Forsvarsudvalget 2014-15 (1. samling)
FOU Alm.del Bilag 30
Offentligt
1430421_0001.png
Notat til Statsrevisorerne om
beretning om Forsvarets
EH-101 helikoptere (II)
December
2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430421_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr. 1/2012)
25. november 2014
RN 1409/14
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere, som
blev indledt med en beretning i 2012.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Forsvarets EH-101 helikoptere er nu indsat i internationale operationer, og Forsvars-
ministeriet har forbedret opgørelserne af helikopternes driftsomkostninger. Rigsrevi-
sionen finder dette tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
3 af Forsvarets EH-101 helikoptere blev indsat som en del af den FN-støttede
koalition i Afghanistan i juli 2014. Rigsrevisionen kan konstatere, at uddannelse
og træning forløb planmæssigt, og at helikopterne nu kan varetage de opgaver,
som de oprindeligt blev indkøbt til, dvs. som en del af redningstjenesten i Dan-
mark og til internationale troppetransporter.
Driftsomkostningerne pr. flyvetime er steget i perioden 2011-2013, men dette
skyldes især et efterslæb på vedligeholdelsen af motorerne.
Forsvarsministeriets opgørelser af flyvetimepriser er fortsat behæftet med nogen
usikkerhed på grund af mangler i datakvaliteten. Rigsrevisionen kan dog konsta-
tere, at opgørelserne er mere præcise end tidligere, og at Forsvaret fortsat arbej-
der med at forbedre omkostningsopgørelserne.
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i oktober 2012 en beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere. Be-
retningen handlede om, hvorvidt helikopterne løste de opgaver, som de var blevet anskaf-
fet til. Det drejede sig om eftersøgnings- og redningsopgaver samt transportopgaver, herun-
der troppetransport. Desuden handlede beretningen om Forsvarets opgørelse af de samle-
de driftsomkostninger vedrørende EH-101 helikopterne. Beretningen var en opfølgning på
beretning nr. 17/2007, der handlede om Forsvarets anskaffelse og ibrugtagning af EH-101
helikopterne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430421_0003.png
2
3. Beretningen viste, at EH-101 helikopterne ikke løste opgaver med troppetransport i inter-
nationale operationer, da disse opgaver var udskudt til 2014. Forsvaret oplevede endvide-
re væsentlige problemer med høje fejlrater og med at få leveret reservedele til tiden, hvilket
gjorde det vanskeligt at klargøre helikopterne. Endelig viste beretningen, at Forsvaret nu var
i stand til at opgøre de totale driftsomkostninger vedrørende helikopterne, hvilket ikke hav-
de været muligt tidligere.
4. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det utilfredsstillende, at EH-101
helikopterne stadig ikke kunne varetage alle de opgaver, som var forudsat ved beslutningen
om anskaffelsen i 2001. Statsrevisorerne konstaterede videre, at Forsvaret nu kunne opgøre
driftsomkostningerne og de forventede levetidsomkostninger for EH-101 helikopterne, men
kritiserede, at det ikke var sket tidligere.
5. Endelig fandt Statsrevisorerne det stærkt kritisabelt, at Forsvarsministeriet i et antal sam-
menhænge i forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse havde været mindre samar-
bejdsvillig. Statsrevisorerne understregede, at ministerierne er forpligtede til at bidrage til
revisionsprocessen og uden forsinkelse stille alle nødvendige oplysninger til rådighed for
Rigsrevisionen.
6. Som svar på beretningen afgav forsvarsministeren en redegørelse til Statsrevisorerne i
december 2012. Heri oplyste ministeren, at ministeren tog Rigsrevisionens beretning og
Statsrevisorernes kritik til efterretning.
7. På baggrund af ministerredegørelsen afgav Rigsrevisionen i januar 2013 et notat i hen-
hold til rigsrevisorlovens § 18, stk. 4, hvori Rigsrevisionens planer for den videre opfølgning
på beretningen fremgik. Notatet findes i Endelig betænkning over statsregnskabet for 2012.
