Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 39
Offentligt
1415932_0001.png
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG
AARHUS UNIVERSITET
Fødevarestyrelsen
Vedrørende udredning om svins behov for at optage vand om natten
Fødevarestyrelsen har den 14. juni 2013 bedt DCA – Nationalt Center for Fø-
devarer og Jordbrug om en udredning af forhold omkring svins behov for at
optage vand om natten i relation til § 12 i lov om udendørs hold af svin. Opga-
ven er led i Aftale om Myndighedsbetjening ”Aftale mellem Aarhus Universi-
tet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbe-
tjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og
Jordbrug, 2013-2016” (Punkt BH-2013-23 i aftalens Bilag 2, og videreført
som punkt BH-10 i aftalen for 2014-2017).
”Notat vedrørende diegivende søers behov for vand om natten og evne til at
tilpasse sig manglende mulighed for at optage vand om natten; opsummering
af resultater af eksperimentel undersøgelse”, er udfærdiget med opsumme-
ring af resultater af en eksperimentel undersøgelse (udredningsarbejdets
Fase 1)
af diegivende søers behov for vand om natten og evne til at tilpasse
sig manglende mulighed for at optage vand om natten.
Notatet er forestået af seniorforskere Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen,
Peter Kappel Theil, forsker Heidi Mai-Lis Andersen og forskningsassistent
Sarah-Lina Aagaard Schild, alle fra Institut for Husdyrvidenskab. Notatet er
vedlagt en detaljeret redegørelse for undersøgelsen i form af udkast til en en-
gelsksproget, videnskabelig artikel (Bilag 1).
Endvidere er
udredningsarbejdets Fase 2
sammendraget i et kort ”Notat
vedrørende forskellige aldersgruppers behov for adgang til vand om natten
vurderet på baggrund af et litteraturstudie”, som er udarbejdet af Peter Kap-
pel Theil, Margit Bak Jensen og Lene Juul Pedersen. Selve litteraturstudiet er
vedlagt som ”Bilag 2. Svins vandbehov; litteraturstudie af forskellige alders-
gruppers behov for vand”, udarbejdet af Peter Kappel Theil, Margit Bak Jen-
sen, Lene Juul Pedersen, Heidi Mai-Lis Andersen og Sarah-Lina Aagaard
Schild.
Med venlig hilsen
Susanne Elmholt
Seniorforsker
DCA – Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Dato: 01. juli 2014
Direkte tlf.: 8 715 7685
E-mail:
[email protected]
Afs. CVR-nr.: 31119103
Reference: sel
Side 1/1
DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug
Aarhus Universitet
Blichers Allé 20
Postboks 50
8830 Tjele
Tlf.: 8715 6000
Fax:
E-mail: [email protected]
http://agrsci.au.dk/
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
01-07-2014
Notat vedrørende diegivende søers behov for vand om natten og evne til at tilpasse sig
manglende mulighed for at optage vand om natten; opsummering af resultater af
eksperimentel undersøgelse.
Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen, Peter Kappel Theil, Heidi Mai-Lis Andersen og Sarah-
Lina Aagaard Schild, Institut for Husdyrvidenskab
I relation til § 12 i lov om udendørs hold af svin er nærværende notat udfærdiget med opsummering
af resultater af en eksperimentel undersøgelse af diegivende søers behov for vand om natten og
evne til at tilpasse sig manglende mulighed for at optage vand om natten. Notatet er vedlagt en
detaljeret redegørelse for undersøgelsen i form af udkast til en videnskabelig artikel på engelsk.
Undersøgelsen er gennemført af seniorforskere Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen og Peter
Kappel Theil, alle Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.
Udarbejdelsen af notatet og udkastet til den videnskabelige artikel er forestået af seniorforskere
Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen, Peter Kappel Theil, projektforsker Heidi Mai-Lis Andersen
og forskningsassistent Sarah-Lina Aagaard Schild, alle Institut for Husdyrvidenskab.
Den eksperimentelle undersøgelse samt udarbejdelse af notatet er sket på anmodning fra
Fødevarestyrelsen den 14. juni 2013 til DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Opgaven er led i Aftale om Myndighedsbetjening ”Aftale mellem Aarhus Universitet og
Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus
Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2013-2016”.
Formål
Formålet med undersøgelsen var at belyse diegivende søers behov for at optage vand om natten,
samt deres evne til at tilpasse sig forhold, hvor der ikke er permanent adgang til vand om natten.
Baggrunden for undersøgelsen er et lovmæssigt krav om at ’alle
svin på over 2 uger skal have
permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde’
(Lov nr. 1562 af 20/12/2006,
med senere
ændringer).
Det ønskedes således undersøgt, hvad dette krav skal indebære for svin, der holdes
udendørs og hvor der kan forekomme manglende adgang til vand om natten pga. frost.
Spørgsmål og koncepter
Diegivende søers behov for at optage vand om natten, samt deres evne til at tilpasse sig forhold
hvor der ikke er adgang til vand om natten, kan adresseres i to spørgsmål. For det første, kan
diegivende søer opretholde vandoptag og mælkeproduktionen under forhold, hvor der ikke er
adgang til vand om natten? For det andet, påvirker manglende adgang til vand om natten dyrenes
velfærd negativt?
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at svare på sidstnævnte spørgsmål er det nødvendigt at inddrage begrebet
tørst. Tørst
motiverer
dyret til at drikke. Motivation for at drikke tjener til at opretholde væskebalancen i kroppen indenfor
et relativt snævert område. Motivationen for at drikke stiger, når legemets væskeindhold falder og
reguleres af specialiserede nerveceller i hypothalamus, hormoner, samt sanselegemer i hjerte og
blodkar. Søgen efter vand og drikkeadfærd udløses, når motivationen for at drikke overstiger en
tærskelværdi; dyret er
tørstigt.
Hvis der ikke er adgang til vand vil motivationen for at drikke
overstige den normale tærskelværdi. Stiger motivationen for at drikke over et niveau, der er
forbundet med en
negativ subjektiv oplevelse af tørst,
så påvirker dette dyrets velfærd negativt. En
lignende argumentation for begrebet
sult
kan findes i D’Eath et al. (2009).
Undersøgelsen
Virkningen af forskellige varigheder af manglende adgang til vand om natten blev undersøgt i et
forsøg omfattende 48 søer fra sidst i drægtighedsperioden indtil dag 28 efter faring. Søerne var
opstaldet enkeltvis i stier til løse farende søer, hvor soens eneste kilde til vand var et specielt
fremstillet vandkar, der løbende målte vandoptaget. Fra tiende dagen efter faring og indtil
fravænning dag 28 efter faring, var søerne afskåret for adgang til vand i enten 0 t (kontrol), 3 t
(05:00 til 08:00), 6 t (02:00 til 08:00) eller 12 t (20:00 til 08:00), idet vandkarret automatisk lukkede
i dette tidsrum. Rumtemperaturen blev i diegivningsperioden holdt på 16 (15,5-16,8) grader Celsius.
Forsøget viste ingen virkning af manglende adgang til vand på vandoptaget på 24 t basis (212
liter), og der fandtes heller ingen virkning på søernes diegivningsadfærd eller
produktionsparametre. Således var de diegivende søer i stand til at opretholde vandoptag og
mælkeproduktion på trods af manglende adgang til vand om natten.
I den gennemførte undersøgelse optog søer med fri adgang til vand (0 t) i gennemsnit 22 % af dette
vand om natten (mellem 20:00 og 08:00). Vandoptaget i denne periode var reduceret til henholdsvis
13 %, 7 % og 0 % af det samlede vandoptag over døgnet, når søerne var afskåret for vand i 3 t, 6 t
eller 12 t om natten. Øget kompensatorisk vandoptag og en kort latenstid til at drikke, når vand igen
er tilgængeligt, er begge adfærdsmæssige tegn på
tørst.
Hvad angår disse adfærdsmæssige tegn på
tørst, sås generelt en stigning med stigende varighed af manglende adgang til vand om natten.
Således udviste søerne stigende kompensatorisk vandoptag mellem 8:00 og 8:59 (2,1
a
; 3,4
b
; 4,7
c
og
5,6
d
liter; P<0,001) med stigende varighed af manglende vandadgang (i forudgående parentes, og
senere i teksten, er estimater med forskellige bogstaver indbyrdes forskellige). Ligeledes sås en
reduceret latenstid til at drikke efter at vandkarret åbnede kl. 8:00 (27
a
; 18
b
; 5,3
c
; og 6,6
c
minutter;
P<0,001), idet søer afskåret fra vand i 6 t og 12 t havde den korteste latenstid, mens søer afskåret fra
vand i 3 t lå midt imellem disse to behandlinger og kontrolbehandlingen. Samme mønster sås hvad
angår søernes inaktivitet de sidste 30 minutter før vandkarret åbnede (inaktivitet: 30
a
, 28
ab
, 25
b
og
25
b
minutter; P<0,01). Ligeledes de sidste 30 minutter før vandkarret åbnede, var der på de tre
behandlinger med manglende adgang til vand om natten flere søer, der kraftigt manipulerede
vandkarret ved at bide, skrabe eller skubbe til det med så megen kraft, at kar og tilhørende inventar
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rokkede (0 %, 17 %, 50 %, og 33 %, for søer afskåret for vand i henholdsvis 0 t, 3 t, 6 t og 12 t;
P=0,05).
