Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 80
Offentligt
Kalundborg d. 30-9-2014
Att.
Fiskeriordførere og ministeren
Vedr. bi-erhvervsfiskeri
De små fiskerihavne på Vestsjælland er så småt ved at dø ud og til sidst er der intet tilbage af
dette miljø og livet der følger. Det vil være et tab for turister og borgerne i provinsen.
På Reersø, i Kalundborg, Havnsø og Rørvig er der ingen erhvervsfiskere tilbage og i de
resterende havne er alle gråhårede. Hvis ikke vi gør noget, er det hele dødt om få år.
På Vestsjælland arbejder fiskeri foreninger i Kalundborg, samt på Sejerø og Odden sammen
med handlende om at få etableret et AMBA selskab. De handlende dækker over
supermarkeder, hoteller, storkøkkener og fiskehandlere. Ideen med selskabet er at lokale
fiskere leverer til selskabet, som distribuerer fiskene direkte ud til handlende. Det vil spare
flere led i handelskæden og fiskene vil være mere friske for forbrugerne. Den lokale historie
kommer til at betyde noget, da fiskene vil være fanget i nærområdet.
For at AMBA selskabet kan blive en realitet, så mangler der bare lokale fiskere. Vi kan ikke
forvente flere erhvervsfiskere, da der bliver færre og færre af disse. Derimod tror vi, at der
kan tilføres flere bierhvervsfiskere.
For at fremme dette, så foreslår vi at det gøres lettere at blive bierhversfisker. I dag skal
bierhvervsfiskere altid godkendes i et nævn af få folk, som ikke nødvendigvis har interesse
flere bierhvervsfiskere.
Forslag kan være:
1. At forhændværende erhvervsfiskere altid kan få et bierhvervsnummer uden forældelse.
2. At fritidsfiskere kan søge nævnet allerede efter at de har haft fisketegn i 2 år.
3. At der opstilles kriterier til nævnet, for hvornår mere lempelig tildeling skal finde sted,
f.eks. at der må være x antal per område uden forbehold.
4. At bierhvervsfiskere må være have hjælper med ud, så sikkerheden er større.
Kan vi
1.
2.
3.
4.
5.
skaffe flere bi-erhvervsfiskere, så tror vi på:
At vi får løftet sort fiskeslag over i den hvide økonomi
At vi understøtter lokal og regional udvikling
At vi fremmer livet og turismen i de små havne
at vi fremme bæredygtigheden ved mindre transport
at vi fremmer lysten til fisk og dermed folkesundheden, da de sælges mere friskt til
forbrugerne
Medlemmerne i AMBA selskabet og havneudvalgene for de små havne i Odsherred og
Kalundborg kommuner bakker op om brevet.
Følgende personer har godkendt dette brev
Talsmand for de tre fiskeriforeninger
Henning Bang-Jensen, Røsnæsvej 92, 4400 Kalundborg,
Medlem af udvalg for små havne i Kalundborg og kommunalbestyrelsesmedlem for det radikale
venstre
Jeppe Sørensen, Lundemarken 66, 4400 Kalundborg,