9. december 2014
Ammoniakforureningen kan reduceres
Ammoniakforurening er særdeles skadeligt for både sundhed og natur. Ammoniak går i
forbindelse med svovl-forbindelser, som især kommer fra skibene og danner partikler. Fine
partikler er årsag til over 3.000 for tidlige dødsfald i Danmark hvert år. Hertil kommer øget
sygelighed hos tusindvis af mennesker. Hovedparten af de fine partikler blæser ind over os fra
udlandet, men 15-25 % kommer fra danske kilder – og her er ammoniak fra landbruget en af
de væsentligste årsager.
Samfundsøkonomiske beregninger fra Aarhus Universitet (DCE) viser, at de danske
udledninger af ammoniak medfører helbredsskader for over 11 mia. kr./år. Heraf udgør
skader på den danske befolkning 13 %, mens de 87 % udgøres af helbredsskader i udlandet
som følge af den danske ammoniakforurening. Det er beregnet, at ammoniak-forureningen
koster 156 kr./kg alene i sundhedsskader. Hertil kommer skader på naturen, som er svære at
gøre op i penge. Det drejer sig bl.a. om at planter, f.eks. orkideer, som trives bedst i relativt
kvælstoffattige miljøer, men som trues af ammoniaknedfald.
Men hvad koster det så at reducere forureningen? Under 50 kr./kg i de større
dyrebesætninger (over 150 dyreenheder). Det giver altså stort samfundsøkonomisk overskud
at sænke ammoniakforureningen. Men da det ikke er husdyrbrugene, der betaler for
sundhedsskaderne, kan det ikke nødvendigvis betale sig privatøkonomisk. Derfor er det
nødvendigt, at politikerne kommer på banen med nogle virkemidler. Teknologierne til at
reducere ammoniak findes, og prisen er overkommelig.
Ammoniak-udslip reguleres internationalt. Den globale Göteborg-protokol sætter
reduktionsmål for 2020, og her har Danmark fået tildelt et reduktionsmål på 24 %. Disse mål
skal gennemføres i EU via direktivet National Emission Ceilings (NEC). Et forslag fra
Kommissionen giver ligeledes Danmark et mål på 24 % i 2020. Forslaget er endnu ikke
vedtaget i Ministerråd og Parlament. Danmark har et højere mål i 2020. Til gengæld sætter
Göteborg-protokollen højt mål for en række andre lande i 2030. Da Danmark har et meget
højt udslip ift. vores størrelse, er der gode grunde til, at vi skal reducere hurtigere end andre
lande. Samtidig kan kravet vendes til en fordel – når fordampningen af ammoniak reduceres,
bliver der mere kvælstof tilbage i gyllen, hvorved dens gødningsvirkning forbedres, og der
kan spares på kunstgødning.
Der er allerede sket en reduktion i Danmark, dels ved bedre metoder til gylleudbringning, dels
ved at der stilles krav til staldindretning, når disse skal miljøgodkendes – ved nyanlæg og
udvidelser. Men for at nå målet i 2020 er vi nødt til også at forbedre eksisterende staldanlæg.
Dette kan gøres ved overkommelige investeringer i form af f.eks. gylleforsuringsanlæg. Men
der er brug for økonomisk tilskyndelse til, at det sker. Det Økologiske Råd foreslår derfor, at
der indføres en støtteordning til renere teknologier, som reducerer ammoniak-udledning. En
sådan støtteordning kan finansieres via et gebyr på ammoniakudledning. På denne måde får
husdyrbrugene en dobbelt tilskyndelse til at reducere forureningen. Små brug og brug med
fritgående dyr har dog ikke de samme teknologiske muligheder og bør derfor fritages for
gebyret.
Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd