PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 40
Offentligt

Fremsat den ... af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (...)

Forslag

til

Lov om ændring af dyreværnsloven og lov om dyrlæger

(Forbud mod sex med dyr, forbud mod salg af hunde på markeder, avl af familie- og hobbydyr,

ændret rådsstruktur m.v.)

§1

I dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014, foretages følgende ændringer:

Efter § 3 indsættes som ny § 3 a:

»§

3 a.

Det er forbudt at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2. Forbuddet omfatter ikke seksuelle handlinger, som udføres af veterinærmedicinske eller

zootekniske årsager, herunder i forbindelse med avl og reproduktion, dyreforsøg eller af andre

lignende berettigede grunde. «

§ 10

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

En afgørelse truffet i medfør af stk. 2 kan ikke indbringes for ministeren for fødevarer,

landbrug og fiskeri. Dette gælder også i tilfælde, hvor afgørelsen er påklaget til og afgjort af rigspo-

litichefen.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

§ 12

indsættes som

stk. 3:

»Stk.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om avl af familie- og

hobbydyr.«

Efter

§ 19

indsættes i

kapitel 3:

»§

19 a.

Det er forbudt at sælge hunde på markeder.«

§ 25, stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »dyreværn«:

», herunder rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler efter denne lov. «

§ 25

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

»Stk.

Rådet varetager på eget initiativ eller på ministerens begæring informations- og debatska-

bende aktiviteter indenfor sit virksomhedsområde, jf. stk. 1.

Stk. 2-5 bliver herefter skt. 3-6. «

Kapitel 6

Kapitel 6 a

ophæves.

§ 27, stk. 2,

ophæves.

28, stk. 2, nr. 1,

indsættes efter »§§ 1-3,«: » § 4 a,« og efter »§ 19«: », § 19 a«.

§2

I lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 464 af 15. maj 2014, foretages følgende ændring:

§ 28, stk. 1,

affattes således:

»Det Veterinære Sundhedsråd består af mindst 5 medlemmer.«

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter "veterinærfaglige udtalelser": "og udtalelser vedrørende

hold af særlige dyr."

§3

Stk. 1.

Lovens § 1, nr. 1, 2, 3, 4 og træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 5, 6, 7 og nr. 8. § 2 træder i kraft den 1. januar 2016.

§4

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de

ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Forbud mod sex med dyr

2.1. Gældende ret

2.2. Lovforslagets indhold

3. Bestemmelse om avl af familie- og hobbydyr

3.1. Gældende ret

3.2. Lovforslagets indhold

3.2.1. Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr

3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

3.2.3. Fødevareministeriets overvejelser

4. Forbud mod salg af hunde på markeder

4.1. Gældende ret

4.2. Lovforslagets indhold

5. Ændringer vedrørende råd

5.1. Gældende ret

5.2. Lovforslagets indhold

6. Klageadgang

6.1. Gældende ret

6.2. Lovforslagets indhold

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

9. Administrative konsekvenser for borgerne

10. Miljømæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

12. Høring

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder et forbud mod at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle hand-

linger med dyr. Bestemmelsen har til formål at sikre dyrenes velfærd bedst muligt.

Lovforslaget fremsættes desuden med henblik på at implementere to af de fire tiltag, som indgår i

fødevareministerens initiativ, "Et bedre hundeliv", der blev lanceret i foråret 2014. Initiativet har

til formål at forbedre hundes velfærd samt at ruste kommende hundeejere til at træffe beslutning

om anskaffelse af hund på et oplyst grundlag. Herudover implementeres Arbejdsgruppen om avl af

dyrs anbefalinger vedrørende avl af familie- og hobbydyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse tiltag indebærer bl.a., at der med nærværende lovforslag foreslås følgende ændringer af

dyreværnsloven:

Regler om avl af familie- og hobbydyr.

Der foreslås indført en bestemmelse, som bemyndiger fødevareministeren til at fastsætte regler

om avl af familie - og hobbydyr, herunder hunde. Sådanne regler skal medføre, at familie- og hob-

bydyr avles på en måde, der sikrer, at dyrene ikke får velfærds- og sundhedsmæssige problemer.

Hensigten med lovændringen er at sikre bedre velfærd for bl.a. hunde og katte, der fx på grund af

modetrends avles med fokus på visse karakteristika, f.eks. lange ører eller meget flad snude, hvil-

ket kan give velfærdsproblemer for dyrene. Den foreslåede bestemmelse er udarbejdet med bag-

grund i anbefalingerne fra rapporten fra Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr

(Rapport fra ar-

bejdsgruppen vedrørende avl af dyr, Fødevareministeriet august 2013).

Det bemærkes i den for-

bindelse, at en sådan bestemmelse ikke vil være begrænset til at omfatte hunde, men vil omfatte

avl af familie - og hobbydyr generelt.

Et forbud mod salg af hunde på markeder.

Der foreslås indført et forbud mod salg af hunde på markeder. Der er ikke i dag regler for, hvor

man må sælge og købe hunde. Det antages, at der på markeder i vidt omfang sker impulskøb, og

hensigten med det foreslåede forbud er at nedbringe problemer med dyrevelfærden ved at sikre,

at der ikke længere kan sælges hunde på fysiske markeder.

Herudover foreslås der ændringer i rådsstrukturen på dyrevelfærds- og veterinærområdet. Der er i

dag følgende råd inden for området: Det Dyreetiske Råd, Det særlige råd vedrørende dyreværns-

spørgsmål (Dyreværnsrådet), Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr og Det Veterinære Sundheds-

råd. Det foreslås, at Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet) og Rådet

vedrørende Hold af Særlige Dyr nedlægges, og at Det Dyreetiske Råd og Det Veterinære Sund-

hedsråd tilføres yderligere kompetencer. De foreslåede ændringer har baggrund i, at Fødevaremi-

nisteriet efter at have overtaget ressortansvaret for dyrevelfærdsområdet fra Justitsministeriet

har set på sammensætningen af rådene.

Endelig foreslås der som følge af ressortomlægningen fra Justitsministeriet til Fødevareministeriet

indført en bestemmelse, der præciserer, at der ikke er adgang til at påklage Rigspolitiets afgørelser

til Fødevareministeren.

2. Forbud mod sex med dyr

2.1 Gældende ret

Seksuel omgang eller seksuelle handlinger med dyr er ikke specifikt reguleret i gældende dansk

ret.

Historisk set kan kriminalisering af menneskers seksuelle omgang med dyr i hvert fald spores tilba-

ge til en bestemmelse i Kong Christian den femtes Danske Lov af 1683. I lovens 6. bog om misger-

ninger fandtes en bestemmelse om ”Omgængelse, som er imod Naturen” (6-13-15). Bestemmel-

sen kriminaliserede såvel mandlig homoseksualitet som seksuel omgang med dyr.

Bestemmelsen i Danske Lovs 6-13-15 blev videreført i § 177 i borgerlig straffelov af 10. februar

1866 om ”Omgængelse mod Naturen”. Denne bestemmelse omfattede homoseksuel kønsom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gængelse mellem personer af mandligt køn, visse fra det normale samleje afvigende seksualakter

mellem mand og kvinde samt kønsligt forhold mellem menneske og dyr.

Bestemmelsen i 1866-straffelovens § 177 udgik i forbindelse med reformen af den borgerlige

straffelov, der førte til vedtagelsen af den borgerlige straffelov af 1930 (lov nr. 126 af 15. april

1930). Der var tale om en afkriminalisering af bl.a. menneskers seksuelle omgang med dyr, i det

omfang at forholdet ikke udgjorde en overtrædelse af andre bestemmelser som f.eks. bestemmel-

sen om blufærdighedskrænkelse. I forarbejderne til straffeloven af 1930 anføres bl.a., at det ligger

udenfor retsordenens opgave at straffe seksuel omgang med dyr. I forarbejderne betragtes seksu-

el omgang med dyr som en afvigelse, der ligesom eksempelvis homoseksuelle forhold blev anset

for umoralsk, men som ikke bør være strafbar.

Menneskers seksuelle omgang eller seksuelle handlinger med dyr er i dag omfattet af dyreværns-

lovens §§ 1 og 2, hvis dyret udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe

eller ikke behandles omsorgsfuldt, herunder huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen

til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.

Ifølge dyreværnslovens § 17 må dyr ikke dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger,

filmoptagelser eller lignende, hvis dyret derved påføres væsentlig ulempe.

Straffen for vanrøgt eller uforsvarlig behandling af dyr er efter dyreværnslovens § 28, stk. 1, bøde

eller fængsel indtil 1 år, mens straffen for mishandling af dyr er fængsel indtil 1 år og i gentagelse-

stilfælde indtil 2 år. Hvis højere straf ikke er forskyldt efter bestemmelsen i § 28, stk. 1, straffes

overtrædelse af dyreværnslovens §§ 1, 2 og 17 med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. § 28,

stk. 2.

For så vidt angår seksuel omgang med eller det at foretage seksuelle handlinger med andres dyr,

følger det af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, der vedrører husfredskrænkelse, at det er strafbart

at uberettiget skaffe sig adgang til andres huse eller andet ikke frit tilgængeligt areal. Det er såle-

des ikke tilladt uberettiget at bevæge sig ind på en anden persons indhegnede mark eller i en an-

den persons stald, uanset om formålet med dette er at have seksuel omgang med eller foretage

seksuelle handlinger med dyr eller ej. Overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, straffes

med fængsel i indtil 6 måneder og under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6

år, jf. straffelovens § 264, stk. 2.

Derudover følger det af straffelovens § 232, at den, som ved uanstændigt forhold krænker blufær-

digheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet er begået overfor et barn

under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år. Krænkelse af blufærdigheden i bestemmelsens

forstand foreligger, når blot handlingen efter sin art er egnet til at krænke blufærdigheden. I kra-

vet om, at handlingen skal være blufærdighedskrænkende, ligger dog, at handlingen skal være

foretaget overfor en eller flere personer, hvis interesse man ved at pålægge strafansvar søger at

beskytte, og at et gyldigt samtykke fra den eller dem, overfor hvem handlingen er foretaget, ude-

lukker ansvar. De handlinger, der er omfattet af straffelovens § 232 kan navnlig opdeles i handlin-

ger, hvor gerningsmanden og offeret er i umiddelbar fysisk kontakt med hinanden, og handlinger,

hvor dette ikke er tilfældet. Af særlig relevans i denne sammenhæng er de tilfælde fra sidstnævnte

kategori, hvor gerningsmanden blotter sig eller i øvrigt foretager seksuelle handlinger i en andens

påsyn. Der ses ikke i trykt retspraksis at være eksempler på, at bestemmelsen er blevet anvendt i

relation til seksuel omgang med dyr, men det må antages, at seksuel omgang eller seksuelle hand-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

linger med dyr i givet fald vil kunne straffes som blufærdighedskrænkelse på linje med andre sek-

suelle handlinger, der foretages i en andens påsyn.

Endeligt fremgår det af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, at det er forbudt at udvise uanstændig

eller anstødelig opførsel, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse (Bek.

nr. 511 af 20. juni 2006). Bestemmelsen finder anvendelse på borgernes adfærd på veje eller an-

dre steder, hvortil der er almindelig adgang, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1. Det kan ikke afvises,

at seksuel omgang med dyr må antages at være omfattet af ordensbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og

at det vil kunne straffes.

Menneskers seksuelle omgang eller det at foretage seksuelle handlinger med dyr er forbudt i en

række andre lande, herunder Norge og Sverige. Det svenske forbud findes i ”djurskyddslagen” og

indebærer et forbud mod at gennemføre seksuelle handlinger med dyr. Samfundsnyttig virksom-

hed, f.eks. handlinger med et veterinærmedicinsk formål, sædindsamling eller lignende er undta-

get fra forbuddet. Det norske forbud findes i den norske ”lov om dyrevelferd” og indebærer såvel

et forbud mod seksuel omgang med dyr som seksuelle handlinger med dyr. Det fremgår af be-

mærkningerne til den norske lov, at sædtapning, inseminering og andre nødvendige procedurer i

forbindelse med avl og reproduktion ikke regnes som seksuelle handlinger.

2.2. Lovforslagets indhold

Som beskrevet ovenfor har sex med dyr ikke været specifikt forbudt i Danmark siden reformen af

straffeloven i 1930. Sex med dyr har dog været forbudt i det omfang, det har været omfattet af

andre regler, f.eks. dyreværnslovens almindelige bestemmelser om, at dyr ikke må udsættes for

smerte, lidelse mv.

Spørgsmålet om menneskers seksuelle omgang eller seksuelle handlinger med dyr har været gen-

stand for stor offentlig debat de seneste år, ligesom der er lovgivet på området i en række euro-

pæiske lande. Således er menneskers seksuelle omgang med dyr i varierende omfang forbudt i

Tyskland, Frankrig, England, Holland, Sverige og Norge. I Norge og Sverige er det specifikt forbudt

at foretage seksuelle handlinger med dyr, i Norge er det tillige forbudt at have seksuel omgang

med dyr. I begge lande er samfundsnyttige handlinger, som f.eks. sædindsamling i forbindelse

med avl, undtaget fra forbuddet.

Det er vanskeligt at sige noget præcist om antallet af tilfælde, hvor mennesker har seksuel omgang

med dyr eller foretager seksuelle handlinger med dyr, især da der er tale om handlinger, som er

stærkt tabubelagte. Dermed må der også forventes at være et vist mørketal i forhold til de forskel-

lige undersøgelser, der er gennemført på området. Der er i Danmark foretaget undersøgelser, der

har forsøgt at afdække omfanget af problemet med menneskers seksuelle omgang med dyr.

Justitsministeriets Forskningskontor gennemførte således i 2011 en undersøgelse blandt danske

dyrlæger, hvor 481 dyrlæger udfyldte et spørgeskema om deres kendskab til menneskers seksuelle

omgang med dyr. 17 % af dyrlægerne oplyste at have haft mistanke om sådanne hændelser, og 7

% af dyrlægerne berettede om en bekræftet mistanke.

Herudover har Det Dyreetiske Råd udtalt sig om menneskers seksuelle omgang med dyr, jf. ”Udta-

lelse om menneskeres seksuelle omgang med dyr” november 2006. Rådet udtaler, at medlem-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

merne af rådet ikke finder, at der er behov for at regulere privatpersoners seksuelle omgang med

egne dyr, idet der allerede i dyreværnslovgivningen er taget højde for de situationer, hvor dyrene

lider overlast. Samtidig mener rådet, at der er et tungvejende hensyn at tage til menneskers sek-

suelle præferencer samt seksuelle minoriteter. Dog kan seksuel omgang med dyr indebære en

risiko for, at dyrene lider overlast. Rådets medlemmer finder på den anden side, at der kan være

behov for tiltag, som forbyder eller på anden måde forhindrer, at seksuel omgang kan foregå i

kommercielt regi, som fx sexshows, udlejning af dyr, bordeldrift eller produktion af pornografi.

Selvom dyrene ikke nødvendigvis lider overlast antager Rådet, at der her er en øget risiko for, at

dyrene lider overlast. Rådet tager i øvrigt skarpt afstand fra de tilfælde, hvor personer har seksuel

omgang med andres dyr (såkaldt ”fencehopping”), fordi der her også er et hensyn at tage til dyrets

ejer og dennes følelser.

Et mindretal i Det Dyreetiske Råd finder dog, at menneskelig seksuel omgang med dyr er uaccep-

tabelt og dybt krænkende for dyrets værdighed og integritet.

Når det gælder seksuel omgang eller det at foretage seksuelle handlinger med dyr, hvor dyret lider

overlast i form af smerte, lidelse mv., vil forholdet være dækket af de eksisterende bestemmelser i

dyreværnsloven jf. ovenfor under pkt. 2.1. Fødevareministeriet finder imidlertid, at også tilfælde,

hvor dyret ikke lider overlast børe være omfattet af forbuddet. Fødevareministeriet lægger i den

forbindelse bl.a. vægt på, at dyr ikke kan sige fra, og at et forhold mellem mennesker og dyr der-

med ikke er ligeværdigt.

Fødevareministeriet er af den opfattelse, at menneskers seksuelle omgang med dyr og det at fore-

tage seksuelle handlinger med dyr grundlæggende må anses for at være i modstrid med den re-

spekt og den omsorg for dyrene, som er og bør være fundamental i alle former for omgang med

dyr. Samtidig er der et hensyn at tage til dyrs særart og dermed til dyrenes naturlige adfærd og

instinkter. Herudover må et decideret forbud forventes at have en præventiv virkning. Det kan i

visse tilfælde desuden være vanskeligt at påvise, om dyr har lidt skade på baggrund af en seksuel

handling udført af et menneske. Et specifikt forbud vil også kunne bidrage til at løse denne pro-

blemstilling. Forslaget er i øvrigt en naturlig følge af den udvikling, der ses i forhold til den eksiste-

rende regulering, idet der også på andre områder er fastsat specifikke regler for hold af og håndte-

ring af dyr, f.eks. i relation til arealkrav, staldindretning m.v.

Fødevareministeriet foreslår derfor, at der indføres et forbud mod seksuel omgang med dyr samt

det at foretage seksuelle handlinger med dyr, uanset om handlingen konkret påfører dyret skade

eller lidelse. Baggrunden skal særligt findes i hensynet til dyrene, Fødevareministeriet har derud-

over noteret sig, at lovgivning på området er ganske udbredt i de lande, Danmark normalt sam-

menligner sig med. Danmark bør derfor ikke fremstå som et land, hvor seksuel udnyttelse af dyr er

tilladt. Bestemmelsen foreslås udformet således, at såvel seksuel omgang som seksuelle handlin-

ger med dyr er forbudt. Bestemmelsen omfatter alle personer og dermed ikke kun dyrets ejer.

Forslaget retter sig mod handlinger, hvor menneskets brug af dyret sker for at opnå seksuel til-

fredsstillelse i en eller anden form. Handlingen skal dermed have haft et seksuelt præg og være af

en sådan karakter, at den typisk vil kunne antages at vække eller tilfredsstille menneskets eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dyrets seksuelle drift. Det er dog uden betydning for bedømmelse af, hvorvidt bestemmelsen er

overtrådt, om handlingen har medført tilfredsstillelse af den seksuelle drift eller ej.

Seksuel omgang med dyr omfatter fysisk berøring af dyrets kønsorgan eller af dyrets krop med

menneskets kønsorgan. Dette indebærer konkret, at forbuddet vil omfatte penetration af dyrets

vagina eller anus med menneskets kønsorgan, anden kropsdel eller genstand. Derudover omfattes

et dyrs penetration af et menneskes vagina eller anus med dets kønsorgan. Seksuelle handlinger

med dyr omfatter bl.a. alle former for oral stimuli af dyrets kønsorgan, samt at dyr oralt stimulerer

menneskets kønsorgan. Endelig omfatter forbuddet f.eks. det, at et menneske ved hjælp af hæn-

der, andre kropsdele eller genstande stimulerer dyrets kønsorgan, eller som lader dyret stimulere

menneskets kønsorgan.

Der findes dog visse tilfælde, hvor en handling ikke skal være omfattet af forbuddet, som det er

beskrevet ovenfor. Det drejer sig om handlinger med et veterinærmedicinsk eller zooteknisk præg,

herunder vaginale undersøgelser med henblik på sygdomsdiagnostik, sædindsamling og insemine-

ring eller andre nødvendige procedurer i forbindelse med avl eller andre lignende nødvendige

handlinger, f.eks. i forbindelse med dyreforsøg, under forudsætning af, at reglerne om forsøg med

dyr er overholdt. Der vil her være tale om samfundsnyttig virksomhed, som sker under kontrolle-

rede forhold og i vidt omfang udføres af personer med særlige kompetencer. Fødevareministeriet

foreslår derfor i bestemmelsens stk. 2, at sådanne handlinger undtages fra forbuddet.

For så vidt angår dyrepornografi, udlejning med henblik på, at andre kan have seksuel omgang

med dyret eller kan foretage seksuelle handlinger med dyret, bordeldrift eller lignende er selve

den seksuelle omgang eller de seksuelle handlinger, der foretages med dyret forbudt efter den

foreslåede bestemmelse i § 3 a, stk. 1. Som beskrevet ovenfor under gældende ret vil handlinger-

ne i øvrigt i et vist omfang være omfattet dyreværnslovens § 17 om forbud mod brug af dyr til

fremvisning, filmoptagelser mv., hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe, straffelovens regel

om blufærdighedskrænkelse eller ordensbekendtgørelsens regler om handlinger, der er egnet til

at forulempe andre eller vække offentlig forargelse.

Det fremgår af Det Dyreetiske Råds udtalelse, at der for rådet går en vigtig etisk grænse, når det

drejer sig om kommerciel brug af dyr i forbindelse med seksuelle aktiviteter – det være sig ved

brug af dyr som rekvisitter til produktion af pornografisk materiale eller udlejning af dyr til brug for

sex. Overtrædelse af denne grænse kan ses som et udtryk for manglende respekt for de involvere-

de dyrs integritet. Rådet anbefaler derfor, at der kan være behov for tiltag, som forbyder eller på

anden måde forhindrer, at seksuel omgang med dyr kan foregå i organiseret eller kommercielt regi

som f.eks. sex-shows, udlejning, bordeldrift eller produktion af pornografi.

Fødevareministeriet deler rådets opfattelse og finder, at beskyttelseshensynet overfor dyrene, der

gør sig gældende i forhold til det direkte forbud mod seksuel omgang med eller seksuelle handlin-

ger med dyr, også gør sig gældende i andre tilfælde. Det kan bl.a. være fremstilling af dyreporno-

grafi, udlejning af dyr, sexshows eller brug af dyr til bordeldrift. Fødevareministeriet lægger også

her vægt på, at dyrene ikke har mulighed for at sige fra, samt at de nævnte handlinger må anses

for at stride mod den respekt og den omsorg for dyrene, som er og bør være fundamental i alle

former for omgang med dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med forslaget om at forbyde seksuel omgang med og det at foretage seksuelle handlinger med

dyr, er det ikke kun selve den seksuelle handling, der kan straffes, men også det at medvirke til, at

andre mennesker har seksuel omgang med eller foretager seksuelle handlinger med dyr.

Medvirken til overtrædelse af den foreslåede § 3 a vil bl.a. kunne være brug af dyr i sexshows,

hvor en person medvirker til, at en anden person enten har seksuel omgang med eller foretager

seksuelle handlinger med dyr, og hvor der er en eller flere tilskuere tilstede. Der kan også være

tale om udlån af et eller flere dyr til personer, der har seksuel omgang med eller foretager seksuel-

le handlinger med dyr, uanset om der betales for lån af det eller de pågældende dyr eller ej. Med-

virken til overtrædelse af bestemmelsens stk. 1 vil også kunne foreligge, såfremt en person driver

et dyrebordel, og i den forbindelse for vindings skyld stiller et eller flere dyr til rådighed for en eller

flere personer, der en eller flere gange har seksuel omgang med eller foretager seksuelle handlin-

ger med dyr. Medvirken til overtrædelse af den foreslåede § 3 a vil også kunne udgøres af fremstil-

ling af dyrepornografisk materiale forstået som film og fotografier af en eller flere personer, der

har seksuel omgang med eller foretager seksuelle handlinger med dyr. Sådan medvirken kan fx

bestå i at være involveret i den umiddelbare produktion af sådanne film eller fotografier, eksem-

pelvis ved at bidrage til indspilning af en film eller optagelse af fotografier, herunder som fører af

et kamera, lyd- eller lyssætning. Fremstillin af tegninger eller animerede produktioner, der afbilder

det at have seksuel omgang med eller foretage seksuelle handlinger med dyr, vil derimod ikke væ-

re omfattet af den foreslåede § 3 a. Ligeledes vil også billeder, filmisk materiale, tegninger, anime-

ret materiale eller andet, der afbilder dyr, der har seksuel omgang med eller foretager seksuelle

handlinger med andre dyr, falde udenfor den foreslåede § 3 a.

Et forbud mod menneskers seksuelle omgang med dyr har tidligere, som beskrevet ovenfor i afsnit

2.1. om gældende ret, været placeret i straffeloven. Forbuddet foreslås dog nu placeret i dyre-

værnsloven, da formålet med og baggrunden for bestemmelsen er hensynet til det pågældende

dyr. Det foreslås, at overtrædelse af bestemmelserne i § 3 a skal kunne straffes efter dyreværnslo-

vens § 28. På tilsvarende måde vil reglerne i § 29 om frakendelse af rettigheden til at eje, bruge,

passe eller slagte eller i det hele beskæftige sig personligt med dyr finde anvendelse i relation til

bestemmelserne i § 3 a.

3. Avl af familie- og hobbydyr

3.1. Gældende ret

På Fødevareministeriets område er der fastsat regler om avl af landbrugsdyr, mens der ikke er

fastsat nærmere regler for avl af familie- og hobbydyr.

Dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014, indeholder regler om behandling af

dyr, men derimod ikke specifikke regler om avl af dyr.

Det følger af dyreværnslovens § 18, at erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun må dri-

ves med tilladelse fra Fødevarestyrelsen. Det gælder også for drift af dyrepensioner og dyreinter-

nater samt formidling af dyr.

Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr gennemfø-

rer Rådets direktiv 98/58 af 20. juni 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dansk ret. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i dyreværnsloven. Ifølge § 17 i bekendtgørel-

sen er anvendelse af naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de

berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst varigt men eller væsentlig ulempe forbudt. Formuleringen

" de berørte dyr" medfører, at beskyttelsen omfatter både forældredyr og afkom. § 17, stk. 2 in-

deholder en undtagelse, hvorefter anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortva-

rige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade,

må anvendes, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.

Kravene i bekendtgørelsen er minimumskrav, der altid skal være overholdt ved hold af landbrugs-

dyr. Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt ef-

ter dyreværnslovens § 28, stk. 1, nr. 1.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri har endvidere med hjemmel i lov nr. 432 af 9. juni

2004 om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 14. juli 2012 udstedt en række øvrige be-

kendtgørelser om avl og stambogsføring. Bekendtgørelserne fastsætter regler om officiel aner-

kendelse af avlsorganisationer, herunder betingelser for, hvordan dyr fra tredjelande kan indføres

i stambøger. Bekendtgørelserne gennemfører en del af EU’s regelsæt på zooteknikområdet (betin-

gelser for officiel anerkendelse af avlsforeninger). Bekendtgørelserne opstiller en række krav, som

en forening eller organisation skal opfylde for at kunne opnå officiel anerkendelse. Kravene skal

sikre en acceptabel kvalitet i det avlsarbejde, der gennemføres. Der kan ikke med baggrund i be-

kendtgørelserne stilles særlige krav til indholdet af avlsmålet, herunder til forhold som kan have

indflydelse på dyrenes velfærd.

3.2 Lovforslagets indhold

Der foreslås indsat en bestemmelse, som implementerer Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyrs

anbefalinger vedrørende familie- og hobbydyr, for så vidt angår indførelse af regler om avl af fami-

lie- og hobbydyr. Bestemmelsen foreslås udformet som en bemyndigelse til fødevareministeren til

at fastsætte regler på området.

Som det fremgår af pkt. 1 er baggrunden for de foreslåede ændringer dels fødevareministerens

initiativ "Et bedre hundeliv" vedrørende hundes velfærd og dels en opfølgning på en af anbefalin-

gerne fra Arbejdsgruppen om avl af dyr. Dog omfatter Arbejdsgruppen om avl af dyrs anbefalinger

ikke alene hunde, men også katte og øvrige typer familie- og hobbydyr, hvorfor der med den fore-

slåede bemyndigelsesbestemmelse er lagt op til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om

avl af familie- og hobbydyr generelt, ikke kun om hunde.

Med familie - og hobbydyr, som beskrevet i arbejdsgruppen om avl af dyrs rapport, menes dyr,

som ikke holdes som landbrugs- og produktionsdyr (herunder heste), men som kæledyr og sel-

skabsdyr.

3.2.1. Arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr

Arbejdsgruppen om avl af dyr blev nedsat af Justitsministeren i 2010. Baggrunden for nedsættel-

sen af arbejdsgruppen var bl.a. en fælles henvendelse fra Det Dyreetiske Råd og Dyreværnsrådet

(Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål) til Justitsministeren, hvori rådene opfordrede

til nedsættelse af en arbejdsgruppe, som skulle foreslå nærmere regler om avl af dyr. Arbejds-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gruppen bestod af repræsentanter fra relevante myndigheder og organisationer og fik til opgave

at behandle avl af både landbrugsdyr og familie- og hobbydyr.

Ifølge kommissoriet af 25. august 2010 skulle arbejdsgruppen bl.a.:

- ”overveje, hvordan de negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af avl af dyr kan begrænses,

samtidig med at der tages hensyn til de positive aspekter ved målrettet avl af dyr,” og

- ”forsøge at afdække omfanget af de negative dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af avl af dyr".

På baggrund heraf skulle arbejdsgruppen desuden:

- ”overveje, hvilke tiltag der kan iværksættes for at afhjælpe negative dyrevelfærdsmæssige kon-

sekvenser af avl af dyr, herunder eventuelle lovgivningsmæssige tiltag” og

-”gennemgå og vurdere de praktiske, økonomiske, etiske og retlige spørgsmål, som de enkelte

tiltag rejser.”

Ved kongelig resolution af 19. december 2011 blev dyrevelfærdsområdet overflyttet fra Justitsmi-

nisteriets ressort til Fødevareministeriets ressort, derfor blev arbejdsgruppens rapport -

Rapport

fra arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr, Fødevareministeriet august 2013

- færdiggjort i regi af

Fødevareministeriet og afleveret til fødevareministeren.

Arbejdsgruppen er på baggrund af sin analyse kommet med en række anbefalinger til forebyggelse

af problemer forbundet med avl af dyr, heriblandt anbefalingen om indførelse af bestemmelser i

dyreværnsloven om avl af familie- og hobbydyr.

3.2.2. Arbejdsgruppens anbefalinger

Arbejdsgruppen beskriver overordnet avl af dyr således:

"Avl

af dyr er tæt forbundet med hold af dyr. Domesticeringen af de oprindelige husdyr indebar en

selektion af dyr, der var bedre egnede til at leve og fungere i samarbejde med mennesket. Dette

har i første omgang indebåret en selektion for mere tamme, mindre aggressive og mere sociale dyr

(Jensen 2006). Senere har fokus i selektionen ændret sig imod at fremme de egenskaber, der blev

vurderet ønskværdige, herunder specifikke ydre kendetegn og øget produktion (Jensen 2006, Ro-

denburg & Turner 2012)."

Arbejdsgruppen beskriver i sin rapport udviklingen vedrørende avl af dyr, og bemærker, at avlsar-

bejdet med tiden er intensiveret, og at mere effektive, præcise metoder til udvælgelse af dyr med

de ønskede egenskaber er udviklet og taget i brug. Disse metoder bruges særligt i forhold til avl af

produktionsdyr, men i langt mindre grad i forhold til familie- og hobbydyr. Desuden bemærker

arbejdsgruppen, at avlsarbejdet er væsentligt forskelligt organiseret for henholdsvis produktions-

dyr (inkl. heste) og for familie- og hobbydyr.

Ifølge arbejdsgruppen er målrettet og professionel avl af produktionsdyr i høj grad drevet af øko-

nomiske motiver og øget produktion, mens avl af racehunde og racekatte derimod tjener til at

opretholde et bestemt racepræg, og her har markedsbestemte modetrends en meget væsentlig

betydning. Desuden er avlen af familie - og hobbydyr i høj grad decentraliseret, og da der ikke fo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retages systematisk indsamling af data, er det vanskeligt at benytte avlsmetoder, der modsvarer

nutidens videnskabeligt baserede viden indenfor avl og genetik. Dog bemærker arbejdsgruppen, at

området er under udvikling i den rigtige retning.

Fælles for avl af henholdsvis landbrugsdyr og familie- og hobbydyr er således, at der avles med

henblik på at fremme de egenskaber hos dyrene, som fra menneskers synsvinkel er nyttige eller

ønskværdige.

Dog kan visse egenskaber, som mennesker anser for nyttige eller ønskeværdige medføre negative

konsekvenser for dyrenes sundhed og velfærd. For så vidt angår familie- og hobbydyr kommer det

særligt til udtryk ved avlen af racehunde og racekatte.

Ifølge arbejdsgruppen kan en race defineres som følger:

"Systematisk udvælgelse af specifikke dyr til avl med henblik på at fremavle bestemte adfærds-

mæssige og eksteriørmæssige egenskaber fører til etablering af en race. Den klassiske definition på

en race er dyr, som ved udvælgelse og planlagt avl er kommet til at ligne hinanden, og som nedar-

ver disse egenskaber til deres afkom."

Der findes ifølge arbejdsgruppen henholdsvis ca. 400 og 40 forskellige hunde- og katteracer på

verdensplan.

Med hensyn til avl af racehunde og racekatte (de mest udbredte familie- og hobbydyr) skriver ar-

bejdsgruppen om udviklingen, at avlen tidligere har været styret af centrale og nationalt fundere-

de avlsorganisationer, der er organiseret i sammenslutninger, som afholder udstillinger og fører

stambøger. Arbejdsgruppen bemærker, at man nu i stigende grad ser, at avlen af racehunde og

racekatte foregår uden for de disse organisationer, og at der samtidig ses en stigende import af

racehunde og racekatte særligt fra østeuropæiske lande. I den forbindelse bemærker arbejds-

gruppen, at det derfor ikke er muligt at regulere avl blot ved at stille krav til avlen til de centrale

avlsorganisationer. Arbejdsgruppens bemærkning om sådanne krav skyldes, at flere stambogsfø-

rende organisationer såsom bl.a. Dansk Kennel Klub og Felis Danica stiller krav til medlemmerne i

form af etiske regler og avlsrestriktioner.

Arbejdsgruppen bemærker, at i Danmark bliver ca. 25 % af hundene og ca. 5 % af kattene stam-

bogsførte. Andelen af racehunde, og til en vis grad også racekatte, udgør imidlertid en langt større

andel af populationen, end antallet af stambogsførte individer antyder, idet der produceres et

stort antal racerene dyr uden stamtavler.

Der ses samtidig et fald i antallet af stambogsførte hunde, omend interessen for at købe en race-

hund imidlertid ikke er faldet tilsvarende. Det faldende antal stambogsførte hunde opvejes af sti-

gende produktion af hvalpe uden for de stambogsførende organisationer.

I rapporten skriver arbejdsgruppen, at avl af racehunde og -katte med et vist racesærpræg kan

være forbundet med fordele, også i forhold til dyrenes velfærd. Med kendskab til racen vil kom-

mende ejere med en vis sandsynlighed kunne forudse dyrets temperament og øvrige psykiske

egenskaber, hvorved en del problemer i forhold til adfærd vil kunne forebygges. Samtidig er der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ifølge arbejdsgruppen imidlertid også en række alvorlige velfærdsmæssige problemer forbundet

med avl af racehunde og racekatte.

Disse problemer kan overordnet inddeles i to grupper:

Den ene gruppe vedrører såkaldt

overtypning,

det vil sige problemer, der opstår ved, at man ved

avl fremmer visse ekstreme udseendemæssige træk ved dyrene. I visse tilfælde kan overtypning

have velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene og kan desuden introducere arvelige sygdomme

indenfor racen.

Arbejdsgruppen bemærker, at avl af både racehunde og -katte i den vestlige verden sker i henhold

til nedskrevne racestandarder, som for hundes vedkommende i de fleste europæiske lande er

godkendt af Fédération Cynologigue International (FCI), og for katte er godkendt af Fédération

Internationale Féline (FIFe). Racestandarderne fortolkes og udvikles på udstillinger, hvilket er af

stor betydning for udvikling af racen, idet der herved kan skabes mode, som i visse tilfælde favori-

serer ekstreme træk (overtypning).

Som eksempel på problemer ved overtypning nævner arbejdsgruppen flade hoveder og næser hos

hunde og katte. Som bivirkning til det ønskede udseende med flade næsepartier viser det sig, at

dyrene ofte får problemer med at trække vejret. Ved en række af såkaldte brachycephale racer

(såsom bulldog og perserkatte) er det ofte nødvendigt at foretage kirurgiske indgreb for at sikre et

nogenlunde ubesværet åndedræt. Som følge af åndedrætsproblemer vil mange dyr også få nedsat

funktionsevne med en række følgesygdomme.

Som et andet eksempel omtaler arbejdsgruppen schæferhunde, hvor tendenser til, at hunde med

en bestemt kropsform blev foretrukket, har etableret en uhensigtsmæssig vinkel mellem hofteskål

og lårbensknogle, hvilket fører til høj forekomst af hofteledsdysplasi (ustabile hofteled) indenfor

racen. Herudover kan overtypning give andre motoriske problemer samt fødselsproblemer inden-

for visser racer. Fødselsproblemerne skyldes eksempelvis for store hoveder (f.eks. hos engelsk

bulldog og chihuahua).

Den anden gruppe vedrører

arveligt betingede sygdomme opstået som følge af manglende gene-

tisk diversitet.

Der er ifølge arbejdsgruppen tale om sygdomme, som er kommet ind i en race via

tilfældigheder, og som ikke hænger sammen med avlen efter visse egenskaber, men som bliver

fastholdt på grund af den høje grad af indavl blandt racehunde og racekatte. Indavlen skyldes, at

den effektive population, hvilket er den andel af den samlede population, der bliver brugt til avl, er

lille indenfor mange hunde- og katteracer. Dermed avles ofte på nogle få populære avlsdyr.

Som eksempler på problemer med arvelige sygdomme i forhold til hunde nævner arbejdsgruppen

hunderacen Cavalier King Charles Spaniel, hvor en stor andel lider af en alvorlig hjertelidelse, som

medfører tidlig død for mange af disse hunde.

Som andre eksempler nævner arbejdsgruppe diskusprolaps, som er særligt udbredt blandt racer

med såkaldt disproportional dværgvækst - såsom gravhunde, fransk bulldog og mops.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsgruppen omtaler desuden avl af andre typer af familie- og hobbydyr. Som eksempler næv-

nes avl af hobbyfjerkræ (høns, dværghøns, gæs, ænder, kalkuner og fasaner), avl af prydfugle og

avl af kaniner. Arbejdsgruppen bemærker, at de omtalte velfærds- og sundhedsproblemer som ses

ved hunde og katte ikke er udbredt i samme grad for disse andre typer af familie- og hobbydyr.

Med hensyn til mulighederne for at danne et klart billede over udbredelsen af velfærdsproble-

merne for hunde og katte bemærker arbejdsgruppen, at det er vanskeligt på grund af begrænset

sygdomsregistrering og gennemskuelighed at drage præcise konklusioner om dette.

På baggrund af to undersøgelser, som omtales i rapporten, har arbejdsgruppen dog kunnet danne

sig en rimelig formodning for problemernes udbredelse. Den ene er en undersøgelse fra Sverige,

som har indsamlet sygdomsoplysninger om hunde fra forsikringsselskabet Agria Dyreforsikring.

Den anden er en undersøgelse, som blev foretaget til brug for arbejdsgruppen med henblik på

kortlægning af danske dyrlægers erfaringer med velfærdsproblemer hos hunde og katte. Med

hensyn til den sidstnævnte undersøgelse konkluderer arbejdsgruppen, at den giver et billede af

niveauet for forekomsten af en række avlsbetingede problemer hos hund og kat, som har betyd-

ning for dyrenes velfærd. Undersøgelsen viser, ifølge arbejdsgruppen, at en del af problemerne,

som den internationale litteratur beskriver, også ofte ses af de danske dyrlæger. Herpå baseres

arbejdsgruppen formodning om, at problemerne er forholdsvis udbredte.

Arbejdsgruppen har til brug for sine overvejelser om fastsættelse af regler for familie- og hobbydyr

desuden indhentet oplysninger om reguleringen af avl af familie- og hobbydyr i Norge, Sverige,

Schweiz, Tyskland og England. Arbejdsgruppen bemærker, at der i Sverige er fastsat detaljerede

regel for avl af hunde og katte, og at Norges dyreværnslov indeholder en særlig bestemmelse om

avl af dyr.

På baggrund af sin analyse anbefaler arbejdsgruppen, at der indføres regler om avl i lovgivningen,

som omfatter alle dyr og ikke kun landbrugsdyr, og som angiver, at avlen af familie- og hobbydyr

skal ske på en måde, så man har grund til at forvent at afkommet vil bevæge sig ubesværet, have

et normalt syn, trække vejret frit, have et godt helbred og kunne føde uhindret. Arbejdsgruppen

bemærker, at lovgivning på området sender et vigtigt signal. Dette signal kan ifølge arbejdsgrup-

pen bruges i en række sammenhænge og af forskellige grupper og være med til fastholde målsæt-

ningen om, at avl af familie- og hobbydyr skal ske på en måde, hvor der tages hensyn til afkom-

mets og moderdyrets velfærd.

Arbejdsgruppen anbefaler - udover lovgivning - også andre virkemidler til forebyggelse af proble-

merne indenfor avl af familie- og hobbydyr. Blandt andet anbefaler arbejdsgruppen, at der skal

arbejdes for at skabe større åbenhed om avlen, bl.a. ved hjælp af bedre dokumentation og regi-

strering af de sundhedsproblemer der ses. Samtidig er det ifølge arbejdsgruppen vigtigt, at de for-

skellige professionelle aktører (dommere på udstillinger, klubber, som organiserer avl af racehun-

de og -katte, praktiserende dyrlæger m.fl.) arbejder mod at implementere normer for god praksis,

som modvirker velfærds- og sundhedsproblemer som opstår pga. avl.

3.2.3. Fødevareministeriets overvejelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af arbejdsgruppens analyse og anbefalinger foreslår Fødevareministeriet at indføre

en bestemmelse, som bemyndiger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte

regler om avl af familie- og hobbydyr.

Med familie - og hobbydyr, menes dyr, som ikke holdes som landbrugs- og produktionsdyr (herun-

der heste), men som kæledyr og selskabsdyr. Ved familiedyr forstås dyr, der har karakter af at væ-

re en del af familien, såsom hunde, katte, marsvin og kaniner. Ved hobbydyr forstås dyr, der hol-

des i forbindelse med udøvelse af en hobby, såsom racefjerkræ og prydfugle.

