Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 83
Offentligt
1432880_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 9. december 2014
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål nr. 23 (EUU
alm. del) stillet den 10. november 2014 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
vedrørende effektmålinger af Regionalfonden, Socialfonden, Landdistriktsfonden og
Fiskerifonden.
Med venlig hilsen
Hanne Lauger
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1432880_0002.png
Folketingets Europaudvalg
København, den 9. december 2014
Sagsnr.: 27391
Dok.nr.: 755741
FVM 353
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 23 (EUU alm. del) stillet den 10.
november 2014 efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål nr. 23:
”I hvilket omfang udføres der effektmålinger af Regionalfonden, Socialfonden, Landdistrikts-
fonden og Fiskerifonden? I hvilket omfang har Statsrevisorerne vurderet resultaterne af
udmøntningerne af fondene? Spørgsmålet stilles som opfølgning på samrådet med
fødevareministeren den 7. november 2014.”
Svar:
For alle fire fonde gælder at indsatser og projekter måles med en række programindikatorer,
der er fastlagt efter retningslinjer i EU-forordningerne. Der er opstillet programindikatorer
både for perioden 2007-2013 samt perioden 2014-2020, som er udarbejdet i dialog med de
danske interessenter i henhold til de relevante forordninger og godkendt af EU-
Kommissionen.
Vedr. landdistriktsprogrammet og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet
Effektmålinger er selvsagt væsentlige for at kunne sikre, at vi hele tiden har designet
programmernes ordninger med henblik på at opnå mest mulig effekt. For såvel
landdistriktsprogrammet og hav- og fiskeriudviklingsprogrammet er der således
programindikatorer for målopnåelsen. Det kan eksempelvis være mål for størrelsen på det
landbrugsareal, der forventes at få tilskud, mål for forøgelse af akvakulturproduktionen eller
det forventede antal nye job, som følge af tilskuddet.
Resultaterne af de i forordningsgrundlaget for landdistriktsprogrammet og hav- og
fiskeriudviklingsprogrammet fastsatte bestemmelser om effektmåling og overvågning af
programindsatserne afrapporteres bl.a. i den årlige statusrapport til Kommissionen.
Herudover foretager ekstern evaluator effektmålinger af landdistriktsprogrammet og hav-
og fiskeriudviklings-programmet før, under og efter en programperiode. Programmernes
fremdrift følges desuden af hver sit overvågningsudvalg. Udvalget er bredt sammensat af
relevante ministerier, regioner og kommuner, erhverv og organisationer.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig tager Fødevareministeriet selv initiativ til yderligere evalueringer f.eks. af enkelte
indsatser eller støtteordninger i programmerne for mere specifikt at vurdere eksisterende
eller foreslåede støtteordninger.
Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om Danmarks udnyttelse af tilskud fra EU’s
fonde vedrører hjemtagning af midlerne fra EU, og Rigsrevisionen har derfor ikke heri
vurderet programmernes resultater. Det fremgår eksplicit af punkt 14 i beretningen.
Derimod har Rigsrevisionen udvalgt effektorienteret styring af henholdsvis Den Europæiske
Socialfond og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne udmøntet
gennem Grøn Vækst-projektordninger som to ud af tre undersøgte områder i
Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne om revision af EU-midler i Danmark i 2012
(17/2012). Rigsrevisionen anfører i notat til Statsrevisorerne fra marts 2014, at man fortsat
vil følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om Fødevareministeriets arbejde med
effektorienteret styring af EU-midlerne.
Jeg kan således oplyse, at ministeriet gennem flere år har arbejdet med mål- og
effektstyring af ministeriets tilskudsordninger. Målet er at få mest effekt for pengene i
forhold til de politiske prioriteter.
I forbindelse med det nye landdistriktsprogram har alle ministeriets støtteordninger
ligeledes fået et servicetjek, som også har inddraget Rigsrevisionens anbefalinger.
Vedr. regional- og socialfondsprogrammerne oplyser Erhvervs- og Vækstministeriet
endvidere følgende:
” Programindikatorerne omfatter fx aktivitetsmål som ”antal deltagere” eller en vurdering af
”antal skabte jobs”. Værdierne er typisk baseret på oplysninger fra projektdeltagere eller
projektholder, fra de projekter, der gennemføres under programmerne. Erhvervsstyrelsen
indsamler desuden systematisk oplysninger om, hvilke personer og virksomheder, der
deltager i projekterne.
Derudover har Erhvervsstyrelsen siden 2011 i samarbejde med de regionale vækstfora og
Danmarks Statistik udviklet et registerbaseret redskab til at måle de mere langsigtede
effekter i virksomhederne og for de deltagende personer i projekterne i Regionalfonden og
Socialfonden, hvor oplysningerne om projektdeltagerne kombineres med Danmarks
Statistiks registre. Det giver mulighed for at følge den faktiske udvikling i
deltagervirksomhedernes beskæftigelse, omsætning mv. Ved at sammenligne deltagernes
udvikling med en kontrolgruppe af virksomheder, der ligner deltagerne, men ikke har
deltaget i regional- og socialfondsprojekter, estimeres indsatsens effekter. Effektmålingen
fortsættes i perioden 2014-2020, hvor Danmarks Vækstråd, som opfølgning på
kommunalreformen på erhvervsområdet, har fået til opgave at udarbejde en fælles ramme
for evaluering, der skal gøre det muligt at benchmarke erhvervs-indsatsen på tværs af de
regionale vækstfora.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I sin beretning fra marts 2014 til Statsrevisorerne vedrørende revision af EU-midler i
Danmark i perioden 2007-2013 konkluderede Rigsrevisionen – bl.a. i lyset af de
registerbaserede målinger – at den resultatorienterede styring af socialfondsindsatsen er
tilfredsstillende. Regionalfonden indgik ikke eksplicit i undersøgelsen, men er bygget op
omkring de samme styrings- og resultatmæssige principper som socialfondsindsatsen.”
3