De første 30 minutter efter vandkarret åbnede, var de søer, der var afskåret fra vand i 6 t og 12 t,
mindre inaktive (inaktivitet:26
a
, 25
a
, 17
b
og 19
b
minutter; P<0,01) og drak længere tid (14
a
, 36
a
,
113
b
og 104
b
sekunder; P<0,01) end kontrol og 3 t søer, hvilket skal ses i sammenhæng med det
stigende kompensatoriske vandoptag jo længere tid de var afskåret fra vand, som angivet ovenfor.
Der sås altså generelt en stigning i motivationen for at drikke (øget kompensatorisk vandoptag og
reduceret latenstid til at drikke), med stigende varighed af manglende adgang til vand om natten.
For alle tre varigheder af manglende adgang til vand (3 t, 6 t, 12 t) oversteg motivationen for at
drikke den normale tærskelværdi (0 t) for, at dyret opsøger og optager vand. Hvorvidt motivationen
for at drikke var steget til et niveau, der er forbundet med en
negativ subjektiv oplevelse af tørst,
er
det næste spørgsmål.
At det kompensatoriske vandoptag og den korte latenstid til at drikke, der sås hos søer uden adgang
til vand om natten, er forbundet med en negativ subjektiv oplevelse af tørst, illustreres af, at flere af
de søer, der var afskåret fra vand, kraftigt manipulerede vandkarret umiddelbart før det åbnede om
morgenen. Med henblik på yderligere at undersøge virkning af varighed af manglende adgang til
vand på søernes oplevelse af tørst gennemførtes en ’vand-stimulerings-test’. Under denne test blev
alle tegn på nærtforestående vandadgang givet, mens vandkarret forblev lukket indtil klokken 8:25;
altså 25 min længere end på normale dage. Denne test viste en tendens til, at flere søer på
behandling 6 t og 12 t, sammenlignet med kontrol og behandling 3 t, kraftigt manipulerede
vandkarret som beskrevet ovenfor (22 %, 18 %, 42 %, and 67 % af søer på henholdsvis kontrol, 3t,
6 t og 12 t; P=0,09). Den første time efter vandkarret åbnede, var 6 t og 12 t søer desuden mindre
inaktive (inaktivitet: 50
a
, 50
a
, 39
b
og 39
b
minutter; P<0,01) og drak i længere tid (64
a
, 83
a
, 142
b
og
129
b
sekunder; P<0,01) end kontrol og 3 t søer. Vandstimuleringstesten viste altså det samme
mønster, som sås på normale dage.
Opsummering, konklusion og perspektivering
Væskebalance og mælkeproduktion var ikke påvirket af manglende adgang til vand om natten, men
der sås en stigning i adfærdsmæssige tegn på tørst (øget kompensatorisk vandoptag og reduceret
latenstid til at drikke) med stigende varighed af manglende adgang til vand om natten. At disse
adfærdsmæssige tegn på tørst, der sås hos søer uden adgang til vand om natten, er forbundet med en
negativ subjektiv oplevelse af tørst, illustreres af, at flere af de søer, der var afskåret fra vand om
natten, kraftigt manipulerede vandkarret umiddelbart før det åbnede om morgenen. Resultaterne
indikerer, at søer der var afskåret fra vand i 6 timer og derover havde en negativ subjektiv oplevelse
af tørst og dermed reduceret velfærd. Det kan dog ikke udelukkes at også 3 timers manglende
adgang til vand gav anledning til en negativ subjektiv oplevelse af tørst.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I forhold til hvad lignende perioder uden afgang til vand kan indebære for udegående diegivende
søer i frostvejr, skal bemærkes, at en tidligere undersøgelse ved Aarhus Universitet (Andersen og
Pedersen, 2014) fandt et højere vandoptag på dage med frostvejr. Dette kan skyldes et højere
vandbehov under forhold med lav luftfugtighed og højere tørstofindhold i dele af foderet
(græsdække) om vinteren, og de fundne resultater mht. vandoptag, produktion og adfærdsmæssige
tegn på tørst skal ses i forhold til dette.
Det fundne døgnmønster i vandoptag er i overensstemmelse med tidligere undersøgelser med 65-80
% af vandoptaget i dagtimerne og 20-35 % om natten, baseret på udegående diegivende søer
(Andersen og Pedersen, 2014), samt indendørs opstaldede drægtige søer (Kruse et al., 2011) og
slagtesvin (Andersen et al., 2014; Turner et al., 2000). Idet frostvejr ikke mindsker dyrenes
motivation for at optage vand, men snarere øger den (Andersen og Pedersen, 2014), må natlige
perioder med manglende adgang til vand udendørs antages at have en virkning på diegivende søers
tørst lig det, der er fundet i nærværende undersøgelse. Ved anvendelse af resultaterne af
nærværende undersøgelse, bør der tages højde for at temperatur, luftfugtighed, foder og
kuldstørrelse alle har dokumenteret virkning på svins vandoptag.
Referencer
Andersen, H.M.-L. Dybkjær, L., Herskin, M.S. 2014. Growing pigs´ drinking behaviour: number of
visits, duration, water intake and diurnal variation. Animal. Accepted.
Andersen, H.M.-L., Pedersen , L.J. 2014. Drinking behaviour in sows kept outdoors during the
winter months. Applied Animal Behaviour Science. In press.
D’Eath, R. B., B. J. Tolkamp, I. Kyraizakis, A. B. Lawrence. 2009. ‘Freedom from hunger’ and
preventing obesity: the animal welfare implications of reducing food quantity or quality. Anim.
Behav. 77:275−288.
Jensen. M.B., Schild, S.-L. Aa, Theil, P. K., Andersen, H.M.-L., Pedersen, L. J. 2014. The effect of
varying length of temporary restriction of access to drinking water in lactating sows, In prep.
Kruse, S., Stamer, E., Traulsen, I., Krieter, J., 2011. Temporal pattern of feeding and drinking
behaviour of gestating sows. Archiv Tierzucht 2011, 54 (5):490-503.
Turner, S.P., Sinclair, A.G., Edwards, S.A., 2000. The interaction of liveweight and the degree of
competition on drinking behaviour in growing pigs at different group sizes. Appl. Anim. Behav.
Sci. 2000, 67:321-334.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
01-07-2014
Notat vedrørende forskellige aldersgruppers behov for adgang til vand om natten vurderet på
baggrund af et litteraturstudie
Peter Kappel Theil, Margit Bak Jensen og Lene Juul Pedersen, Institut for Husdyrvidenskab
I relation til § 12 i lov om udendørs hold af svin er udfærdiget nærværende notat med en
redegørelse for hvordan vi må formode at svin af forskellige aldersklasser (vægtklasser) vil reagere
på manglende adgang til vand. Notatet er vedlagt en redegørelse for den foreliggende viden på
området (Bilag 2) med inddragelse af de resultater vi netop har opnået i et nyt gennemført studie
med diegivende søer (Bilag 1).
Nærværende notat er lavet på anmodning fra Fødevarestyrelsen og i henhold til Aftale mellem
Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening
m.v. ved Aarhus Universitet, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, 2013-2016.
Formål
Formålet med notatet var at belyse forskellige aldersgruppers behov for adgang til vand om natten
på baggrund af et litteraturstudie omfattende vandoptagelse, væskepulje og væskebalance.
Baggrunden for litteraturstudiet er et lovmæssigt krav om at ’alle
svin på over 2 uger skal have
permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde’
(Lov nr. 1562 af 20/12/2006,
med senere
ændringer).
Fødevarestyrelse ønskede følgende belyst: ”Andre aldersgruppers behov for adgang til
vand om natten vurderes på baggrund af et litteraturstudie omfattende vandoptagelse, væskepulje og
væskebalance”.
Spørgsmål og koncepter
Svins behov for at optage vand om natten, samt deres evne til at tilpasse sig forhold, hvor der ikke
er adgang til vand om natten, kan adresseres i to spørgsmål. Det første spørgsmål er om svin kan
opretholde deres daglige vandoptag og produktivitet under forhold, hvor der ikke er adgang til vand
om natten? Det andet spørgsmål er, om manglende adgang til vand om natten påvirker grisenes
velfærd negativt?
