PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 28
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 29. oktober 2014

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering besvarelse af spørgsmål nr. 199 (EUU

alm. del efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) vedrørende landbrug i Danmark og Po-

len.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Folketingets Europaudvalg

Den 29. oktober 2014

Sagsnr.: 27829

FVM 330

Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 22. september 2014 stillet følgende spørgsmål

(spørgsmål nr. 199 (EUU alm. del)) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V):

Spørgsmål 199:

Ministeren bedes redegøre for forskellene i produktionsvilkårene for polsk og dansk landbrug -

både ift. konventionelt og økologisk landbrug. Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 19.

september 2014 om, hvorvidt EU-støtten til solbærbeplantning har ødelagt markedet for danske

solbæravlere, jf. EUU – samrådsspørgsmål J.

Svar:

I vedlagte notat redegøres for produktionsvilkårene i dansk og polsk landbrug inden for produktion

af svin og mælk.

Notatet bygger på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomis (IFRO) rammevilkårsanalyse for

dansk landbrug 2011/12 samt IFRO’s landbrugsbarometer om landbrugets konkurrenceevne fra

2014. På baggrund af den tilgængelige information har det desværre ikke været muligt at sondre

mellem produktionsvilkår i konventionelt og økologisk landbrug.

Fødevareministeriet er på nuværende tidspunkt ved at få udarbejdet to ’nabotjek’, der sammenlig-

ner bl.a. Danmark og Polen i forhold til miljøregulering og kontrol af primærjordbruget samt i

forhold til regler for krydsoverensstemmelse. Begge nabotjek munder ud i rapporter, der forventes

færdiggjort i starten af 2015. Når disse rapporter foreligger, vil jeg fremsende dem til udvalget

som opfølgning på nærværende besvarelse.

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Sagsnr.: 27829

Den 29. oktober 2014

Notat om produktionsvilkår i dansk og polsk landbrug

Introduktion

Forskelle i produktions- og rammevilkår for polsk og dansk landbrug er tidligere

undersøgt af Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

(IFRO). I en grundig analyse fra 2011/12, ”Rammevilkårsanalysen”, udarbejdet for

Fødevareministeriet indgik bl.a. deltaljerede sammenligninger af dansk og polsk

mælke- og svineproduktion. Sammenligningerne var primært baseret på internatio-

nal statistik fra FADN (Farm Accounting Data Network) baseret på året 2011, mens

økonomiske sammenligninger mellem landende blev foretaget for året 2008. Aktu-

elt har IFRO på foranledning af Fødevareministeriet udarbejdet et ”Landbrugsbaro-

meter”, hvori der indgår sammenligninger af polske og danske produktionsvilkår

med særlig fokus på svineproduktionen. ”Landbrugsbarometerets” analyse af svi-

neproduktionen er baseret på nyeste data fra Danmarks Statistik og Eurostat. De

følgende sammenligninger af danske og polske produktionsvilkår m.v. er baseret på

de to nævnte IFRO-analyser.

Sammenligning af dansk og polsk mælkeproduktion

Rammevilkårsanalysen af dansk landbrug og fødevareindustri 2011/12. viste bl.a.,

at polsk mælkeproduktion sammenlignet med den danske er baseret på mange,

meget små og mindre bedrifter, hvoraf ca. 70 pct. alene producerer mælk til eget

forbrug. I 2008 var der ca. 81.000 polske heltids mælkebedrifter med en gennem-

snitlig besætningsstørrelse på 85 malkekøer.

Blandt de specialiserede mælkepro-

ducenter i Polen står de fleste malkekøer i bindestalde, og udendørs hold er en und-

tagelse. I Danmark er bindestalde under afvikling, og ca. 15 pct. af malkekøerne

stod i 2009 i bindestalde.

Mejerisektoren i Polen er langt mere diversificeret end i Danmark og består af 230

mejerier, heraf 70 pct. andelsejede. Mejerisektoren i Polen er i en koncentrations-

proces men er langt fra den danske mejerisektor, der består af ca. 30 mejerisel-

skaber (inkl. gårdmejerier) med ca. 60 produktionsanlæg. Danske mejerier forar-

bejder ca. 5 mia. kg. mælk årligt, hvor de polske mejerier årligt forarbejder ca. 2,7

mia. kg. mælk. Timelønnen er meget lavere (2 euro/time mod 21 euro/time) i Po-

len end i Danmark, men den danske arbejdsproduktivitet overgår den polske, hvil-

ket er med til at forklare forskellen på timelønnen.

