Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 36
Offentligt
1439550_0001.png
Aftale om redningsberedskabet i 2015
19. december 2014
1. Der er indgået en aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for
2015 samt ”Aftale om en vækstpakke 2014”, som på redningsberedskabets område er
indgået mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det er i den forbindelse
blandt andet forudsat, at der indgås en etårig aftale om redningsberedskabet for 2015.
Der er på den baggrund enighed mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socia-
listisk Folkeparti og Liberal Alliance om, at der indgås en etårig aftale om redningsbe-
redskabet i 2015, hvor det statslige redningsberedskabs ramme som konsekvens heraf
reduceres med 25 mio. kr. i 2015, idet tilpasningerne ikke ændrer i Beredskabsstyrel-
sens geografiske struktur og operative opgaveløsning, ligesom tilpasningerne tilrette-
lægges på en sådan måde, at de er geografisk jævnt fordelt og uden afskedigelser.
Aftaleparterne er derfor enige om, at der i 2015 blandt andet gennemføres en række
midlertidige driftstilpasninger og udskydelse af en række vedligeholdelsesarbejder og
materielindkøb, ligesom der indføres et selektivt ansættelsesstop inden for Beredskabs-
styrelsens område. Endvidere er der enighed om, at reglerne for brandsyn skal målret-
tes og forenkles.
Den samlede økonomiske ramme for det statslige redningsberedskab i 2015 vil således
udgøre 482,8 mio. kr.
2. Aftaleparterne er desuden enige om, at der, som led i ”Aftale om en vækstpakke
2014”, i løbet af 2015 skal udarbejdes et beslutningsgrundlag, med henblik på at der i
2015 kan indgås en ny flerårig aftale om en strukturreform af redningsberedskabet un-
der hensyntagen til regionale forhold og de frivillige i redningsberedskabet.
3. Venstre og Dansk Folkeparti noterer sig, at regeringen som et led i implementerin-
gen af den nuværende aftale om redningsberedskabet af 10. november 2012 ved be-
kendtgørelse nr. 636 af 11. juni 2014 om gebyr for redningsberedskabets udrykning til
blinde alarmer har besluttet at give kommunerne mulighed for at forhøje gebyret sva-
rende til de faktiske gennemsnitsomkostninger ved redningsberedskabets udrykning til
en blind alarm. Venstre og Dansk Folkeparti tager til efterretning, at regeringen har
udstedt denne bekendtgørelse uden at orientere eller sikre opbakning hos forligsparti-
erne bag den nuværende aftale om redningsberedskabet.