Det første spørgsmål drejer sig om hvorvidt dyret kan opretholde dets vandbalance og hvorvidt dets
fysiologiske behov for vand er opfyldt, når det afskæres fra adgang til vand i nattetimerne. Det
andet spørgsmål drejer sig om hvorvidt dyret har en negativ subjektiv oplevelse af
tørst
og dermed
reduceret velfærd.
Litteraturgennemgang
Når man vurderer svins fysiologiske behov for vand ud fra litteraturen bør man tage udgangspunkt
i, hvad de fysiologisk har behov for, ved at opstille en vandbalance. Vandbalancen vil afsløre, hvor
grisen får sit vand fra, og hvor meget der kommer fra de enkelte kilder (drikkevand, vandindhold i
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foder, og vand der produceres metabolisk i kroppen via stofskiftet). Vandbalancen vil også
klarlægge hvor meget vand grisen mister i form af urin, fæces, mælk samt vandtab over lungerne og
huden, idet den mængde der mistes er lig det fysiologiske behov. Formålet var at vurdere
forskellige aldersgruppers behov for adgang til vand om natten på baggrund af et litteraturstudie
omfattende vandoptag, væskepulje og væskebalance. Desværre har vi ikke kunnet finde
eksperimentelle data for grises vandbalancer. Da der generelt er meget få studier af grises reelle
vandindtag (vandforbrug minus vandspild) og store sikkerhedsmargener i anbefalingerne, har det
heller ikke været muligt at skelne imellem vandforbrug og vandindtag, og derfor bruges termen
”vandoptag” i resten af dette notat.
Vand er livsvigtigt for pattedyr, og det, at et tab på ca. 10 % af kroppens vandmængde vil få fatale
konsekvenser, illustrerer vigtigheden af daglig tilførsel af vand. Vandoptaget hos svin påvirkes af
en lang række faktorer, herunder kropsstørrelse, foderoptag, fodertype og fodersystem, samt
foderets indhold af protein, fiber og salt. Fysisk aktivitet hos grise øger fordampning af vand i
kroppen og det vil øge deres vandoptag, ligesom temperatur, fugtighed og lufthastighed omkring
grisene vil påvirke deres fordampning og dermed også vandoptaget. Sygdom hos grise vil også
påvirke vandoptaget, dels fordi feber vil øge fordampning fra kroppen og dels fordi eksempelvis
diarré øger vandtabet via gødningen. Omvendt reducerer sygdom dyrenes foderoptagelse, hvilket
reducerer vandoptaget. Da vi ikke her skelner imellem vandforbrug og vandindtag, kan også
udformning af drikkeanordningen påvirke det vandoptag, der er målt i undersøgelserne, fundet i
litteraturgennemgangen.
Undersøgelser af svins vandoptag over døgnet viser, at vandoptaget er højest i dagtimerne og lavest
om natten. En række undersøgelser viser samstemmende, at søer såvel som slagtesvin optager 20-35
% af vandet i nattetimerne (12 timers periode fra kl. 20 til 08 eller kl. 21 til 09).
Sociale forhold ved gruppeopstaldning spiller en særlig rolle i forhold til virkning af manglende
adgang til vand om natten, idet konkurrence om vandkilden bevirker, at flere individer optager en
større andel af deres samlede vandoptag om natten, hvor konkurrencen er mindre (bilag 2). Det vil
sige, at manglende adgang til vand om natten vil være en større belastning for drægtige søer,
slagtesvin og smågrise, der opstaldes i grupper med et begrænset antal vandkilder. Endvidere
betyder konkurrence om vandkilden, at manglende adgang til vand om natten vil være en større
belastning jo flere individer der er pr. vandkilde (nippel, vandkop eller trug).
Vandoptag hos forskellige aldersklasser
Anbefalet vandoptag stiger med stigende kropsvægt, og følgende intervaller angiver laveste og
højeste anbefalede daglige vandmængde for svin i forskellige vægtklasser: svin op til 30 kg (1-5 L),
svin op til 45 kg (2-12 L), svin fra 45 til 110 kg (4-20 L), drægtige søer og orner (8-25 L) og
diegivende søer (10-35 L) (bilag 2). Vandoptaget stiger med stigende kropsvægt. Men vandoptaget
pr. kg kropsvægt falder med stigende vægt, fordi stofskiftet og fordampningen falder relativt med
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stigende kropsvægt. Ved hjælp af nedenstående formel (bilag 2) kan det således estimeres, at svin
på 7 kg har brug for et dagligt vandoptag, der svarer til hele 27 % af deres kropsvægt, hvorimod
svin, der er klar til slagtning, kun har et dagligt behov, der svarer til 7 % af kropsvægten.
(1) Vandoptag (L/dag) = 0,788 + 2,23 x foderoptag (Kg/d) + 0,367 x (grisens vægt i Kg)
0,06
Det er således uden tvivl mere kritisk at undvære vand for små svin end for store svin. Dette skyldes
to faktorer: For det første kan svin bruge deres krop som buffer, når de ikke kan optage vand, og
bufferkapaciteten er størst for store svin. For det andet er relativ foderoptagelse, stofskifte og
fordampning (pr. kg kropsvægt) markant forhøjet for små svin. Sidstnævnte vil klart fremgå, hvis
foderoptagelse, stofskifte og fordampning angives pr. kg kropsvægt.
Betydning af manglende adgang til vand for forskellige klasser af svin
I den netop gennemførte eksperimentelle undersøgelse med diegivende søer (bilag 1) undersøgte vi
virkning af manglende adgang til vand på dagligt vandoptag, søernes produktion og adfærd. Her
fandt vi ingen virkning af manglende adgang til vand på væskebalance og mælkeproduktion.
Derimod fandt vi en stigning i adfærdsmæssige tegn på tørst med stigende varighed af manglende
adgang til vand om natten. Kraftig manipulation af vandkarret, som kun forekom når søerne var
afskåret fra vand, viser, at søer afskåret i 6 timer og derover havde en negativ subjektiv oplevelse af
tørst. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også 3 timers manglende adgang til vand kan give
anledning til en negativ subjektiv oplevelse af tørst (se bilag 1).
Drægtige søer vurderes at være mindre følsomme end diegivende søer overfor manglende adgang til
vand om natten, fordi deres vandoptag kun er cirka halvt så stort. På den anden side går drægtige
søer i grupper, hvor der er konkurrence om den samme vandkilde, mens de diegivende oftest går i
enkeltdyrsfolde. Virkningen af manglende vand om natten vurderes at være større jo mere
konkurrence, der er om vandkilden (trug, vandkop, eller nippel), idet øget konkurrence indebærer,
at flere søer drikker mere vand om natten. Der er ingen undersøgelser med orners vandoptag, og
generelt anbefales det at tildele orner samme vandmængde som drægtige søer. Der går ofte en orne
inde ved en gruppe af drægtige søer til at fange omløbere, så omfanget af konkurrence om vand-
kilden for orner vil være tilsvarende den for de drægtige søer.
Hvad angår andre aldersgrupper af svin er det ikke muligt at foretage en reel vurdering af
virkningen af manglende adgang til vand om natten. Som anført ovenfor kan overordnet slås fast, at
jo mindre svinet er, des mere kritisk er det at undvære vand i en periode af døgnet. I den
gennemførte eksperimentelle undersøgelse med diegivende søer gav manglende adgang til vand i
hhv. 3, 6 og 12 timer anledning til en dehydreringsprocent på hhv. 0,9 %, 1,5 % og 2,2 %. Under
den antagelse, at det frivillige vandoptag gennem 12 timer om natten er ca. 22 % også hos
slagtesvin og smågrise, kan en teoretisk dehydreringsprocent efter 12 timer uden vand beregnes hos
forskellige aldersklasser af svin (Figur 1). Her skal bemærkes, som anført ovenfor, at det
procentvise vandoptag om natten forventes at være højere end 22 % for nogle individer blandt
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0009.png
gruppeopstaldede svin, hvilket understøttes af, at der er fundet et vandoptag på op til 35 % i nogle
undersøgelser.
Af den teoretiske dehydreringsprocent som funktion af kropsvægt (Figur 1) ses, at dehydrerings-
procenter er højere jo lavere kropsvægten er. Ydermere ses, at kurven i vægtintervallet mellem 50
kg og 200 kg er meget flad. Det ses ligeledes, at dehydreringsprocenten stiger med stigende
varighed af manglende vand. På bagrund af dette vurderes, at manglende adgang om natten vil have
væsentlig større virkning på smågrise og slagtesvin end på søer og orner. Udendørs hold af smågrise
og slagtesvin er langt fra lige så hyppigt som udendørs hold af søer.
