Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling), Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling), Retsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 109, FOU Alm.del Bilag 47, UPN Alm.del Bilag 107, REU Alm.del Bilag 180
Offentligt
1496822_0001.png
DIIS POLICY BRIEF FEBRUAR 2015
Efterretningstjenesterne som kritisk faktor
PRIORITERING AF EFTERRETNINGER
I KAMPEN MOD TERROR
Efterretningstjenesterne indsamler stadig flere
informationer i forsøget på at opdage og
imødegå terrorister. Men mængden af informa­
tioner gør det ikke nødvendigvis lettere at
forudsige terrorhandlinger. Efterretnings­
tjenesterne bør derfor prioritere bearbejdning
af oplysningerne højere, end de gør i dag.
Der synes at være global enighed blandt politiske
beslutningstagere om, at en styrkelse af efterretnings­
tjenesterne automatisk vil gøre det lettere at
forebygge og bekæmpe terrorisme. I USA, Kina og
Pakistan – og også i Danmark – vokser
efterretningstjenesterne for at kunne indsamle endnu
flere informationer i håbet om at opdage og imødegå
ANBEFALINGER
■
Samarbejdet mellem efterretningstjenesterne
og øvrige myndigheder skal styrkes for at
kombinere informationer og give bedre indsigt i de
grundlæggende årsager til terror.
■
Efterretninger bør deles op i plausible terrorhand­
linger, som myndighederne skal forhindre med
hårde midler her og nu, og hvilke der bedst adres­
seres via en langsigtet indsats med bløde midler.
■
Efterretningstjenesterne skal prioritere analyser
på det taktiske niveau for at forhindre umiddelbart
forestående terrorhandlinger og hindre terrorisme
i at opstå.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496822_0002.png
Ofte vil informationer enten mangle eller være
dobbelttydige, og derfor er analysekapacitet på
det taktiske niveau særlig vigtig
På det taktiske niveau mødes behovet for at hindre en terrorhandling med behovet for
at adressere de grundlæggende årsager til terroristernes motiver. Der er derfor behov
for, at efterretningstjenesterne analyserer mulige terrorhandlinger og vurderer, hvilke er
plausible og skal hindres med fysiske midler her og nu.
terrorister. Imidlertid er der ikke evidens for, at flere
informationer nødvendigvis fører til bedre efter­
retninger. Erfaringer fra Kina og Pakistan viser, at en
styrkelse af efterretningernes indhentningskapacitet
primært fører til en hårdere tilgang til bekæmpelse af
terrorisme og mindre fokus på, hvorfor terroren opstår,
og hvordan den kan imødegås med bløde midler.
Hverken i Kina eller Pakistan har efterretnings­
tjenesterne reelt kunnet bidrage med forslag til,
hvordan samfundet hindrer terrorisme i at opstå.
USA’s erfaringer fra terrorangrebet den 11. september
2001 viste, at efterretningstjenesterne havde
tilstrækkeligt med informationer, men at samarbejdet
mellem dem ikke var godt nok. Informationerne blev
ikke samlet og delt, og dermed kunne
efterretningstjenesterne ikke opstille vurderinger om
plausible terrorhandlinger, som efterfølgende kunne
imødegås.
Erfaringerne fra USA, Kina og Pakistan viser, at
behovet for at identificere en modstander er helt
essentielt for efterretningstjenesternes virke. Først da
kan myndighedernes samlede indsats skærpes og
koordineres. Efterretningstjenesterne skal kunne
vurdere, hvem fjenden er, og ikke mindst hvorfor der er
tale om en fjende. Er det terrorisme, der kan imødegås
lokalt, eller er det terrorhandlinger på baggrund af en
international konflikt, og som derfor kræver mere
vidtrækkende midler? Hvis ikke identifikationen er
korrekt, kan staten ende med at imødegå den forkerte
modstander eller anvende de forkerte værktøjer.
Det strategiske niveau
Her skal politikerne have tilstrækkelig viden om
modstanderen, så de kan vurdere behovet for at
forberede samfundet på en terrorhandling.
Det strategiske niveau
Øverste niveau, hvor efterretningstjenesterne rådgiver
og informerer politikerne, så de kan tage beslutninger
om strategi, herunder overordnede prioriteringer og
tildeling af ressourcer.
Det operative niveau
Mellemniveauet, hvor efterretningstjenesterne
rådgiver og informerer ministerier, så de kan
udarbejde mål og rammer samt tildele ressourcer til
de udførende led.
Det taktiske niveau
Laveste niveau, hvor efterretningstjenesterne
leverer informationer om mulige terrorister og deres
plausible mål til styrelserne. Det gør det muligt at
løse specifikke opgaver for at forhindre eller imødegå
terror.
Efterretningstjenesterne udarbejder vurderinger om
behovet for ændringer i samfundets beredskab ved at
anbefale ændringer i trusselsniveauerne. Det sker i
forhold til en overordnet beslutning om strategi til
bekæmpelse af terrortruslen, herunder tildeling og
prioritering af værktøjer. Det kan være i form af øget
grænsekontrol, restriktioner i bevægelsesfriheden eller
oprettelse af samarbejdsfora mellem forskellige
myndigheder for at styrke den civile indsats. Målet for
efterretningstjenesterne er at tage temperaturen på
mulige trusler og bedømme, om de er ved at eskalere
til handlinger. Efterretningstjenesterne skal vurdere
overordnede formål for terrororganisationerne for at
kunne anbefale beskyttelsestiltag i samfundet mod
effekten af fremtidige terrorhandlinger ­ også selv om
fysiske beviser ikke nødvendigvis er til stede endnu.
