PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 34
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 30. oktober 2014

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat om rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 10.-11. november 2014.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 29. oktober 2014

FVM 334

_________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 10.-11. november 2014

_________________________________________________________

Statsstøtte i Republikken Cypern i form af afgiftsfritagelse for motor-

brændstof, der anvendes til landbrugsformål

- Udveksling af synspunkter og eventuelt politisk enighed

KOM-dokument foreligger ikke

Side 3

Forslag til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyre-

sundhed

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 260

Side 5

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskeri-

muligheder for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016

- Politisk enighed

KOM (2014) 613

Side 17

Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til forslaget til almindeligt budget for

2015 i forhold til det russiske forbud imod import af en række landbrugs-

produkter fra EU

- Udveksling af synspunkter

KOM (2014) 637

Side 21

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske

Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder

og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen

mellem de to parter

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Euro-

pæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimu-

ligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

- Tidlig forelæggelse

KOM (2014) 682, KOM (2014) 683 og KOM (2014) 684

Side 27

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions

vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske

Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder

og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen

mellem de to parter

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Euro-

pæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimu-

ligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold

til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

- Tidlig forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

Side 31

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 10.-11. november 2014

Statsstøtte i Republikken Cypern i form af afgiftsfritagelse for motorbrændstof, der

anvendes til landbrugsformål

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Cypern har anmodet Rådet om godkendelse af statsstøtte i form af fritagelse for energiafgift på

motorbrændstoffer på landbrugsområdet. Den hidtidige mulighed for at give fuld afgiftslettelse

på landbrugsområdet blev ikke videreført i de reviderede regler, der trådte i kraft den 1. juli

2014. Statsstøtten skal fremover ydes alene i henhold til de generelle regler, herunder ret-

ningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020.

Baggrund

Cypern har anmodet Rådet om godkendelse af statsstøtte til de cypriotiske landbrugere i form af

fuld afgiftsfritagelse for energiafgift på motorbrændstoffer. Anmodningen er sendt til Rådet den

29. oktober 2014.

Anmodningen bliver fremsat i medfør af TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit, 1. punktum, som har

følgende ordlyd: ”På begæring af en medlemsstat kan Rådet med enstemmighed beslutte, at en

af denne stat ydet eller planlagt støtte, uanset bestemmelserne i artikel 107 eller de i artikel

109 nævnte ordninger, skal betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige

omstændigheder berettiger en sådan beslutning.”

Bestemmelsen indebærer, at Rådet kan godkende statsstøtte. Det er således ikke nogen betin-

gelse for Rådets behandling af sagen, at medlemsstaten først har anmeldt den planlagte støtte

til Kommissionen. Imødekommelse af anmodningen kræver enstemmighed.

Anmodningen er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. november

2014 med henblik på udveksling af synspunkter og eventuelt politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Sagen vedrører en anmodning om statsstøtte, som skal behandles af Rådet efter reglerne i TEUF

artikel 107-108. Spørgsmålet om nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Formål og indhold

Cypern har anmodet Rådet om godkendelse af statsstøtte i form af fritagelse for energiafgift på

motorbrændstoffer på landbrugsområdet. Cypern henviser til, at faktorer som den finansielle

krise, ekstraordinær tørke i 2013/14 og Ruslands importforbud tilsammen bevirker, at situatio-

nen i landbrugssektoren er vanskelig. Cypern forventes at argumentere for, at disse faktorer til-

sammen har betydet, at Cypern er i dyb økonomisk krise – og at særligt landbruget er hårdt

ramt. Derfor ønsker Cypern mulighed for at fritage deres landbrugssektor for afgifter på motor-

brændstoffer. Afgiftsfritagelsen skal gælde for op til 30 millioner liter motorbrændstof pr. år, og

den skal anvendes i landbrugssektoren, i perioden fra 1. juli 2014 til og med 2020.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I medfør af EU-traktaten er konkurrenceforvridende statsstøtte forbudt. Kommissionen er dog

bemyndiget til inden for meget begrænsede rammer at godkende statsstøtte (notifikation), der

antages at være foreneligt med fællesmarkedet. Betingelserne herfor er offentliggjort i horison-

tale/generelle og sektorbestemte retningslinjer. Herudover kan Kommissionen udstede forord-

ninger, hvorefter visse former for støtte er fritaget for den forudgående godkendelse - de så-

kaldte gruppefritagelsesforordninger. Endelig kan statsstøtte under en meget lav tærskelværdi

ydes som de minimis-støtte.

I de tidligere retningslinjer for statsstøtte til landbrugssektoren (2007-2013) var det muligt at

opnå fuld afgiftsfritagelse for energiprodukter og elektricitet til den primære landbrugsprodukti-

on. I forbindelse med statsstøttereformen bortfaldt denne mulighed.

Muligheden for at opnå delvis afgiftsfritagelse eksisterer dog stadig i den generelle gruppefrita-

gelsesforordning (artikel 44 i Kommissionens forordning 651/2014) og i retningslinjerne for

statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Ifølge den generelle gruppefritagelsesfor-

ordning, er det dog kun muligt at nedsætte afgiften til den i energibeskatningsdirektivets fast-

satte minimumsafgift. Det er ikke muligt helt at fjerne den. Efter de gældende regler vil Kom-

missionen formentlig ikke kunne godkende en cypriotisk anmodning om fuld afgiftsfritagelse i

landbrugssektoren.

Imidlertid kan Rådet på begæring af en medlemsstat med enstemmighed beslutte, at en stats-

støtteanmodning er forenelig med fællesmarkedet, hvis ganske særlige omstændigheder taler

derfor. Det er det, Cypern vil forsøge.

En sådan beslutning kræver enstemmighed i Rådet. Enstemmighed foreligger, når ingen med-

lemsstat har stemt imod. Træffer Rådet ingen beslutning inden for en tre måneders frist, træffer

Kommissionen beslutning.

Kommissionen har uformelt oplyst, at Cypern havde en godkendt afgiftsordning i henhold til de

tidligere retningslinjer på landbrugsområdet men undlod at søge om forlængelse inden 1. juli

2014, hvor de nye retningslinjer trådte i kraft. Cypern blev ifølge Kommissionen direkte oriente-

ret om muligheden for forlængelse. Der foreligger dog ingen oplysninger fra Cyperns side om,

hvorfor der ikke blev søgt om en forlængelse eller om eventuel tidligere kontakt til Kommissio-

nen.

Det skal i øvrigt nævnes, at Cypern i henhold til den fælles landbrugspolitik i årene 2015-2020

har mulighed for at yde midlertidig national støtte som supplement til den direkte støtte.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Statsstøtteanmodningen fra Cypern vurderes ikke at få erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssi-

ge, administrative eller statsfinansielle konsekvenser i Danmark. En sådan anmodning vil heller

ikke have konsekvenser for EU’s budget.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug), og der er ikke indkommet bemærk-

ninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens holdning, at statsstøtte bør begrænses mest muligt, og at det bør være

Kommissionen, der vurderer medlemsstaternes statsstøtteordninger og disses forenelighed med

Traktatens regler, idet man dog under helt særlige, ekstraordinære og konkrete omstændighe-

der kan undlade at stemme eller stemme for Rådets godkendelse.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger på nuværende tidspunkt.

Cypern har to gange tidligere fremsat statsstøtteanmodninger til Rådet. Det skete i 2008 under

henvisning til langvarig tørke og i 2006 under henvisning til gældsbyrden i den cypriotiske land-

brugssektor. Begge gange blev anmodningen imødekommet af Rådet. Danmark undlod begge

gange at stemme.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhed

KOM (2013) 260

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. juni 2013.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til etablering af en fælles ramme for lovgivningen om

dyresundhed i EU med det formål at forenkle lovgivningen på området. Hensigten med

forslaget er således ikke at foretage gennemgribende ændringer af de eksisterende reg-

ler. De fælles, generelle principper og krav fra den eksisterende lovgivning om handel

med og import af levende dyr og animalske produkter samt reglerne om bekæmpelse af

husdyrsygdomme samles i én fælles rammelov, der både omfatter landlevende (terre-

striske) og vandlevende (akvatiske) dyr. Forslaget skal derudover forberede aktørerne

på dyresundhedsområdet til at håndtere nye udfordringer. Det skal fortsat være muligt

at reagere hurtigt og indføre beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, både for så

vidt angår kendte sygdomme og i tilfælde af nye sygdomme. Dette skal ske uden at

sænke kvaliteten af foranstaltningerne i forhold til den eksisterende lovgivning. Endvide-

re sættes der med forslaget øget fokus på forebyggelse af sygdomme, herunder smitte-

beskyttende foranstaltninger og på samarbejde mellem relevante aktører. Endelig sker

der en klar præcisering af ansvarsfordelingen forså vidt angår dyresundheden. Forslaget

er opbygget som en rammelov, hvorved Kommissionen med forslaget i vidt omfang til-

deles kompetence til efterfølgende at udbygge lovgivningen ved delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter. Forslaget skønnes at kunne have positiv indvirkning på be-

skyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 260 af 6. maj 2013 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om dyresundhed. Forslaget er oversendt til Rådet den 15.

maj 2013 i en dansk sprogudgave.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, artikel 114, stk. 3 og artikel 168,

stk. 4, litra b og skal behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde. Det er forventningen, at der

kan opnås enighed om forslaget i en 2. behandling med Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at målsætningerne for dyresundhedspolitikken ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne selv og således bedre vil kunne opfyldes ved en harmoniseret

EU-indsats. Kommissionen henviser i den forbindelse til, at mange smitsomme dyresygdomme

let spredes over landegrænser, hvilket betyder, at en fælles tilgang har den størst gavnlige virk-

ning. Fordelene ved harmoniserede regler for forebyggelse, anmeldelse, bekæmpelse og udryd-

delse af dyresygdomme på EU-plan er således blevet påvist i nyere tid i forbindelse med udbrud

af dyresygdomme. Disse kriser viser, ifølge Kommissionen, EU´s evne til at reagere hurtigt, be-

grænse spredningen af sygdomme og minimere deres konsekvenser ved en fælles indsats.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag er

overholdt. Der henvises i den forbindelse også til, at forslaget i vidt omfang er en tilpasning og

sammenskrivning af eksisterende EU-regler.

Formål og indhold

Med forslaget etableres en fælles ramme for lovgivningen om dyresundhed i EU med det formål

at forenkle regelsættet på området, som i dag består af hen ved 50 basisretsakter i form af di-

rektiver og forordninger og mere end 400 sekundære retsakter, som går helt tilbage til 1964.

Der er ikke tale om gennemgribende ændringer af de eksisterende regler.

Forslaget er den juridiske ramme, som skal sikre, at Kommissionens strategi for EU’s dyresund-

hedspolitik 2007-2013 bliver gennemført. Strategien, som tiltrådt af Rådet ved råds-

konklusioner af 17. december 2007, har som formål at sikre et højt niveau for menneskers

sundhed og fødevaresikkerhed og at forbedre dyresundheden ved at forebygge eller reducere

forekomsten af dyresygdomme. Samtidigt er formålet at sikre fri bevægelighed for varer og dyr

samt at fremme en praksis i landbruget, der kan virke forebyggende overfor trusler mod dyre-

sundheden.

Med forslaget samles de fælles principper og krav fra den eksisterende lovgivning om handel

med og import af levende dyr og animalske produkter samt reglerne om bekæmpelse af husdyr-

sygdomme i én fælles rammelov, der både omfatter landlevende og vandlevende dyr. Der fast-

sættes i den forbindelse en lang række definitioner, som fremtidig veterinærlovgivning skal

bygge på.

Kommissionen ønsker med forslaget at kombinere principper om forebyggelse og incitamenter i

tilgangen til dyresundhedspolitikken og at sikre en tydelig og afbalanceret fordeling af roller og

ansvarsområder mellem de kompetente myndigheder, EU-institutioner, landbrugssektoren, dy-

reejere og andre aktører, herunder landmænd og transportører. Det er Kommissionens hensigt,

at der skal være et effektivt veterinært beredskab samt være fleksibilitet nok til at rumme den

fremtidige videnskabelige og teknologiske udvikling. Hvor det er muligt, er målet også at mind-

ske de administrative byrder og omkostninger og at reducere risikoen for handelshindringer ved

at tilnærme loven til relevante internationale normer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hensigten med forslaget er endvidere at sikre sammenhæng mellem de horisontale principper i

lovgivningen på områderne for dyresundhed, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed i sammenhæng

med EU-politikker om klimaforandringer og bæredygtighed. Forslaget skal sikre dyresundheden

og derudover medvirke til at reducere dyresygdommes indvirkning på dyrs og menneskers

sundhed, på dyrevelfærd og på samfundsøkonomien. Dette ønsker Kommissionen at påvirke

ved at styrke opmærksomheden på dyresygdommene, på overvågningen heraf og på det veteri-

nære beredskab. Den styrkede opmærksomhed skal både være på nationalt og EU-plan for at

sikre et velfungerende indre marked for dyr og animalske produkter med et højt niveau for be-

skyttelse af dyrs sundhed og folkesundheden.