Konklusion
For svin, der holdes udendørs, og hvor der kan forekomme manglende adgang til vand om natten
pga. frost, vil perioder uden adgang til vand medføre en større belastning jo mindre svinet er.
Fravær af vand vurderes således at være en større belastning for smågrise og slagtesvin end for søer
og orner. Desuden vil øget konkurrence om vand-kilden for gruppeopstaldede svin (typisk drægtige
søer, slagtesvin og smågrise) øge denne belastning.
Dehydrering (% af kropsvægt)
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
0
Teoretisk dehydrering hos svin i vækst ved
manglende vandoptag i 3, 6 eller 12 timer
12 t
6t
3t
50
100
Kropsvægt (kg)
150
200
Figur 1. Teoretisk dehydreringsprocent for svin i forskellige vægtklasser efter 3, 6 og 12 timer uden
adgang til vand. Beregnet dehydreringsprocent er lavet under forudsætning af samme procentvise
vandoptag om natten og samme nedgang som følge af 3, 6 og 12 timers vanddeprivering som fundet
hos diegivende søer (se bilag 1).
Kilder:
Bilag 1: M. B. Jensen, S.-L. Aa Schild, H. M.-L. Andersen, P. K. Theil, and L. J. Pedersen.
The effect of varying length of temporary restriction of access to drinking water in lactating sows.
Scientific manuscript intended for peer reviewed publication.
Bilag 2: P. K. Theil, M. B. Jensen, L. J. Pedersen, H. M.-L. Andersen og S.-L. Aa. Schild. Svins
vandbehov; litteraturstudie af forskellige aldersgruppers behov for vand.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0010.png
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
1. juli 2014
Bilag 2
Svins vandbehov; litteraturstudie af forskellige aldersgruppers behov for vand
Peter K. Theil, Margit Bak Jensen, Lene Juul Pedersen, H. M.-L. Andersen og S.-L. Aagaard
Schild, Institut for Husdyrvidenskab
Ifølge § 12 i lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin (med senere ændringer) gælder
at ”Alle svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde”. Ved
udendørs produktion kan der forekomme manglende adgang til vand om natten pga. frost, og
nærværende bilag vurderer mulige virkninger af dette. Diegivende søers behov for vand om natten
og evnen til at tilpasse sig manglende mulighed for at optage vand om natten er gennemgået i
notatet ”Notat
vedrørende diegivende søers behov for vand om natten og evne til at tilpasse sig
manglende mulighed for at optage vand om natten; opsummering af resultater af eksperimentel
undersøgelse”
1
. Nærværende litteraturudredning danner baggrund for notatet ”Svins behov for
adgang til vand om natten sat i forhold til betingelserne for udendørs svineproduktion”
2
. For at
vurdere mulige konsekvenser af manglende adgang til vand (vanddeprivering) på fysiologiske og ,
produktionsmæssige og velfærdsmæssige målinger hos forskellige aldersklasser af svin, har vi
inddraget viden indsamlet i et nyt studie om vandbehov til diegivende søer.
Det skal indledningsvist bemærkes, at vand er det mest livsvigtige næringsstof, selvom ikke alle
fagfolk er enige i at definere det som et næringsstof i klassisk forstand. Der er kun lavet få
undersøgelser af svins behov for vand og der er ikke tidligere lavet målinger af vandbalancer i
forbindelse med manglende adgang til vand. En litteratursøgning i maj 2014 på Web of Science
1
Jensen, M.B., L. J. Pedersen, P. K. Theil, H. M.-L. Andersen og S.-L. Aa. Schild (2014). Notat vedrørende diegivende
søers behov for vand om natten og evne til at tilpasse sig manglende mulighed for at optage vand om natten;
opsummering af resultater af eksperimentel undersøgelse. Notat til Fødevarestyrelsen. Aarhus Universitet, DCA –
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
2
Theil, P. K., M. B. Jensen og L. J. Pedersen (2014). Notat vedrørende forskellige aldersgruppers behov for adgang til
vand om natten vurderet på baggrund af et litteraturstudie. Notat til Fødevarestyrelsen. Aarhus Universitet, DCA –
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med flg. søgeord ”water requirement and pig” gav 1 relevant hit (beskrivelse af en teoretisk model;
Schiavon and Emmans, 2000), søgning på ”Water balance and pig” gav 5 relevante hits, og søgning
på ”Voluntary water intake and pig” gav mindre end 25 relevante hits. Til sammenligning er grises
behov for næringsstoffer i foder langt bedre belyst. For eksempel gav en søgning på ”Lysine
requirement and pig” ikke mindre end 678 hits (lysin er blot én af 11 livsvigtige aminosyrer og
grise har også behov for mange andre næringsstoffer såsom mineraler, vitaminer og fedtsyrer).
Tallene understreger, hvor dårligt et kendskab vi har til grises vandbehov. Årsagen til den
manglende dokumentation er formentligt, at vand oftest er til stede i rigelig mængder og at prisen
for vand er minimal sammenlignet med prisen for ingredienser og tilsætningsstoffer i foder.
Dette notat gennemgår 1) Hvorfor er vand vigtigt? 2) Grises drikkemønstre over døgnet, 3) Hvad er
grises vandbehov og vandoptag? 4) Hvordan styres vandoptaget? 5) Hvad betyder sociale faktorer
for vandoptaget 6) Anbefalet mængde vand til forskellige aldersklasser, og 7) Hvilken betydning vil
manglende adgang til vand om natten have for forskellige aldersgrupper af svin?
1. Hvorfor er vand vigtigt?
Vand er det vigtigste næringsstof for pattedyr, herunder grise, og vand udgør den største andel af
kroppens samlede indhold af næringsstoffer. En nyfødt pattegris indeholder således ca. 80 % vand,
mens et slagtesvin indeholder ca. 53 % vand. Vigtigheden af daglig tilførsel af vand kan illustreres
af at et tab på ca. 10 % af kroppens vandmængde vil få fatale konsekvenser for en gris, hvorimod
den vil kunne mobilisere næsten alt sit fedt og over halvdelen af sin muskelmasse uden at dette er
livstruende (Almond, 1995).
Det livgivende vand bruges til forskellige vigtige kropsfunktioner, herunder regulering af kroppens
temperatur, som ”opløsningsmiddel” for kroppens metabolitter, til transport af næringsstoffer
imellem organer og transport ind og ud af celler, til fjernelse af affaldsstoffer, til mælkeproduktion
og til vækst og reproduktion (Mroz et al., 1995; Sciavon and Emmans, 2000). Vand mistes dagligt i
form af urin, fæces, vejrtrækning og fordampning fra huden og for diegivende søer udskilles der en
betydelig mængde vand via mælken (Mroz et al., 1995; Hansen et al., 2012; Theil et al., 2012).
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Grises drikkemønstre over døgnet
Drikkemønstret for opstaldede grise henover døgnet kan relativt nemt undersøges ved at aflæse
vandforbruget i stalden eller i enkelte stier. I en dansk undersøgelse blev det vist, at vandforbruget i
en stald med smågrise (7 til 30 kg) toppede ca. kl.10 (70 L/time) og igen ca. kl. 18 (120 L/time;
Figur 1; Kai et al., 1999), mens det laveste vandoptag på døgnet (20 L/time) blev registreret midt
om natten (kl. 3 til 4). Antallet af grise i stalden var ikke angivet i undersøgelsen. Det lavere
vandoptag om natten hænger sammen med, at der er ro og mørke i stalden og grise typisk har et lavt
foderoptag, også selvom de er fodret ad libitum (sammenhængen imellem vandoptag og foderoptag
beskrives senere i dette bilag). En tilsvarende døgnrytme med en (mindre) top i vandoptag om
formiddagen og en høj top ved aftenstid er beskrevet for slagtesvin ved hjælp af en matematisk
model (Madsen et al, 2005). Andersen og Pedersen (2014) fandt hos udegående diegivende søer, at
vandoptaget toppede mellem kl. 12 og kl.16, men det var ikke relateret til fodringstidspunktet. I den
undersøgelse fandt man også, at det natlige indtag af vand (mellem kl. 20 og kl 8) udgjorde ca. 25-
30 % af søernes samlede indtag henover hele døgnet (Andersen og Pedersen, 2014). I en ny dansk
undersøgelse, der netop er gennemført med diegivende søer opstaldet i stier til løse farende søer
indtog søerne ca. 22 % af deres vand imellem kl. 20 og kl. 8, hvis de havde fri adgang til vand hele
døgnet (Jensen et al.,
In Prep).
I en udenlandsk undersøgelse er det vist, at ad libitum fodrede
slagtesvin 4 uger efter indsættelse (36 ± 5 kg ved indsættelse) optog 35 % af deres daglige
vandoptag om natten i perioden fra kl. 21 til kl. 09 (Turner et al., 2000).