Detaljer og tid er således af mindre betydning på det
strategiske niveau.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496822_0003.png
Det operative niveau
Her har efterretningstjenesterne mange opgaver at
udføre. De myndigheder, der er involverede i
bekæmpelsen af terrorhandlinger, har behov for
indgående kendskab til, hvorfor terrororganisationer er
opstået, og hvad deres mål er. Informationerne er
nødvendige for at ’skære hovedet af slangen’ – at
målrette aktioner mod organisationernes ledere, før
de kan nå at gennemføre terrorhandlinger – men også
for at kunne imødegå de grundlæggende årsager til
terrorismen, herunder tiltag til at imødegå
marginalisering af potentielle terrorister, mangel på
uddannelse samt mangel på job og
karrieremuligheder.
Informationerne kan komme fra mange forskellige
kilder, og processen slutter først, når grunden til
terrorens opståen er neutraliseret. Selv om tid ikke er
en kritisk faktor, er forståelsen af terrororganisationen
og dens baggrund vital for at kunne forudse mulige
terrorhandlinger ­ og for at myndighederne kan
anvende de rigtige værktøjer, også de langsigtede.
Det taktiske niveau
Her skal efterretningstjenesterne levere informationer
for at forhindre aktuelle planer om terror, herunder
kunne levere organisationsskemaer, oversigter over
forbindelser mellem potentielle terrorister, deres
finansiering og oplysninger om, hvor de opholder sig.
Efterretningstjenesterne skal desuden kunne levere
fysiske beviser for kommende terroraktioner – oftest
beviser, der kan holde i retssystemet og dermed
legitimere de forebyggende skridt, myndighedernes
tager. Aktionerne er oftest målrettet mod
identificerede personer og kan indeholde
begrænsninger i bevægelsesfriheden eller i adgangen
til forskellige handelsartikler på grund af
sikkerhedshensyn.
På det taktiske niveau mødes behovet for at hindre en
terrorhandling med behovet for at adressere de
grundlæggende årsager til terroristernes motiver. Der
er derfor behov for, at efterretningstjenesterne
analyserer mulige terrorhandlinger og vurderer, hvilke
er plausible og skal hindres med fysiske midler her og
Efterretninger om for eksempel radikalisering af unge skal vurderes og prioriteres, så efterretningstjenester og myndigheder ikke sætter ind med
de forkerte midler. Foto: Stine Bidstrup © Polfoto
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1496822_0004.png
DIIS POLICY BRIEF FEBRUAR 2015
nu. De efterretninger, der ikke indikerer et plausibelt
terrorangreb, men dog en potentiel hensigt, skal
bruges af myndighederne i forbindelse med en
langsigtet indsats for at imødegå de grundlæggende
årsager til terrorismens opståen.
En af udfordringerne er at levere informationer nok til
at imødegå alle terrorhandlinger, før de kan gennem­
føres. Udenlandske erfaringer viser, at det gøres ved
en omhyggelig, tidskrævende og fælles
analyseindsats af efterretningstjenesterne og et
indgående samarbejde med de øvrige myndigheder i
samfundet, der har viden om sociale forhold i deres
ansvarsområde. Det gælder især politi og sociale
myndigheder, der er i daglig kontakt med borgerne og
derfor dels kan oplyse om ændringer i det normale
billede, dels kan se, om de forskellige værktøjer virker
som planlagt.
Prioritering af det taktiske niveau
For at vurdere, hvorvidt efterretninger er en kritisk
faktor i terrorbekæmpelse, skal de forskellige niveauer
i efterretningstjenesternes organisation adresseres.
På det strategiske niveau er efterretninger vigtige,
men ikke tidsmæssigt kritiske. På det operative niveau
er efterretninger en af de vigtigste faktorer i en fortsat
proces med at få overblik over situationen. På det
taktiske niveau er efterretninger en kritisk faktor og af
største vigtighed for at finde potentielle terrorister, før
de udfører deres handlinger, samt til at kunne iværk­
sætte langsigtede tiltag for at hindre terrorisme i at
opstå.
Generelt skal efterretningstjenesterne levere analyser
af høj kvalitet om plausible terrorhandlinger. Ofte vil
informationer dog enten mangle eller være dobbeltty­
dige, og derfor er analysekapacitet på det taktiske
niveau særlig vigtig – af to årsager: For det første fordi
det kan levere fysiske beviser for en potentiel terror­
handling, så myndighederne kan skride ind og
forhindre den. For det andet kan det give myndighe­
derne en viden om, hvorfor terrorisme opstår, så de
kan adressere de grundlæggende årsager. Det
langsigtede perspektiv er i virkeligheden det vigtigste
for at vinde over terroristerne.
Dette policy brief er baseret på analyser af kinesisk, pakistansk og amerikansk imødegåelse af terror og oprør og er en del af DIIS Forsvars­ og
Sikkerhedspolitiske Studier.
Thomas Galasz Nielsen, major og militær analytiker, DIIS ([email protected])
Forsidefoto: Bombeafspærring i området efter hotelbomben på Hotel Jørgensen i september 2010. Foto: Astrid Dalum © Polfoto
DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER
www.diis.dk