PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 97
Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15

FLF Alm.del Bilag 45

Offentligt

København, den 10. november 2014

Sagsnr.:27918

Dok.nr.:729590

Statusnotat om bisphenol A – Opfølgning på beretning vedr. B87

Notatet indeholder en kort redegørelse for den nuværende status for arbejdet i EU og i

Danmark med stoffet bisphenol A (BPA), herunder forskning i alternativer.

Risikovurderinger

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) forventes at offentliggøre sin endelige

risikovurdering af bisphenol A inden årets udgang. EFSA har delt arbejdet med risikovurde-

ringen i to, dels i en eksponeringsvurdering og dels i en sundhedsvurdering. Eksponerings-

vurderingen viser en langt lavere eksponering for bisphenol A end hidtil antaget.

Begge vurderinger har været i offentlig høring, hvor EFSA har modtaget ca. 500 kommenta-

rer fra interessenter. Pga. den store interesse har EFSA afholdt et møde for interessenter i

april 2014, hvor der både blev argumenteret for en stramning og en lempelse af EFSAs

foreslåede værdi for et midlertidigt tolerabelt dagligt indtag (tTDI) på 5 mikrogram/kg

kropsvægt/dag.

EFSA har tidligere fastsat en TDI for stoffet på 10 mikrogram/kg kropsvægt/dag i 2002, som

blev ændret i 2006 til 50 mikrogram/kg kropsvægt/dag. Den nuværende grænseværdi på

0,6 milligram/kg fødevare for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer af

plast er fastsat af Kommissionen på basis af TDI’en fra 2002 på 10 mikrogram/kg krops-

vægt/dag.

Grænseværdien for bisphenol A blev ikke sat op sammen med TDI’en i 2006, da der allerede

dengang var usikkerhed omkring effekterne af og eksponeringen til bisphenol A, særligt i

forhold til spædbørn.

EFSAs foreslåede TDI på 5 mikrogram/kg kropsvægt/dag forventes at ville resultere i en

grænseværdi på 0,3 milligram/kg fødevare, dvs. en halvering i forhold til den nuværende

grænseværdi. I EFSAs vurdering er medtaget de studier på forsøgsdyr, som EFSA mener, er

tilstrækkeligt robuste til at kunne vise sandsynlige effekter på mennesker. Det drejer sig

primært om effekter på nyrerne. Andre effekter, herunder bl.a. hormonforstyrrende effekter,

vurderes ikke at være tilstrækkeligt belyste til at kunne danne grundlag for en egentlig

sundhedsvurdering.

DTU Fødevareinstituttet forventes at være uenige i EFSAs sundhedsvurdering af bisphenol A,

som efter DTU’s mening ikke har taget højde for effekterne på udviklingen af brystkræft i

rotter ved fastsættelse af den foreslåede nye TDI. DTU foreslår en TDI på 0,7 mikrogram/kg

kropsvægt/dag baseret på resultater fra det amerikanske toksikologiske forskningscenter

(NCTR). DTU mener ligeledes ikke, at usikkerhederne omkring eventuelle hormonforstyrren-

de effekter og effekter på hjernens udvikling er medtaget i EFSAs foreslåede nye TDI.

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En TDI på 0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag vil resultere i en grænseværdi på 0,04 milli-

gram/kg fødevarer, hvilket kan få økonomiske konsekvenser for erhvervet. Omfanget heraf

vil kræve yderligere analyser og beregninger.

Tolerabelt dagligt indtag (TDI)

Nuværende værdier

EFSAs forventede forslag

DTU’s forventede forslag

50 mikrogram/kg kropsvægt/dag

5 mikrogram/kg kropsvægt/dag

0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag

Grænseværdi for afsmit-

ning af BPA til fødevare-

kontaktmaterialer af plast

0,6 milligram/kg fødevare

0,3 milligram/kg fødevare

0,04 milligram/kg fødevare

Håndtering i andre lande

I EU er der forbud mod anvendelsen af bisphenol A i sutteflasker. Danmark, Belgien og

Frankrig har forbud mod bisphenol A i alle fødevarekontaktmaterialer, der er beregnet til

mad til 0-3 årige. Sverige har forbudt anvendelsen af bisphenol A i lakker og belægninger til

fødevarekontaktmaterialer til mad til 0-3 årige.

Frankrig har desuden vedtaget et nationalt forbud mod bisphenol A i alt fødevarekontaktma-

teriale samt en midlertidig advarselsmærkningsordning, indtil forbuddet træder i kraft. Det

franske forbud skal ifølge den vedtagne lov træde i kraft 1. januar 2015, og mærkningsord-

ningen skulle være trådt i kraft senest juli 2014. Frankrig har dog på et møde i EU's ar-

bejdsgruppe for fødevarekontaktmaterialer i april 2014 givet udtryk for, at arbejdet med at

implementere mærkningsordningen er sat på stand by. Kommissionen vil ikke agere på den

franske notifikation om indførsel af forbud mod brugen af bisphenol A før EFSAs endelige

risikovurdering foreligger. I forbindelse med de franske tiltag mod bisphenol A i fødevare-

kontaktmaterialer bad den Franske Nationalforsamling den franske regering om at udarbejde

en rapport om tilgængelige alternativer. Det er uklart om og eventuelt hvornår rapporten

bliver offentliggjort.

De amerikanske fødevare- og sundhedsmyndigheder har med baggrund i NCTRs resultater

afvist, at der skulle være lavdosis effekter af bisphenol A og planlægger derfor ikke øget

regulering af stoffet.