Fødevareministeriet vurderer på baggrund af arbejdsgruppens rapport, at det er afgørende at fo-

rebygge de velfærds- og sundhedsproblemer hos racehunde og racekatte, som arbejdsgruppen

beskriver. Fødevareministeriet bemærker, at det fremgår af rapporten, at det er vanskeligt at klar-

lægge udbredelsen af problemerne præcist, men at det på baggrund af arbejdsgruppens rapport

er sandsynligt, at der findes en klar tendens til fortsat avl af racehunde og racekatte med velfærds-

og sundhedsproblemer, som skyldes overtypning eller arvelige sygdomme på grund af manglende

genetisk diversitet indenfor racen.

Fødevareministeriet vurderer, at fastsættelse af regler om avl af familie- og hobbydyr vil sende et

vigtigt signal om, at enhver, der avler familie- og hobbydyr, skal have fokus på dyrenes velfærd og

sundhed. Formålet med regler fastsat i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er at

sikre bedre velfærd for hunde og andre familie- og hobbydyr, der på grund af modetrends avles

med fokus på visse karakteristika, fx lange ører eller meget flad snude – karakteristika, der kan

give velfærdsproblemer for dyrene. Det er samtidig formålet, at avlen af familie- og hobbydyr skal

ske på en måde, så der er grund til at forvente, at afkommet vil bevæge sig ubesværet, have et

normalt syn, trække vejret frit, have et godt helbred og kunne føde uhindret. Hvorvidt dette er

tilfældet vil være en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.

Fødevareministeriet har overvejet, hvordan en bestemmelse mest hensigtsmæssigt kan formule-

res, også således at den stemmer bedst muligt overens med arbejdsgruppens anbefalinger på om-

rådet. For at give mulighed for fastsættelse af regler, som inkorporerer de nyeste videnskabelige

resultater på området, herunder fremtidige resultater, vurderer Fødevareministeriet, at det er

mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen udformes som en bemyndigelsesbestemmelse. Reglerne

om avl af familie- og hobbydyr vil således kunne fastsættes i bekendtgørelsesform. Hermed sikres

en mulighed for hurtigere at kunne tilpasse reglerne om avl af familie- og hobbydyr, hvis der måtte

vise sig et behov herfor, eksempelvis pga. af ny viden om avl af familie og hobbydyr.

Som anført under pkt. 3.1. findes der allerede regler i form af bekendtgørelse om avl af landbrugs-

dyr. Uanset at formålene med avlen overordnet er forskellige for de to grupper af dyr (hhv. pro-

duktionsfremmende for landbrugsdyr og mål vedr. udseendet for familie- og hobbydyr, jf. pkt.

3.2.2) finder Fødevareministeriet, at også dette taler for at indføre regler om avl af familie- og

hobbydyr i bekendtgørelsesform, da der derved opnås parallelitet i reguleringen.

Efter Fødevareministeriets vurdering bør reglerne, der fastsættes efter den foreslåede bestem-

melse udformes således, at de velfærds- og sundhedsproblemer, som avl kan medføre for de be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rørte dyr, i videst muligt omfang forebygges, herunder de problemer, som arbejdsgruppen nævner

vedrørende overtypning eller arvelige sygdomme på grund af manglende genetisk diversitet.

Det er samtidig hensigten med reglerne at sætte fokus på de problemer, der kan opstå, når der

avles efter bestemte karakteristika, som dikteres af en racestandard og af hvilke racer, som er på

mode og derfor særligt efterspørges i en given periode.

Arbejdsgruppen konkluderer, at de beskrevne problemer med overtypning og arvelige sygdomme

primært ses hos racehunde og racekatte. Imidlertid gør de samme hensyn til sundhed og velfærd

sig gældende også for andre typer af familie - og hobbydyr. Fødevareministeriet vurderer derfor,

at der ikke er grund til at sondre mellem hund og kat og øvrige typer af familie-og hobbydyr, og

det foreslås, at bemyndigelsesbestemmelsen skal omfatte avl af alle typer familie- og hobbydyr.

Fødevareministeriet er i øvrigt opmærksom på, at en del racehunde og racekatte importeres til

Danmark, og at disse dyr naturligvis ikke kan omfattes af en national regel om avl.

Det er Fødevareministeriets vurdering, at fastsættelse af regler om avl af familie- og hobbydyr vil

kunne medvirke til at forebygge og begrænse omfanget af de negative dyrevelfærdsmæssige kon-

sekvenser avl af familie- og hobbydyr kan medføre. Det fremgår ikke præcist af Arbejdsgruppens

anbefalinger hvem, der ønskes omfattet af reglen om avl. Det er Fødevareministeriets opfattelse,

at de, som i særlig grad vil være opmærksomme på regler om avl af dyr er professionelle avlere,

idet avlsorganisationerne og specialklubberne, som beskrevet, allerede arbejder med racestan-

darder, som skal forebygge velfærds- og sundhedsproblemer. I forlængelse heraf vil regler om avl

af dyr også sende et signal til de dommere, som har stor indflydelse på racestandarderne via deres

bedømmelser ved udstillinger. Der vil med bemyndigelsesbestemmelsen kunne fastsættes krav,

om at den, der avler familie- og hobbydyr skal overveje, om brug af de pågældende avlsdyr vil

kunne medføre sundheds- og/eller velfærdsmæssige problemer for dyrene, herunder arveligt be-

tingede sygdomme eller misdannelser af kropsdele eller organer. Således er det Fødevareministe-

riets opfattelse, at et stadigt fokus på sund avl i professionelle kredse vil kunne påvirke også hob-

byavlere og privatpersoner generelt til at have fokus på, at avlen af familie- og hobbydyr sker un-

der hensyntagen til dyrenes sundhed og velfærd.

Fødevareministeriet bemærker, at de beskrevne tendenser og problemer, som ses indenfor avl af

familie- og hobbydyr og særligt for avl af racehunde og racekatte, ikke alene kan forebygges ved

hjælp af regulering, men at andre initiativer, som involverer de professionelle avlsorganisationer,

udstillingsdommere m.fl. også er nødvendige for at skabe åbenhed og god praksis for avl af fami-

lie- og hobbydyr. Arbejdsgruppens øvrige anbefalinger om virkemidler til forebyggelse af proble-

mer indenfor avl af familie- og hobbydyr vil indgå i Fødevareministeriets almindelige arbejde på

dyrevelfærdsområdet.

4. Forbud mod salg af hunde på markeder

4.1. Gældende ret

Der er ikke på nuværende tidspunkt regler for, hvor salg af hunde må finde sted.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Personer, der erhverver sig hunde med videresalg for øje, eller som med anvendelse af tre eller

flere avlstæver avler tre eller flere kuld hvalpe pr. år, skal have tilladelse hertil efter bekendtgørel-

se om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater,

jf. bekendtgørelse nr. 1466 af 12. december 2007.

Der er i bekendtgørelse nr. 674 af 17. juli 2003 med senere ændringer om beskyttelse af dyr på

samlesteder og andre samlinger af dyr bestemmelse om, at arrangøren af et marked senest tre

uger før afholdelse af markedet, hvor der er mere end én dyreart skal anmelde arrangementet til

Fødevarestyrelsen. Der er endvidere også regler for opstaldning, pasning, vand og foder m.v. af

dyrene på markedet. Ved et hvert marked er en embedsdyrlæge eller en privat praktiserende dyr-

læge på Fødevarestyrelsens vegne tilknyttet for at påse, at reglerne i bekendtgørelsen overholdes.

4.2. Lovforslagets indhold

I forlængelse af kampagnen "Et bedre hundeliv" som blev lanceret i foråret 2014, hvori bl.a. indgår

en kampagne om at træffe et informeret valg, når man skal købe en hund, foreslås det, at der ind-

føres et forbud mod salg af hunde på markeder. Det vurderes, at der ved køb af hunde på marke-

der er risiko for impulskøb af hunde, hvor hunde overdrages til købere, der ikke kan løfte den op-

gave, det er at have en hund, hvilket kan medfører dyrevelfærdsmæssige problemer. Mange hun-

de, som ikke er fysisk syge, må hvert år aflives, fordi de ikke trives, eller fordi de viser uønsket ad-

færd. Det er estimeret, at der aflives et sted mellem 10.000-12.000 fysisk raske hunde om året.

Dette estimat bygger på "Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark" af Jørgen

Damkjer Lund, Institut for Produktionsdyr og Heste, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Universitet 2007, og "Aflivning af hunde på grund af adfærdsproblemer" af Jørgen Mikkelsen og

Jørgen Damkjer Lund, DVT (Dansk Veterinærtidsskrift) 1999, nr. 11.

Ved et marked forstås en samling af dyr, hvor formålet er at fremvise dyrene med henblik på salg,

jf. bekendtgørelse nr. 375 af 24. maj 2005 om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlin-

ger af dyr. Forbuddet foreslås at omfatte ethvert marked, hvor der fremvises hunde med henblik

på salg, også i tilfælde hvor disse markeder ikke nødvendigvis er anmeldt korrekt til Fødevaresty-

relsen.

Der foregår i dag også salg af hunde og andre familie- og hobbydyr over internettet. Det foreslåe-

de forbud mod salg af hunde er afgrænset til markeder og ikke salg over internettet, såsom Den

Blå Avis, Gul og Gratis eller andre net-medier. Dette er begrundet i, at der efter Fødevareministe-

riets opfattelse alt andet lige er større risiko for impulskøb af hunde på et fysisk marked end over

internettet. Forbuddet omfatter kun hunde og ikke andre familie- og hobbydyr. Dette skyldes dels,

at der vurderes at være større dyrevelfærdsmæssige problemer med impulskøb af hunde på fysi-

ske markeder, og dels, at der i mange lokalsamfund er en tradition for, at børn kommer og udstil-

ler deres kæledyr på markedet og i den forbindelse også sælger afkom (f.eks. hamster og kaniner),

hvilket det ikke er hensigten at forbyde, da der ikke er tale om kommerciel handel, som der er ved

handel med hunde.

Det vil være Fødevarestyrelsen, der skal kontrollere reglerne om forbud mod salg af hunde på

markeder. I den forbindelse vil der være en ordning, hvor borgere kan anmelde salg af hunde på

fysiske markeder. En sådan ordning vil bygge på, at der via Fødevarestyrelsens hjemmeside vil væ-

re mulighed for at anmelde sådan et ulovligt salg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Ændringer vedrørende råd

Ved kongelig resolution af 19. december 2011 blev dyrevelfærdsområdet overflyttet fra Justitsmi-

nisteriets til Fødevareministeriets ressort. Da dyrevelfærdsområdet hørte under Justitsministeriets

ressort, blev der oprettet en række råd til at understøtte og rådgive ministeriet i arbejdet med

opgaver af dyrevelfærdsmæssig karakter: Det Dyreetiske Råd, Det særlige råd vedrørende dyre-

værnsspørgsmål (Dyreværnsrådet) og Rådet vedrørende hold af særlige dyr. Disse råd eksisterer

fortsat i dag. Herudover findes også Det Veterinære Sundhedsråd, der siden oprettelsen har hørt

under Fødevareministeriet.