Vandoptaget topper ikke entydigt med fodertidspunktet (Andersen og Pedersen, 2014), idet
udegående søer optog mere vand mellem 12-16, mens foderindtaget var højest udenfor denne
periode.
3. Hvad er grises vandbehov og vandoptag?
Det daglige vandbehov er den mængde vand dyret skal bruge til forskellige livsytringer og det
dækkes af vand fra 3 forskellige kilder. Den største andel af vandbehovet dækker grisen via
drikkevandet (ca. 80 %), men grisen indtager også vand via foderet og derudover producerer alle
kroppens celler vand via stofskifteprocesser (Ilt + næringsstoffer => CO
2
+ vand).
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Grises fysiologiske behov for vand vha. vandbalancer er ikke undersøgt til bunds, og kendskabet til
deres vandbehov i litteraturen stammer således fra registreringer af grisenes
frivillige vandoptag.
Det frivillige vandoptag kan i visse situationer adskille sig markant fra grisenes reelle behov,
eksempelvist indtager drægtige søer langt mere vand end de fysiologisk har behov for, formentlig
for at kompensere for restriktiv fodring og deraf følgende sult (Jensen et al., 2012 - mæthed). Et højt
foderoptag hos drægtige søer giver mavefylde og kan formentlig medvirke til øget mæthedsfølelse.
Et overdrevet vandforbrug hos drægtige søer kan også ses som en form for unormal adfærd, og ses
som unormal adfærd primært umiddelbart efter den restriktive fodring implementeres (Terlouw et
al., 1991). Andre aldersgrupper af svin kan have et tilsyneladende højt vandforbrug f.eks. pga.
vandspild i forbindelse med uhensigtsmæssigt forkert placering eller indstilling af vandnipler (Li et
al, 2005; Torrey et al., 2008). Derfor vil et registreret vandforbrug hos grise ofte være højere end
grisenes reelle vandoptag, men afvigelsen mellem forbrug og optag afhænger i høj grad af
vandforsyningen. På grund af manglende viden om svins behov for vand, skelnes der i nærværende
notat IKKE imellem grisenes fysiologiske behov for vand (nødvendig vandmængde bestemt ud fra
en vandbalance), deres vandforbrug (vandmængde bestemt ud fra deres frivillige vandoptag) eller
deres optag af vand (vandforbrug fratrukket vandspild).
Grisenes vandoptag afhænger af en række faktorer, herunder kropsstørrelse, foderoptag, fodertype
og fodersystem (tør- eller vådfoder, græs på friland), foderets indhold af protein, fiber og salt.
Derudover kan temperaturen og fugtigheden i grisenes nærmiljø spille en vigtig rolle (Brooks et al.,
1984; Mroz et al., 1995; Leibbrandt et al., 2001; Harper, 2006) ligesom luftkvalitet og ventilation
kan påvirke vandindtaget (Bird and Crabtree, 2000). I en dansk undersøgelse gennemført i en varm
sommerperiode (juni 2011) fandt man, at diegivende søer indtager ca. 40 L/dag (Flummer et al.,
2014), hvilket er dobbelt så meget som diegivende søer normalt indtager (Jensen et al., 2014).
Derudover vil opstaldningsforhold spille ind, fordi fritgående dyr er mere fysisk aktive, hvilket øger
vandbehovet. For grise der går i en stald ved en temperatur i den termoneutrale zone, er det vist at
deres foderoptag (beregnet som alm. foder med ca. 10% vand) og deres kropsvægt er de to vigtigste
faktorer for grisenes vandoptag. Således er der fundet følgende sammenhæng (Brooks 1994):
Vandoptag (L/dag) = 0.788 + 2.23 x foderoptag (Kg/d) + 0.367 x (grisens vægt i Kg)
0.06
(Lign. 1)
Ved hjælp af ligningen kan et forventet vandoptag beregnes til at være 1,6 og 6,8 L/dag for
henholdsvis en 7-kg‟s (ny-fravænnet gris) og en 100-kg‟s gris (klar til slagt). Disse tal viser
tydeligt, at behovet for vand stiger med vægten (Figur 2), mens stigningen ikke er proportional med
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vægten (en eksponent større end 0 men mindre end 1,0 indikerer, at vandoptaget stiger, men ikke
proportionalt med stigning i kropsvægten). Hvis tallene omregnes til et vandbehov pr kg gris fås
0,27 kg vand pr kg gris dagligt for grisen på 7 kg og kun 0,07 kg vand pr kg gris dagligt for grisen
på 100 kg. Med andre ord så har grise på 7 kg brug for et dagligt vandoptag, der udgør ikke mindre
end 27 % af deres kropsvægt, hvorimod slagteklare grise (100 kg) ”kun” har et dagligt behov, der
svarer til 7 % af deres kropsvægt (Figur 3). Grunden til at vandbehovet falder relativt i forhold til
grisenes kropsvægt, er dels at grisenes varmetab pr kg gris falder, når kropsvægten stiger (og derfor
reduceres fordampningen). Den anden grund er, at grisenes foderindtag ikke stiger proportionalt
med kropsvægten (eksponenten for foderoptag angives ofte at være konstant per kg
0.75
, så
foderoptager pr kg gris falder med alderen).
Sygdom kan også påvirke grisenes vandoptag, enten fordi feber øger fordampning af vand over
huden og lungerne eller fordi diarré kan øge vandtabet via gødningen.
4. Hvordan styres vandoptaget
I situationer med fri adgang til vand styres svins vandoptag af deres motivation for at drikke, også
kaldet
tørst.
Tørst motiverer dyret til at drikke og tjener til at opretholde væskebalancen i kroppen
indenfor et relativt snævert område. Motivationen for at drikke stiger, når legemets væskeindhold
falder (eller saltkoncentrationen stiger) og reguleres af specialiserede nerveceller i hypothalamus, af
hormoner, samt af sanselegemer i hjerte og blodkar (McKinley and Johnson, 2004). Søgen efter
vand og drikkeadfærd udløses, når motivationen for at drikke overstiger en tærskelværdi. Denne
tærskelværdi kan, ud over motivation for at drikke, afhænge af konkurrerende motivationer (f.eks.
frygt i forbindelse med konkurrence om adgang til vand), samt afstand til vandressourcen. Hvis der
ikke er adgang til vand i en længere periode, så vil motivationen for at drikke overstige den normale
tærskelværdi. Stiger motivationen for at drikke over dette niveau, vil det være forbundet med en
negativ subjektiv oplevelse af tørst, og så er velfærden truet. En teoretisk gennemgang at et
lignende argument for sult kan findes i D‟Eath et al. (2009).
5.
Hvad betyder sociale faktorer for vandoptaget?
Konkurrence mellem individer i en gruppe opstår ved begrænset adgang til en ressource, enten fordi
denne kun er tilgængelig i begrænset kvantitet, i begrænsede områder eller begrænsede tidsrum.
Derfor skal adgang til en ressource som vand vurderes på, hvorvidt den er tilgængelig for alle
individer i en gruppe uanset sociale dominansforhold. Ifølge klassisk teori vil et dyr f.eks. tage
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
større måltider, jo større omkostning der er forbundet med at få adgang til føden (Krebs og Davis,
1981). Turner et al. (2000) undersøgte to aspekter af konkurrence om adgang til drikkenipler hos
slagtesvin (4 uger efter indsættelse ved 36 kg), hhv. gruppestørrelse (enten 20 eller 60) og antal
grise per drikke nippel (hhv. 10 og 20). De fandt at såvel en øget gruppestørrelse som et højere antal
grise per nippel resulterede i færre men længere drikkeepisoder. Dette afspejler en øget omkostning
i form af social konkurrence og risiko for aggressive interaktioner omkring en begrænset ressource.
Vandoptaget var højere (5.0 L/d), når grisene gik i grupper på 60 sammenlignet med i grupper på
20 (3.7 L/d), mens der ikke var forskel på, om der var 10 eller 20 grise per vandnippel (Turner et
al., 2000). Der blev i denne artikel ikke skelnet mellem optag og forbrug og det højere optag kan
skyldes et højere vandspild i situationen med øget konkurrence om niplen. Konkurrence om vand
adgang kan også ændre grisenes drikkemønster over døgnet. Blandt slagtesvin (20 kg) undersøgte
Andersen et al. (2014) virkning af belægningsgraden på niplen (hhv. 3 grise pr nippel (minimal
konkurrence) og 10 grise pr nippel (den gældende anbefaling). De fandt ingen virkning på dagligt
vandoptag (5 l/dag), men ved 10 grise pr nippel optog grisene 15 % af vandet om natten (kl. 22 til
kl. 6), hvilket var signifikant højere end optaget på 10 % om natten ved den lave nippel
belægningsgrad. Denne undersøgelse illustrerer, at en øget konkurrence om adgang til vand vil øge
vandoptaget om natten, hvor konkurrencen er mindre. Natlig adgang til vand kan således fungere
som en buffer i situationer, hvor grupper af svin konkurrerer om den samme vandkilde.
