Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 80
Offentligt
Folketingets Udvalg for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
København, 18. december 2014
Sagsnr.: 28797
Dok.nr.: 758518
Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 119 FLF alm. del stillet den 9.
december 2014.
Spørgsmål nr. 119:
”Ministeren bedes kommentere til henvendelsen af 9/12-14 om bi-erhvervsfiskeri fra Kommunal
politikere S, V og B Kalundborg Kommune og 3 fiskeriforeninger, jf. FLF alm. del – bilag 80.”
Svar:
Jeg kan forstå på henvendelsen, at der er ønske om, at det gøres lettere at blive bierhvervsfisker,
da afsenderne mener, at de små fiskerihavne på Vestsjælland ellers risikerer at dø ud med tab af
turister og borgere i provinsområderne som konsekvens. Jeg er enig i, at vi skal gøre mere for at
styrke lokalsamfundene, men jeg er ikke enig i, at bierhvervsfiskeriet er den eneste løsning.
Jeg har netop lanceret min vision for lyst- og fritidsfiskeriet, som skal styrke turismen,
samfundsøkonomien og naturoplevelsen gennem initiativer, der er lokalt forankrede. Det skal give
flere fisk og tiltrække flere lystfiskerturister til gavn for økonomien i lokalsamfundene og livet på
havnene.
Der er i henvendelsen desuden fremsat en række forslag til, hvordan det kan gøres lettere at blive
bierhvervsfisker. Jeg har indhentet nedenstående bidrag fra NaturErhvervstyrelsen om de
gældende regler, som jeg henholder mig til.
”NaturErhvervstyrelsen kan oplyse, at fiskeriloven og regler med hjemmel i fiskeriloven allerede
indeholder en række forskellige bestemmelser og muligheder for at være berettiget til registrering
som bierhvervsfisker.
Én mulighed for tilladelse til at blive bierhvervsfisker er efter afgørelse af det såkaldte
Bierhvervsfiskernævn. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig vægt på, om en
imødekommelse af ansøgningen vil være af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det
pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt havnemiljø, hvor også indgår
erhvervsmæssigt fiskeri og de dertil knyttede aktiviteter. I forbindelse hermed skal der tages
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
www.fvm.dk