Efter ressortomlægningen blev det vurderet hensigtsmæssigt at se på sammensætningen af råde-

ne og deres funktion. Baggrunden herfor var, at Fødevareministeriet selv besidder kompetencer

indenfor dyrevelfærd, og derfor har et andet behov for rådgivning på dyrevelfærdsområdet end

Justitsministeriet havde. Fødevareministeriet vurderer, at der med en ny struktur på området, der

er mere målrettet Fødevareministeriets arbejdsmetoder, kan opnås en mere hensigtsmæssig råds-

struktur, der giver en mere optimal rådgivning inden for den eksisterende budgetramme.

Desuden er der rejst anbefalinger fra eksterne interessenter, heriblandt Dyrenes Beskyttelse og

Virksomhedsforum, om en vurdering af rådsstrukturen. Virksomhedsforum, som blev nedsat af

regeringen i 2012 for at sikre enklere regler erhvervslivet, har tidligere foreslået, at der burde ske

en kortlægning af de mange råd på dyrevelfærdsområdet med henblik på at effektivisere området.

I det følgende fremgår, hvordan rådsstrukturen er i dag, og Fødevareministeriets overvejelser ved-

rørende ændring af rådsstrukturen.

5.1. Gældende ret

Dyreværnsrådet

Bestemmelsen om Det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål - også kaldet Dyreværnsrådet

- findes i dyreværnsloven § 26, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014.

Bestemmelsen om Dyreværnsrådet blev indført i 1991, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991. Bestemmel-

sen blev indsat i dyreværnsloven under Folketingets behandling af lovforslaget. Baggrunden for

ændringsforslaget var en fælles henvendelse fra Landbrugsrådet (nu: Landbrug og Fødevarer),

Dyrenes Beskyttelse og Den Danske Dyrlægeforening til Justitsministeren og Retsudvalget, hvori

organisationerne, bl.a. på grund af de mange bemyndigelsesbestemmelser, der blev foreslået,

fandt, at der var behov for et mindre råd, der kunne rådgive ministeren fagligt i den konkrete ud-

møntning af loven. Dette råd skulle kunne rådgive ministeren på baggrund af adfærdsmæssig og

anden faglig viden, økonomiske vurderinger, udtalelser fra Det Dyreetiske Råd mv.

Det følger af § 26, stk. 1, at rådet efter begæring skal rådgive ministeren for fødevarer, landbrug

og fiskeri i forbindelse med fastsættelsen af administrative forskrifter efter dyreværnsloven. Rådet

kan endvidere afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende dyreværn.

Rådet består af en formand og 2 andre medlemmer, som alle skal være særligt sagkyndige inden-

for dyreværnsmæssige spørgsmål, jf. § 26, stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

peger Rådets formand og de øvrige medlemmer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 3 år

ad gangen. De øvrige medlemmer udpeges efter indstilling fra henholdsvis Landbrug og Fødevarer

og dyreværnsforeningerne. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndige, når en sags be-

handling forudsætter sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besid-

delse af. Fødevareministeriet yder sekretariatsbistand til rådet.

Ministeren kan fastsætte de nærmere regler for rådets virksomhed i en forretningsorden, jf. § 26,

stk. 4. Forretningsordenen er fastsat i bekendtgørelse nr. 971 af 7. december 1992 om forret-

ningsorden for det særlige råd vedrørende dyreværnsspørgsmål (Dyreværnsrådet).

Det følger af § 27, stk. 2, at ministeren kan give Dyreværnsrådet lejlighed til at afgive udtalelse,

inden der fastsættes regler efter dyreværnsloven. Det følger endvidere af dyreværnslovens § 27,

stk. 1, at dyreværnsorganisationer og andre organisationer, der særligt berøres af reglerne, skal

have lejlighed til at udtale sig inden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler i

henhold til dyreværnsloven. Dette indebærer i modsætning til § 27, stk. 2 en lovfæstet hørings-

pligt. Bestemmelsen blev, ligesom § 26, indsat under behandlingen af dyreværnsloven fra 1991

med den begrundelse, at der ved fastsættelse af administrative forskrifter var behov for styrkelse

af dyreværnsorganisationernes indflydelse.

§ 27 skal desuden ses i sammenhæng med dyreværnslovens § 4, stk. 4, hvorefter regler om dyrs

opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri fastsættes efter forhandling med de organi-

sationer, der efter fødevareministerens skøn særligt berøres af reglerne.

Det Dyreetiske Råd

Bestemmelsen om nedsættelse af Det Dyreetiske Råd findes i dyreværnsloven § 25, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014. Bestemmelsen om Det Dyreetiske Råd blev indført med lov

jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991. Det Dyreetiske Råd blev nedsat i januar 1992.

Det følger af dyreværnsloven § 25, stk. 1, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsæt-

ter et råd, der ud fra en etisk vurdering skal følge udviklingen inden for dyreværn. Rådet kan afgive

udtalelser om spørgsmål inden for dyreværn og skal på ministerens begæring afgive udtalelse om

særlige spørgsmål vedrørende lovgivningen om dyreværn.

§ 25, stk. 2 og 3 fastsætter regler om rådets sammensætning. Ifølge § 25, stk. 2 består Det Dyreeti-

ske Råd af en formand og mindst 10 andre medlemmer. Medlemmerne udpeges for tre år ad gan-

gen. Formand og medlemmer kan genbeskikkes. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ud-

peger medlemmerne, jf. § 25, stk. 3. To medlemmer udpeges efter udtalelse fra dyreværnsorgani-

sationerne, to medlemmer efter udtalelse fra landbrugets organisationer og et medlem efter udta-

lelse fra Forbrugerrådet. I følge § 25, stk. 4 skal ministeren ved sammensætningen så vidt muligt

sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har sær-

lig betydning for løsningen af de opgaver, som er tillagt Det Dyreetiske Råd.

Ministeren kan fastsætte en forretningsorden for rådet, jf. § 25, stk. 5. Der er ikke hidtil fundet

behov for at fastsætte en forretningsorden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevareministeriet yder almindelig og juridisk sekretariatsbistand til rådet. Herudover har Det

Dyreetiske Råd en deltidsansat faglig sekretær fra Københavns Universitet.

Rådet vedrørende hold af særlige dyr

Bestemmelsen om Rådet vedrørende hold af særlige dyr findes i § 26 a.

Bestemmelsen om Rådet vedrørende hold af særlige dyr blev indført ved en ændring af dyre-

værnsloven i 1999, jf. lov nr. 80 af 2. september 1999. Baggrunden var en anbefaling om et råd

med specialviden fra en arbejdsgruppe vedrørende hold af farlige dyr m.v., der blev nedsat af

Justitsministeriet i 1995. Før Rådets oprettelse fandtes der en særlig konsulentordning vedrørende

zoologiske haver m.v.

Ved særlige dyr forstås især:



dyr, der kan frembyde fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab

på dyreværnsmæssig forsvarlig måde (dyreværnslovens § 10)

cirkusdyr, dyr i zoologiske haver, dyreparker og lignende (dyreværnslovens § 17)

dyr, som typisk sælges fra dyrehandlerbutikker, dvs. kæle- og hobbydyr undtagen hunde og

katte (dyreværnslovens § 18)

Det følger af § 26 a, at rådet efter anmodning fra en politidirektør eller Fødevarestyrelsen skal af-

give udtalelser om spørgsmål i relation til § 4, stk.1, § 10, § 17 og § 18. Rådet skal endvidere efter

anmodning rådgive ministeren i sager herom. Rådet består af tre medlemmer, der alle skal være

særligt sagkyndige vedrørende hold af særlige dyr. Medlemmerne beskikkes for 3 år ad gangen. Da

det ikke kan forventes, at rådets medlemmer har ekspertviden inden for en bred vifte af særlige

dyr, som rådets opgaver kan omfatte, kan rådet søge bistand fra andre særligt sagkyndige.

Det Veterinære Sundhedsråd

Bestemmelsen om Det Veterinære Sundhedsråd findes i dyrlægeloven §§ 28-29, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 464 af 15. maj 2014.

Det Veterinære Sundhedsråd blev oprettet ved kgl. resolution af 8. juni 1851. Efter at rådets sam-

mensætning og funktioner havde været reguleret ved kgl. resolutioner i godt 100 år, senest ved

kgl. resolution af 24. juli 1924, blev rådets forhold ordnet ved bestemmelser i dyrlægeloven af

1964, om veterinærvæsenet samt om dyrlægegerning. Det Veterinære Sundhedsråds bestemmel-

ser blev moderniseret ved vedtagelsen af dyrelægeloven, jf. lov nr. 433 af 6. september 2004 om

dyrlæger.

Rådet har fem medlemmer, der skal have indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning

for løsning af rådets opgaver. Rådet kan indhente udtalelser fra særligt sagkyndige, når rådets

medlemmer ikke selv i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af viden, der er nødvendig for at løse

en opgave. Af forretningsordenen for rådet, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 28. maj 2005 fremgår, at

medlemmerne beskikkes af ministeren for familie- og forbrugeranliggender (nu fødevareministe-

ren) for 6 år ad gangen. Et medlem kan højst genbeskikkes 2 gange. Tre af medlemmerne skal have

forskningsmæssig baggrund på områder af betydning for Rådets virke. To af medlemmerne skal

være praktiserende dyrlæger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger af dyrlægelovens § 29, at Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalel-

ser i sager, der forelægges rådet af ministeren.

Rådets opgaver er ikke nærmere specificeret i lovgivningen, men på baggrund af et historisk per-

spektiv og de sager, som rådet faktisk behandler, antages der at være tale om dyresundhed, dyre-

velfærd, patologisk anatomi, veterinær retsmedicin og farmakologi.

5.2. Lovforslagets indhold

Dyreværnsrådet

Dyreværnrådets arbejde er i dag koncentreret om at rådgive ministeren ved vejledende udtalelser

i forbindelse med fastsættelse af regler efter dyreværnsloven, især for så vidt angår tekniske

spørgsmål. Rådet har desuden mulighed for at tage sager op af egen drift og afgive udtalelser om

dyreværnsspørgsmål, der vedrører anden lovgivning. Rådet tilstræber, at der er enighed om udta-

lelserne, men disse kan også baseres på en flertalsbeslutning. Dette skal så i givet fald udtrykkeligt

fremgå af udtalelsen.