Drægtige søer drikker normalt ca. halvt så meget vand (ca. 10.0 L/d; Lightfoot and Armsby, 1984)
som diegivende søer drikker (ca. 20,5 L/d; Jensen et al.,
In Prep).
Drægtige søer går i grupper og,
ligesom slagtesvin, konkurrerer de om adgang til vandkilden. Konkurrence imellem søer må
formodes at bevirke, at flere søer vælger at optage mere vand om natten, som det er vist for
slagtesvin (Turner et al., 2000) specielt, hvis der er mange søer pr vandnippel.
6. Anbefalet mængde vand til forskellige aldersklasser
Den anbefalede totale mængde vand til svin stiger med kropsvægten, hvilket primært skyldes, at der
er en tæt sammenhæng imellem foderoptag og vandoptag, og at foderoptaget stiger i takt med
grisenes kropsvægt. Kropsvægt i sig selv betyder derimod kun lidt for den mængde vand som grise
behøver (ligning 1). Ved at sammenligne forskellige kilder, der hver for sig anbefaler mængder af
vand til grise (se tabel 1), så kan det ses, at der er en stor variation i anbefalingerne. De diegivende
søer kræver mest vand pga. mælkeproduktionen, og generelt anbefales det, at svin har ad libitum
adgang til vand. Hvis det ikke er muligt findes der i litteraturen en række bud på anbefalede daglige
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mængder, og for de diegivende søer er anbefalingerne: 10 - 30 L/d (Almond, 1995), 18-30 (Harper,
2006), 19-27 (Shannon) og 25 - 35 L/d (Maribo, 2010). Til sammenligning fandt vi i vores nye
undersøgelse (Jensen et al.,
In Prep),
at moderne højtydende diegivende søer (11-12 grise per kuld)
optager ca. 20 L/d i top-laktation. I en anden ny dansk undersøgelse fandt vi, at diegivende søer i en
varm sommerperiode indtog hele 40 L/d (Flummer et al., 2014). De nævnte anbefalinger bør
således kun betragtes som værende vejledende, idet temperatur, foderoptagelsen, mælkeydelsen og
andre faktorer spiller ind. Så selvom de generelle anbefalinger opererer med en stor
sikkerhedsmargin, så tyder studiet udført af Flummer et al. (2014) på, at anbefalingerne selv med
store sikkerhedsmargener i visse tilfælde kan være for lave. Vandoptaget hos diegivende søer
afhænger naturligvis af størrelsen på mælkeydelsen. Da denne har været stigende i en årrække, er
vandoptaget formentlig også steget. Anbefalingerne til fravænnede slagtesvin (fra 7 kg) ligger i
intervallet fra mindst 1 L/d til højest 5 L/d (Tabel 1). For slagtesvin op til ca. 45 kg varierer
anbefalingerne fra mindst 2 L/d til højest 12 L/d, mens slagtesvin større end 45 kg bør have mindst
4 L/d og nogle anbefalinger går helt op til ca. 20 L/d, eller lige så meget som vi fandt at højtydende
diegivende søer normalt har behov for (Jensen et al.,
In Prep).
Vandtildeling til drægtige søer
anbefales generelt at være imellem 10 og 25 L/d. Ved at bruge ligning 1 kan det estimeres at en so i
tidlig og midt drægtighed med et foderindtag på 2,5 kg foder dagligt vil skulle indtage ca. 8 L/d
mens en højdrægtig so der æder ca. 3,5 kg foder dagligt bør indtage ca. 10 L vand/d (Figur 2).
Orners behov for vand er ikke undersøgt, og anbefalingerne vedr. vand er inspireret af de drægtige
søer i de fundne anbefalinger.
7. Hvilken betydning vil manglende adgang til vand om natten have for forskellige
aldersgrupper af svin
I den eksperimentelle undersøgelse (se særskilt notat om diegivende søer) fandt vi, at diegivende
søer havde et vandindtag på ca. 20,5 L/d, hvilket svarer til et dagligt relativt optag på ca. 10 % af
søernes kropsvægt. Ud fra ligning 1 kan det beregnes at drægtige søer har et dagligt vandoptag, der
er halvt så stort– svarende til knapt 5 % af deres kropsvægt. I forsøget med de diegivende søer fandt
vi, at søerne kunne kompensere for manglende adgang til vand om natten ved et stort
kompensatorisk vandoptag i timerne efter de igen havde adgang til vand om morgenen. Resultaterne
tydede på, at søerne brugte deres krop som buffer, indtil vand igen blev tilgængeligt, og hverken
søernes samlede vandoptag, den daglige mælkeproduktion eller koncentration af urin var påvirket af
14 dages periode med vanddeprivation (manglende adgang til vand) om natten i 3 til 12 timer.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Søernes adfærd derimod var markant påvirket af manglende adgang til vand, idet der sås en
faldende latenstid til at drikke og et stigende kompensatorisk vandoptag med stigende
vanddeprivation. De velfærdsmæssige konsekvenser af dette er diskuteret i”
Notat vedrørende
diegivende søers behov for vand om natten og evne til at tilpasse sig manglende mulighed for at
optage vand om natten; opsummering af resultater af eksperimentel undersøgelse”.
Kort
opsummeret understøtter resultaterne, at søer depriveret i 6 timer og derover havde en negativ
subjektiv oplevelse af tørst og dermed momentant reduceret dyrevelfærd. Dog kan det ikke
udelukkes at også 3 timers manglende adgang til vand
kan
give anledning til en negativ subjektiv
oplevelse af tørst.
Drægtige søer vil forventeligt være mindre følsomme end diegivende søer overfor manglende
adgang til vand om natten, fordi deres vandbehov kun er ca. halvt så stort som for diegivende søer.
På den anden side går drægtige søer i grupper, hvor der er konkurrence om den samme vandkilde,
og såfremt denne konkurrence indebærer at lavt rangerende søer drikker om natten, så kan
manglende adgang til vand om natten påvirke det totale vandoptag hos disse søer negativt.
Udendørs hold af slagtesvin er langt fra lige så hyppigt som udendørs hold af søer, og langt de fleste
slagtesvin holdes ikke udendørs i frostvejr. Men da det kan forekomme, vurderes problemstillingen
for også denne aldersklasse (vægtklasse) af svin. Hos slagtesvin er der som hovedregel flere dyr om
samme vandkilde og samme forbehold som for drægtige søer skal tages. Slagtesvin vil på samme
måde som søerne kunne ”bufre” manglende adgang til vand i tilfælde af frostvejr, men deres
kapacitet for at gøre dette vil være mindre end for søernes. Det skyldes at kroppen er mindre og at
kropsoverfladen relativt til kroppen (overflade/volumen-forholdet) er større for mindre dyr end for
udvoksede dyr. Ud fra lign 1 kan vi beregne en teoretisk dehydreringsgrad for slagtesvin i
forskellige aldersklasser. De teoretiske dehydreringsgrader efter henholdsvist 3, 6 og 12 timer
vanddeprivering er vist samlet i figur 4. Som det klart fremgår, så kan det overordnet slås fast, at jo
længere varighed af vanddeprivering, jo højere dehydrering. Det fremgår også tydeligt at jo mindre
svinet er, jo mere vil det blive dehydreret ved en given periode uden vand og jo mere kritisk vil det
være for svinet at undvære vand i en periode af døgnet.
I vores undersøgelse med diegivende søer fandt vi at hverken søernes fysiologi eller deres
produktivitet var påvirket ved manglende adgang til vand i 3, 6 eller 12 timer om natten, og vi fandt
at alle søerne optog samme mængde vand dagligt uanset om de var forhindret i adgang til vand i 0,
3, 6 eller 12 timer. Søerne med permanent adgang til vand optog ca. 22 % af deres daglige optag fra
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0018.png
20 til 8, mens søerne uden adgang til vand i 12 timer jf. forsøgsbehandlingen optog 0 % i samme
tidsinterval. Ved at sammenholde disse tal kan vi beregne at søer med 12 timers vanddeprivation
har en dehydreringsprocent, der er 2.2 %-enhed højere end kontrolsøerne (22% af 20,5 L/d = 4.5
L/d og det skal sættes i forhold til søernes kropsvægt på 203 kg, hvilket svarer til en ekstra
dehydreringsprocent på 2.2%; se rød linje i Figur 5). Hvis antagelsen om 22 % natligt vandoptag
ikke holder for grise i vækst, men i stedet er 35 %, så vil den ekstra dehydrering være markant
højere end det vi har målt på de diegivende søer (Figur 5).