Det fremgik af notatet, at Rigsrevisionen ville følge udviklingen på følgende områder:
Forsvarets klargøring af EH-101 helikopterne til varetagelsen af troppetransportopga-
ven i 2014, herunder Forsvarets opgave med at sikre tilstrækkelige flyvetimer til om-
skoling/genomskoling af besætninger til troppetransportopgaven
udviklingen i Forsvarets omkostninger forbundet med EH-101 helikopterne.
8. Rigsrevisionen redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Forsvarsministeriets initiativer
9. Rigsrevisionen gennemgår i det følgende Forsvarsministeriets initiativer i forhold til de
udestående punkter. Gennemgangen er baseret på møder og brevveksling med Forsvars-
ministeriet og Forsvarskommandoen. Samarbejdet i forbindelse med denne opfølgning har
været tilfredsstillende.
Varetagelsen af EH-101 helikopternes opgaver
10. Beretningen viste, at Forsvarets EH-101 helikoptere ikke varetog alle de opgaver, som
var forudsat ved beslutningen om anskaffelsen i 2001. Tidspunktet for varetagelsen af trop-
petransportopgaven i internationale operationer var i flere omgange blevet udskudt – først
til 2012 og dernæst til 2014.
11. Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det utilfredsstillende, at EH-101 helikopterne
stadig ikke kunne varetage alle opgaver. Helikopterne løste eftersøgnings- og redningsop-
gaverne, men løste stadig ikke troppetransportopgaven i internationale operationer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430421_0004.png
3
12. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse, at ministeren tog Rigsrevisionens bemærk-
ninger til efterretning. Den endelige klargøring af EH-101 helikopterne til troppetransportop-
gaven blev iværksat med Folketingets Finansudvalgs tiltrædelse af fortroligt aktstykke F
i december 2011. Forsvarskommandoen vurderede, at EH-101 helikopterne ville kunne ud-
sendes i troppetransportrollen i 2014.
13. Rigsrevisionen ville følge Forsvarsministeriets arbejde med at udsende EH-101 helikop-
terne til troppetransportopgaven i 2014 og Forsvarets opgave med at sikre tilstrækkelige fly-
vetimer til omskoling/genomskoling af besætninger til troppetransportopgaven.
14. Rigsrevisionen har fulgt op på Forsvarets mulighed for at indsætte helikopterne til trop-
petransporter i internationale missioner.
Afghanistan-forligskredsen i Folketinget besluttede den 14. marts 2014, at Danmark skulle
udsende et dansk transporthelikopterbidrag til den internationale FN-støttede koalition i Af-
ghanistan fra midten af 2014. På grund af de mange tidligere vanskeligheder med at få klar-
gjort EH-101 helikopterne til troppetransport har Forsvarsudvalget i en periode fulgt Forsva-
rets forberedelser meget tæt, bl.a. ved at anmode forsvarsministeren om løbende at holde
Forsvarsudvalget orienteret om status på materielklargøring, uddannelse, træning, motor-
problemer mv. Dette har betydet, at ministeren har orienteret Forsvarsudvalget med 1-2
måneders intervaller, senest i et notat af 20. juni 2014. Af notatet fremgår det bl.a., at ud-
dannelse og træning af helikopterbesætninger og øvrigt personel forløb planmæssigt. Det
var Forsvarets vurdering, at EH-101 helikopterne kunne udsendes medio 2014 i henhold til
Afghanistanplanen 2013-2014, samtidig med at det hjemlige eftersøgnings- og redningsbe-
redskab kunne varetages.
15. 3 af Forsvarets EH-101 helikoptere blev indsat på mission i Afghanistan i juli 2014. Af
de 3 helikoptere, der er udsendt, er 2 helikoptere operative, mens den sidste fungerer som
reserve. Rigsrevisionen kan på den baggrund konstatere, at helikopterne nu varetager op-
gaver med internationale troppetransporter. Der blev oprindeligt indkøbt 6 helikoptere til
troppetransport. Forsvarsministeriet har oplyst, at det ikke har været planen, at alle 6 heli-
koptere skulle udsendes på samme tid, da der fx fortsat er behov for helikoptere til træning
af besætninger i Danmark.