Det tilstræbes, at mindst et af Rådets medlemmer har en forskningsmæssig baggrund. Da det ikke

kan forventes, at Rådets tre medlemmer har ekspertviden inden for alle de områder, der kan være

relevante for de spørgsmål, Rådet bliver stillet over for, kan Rådet indhente udtalelser fra særligt

sagkyndige. Selv om grundlaget for Rådets udtalelser forventes at være tilgængelige videnskabeli-

ge arbejder, vil Rådets udtalelser afspejle, at der er foretaget en afvejning, hvor hensynet til både

de dyreværnsorganisations- og erhvervsinteresser, der er repræsenteret i rådet, er indgået. En

udtalelse fra Rådet kan således ikke betragtes som en uafhængig rent videnskabelig analyse med

en risikovurdering af dyrevelfærdsmæssige aspekter i forhold til et givent emne.

Fødevareministeriet vurderer, at en væsentlig opgave for Dyreværnsrådet har været at rådgive

ministeren i forbindelse med udarbejdelse af administrative forskrifter eller ændring heraf. Desu-

den bemærker Fødevareministeriet, at Rådet derudover i mindre omfang har afgivet udtalelser

om spørgsmål vedrørende dyreværn. Efter overdragelsen af dyrevelfærdsområdet fra Justitsmini-

steriet til Fødevareministeriet har Rådet således kun afgivet 4 udtalelser – herunder en suppleren-

de udtalelse. Rådets virke er således især rettet mod konkrete opgaver af mere teknisk karakter,

for eksempel afgivelse af høringssvar.

Der er derudover, efter Fødevareministeriets opfattelse, på Fødevareministeriets ressort et andet

behov end tidligere i forhold til at henvise visse dyreværnsspørgsmål til Dyreværnsrådet. Fødeva-

reministeriet har desuden muligheden for at indhente viden og undersøgelser fra universiteterne

via myndighedsaftalerne til løsning af evt. opgaver i denne forbindelse. Endelig er det Fødevare-

ministeriets vurdering, at Dyreværnsrådets opgaver i vidt omfang er sammenfaldende med Det

Dyreetiske Råds opgaver, idet Det Dyreetiske Råds udtalelser oftest også vedrører spørgsmål om-

kring dyreværn.

På denne baggrund foreslår Fødevareministeriet derfor, at Dyreværnsrådet nedlægges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som følge af den foreslåede nedlæggelse af Dyreværnsrådet, foreslås det at ophæve bestemmel-

sen i dyreværnslovens § 27, stk. 2, om indhentelse af udtalelse fra Dyreværnsrådet ved fastsættel-

se af administrative forskrifter.

Det Dyreetiske Råd

Det Dyreetiske Råds arbejde er koncentreret om udtalelser, hvor både dyreetiske, dyreværnsmæs-

sige og relevante samfundsmæssige forhold er taget i betragtning. Udtalelserne er dybdegående

og beskriver typisk gældende forhold på et givet område og eventuelt gældende lovgivning. På

baggrund heraf gennemgås etiske problemstillinger ud fra en dyrevelfærdsmæssig og samfunds-

mæssig betragtning. Rådet kommer ofte med konkrete anbefalinger, herunder om behov for ny

eller ændret lovgivning, men Rådet giver ikke konkrete forslag til lovgivning. Rådet forholder sig til

et bestemt emne særligtud fra etiske betragtninger.

Efter Fødevareministeriets opfattelse er det netop denne arbejdsmåde, hvor etikken er en vigtig

del af overvejelserne, og hvor rådets brede sammensætning tilgodeser, at både faglige og almene

synspunkter kan komme til udtryk, der adskiller dette råd fra de øvrige. Rådets bidrag adskiller sig

desuden fra de faglige kompetencer som bl.a. Fødevarestyrelsen og forskningsinstitutionerne be-

sidder.

Fødevareministeriet henviser i den forbindelse til bemærkningerne ovenfor i lovforslagets pkt. 5.2

om forslaget om nedlæggelse af Dyreværnsrådet, idet Dyreværnsrådets hidtidige opgaver i høj

grad har været sammenfaldende med de opgaver, som Det Dyreetiske Råd løser. For dog at sikre,

at Det Dyreetiske Råd fremover i det væsentligste vil kunne dække de områder, som Dyreværns-

rådet i dag varetager, er det nødvendigt at præcisere og udvide Det Dyreetiske Råds opgaver, sam-

tidig foreslås det, at Rådet fremover også skal kunne varetage nye typer opgaver såsom debatska-

bende aktiviteter, og formidlingsaktiviteter, herunder eksempelvis udarbejdelse af undervisnings-

materiale. Herved opnås der mulighed for, at befolkningen i højere grad kan inddrages i debatten

og diskussionen om problemstillinger og udfordringer indenfor dyreetik og dyrevelfærd.

Med henblik på at synliggøre formål og proces er det desuden hensigten at udarbejde en forret-

ningsorden til at støtte Rådet i det fremtidige arbejde.

Rådet vedrørende hold af særlige dyr

Rådets arbejde er koncentreret om at rådgive og vejlede Fødevarestyrelsen vedrørende privates

hold af særlige dyr i zoologiske haver m.m., samt erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere).

Rådet har bl.a. rådgivet om pasningsvejledninger til dyr, der må sælges i dyrehandlere, jf. dyre-

værnsloven § 18, stk. 3 og bekendtgørelse nr. 210 af 6. marts 2014 om erhvervsmæssig handel

med dyr. Rådet skal endvidere efter anmodning rådgive ministeren vedrørende hold af særlige

dyr. Rådet har ikke mulighed for på eget initiativ at afgive udtalelser.

Mange af rådets opgaver består i rådgivning i forskellige konkrete sager om indretning af opholds-

arealer, opholdsrum, bure og lignende for dyr i zoologiske haver, dyrehandlere, private hjem

m.m., så de forskellige særlige dyr kan holdes på en dyreværnsmæssigt forsvarlig, og om nødven-

digt publikumssikker måde. Rådet har endvidere rådgivet vedr. tvivlsspørgsmål i forhold til pasning

og hold af særlige dyr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsområdet for Rådet vedrørende hold af særlige dyr er begrænset, idet Rådet i praksis først

og fremmest skal rådgive og vejlede Fødevarestyrelsen, når et zoologisk anlæg ønsker godkendel-

se af nye eller ændring af eksisterende anlæg til særlige dyr, eller når der er spørgsmål om, hvor-

dan et givet særligt dyr kan holdes på dyreværnsmæssigt forsvarlig vis. Da arbejdsområdet, som

rådet dækker, på forsvarlig vis kan varetages af Det Veterinære Sundhedsråd, er det fundet hen-

sigtsmæssigt at nedlægge Rådet,

Fødevareministeriet foreslår i forlængelse heraf, at Det Veterinære Sundhedsråd bliver udvidet

med et medlem med kompetencer inden for hold af særlige dyr. Det foreslås endvidere, at Det

Veterinære Sundhedsråd fremover skal varetage de opgaver, der i dag bliver varetaget af Rådet

vedrørende hold af særlige dyr, for at sikre, at det fortsat er et rådgivende organ med kompeten-

cer indenfor særlige dyr. Det Veterinære Sundhedsråd vil således efter behov kunne rådgive og

vejlede Fødevareministeriet i spørgsmål om hold af særlige dyr. Det bemærkes endvidere, at Det

Veterinære Sundhedsråd i deres forretningsorden har hjemmel til at indhente udtalelser hos sær-

ligt sagkyndige, eller anmode sådanne sagkyndige om at deltage i sagens behandling, når behand-

lingen af sagen forudsætter en særlig viden, jf. bekendtgørelse nr. 121 af 28. maj 2005. Dette vil

også være tilfældet for de nye opgaver vedr. hold af særlige dyr.

Det Veterinære Sundhedsråd

Rådet afgiver veterinærfaglige udtalelser i enkeltsager på anmodning og om generelle forhold en-

ten på anmodning fra fødevareministeren eller af egen drift. Offentlige myndigheder kan også

anmode rådet om en veterinærfaglig udtalelse både i konkrete sager og i sager af generel og teo-

retisk art. Endvidere kan politi og anklagemyndighed anmode rådet om en udtalelse i forbindelse

med straffesager, når der er tale om spørgsmål af konkret og principiel karakter. Rådet kan i denne

funktion sammenlignes med Retslægerådet, som har til opgave at afgive lægevidenskabelige og

farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder. Er spørgsmålene ikke af principiel karakter, skal de

forelægges Fødevarestyrelsen. I sådanne tilfælde kan Fødevarestyrelsen dog sende sagen videre til

rådet, hvis Fødevarestyrelsen ikke mener at have den fornødne faglige ekspertise. I forbindelse

med civile sager kan domstolene ved kendelse udpege rådet til at besvare et spørgetema.

Det fremgår af rådets årsberetninger, at dets arbejde i stort omfang er koncentreret om veteri-

nærfaglige udtalelser i straffesager på dyreværnsområdet. Af årsberetningen fra 2010 fremgår

således, at 139 ud af i alt 230 sager i 2010 og 2011 vedrørte straffesager på dyreværnsområdet.

Derudover afgav rådet udtalelse i forbindelse med 6 handelssager, 13 ansvarssager (dvs. 19 civile

sager), 4 sager vedrørende dyrlægers virksomhed, 54 høringer, 6 generelle udtalelser og 8 andre

sager. I årsberetningen for 2012, som er den seneste årsberetning, er der oplyst 9 civile sager ud af

i alt 87 sager (1 handelssag, 8 ansvarssager). Resten af sagerne er straffesager på dyreværnsområ-

det samt 2 generelle udtalelser (den ene er en fællesudtalelse med Dyreværnsrådet).

Når rådet på eget initiativ afgiver generelle udtalelser, er det især på baggrund af viden opbygget

gennem arbejdet med udtalelser i straffesager.

Historisk set har Rådet haft en bredere opgavevaretagelse, end det nu er tilfældet. Således har det

dyresundhedsmæssige aspekt, herunder bekæmpelse af visse dyresygdomme, tidligere været me-

get mere fremtrædende end nu. I den forbindelse var det hensigtsmæssigt, at to af Rådets med-

lemmer pr. tradition er praktiserende dyrlæger. Rådets arbejde har imidlertid bevæget sig i en

retning, hvor veterinærfaglige udtalelser er i centrum. Dette tilsiger, at en solid, forskningsbaseret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

veterinærvidenskabelig indsigt er væsentlig, hvorfor disse kompetencer løbende er inkorporeret i

Rådet. Med disse opgaver kan Rådet i højere grad sammenlignes med Retslægerådet, som dog

ikke afgiver udtalelser på eget initiativ. I dag kan både Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet og Det

Veterinære Sundhedsråd afgive generelle udtalelser på eget initiativ. De veterinærfaglige udtalel-

ser til brug for f.eks. straffesager er unikke for Det Veterinære Sundhedsråd og vil ikke umiddelbart

kunne varetages af de øvrige råd.

