PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 72
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 28. november 2014

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Rådets

forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre

farvande.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri

Sagsnr.: 14-7141-000004

Den 28. november 2014

FVM 349

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande

og for EU-fartøjer i visse andre farvande

KOM (2014) 670

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2015 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fi-

skerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forvaltes i

fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet

med forslaget er at fastsætte TAC

for 2015 og fordele EU’s rådighedsmængder til med-

lemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2015.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2014) 670 af 28. oktober 2014 fremsat forslag til Rådets

forordning om fastsættelse for 2015 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grup-

per af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogversion den 4. november 2014.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget

vedrører, i henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder

anvendelse. Idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Re-

geringen enig heri.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med

tredjelande, og dels autonome bestande, som EU får adgang til. Formålet med forslaget

er at fastsætte TAC for 2015 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. Der

skal endvidere fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet for 2015.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) under hensyntagen til principperne for TAC-

fastsættelse, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder

for 2015 (Kommissionens politikerklæring – KOM (2014) 388).

Det fremgår af disse principper, at Kommissionen vil foreslå TAC og kvoter for 2015 på

MSY

-niveau for det stigende antal bestande med fuld analytisk rådgivning med MSY-

estimater. I de seneste vurderinger udgør denne gruppe 46 bestande samlet for bestan-

dene i den nordøstlige del af Atlanterhavet inkl. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt i

Østersøen, jf. KOM (2014) 388. Kun i tilfælde, hvor det vil være vanskeligt at opnå MSY-

niveau i 2015, og hvor det vil have alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser for den

omfattede fiskeflåde, vil opnåelsen af målsætningen om MSY-niveau ifølge Kommissionen

kunne blive udsat til senere år, men senest i 2020.

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive fulgt i Kommis-

sionens forslag til TAC og kvoter, medmindre planen er blevet uanvendelig, for eksempel

som følge af ændringer i MSY-målsætningen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå

TAC/kvoter med udgangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive

foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kom-

promis med bevaringsbehovet for bestandene.

For 47 bestande foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger til at kunne lave en fuld-

stændig vurdering. 26 bestande er omfattet af en erklæring, som Rådet og Kommissio-

nen i 2012 blev enige om, hvor TAC fastsættes uændret fra 2013 og fem år frem, med-

mindre deres status ændres væsentligt i løbet af perioden. Herudover foreslås 12 TAC’er

fastsat således, at de er i overensstemmelse med langsigtede forvaltningsplaner.

For fiskeri efter industriarter og fiskeri efter pelagiske bestande som blandt andet sild in-

troduceres landingsforpligtigelsen fra 1. januar 2015, jf. den nye grundforordning nr.

1380/2013. Alle fangster, som fanges i disse fiskerier, og som er omfattet af TAC’er, skal

ilandbringes, medmindre der er fastsat en særlig undtagelse. Kommissionen anfører, at

de foreslåede fiskerimuligheder med indførelsen af landingsforpligtelsen skal reflektere

ændringen fra landinger til fangster, hvilket sker på basis af den videnskabelige rådgiv-

ning. For kvotefastsættelsen betyder dette, at mængder, der tidligere blev genudsat, nu

skal afspejles i de aktuelle kvoter, som såkaldte ”kvote top op”.

I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er alene angivet informationer om kvo-

te top op i rådgivningen for så vidt angår industriarter og pelagiske bestande, som om-

fattes af landingsforpligtelsen fra 1. januar 2015. For øvrige bestande angives ICES råd-

givning alene i landinger medmindre andet specifikt angives i fangster.

Fiskeri på grundlag af det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) er den fiskeriintensitet, der giver det største

udbytte fra bestanden på lang sigt uden at reducere bestandens evne til at reproducere sig på kort sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2015 med en række tredje-

lande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Færøerne og Grønland. For-

slaget fordeler desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC

(Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fi-

skeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale Kommission for Beva-

relse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-Amerikanske Kommission

for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende res-

sourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhandlinger

om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i

Nordsøen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.

EU og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til

hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og mørksej

aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpasses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række ikke-fælles bestande i

Nordsøen og vestlige farvande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jom-

fruhummer, rejer, sperling og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk mørksej og kuller

i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem

EU, Norge, Island og Færøerne i NEAFC om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning

for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” (den så-

kaldte ”others-kvote”) i norsk farvand, hvor Danmark har hovedparten af EU’s kvoter.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/

Kattegat for 2015:

Art

Torsk

Nordsøen og

Skagerrak

Rådgivning

26.713 t (-20 % ift. 2014)

ICES rådgiver i henhold til EU/Norge forvaltningsplanen om

en reduktion i TAC på 20 %. Bestanden er i svag stigning,

men rekrutteringen er fortsat ringe. F (fiskeridødelighed)

har været faldende siden 2000, og beregnes til 0,40 i 2013,

som svarer til det langsigtede mål i forvaltningsplanen.