Det skal fortsat være muligt at reagere hurtigt og indføre beskyttelses- og bekæmpelsesforan-

staltninger, både for kendte sygdomme og i tilfælde af nye sygdomme. Dette skal ske uden at

sænke kvaliteten af foranstaltningerne i forhold til den eksisterende lovgivning.

I forslaget fastsættes grænser til tilstødende lovgivning. Forslaget vil derved kun gælde, hvor

der ikke allerede er specifikke regler og udelukkende, hvor det drejer sig om foranstaltninger i

relation til sygdomsbekæmpelse. Der vil fortsat være separat lovgivning i kraft om sygdomme,

der kan overføres mellem mennesker og dyr (zoonoser), for eksempel regler om BSE, salmonel-

la og andre fødevarebårne smitstoffer.

Det præciseres endvidere, at ikke alle smitsomme sygdomme kan eller skal forebygges eller

kontrolleres via EU-lovgivning, men at foranstaltninger derimod bør skræddersys i forhold til den

enkelte sygdom. Det vil, i overensstemmelse med den nuværende praksis, give mulighed for at

regulere visse sygdomme via branchens egne regler og adfærdskodeks eller ved at fastsætte

nationale regler. Alvorligt smitsomme sygdomme, der nemt kan spredes på tværs af nationale

grænser, skal fortsat være omfattet af EU-lovgivningen og dermed af forslaget. Som en del af

Europa-Parlamentets og Rådets handlingsplan mod den stigende trussel fra mikroorganismer,

der er resistente overfor antibiotika, betragtes disse som smitsomme sygdomme og er dermed

omfattet af forslaget.

Med forslaget ønskes som noget nyt en prioritering af hvilke sygdomme, der er omfattet af lov-

givningen. Til det formål skal der opstilles en liste, som baseres på en lang række nærmere be-

skrevne kriterier. Efterfølgende kategoriseres sygdommene i forhold til hvilke regler for forebyg-

gelse og kontrol, der skal anvendes for den enkelte sygdom, herunder om der er krav til en be-

redskabsplan, om det er obligatorisk eller frivilligt at have et udryddelsesprogram, om sygdom-

men giver anledning til restriktioner for omsætningen af dyr og animalske produkter, om syg-

dommen er anmeldepligtig og om der er krav til overvågning.

Som noget nyt skal der med forslaget opstilles en liste over hvilke arter, sygdommene på syg-

domslisten skal gælde for. Listen skal omfatte de arter, som kan udgøre en risiko for at sprede

sygdomme.

I forslaget er der en klar præcisering af ansvaret i forhold til dyreejere, operatører, herunder

transportører og landmænd, myndigheder, medlemsstater og på enkelte områder Kommissio-

nen. Det drejer sig for eksempel om overvågning, anmeldepligt, dyresundheden og smittebe-

skyttende foranstaltninger, som betragtes som et vigtigt værktøj, der kan medvirke til at sikre

sundheden for dyrene og de animalske produkter. Hvad angår den kompetente myndigheds an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

svar præciseres det, at forudsætningen for at kunne varetage ansvaret for dyresundheden er, at

der er adgang til tilstrækkelige finansielle, infrastrukturelle og personalemæssige ressourcer.

Der stilles endvidere krav om et basalt kendskab til dyresundhed for operatører og andre er-

hvervsdrivende, der som noget nyt er forpligtet til at erhverve en grundlæggende viden om dyrs

sundhed og om andre relevante emner, herunder kravet om anmeldepligt ved mistanke om al-

vorlige smitsomme sygdomme. Derudover præciseres den nødvendige træning af dyrlæger, der

skal udføre opgaver inden for forslagets rammer. Ligeledes er der en samlet beskrivelse af,

hvem der i forbindelse med sygdomsbekæmpelsen har hvilke roller og ansvar i forhold til an-

meldepligt, afklaring af mistanker om alvorlige smitsomme sygdomme og foranstaltninger til

kontrol med og bekæmpelse af sygdommene.

Overvågning er en grundsten blandt elementerne til at kontrollere og bekæmpe sygdomme. Med

forslaget tydeliggøres forpligtigelsen til overvågning for operatører, dyrlæger og myndigheder.

Der etableres en ramme for dyrlægers sundhedsbesøg i besætninger, hvor der skal tages hen-

syn til hvilken type besætning, der er tale om, og hvilken risiko besætningen udgør med hensyn

til sygdomme. Forslaget præciserer medlemsstaternes forpligtigelse til at etablere overvågning

for en række sygdomme fra listen.

Som resultat af kategoriseringen vil visse sygdomme blive omfattet af enten et obligatorisk eller

et frivilligt udryddelsesprogram. Medlemsstaterne vil, som i dag, have mulighed for at opnå hel

eller delvis status for frihed for visse af de listede sygdomme, blandt andet på baggrund af re-

sultaterne af udryddelsesprogrammer eller på baggrund af historiske data.

Forslaget giver mulighed for at udbrede rammerne for brug af segmenter, så det kan omfatte

flere dyrearter og sygdomme end i dag. Verdensorganisation for Dyresundhed (OIE) har tidlige-

re introduceret begrebet, som bruges om en population af dyr, der kan befinde sig på flere for-

skellige besætninger, men som er underlagt et fælles niveau for smittebeskyttelse, har den

samme sundhedsstatus og har et system til sygdomsovervågning og sygdomskontrol. EU har

hidtil kun anvendt begrebet for fjerkræ i forbindelse med fugleinfluenza samt indenfor akvakul-

tur området. Brug af segmenter kan gøre det muligt i et vist omfang at opretholde handel med

dyr under sygdomsudbrud, da man fortsat vil kunne flytte dyr indenfor et segment på nærmere

fastsatte betingelser, også indenfor eller ud af en restriktionszone.

For at begrænse spredningen af sygdomme er det af afgørende betydning hurtigt at kunne op-

dage dem og iværksætte de nødvendige foranstaltninger. Med forslaget sættes rammerne for

omfanget af det veterinære beredskab og for kontrollen med sygdomme. Forslaget indeholder

detaljerede regler og procedurer til håndtering af krisesituationer, til beredskabsplaner og krav

om afprøvning af beredskabsplanerne ved afholdelse af simuleringsøvelser. Forslaget omfatter

endvidere regler for brug af veterinærlægemidler til forebyggelse af sygdomme og til at be-

kæmpe sygdomme. Reglerne udvides fra kun at omfatte brugen af vacciner til at omfatte alle

veterinærlægemidler, der bruges i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme

opført på listen.

Reglerne om sygdomsbekæmpelse omfatter de foranstaltninger, der skal iværksættes, når der

opstår mistanke om en alvorlig smitsom sygdom og når der bekræftes udbrud af alvorlige smit-

somme sygdomme. Reglerne er stort set identiske med de eksisterende og de er afpassede i

forhold til sygdomslisten. Forslaget sætter de generelle rammer for brug af nødvaccination i for-

bindelse med sygdomsbekæmpelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For så vidt angår registrering, godkendelse, sporbarhed og flytninger skelnes der mellem land-

levende og vandlevende dyr og de dertil tilknyttede produkter og virksomheder samt andre dyr

og produkter. Der er forskellig tilgang til registrering og godkendelse af bedrifter og virksomhe-

der for områderne for landlevende og vandlevende dyr. Således er brugen af godkendelse mere

udbredt for vandlevende dyr. Dette er en videreførelse af den eksisterende tilgang. Forslaget

sætter rammerne for at vedtage nærmere regler for eksempel for brug af elektroniske registre.

Forslaget sætter bredere rammer for sporbarhed, herunder identifikation og registrering af dyr,

end der er mulighed for i dag. Det gælder for eksempel for får og geder, hvor der i forslaget er

krav om, at de registreres i en elektronisk database med deres individuelle identifikationsnum-

mer. Ligeledes indeholder forslaget et nyt krav for heste om elektronisk registrering af deres

sædvanlige opholdssted. For andre dyr (for eksempel dyr fra dyrehandlere) er der øgede krav

om individuel eller gruppevis permanent identifikation. For svin gælder et generelt krav om fy-

sisk identifikation, for eksempel i form af øremærker.

Reglerne om flytninger af landlevende dyr og deres produkter svarer til de nuværende regler.

Der er dog indbygget fleksibilitet for flytninger, herunder undtagelser fra kravet om sundheds-

certifikater for flytning af dyr, der ikke udgør en væsentlig risiko for spredning af sygdomme.

Med hensyn til flytninger af vandlevende dyr baserer forslaget sig på det eksisterende system,

hvor den afgørende faktor er den sundhedsmæssige status. Med forslaget bliver systemet for

den sundhedsmæssige status indenfor akvakulturen justeret, forenklet og harmoniseret med sy-

stemet for landlevende dyr.

Det eksisterende system for import og eksport af dyr, animalske produkter, avlsmateriale og

andre materialer, der kan overføre sygdomme, bevares. Systemet medvirker til at forhindre ind-

førsel af smitstoffer til EU. Tilsvarende ændres der ikke på det eksisterende system for hastefor-

anstaltninger. Hasteforanstaltninger kan være en del af sygdomsbekæmpelsen og kan vedtages

i tilfælde af en nødsituation. Der kan dermed sikres en hurtig og konsekvent indgriben overfor

sygdommen.

Forslaget giver på visse områder som for eksempel dyresundhed, anmeldelse, overvågning, re-

gistrering og sporbarhed medlemsstaterne mulighed for at anvende supplerende eller mere om-

fattende nationale foranstaltninger. Det er dog under forudsætning af, at foranstaltningerne ikke

er i strid med forordningen og ikke hindrer flytningen af dyr og produkter mellem medlemssta-

terne, med mindre det er nødvendigt for at forebygge eller bekæmpe sygdomme.

Forslaget er udformet som en rammelov, hvorefter Kommissionen tildeles kompetence til efter-

følgende i vidt omfang at udbygge lovgivningen gennem delegerede retsakter, TEUF artikel 290,

og gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291.

Kommissionen tildeles kompetence til at vedtage delegerede retsakter på en række områder,

herunder:



ændringer af kriterierne for optagelse på sygdomslisten,



fastsættelse af nærmere krav til dyresundhedsbesøg, herunder hvilke bedrifter, der skal be-

søges og hyppigheden af besøgene,



fastsættelse af nærmere krav til programmer for overvågnings eller udryddelse af sygdom-

me,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fastsættelse af kravene for at opnå godkendelse som et sygdomsfrit segment og de detalje-

rede regler for, hvordan den kompetente myndighed giver en godkendelse,

fastsættelse af nærmere regler om status som sygdomsfri medlemsstater og zoner,

beføjelserne til at fastsætte detaljerede regler om sygdomsberedskab og sygdomsbekæm-

pelse, herunder brugen af vacciner,

beføjelserne til at fastsætte detaljerede regler vedrørende identifikation og sporbarhed, og

beføjelsen til at vedtage undtagelser fra, at dyr skal ledsages af dyresundhedscertifikat.

Kommissionen tildeles kompetence til at vedtage gennemførelsesretsakter på en række områ-

der, herunder:



fastlæggelse af såvel listen over sygdomme som listen over de arter, de sygdomsspecifikke

regler skal gælde for,



fastlæggelse af hvordan forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltninger skal anvendes på

de enkelte listeopførte sygdomme, og



fastlæggelse af hvilke listeopførte sygdomme, der skal være omfattet af overvågningspro-

grammer.

Formandskabets ændringsforslag

Der foreligger endnu ikke et samlet, konsolideret kompromisforslag fra formandskabet.

Fra de foreliggende ændringsforslag kan særligt fremhæves:



Definitionerne i kompromisteksten er ændret, så betydningen af de forskellige be-

greber er blevet mere tydelig.



