PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 68
Offentligt

(Note FLF-sekr.)

Nedenstående nyhed er hentet fra DTU Fødevareinstituttets hjemmeside

Opdaterede fakta om akrylamid i

fødevarer

onsdag 10 jul 13 af

Suzanne Rindom

Forskningsresultater peger i retning af, at akrylamid i kosten er

kræftfremkaldende. Akrylamid er et stof, der dannes, når visse fødevarer

bliver varmebehandlet. Der er dog forsat stor usikkerhed om, i hvilket

omfang akrylamid fra vores kost påvirker folkesundheden. DTU

Fødevareinstituttet har samlet den eksisterende viden om risici ved

akrylamid i fødevarer. Fakta om akrylamid er opdateret juli 2013.

DTU Fødevareinstituttet har stor fokus på den mulige risiko, som akrylamid i kosten udgør

for folkesundheden. Siden 2002 har det været kendt, at akrylamid dannes i visse

fødevarer, når de tilberedes - både industrielt fremstillede og tilberedt hjemme i folks

køkkener.

Hvad er akrylamid?

Akrylamid er et kemisk stof, som længe har været kendt i industrien. Her bruges det især

til fremstilling af det ikke-sundhedsskadelige plastmateriale polyakrylamid, som bliver brugt

i vand- og spildevandsanlæg samt i papirindustrien. Akrylamid bliver også dannet ved

tobaksrygning, hvilket fører til, at stoffet optages i kroppen, når tobaksrøgen inhaleres. At

mennesker kan blive udsat for akrylamid i arbejdsmiljøet eller fra tobaksrygning har længe

været kendt.

I 2002 fandt svenske forskere ud af, at stoffet også findes i fødevarer. Akrylamid dannes,

når man steger, bager, griller eller friterer kulhydratrige fødevarer ved temperaturer på

over 120 grader. Under de betingelser reagerer aminosyren asparagin med sukkerstoffer

som for eksempel frugtsukker og druesukker, hvilket fører til dannelsen af akrylamid. Det

betyder, at jo højere temperaturer, maden bliver tilberedt ved, og jo længere tid maden

bliver varmebehandlet, jo højere bliver indholdet af akrylamid i maden.

Akrylamid findes i en lang række fødevarer, blandt andet brød, chips, stegte kartofler som

pommes frites og i kaffe. Det højeste indtag af akrylamid fra fødevarer kommer fra

kartoffelprodukter og kaffe.

Risikovurdering af akrylamid

Akrylamid kan skade nerver, arveanlæg, formeringsevnen og forårsage kræft. I forhold til

den mængde akrylamid man får gennem kosten er det akrylamids evne til at forårsage

kræft, der giver anledning til sundhedsmæssig bekymring. I kroppen bliver akrylamid

omdannet delvist til stoffet glycidamid. Glycidamid kan reagere med vores DNA og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Note FLF-sekr.)

Nedenstående nyhed er hentet fra DTU Fødevareinstituttets hjemmeside

forårsager derved skader på DNA´et. Den nuværende viden på området understøtter, at

det er den mekanisme, der i sidste ende kan føre til udvikling af kræft.

Flertallet af befolkningsundersøgelser har ikke vist nogen sammenhæng mellem indtaget

af akrylamid fra kosten og udvikling af kræft, mens nogle af de seneste undersøgelser har

fundet en sammenhæng. Resultaterne er således ikke entydige. Et generelt problem med

befolkningsundersøgelser er dog, at de har svært ved at måle mindre stigninger i

hyppigheden af kræft. Befolkningsundersøgelser, der ikke viser effekt af akrylamid, bør

derfor vurderes i forhold til den statistiske styrke, undersøgelsen besidder – undersøgelser

med stort antal forsøgspersoner giver således mere troværdige resultater end

undersøgelser med få forsøgspersoner i hver gruppe.

Risikovurderinger er derfor ofte primært baseret på dyreforsøg, hvor resultaterne entydigt

viser, at akrylamid er kræftfremkaldende. Det hidtil mest omfattende dyrestudie blev

endeligt publiceret i juli 2012 af det amerikanske National Toxicology Program. Forsøget

viste forøget forekomst af kræft i både rotter og mus af begge køn som følge af akrylamid

tilsat til dyrenes mad. Forsøget bekræfter resultaterne fra to ældre dyreforsøg.

En dansk befolkningsundersøgelse fra 2012 udført af DTU Fødevareinstituttet og Kræftens

Bekæmpelse med bidrag fra Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital

undersøgte sammenhængen mellem brystkræft og akrylamid bundet til hæmoglobinet i

blod - en såkaldt biomarkør for den mængde akrylamid, mennesker udsættes for.