Rådgivningen dækker tillige område VIId (den østlige del af

Den Engelske Kanal). Den estimerede discardrate steg fra

23 % i 2012 til 28 % i 2013.

TAC i 2014

i tons

27.799 i

Nordsøen og

3.972i Ska-

gerrak

DK andel af

EU's kvote

20 % i Nordsø-

en og 83 % i

Skagerrak

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og VIa (vest

for Skot-

land)

Rådgivning

50.163 t (+12,4 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang og en F

msy

på 0,35, da

der ikke foreligger en samlet forvaltningsplan for hele råd-

givningsområdet, der fra 2015 er udvidet med område VIa.

Bestanden er stor og karakteriseres ved lejlighedsvis stor

rekruttering, hvilket forventes at være tilfældet i 2015.

Anvendelse af EU/Norge-forvaltningsplanen for Nordsøen og

Skagerrak på det samlede område (dvs. også VIa) vil inde-

bære anvendelse af en lavere F på 0,3 og en rådgivning om

landinger på 43.222 t.

66.006 t (-14,9 % ift. 2014)

ICES rådgiver efter EU/Norge forvaltningsplanen, at der skal

ske en reduktion i TAC på 14,9 %. Rådgivningen dækker

både Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og området vest for

Skotland.

Bestanden ligger lige under sikre biologiske grænser.

13.678 t (-15 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra EU/Norge forvaltningsplanen. Bestan-

den er generelt gået tilbage i gennem de sidste 25 år på

trods af et fald i F, men vurderes at være over sikre biologi-

ske grænser. F er ifølge forvaltningsplanen fastsat til 0.15.

Dette vil give en reduktion i TAC på 15 % i henhold til den

stabilitetsmekanisme, der er indbygget i forvaltningsplanen.

500 t (-42 % ift. 2014)

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med 20

% i forhold til gennemsnitlig fangst i perioden 2010-2012,

hvilket giver en TAC på 500 t. Rådgivningen er enslydende

for både 2013, 2014 og 2015.

128.376 t (+15 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra EU forvaltningsplanen. Bestanden er i

2014 steget yderligere og er estimeret til at være den høje-

ste i mere end halvtreds år. F er historisk lav og rekrutte-

ringen er omkring middel.

ICES rådgiver om en maksimal forhøjelse på 15 % jf. for-

valtningsplanen.

6.287 t. (-38 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra en databegrænset tilgang. ICES vur-

derer Skagerrak med en vest- og øst-komponent. Den vest-

lige komponent, der er klart den største, har tætte relatio-

ner til Nordsøbestanden og er i fremgang.

Derimod er den væsentligt mindre øst-komponent i dårlig

forfatning, hvorfor der her rådgives om intet direkte fiskeri

og tiltag til begrænsning af bifangst og discard.

TAC i 2014

i tons

38.285 i

Nordsøen,

2.355 i Ska-

gerrak og

3.987 i VIa

DK andel af

EU's kvote

7 % i Nordsøen

og 84 % i Ska-

gerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat

77.536

i Nordsøen,

og Skager-

rak/Kattegat

Hvilling

Nordsøen

16.092

13 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050

90 %

Rødspætte

i Nordsøen

111.631

20 %

Rødspætte

i Skagerrak

10.056

79 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Makrel

Nordøst-

atlanten

Rådgivning

831.000-906.000 t (-27 - -33 % ift. 2014)

ICES rådgiver efter Færøerne, Norge og EU forvaltningspla-

nen om en samlet TAC på mellem 831.000 og 906.000 tons

for hele makrellens udbredelsesområde.

Det fremgår af rådgivningen, at anvendelsen af en MSY-

tilgang vil lede til en anbefalet TAC på 1.017.000 tons. Ud-

smid er ubetydelig, derfor ingen kvote top op.

TAC i 2014

i tons

EU,

Færøerne og

Norge fast-

satte i 2014

en TAC på

1.240.000

tons, hvoraf

EU havde en

kvote på

611.205

tons (49,3

%) og 15,6

% var afsat

til andre sta-

ter.

9.500

Heraf 6.650 i

Skagerrak

DK andel af

EU's kvote

Rejer

Skagerrak

og Norske

Rende

9.777 t (+3 % ift. 2014)

ICES rådgiver på baggrund af en MSY- og forsigtighedstil-

gang. ICES anbefaler pga. usikkerheder i rådgivningen, at F

ikke fastsættes som F

msy

, der ville kunne give en højere TAC

på ca. 13.274 tons, men i stedet som et gennemsnit af F

over de tre seneste år ICES foreslår desuden en særlig ind-

sats mod den såkaldte highgrading discard.

429.797 t (konsum) (-9,6 % ift. 2014) / 16.055 t (bifangst)

(+22,7 % ift. 2014).

