PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 73
Offentligt

København 01-12-2014

Til Fødevareminister Dan Jørgensen samt Udvalget for Landbrug, Fødevare og Fiskeri

COWI rapport er misvisende: Der er behov for en kystfiskercertificering

NaturErhvervstyrelsen har d. 18. november udgivet en rapport produceret af COWI, som konkluderer,

at en mærkningsordning ikke vil forbedre økonomien effektivt hos kystfiskerne. De underskrivende

organisationer forholder sig meget kritisk til rapportens konklusioner, og vil gerne opfordre

Folketingets partier til at genoptage forhandlingerne om et mærke for naturskånsomt fanget fisk.

Konklusionerne i rapporten ”Kvalificeret vurdering af mulighederne for at introducere et mærke for

kystfiskerfanget fisk i Danmark” er misvisende, ensidigt belyst og behæftet med fejlkonklusioner.

Samtidig mener vi, at det er betænkeligt at NaturErhvervstyrelsen først har offentliggjort rapporten

efter vigtige politiske forhandlinger var overstået, hvilket er en måned efter den var færdiggjort. Det

har betydet, at de kommentarer og kritikpunkter undertegnede organisationer har til rapportens

konklusioner og opdrag ikke har været en del af den politiske proces og beslutninger.

Primære kritikpunkter:

1. Overordnet er selve præmissen forkert. Det har aldrig været en præmis at et mærke alene

skulle kunne redde kystfiskeriet over en årrække på 10 år. Konklusionen ”et

mærke vil ikke

redde kystfiskeriets økonomi”

er milevidt væk fra de anbefalinger og forslag, der kom ud af

arbejdsgruppe om kystfiskeri vedr. en mærkningsordning. Det er langt væk fra tankegangen

om at certificere, hvilket også ses i historien bag Ø-mærket. Ø-mærket var ikke tænkt som en

økonomisk håndsrækning til et trængt erhverv. Ø-mærket opstod efter politisk arbejde og den

politiske vision om vigtigheden af en anden produktion end den fremherskende. Hvis man

havde haft samme tilgang til Ø-mærket i midt-firserne som rapportens for et kystfiskermærke,

ville dansk landbrug være uden et Ø-mærke i dag.

2. COWI har lavet deres beregning og deres antagelser ud fra hvor det naturskånsomme

kystfiskeri er i dag og fremskriver en videre afvikling af kystfiskeriet. Det vil sige de har målt

og vejet et evt. mærke for et skånsomt fiskeri på et naturskånsomt fiskeri i knæ – i stedet for

at se mærket som et startskud til at vende udviklingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. COWI har – efter aftale med NaturErhvervstyrelsen - udelukkende set på en

mærkningsordning til anvendelse i detailhandelens ferske sortiment, hvilket gør analysen

meget snæver i sin tilgang og ikke giver et retvisende billede af mulighederne for

markedsføring og salg af fisk fanget skånsomt. COWI berører selv disse øvrige muligheder

kort, idet det fremgår af rapporten, at det ikke er ”udelukket,

at der findes andre kilder til

omsætning. Specialbutikkerne – dvs. fiskehandlerne – udgør et oplagt segment, hvor

betalingsvilligheden antageligvis vil være højere.”

4. I rapporten er det kun to arter – rødspætte og torsk - der er i fokus. Andre arter som f. eks

skrubbe og ising, som i dag er lavprisfisk, der bliver discardet i stor stil grundet manglende

marked, er ikke engang nævnt i materialet, selvom det kan få afgørende betydning for

kystfiskeriet.

5. Kun fersk fisk er afdækket. Frost ville være et oplagt område også at have dækket, da det kan

udgøre en vigtig oplagringsfunktion for kystfisk fra perioder med mange fisk, hvilket kan få en

afgørende effekt på kystfiskernes vilkår for forretning.

6. Den workshop, som blev præsenteret dele af udkastet til rapporten, kom med forslag til

mange andre aftagere, og der blev foreslået flere aftagere af fisk fanget naturskånsomt. Disse

var kantiner, større restaurationskæder og fiskekasser, der sælges online. HORESTA var til

stede på mødet og udtrykte stor interesse i at aftage fisk med et mærke for naturskånsomt

fanget fisk. Danmarks fiskehandlere har i de forløbende år – under den forrige fiskerifond EFF

- sendt mindst tre ansøgninger ind til styrelsen, med ide til at starte en mærkning af skånsomt

fanget fisk (under navnet superfrisk). Ansøgningen har aldrig fået midler. Disse oplagte

aftagere er ikke inddraget i rapportens konklusioner.