16. Rigsrevisionen kan sammenfattende konstatere, at uddannelse og træning af helikop-
ternes besætning forløb planmæssigt, og at helikopterne nu kan anvendes til de formål,
som de oprindeligt blev indkøbt til, dvs. som en del af redningstjenesten i Danmark og til in-
ternationale troppetransporter. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende.
Udviklingen i Forsvarets omkostninger forbundet med EH-101 helikopterne
17. Beretningen viste, at Forsvaret i 2012 kunne opgøre de samlede driftsomkostninger for
EH-101 helikopterne, hvilket giver et bedre grundlag for at vurdere økonomien bag helikop-
terne.
18. Statsrevisorerne bemærkede, at Forsvaret nu kunne opgøre driftsomkostningerne og
de forventede levetidsomkostninger for EH-101 helikopterne, men kritiserede, at det ikke
var sket tidligere.
19. Forsvarsministeren oplyste i sin redegørelse, at ministeren tog Statsrevisorernes kritik
til efterretning, men konstaterede med tilfredshed, at Forsvaret nu var i stand til at opgøre
de samlede driftsomkostninger.
Forsvaret havde arbejdet målrettet med udviklingen af økonomistyringen, herunder bl.a.
med opgørelsen af totalomkostninger. Ministeren tog de forøgede driftsomkostninger til ef-
terretning og hæftede sig samtidig ved, at Forsvarskommandoen havde oplyst, at driften
af EH-101 helikopterkapaciteten var indregnet i Forsvarets budgetter og årsprogrammer,
og at der således var afsat midler til den fremadrettede drift mv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430421_0005.png
4
Afslutningsvist oplyste ministeren, at ministeren i forlængelse af ministerredegørelsen hav-
de sendt en orientering om de øgede driftsomkostninger ved EH-101 helikopterne til Folke-
tingets Finansudvalg. Ministeren oplyste heri, at driftsomkostningerne ved EH-101 helikop-
terne i 2011 var ca. 57.800 kr., og at dette beløb var opgjort efter totalomkostningsprincip-
pet.
20. Rigsrevisionen har i dette notat fulgt op på Forsvarets omkostninger forbundet med EH-
101 helikopterne. Udviklingen i omkostningerne pr. flyvetime er vist i tabel 1. Det fremgik af
beretningen, at driftsomkostningerne pr. flyvetime opgjort efter totalomkostningsprincippet
var 57.800 kr. i 2011. Efterfølgende er omkostningerne steget til 66 tkr. i 2012 og til 99 tkr.
i 2013.
Tabel 1. Flyvetimepris opgjort uden 5-års gennemsnit på basis af realiserede
omkostninger pr. flyvetime
2011
57.846 kr.
2012
66.194 kr.
2013
98.639 kr.
Kilde: Rigsrevisionens beretning og Forsvarsministeriet.
Udviklingen i omkostningerne fra 2011 til 2013 skyldes især, at der indtil 2012 var oparbej-
det et efterslæb på vedligeholdelsen af motorerne. Derfor var 2012 – og især 2013 – præget
af store vedligeholdelsesudgifter. Herudover har Forsvaret efter aftale med Moderniserings-
styrelsen ændret afskrivningsperioden fra 40 til 30 år. Endelig har Forsvaret forbedret sin op-
gørelse af driftsomkostningerne, så opgørelsen er mere præcis. Tidligere kunne Forsvaret
kun opgøre omkostningerne til reservedele ved at opgøre omkostningen ved indkøb til lager.
Fra 2012 opgøres vedligeholdelsesomkostningerne i stedet ved at opgøre omkostningen til
det faktiske forbrug af reservedele.