ICES rådgiver ud fra 2008 forvaltningsplanen, idet man

endnu ikke har vurderet den reviderede plan fra 2014. An-

vendes 2014 forvaltningsplanen beregner ICES at TAC´en

vil blive på 445.329 tons og 15.744 i bifangstkvote. Be-

standen er stor og ligger over sikre biologiske grænser. Ud-

smid er ubetydelig, derfor ingen kvote top op.

39.738 t (konsum) (-15 % ift. 2014)/ 4.712 t (bifangst) (-

29,2 % ift. 2014)

ICES rådgiver separat for nordsøbestanden (NSAS) og

østersøbestanden (WBSS). Baseret på den af EU og Norge

aftalte model beregnes konsum-TAC med en fast andel af

hhv. NSAS og WBSS. Hertil kommer en begrænsning af ud-

sving i TAC på +/- 15 %, hvorefter TAC for 2015 kan be-

regnes til 39.738 tons.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og Norge, ICES

kombinerede rådgivning for bifangstkvoten er 4.712 t.

Kvote top-op kan ikke bestemmes, idet udsmidet ikke kan

opgøres.

6.787 t (-79,6 % ift. 2014)

ICES rådgiver ud fra en databegrænset tilgang og gentager

derfor sin rådgivning fra 2013 om reduktion af fangsterne

på 20 % i forhold til gennemsnitlige fangster i 2010-2012.

Dog anføres det supplerende, at der er en ukvantificerbar,

men ikke ubetydelig discard af brisling, der ikke er taget

højde for i den angivne mængde.

Kvote top op kan ikke bestemmes, idet udsmidet ikke kan

opgøres.

65 % i Skager-

rak

Sild

i Nord-

søen

470.037

(konsum)

13.085 (bi-

fangst)

Variabel andel

af konsumkvo-

ten og 96 % af

bifangstkvoten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

46.750

(konsum)

6.659

(bifangst)

48 % af kon-

sumkvoten og

85 % af bi-

fangstkvoten.

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

33.280

72 %

Færøerne

Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt EU adgang til fiskeri efter blåhvil-

ling og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder for

2015 forventes afholdt den 8.- 9. december 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kyststatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2014 forhandlingsmøde om

en TAC for makrel og fordelingen af denne for 2015. Grønland og Rusland deltog som ob-

servatører. I forhold til fordelingen af TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne tidligere i

2014 en aftale om fordelingen mellem de tre aftaleparter og der blev afsat en reserve til

andre stater, herunder Island, Grønland og Rusland. Island kræver i lighed med de sene-

ste fem år en betydelig forøgelse af kvoteandelen. På mødet i oktober 2014 besluttede

EU, Norge og Færøerne at gå videre med en ny trepartsaftale, dvs. uden Island. De tre

parter mødtes i Bergen den 21. november 2014 og nåede til enighed om en reduceret

TAC for 2015 på 1.054.000 tons (svarende til F

pa3

). Indenfor denne TAC er der i lighed

med tre-partsaftalen for 2014 afsat en reserve på 15,6 % til fordeling mellem andre par-

ter.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne udsatte på et møde i oktober 2014 beslut-

ningen om en TAC for blåhvilling for 2015, da Norge ønskede at følge MSY, mens EU øn-

skede en mere forsigtig tilgang til en stigning i fiskeridødeligheden. Med henvisning til en

rapport fra en arbejdsgruppe under NEAFC om blåhvillingens geografiske fordeling frem-

satte EU krav om en større andel af TAC’en. De øvrige kyststater havde ikke mandat til

genforhandling af fordelingsnøglen. Forhandlingerne fortsætter 15.-17. december 2014.

EU og Norge forventes i lighed med 2014 at aftale, at man gensidigt kan fiske en væ-

sentlig mængde af sin kvote i hinandens farvande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2014 forhand-

lingsmøde. Der var enighed om at fastsætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i

2015 i henhold til ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen, idet bestanden er i

fortsat nedgang. Færøerne fastholdt deres krav om en højere andel af kvoten for 2015

med henvisning til rapporten fra en arbejdsgruppe under NEAFC om den geografiske ud-

bredelse af atlanto-skandisk sild. EU og Færøerne orienterede om den fælles forståelse

mellem dem i forhold til Færøernes kvotefastsættelse og ophævelsen af EU’s sanktioner

mod Færøerne. Mødet blev suspenderet og nye forhandlinger er planlagt til 17.-19. de-

cember 2014.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s auto-

nome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2015 samt TAC i 2014 og den dan-

ske kvoteandel:

Art

Rådgivning

TAC i 2014

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2015 i tons

andel

EU´s

kvote

61 %

Torsk

i Kattegat

Intet direkte fiskeri

100

: En fiskeridødelighed baseret på et forsigtighedsprincip.