Kriterierne for optagelse på sygdomslisten er nu indskrevet i den foreløbige kom-

promistekst.



Listen over sygdomme er opdelt, så nogle sygdomme er indskrevet direkte i en arti-

kel, mens øvrige sygdomme bliver listet af Kommissionen ved gennemførelsesretsak-

ter ifølge indskrevne kriterier.



Reglerne vedrørende tvungne og frivillige udryddelsesprogrammer er blevet tydelig-

gjort, så det klarere fremgår, hvad der gælder afhængigt af, hvor sygdommen hører

til.



Kommissionen må ved gennemførelsesretsakter fastsætte detaljerede regler vedrø-

rende identifikation og sporbarhed.



Afsnittet om vandlevende dyr er blevet tilrettet, så det i højere grad matcher afsnit-

tet om landlevende dyr.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse om forslaget i førstebehandling den 15. april

2014. Europa-Parlamentets udtalelse afviger fra Kommissionens forslag på en række

områder, både ved at udbygge de eksisterende elementer og ved at tilføje nye, herun-

der emner som er nævnt i det følgende.

Biodiversitet og behovet for at beskytte og bevare sjældne dyreracer skal tages i be-

tragtning.

Særlig opmærksomhed på antibiotika resistens i de nationale planer for forebyggelse,

kontrol og bekæmpelse af smitsomme dyresygdomme. Herunder anvendelsen af

veterinære lægemidler og deres indflydelse på menneskers sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sygdomslisten anføres som et bilag til forordningen. Kommissionen vil få beføjelse til at

ændre listen ved delegerede retsakter, efter høring af Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA), interessenter og eksperter.

Det eksisterende system til at overvåge, forebygge og kontrollere smitsomme dyresyg-

domme, bør suppleres med foranstaltninger, også for de sygdomme der ikke er anført i

forordningen. Foranstaltninger bør omfatte krav om god landmandspraksis og ansvarlig

anvendelse af veterinære lægemidler.

Særligt krav om at dyrlæger og fagfolk med ekspertise i vandlevende dyrs sundhed har

anmeldepligt til den kompetente myndighed ved udbrud af eller mistanke om en sygdom

på listen. Tilføjelse af krav om, at læger bør underrette den kompetente myndighed om

ethvert tegn på en zoonose.

Mange henvisninger til dyrevelfærd i teksten, herunder understregning af, at dyr er fø-

lende væsener, samt forslag der regulerer området for dyrevelfærd. Som for eksempel

forslag om regulering af transporttiden for levende dyr, samt detaljer om beskyttelse af

dyr på aflivningstidspunktet.

Kommissionens beføjelse til at træffe hasteforanstaltninger til bekæmpelse af sygdom-

me, skal kunne kontrolleres mere af Parlamentet og Rådet, med mulighed for at ophæve

dem.

Der indføres en tidsbegrænsning på 5 år for anvendelse af delegerede retsakter.

Gældende dansk ret

Med forslaget revideres lovgivningen om dyresundhed i EU. Området vil fremover være regule-

ret af en forordning og en række underliggende retsakter.

Dyresundhedsområdet reguleres i dag af hen ved 80 bekendtgørelser, som er hjemlet i lov nr.

814 af 14. juli 2012 om hold af dyr. En vedtagelse af forslaget vil berøre bekendtgørelserne på

dyresundhedsområdet, som skal ophæves eller revideres, herunder de nuværende regler om

bekæmpelse af alvorlige husdyrsygdomme.

Konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller admini-

strative konsekvenser for det offentlige.

Da der er tale om overordnede rammebestemmelser, skønnes forslaget ikke at have væsentlige

samfundsmæssige eller administrative konsekvenser for virksomheder og borgere. En forenklet

lovramme vil derimod gøre det lettere at forstå og bruge reglerne, ligesom forslagets understøt-

telse af anvendelse af digital teknologi forventes at lette de administrative byrder for erhvervet.

Kravet om kendskab til en grundlæggende viden om dyresundhed for erhvervsdrivende med dyr

kan have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne.

Forslaget skønnes at kunne have positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Forslaget har været i høring i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) og Den Nationale Komité

for Landbrugsdyr samt tidligere på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer er fortsat overordnet set positiv over for en samlet rammelov om dyre-

sundhed i EU, og henviser i øvrigt til tidligere fremsendte bemærkninger herom.

For Landbrug & Fødevarer er det væsentligt, at lovens formål er så snævert defineret som mu-

ligt (som i Kommissionens forslag), for at sikre en så målrettet og præcis ramme for dyresund-

hedslovgivningen som muligt. Umiddelbart støtter Landbrug & Fødevarer formandskabets for-

slag, der indebærer, at definitionerne og betydningen af de forskellige begreber er blevet mere

tydelige, samt at kriterierne for optagelse på sygdomslisten nu er indskrevet i den foreløbige

kompromistekst.

Landbrug & Fødevarer er fortsat meget opmærksom på forslagets balance i forhold til Kommis-

sionens rolle. Der lægges op til at tildele kommissionen vidtgående kompetence til at udbygge

lovgivningen gennem delegerede retsakter. Erhvervet er af den holdning, at gennemførelses-

retsakter i visse tilfælde er tilstrækkeligt. Landbrug & Fødevarer følger opmærksomt, hvordan

de nye sygdomslister udformes og af hvem. Endelig er Landbrug & Fødevarer fortsat fokuseret

på kompartmentalisering og henviser til tidligere høringssvar.

ANIMA fremfører, at forslaget som noget nyt bør indeholde en beskrivelse af de anvendte meto-

der i husdyrhold, der nødvendiggør et overforbrug af antibiotika. Forslaget bør indeholde en liste

over handlinger og metoder i husdyrhold, som er så uegnede i dyrehold, at de fører til misbrug

af antibiotika og dermed til fremprovokation af resistente bakterier. Dette følger ifølge ANIMA

af, at Kommissionen i forslaget anerkender den stigende trussel fra mikroorganismer, der er re-

sistente overfor antibiotika og betragter disse som smitsomme sygdomme, der er omfattet af

forslaget. Det følger også ifølge ANIMA, af at Kommissionen med forslaget som noget nyt øn-

sker en prioritering af hvilke sygdomme, der er omfattet af lovgivningen, og at der som noget

nyt skal opstilles en liste over hvilke arter, sygdommene på sygdomslisten skal gælde for. Listen

skal omfatte de arter, som kan udgøre en risiko for at sprede sygdomme.

Økologisk Landsforening lægger stor vægt på, at forslaget ikke introducerer nye barrierer for

økologien. Derfor er det ifølge Økologisk Landsforening væsentligt, at lovgivning om dyresund-

hed afspejler eller giver plads til den forskel, der er mellem produktioner i lukkede systemer og

produktioner i åbne systemer som det økologiske, hvor dyrene har adgang til udearealer. Det er

en forskel, som har direkte betydning for, hvordan smittebeskyttelse kan gennemføres og på

mikrobiologien i og omkring dyret.

Økologisk Landsforening ønsker, at det fortsat skal være muligt at gennemføre sundhedsrådgiv-

ning på svine- og kvægbrug i den form, som i dag er beskrevet som Sundhedsrådgivning med

Staldskole og Tværfaglig Sundhedsrådgivning i bekendtgørelserne om Obligatorisk sundheds-

rådgivning. Økologisk Landsforening lægger vægt på, at forslaget ikke fører til nye forpligtelser

for bedrifter med disse former for sundhedsrådgivning.

Det har stor betydning for Økologisk Landsforening, at en ny forordning om dyresundhed ikke

forhindrer, at Danmark finder en model, hvor dyrlæger kan udlevere afmålte mængder medicin.

Det er et stort problem, at dyrlæger i dag jf. dansk lovgivning ikke må udlevere afmålte mæng-

der medicin. Det har ifølge Økologisk Landsforening den direkte konsekvens, at der i de fleste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde udleveres den dobbelt mængde medicin sammenholdt med, hvad der skal anvendes.

Det gælder både antibiotika, smertestillende medicin og antiparasitære midler. Det er ifølge

Økologisk Landsforening vigtigt, at Danmark ikke forhindres i at løse dette problem. Problemet

optræder hver gang, der udleveres til besætninger, der ikke er med i en sundhedsrådgivningsaf-

tale, og som derfor ikke må opbevare medicin og selv indlede behandlinger. Det betyder, at alle

mindre brug, økologiske brug og hobbybrug får udleveret for store mængder medicin i forhold til

den anviste behandling.

Det er endvidere væsentligt, at forordningen ikke indfører nye byrder for mindre brug og hob-

bybrug. Økologisk Landsforening ønsker tværtimod, at der fremover indføres administrative

lempelser for husdyrbrug, der har en størrelse under erhvervsmæssigt dyrehold.

Dyrenes Beskyttelse finder det overordnet positivt, at en lang række retsakter nu samles i én

rammelovgivning. Dyrenes Beskyttelse finder det dog bekymrende, at mange bestemmelser

overlades til delegerede og implementerende retsakter, hvilket gør det vanskeligt at vurderer

forslagets samlede indvirkning på dyrene.

Dyrenes Beskyttelse er enig i med DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation, at

dyrs status i EU-lovgivning bør ændres fra varer til levende sansende væsner, jf. Amster-

damtraktaten. Dyrenes Beskyttelse er også enig med Dyreetisk Råd, der anfører, at dyresund-

hed og –velfærd bør gives højere prioritet i den politisk afvejning overfor økonomi og det indre

marked. Dyrenes Beskyttelse bemærker, at Europa-Parlamentet har samme tankegang og lige-

ledes ønsker henvisninger til dette i forslaget.

Landbrug & Fødevarer er overordnet set positivt indstillet over for det fremsendte forslag. Land-

brug & Fødevarer henviser i den forbindelse til, at simplificering af lovgivningen på dyresund-

hedsområdet med én rammelov vil kunne bidrage til en højere grad af gennemsigtighed, bedre

beredskab til bekæmpelse af kendte og ukendte sygdomme, klarhed i forhold til ansvarsdeling

og i sidste ende en højere dyresundhedsstatus i EU.

Landbrug & Fødevarer er umiddelbart af den opfattelse, at Kommissionen har givet sig selv me-

re magt end ønskværdigt. Således vil der efter en mere detaljeret gennemgang af forslaget gi-

vetvis være områder, hvor erhvervet ønsker gennemførelsesretsakter fremfor de foreslåede de-

legerede retsakter.

Landbrug & Fødevarer ønsker en lovgivning funderet på et videnskabeligt grundlag og med en

risikobaseret tilgang, herunder at flytning af levende dyr og krav om sundhedscertifikater skal

foregå efter risikovurderinger.

Landbrug & Fødevarer finder, at der i forslaget er fundet en fin balance i ansvarsdelingen mel-

lem landmand og andre med ansvar for husdyr, medlemsstat og EU. Det er i den forbindelse

vigtigt for erhvervet, at landmanden kun pålægges det ansvar, han reelt er herre over. Land-

manden pålægges et basalt smittebeskyttelsesniveau, som endnu ikke er beskrevet i detaljer,

men som stort set alle danske bedrifter forventes at ville kunne leve op til uden yderligere inve-

stering. Erhvervet finder dog, at udkastet mangler fokus på myndighedernes ansvar i forhold til

eksempelvis kontrol ved de intra-europæiske grænser, da netop grænsekontrol er identificeret

som en meget vigtig faktor i forhold til introduktion og smittespredning af husdyrsygdomme i

EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer henviser til, at de nye sygdomslister, som kategoriserer husdyrsygdom-

mene, er helt afgørende for at kunne tage stilling til forslagets praktiske betydning. Erhvervet

finder de foreslåede principper for kategorisering fornuftige men henviser i den forbindelse til, at

indplaceringen af sygdomme sker i den sekundære lovgivning. Det understreges, at listen er

helt essentiel for vurderingen af lovforslagets konsekvenser, og at enhver holdning fra erhvervet

er med forbehold for et fornuftigt udkomme af sygdomskategoriseringen. Erhvervet finder det

positivt, at indplaceringen af sygdomme på listen skal ske gennem gennemførelsesretsakter.