21. Forsvarsministeren har på et åbent samråd i Forsvarsudvalget i november 2013 orien-
teret om udviklingen i driftsomkostningerne vedrørende EH-101 helikopterne. Heraf fremgik
det, at der var relativt stor forskel på de budgetterede og faktisk realiserede omkostninger
for helikopterne for 2012. Af Rigsrevisionens beretning fremgik det, at Forsvaret havde op-
gjort de budgetterede omkostninger til 94 tkr. pr. flyvetime i 2012, mens de realiserede om-
kostninger baseret på regnskabstal i redegørelsen var opgjort til 55 tkr. pr. flyvetime.
22. Efter fremsendelsen af redegørelsen til Forsvarsudvalget blev Forsvaret opmærksom
på, at de ikke havde fået medtaget omkostningen til en vedligeholdelsesaftale. I opgørelsen
skulle flyvetimeprisen baseret på regnskabstal derfor have været 62 tkr. pr. flyvetime i 2012
i stedet for de 55 tkr., der fremgik af forsvarsministerens redegørelse til Forsvarsudvalget.
Forsvarsministeriet har eftersendt en berigtigelse til Forsvarsudvalget.
23. Det fremgår i øvrigt af redegørelsen til Forsvarsudvalget, at Forsvaret valgte at udjævne
vedligeholdelsesomkostninger over en 5-årig periode, fordi der de enkelte år kan være store
udsving, som alene kan begrundes i, hvornår en vedligeholdelse finder sted. Da beretnin-
gen indeholdt oplysninger om årlige omkostninger pr. flyvetime, har Rigsrevisionen i tabel 1
– af hensyn til at kunne sammenligne priserne – vist de årlige omkostninger til en flyvetime
baseret på realiserede omkostninger og uden et 5-års gennemsnit.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1430421_0006.png
5
24. Forsvaret har oplyst, at omkostningsregistreringer ikke har været underlagt systematisk
kontrol. Datakvaliteten er bl.a. afhængig af, at den enkelte mekaniker registrerer tidsforbrug
og forbrug af reservedele korrekt, ligesom datakvaliteten er afhængig af, at den enkelte di-
sponent konterer indkøb af ekstern vedligeholdelse korrekt. Herudover er datakvaliteten bl.a.
afhængig af korrekt opgørelse af forbrug fra lager. Forsvaret har oplyst, at de fortsat arbej-
der på at forbedre opgørelserne.
Rigsrevisionen skal desuden bemærke, at det kun er besætningens timeløn inkl. et mindre
overhead, når helikopteren flyver, der er medtaget i opgørelsen af omkostningerne pr. flyve-
time. Det er således kun besætningens løn, mens helikopteren er i luften, der indgår, da om-
kostningerne til det bagvedliggende beredskab ikke indregnes.
Forsvarsministeriet har hertil oplyst, at den opgjorte timepris afspejler alle de væsentlige om-
kostninger, der er forbundet med en flyvetime. Det er ministeriets opfattelse, at overhead i
form af det bagvedliggende beredskab ikke skal indregnes. Ministeriet tilføjer, at en egent-
lig totalomkostningsopgørelse – dvs. med indregning af det bagvedliggende beredskab til
besætningen – gennemføres i relation til den operative opgaveløsning, fx løsning af opga-
ver vedrørende miljøovervågning og fiskeriinspektion i Nordatlanten.
25. Forsvarsministeriets opgørelser af flyvetimepriser er fortsat behæftet med nogen usik-
kerhed på grund af mangler i datakvaliteten. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at opgø-
relserne er mere præcise end tidligere, og at Forsvaret fortsat arbejder med at forbedre
omkostningsopgørelserne.
26. Rigsrevisionen kan endvidere konstatere, at Forsvarets opgørelse af driftsomkostnin-
gerne er forbedret, da Forsvaret nu kan opgøre det faktiske forbrug fra lageret. Rigsrevisio-
nen kan endelig konstatere, at driftsomkostningerne pr. flyvetime er steget i perioden 2011-
2013, men at dette især skyldes et efterslæb på vedligeholdelsen af motorerne.
III.
Afslutning
27. Rigsrevisionen finder samlet set Forsvarsministeriets initiativer tilfredsstillende og vur-
derer, at sagen kan afsluttes.
Lone Strøm