Både i 2013, i 2014 og i forslaget for 2015 er TAC kun til bifangster. Intet direkte fiskeri er tilladt på denne

kvote.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i 2014

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2015 i tons

andel

EU´s

kvote

Tobis

i Nordsøen, Skager-

rak og Kattegat

Tunge

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Tunge

i Nordsøen

Sperling

i Nordsøen, Ska-

gerrak og Kattegat

Brisling

i Nordsøen

Brisling

i den engelske ka-

nal

ICES rådgiver ud fra forsigtig-

hedsprincippet, at der ikke må

være målrettet fiskeri efter

torsk, og at bifangst og discard

skal minimeres.

Bestanden er omfattet af en

langsigtet plan for torsk i råds-

forordning 1342/2008.

ICES vurderer fortsat, at bestan-

den er historisk lav, men der er

dog registreret en svag stigning i

både gydebiomasse og rekrutte-

ring. Den estimerede discardrate

for 2013 er den største i tidsseri-

en fra 1997-2013

Rådgivning foreligger februar

2015

TAC søges fastsat i forlængelse

af modtagelse af den biologiske

rådgivning med henblik på start

af fiskeri efter tobis i april måned

205 t

ICES rådgiver ud fra MSY-

tilgangen. Bestanden er uden for

sikre biologiske grænser.

11.365 t

ICES rådgiver ifølge forvalt-

ningsplanen (andet trin) svaren-

de til MSY-tilgang.

326.000 t

ICES rådgiver om hele Nordsøen

og Skagerrak-Kattegat ud fra et

forsigtighedsprincip. Udsmid

ubetydelig, derfor ingen kvote

top op.

227.000 t

ICES har gennemført en analy-

tisk rådgivning i henhold til MSY

med en tilnærmet værdi for fi-

skeridødeligheden. Rådgivningen

vedrører perioden juli 2014 til

juni 2015. Udsmid ubetydelig,

derfor ingen kvote top op.

3.832 t

ICES gentager sin rådgivning fra

2014, som gives ud fra en data-

begrænset tilgang.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen, at landingerne for den

samlede nordlige bestand ikke

må overskride 78.457 tons. ICES

vurderer, at bestanden har væ-

ret voksende siden 1998 og sta-

dig er stor.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen, at landingerne for den

samlede nordlige bestand ikke

må overskride 78.457 tons. ICES

vurderer, at bestanden har væ-

ret voksende siden 1998 og sta-

dig er stor.

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen/forsigtighedsprincippet.

-20 %

207.219

Afventer rådgivning

94 %

353

205

-42 %

11.365

-4 %

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge

5150

(omfattet af erklæ-

ring om uændret

TAC)

2.364

-4 %

84 %

11.900

106.250

(EU-TAC)

99,9 %

144.000

91 %

5.150

33 %

Kulmule

i Skager-

rak/Kattegat/

Østersøen

2.466

92 %

Kulmule i Nordsøen

2.874

2.755

-4 %

58 %

Jomfruhummer

i EU-

farvande i Nordsøen

15.499

17.843

+15 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i 2014

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2015 i tons

andel

EU´s

kvote

Jomfruhummer

Skagerrak/ Kattegat

Rødspætte

i Kattegat,

Sundet og Bælthavet

Lange

i Nordsøen

Lange

i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Hestemakrel

i Nordsøen

og Kanalen

Hestemakrel

i de vestlige

områder

ICES vurderer bestanden og fi-

skeritrykket for jomfruhummer i

Nordsøen for 8 separate delom-

råder i EU-farvande. TAC fast-

sættes dog for hele området

samlet.

5.318 t

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen. ICES vurderer, at fi-

skeridødeligheden i 2013 ligger

under MSY-målet for bestanden.

2.626 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. Inkluderer en

andel i den vestlige Østersø

(subdivision 22-23).

10.800 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. ICES’ rådgiv-

ning dækker en række områder,

og er den samme som den toåri-

ge rådgivning for 2013 og 2014.

ICES vurderer, at bestandens til-

stand er stabil.

10.800 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. ICES rådgivning

dækker en række områder, og er

den samme som den toårige

rådgivning for 2013 og 2014.

ICES vurderer, at bestandens til-

stand er stabil.

15.200 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang ud fra forsigtig-

hedsprincippet og MSY-

overvejelser, at fangster skal re-

duceres med mere end 20 % i

forhold til gennemsnittet af fang-

sterne i 2011-2013. Udsmid ube-

tydelig, derfor ingen kvote top

op.

99.304 t

ICES rådgiver efter MSY-

tilgangen. Rådgivningen dækker

et større område end TAC. Ud-

smid ubetydelig, derfor ingen

kvote top op.

53.296 t

ICES rådgiver efter en databe-

grænset tilgang. Udsmid ubety-

delig, derfor ingen kvote top op.