Hvis vi antager at slagtesvin responderer på manglende adgang til vand på samme måde som de
diegivende søer, og at slagtesvin også indtager 22 % af døgnets vandindtag om natten, så vil
slagtesvinene formentlig ikke have nedsat produktivitet, hvis grisene vejer over 30 kg. Hvorvidt
grænsen er 30 kg, 15 kg eller 50 kg kan vi ikke udtale os skråsikkert om, og vi ved heller ikke om
de 30 kg er en reel nedre kritisk grænse, eller om den findes ved en lavere kropsvægt, fordi vi ikke
observerede nogen effekt på produktiviteten hos de diegivende søer på den længste vanddeprivation
(12 timer). Omvendt vil vi forvente at mindre grise vil have en nedsat produktivitet fordi
vandbehovet stiger drastisk med faldende kropsvægt. Og vi vil også forvente at udendørs pattegrise,
der er mere end 3 uger gamle, vil opleve en nedgang i produktiviteten hvis de udsættes for
vanddeprivation, fordi de så ikke vil kunne opretholde deres indtag af tørfoder (j.f. lign. 1) som de
optager samtidig med at de får mælk (og vand) hos soen. Vi vurderer ikke, at manglende adgang til
vand om natten har nogen konsekvenser for pattegrise under 3 uger, fordi langt hovedparten af
deres vandoptag kommer fra somælken (Theil et al., 2002), og fordi soen er i stand til at opretholde
sin mælkeydelse selv med 12 timers daglig vandeprivation (Jensen et al., 2014, In Prep).
Der er en række bagvedliggende faktorer og forudsætninger for ovenstående beregninger, som vi
ikke kender til. Hvis grise forhindres adgang til vand, så vil det formentligt reducere foderoptaget
og så vil behovet for vand blive reduceret på kort sigt. Vi ved heller ikke hvad manglende adgang til
vand betyder for grisenes mulighed for at regulere væskebalancen inde i kroppen på kort sigt (dvs.
fordeling af vand imellem blodvæske, intracellulært og ekstracellulært vand-puljer). Og som nævnt
i dette notat så kan konkurrencen om vand (antal grise i gruppen og antal grise pr vandnippel)
påvirke hvor stor andel af vandindtaget, der finder sted om natten, idet konkurrence om vandkilden
vil betyde et højere natligt optag. Ovenstående vurdering skal således tage med forbehold for
konkurrence, samt afvigelser i temperatur, luftfugtighed, fodermængde og fodersammensætning,
der alle har dokumenteret virkning på svins vandoptag.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konklusioner:
For svin, der holdes udendørs, og hvor der kan forekomme manglende adgang til vand om natten
pga. frost, vil perioder uden adgang til vand medføre en større belastning jo mindre svinet er.
Fravær af vand vurderes således at være en større belastning for smågrise og slagtesvin end for søer
og orner. Desuden vil øget konkurrence om vand-kilden for gruppeopstaldede svin (typisk drægtige
søer, slagtesvin og smågrise) øge denne belastning.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Reference liste:
1. Almond, G. W. 1995. How much water do pigs need? Proceedings of the North Carolina
Healthy Hogs Seminar, p. 1-6.
2. Andersen, H.M.L., Dybkjær, L. and Herskin, M.S., 2014. Drinking behaviour of growing
pigs: visits to the drinking nipple, water intake, and diurnal variation. Animal. Accepted.
3. Andersen, H.M.-L., Pedersen , L.J. 2014. Drinking behaviour in sows kept outdoors during
the winter months. Applied Animal Behaviour Science. In press.
4. Bekendtgørelse om beskyttelse af svin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003.
5. Bigelow, J.A. and Houpt, T.R., 1988. Feeding and drinking patterns in young pigs. Physiol.
Behav. 43, 99-109.
6. Bird, N., Crabtree, H.G., 2000. Real-time production performance monitoring. Pig J. 45, 55–
68.
7. Brooks, P.H., S.J. Russell, and J.L. Carpenter. 1984. Water intake of weaned pigs from three
to seven weeks old. Vet. Rec. 115: 513-515.
8. Brooks, P.H. 1994. Water – forgotten nutrient and novel delivery system. Pages 211-234 in
Biotechnology in the Feed Industry. T.P.Lyons and K.A. Jasques, ed. Nottingham
University Press, Nottingham, UK.
9. D‟Eath, R. B., B. J. Tolkamp, I. Kyraizakis, A. B. Lawrence. 2009. „Freedom from hunger‟
and preventing obesity: the animal welfare implications of reducing food quantity or quality.
Anim. Behav. 77:275−288.
10. De Oliveira Júnior, G.M., Ferreira, A.S., Oliveira, R.F.M., Silva, B.A.N., de Figueiredo,
E.M. and Santos, M., 2011. Behaviour and performance of lactating sows housed in
different types of farrowing rooms during summer. Livest. Sci. 141, 194-201.
11. Flummer, C., Kristensen, N.B., and Theil, P.K. 2014. Nutrient absorption and hepatic
metabolism in late gestating and lactating sows.
In Prep.
12. Fraser, D. and Phillips, P.A., 1989. Lethargy and low water intake by sows during early
lactation: A cause of low piglet weight gains and survival? Appl. Anim. Behav. Sci. 24, 13-
22.
13. Hansen, A.V., A.B. Strathe, E. Kebreab, J. France, and P.K. Theil. 2012. Predicting milk
yield and composition in lactating sows – A Bayesian approach. J. Anim. Sci. Vol. 90:
2285–2298.
14. Harper, A. 2006. Provision of water for swine. Newsletter from Virginia Tech, Virginia
State University, p. 1-4.
15. NRC, 2012. Water. Nutrient requirements of swine. National Research Council. The
National Academies Press, Washington D.C. Chapter 5 (p. 66-73).
16. Hamberger, A. and Stenhagen, G. 2003. Erucamide as a modulator of water balance: New
function of a fatty acid amide. Neurochemical Research, 28: 177-185.
17. House, J.D., Pencharz, P.B., and Ball, R.O. 1994. Glutamine supplementation to total
parenteral-nutrition promotes extracellular fluid expansion in piglets. J. Nutr. 124: 396-405.
18. Hötzel, M.J., Pinheiro Machado Fº, L.C., Wolf, F.M. and Costa, O.A.D., 2004. Behaviour of
sows and piglets reared in intensive outdoor or indoor systems. Appl. Anim. Behav. Sci. 86,
27-39.
19. Jensen M.B., Pedersen L.J., Theil P.K., Yde C.C., Bach Knudsen K.E. 2012. Feeding
motivation and plasma metabolites in pregnant sows fed diets rich in dietary fiber either
once or twice daily. J. Anim. Sci. 90(6):1910-1919.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20. Jensen M.B., S.-L A Schild, H. M.-L. Andersen, P. K. Theil, and L. J. Pedersen. 2014. The
effect of varying length of temporary restriction of access to drinking water in lactating
sows.
In Prep.
21. Johnson, A.K., Morrow-Tesch, J.L. and McGlone, J.J., 2001. Behavior and performance of
lactating sows and piglets reared indoors or outdoors. J. Anim. Sci. 79, 2571-2579.
22. Kai, P., Madsen, T.N., Pedersen, K. P., Ruby, V., Boykel, I., and Nielsen, N.O. 1999.
Elektronisk overvågning af produktionen i stalde med alt-ind alt-ud produktion. Videncenter
for Svineproduktion, Meddelelse nr. 420 (p. 1-8).
23. King, R.H., Mullan, B.P., Dunshea, F.R. and Dove, H., 1997. The influence of piglet body
weight on milk production of sows. Livest. Prod. Sci. 47, 169-174.
24. Kruse, S., Traulsen, I. and Krieter, J., 2011. Analysis of water, feed intake and performance
of lactating sows. Livest. Sci. 135, 177-183.
25. Li, Y. Z., L. Chénard, S. P. Lemay and H. W. Gonyou. 2005. Water intake and wastage at
nipple drinkers by growing-finishing pigs. J Anim Sci 2005. 83:1413-1422.
26. Lipinski, K., Szramko, E., Jeroch, H., and Matusevicius, P. 2012. Effects of betaine on
energy utilization in growing pigs – a review. J. Anim. Sci. 12: 291-300.
27. Madsen, T.N. and Kristensen, A.R., 2005. A model for monitoring the condition of young
pigs by their drinking behaviour. Comput. Electron. Agric. 48:138-154.