Til sammenligning var der ca. 4.000 heltids mælkeproducenter i Danmark i 2008 med en gennemsnitlig

besætningsstørrelse på ca. 120 malkekøer (Danmarks Statistik, 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Resultatopgørelse for 2008, euro pr. malkeko (bedrifter > 50 malkekøer)

Kilde: IFRO, 2011

Som det fremgår af tabel 1, er der en stor forskel i bruttooverskuddet pr. ko i

Danmark og Polen. I Polen er bruttooverskuddet pr. ko på 877 euro, hvor der i

Danmark er et underskud på 358 euro. Den væsentligste forklaring på forskellen

er, at de eksterne omkostninger er langt højere i Danmark. Eksterne omkostninger

indbefatter lønninger, der er væsentlig lavere i Polen, samt renteudgifter. Renteud-

gifterne er markant højere i den danske mælkeproduktion, hvilket skyldes, at an-

lægsaktiverne (jord, bygninger m.v.) er væsentlig højere (ca. 15.000 euro/ko) i

Danmark, og at renten på gæld gennemsnitligt er ca. 4 pct. højere i Danmark. De

meget lave renteudgifter i Polen er den vigtigste enkeltforklaring på, at de polske

mælkebønder har et bruttooverskud pr. malkeko, som i 2008 var 1.235 euro større

end i Danmark. Lavere renteudgifter i Polen kan også skyldes, at omsætningen af

landbrugsejendomme ikke er så stor som i Danmark. Gunstige skatteregler og pen-

sionsordninger medfører, at mange polakker beholder deres landbrugsejendom,

selvom de flytter til byen. Endvidere beskattes generationsskifter inden for familien

ikke i Polen.

Sammenligning af dansk og polsk svineproduktion.

I 2007 var der 635.000 landbrugsbedrifter (med mere end 1 ha agerjord) i Polen,

som holdt svin, og 99,9 pct. af disse var familielandbrug (IFRO, 2011).

Mere end

50 pct. af bedrifterne havde mindre end 9 svin, og 28 pct. (svarende til 186.000

bedrifter) havde mere end 20 svin. Cirka 40 pct. af svinene blev produceret på be-

drifter specialiseret i svineproduktion (og fjerkræproduktion), mens omkring 49 pct.

af svinene blev produceret på bedrifter med både dyrehold og salgsafgrøder.

I 2007 var det samlede antal svin i Polen 18,5 millioner, heraf 16,5 millioner på fa-

milielandbrug. Ifølge den nyeste vurdering var antallet af svin 14,7 millioner i efter-

året 2010. Den totale svinebestand i Polen har varieret fra 13 til 19 millioner årligt,

og antallet af årlige slagtninger varierer fra 19 til 25 millioner, hvilket svarer til cir-

ka 130 pct. af antallet af svin (IFRO, 2011). Disse variationer i svinebestanden af-

hænger af både situationen på markederne for svinekød og andet kød samt korn-

og foderstofmarkederne. Denne cyklus i størrelsen af svineproduktionen påvirker

især de små svineproducenter, dvs. besætninger mindre end 5 søer. Det har været

hårde tider for svineproduktionen i Polen i de sidste par år, således er der i dag

godt 13 mio. svin, hvilket er historisk lavt.

IFRO (2011) Rammevilkårsanalyse af dansk landbrug og fødevareindustri – baseret på international

benchmarking ”Rammevilkårsanalysen”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Nøgletal for den polske svineproduktion

Kilde: IFRO, 2011

Omkring 70 pct. af slagtesvinene produceres i et lukket system, hvor besætnings-

størrelsen er lille, dvs. mindre end 5 søer, og hvor hovedparten af foderet produce-

res på gården. De dominerende racer i svineavlen er polske landsvin (55 pct.) og

store hvide, polske svin (33 pct.).

I modsætning til mejerisektoren er slagterisektoren ikke på samme måde konsoli-

deret i Polen. Der er omkring 2.500 slagterier, hvoraf omkring 1.500 er egentlige

industrislagterier (beskæftiger mere end 9 personer). Andelen af svineslagtninger

på større industrianlæg skønnes at være ca. 80 pct. (Urban, 2009).

De resterende

slagtninger af svin foregår på små slagterier og på den enkelte gård. Kødforbruget i

Polen er ca. 75 kg per person, og forbruget af svinekød er på ca. 42 kg per person

per år (CSO, 2010).

Slagterierne er helt overvejende private virksomheder, som

skaffer råvaregrundlaget gennem opkøb eller kontraktproduktion. Det er kun cirka

25 pct. af slagterierne, som er certificeret til at eksportere til andre EU lande.

Af tabel 3 fremgår de gennemsnitlige regnskabsresultater pr. dyreenhed for Polen

og Danmark i 2008 for alle svineproducenter med mere end 100 dyreenheder svin.

Baseret på FADN’s definitioner er der 3,4 dyreenheder pr. ha i Polen (i alt 214 dy-

reenheder) mod 6,06 dyreenheder pr. ha i Danmark (i alt 913 dyreenheder).