5.019

5.318

+6 %

73 %

2.160

Foreligger endnu

ikke

89 %

2.428 i

Nordsøen,

17.698 i alt

samlet for

områderne

Afventer forhand-

linger med Norge

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge

(omfattet af er-

klæring om uæn-

dret TAC)

10 %

56 %

31.720

15.200

-46 %

48 %

115.212

85.732

-26 %

Havgalt

i det nordøstlige

Atlanterhav

127.509

53.296

-58 %

25 %

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen – som i tidligere år – foreslår forbud mod fiskeri efter

visse sårbare arter. Denne liste over arter er for 2015 udvidet med sårbare arter, som

tidligere var omfattet af 0-TAC, med henblik på at tage højde for introduktionen af lan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dingsforpligtelsen. Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks

genudsættes.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i

blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. rådsforordning 1342/2008. Kommissi-

onens forslag til fiskeriindsats vil følge senere forud for vedtagelsen på rådsmødet i de-

cember.

Andre bestemmelser

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt associerede bifang-

ster på hovedarten i pelagiske fiskerier og industrifiskerier vil ikke længere finde anven-

delse, når fiskeri efter de pågældende bestande omfattes af landingsforpligtelsen. Kom-

missionens opfattelse er, at grundforordningens mulighed for afskrivning af bifangster på

op til 9 % af kvoten for målarten – ved overskridelse af kvoten for de pågældende be-

stande eller for fangster, som en medlemsstat ikke har kvote for – i givet fald kan an-

vendes. Det kræver imidlertid, at bestanden af ikke-målarter ligger inden for sikre biolo-

giske grænser.

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de

hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når

medlemsstaterne ikke anvender den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af

den nye grundforordning. Betingelserne for medlemsstaternes anvendelse af de to re-

spektive år-til-år fleksibilitetsregler er forskellig. For eksempel er anvendelsen af forord-

ning 847/96 afhængig af bestandenes tilstand. Denne betingelse er ikke inkluderet i

grundforordningen, som imidlertid alene kan anvendes for bestande omfattet af landings-

forpligtelsen. Ved anvendelsen af forordning 847/96 tillægges der en strafkoefficient over

for medlemsstaterne ved overskridelse af kvoten på over 5 % i et givet år, mens det

først sker i henhold til grundforordningens regler ved en overskridelse af kvoten på over

10 %.

Kvotepræmie

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumen-

teret fiskeri ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er i

første udkast til forslag videreført uændret. Herunder blandt andet, at kvotepræmien

maksimalt må udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der må forventes for

den type fartøj, og ikke på noget tidspunkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets basis-

tildeling. Dog er der mulighed for visse undtagelser fra denne bestemmelse. Det fremgår

endvidere, at alle de pågældende fartøjers fangster af de arter, der er omfattet af yderli-

gere tildelinger, skal modregnes i fartøjernes individuelle tildeling, herunder også fisk

som ikke opfylder mindstemålet.

I forslaget er der desuden en bestemmelse om, at der kan overføres kvoter mellem de

fartøjer, som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en så-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dan ordning, forudsat at det kan påvises, at udsmid fra fartøjer, der ikke deltager i ord-

ningen, ikke øges.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

Som noget nyt foreslås der restriktioner for fiskeri efter havbars, herunder rekreativt fi-

skeri efter denne bestand i flere havområder blandt andet i Nordsøen syd for Hanstholm

(område IVb). Konkret foreslås, at der maksimalt må hjemtages en havbars per dag per

person.

Kommissionens supplerende non papers

Kommissionen har i et non paper af 19. november 2014 foreslået at udvide omfanget af

de foranstaltninger, der kan tages i anvendelse til dokumentation for fuldt dokumenteret

fiskeri, til også at omfatte andet end kameraer.

Kommissionen har ligeledes i et non paper af 26. november 2014 fremlagt en oversigt

over den tilladte fiskeriindsats målt i kilowattdage i en række farvandsområder. Kommis-

sionen har således foreslået en reduktion i fiskeriindsatsen for den mest anvendte red-

skabskategori i Kategat på 20 % i forhold til sidste år.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har

ikke konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er

både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Konsekvenser-

ne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i

afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) anfører indledningsvist, at den

biologiske rådgivning viser, at den generelle udvikling for fiskebestandene i Nordsøen og

Skagerrak er positiv. Foreningen understreger, at dette hænger sammen med den store

reduktion i fiskeriets påvirkning af bestandene gennem de sidste 15 år.

DFPO fremfører, at EU´s fælles fiskeripolitik er under store omvæltninger med indførelse

af et discardforbud. Det anføres, at det er centralt at vedblive med at fiske med fiskeri-

dødeligheder baseret på MSY, men at det er nødvendigt med en gradvis tilgang i lyset af

indførelse af discardforbuddet. I den forbindelse anbefaler DFPO, at man bør undlade at

ændre TAC’er fra år til år, når fiskeridødelighederne ligger inden for den centrale del af et

interval, og rådgivningen derfor kun foreslår små eller ubetydelige ændringer. Forenin-

gen er desuden kritisk overfor, at rådgivningen i forbindelse med datasvage bestande ta-

ger udgangspunkt i fangster og ikke for de vedtagne TAC’er. Foreningen er desuden af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den opfattelse, at det er på tide, at fiskerne får klarhed om omkring den kvotetilskriv-

ning, som man er stillet i udsigt i forbindelse med discardforbuddet, og at der bør ses på

øget kvotefleksibilitet mellem områder.