7. Mange af de interessenter, der ønsker et mærke for skånsomt fanget fisk, og som ville kunne

aftage eller levere disse, blev ikke interviewet til rapporten og var kun i fåtal inviteret til

workshoppen. En række kystfiskere der står bag anbefalingerne om et mærke for skånsomt

fiskeri, samt Landsforeningen Levende Hav, der som de eneste faktisk har erfaringer med at

etablere et sådant mærke i Danmark, var hverken interviewet eller inviteret til workshoppen.

Til workshoppen var dog ikke mindre end fire fra Danmarks Fiskeriforening – der ikke bakker

op om et mærke for naturskånsomt fanget fisk.

COWI vurderer at ”fra

et overordnet synspunkt var der ikke nogen af undersøgelsens

hovedkonklusioner, der blev udfordret”

i den workshop der blev afholdt i rapportens afsluttende fase.

Denne opfattelse deles ikke af WWF Verdensnaturfonden samt Greenpeace, der under workshoppen

og i efterfølgende dialog udtrykte vedholdende kritik af over for konklusion, opdrag og rækkevidde

af rapporten.

Fremadrettet:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Undertegnede organisationer mener ikke, at COWIs rapport bør begrave den politiske vision om at

markedsføre og mærke et fiskeri, som er mere skånsomt. Det gør vi ud fra de ovenstående

kommentarer og ud fra følgende konklusioner fra COWIs rapport:

1. COWI konkluderer at et mærke ikke vil redde kystfiskeriet, og volumen af fisk med tiden vil

blive mindre da konsolideringen (afviklingen af kystfiskeriet) i dansk fiskeri sandsynligvis vil

fortsætte. Det er ikke det samme som at sige, at der ikke er grobund for et mærke. For

rapporten konkluderer samtidig at: ”der

kan være god ræson i at markedsføre eller sælge fisk,

som er fanget uden trawl (som en bæredygtighedsindikator), og som er landet af små fartøjer

frem for store”.

2. I rapporten fremgår det desuden at: ”Økologi

og bæredygtighed er en fortsat trend – og

efterspørgslen vil vokse, specielt hvis prisen ikke afviger for meget fra konventionelt

producerede produkter. De, som køber disse varer i dag, gør det dog til en merpris”.

3. Et survey lavet i forbindelse med rapporten viser at 40-70%, er villige til at betale mere for

fersk torskefilet, hvis det er bæredygtigt fisket, har bedre kvalitet eller er fisket af små fartøjer.

Ved en nedjustering af disse forventninger, gætter COWI på, at 13 – 23 % af danskerne er

villige til at betale mere for fisk med særlige 'kvaliteter'. Hvor bæredygtighed vægter højest.

4. Der er en ekstra betalingsvillighed for dansk fisk frem for udenlandsk.

5. Det fremgår at det kommende sporingssystem SIF ville kunne sikre kæden fra båd til bord så

troværdigheden for et evt. mærke kan holdes. Rapporten konkluderer desuden, at det samlet

set ikke er større eller uoverkommelige udfordringer i at tilrettelægge en samlet håndtering

af fisken, som vil kunne leve op til de mærknings kriterier.

Der er altså et godt potentiale for at lave et kystfisker-mærke, øge afsætningsmulighederne og

hermed bidrage til at et fiskeri, der er mere naturskånsomt end det fremherskende, bliver rentabelt.

Rapporten kunne meget vel have haft denne konklusion, hvis de rette forudsætninger var blevet lagt.

De underskrivende organisationer mener, at det er vigtigt for vores havnatur og kystfiskeriet at få et

mærke for naturskånsomt fanget kystfisk, og vil hermed opfordre Folketingets partier til fortsat at

arbejde for etablering af mærket.

På vegne af

Danmarks Naturfredningsforening

Landsforeningen Levende hav

WWF, Verdensnaturfonden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace

Hanne Lyng Winter, Greenpeace

Njaldsgade 21G, 2 sal

2300 København K

E-mail:

[email protected]

Tlf.: 28 10 90 59