Landbrug & Fødevarer ønsker, at man fra dansk side sikrer en fortsat ikke-vaccinationsstrategi i

EU. Forslaget skal muliggøre nødvaccination med fortsat mulighed for medlemsstaten til at væl-

ge nødvaccinationsstrategi med enten efterfølgende nedslagning eller levebrug. Hertil bemærker

Fødevarestyrelsen, at EU’s ikke-vaccinationspolitik kun omfatter visse sygdomme som fx mund-

og klovesyge. For andre sygdomme, som for eksempel bluetongue, er vaccination et nødven-

digt, afprøvet og anerkendt led i bekæmpelsen af sygdommen. Forslaget viderefører den gæl-

dende politik på området for brug af vaccination.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der i forslaget lægges op til obligatoriske dyrlæge-

besøg i EU i form af såkaldte dyresundhedsbesøg, men lægger vægt på at reglerne udformes så

fleksibelt, at frivillige nationale modeller kan bygges ovenpå.

Landbrug & Fødevarer finder, at niveauet for obligatorisk smittebeskyttelse er landet på et for-

nuftigt niveau, men at spørgsmålet om håndtering af hobbyhold af dyr udestår. Der bør findes

løsninger, der muliggør håndtering af smitterisikoen fra hobbybesætninger uden at pålægge dis-

se uforholdsvis store byrder.

Landbrug & Fødevarer lægger vægt på, at den nye dyresundhedslov nærmer sig Verdensorgani-

sationen for Dyresundheds (OIE’s) internationale standarder og ser i den forbindelse med til-

fredshed på, at Kommissionen ikke længere benytter begrebet regionalisering. Regionalisering

erstattes i stedet med sygdomsfrie zoner i lighed med Verdensorganisationen for Dyresundheds

(OIE’s) terminologi på området. Erhvervet lægger vægt på, at begrebet ”zone” er helt klart de-

fineret i forslaget, så der ikke opstår tvivl om begrebets anvendelse.

Landbrug & Fødevarer peger desuden på, at kompartmentalisering (i forslaget benævnt ”seg-

ment”) som noget nyt indføres som et generelt begreb. I EU har anvendelse af kompartmentali-

sering hidtil kun været muligt for fjerkræ i forbindelse med fugleinfluenza og Newcastle Disease.

Erhvervet finder ikke, at begrebet kompartmentalisering kan anvendes generelt. Det er således

ikke realistisk, at kontrollere introduktion og smittespredning gennem smittebeskyttende foran-

staltninger for alle sygdomme.

Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at kompartmentalisering implementeres som en va-

riant af regionalisering, hvilket, erhvervet forudser, kan give handelsmæssige problemer.

Hertil bemærker Fødevarestyrelsen, at der er tale om to forskellige begreber. Regionalisering

angår geografiske områder, der defineres i forbindelse med en udbrudssituation, for at få gang i

handel med dyr og animalske produkter, før udbruddet er endeligt bekæmpet, mens visse seg-

menter defineres i perioder, hvor der netop ikke er udbrud, ligesom de ikke har en geografisk

afgrænsning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarestyrelsen oplyser til høringssvaret fra Landbrug & Fødevarer, at man ikke finder, at det

er en konsekvens af forslaget, at begrebet segment skal anvendes generelt for alle sygdomme.

ITD – Brancheorganisation for den danske vejgodstransport lægger vægt på, at de registrerin-

ger, der kræves af transportørerne i henhold til del IV, afsnit I, kapitel 1, Afd. 1 og 3 i forslaget

og som skal stilles offentligheden til rådighed, ikke giver anledning til konkurrenceforvridning.

ITD bemærker endvidere, at der i forslagets artikel 86 gives mulighed for at dispensere for

transportørernes registreringskrav mv. under hensyntagen til blandt andet kategorierne, arterne

og antallet af opdrættede hovdyr, som de transporterer. I lyset af forordningens hensigt om sik-

ring af sundhed og begrænsning af smittespredning forekommer proportionalitetsprincippet at

være en hindring for hensigtsmæssig lovgivning. Således kan en transport med alene to svin,

hvoraf det ene dyr er smittebærer af for eksempel afrikansk svinepest, sprede lige så meget

smitte som en transport af 230 dyr, hvoraf et dyr er smittebærer af afrikansk svinepest. Hertil

bemærker Fødevarestyrelsen, at der med forslagets mulighed for Kommissionen til at fastsætte

nærmere bestemmelser er taget højde for, at dispensationerne kun omfatter transporter, der

udgør en ubetydelig risiko for spredning af sygdom.

Det Dyreetiske Råd kan overordnet set tilslutte sig forslagets målsætning om, at reglerne gøres

mere gennemskuelige for de parter, der skal håndtere dem i praksis, samt at ansvarsfordelingen

gøres mere klar. Med hensyn til ønsket om at begrænse udbredelsen af smitsomme sygdomme

geografisk gør Det Dyretiske Råd opmærksom på, at begrænsninger i transporten af levende

dyr er en væsentlig faktor. Rådet anerkender, at hensynet til blandt andet økonomi og det indre

marked indgår i en politisk afvejning men finder, at disse hensyn bør vægtes anderledes, end

tilfældet er i dag, og som der fortsat lægges op til i forordningen. Rådet mener således, at hen-

syn til både dyresundhed og dyrevelfærd bør gives højere prioritet. Dette vil efter Rådets opfat-

telse for eksempel betyde, at der ikke unødigt transporteres dyr over store afstande, og for

landbrugsdyrenes vedkommende medføre, at dyrene i forbindelse med slagtning transporteres

til et nært beliggende slagteri.

Fødevarestyrelsen påpeger hertil, at dyrevelfærd, herunder længden af dyretransporter, ikke er

omfattet af dyresundhedsloven men reguleres af anden lovgivning.

Dyrenes Beskyttelse finder det positivt, at en lang række retsakter nu samles. Samtidig finder

Dyrenes Beskyttelse det dog bekymrende, at der vil være en række spørgsmål, som overlades

til en senere udarbejdelse i form af delegerede retsakter. Det skal i den forbindelse sikres, at

dette ikke medfører forringelser i forhold til nuværende regler, herunder regler med relevans for

dyrevelfærd.

Dyreværnsrådet har ikke haft mulighed for at forholde sig aktivt til forslaget indenfor den fast-

lagte høringsperiode, hvorfor rådet afstår fra at afgive bemærkninger til forslaget.

Forbrugerrådet henviser til, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har haft mulighed for at

forholde sig til forslaget. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget

eller for at gøre det modsatte.

DyreværnsOrganisationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) mener, at dyrs status i EU-

lovgivningen skal ændres fra ’varer’ til ’levende, sansende væsner’ og henviser til, at Amster-

dam Traktaten slår fast, at dyr ikke er varer. Kommissionens forslag får som utilsigtet virkning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at cementere dyrenes status som ’ting’ til skade for dyrs velfærd. Efter DOSOs mening drukner

begrebet dyrevelfærd i en lovgivningsramme, der har kontrol af ’fødevarekæden’ som mål. Des-

uden er det DOSOs opfattelse, at kød - ikke det levende dyr - er en del af fødekæden. DOSO fo-

reslår derfor, at det levende dyr - indtil dødens indtræden - er beskyttet af dyreværnslovgiv-

ning. Det døde dyr kan betragtes som en del af ’ hele fødevarekæden i bred forstand’. DOSO ser

meget positivt på forslagets hensigt om at ’indføre en skærpelse af håndhævelsesforanstaltnin-

ger i tilfælde af manglende overholdelse af lovgivningen’. Efter DOSOs mening har EU-

foranstaltninger til beskyttelse af især landbrugsdyr trange kår.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forenklingstiltag og forslaget om, at der

udvikles én fælles ramme for lovgivning om dyresundhed i EU. I det videre arbejde med forsla-

get vil regeringen fokusere på, at man ikke går på kompromis med det eksisterende niveau for

dyresundheden og det indre markeds funktion eller begrænser Danmarks egne muligheder for

at bevare og udbygge et højt sundhedsniveau.

Regeringen finder det nyttigt, at forslaget sætter så brede rammer for dyresundhedsområdet, at

det vil være muligt at håndtere nye udfordringer, at det fortsat vil være muligt at reagere hur-

tigt og indføre passende beskyttelses- og bekæmpelsesforanstaltninger, og at der stilles krav

om en grundlæggende viden for personer, der beskæftiger sig erhvervsmæssigt med dyr.

Som positive elementer i forslaget fremhæver regeringen især:



forslaget om at opføre prioriterede sygdomme på en liste og efterfølgende kategorisere dis-

se. Derved bliver det muligt at prioritere anvendelsen af ressourcer, både på EU- og på med-

lemsstatsniveau, på en videnskabelig underbygget baggrund,



muligheden for brug af segmenter udvides til flere dyrearter og sygdomme og



muligheden for at flytte dyr mellem medlemsstater uden brug af certifikater, såfremt det

alene begrænses til dyr, der ikke udgør en risiko for at sprede sygdomme fra sygdomslisten.

På de områder, hvor der delegeres kompetence til Kommissionen, arbejder regeringen for, at

medlemsstaterne har en væsentlig kontrol med Kommissionens udøvelse af kompetencer, samt

at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med retsakter. Det er vig-

tigt, at forslaget i øvrigt følger de principper og retningslinjer, der er fastsat i Kommissionens

meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af TEUF artikel 290.

Regeringen arbejder derudover for, at politisk eller økonomisk væsentlige områder fastlægges

gennem den almindelige lovgivningsprocedure, TEUF artikel 294.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På baggrund af den igangværende, tekniske gennemlæsning i Rådet fremgår det, at alle

medlemsstater grundlæggende har en positiv holdning til forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 11. juni

2013.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder

for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016

KOM (2014) 613

Nyt notat.

Resumé

Forslaget vedrører EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2015 og

2016. I overensstemmelse med den biologiske rådgivning foreslår Kommissionen at øge den

samlede tilladte fangstmængde (TAC) for fire bestande, at reducere den for ni bestande og at

fastholde det aktuelle niveau for fem bestande, sammenlignet med 2014. For fire bestande in-

deholder forslaget endnu ingen tal, da Kommissionen har afventet den videnskabelige rådgiv-

ning.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2014) 613 af 3. oktober 2014 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning af EU-fartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016.

Forslaget er oversendt til Rådet den 6. oktober 2014 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages i Rådet med kvali-

ficeret flertal.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. november 2014

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder TAC og kvoter for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016.

Dybhavsbestande er fiskebestande, der fanges i farvande uden for de vigtigste fiskepladser på

kontinentalsoklen. De fleste af arterne vokser langsomt og lever meget længe, og det gør dem

særligt sårbare over for fiskeriaktiviteter. Fiskeriet har i EU været reguleret siden 2003 for at

genopbygge sådanne nedfiskede, langsomt voksende bestande.

Det gælder for langt de fleste dybhavsbestande, at der ikke foreligger tilstrækkelige data til, at

der kan foretages en fuldstændig videnskabelig vurdering af bestandenes tilstand, både med

hensyn til bestandens størrelse og fiskeridødeligheden.

Kommissionens forslag bygger på videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersø-

gelsesråd (ICES) og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF)

under hensyntagen til principperne for TAC

-fastsættelse, som fremgår af Kommissionens med-

delelse om høring om fiskerimuligheder for 2015 (Kommissionens politikerklæring – KOM (2014)

388), og Kommissionen anfører, at den har anvendt følgende principper i dette forslag:

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Når der foreligger videnskabelig rådgivning om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) bør

TAC’erne fastsættes i overensstemmelse med den videnskabelige rådgivning. Det er tilfældet

for én bestand, skolæst i de vestlige farvande, Vb, VI og VII, hvor bestanden har nået MSY-

mål.

Hvis der foreligger vejledende videnskabelig rådgivning baseret på kvalitative analyser af de

disponible oplysninger (selvom rådgivningen er ufuldstændig eller indeholder ekspertvurde-

ringer), bør den anvendes som grundlag for TAC-beslutninger. Kommissionen har dog i de

tilfælde, hvor denne rådgivning indebærer en TAC-reduktion, foreslået en gradvis reduktion,

så man når målet i 2016, og ikke i 2015, som det tilkendegives i rådgivningen.

I tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning er begrænset, og der ikke kan gives kvantita-

tiv rådgivning om fangsterne, må forsigtighedsprincippet følges.

I mange tilfælde stemmer forvaltningsområder og rådgivningsområder ikke fuldstændig

overens.