Blandt foreningens forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For torsk i Nordsøen og Skagerrak fremfører foreningen, at der er tale om en bestand i

en særdeles positiv udvikling, som er vokset siden 2006. På denne baggrund finder for-

eningen, at det er meningsløst at følge en forvaltningsplan, der vil reducere TAC’en. Det-

te vil i følge foreningen blot øge discarden. Foreningen mener, at en stigende TAC i sig

selv ikke vil føre til øget fangst, men at den vil tillade, at en større andel af den torsk der

fanges, kan landes. Foreningen argumenterer for, at der kan overvejes en række model-

ler for, hvordan TAC kan fastsættes, uden at dette vil indebære, at bestanden falder.

Konkret foreslår foreningen, at man tager udgangspunkt i en 50/50 model, hvor halvde-

len af den beregnede stigning i gydebiomassen tilfalder fiskeriet og den anden halvdel

bestanden. Samlet set mener DFPO, at TAC bør fastsættes til 32.812 tons i Nordsøen og

4.688 tons i Skagerrak. Derudover mener foreningen, at fiskeriindsatsen skal være

mindst på niveau med 2014.

For torsk i Kattegat henviser Danmarks Fiskeriforening til, at der i de senere år alene har

været tale om en bifangstkvote. Fangsten af torsk styres på ingen måde af størrelsen af

TAC for torsk – men alene af udviklingen i torskebestanden. En for restriktiv TAC har

ifølge foreningen – som set i stadig større omfang i de senere år - udelukkende som kon-

sekvens, at fiskere bliver tvunget til discard. Samtidigt indebærer den lave TAC-

fastsættelse, at data-grundlaget for fastsættelse af bestandsestimater er mangelfuld – og

ICES derfor ikke kan give nogen meningsfuld rådgivning for bestanden. Foreningen anbe-

faler en TAC på 400 tons i 2015.

For loftet for bifangster af sild i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC’en skal

hæves fuldt ud i overensstemmelse med den biologiske rådgivning. Alle begrænsninger

vil reducere mulighederne for at udnytte de danske industrifiskemuligheder efter indfø-

relse af landingspåbuddet i 2015. Ud fra den samme betragtning ved indførelse af lan-

dingspåbud i industrifiskeriet i Skagerrak og Kattegat bør også sildebifangstkvoten øges

med tilsvarende procentsats.

For tunge i Skagerrak/Kattegat anfører DFPO, at der ikke er en vedtaget forvaltnings-

plan. Da bestanden er lav, indebærer dette, at der rådgives om en stor reduktion i TAC

på 42 %, hvilket vil fjerne en stor del af grundlaget for tungefiskeriet. Foreningen noterer

sig, at der selv med en mindre reduktion i TAC vil være en stigning i gydebiomassen på

21 %, og foreslår derfor at TAC fastsættes til 310 tons.

For brisling i Nordsøen stiller Danmarks Fiskeriforening sig stærkt tvivlende over for rati-

onalet bag ICES’ metode til beregning af TAC-forslag. ICES bør følge den beregningspro-

cedure for ”escapement stategien”, som blev vedtaget på ICES ”benchmark” -mødet i

foråret 2013. Hvilken kvote dette ville have resulteret i vides imidlertid ikke, da ICES ik-

ke har inkluderet dette i sin rådgivning for 2015. ICES’s anbefaling vedrører endvidere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

perioden for fra juli til juni det efterfølgende år – også dette er der behov for en afklaring

af.

For brisling i Skagerrak/Kattegat anfører foreningen, at fangsterne i farvandet primært er

bestemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke giver mening at

forvalte fiskeriet på basis af historiske fangster. Der foreslås derfor en uændret TAC for

2015.

Endvidere finder Danmarks Fiskeriforening, at der bør arbejdes for indførelse af farvands-

fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen for torsk, kuller, brisling, bifangst-

sild, rødspætter m.v.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) fremfører generelt, at det er util-

fredsstillende, at der endnu ikke er klare regler for gennemførelsen af discardforbuddet,

inden dette træder i kraft for industrifiskeriet og det pelagiske fiskeri pr. 1. januar 2015.

DPPO fremfører, at et helt centralt element i reformen af den fælles fiskeripolitik har væ-

ret, at indførelsen af discardforbuddet ikke skal forringe fiskerimulighederne. DPPO frem-

fører, at en forudsætning for dette er, at de fisk som fiskerne tidligere i henhold til lov-

givningen var tvunget til at smide ud, nu skal indregnes i fremtidige fiskerimuligheder.