28. Madsen, T.N.,S. Andersen., and A. R. Kristensen. 2005. Modelling the drinking patterns of
young pigs using a state space model. Computers and Electronics in Agriculture 48 (2005)
39–62.
29. Maribo, H. 2010. Vand og vandkvalitet. Videncenter for Svineproduktion, Meddelelse (p. 1-
10).
30. McKinley, M.J., Johnson, A.K., 2004. The Physiological Regulation of Thirst and Fluid
Intake. Physiology 2004, 19:1-6.
31. Patience, J. 2012. The importance of water in pork production. Animal Frontiers. 2: 28-35.
32. Petersen, L.B. 2011. Generelt om vandtildeling. Meddelselse fra Videncenter for
Svineproduktion (p. 1-4).
33. Pfeiffer, A., Henkel, H., Verstegen, M. W. A., and Philipczyk, I. 1995. The influence of
protein-intake on water-balance, flow-rate and apparent digestibility of nutrients at the distal
ileum in growing pigs. Livest. Prod. Sci. 44: 179-187.
34. Quiniou, N, Noblet, J., Van Milgen, J. and Dubois, S., 2001. Influence of low ambient
temperatures on heat production and energy balance of single-housed growing pigs fed ad
libitum: a comparison with group-housed pigs. Anim. Res. 50, 325-333.
35. Quiniou, N., Renaudeau, D., Dubois, S. and Noblet, J., 2000. Influence of high ambient
temperatures on food intake and feeding behaviour of multiparous lactating sows. Anim.
Sci. 70, 471-479.
36. Renaudeau, D., Frances, G., S. Dubois, H. Gilbert, and J. Noblet. 2013. Effect of thermal
heat stress on energy utilization in two lines of pigs divergently selected for residual feed
itake. J. Anim. Sci. 91: 1162-1175.
37. Schiavon, S., and Emmans, G.C. 2000. A model to predict water intake of a pig growing in
a known environment on a known diet. Br. J. Nutr. 84: 873-883.
38. Seynaeve, M., De Wilde, R., Janssens, G. and De Smet, B., 1996. The influence of dietary
salt level on water consumption, farrowing, and reproductive performance of lactating sows.
J. Anim. Sci. 74, 1047-1055.
39. Shannon, M. C. Dehydration, The need for water. Just the facts! The pork Checkoff Service
Center. P. 1.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40. Terlouw E.M., Lawrence, A.B., and Illius, A.W. 1991. Relationship between agonistic
behaviour and propensity to develop excessive drinking and chain manipulation in pigs.
Physiol and Behaviour 50:493-498.
41. Thacker, P. A. 2001. Water in Swine Nutrition. In “Swine Nutrition”, 2. Ed. A. Lewis and
L. Southern (Ed.), CRC Press, Boca Raton, FL, USA, pp. 381-398.
42.
Theil, P.K., T.T. Nielsen, N.B. Kristensen, R. Labouriau, V. Danielsen, C. Lauridsen and K.
Jakobsen 2002. Estimation of milk production in lactating sows by determination of
deuterated water turnover in three piglets per litter. Acta Agriculturæ Scandinavica, Sect. A,
52: 221–232.
43.
Theil, P.K., H. Jørgensen and K. Jakobsen 2004. Energy and protein metabolism in lactating
sows fed two levels of dietary fat. Livestock Production Science, 89: 265–276.
44. Theil, P.K., Kristensen, N.B., Jørgensen, H., Labouriau, R. and Jakobsen, K. 2007. Milk
intake and carbon dioxide production of piglets determined with the doubly-labelled water
technique. Animal, 1: 881–888.
45. Theil P. K., M. O. Nielsen, M. T. Sørensen, and C. Lauridsen. 2012. Lactation, milk and
suckling.
In
Nutritional physiology of pigs (Editors: K. E. Bach Knudsen, N. J. Kjeldsen, H.
D. and B. B. Jensen), Chapter 17, Freely available at:
http://vsp.lf.dk/Viden/Laerebog_fysiologi/Chapter%2017.aspx
46. Torrey, S., Toth Tamminga, E.L.M., Widowski, T.M. 2008. Effect of drinker type on water
intake and waste in newly weaned piglets. J. Anim. Sci. 86: 1439-1445.
47. Turner, S.P, Edwards, S.A., Bland, V.C. 1999. The influence of drinker allocation and group
size on the drinking behavior, welfare and production of growing pigs. Animal Science, 68:
617-624.
48. Turner, S.P, Sinclair, A.G., Edwards, S.A. 2000. The interaction between live weight and
the degree of competition on drinking behavior in growing pigs of different group sizes.
Applied Animal Behaviour Science. 67: 321-334.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0023.png
Figur 1: Døgnvariation i smågrises vandoptag – gennemsnit af 7 ugers målinger. Vandoptaget var
konsekvent lavest imellem kl. 3 og 4 om natten og toppede omkring kl. 10 og kl. 18. Forløbet af kurven over
vandoptaget ligner det man normalt ser for kurven over foderoptagelse (Kai et al., 1999).
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0024.png
Figur 2: Beregnet totalt vandoptag for grise i vækst fra 5 til 170 kg (vægt ved første faring) vha formlen
(Brooks, 1994):
Vandoptag (L/dag) = 0.788 + 2.23 x foderoptag (Kg/d) + 0.367 x (grisens vægt i Kg)
0.06
Bemærk at knækket i vandoptag ved 130 kg skyldes at sogrisene insemineres og derefter fodres restriktivt i
drægtighedsperioden. Foderstyrken sættes op ca. 1 måned før forventet faring og derfor stiger det beregnede
vandoptag ved ca. 170 kg kropsvægt.
Absolut vandoptag hos svin i vækst
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
0
50
100
Kropsvægt (kg)
150
200
Totalt vandoptag (L/d)
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0025.png
Figur 3: Beregnet dagligt vandoptag i procent af kropsvægt for grise i vækst fra 5 til 170 kg (vægt ved første
faring) vha formlen:
Vandoptag (% af kropsvægt) = (0.788 + 2.23 x foderoptag (Kg/d) + 0.367 x
(grisens vægt i Kg)
0.06
) x 100 / (grisens vægt)
Relativt vandoptag hos svin i vækst
Relativt vandoptag (% af kropsvægt)
30
25
20
15
10
5
0
0
50
100
Kropsvægt (kg)
150
200
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0026.png
Figur 4:
Teoretisk dehydreringsprocent for svin i forskellige vægtklasser efter 3, 6 og 12 timer uden
adgang til vand. Beregnet dehydreringsprocent er lavet under forudsætning af samme procentvise
vandoptag om natten og samme nedgang som følge af 3, 6 og 12 timers vanddeprivering som fundet
hos diegivende søer.
Dehydrering (% af kropsvægt)
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
0
Teoretisk dehydrering hos svin i vækst ved
manglende vandoptag i 3, 6 eller 12 timer
12 t
6t
3t
50
100
Kropsvægt (kg)
150
200
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0027.png
Figur 5: Teoretisk dehydrerings-procent for grise i forskellige aldersklasser ud fra manglende adgang til vand
i 12 timer, beregnet for grise med henholdsvis 22 % og 35 % natligt vandoptag. Den røde linje angiver
grænsen, hvor svin i vækst kan tænkes at være påvirket produktionsmæssigt. Det bygger dog på en
forudsætning om at grise i vækst reagerer på manglende adgang til vand på samme måde, som diegivende
søer gør. Hverken natligt vandoptag eller virkning af manglende adgang til vand på produktivitet hos svin i
vækst har været undersøgt tidligere, hverken under danske eller udenlandske forhold.
Teoretisk dehydrering hos svin i vækst ved
22 % eller 35 % natligt vandoptag
Dehydrering (% af kropsvægt)
10,00
9,00
8,00
7,00
6,00
5,00
4,00
3,00
2,00
1,00
0,00
0
50
100
Kropsvægt (kg)
150
22%
35%
200
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1415932_0028.png
Tabel 1: Anbefalet vandindtag for forskellige vægtklasser (aldersklasser) af svin (kilderne er angivet i
referencelisten ovenfor).
L/d
1
L/d
2
L/d
3
L/d
4
1-2 (inkl.
Pattegrise
Fravænnede grise (< 30 kg)
Slagtesvin, op til 45 kg
Slagtesvin, fra 45 kg
Drægtige søer
Diegivende søer
Orner
1
Anbefalet vandindtag
0,25-1,0
1-3
2-5
4-10
10-20
18-30
10-20
3-4
8-11
11-19
11-23
19-27
11-23
2,5-3
8-12
12-20
12-25
10-30
20
Somælk)
1-5
4-8
6-10
12-20
25-35
8-10
Harper, 2006
Shannon
Almond, 1995
Maribo, 2010
2
3
4
19