Som noget nyt i forhold til tidligere har Kommissionen udvidet TAC´en for skolæst til også at

omfatte nordlig skolæst, da den videnskabelige rådgivning tyder på, at betydelige fangster af

skolæst fejlagtigt kan være indberettet som fangster af andre skolæstarter.

Af nedenstående tabel fremgår Kommissionens forslag for TAC/kvoter for dybhavsbestande for

2015/2016:

TAC

2014

tons

Kommis-

Kommissio-

sionens

nens

forslag 2015 forslag 2016

tons

Arter

ICES zoner

Videnskabelig rådgivning

Dybhavs-

hajer

Dybhavs-

hajer

Dybhavsha-

jer og Deania

histricosa og

Deania pro-

fondorum

Sort sabel-

fisk

V, VI, VII,

VIII, IX

Generelt anses dybhavshajer som sårbare, og det

vurderes, at intet direkte fiskeri bør finde sted.

Generelt anses dybhavshajer som sårbare, og det

vurderes, at intet direkte fiskeri bør finde sted.

Generelt anses dybhavshajer som sårbare, og det

vurderes, at intet direkte fiskeri bør finde sted.

XII

I, II, III, IV

Der rådgives for et større område om anvendelse af

tilgang for data-begrænsede bestande. Det anføres,

at fiskeriet ikke må udvides, medmindre det kan

bevises, at det er bæredygtigt.

Der rådgives om anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande og 2.802 tons fangster.

Kommissionen fratrækker fangster fra Færøerne og

Rusland i sit TAC-forslag.

Der rådgives om anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande og 2.726 tons fangster for et

mindre område, som ikke inkluderer område X.

ICES rådgiver ikke for dette område. STECF er ikke i

stand til at rådgive om fangstniveau for 2015 og

2016. Kommissionen foreslår TAC-reduktioner på –

20 % for hvert af de to år.

Der rådgives om anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande, og at fangster ikke må over-

skride 280 tons.

Sort sabel-

fisk

Sort sabel-

fisk

V, VI, VII,

XII

3.966

3.173

2.538

VIII, IX, X

3.700

3.200

2.768

Sort sabel-

fisk

CECAF

34.1.2.

III, IV, V,

VI, VII, VIII,

IX, X, XII,

XIV

3.490

2.792

2.234

Berycider

296

280

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arter

ICES zoner

TAC

2014

tons

Kommis-

Kommissio-

sionens

nens

forslag 2015 forslag 2016

tons

Videnskabelig rådgivning

Skolæst og

nordlig sko-

læst

Skolæst og

nordlig sko-

læst

I, II, IV

ICES rådgiver for et større område end forvaltnings-

området. Der rådgives om anvendelse af tilgang for

data-begrænsede bestande, og at fiskeriet ikke må

udvides, medmindre det kan bevises, at det er bæ-

redygtigt.

Der anbefales intet direkte fiskeri og begrænsninger

af bifangster.

ICES rådgiver om anvendelse af MSY-tilgang, og at

fangster ikke må overstige 4.595 tons i 2015 og

4.673 tons i 2016, hvilket, ICES vurderer, indebæ-

rer landinger på 3952 tons i 2015 og 4.019 tons i

2016 ved uændret discard. Rådgivningen omfatter –

i modsætning til forvaltningsområdet – også XIIb.

Kommissionen fratrækker fangster fra Færøerne,

Rusland og Norge i sit TAC-forslag. STECF finder, at

som følge af usikkerheden vil en begrænsning af

fangster til mindre end det seneste gennemsnitlige

niveau på 1.862 tons sandsynligvis føre til hurtigere

genopretning af gydebiomassen.

Der rådgives om en reduktion af fangster på 20 %

sammenholdt med de seneste tre års gennemsnit.

Kommissionen anvender den tilgang, at TAC reduce-

res 20 % i hvert af de to år.

ICES anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip om in-

tet direkte fiskeri. Foranstaltninger bør implemente-

res til at reducere bifangster.

III

544

435

348

Skolæst og

nordlig sko-

læst

Vb, VI, VII

4.297

3.794

3.858

Skolæst og

nordlig sko-

læst

VIII, IX, X,

XII, XIV

3.223

2.578

2.062

Orange sav-

bug

Orange sav-

bug

VII

I, II, III, IV,

Orange sav-

V, VIII, IX,

bug

X, XI, XII,

XIV

Spidstandet

VI, VII, VIII

blanksten

Spidstandet

blanksten

Spidstandet

blanksten

178

143

114

ICES anbefaler ud fra et forsigtighedsprincip om in-

tet direkte fiskeri og begrænsning af bifangster.

Der rådgives om anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande og maksimale fangster på

115 tons.

Der rådgives om anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande og maksimale fangster på

400 tons i 2015 og 2016.

ICES rådgiver om anvendelse af tilgang for data-

begrænsede bestande og maksimale landinger på

2.628 tons for det samlede område.

780

300

115

920

610

400

Skælbrosme

I, II, III, IV

Skælbrosme

V, VI, VII

VIII, IX

X, XII

2.028

267

2.239

295

2.239

295

Dansk kvote: 2014: 1 tons, forslag 2015: 1 tons og forslag 2016: 1 ton.

Dansk kvote: 2013: 515 tons, forslag 2015: 412 tons og forslag 2016: 329 tons. Bifangstkvote.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forsla-

get har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Danske fartøjers fiskeri er ikke involveret i direkte dybhavsfiskeri – der er for danske fartøjer

alene tale om fiskeri af dybhavsarter som bifangster.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er indkommet følgende be-

mærkninger:

Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation (DFPO) finder, at fastsættelse af TAC for sko-

læst i Skagerrak bør følge samme forvaltningsmodel, som anvendes for Nordsøen, og at TAC’en

i Skagerrak derfor bør fastsættes uændret for 2015 og 2016 i forhold til indeværende år. Der-

udover må det gælde, at når fiskeri efter skolæst tillades i andre farvande, så må der også i

Skagerrak igen kunne åbnes op for et dansk fiskeri. Fangster af skolæst i norsk farvand bør

kunne indeholdes i den nye Skagerrak-aftale med Norge. Supplerende bemærker foreningen, at

man gerne ser en snarlig afklaring af, hvordan betingelserne for fiskeri efter dybhavsarter, som

indeholdt i forordning nr. 2347/2002 (og som foreslået ændret ved KOM (2012) 371) skal fun-

gere sammen med reglerne om landingsforpligtelsen.

Greenpeace finder generelt, at de målrettede fiskerier efter dybhavsarter bør udfases, og at

dybhavsarter og dybhavshabitater bør beskyttes. Greenpeace mener ikke, at dybhavsfiskeriet i

sin nuværende form er bæredygtigt. Det bemærkes, at forslaget bygger på en enkeltartstilgang,

selvom dybhavsfiskerierne påvirker et væld af arter, at mange dybhavsarter har ukendt status,

og at der derfor rådgives ud fra principper for data-begrænsede bestande eller fra forsigtigheds-

princippet.

Greenpeace bemærker, at en stor del af fangsterne stadig foregår med bundtrawl, og at

bundtrawling stadig er en af de største trusler imod økosystemerne i dybhavet. Samti-

dig henviser Greenpeace til, at studier viser, at uden subsidier vil størstedelen af dyb-

havsfiskeriet ikke være rentabelt, og at fiskeriet efter dybhavsarter udgør en meget lille

del af det samlede fiskeri i EU.

Greenpeace finder, at EU’s forordning for dybhavsfiskeri (forordning nr. 2347/2002) er for-

ældet, og at den ikke sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af sårbare arter og økosystemer.

Greenpeace anfører, at Kommissionens forslag til en ny forordning har været blokeret

af flere medlemsstater i to år.

Greenpeace finder derudover, at Danmark bør arbejde for at:



Kvoteregulering alene ikke er nok til at sikre et bæredygtigt fiskeri, og at Danmark

bør arbejde for at vedtage Kommissionens forslag om dybhavsfiskeri (KOM (2012)

371).



Alle kvoter som minimum bør følge den videnskabelige rådgivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Rådgivning og kvotefastsættelse kommer til at omhandle alle arter, der fanges på

dybhavet, og altså dermed flere arter end der på nuværende tidspunkt er medtaget i

Kommissionens forslag til kvoter for de kommende to år.

Endelig henviser Greenpeace til den biologiske rådgivning for skolæst i forvaltningsom-

råde III, hvori der rådgives om, at fiskeriet bør begrænses.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for forslaget, idet man lægger vægt på effektiv beskyttelse

af sårbare dybhavsbestande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at nogle medlemsstater vil være skeptiske over for størrelsen af visse TAC-

reduktioner, mens andre medlemsstater vil lægge vægt på en effektiv beskyttelse af sårbare

dybhavsbestande.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til forslaget til almindeligt budget for 2015 i

forhold til det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra EU

KOM (2014) 637

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen præsenterede den 15. oktober 2014 sit ændringsbrev til budgetforslaget for

2015. i forhold til landbrugsbudgettet er den væsentligste ændring, at krisereserven til landbrug

på 433 mio. € aktiveres. I forbindelse med Ruslands importforbud iværksatte Kommissionen i

august og september 2014 markedstiltag i landbrugssektoren for alt 344 mio. €. Kommissionen

oplyste i den forbindelse, at disse markedstiltag ville blive finansieret af det almindelige land-

brugsbudget, men dette er nu ændret, således at de finansieres af krisereserven for landbrug.

Baggrund

Kommissionen fremlagde den 15. oktober 2015 sit ændringsbrev til budgetforslaget for 2015.

Det fremgår af ændringsbrevet, at de tiltag, der er iværksat for at afbøde konsekvenserne af de

russiske importforbud, skal finansieres af krisereserven for landbrug.

Sagen er på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 10.-11. november 2014 med henblik på ud-

veksling af synspunkter.

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-

niveau. Forslaget vurderes derfor at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Kommissionen har fremlagt sit ændringsbrev til budgetforslaget for 2015 den 15. oktober 2014.

Ændringsbrevet indebærer, at krisereserven til landbrug bliver taget i brug for at finansiere de mar-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kedstiltag i landbrugssektoren, der er iværksat som følge af det russiske importforbud. Da Kommis-

sionen præsenterede de forskellige markedsforslag i august og september 2014 blev det oplyst,

at de samlede udgifter på ca. 344 mio. € ville blive afholdt på det almindelige landbrugsbudget

for 2015. Krisereserven udgør i 2015 ca. 433 mio. €.

Tidligere i 2015 havde Kommissionen endvidere givet udtryk for, at der ville blive afsat yderlige-

re 30 mio. € til salgsfremmeordningen på landbrugsbudgettet. Der afsættes med ændringsbre-

vet yderligere 3 mio. € til salgsfremme i 2015. Kommissionen har oplyst, at de resterende 27

mio. € vil blive afsat til salgsfremme i 2016.

Den samlede margin til budgetloftet for landbrugspolitikkens søjle I (direkte støtte og markeds-

udgifter) øges med ændringsbrevet fra 286 mio. € til 734 mio. €. Dette sker som følge af, at

midler omprioriteres fra landbrugsbudgettet til andre dele af budgettet, blandt andet struktur-

fondsprogrammer og EU's eksterne politikker. Dette opvejes af, at landbrugsbudgettet tilføres

egne indtægter (tilbagebetalt superafgift på mælk og underkendelser for ca. 465 mio. €).

De iværksatte markedstiltag på grund af det russiske importforbud omfatter tilskudsordninger til

tilbagetrækning af frugt og grøntsager for alt ca. 324 mio. € samt tilskud til privatoplagring af

mejeriprodukter for i alt ca. 20 mio. €. Det skal nævnes, at én af frugt og grøntsagsordningerne

er suspenderet på grund af uforholdsmæssig stor søgning til et samlet beløb, der overskred

støtteforanstaltningens budgetramme. Størstedelen af ansøgningerne - svarende til 87 % af

budgettet – kom fra én medlemsstat. Noget lignende skete på mejeriområdet, hvor Kommissio-

nen stoppede en ordning for støtte til privat oplagring af ost på grund af for stor søgning fra én

medlemsstat af støtte til oste, der ikke traditionelt eksporteres til det russiske marked. Endelig

har Kommissionen forlænget perioden, hvor der kan opkøbes til intervention af smør og skum-

metmælkspulver til udgangen af 2014. Denne periode løber normalt fra 1. marts til 30. septem-

ber, men den er nu forlænget til udgangen af 2014.