Blandt DPPO´s forslag til konkrete TAC’er kan fremhæves følgende:

For Nordsøsild foreslår organisationen, at man for 2014 følger den gældende forvalt-

ningsmodel, som man blev enig med Norge om i 2014, hvilket ifølge organisationen vil

indebære en konsumkvote på 445.329 tons til konsum. Samtidigt anbefaler DPPO, at de

aftalte stabiliseringsmekanismer i forvaltningsmodellen for fastsættelse af TAC udeluk-

kende anvendes for A-flåden, som er til konsum.

For sild i Skagerrak-Kattegat anbefaler DPPO, at man anvender en formel for fastsættel-

se af fangstkvoter, som ICES er blevet påbudt at anvende i en anmodning fra EU og Nor-

ge om en forvaltningsstrategi for silden i dette farvand. DPPO anfører, at anvendes den-

ne formel, kan TAC fastsættes til 43.604 tons. Organisationen anbefaler man anvender

formlen ved TAC-fastsættelsen. DPPO anbefaler endvidere, at sildebifangstkvoten bør

følge udviklingen i C-flådens TAC, og dermed bør fastsættes til 5.561 tons.

For brisling i Nordsøen anbefaler DPPO at følge ”escapement strategien”, der blev vedta-

get på ”benchmark” -mødet i foråret 2013, uden at der dog er anbefalet et konkret TAC-

forslag, da denne model ikke er medtaget i ICES-rådgivningen.

Med hensyn til makrel fremfører DPPO, at bestanden har været undervurderet af den vi-

denskabelige rådgivning i en årrække. DPPO tilslutter sig princippet om at fastsætte TAC

i overensstemmelse med MSY. DPPO anbefaler i lyset af, at der er en række nye forsk-

ningsprojekter på vej vedr. makrel, at man foretager en ”roll over” på TAC og dermed

fastholder sidste års TAC også for 2015. Organisationen anbefaler endvidere at perioden

for fleksibilitet ændres. Derudover anbefaler DPPO, at man følger Pelagisk AC´s anbefa-

ling om, at makrelkvoten forøges med 5 % som følge af discardforbuddet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For havgalt anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse med den biologiske

rådgivning, hvilket svarer til en TAC på 53.296 tons.

For atlanto-skandisk sild foreslår DPPO at følge den eksisterende forvaltningsplan sva-

rende til en TAC på 283.013 t i 2015. Samtidig opfordrer DPPO kyststaterne til at finde

enighed om den fremtidige forvaltning.

For hestemakrel i Nordsøen foreslås, at TAC fastsættes i henhold til Pelagisk AC´s anbe-

faling om en gradvis reduktion i kvoten i perioden fra 2013-2015 i sammenhæng med

ICES forsigtighedsprocedure for datasvage bestande, således at TAC fastsættes til

25.500 tons. For hestemakrel i de vestlige områder foreslår organisationen, at TAC i

overensstemmelse med MSY-princippet fastsættes til 99.304 tons. Med hensyn til blåhvil-

ling foreslås det, at TAC fastsættes i overensstemmelse med MSY princippet svarende til

en TAC på 1.326.035 tons i 2014. For sperling anbefaler DPPO at følge forvaltningsplanen

med en TAC-fastsættelse på 200.000 tons.

Marine Ingredients Denmark anfører at det er positivt, at langt størstedelen af de be-

stande, som er vigtige for dansk fiskeri udnyttes på et bæredygtigt niveau.

Foreningen foreslår, at TAC for brisling i Nordsøen fastsættes på baggrund af den hidtil

anvendte ”escapement strategi”, som blev vedtaget på ICES ”benchmark” møde i 2013.

MID fremkommer dog ikke med en anbefaling til en TAC.

Foreningen foreslår en uændret TAC for brisling i Skagerrak/Kattegat i forhold til 2014 og

desuden en mulighed for fleksibilitet mellem Skagerrak/Kattegat og Nordsøen.

Foreningen anfører for bifangstkvoten for sild i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat, at det

er afgørende, at kvoten afspejler bestandssituationen for industriarterne. Bifangstkvoten

for sild udgør under 3 % af de samlede TAC´er for industriarterne, og udnyttelsesmulig-

hederne af industriarterne er helt afhængig af en passende bifangstkvote for sild.

Foreningen anfører, at man i år har været i en situation, hvor bifangstkvoten for sild i

Nordsøen har været meget tæt på at lukke fiskeriet efter brisling og sperling, og at dette

er uholdbart.

For blåhvilling anbefaler foreningen, at TAC fastsættes i overensstemmelse med MSY, for

havgalt, at den biologiske rådgivning følges og for sperling, at den aftalte forvaltnings-

plan følges med en fastsættelse af TAC på 200.000 tons.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i relation til bestemmelserne om en maksi-

mal hjemtagningsmængde (bag limit) på havbars, at man finder det positivt, at der nu

på europæisk niveau arbejdes med håndteringen af et bæredygtigt fiskeri efter havbars.