Danmark

Enhedslisten foreslog den 20. marts 2013 med beslutningsforslag B87 et dansk totalforbud

og en mærkningsordning svarende til det franske tiltag. Dette forslag blev førstebehandlet

den 17. maj 2013 og henvist til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Udvalget vedtog en beretning, som opfordrede regeringen til senest ved udgangen af 2014

at redegøre for udviklingen i EU og stille forslag til eventuelle nationale lovændringer eller

andre tiltag.

Der var i forbindelse med det danske beslutningsforslag om totalforbud mod bisphenol A

kritik fra erhvervet, der forventede, at et nationalt forbud og en mærkningsordning ville

være forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser. Dette blev bekræftet af en rede-

Grænseværdien fastsættes af Kommissionen på baggrund af EFSAs TDI. For andre materialetyper end plast

anvendes TDI’en til at udregne tilsvarende aktionsgrænser for overholdelse af art. 3 i rammeforordningen

1935/2004.

Den nuværende grænseværdi på 0,6 milligram/kg fødevare for afsmitning af BPA fra FKM er fastsat på baggrund

af EFSAs TDI fra 2002 på 10 mikrogram/kg kropsvægt/dag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gørelse fra Københavns Universitet (Institut for Fødevare- og Resurseøkonomi), som viste,

at de økonomiske konsekvenser ved et dansk forbud mod BPA ville løbe op i �½ milliard kr.

plus løbende omkostninger på 100 -120 millioner kr. i de første år. De erhvervsøkonomiske

konsekvenser skyldes især, at det er hele produktionslinjer, der skal udskiftes ved overgang

til andre materialer, og at der til nogle anvendelser ikke pt. findes egnede alternativer til

bisphenol A.

Forslag til eventuelle danske tiltag til at reducere afsmitningen af bisphenol A fra fødevare-

kontaktmaterialer afventer EFSAs endelige risikovurdering.

Status for alternativer til bisphenol A

Bisphenol A anvendes i fødevarekontaktmaterialer af typen polycarbonat, der bl.a. bruges til

beholdere til vandkøling. Polycarbonat kan kendes på, at det er klart og stærkt (ubøjeligt).

Bisphenol A kan også afgives fra lakken på indersiden af metalemballage (dåser, alumini-

umsbakker, metallåg og kapsler).

Hvis der anvendes andre typer plast eller lak, skal det for det første sikres, at de anvendte

alternative stoffer er risikovurderede og sikre for forbrugerne. For det andet skal de alterna-

tive løsninger være teknologisk mulige at anvende i industrien. Det er industriens ansvar, at

produkter ikke afgiver stoffer i sundhedsskadelige mængder til fødevarerne. Det er ikke alle

typer lak, der er risikovurderede af EFSA. Som en del af ”Cocktail”-projektet under Fødeva-

reforlig II har DTU undersøgt fem alternativer til bisphenol A. Alle fem alternative bispheno-

ler viste sig at have potentiale til de samme skadelige virkninger som bisphenol A. Generelt

bliver det ikke anset for en sundhedsmæssig forsvarlig løsning at erstatte bisphenol A med

nogle af de øvrige bisphenoler.

Det er særligt lakken til indersiden af dåser til fødevarer og drikkevarer, der er blevet identi-

ficeret som vanskelige at erstatte med bisphenol A frie alternativer. For nogle typer af føde-

varer er det allerede i dag muligt at anvende bisphenol A fri lak. Det gælder fx for dåser til

tørre fødevarer som kaffe, kakao og mælkepulver. I dåser til neutrale (ikke sure) drikkeva-

rer som øl og kødkonserves (fx leverpostej og torskerogn) er der i dag et alternativ uden

bisphenol A i form af en polyester lak. For andre typer fødevarer er det en større udfordring

at anvende alternative lakker. Det drejer sig fx om sure og salte fødevarer som sodavand,

cider, dåsetomater og syltede agurker, hvor lakken kan blive ødelagt af fødevarens lave pH

eller saltindhold. Industrien arbejder i dag på en løsning på dette problem. F.eks. kan man

lave en lak med længere polyesterkæder, som er mere holdbar, men dermed også mere

ufleksibel og besværlig at bruge i produktionen.

Der er på det seneste kommet flere alternative emballageformer på det danske marked. I

stedet for, at tomater emballeres på dåse, bliver en del nu solgt i kartonner eller brikker

(Tetrapak). Disse indeholder ikke bisphenol A, men er fremstillet på samme måde som en

karton til juice el. lign. med et paplag, et aluminiumslag og en plastfolie.

Der er også andre fødevarer, som traditionelt i Danmark har været solgt på dåse, der nu

også sælges i andre typer emballager. Det gælder f.eks. torskerogn, som kan købes i pla-

stikbeholdere.

Øvrige tiltag

Det er vigtigt at regulere på baggrund af videnskabeligt dokumenterede effekter og sætte

ind der, hvor alternativer er tilgængelige, og hvor der sker en reel eksponering af forbruge-

ren. For eksponering til bisphenol A er det særligt gravide og ammende kvinder, der vil være

følsomme for eventuelle lavdosiseffekter. Fødevarestyrelsen har derfor allerede nu af forsig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tighedsgrunde udarbejdet råd til gravide og ammende om at undgå bisphenol A holdige

produkter, hvor det er muligt.

Bisphenol A er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og Miljøstyrelsen har derfor

udarbejdet en strategi for bisphenol A, hvor der bl.a. er sat tiltag i gang for at afdække

national lovgivning i EU og afsmitning fra polycarbonat plast af forskellige kvaliteter. Fødeva-

restyrelsen følger dette arbejde.