Generelt er Rusland en vigtig aftager af landbrugsvarer fra EU. Rusland er det næststørste mar-

ked for EU’s landbrugseksport og aftog landbrugsprodukter og fødevarer fra EU for en samlet

værdi af ca. 11,8 mia. € (ca. 10 % af den samlede EU eksport af disse varer). De produkter, der

er omfattet af importforbuddet, udgør 43 % af landbrugseksporten til Rusland eller en værdi på

ca. 5 milliarder €. Forbuddet omfatter danske varer til en værdi af ca. 3 mia. kr. ud af en samlet

dansk fødevareeksport til Rusland på ca. 4,3 mia. kr. i 2013, hvoraf svinekød udgjorde ca. 2,1

mia. kr. i 2013.

I en række sektorer – men ikke alle - har der været en negativ prisudvikling. Rusland er traditi-

onelt en vigtig aftager af svinekød fra EU, og ca. 33 % af EU samlede eksport af svinekød gik i

2013 til Rusland. Allerede før det russiske importforbud trådte i kraft i august 2014, var der et

russisk importstop af svinekød fra hele EU. Dette har været i kraft siden februar 2014 på grund

af fund af vildsvin og tamsvin med Afrikansk Svinepest i Polen, Litauen og Letland. Konsekven-

serne heraf er hidtil afbødet grundet lidt faldende udbud, god efterspørgsel på hjemmemarkedet

og god eksport til Fjernøsten, men der ses nu betydelige prisfald. I Danmark er svinenoteringen

i løbet af september og oktober 2014 blevet nedsat fra 10,40 kr./kg. i uge 37 til 9,40 kr./kg. i

uge 44.

Rusland importerer mejeriprodukter fra EU svarende til 1,4 % af EU’s samlede mælkeproduktion

(gennemsnit i perioden 2011-2013). Det udgør 13 % af EU’s samlede eksport af mejeriproduk-

ter. Rusland har en stor import af især smør og ost. Mælkeprisen i EU er faldende, idet priserne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på forarbejdede produkter som smør og mælkepulver og i mindre omfang for ost er faldet. Det

er uklart, hvorvidt prisfaldet alene kan tilskrives det russiske importstop, da der er et øget ud-

bud af mejerivarer som følge af høj mælkeproduktion i EU og på verdensplan. Der er ikke indbe-

rettet større fald i afregningspriserne til producenterne i EU, men det hænger sammen med, at

disse priser indberettes med to måneders forsinkelse. Arla nedsatte for nyligt over to omgange

mælkenoteringen i Danmark fra 3,41 kr./kg i april til nu 2,82 kr./kg som følge af et stort mæl-

keudbud og opbremsning i afsætning til Kina.

Rusland er en vigtig importør af frugt og grønt fra EU. For æbler og pærer gælder eksempelvis,

at henholdsvis 7 % og 8 % af EU’s samlede produktion eksporteres til Rusland. Æbler er samlet

set det største frugt- og grøntprodukt med en eksport fra EU på ca. 787.410 tons i 2013. Dan-

mark har i praksis ikke eksport af frugt og grønt til Rusland, men den danske

gartnerisektor vil blive påvirket negativt, hvis produktionen fra andre medlemsstater, der nor-

malt afsættes til det russiske marked, afsættes på EU’s indre marked med stort udbud og fal-

dende priser til følge. Kommissionen har medio oktober 2014 oplyst, at priserne på en række

frugt- og grøntprodukter er stabile eller stigende – især for tomater, ferskner og nektariner.

Tilgængelige markedstiltag

Under den fælles landbrugspolitik er der i Den Fælles Markedsordning mulighed for at indføre en

række markedstiltag med henblik på at imødekomme markedspåvirkningen af det russiske im-

portforbud.

Der er tale om følgende tiltag:



Offentlig intervention: Medlemsstaternes interventionsorganer opkøber på EU’s vegne land-

brugsvarer og lægger på lager. Formålet er at begrænse udbuddet med henblik på at stabili-

sere priserne. Der kan under nærmere regler opkøbes smør, skummetmælkspulver og okse-

kød mv.



Støtte til privat oplagring: Erhvervsdrivende kan få støtte til midlertidigt at lægge landbrugs-

varer på lager i en bestemt periode. Det omfatter hvidt sukker, olivenolie, spindhør, okse-

kød, smør, ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse, skummetmælkspulver, svinekød og få-

re- og gedekød.



Støtte til frugt og grøntsektoren: Under den eksisterende landbrugspolitik ydes EU-støtte via

producentorganisationer. Producentorganisationerne kan lave driftsprogrammer, som skal

være mindst treårige og højst femårige. I disse programmer kan der indgå tiltag med hen-

blik på kriseforebyggelse og styring. I krisestyring kan der bl.a. indgå tilbagekøb fra marke-

det og grøn høst (nedpløjning af afgrøder uden høst). Udgifterne under driftsprogrammerne

finansieres af EU op til 50 %. Der anvendes ikke p.t. krisestyring i de danske producentor-

ganisationers driftsprogrammer.



Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser: Kommissionen har mulighed for ved delegerede

retsakter at indføre foranstaltninger herunder eksportrestitutioner for at kunne imødegå

markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller prisfald. Bestemmelsen kan

anvendes ved truende markedsforstyrrelser. I tilfælde af særlig hastende karakter kan

Kommissionen øjeblikkeligt indføre en hvilken som helst form for støtte til markedet.



Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer: Denne bestemmelse kan benyttes til ha-

stende foranstaltninger, hvis ovenstående foranstaltning mod markedsforstyrrelser ikke kan

anvendes. Det skal i givet fald ske ved gennemførelsesretsakter, der skal forelægges til af-

stemning i en komité.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet har udtalt sig om Rådets holdning til Kommissionens oprindelige budgetfor-

slag for 2015. Her lagde Europa-Parlamentet op til en forøgelse af det oprindelige forslag til

landbrugsbudgettet med 30 mio. € til brug for salgsfremme.

Konsekvenser

Ifølge Kommissionens ændringsbrev til budgetforslaget for 2015 finansieres de forskellige mar-

kedstiltag af krisereserven, hvorfor der ikke vil være direkte statsfinansielle konsekvenser. Det

skal i øvrigt nævnes, at der i Danmark hidtil ikke er blevet gjort brug af de forskellige ordninger.

Indførelse af markedsinstrumenter må forventes at kunne forebygge større prisfald på udsatte

landbrugsprodukter og vil således være til gavn for primærlandmænd og forarbejdningsvirk-

somheder.

Krisereserven genereres i 2015 ved at alle udbetalinger af direkte støtte til de enkelte land-

mænd udover 2.000 € reduceres med ca. 1,3 %. Ifald krisereserven ikke bruges vil den blive

tilbagebetalt i forbindelse med udbetalingen af den direkte støtte for 2016. Det danske bidrag til

krisereserven for 2015 skønnes at udgøre 90 mio. kr.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er kommet følgende bemærk-

ninger:

Landbrug & Fødevarer gør indledningsvis opmærksom på, at den russiske veterinærtjeneste

med virkning fra mandag den 27. oktober 2014 har indført – uafhængigt af det russiske dekret

af 6. august 2014 – et midlertidigt forbud imod import af spiselige biprodukter og oksefedt fra

Danmark, Tyskland, Italien, Østrig og Polen, hvilket blev begrundet med angiveligt fund af ska-

delige substanser i 17 stikprøver.

Dernæst skal det understreges, at Landbrug & Fødevarers tidligere fremførte ønske om at der

indføres støtte til privat oplagring af svinekød er blevet aktualiseret af et betydeligt prisfald på

svinekød. Således vurderer Landbrug & Fødevarer, at tabet for hele 2014 for sektoren nu bliver

på fire mia. kr. sammenlignet med den tidligere forventede indtjening. Dette tab skyldes det

russiske importstop.

På den baggrund skrev Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild, forud for sidste uges

møde i Det Europæiske Råd til statsminister Helle Thorning-Schmidt. I brevet understreger

Landbrug & Fødevarer, at det er vigtigt, at EUs støtteordninger er relevante, målrettede og tids-

begrænsede, men at det desværre har vist sig, at en betydelig del af Europa-Kommissionens

hidtidige kriseordninger ikke har kunnet levet op til disse krav. Således har Kommissionen efter-

følgende måttet suspendere to af de ordninger, de selv havde gennemført, idet de i vid ud-

strækning blev udnyttet af andre end dem, de var tiltænkt.

Resultatet af dette viser sig ifølge Landbrug & Fødevarer nu i Kommissionens forslag til æn-

dringsbudgettet for 2015. Udgifterne til de gennemførte støtteordninger har allerede nu stort set

lagt beslag på de budgetmæssige reserver, der oprindeligt var til stede i 2015-budgettet. Det

gælder blandt andet hovedparten af den såkaldte krisereserve, der finansieres af landmændene

selv.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvensen af Kommissionens hidtidige utilfredsstillende håndtering af krisen er ifølge Land-

brug & Fødevarer, at der for 2015 ikke vil være tilstrækkeligt med midler til at imødegå de ne-

gative konsekvenser for de landmænd og virksomheder, der måtte vise sig at blive berørt af kri-

sen, såfremt den fortsætter.

Det vil ifølge Landbrug & Fødevarer blandt andet ramme de baltiske lande, der om nogen har

måttet mærke konsekvenserne af det russiske importforbud. Men det gælder også den danske

eksport af mejeriprodukter og svinekød, hvor sidstnævnte som beskrevet ovenfor endnu ikke er

blevet omfattet af en ordning med støtte til privat oplagring.

Landbrug & Fødevarer anmoder på den baggrund regeringen om at arbejde for, at der på trods

af Kommissionens hidtidige håndtering af krisen er tilstrækkeligt med midler på EUs 2015-

budget til at iværksætte de nødvendige relevante, målrettede og tidsbegrænsede støtteordnin-

ger. Landbrug & Fødevarer finder det urimeligt, at landmændene og virksomhederne skal bære

de store negative økonomiske konsekvenser af en konflikt, som de uforskyldt er blevet gidsler i.

Landbrug & Fødevarer har tidligere anført, at markedssituationen for danske mejeriprodukter,

frugt og grønt, svine-, fjerkræ- og oksekød samt fisk er påvirket af handelsembargoen fra Rus-

land. Det vigtigste for danske fødevarevirksomheder inden for mejeri- og kødsektorerne i nuvæ-

rende markedssituation er at finde alternative markedsadgange for deres overskudsprodukter

på markeder uden for EU. Generelt er det ressourcekrævende at skabe markedsadgang til

vækstmarkeder blandt andet i Asien og Sydamerika, og derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer

til, at der fra dansk side hele vejen rundt – også i samarbejdet mellem det private og det offent-

lige – fokuseres på at styrke indsatsen med henblik på at sikre certifikater og godkendelser til

nye markeder samt at sikre fortsat hurtig sagsbehandling af sager på de eksisterende markeder

udenfor EU, herunder ikke mindst Kina.

I forhold til kriseforanstaltninger på det indre marked mener Landbrug & Fødevarer, at de an-

vendte foranstaltninger skal være relevante, målrettede og tidsbegrænsede. Midlerne skal allo-

keres derhen, hvor behovet er størst, for at imødegå indirekte priseffekter på danske varer.

Ruslands beslutning om at lukke for EU’s eksport af svinekød har haft voldsom negativ betyd-

ning for EU’s svinepriser. Landbrug & Fødevarer vurderer, at noteringen på svinekød i Danmark

ville have været mindst 2 kr./kg højere, såfremt det russiske marked havde været åbent, hvil-

ket svarer til et estimeret indtjeningstab på 4. mia. kr. for svineproducenterne i Danmark. Den

aktuelle svinenotering i Danmark er i uge 40 9,80 kr./kg. Grunden, til at priserne ikke er faldet

efter februar 2014, er svinesygdommen PEDV i USA, let faldende produktion i EU, et vejrmæs-

sigt varmt forår i EU samt en gunstig valutakursudvikling.

Alle vigtige eksportmarkeder er nu er under voldsomt nedadgående prisfald, da store udbyder-

lande som USA og Canada også er udelukkede fra det russiske marked, samt at andre kødtyper

også er ramt, hvilket betyder et større udbud i EU. Således har vi på det seneste set markante

prisfald i EU på et tidspunkt af året, hvor vi normalt har rimeligt stabile priser.