Forbundet anfører, at det primært er det erhvervsmæssige fiskeri, der er skyld i nedgan-

gen i bestanden, og at der ikke tages tilstrækkeligt hånd om dette i forslaget. DSF har

vedlagt en note fra The European Anglers Alliance, hvori der foreslås et forbud mod alt

erhvervsfiskeri i havbarsens gydeområder. DSF støtter dette forbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DSF mener ikke, at det giver mening at gennemføre en fælleseuropæisk begrænsning for

udøvere af rekreativt fiskeri på 1 fisk per dag, og anbefaler i stedet, at man hæver det

gældende mindstemål fra 36 til 42 cm for alle former for fiskeri efter havbars. Dermed vil

der ifølge foreningen være en sandsynlighed for, at ca. 50 % af hunnerne vil have mulig-

hed for at gyde mindst én gang.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2015 fastsættes på grundlag

af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i

henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik samt fastsatte forvaltningsplaner.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses, når en ny forvaltningsmodel med landings-

forpligtigelsen indføres. Regeringen vil i den sammenhæng arbejde for, at Rådet i en

overgangsperiode kan fastsætte en fuld kvotetilskrivning, der passer til fiskerimønsteret,

indtil den videnskabelige rådgivning er på plads.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra 1. januar

2015.

Regeringen arbejder for, at TAC for torsk i Nordsøen og Skagerrak fastsættes uændret i

forhold til 2014, men kan acceptere en mindre forhøjelse, som led i en samlet aftale.

Regeringen arbejder ligeledes for, at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak fastsættes

uændret. For begge dele gælder, at dette er i overensstemmelse med forvaltningsplanen,

som ændret af Rådet i 2012. En reduktion i TAC vil med en stigende bestand medføre ri-

siko for øget udsmid.

Regeringen støtter, at der i 2015 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for

torsk i Nordsøen og Skagerrak på samme niveau som i 2014 ved kameraforsøg.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes,

og at det derfor er vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.

Med hensyn til TAC for tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen finder regeringen, at der

bør ske en mere gradvis tilpasning til MSY-tilgangen. Det begrundes med, at ICES i sin

rådgivning gør opmærksom på, at den nuværende fangstbaserede vurdering af bestan-

dens størrelse ikke medtager de ændringer i fiskeriet, der må formodes at være sket

med introduktion af SELTRA trawl i fiskeriet. På grund af SELTRA’s højere selektivitet

fanges der nu formentlig færre tunger som bifangst. Da den fangstbaserede bestands-

vurdering ikke tager højde for dette, er bestanden formentlig underestimeret. Dette er

baggrunden for, at TAC kan fastsættes med en reduktion på ca. 15 % og stadig sikre, at

fiskeridødeligheden ikke overstiger F

msy

i 2015 og samtidig give en solid stigning i gyde-

biomassen.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat også for 2015 fastsættes som en bifangst-

kvote. TAC er dog nu så lille, at en yderligere 20 % reduktion kun vil føre til øget discard.

Derfor ses det ikke at have nogen reel positiv betydning for bestanden, om TAC reduce-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

res. Set i det lys finder man fra regeringens side, at TAC bør fastsættes uændret i forhold

til 2014. Ligeledes finder regeringen, at der bør anvendes en bedre måde at reducere fi-

skeridødeligheden af torsk i Kattegat på end en fortsat reduktion i fiskeriindsatsen. Dan-

mark har i Kattegat udarbejdet en ”cod avoidance” plan, hvor Danmark reducerer fiskeri-

dødeligheden gennem alternative foranstaltninger, herunder lukkede områder og selekti-

ve redskaber, til reduktion i fiskeriindsatsen (tiden på havet). Planen vil blive videreført i

2015.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en passende løsning i forhold til afskrivning af

naturligt associerede bifangster på hovedarten i de pelagiske fiskerier og industrifiskerier.

Dette har hidtil været en integreret del af den fælles fiskeripolitik og er også vigtigt at få

håndteret i den nye fiskeripolitik. Samlet set er det vigtigt, at der findes en løsning inden

for nærmere rammer med henblik på at undgå utilsigtede konsekvenser, og uden at der

sker i kumulering med den nye fleksibilitetsregel i grundforordningen om afskrivning af

bifangster på hovedarten med op til 9 %.

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC fastsættes efter en konkret vurde-

ring med udgangspunkt i ICES rådgivning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante

informationer med henblik på at undgå automatiske reduktioner.

Med hensyn til sperling arbejder regeringen for, at fiskeriet forvaltes med et kvote-år fra

1. november til 31. oktober med en minimums-TAC på 20.000 tons og med en maksimal

TAC på 200.000 tons pr. år.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.