Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 67
Offentligt
1423549_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 20. november 2014
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af forordning
1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte stoffer i fødevarer, for
så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB’er i pighaj (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for planter, dyr, føde-
varer og foder (SCoPAFF) den 28. november 2014.
Forslaget vurderes at mindske beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan ikke støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/LCHK
Sagsnr.: 28507
Den 19. november 2014
FVM 348
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af forordning 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for be-
stemte stoffer i fødevarer, for så vidt angår ikke-dioxinlignende PCB’er i pighaj
(komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om grænseværdier for ikke-dioxinlignende PCB’er i
pighaj. Forslaget vurderes at mindske beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget forven-
tes sat til afstemning i den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoP-
AFF) den 28. november 2014. Fra dansk side kan forslaget ikke støttes.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.
1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af en grænseværdi for ikke-
dioxinlignende PCB’er i vildtfanget pighaj (Squalus
acanthias).
Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar
1993 om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2,
stk. 3.
Forslaget behandles i en forskriftkomitéprocedure med kontrol i Den Stående Komité for
planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget,
forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig
med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen ved-
tager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har
udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité
for planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rå-
det og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal
inden for 2 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-
Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Forslaget
forventes sat til afstemning i den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og foder
(SCoPAFF) den 28. november 2014.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Formål og indhold
Ikke-dioxinlignende PCB’er (Polyklorede bifenyler), herefter benævnt ndl-PCB, er en
gruppe af stoffer, der tidligere har været udbredt anvendt i industrien blandt andet i iso-
leringsmateriale. Stofferne findes i miljøet og nedbrydes her meget langsomt. Det opho-
bes i fedtvævet i dyr og mennesker. Ndl-PCB’er kan påvirke både hormon- og immunsy-
stemet og være kræftfremkaldende.
Der har de senere år været flere rapid alerts, på grund af fund af ndl-PCB over grænse-
værdien i pighaj fra især Holland og USA. Det er uvist, hvorfor nogle af disse fisk opho-
ber særligt høje indhold af ndl-PCB, men alderen på fisken, og det faktum, at de er sidst i
fødekæden, synes at have stor betydning for indholdet af miljøfremmede stoffer. Fødeva-
restyrelsen har kun et enkelt resultat af ndl-PCB i pighaj fra danske farvande, og dette
viser lavt indhold på cirka 6 ng/g - langt under den nuværende grænseværdi for ndl-PCB
i fisk på 75 ng ndl-PCB/g.
Kommissionen har foreslået en grænseværdi for pighaj på 200 ng ndl-PCB/g fisk. Forhø-
jelsen begrundes med, at det ofte ikke er muligt at fange pighaj, som efterlever den nu-
værende grænseværdi på 75 ng ndl-PCB/g for fiskekød, fiskevarer og produkter heraf.
Dermed lever den nuværende grænseværdi ikke op til princippet om, at grænseværdier
skal fastsættes på et niveau, som er så lavt, som det er muligt at opnå.
For vildtål, ferskvandsfisk, fiskelever og marinolier er der fastsat højere grænseværdier.
Da der i 2011 blev fastsat grænseværdier for ndl-PCB, var de blandt andet baseret på en
gennemgang af EFSA’s data for ndl-PCB i fisk, og hvor der blev set på forskellige fiskear-
ter. Forskellige fiskearter og fiskeprodukter fik derfor forskellige grænseværdier. Man
vurderede, at hovedparten af produkterne på markedet kunne overholde disse grænser.
DTU Fødevareinstituttet har vurderet, at en forøgelse af grænseværdien for ndl-PCB i
pighaj kan medføre sundhedsmæssige problemer for de personer, der spiser pighaj
jævnligt (pighaj med indhold nær den foreslåede grænseværdi på 200 ng ndl-PCD/g
fisk). En standard beregning viser således, at indtaget af ndl-PCB med den foreslåede
grænseværdi øges cirka 2 �½ gang ved et ugentlig indtag af 150 gram pighaj kød.
Indtaget af ikke-dioxinlignende PCBér er for højt og ønskes nedbragt. Der er ikke fastsat
et tolerabelt indtag, fordi de toksikologiske og andre data for ndl-PCB ikke er egnede til
at fastsætte et tolerabelt indtag. Desuden mangler der datagrundlag for de toksikologiske
effekter. Det er beregnet, at 50 % af indtaget af ndl-PCB kommer fra fisk og skaldyr,
hvilket gælder for flere europæiske lande herunder Danmark. De resterende 50 % kom-
mer fra andre animalske produkter som kød, mælk, æg med videre.
Udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kon-
trol.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af forordning nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fast-
sættelse af grænseværdier for bestemte forurenende stoffer. Ændringen vil være direkte
gældende i Danmark og forventes ikke at medføre andre ændringer af lovgivning.
Konsekvenser
Forslaget har ikke statsfinansielle, administrative eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige kon-
sekvenser, da pighaj fanget i Danmark ikke forventes at have høje indhold af ndl-PCB og
ligeledes på grund af en begrænset fangst i Danmark.
Forslaget vurderes at mindske beskyttelsesniveauet i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet bemærkninger.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ligger afgørende vægt på at have så højt et beskyttelsesniveau som muligt.
Ved at tillade den højere grænseværdi, vil der være risiko for, at personer udsættes for
et unødig højt indtag af ndl-PCB, hvilket på sigt kan påvirke deres sundhed.
Endvidere skal der ifølge Kommissionens henstilling af 3. december 2013 arbejdes for at
reducere forekomsten af dioxiner, furaner og PCBér i foder og fødevarer, da disse stoffer
er sundhedsskadelige.
Regeringen agter på den baggrund at stemme imod forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på de umiddelbare tilkendegivelser i Den Stående Komité for
planter, dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF) vurderes der at være kvalificeret flertal for
forslaget.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.