EU eksporterede i 2013 750.000 tons svinekød til Rusland. Danmarks eksport var 131.000 tons

svinekød til en værdi af 2,1 mia. kr. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der på baggrund af de

seneste prisfald er behov for at aktivere markedsstøtte i form af støtte til privat oplagring, som

også omfatter varerne spæk/fedt og spiselige biprodukter (varer som typisk går til Rusland)

med mulighed for at kunne bryde kontrakten efter én måned til eksport udenfor EU. Udover de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seneste prisfald ses normalt sæsonmæssige prisfald i november og december. Støtte til privat

oplagring vil stabilisere markedet i den nuværende situation.

Verdensmarkedet har over de seneste måneder været i fald grundet svingninger i den kinesiske

efterspørgsel og en kraftig stigning i det globale udbud, anført af stigende mælkeproduktion i

EU. Den russiske embargo forstærker således en markedsnedgang på verdensmarkedet for me-

jeriprodukter. Som konsekvens heraf begynder prisniveauet for mejeriprodukter at nærme sig

interventionsniveauet, mens mælkeprisen har været stærkt faldende.

Der er fortsat behov for, at Kommissionen sætter alle sejl ind på at lette adgangen til alternative

markeder for dermed at sikre afsætning af de mejeriprodukter, der ikke kan komme ind på det

russiske marked. Her kan både Kommissionen og de danske myndigheder gøre en indsats.

Erhvervet har været tilfreds med, at Kommissionen har ageret handlekraftigt i forhold til mar-

kedsforvaltningen og ønsker, at Kommissionen fastholder sin handlekraftige og fleksible tilgang

fremadrettet.

Kommissionen har blandt andet senest indført støtte til privat oplagring for smør, skummet-

mælkspulver og ekstraordinært for ost. Ordningerne kan på europæisk niveau bidrage til at lette

det nuværende markedspres. Forvaltningsmæssigt er det dog yderst uheldigt, at den ekstraor-

dinære ordning for privat oplagring af ost allerede er suspenderet på grund af for mange ansøg-

ninger fra én medlemsstat, der ikke traditionelt eksporterer til Rusland.

Erhvervet har også støttet, at interventionsperioden for smør og skummetmælkspulver er udvi-

det til den 31. december 2014. Der er dog fortsat behov for, at Kommissionen i lyset af den nu-

værende markedssituation har en fleksibel tilgang til anvendelsen af interventionsordningen for

dermed at lægge en effektiv bund i markedet. Det bør i den sammenhæng nævnes, at referen-

ceprisen for interventionsordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været på

mejerimarkedet de senere år.

Danmark producerer i øjeblikket over mælkekvoten og styrer sandsynligvis igen mod en betyde-

lig superafgift i det sidste kvoteår 2014/2015. Det må på grund af den nuværende markedssitu-

ation antages at være meget svært at skabe opbakning til en teknisk lempelse for at minimere

konsekvenserne af en eventuel dansk superafgift. Ikke desto mindre bør muligheder for en lem-

pelse afsøges.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det kritisabelt, at Kommissionen har givet utilstrækkelige oplysninger om fi-

nansieringen af de iværksatte markedstiltag. Regeringen finder generelt, at det russiske import-

forbud indebærer udfordringer for fødevaresektoren på grund af den store russiske import af fø-

devarer fra EU. Såfremt der konstateres prisfald og andre former for markedsforstyrrelser, vil

regeringen ikke modsætte sig indførelse af yderligere markedstiltag, men finder det principielt

uhensigtsmæssigt at disponere midler fra et budget, der endnu ikke er vedtaget. I betragtning

af det meget begrænsede budget, vil regeringen lægge vægt på, at yderligere markedstiltag er

omkostningseffektive, markedsmæssigt velbegrundede og balancerede på tværs af de påvirkede

sektorer og holder sig inden for de afsatte budgetrammer. Dog støtter Danmark ikke brug af ek-

sportrestitutioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På længere sigt mener regeringen, at der skal gøres en ekstra indsats for, at den eksport, der

normalt går til Rusland, kan afsættes på andre markeder uden for EU gennem udmøntning af

eksisterende frihandelsaftaler mellem EU og tredjelande.

Regeringen har den 20. oktober 2014 stemt imod Kommissionens seneste delegerede retsakt

om tiltag i frugt- og grøntsektoren. Da udkastet blev præsenteret på ekspertniveau den 16. sep-

tember 2014 oplyste Kommissionen, at krisereserven ikke ville blive brugt, og at finansieringen

ville ske gennem det almindelige landbrugsbudget for 2015. I medfør af Kommissionens æn-

dringsbrev til budgetforslaget for 2015 markedstiltagene finansieres nu af krisereserven, hvorfor

regeringen modsatte sig den delegerede retsakt, der dog blev vedtaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

I lyset af Kommissionens ændringsbrev til budgetforslaget for 2015 kan der forventes kritik af

Kommissionens utilstrækkelige oplysninger om finansieringen af de iværksatte markedstiltag. En

lang række medlemsstater er bekymrede for konsekvenserne af Ruslands importstop og har op-

fordret til indførelse af en lang række markedsinstrumenter. Herunder har Finland, Estland, Let-

land og Litauen, hvor eksporten af mejeriprodukter i særlig høj grad er orienteret imod det rus-

siske marked, arbejdet for en direkte målrettet støtte til mælkeproducenter i disse medlemssta-

ter.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Det russiske importforbud har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2014

forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014, jf. samlenotat oversendt

den 2. oktober 2014.

Det russiske importforbud har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. august 2014

forud for ekstraordinært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 5. september 2014, jf. samlenotat

oversendt den 21. august 2014.

Der blev endvidere eftersendt høringssvar fra § 2-udvalget (landbrug) til Folketingets Europaud-

valg den 25. august 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der

er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-

on og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-

sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-

len mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartner-

skabsaftalen mellem de to parter

KOM (2014) 682, KOM (2014) 683 og KOM (2014) 684

Nyt notat.

Resumé

EU og Madagaskar har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen

mellem EU og Madagaskar. Teksten til den nye protokol, som fastsætter fiskerimulighederne og

den finansielle modydelse, blev paraferet den 19. juni 2014 og vedrører en periode på fire år fra

datoen for undertegnelsen.

Den samlede finansielle modydelse af den nye protokol er fastsat til i

alt 6.107.500 € (ca. 45,5 mio. kr.) over den samlede periode på fire år. Den årlige finansielle

modydelse

fra EU til Madagaskar er fastsat til i alt 1.566.250

€ (ca.

11,7 mio. kr.) for de to før-

ste år og 1.487.500

€

(ca. 11,1 mio. kr.) de to følgende år. Heraf er 700.000 € (ca. 5,2 mio.

kr.) årligt øremærket til udviklingen af sektorpolitikken for fiskeri i Madagaskar.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Eu-

ropæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union

og Republikken Madagaskar om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydel-

se, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets afgørel-

se om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskeri-

muligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Madagaskar

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-

ripartnerskabsaftalen mellem de to parter.

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 i sammenhæng med hen-

holdsvis TEUF artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, litra a) og artikel 218 stk. 7, for så vidt an-

går protokollen samt TEUF artikel 43, stk. 3 for så vidt angår fordelingen af fiskerimuligheder in-

ternt i EU, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om

endelig indgåelse af protokollen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-

Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Madagaskar har forhandlet om en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen. Teksten

til den nye fiskeriprotokol blev paraferet den 19. juni 2014. Aftaleprotokollen er en del af EU’s

netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen om-

fatter en periode på fire år fra undertegnelsen. Den nugældende protokol til fiskeripartnerskabs-

aftalen udløber 31. december 2014.

Hovedformålet med fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol er at styrke samarbej-

det mellem EU og Madagaskar med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Madagaskars fi-

skerizone i begge parters interesse.

Protokollen har til hensigt at skabe adgang til fiskeri for EU’s tunfiskerfartøjer i Madagaskars

farvande inden for det disponible overskud. Den giver adgang til fiskeri efter tun og andre

stærkt vandrende arter, idet en række specifikke hajarter imidlertid er undtaget fra aftalen.

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Madagaskars farvande skal der efter protokol-

lens ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Madagaskars nationa-

le fiskeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af

ansvarligt og bæredygtigt fiskeri, herunder støtte til ikke-industrielt fiskeri, overvågning, kontrol

og bekæmpelse af ulovligt, u-rapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri).

Endvidere forpligter parterne sig til videnskabeligt samarbejde om ansvarligt fiskeri.

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og an-

dre stærkt vandrende arter til 40 notfartøjer (samme antal som i den nugældende protokol), 32

langlinefartøjer med flydeline med en tonnage på over 100 bruttotonnage (mod 34 i den hidtidi-

ge protokol) og 22 langlinefartøjer med flydeline med en tonnage på under eller lig med 100

bruttotonnage (samme antal som i den nugældende protokol). Fartøjerne kommer hovedsage-

ligt fra Spanien og Frankrig, men også Portugal, Italien og Storbritannien har fiskerimuligheder i

forhold til protokollens ramme.

Den samlede finansielle modydelse af den nye protokol er fastsat til i alt 6.107.500 € (ca. 45,5

mio. kr.) over den samlede periode på fire år og bygger på:

a) et årligt beløb for adgang til Madagaskars eksklusive økonomiske zone på 866.250 € (ca.

6,5 mio. kr.) årligt i det 1. og 2. år og 787.500 € (ca. 5,9 mio. kr.) årligt i de to følgende

år svarende til en referencemængde på 15.750 tons pr. år (mod 975.000 € (ca. 7,3 mio.

kr.) svarende til en referencemængde på 15.000 tons fangst pr. år i den hidtidige proto-

kol) og

b) et specifikt beløb på 700.000 € (ca. 5,2 mio. kr.) pr. år (mod 550.000 € (ca. 4,1 mio.

kr.) pr. år i den eksisterende protokol) til støtte for gennemførelsen af Madagaskars fi-

skeripolitik.

Parterne forpligter sig til at fremme ansvarligt fiskeri i Madagaskars fiskerizone og til at respek-

tere henstillinger og afgørelser vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean

(IOTC), som både Madagaskar og EU er medlemmer af.

Fiskeriprotokollen med Madagaskar er indgået inden for de generelle rammer for EU’s fiskeri-

partnerskabsaftaler med tredjelande, herunder den nye grundforordning (1380/2013). Således

indeholder protokollen blandt andet bestemmelser om, at protokollen kan suspenderes i tilfælde

af brud på menneskerettigheder og demokratiske principper. Den finansielle modydelse kan li-

geledes suspenderes, blandt andet såfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke

stemmer overens med budgetprogrammeringen. Dertil kommer, at det i aftalen sikres, at EU-

fartøjer udelukkende kan fiske i Madagaskars farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af

Madagaskars relevante myndighed, og at anden form for fiskeriaktivitet uden for denne ramme

er forbudt (eksklusivitetsklausul).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det fremgår, at den blandede komité, som er nedsat med repræsentanter for henholdsvis EU og

Madagaskar blandt andet kontrollerer gennemførelsen af aftalen, herunder definitionen og eva-

lueringen af sektorstøtteprogrammet. Den blandede komité kan revidere fiskerimulighederne og

den tilhørende finansielle modydelse, modaliteter for sektorstøtten og betingelser for udøvelsen

af EU-fiskerfartøjers fiskeri.

EU-fiskerfartøjernes adgang til fiskeri kan alene finde sted uden for 20 sømil fra basislinjerne.

Den nye protokol indeholder i øvrigt foranstaltninger, som skal sikre bedre overvågning af EU-

flådens aktiviteter i Madagaskars farvande gennem styrket afrapportering af fangster og fiskeri-

indsats. Endvidere begrænser protokollen fangster af de tilladte hajarter, som fanges som bi-

fangster til maksimalt 250 tons om året.

Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om interne procedurer i EU ved forhandlinger om

ændringer i fiskeriprotokollen via den blandede komité.

Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Kommissionen har fremlagt en evalueringsrapport, udarbejdet af eksterne konsulenter, den 11.

marts 2014. Det fremgår af rapporten at Kommissionen for Tunfisk i det Indiske Ocean (IOTC)

forvalter fiskeri efter tun og tunlignende arter samt associerede arter. Ifølge rapportens oplys-

ninger er de største bestande af tun (gulfinnet tun, storøjet tun og bugstribet bonit) og sværd-

fisk ikke overudnyttede. For hvid tun ligger bestanden inden for sikre biologiske grænser og

over målsætningen for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), dog ligger fiskeridødeligheden

endnu ikke på målsætningen om MSY for fiskeridødelighed (Fmsy). Størrelsen af bestanden af

hajer (makrelhaj og blåhaj), som fanges sammen med sværdfisk i forbindelse med langlinefiske-

ri er usikker.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokoller kan

først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Det forventede forslag forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser ud over indvirkningen på EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på

EU’s budget på 6.107.500 € (ca. 45,5 mio. kr.) over den samlede periode på fire år € (ca. 15,65

mio. kr.) over fire år i finansiel modydelse. Den finansielle modydelse kan op- eller nedjusteres

som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for aftalens ramme.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i gennem-

snit over de fire år på ca. 228.000 kr. pr. år ved en gennemsnitlig årlig budgetudgift for EU på

1.526.875 € (ca. 11,4 mio. kr.).

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærknin-

ger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,

styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,

krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,

størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i afta-

lerne og

størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et

overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-

ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke

indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye bæredygtige fiskeripartnerskabsaftale med til-

hørende fiskeriprotokol opfylder de generelle principper om fiskeripartnerskabsaftaler, der frem-

går af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne dimension af 19.-20. marts 2012 og er

i overensstemmelse med de generelle principper om bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler i

forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordningen).

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at fiskeri i området er omfattet af forvaltningsforanstalt-

ninger, som vedtages inden for rammerne af IOTC.

Da langlinefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel hajer) lægger re-

geringen vægt på, at der er en mindre reduktion i antallet af langlinefartøjer, samt at der er

fastsat en mængdemæssig begrænsning for den årlige fangst af de tilladte associerede hajarter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og om

midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der

er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Uni-

on og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finan-

sielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i henhold til protokol-

len mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabs-

aftalen mellem de to parter

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

EU og Kap Verde har forhandlet om indgåelse af en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen

mellem EU og Kap Verde. Teksten til den nye protokol, som fastlægger fiskerimulighederne og

den finansielle modydelse, blev paraferet den 28. august 2014 og omfatter en periode på fire år

fra undertegnelsen. Den samlede finansielle modydelse fra EU til Kap Verde er fastsat til i alt 2,1

mio. € (ca. 15,65 mio. kr.). Den årlige finansielle modydelse fra EU til Kap Verde er fastsat til i

alt 550.000 € (ca. 4,01 mio. kr.) for de to første år og 500.000 € (ca. 3,73 mio. kr.) for de føl-

gende to år. Heraf afsættes årligt halvdelen, 275.000 € (ca. 2,05 mio. kr.) de første to år og

250.000 € (ca. 1,86 mio. kr.) de to følgende år til at støtte udvikling af fiskerisektorpolitikken i

Kap Verde.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsende forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den Eu-

ropæiske Unions vegne og om midlertidig anvendelse af protokollen mellem Den Europæiske

Union og Republikken Kap Verde om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter, forslag til Rådets

afgørelse om indgåelse af protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-

ripartnerskabsaftalen mellem de to parter og forslag til Rådets forordning om fordeling af fiske-

rimuligheder i henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken Kap Verde

om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet i fiske-

ripartnerskabsaftalen mellem de to parter.

Forslagene forventes fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 i sammenhæng med hen-

holdsvis TEUF artikel 218, stk. 5, artikel 218, stk. 6, litra a) og artikel 218 stk. 7, for så vidt an-

går protokollen samt TEUF artikel 43, stk. 3 for så vidt angår fordelingen af fiskerimuligheder in-

ternt i EU, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. Forslaget til Rådets afgørelse om

endelig indgåelse af protokollen kan dog først vedtages efter godkendelse af Europa-

Parlamentet.

Forslagene forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Forslagene er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

EU og Kap Verde har forhandlet om en ny fiskeriprotokol til fiskeripartnerskabsaftalen. Teksten

til den nye fiskeriprotokol blev paraferet den 28. august 2014. Aftaleprotokollen er en del af

EU’s netværk af fiskeripartnerskabsaftaler om tun og andre stærkt vandrende arter. Protokollen

omfatter en periode på fire år fra undertegnelsen.

Hovedformålet med fiskeripartnerskabsaftalen og den tilhørende protokol er at styrke samarbej-

det mellem EU og Kap Verde med henblik på at skabe en partnerskabsramme for udvikling af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politik for bæredygtigt fiskeri og ansvarlig udnyttelse af fiskeriressourcerne i Kap Verdes fiskeri-

zone i begge parters interesse. Partnerne forpligter sig inden for aftalen til videnskabeligt sam-

arbejde om ansvarligt fiskeri og ulovligt, uregistreret og urapporteret fiskeri (IUU-fiskeri).

Protokollen giver adgang for EU-fiskerfartøjer til fiskeri efter tun og andre stærkt vandrende ar-

ter i Kap Verdes farvande.

Til fremme af ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i Kap Verdes farvande skal der efter protokollens

ikrafttræden aftales et flerårigt sektorprogram under hensyntagen til Kap Verdes nationale fi-

skeripolitik og andre politikker, der hænger sammen med eller har indvirkning på fremme af an-

svarligt og bæredygtigt fiskeri.

Med hensyn til fiskerimuligheder giver fiskeriprotokollen EU tilladelse til fiskeri efter tun og an-

dre stærkt vandrende arter til 28 notfartøjer (svarende til den tidligere protokol), 13 stang- og

linefartøjer (mod 11 i den tidligere protokol) og 30 langlinefartøjer (mod 35 i den tidligere pro-

tokol). Fartøjer fra Spanien, Frankrig og Portugal har fiskeriinteresser inden for protokollens mu-

ligheder.

Den nye protokols samlede finansielle modydelse er fastsat til i alt 2,1 mio. € (ca. 15,65 mio.

kr.) over fire år og bygger på:

c) et årligt beløb for adgang til Kap Verdes eksklusive økonomiske zone på 275.000 € (ca.

2,05 mio. kr.) for de første to år efter protokollens anvendelse og 250.000 € (ca. 1,86

mio. kr.) for de sidste to år af protokollens anvendelse for en referencemængde på 5.000

tons fangst pr. år (mod 335.000 € (ca. 2,5 mio. kr.) i den hidtidige protokol),

d) et specifikt beløb på 275.000 € (ca. 2,05 mio. kr.) årligt de første to år efter protokollens

anvendelse og 250.000 € (1,86 mio. kr.) årligt for de sidste to år af protokollens anven-

delse til støtte for og gennemførelse af Kap Verdes fiskeri- og havpolitik (mod 110.000 €

(ca. 819.500 kr.) i den hidtidige protokol).

Parterne skal respektere henstillinger og afgørelser vedtaget af Den Internationale Kommission

for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT), som Kap Verde og EU er medlem-

mer af. For de bestande, som er reguleret i ICCAT gennem kvoter, som EU har andel i, fisker EU

på egne ICCAT-kvoter i Kap Verdes farvande.

Fiskeriprotokollen med Kap Verde er indgået inden for de generelle rammer for EU’s fiskeripart-

nerskabsaftaler med tredjelande, herunder den nye grundforordning (1380/2013). På baggrund

heraf indeholder protokollen blandt andet bestemmelser om, at protokollen kan suspenderes i

tilfælde af brud på menneskerettigheder. Den finansielle modydelse kan ligeledes suspenderes,

blandt andet såfremt de opnåede resultater med sektorstøtten ikke stemmer overens med bud-

getprogrammeringen. Dertil kommer, at det i aftalen sikres, at EU-fartøjer udelukkende kan fi-

ske i Kap Verdes farvande med gyldig fiskeritilladelse udstedt af Kap Verdes relevante myndig-

hed, og at anden form for fiskeriaktivitet uden for denne ramme er forbudt (eksklusivitetsklau-

sul).

Af bæredygtighedshensyn er antallet af langlinefartøjer reduceret i forslaget til den nye protokol

i forhold til den tidligere protokol, ligesom der er introduceret et moniteringssystem for fangster

af hajer. Desuden er der indført et fiskeriforbud for not- og langlinefartøjer inden for 18 sømil af

Kap Verdes kystlinje.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget forventes at indeholde bestemmelser om interne procedurer i EU ved forhandlinger om

ændringer i fiskeriprotokollen via den blandede komité, der er nedsat i henhold til fiskeripartner-

skabsaftalen mellem EU og Kap Verde.

Evalueringsrapport vedrørende fiskeripartnerskabsaftalen

Af en evalueringsrapport om fiskeriprotokollen mellem EU og Kap Verde, der er fremsendt fra

Kommissionen den 3. september 2013 fremgår, at ICCAT i en rapport fra 2012 vurderede, at

det for de vigtigste østlige bestande af tun gjaldt, at gulfinnet tun var en anelse overudnyttet i

forhold til det maksimale bæredygtige udbytte (MSY), at storøjet tun var fuldt udnyttet, og at

fangsten af bugstribet bonit lå på et bæredygtigt niveau, der lå lidt under en fuld udnyttelse af

bestanden.

Det fremgår endvidere, at der foregår et fiskeri efter hajer. 70 % af fangsterne af hajer er blå-

hajer, hvor der ikke ser ud til at være nogen risiko for overudnyttelse. Det fremgår desuden at

en række hajarter, der fanges sammen med blåhajer, er fuldt udnyttede, uden at dette dog har

medført videnskabelige advarsler.

Udtalelser

Forslag til endelig indgåelse af nye fiskeripartnerskabsaftaler med tilhørende protokoller kan

først vedtages af Rådet efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Konsekvenser

Det forventede forslag forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser ud over indvirkningen på EU-budgettet. Ifølge forslaget forventes en samlet udgift på

EU’s budget på 2,1 mio. € (ca. 15,65 mio. kr.) over fire år i finansiel modydelse. Den finansielle

modydelse kan op- eller nedjusteres som følge af ændringer i fiskerimulighederne inden for af-

talens ramme.

Danmark betaler ca. 2 % af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved aftalen i gennem-

snit over de fire år på ca. 78.225 kr. pr. år ved gennemsnitlig en årlig budgetudgift for EU på

525.000 mio. € (ca. 3,91 mio. kr.).

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 5-udvalget (fiskeri), og der er ikke indkommet bemærknin-

ger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår fiskeripartnerskabsaftaler henholder regeringen sig til principperne, der blev

fremlagt på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg, den 12. ja-

nuar 2011, det vil sige:



forbedrede videnskabelige bestandsvurderinger,



styrket kontrol, herunder fremme af regionalt samarbejde,



krav til overholdelse af menneskerettigheder og demokratisk udvikling, herunder fremme

af opbygning af høringsprocesser,



størst mulig sikkerhed for, at EU’s midler anvendes til de formål, som er opstillet i afta-

lerne og



størst mulig åbenhed i forbindelse med aftalernes indgåelse og evaluering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen lægger vægt på, at fiskeri under fiskeripartnerskabsaftalerne alene må foregå på et

overskud af fiskeressourcer.

Regeringen arbejder desuden for, at midlerne inden for rammerne af fiskeripartnerskabsaftaler-

ne kommer lokalbefolkningen til gode. Endvidere lægges der vægt på en opretholdelse af en

eksklusivitetsklausul, som sikrer, at EU-fartøjer, når der foreligger en fiskeripartnerskabsaftale

med et tredjeland, alene kan fiske i det pågældende land inden for rammerne af aftalen og ikke

indgå private aftaler om fiskerimuligheder uden for aftalens rammer.

Desuden lægger regeringen vægt på, at den nye fiskeriprotokol opfylder de generelle principper

om fiskeripartnerskabsaftaler, der fremgår af Rådets konklusioner om fiskeripolitikkens eksterne

dimension af 19.-20. marts 2012 og er i overensstemmelse med de generelle principper om bæ-

redygtige fiskeripartnerskabsaftaler i forordningen om den fælles fiskeripolitik (grundforordnin-

gen).

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at fiskeri i området er omfattet af forvaltningsforanstalt-

ninger, som vedtages inden for rammerne af ICCAT.

Da langlinefiskeri kan medføre visse bifangster af sårbare arter (for eksempel visse hajarter)

lægger regeringen vægt på, at der er en reduktion i antallet af langlinefartøjer, samt at der er

fastsat et moniteringssystem for fangster af hajer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at forslagene kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.