Undersøgelsen peger i retning af, at de kvinder, der havde højest niveau af akrylamid i

blodet, havde en forøget risiko for udvikling af brystkræft.

Undersøgelsen viser også, at blandt de kvinder, der udviklede brystkræft, havde kvinder

med et højt akrylamidindhold i blodet mindre chancer for at overleve brystkræften end

kvinderne med et lavt indhold. Der er dog kun udført meget få af den slags

biomarkørstudier. Det er derfor nødvendigt med yderligere studier af samme type for at

be- eller afkræfte de opnåede resultater.

Samlet set har forskningsresultater, der er fremkommet siden 2002, hvor akrylamid blev

fundet i vores kost, styrket den sundhedsmæssige bekymring for akrylamid i kosten.

I Danmark viser en undersøgelse fra 2011 , at voksne i gennemsnit indtager omkring 16

mikrogram akrylamid fra forskellige fødevarer om dagen. Beregninger af den såkaldte

livstidskræftrisiko viser antal kræfttilfælde, som akrylamidindtaget risikerer at forårsage.

Den type beregninger varierer dog en del, og tallene er behæftet med en betydelig

usikkerhed. Beregningerne viser dog en bekymrende høj livstidskræftrisiko, sammenlignet

med mange andre potentielt kræftfremkaldende stoffer, som findes i vores fødevarer.

EFSA bør risikovurdere akrylamid

Det amerikanske dyrestudie og nye befolkningsundersøgelser, heriblandt det danske

studie, præsenterer væsentlig ny viden. Derfor har DTU Fødevareinstituttet i august 2012

sammen med søsterinstitutter i Sverige, Tyskland og Frankrig sendt et brev til Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA, om at foretage en opdateret vurdering af

alle befolkningsundersøgelser og sammenholde resultaterne med dyreforsøgene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(Note FLF-sekr.)

Nedenstående nyhed er hentet fra DTU Fødevareinstituttets hjemmeside

Hvad kan industrien gøre for at mindske indtaget af akrylamid?

Rundt omkring i verden er en hel del forskning gennemført om, hvordan

fødevareindustrien kan reducere akrylamidindholdet i fødevarer. Det er uvist, i hvor høj

grad industrien reelt anvender den viden, men fælles europæisk overvågning af akrylamid

i fødevarer har ikke kunnet vise en nedadgående trend i indholdet i fødevarer.

Danske fødevarevirksomheder har samarbejdet med blandt andre DTU

Fødevareinstituttets forskere om at nedbringe niveauerne af akrylamid i fødevarer. For

eksempel har industrien opnået en reduktion af akrylamid med 80% i et produkt, men det

er et enkeltstående tilfælde. For at opnå denne effekt krævedes investeringer i helt nyt

produktionsudstyr og ændring af processen.

Hvad er grænseværdierne for indholdet af akrylamid i fødevarer?

Der er ikke fastsat grænseværdier for akrylamid i fødevarer, men EU-kommissionen har

fastsat vejledende værdier, såkaldte indikative niveauer. De er fastsat på baggrund af en

bred undersøgelse i EU-landene, hvor man fra 2007-10, i samarbejde med industrien,

undersøgte niveauer af akrylamid i forskellige produkttyper på det europæiske marked.

De indikative niveauer er dog sat relativt højt. Oprindelig var ideen at sætte niveauerne i

overensstemmelse med tyske indikative niveauer, men de er reelt sat lidt højere af EU.

Hvordan kan forbrugere og industrien mindske indholdet af akrylamid i fødevarer?



Undgå generelt at udsætte fødevarer for en unødig kraftig varmebehandling, når

man steger, bager, friterer (ikke koger). Varmebehandlingen skal dog altid være

tilstrækkeligt til at sikre den mikrobiologiske fødevaresikkerhed - tilsidesæt derfor

aldrig de anvisninger, der skal sikre mod sygdomsfremkaldende bakterier

Steg/bag kartoffelprodukter til de er let gyldne, ikke brune, og hold temperaturen

under 175 grader ved frittering. Bagning er generelt bedre end fritering

Opbevar aldrig kartofler under 6 grader, fordi det øger indholdet af sukker i

kartoflerne

Læg udskårne kartofler i blød i cirka 20 min, inden de steges, bages eller friteres.

Det sker for at fjerne sukker, der er et af udgangsstofferne for akrylamiddannelsen

Som forbruger kan man spise varieret.