På denne baggrund foreslås, at Det Veterinære Sundhedsråds arbejde fokuseres på de veterinær-

faglige udtalelser, således at der ikke anvendes ressourcer på at afgive udtalelser på eget initiativ.

Som det fremgår ovenfor behandler Det Veterinære Sundhedsråd også sager om erstatninger i

forbindelse med handel med dyr og andre typer erstatningssager (civile sager). De civile sager er

begrænsede i omfang og omfatter ca. 6 % af Rådets samlede sagsmængde, men Rådet bruger en

del ressourcer på at besvare spørgetemaer i disser sager. Spørgetemaerne i de civile sager er ofte

af stort omfang. Der er tale om juridisk komplekse samt ofte hypotetiske situationer. I den nuvæ-

rende guide til brug for forelæggelse af civile sager, kan parterne i civile sager stille konkrete vete-

rinærfaglige spørgsmål til en konkret sag, som med rettens godkendelse kan forelægges for Rådet.

Det Veterinære Sundhedsråd har oplyst, at de oplever, at der tillades omfattende spørgsmål ofte

af hypotetisk og ikke-veterinærfaglig karakter.

Det Veterinære Sundhedsråd har tidligere været under kritik for at have lange sagsbehandlingsti-

der i forbindelse med dyreværnssager. Såfremt Rådet fremover ikke kan afgive udtalelser på eget

initiativ, og muligheden for at forelægge civile sager for Rådet ophører, vurderes det, at det vil

forkorte sagsbehandlingstiden for straffesager på dyreværnsområdet, hvilket generelt vil være

medvirkende til at højne dyrevelfærden.

På denne baggrund foreslås det, at muligheden for at forelægge Det Veterinære Sundhedsråd

spørgsmål i civile sager ophører, da denne del af opgaveporteføljen, med at rådgive parter i civile

sager, ikke kan anses som værende en del af Rådets kerneopgaver. I fremtiden vil spørgsmål i så-

danne civile sager kunne rettes til andre sagkyndige, f.eks. professorer, eksperter m.v. Der vil såle-

des fremadrettet kunne indhentes syn og skøn efter de almindelige regler om dette.

Set i lyset af nedlæggelsen af Rådet vedrørende hold af særlige dyr vurderes det, som beskrevet i

det foregående afsnit, hensigtsmæssigt, at Det Veterinære Sundhedsråd bliver udvidet. Det er

hensigten, at Rådet som udgangspunkt udvides med et medlem, så rådet i alt får 6 medlemmer, og

således at Rådets kompetencer bliver udvidet med viden indenfor området hold af særlige dyr.

Det foreslås endvidere, at den nuværende ordning, hvor rutinesager bliver behandlet i Fødevare-

styrelsen, imens de principielle sager varetages af Det Veterinære Sundhedsråd, ophører. For at

sikre en mere optimal udnyttelse af ressourcer, så der ikke skal sendes sager til og fra Rådet og

Fødevarestyrelsen, og for at sikre smidigere sagsgange, foreslås det, at det fremadrettet skal være

sådan, at Rådet varetager alle sagstyper. Det Veterinær Sundhedsråds sekretariat vil få tilføjet de

ressourcer, som Fødevarestyrelsen i dag har afsat til opgaven.

6. Ændring af klageadgang

6.1. Gældende ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge dyreværnslovens § 10, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 473 af 15. maj 2014, kan ministeren

for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om forbud mod hold af dyr, der kan frembyde

fare eller skabe frygt, eller som vanskeligt kan holdes i fangenskab på dyreværnsmæssigt forsvarlig

måde. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på hold af hunde, jf. § 10, stk. 3. Det følger af § 10,

stk. 2, at politidirektøren kan træffe afgørelse om, at dyr, som holdes i strid med regler fastsat i

medfør af stk. 1, om fornødent skal aflives.

Med lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og

domstolsreform) blev der etableret et almindeligt over-/underordnelsesforhold mellem politidi-

rektørerne og rigspolitichefen.

Dette indebærer bl.a., at klager over politiets dispensationer og afgørelser uden for strafferetsple-

jen, herunder afgørelse i medfør af dyreværnslovens § 10, stk. 2, behandles af Rigspolitiet.

Det følger af retsplejelovens § 109, stk. 2, at rigspolitiets afgørelser ikke kan påklages til justitsmi-

nisteren. Af de specielle bemærkninger til retsplejelovens § 109, stk. 2, fremgår det, at ”det

i over-

ensstemmelse med det to-instansprincip, der gælder inden for anklagemyndigheden foreslås, at

rigspolitichefens afgørelser i anden instans – dvs. rigspolitichefens afgørelser i klagesager over af-

gørelser truffet af politidirektøren som første instans – ikke skal kunne påklages til justitsministe-

ren”.

Det fremgår af bemærkningerne til lovændringen, at det alene har været hensigten, at afgø-

relserne skal kunne behandles i to instanser og ikke i tre.

Ved kongelig resolution af 14. december 2011 blev ressortansvaret for bl.a. dyreværnsloven over-

ført fra justitsministeren til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

6.2. Lovforslagets indhold

På grund af ressortoverflytningen vurderer Fødevareministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at

præcisere, at Rigspolitiets afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af politiet i medfør af dy-

reværnslovens § 10, stk. 2 er endelige, også i forhold til fødevareministeren, for at afskære tvivl

herom. Det vil fortsat være Rigspolitiet, som er klagemyndighed for afgørelser truffet af politiet i

medfør af dyreværnsloven. Det er således ikke hensigten at ændre på to-instansprincippet.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om et forbud mod menneskers seksuelle omgang med eller seksuelle handlinger foreta-

get med dyr har ingen økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

Dette gælder også forslaget angående avl af familie- og hobbydyr og forbuddet mod salg af hunde

på markeder.

Forslagene forventes ikke at indebære yderligere udgifter til kontrol, herunder fra politiets side.

Rådet vedrørende hold af særlige dyr bliver aflønnet ud fra hvor mange opgaver, Rådet udfører for

Fødevarestyrelsen. Der er således ikke et fast beløb til Rådets medlemmer, som det er tilfældet for

de andre råd inden for dyrevelfærdsområdet. Vederlag for medlemmerne af Rådet er reguleret

ved Justitsministeriets Cirkulæreskrivelse om vederlæggelse af formanden og medlemmerne af

Rådet vedrørende hold af særlige dyr. Fødevarestyrelsens udgifter til Rådet i 2013 til honorar, be-

fordring mv. var på 186.409,77 kr. Dette beløb skal ses i lyset af, at Rådet i 2013 rådgav Fødevare-

styrelsen om ændring af bekendtgørelsen om erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere) og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pasningsvejledninger til dyr, der må sælges af dyrehandlere. Udgifterne i 2014 (pr. 1. oktober) til

honorar, befordring mv. er på 43.007.74 kr. Taget i betragtning de omstændigheder, der gjorde sig

gældende i 2013, må udgiftsniveauet i 2014 betegnes som et "normalt" år, således at udgifterne i

årene fremover, herunder Fødevarestyrelsens behov for rådgivning, vil ligne udgifterne for 2014

fremfor 2013.

Som konsekvens af den foreslåede nedlæggelse af Rådet vedrørende hold af særlige dyr får Det

Veterinære Sundhedsråd overdraget de opgaver, som Rådet vedrørende hold af særlige dyr har i

dag. Som beskrevet ovenfor er Rådet vedr. hold af særlige dyrs økonomi anderledes bygget op i

forhold til de andre Råd på dyrevelfærdsområdet. Dette indebærer, at der ikke vil blive overført et

fast beløb til Det Veterinære Sundhedsråd årligt, men derimod vil Det Veterinære Sundhedsråd

blive honoreret på samme måde som Rådet vedrørende hold af særlige dyr honoreres i dag.

De indstillede ændringer af rådsstrukturen på dyrevelfærdsområdet finansieres ved en omforde-

ling inden for Fødevareministeriets eksisterende bevilling.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

[Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, som har vurderet,

at.....]

9. Administrative konsekvenser for borgere

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Et forbud mod salg af hunde på markeder vil omfatte såvel hunde, der indføres i Danmark fra tred-

jelande, som hunde, der indføres fra andre EU-medlemslande, og som derfor omfattes af EU-

rettens regler om fri bevægelighed. Et sådant forbud vil derfor udgøre en handelshindring, jf. arti-

kel 34 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsområde (TEUF), der forbyder indførsels-

hindringer m.v. i samhandlen mellem medlemslande.

Ved Keck-dommen, jf. de forenede sager C-267/91 og C-268/91, Keck og Mithouard, indførte EU-

Domstolen en sondring mellem produktregler og markedsføringsregler ved anvendelse af TEUF

artikel 34 (tidligere TEF artikel 28). Ved produktregler forstås regler om f.eks. benævnelse, form,

dimensioner og vægt. Ved markedsføringsregler forstås regler om begrænsning eller forbud mod

bestemte former for salg, f.eks. om salgssted, salgstidspunkter og salgspris. Et forbud mod salg af

hunde på fysiske markeder må anses som værende en markedsføringsregel, da forbuddet går på

at forbyde salg på et bestemt salgssted.

Markedsføringsregler falder som udgangspunkt uden for artikel 34's anvendelsesområde, hvis føl-

gende betingelser er opfyldt, jf. Keck-doktrinen (dommen pr. 16-17):

For det første skal markedsføringsreglerne finde anvendelse på alle de berørte erhvervsdrivende,

der udøver virksomhed i landet, og for det andet skal markedsføringsreglerne, såvel retligt som

faktisk, påvirke afsætningen af indenlandsk fremstillede varer på samme måde som varer fra an-

dre medlemsstater. Begge disse betingelser anses som værende opfyldt, da forbuddet gælder alt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

salg af hunde på fysiske markeder, og da der ikke er diskrimination eller forskelsbehandling mel-

lem hunde fra Danmark og fra andre EU-medlemsstater.

Lovforslaget anses ikke for at være en såkaldt teknisk forskrift efter informationsproceduredirekti-

vet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 28. juni 1998, som ændret ved direktiv

98/48/EF).

Lovforslaget indeholder derudover ikke EU-retlige aspekter.

12. Høring

[Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [dato] til den [dato] været sendt i høring hos følgen-

de myndigheder og organisationer mv.:]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Negative konsekvenser/

mindre udgifter

merudgifter

Økonomiske og administrative Ingen

Ingen

konsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative Ingen

Ingen

konsekvenser for erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer et forbud mod at have seksuel omgang eller fore-

tage seksuelle handlinger med dyr, uanset om dyret i den forbindelse lider skade eller ej.

Bestemmelsen omfatter alle personer, og dermed ikke kun dyrets ejer.

Bestemmelsen omfatter handlinger, hvor menneskets brug af dyret sker for at opnå seksuel til-