Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Spørgsmål 252
Offentligt
1515947_0001.png
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Til:
Dato:
Fødevareministeren
7. april 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FLF alm. del
Spørgsmål 252
Ministeren bedes med afsæt i de udfordringer, som flytningen af det økologi-
ske arealtilskud tilbage til landdistriktsprogrammet skaber oplyse om han vil
se på muligheden for, en udvidelse af ordningen til også at omfatte ikke øko-
logiske bedrifter, der overholder samme krav – bortset fra kravet om økologisk
autorisation og forbuddet mod brug af handelsgødning. Ordningen kunne for
eksempel indrettes på den måde, at økologiske bedrifter prioriteres før andre
bedrifter, såfremt der ikke er midler til alle ansøgere under ordningen. Rent
teknisk er det således, at den nuværende ordning for økologisk arealtilskud er
oprettet under artikel 29 i landdistriktsforordningen. Under denne artikel, kan
der kun gives støtte til økologi. Det er dog muligt at oprette en såkaldt ”miljø-
ordning” under artikel 28 i landdistriktsforordningen, hvor der kan gives støtte
til opfyldelse af de samme krav, som der opfyldes for at modtage økologisk
arealtilskud, men hvor der ikke stilles krav om økologisk autorisation og for-
buddet mod brug af handelsgødning. En sådan ordning eksisterer ikke i dag.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
René Christensen
formand
1/1