Tabel 3. Resultatopgørelse for 2008, euro pr. dyreenhed svin

Kilde: IFRO, 2011

Som det fremgår af tabel 3, er det gennemsnitlige bruttooverskud pr. dyreenhed

svin (på bedrifter med mere end 100 dyreenheder i 2008) beregnet til 275 euro i

Polen mod et underskud på 374 euro på tilsvarende danske svinebedrifter. Det sva-

rer til en forskel på 649 euro. Disse tal bygger på bedrifter med mere end 100 dy-

reenheder svin.

Urban, R. (2009), Slagterisektoren efter indtrædelse i EU (Sektor miesny w Polsce po eejsciu do UE.,

Agro Trendy).

CSO (2010), Statistisk Årbog for landbrug 2010. (Rocznik statystyczny rolnictwa 2010r, Warsazawa).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et lavere bruttoudbytte og lavere direkte omkostninger giver tilsammen en højere

bruttoindtjening på 95 euro pr. dyreenhed i Polen. Det højere bruttoudbytte i Dan-

mark stammer hovedsageligt fra svinekød, idet indtægten pr. dyreenhed svin pro-

duceret på bedriften er 138 euro højere i Danmark. Den gennemsnitlige produkti-

onseffektivitet, som fx antal smågrise pr. so og FE (foderenheder) pr. kg tilvækst,

er bedre i Danmark end i Polen, ligesom afregningsprisen på slagtesvin er højere

herhjemme.

Den væsentligste årsag til den store forskel i bruttooverskuddet er, at de eksterne

omkostninger, som især dækker over afholdte lønomkostninger og rentebetalinger,

er 482 euro større pr. dyreenhed i Danmark end i Polen. Den betalte timeløn i polsk

svineproduktion er kun omkring en tiendedel af de danske timelønninger. Mindste-

lønnen, som er fastsat af staten, er i 2011 på 1.375 zloty svarende til 312 euro om

måneden. En polsk arbejdsuge er på 40 timer.

Analysen viser endvidere, at der i gennemsnit anvendes tre gange så mange timer

pr. dyreenhed svin i Polen. Den lavere arbejdsproduktivitet i Polen kan bl.a. skyldes

den fragmenterede bedriftsstruktur i polsk svineproduktion. En anden forklaring

kan være, at sundhedsforsikring i Polen er væsentligt billigere for ansatte i land-

brugserhvervet end i andre erhverv. Der er således et økonomisk incitament til at

ansætte ekstra mange familiemedlemmer i landbruget, hvilket kan være med til at

forklare de mange timer, som de polske landbofamilier ifølge FADN databasen læg-

ger i landbruget.

Den polske landbrugsgæld er også kun omkring en tiendedel af den danske gæld

pr. dyreenhed. Den lavere gæld i Polen skyldes især lavere investeringer i jord,

bygninger og andre anlægsaktiver. En væsentlig forklaring, er, at bygningsmassen

og den anvendte teknologi generelt er væsentligt ældre og/eller dårligere i Polen

end i Danmark.

Samlet ses det, at en lavere indtægt på svin i Polen kontra Danmark kompenseres

af væsentligt lavere udgifter til arbejdskraft, lavere kapitalinvesteringer og meget

lavere renteudgifter.

Analyse af dansk svineproduktion i ”Landbrugsbarometeret 2014”.

IFRO’s analyse ’Landbrugsbarometeret indeholder flere betragtninger om polsk og

dansk landbrug, herunder forklaringer på den stigende danske smågriseeksport til

Polen.

Det fremgår, at



effektiviteten i dansk smågriseproduktion er væsentlig højere end i den pol-

ske, hvilket gør danske smågriseproducenter konkurrencedygtige.

den polske produktion af smågrise er faldet markant gennem de seneste år

med høje smågrisepriser på der polske marked til følge.

produktionen er i stigende grad baseret på importerede svin. Importen af le-

vende svin voksede fra 2005 til 2011 fra 0,3 mio. stk. til 2,6 mio. stk.

eksport af svinekød steg fra 2000 til 2011 fra 56 mio. kg. til 163 mio. kg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4. Antal bedrifter med svin, bestanden af svin samt antal svin i gennemsnit pr. landbrug

med svin i Polen og Danmark, 2005 og 2010

Bestand af svin, 1.000

Antal svin pr. landbrug

Antal bedrifter med svin

stk.

med svinehold

2005

Polen

Danmark

Kilde: IFRO, 2014

701.660

9.020

2010

388.460

5.070

2005

17.717

13.534

2010

15.244

13.173

2005

1.500

2010

2.598

Tabel 5. Antal bedrifter med søer, inklusive sopolte på 50 kg. og derover, bestanden af søer

samt antal søer i gennemsnit pr. landbrug med svin i Polen og Danmark, 2005 og 2010

Bestand af søer, 1.000

Antal søer pr. land-

Antal bedrifter med søer

stk.

brug med sohold

2005

Polen

Danmark

Kilde: IFRO, 2014

425.140

4.630

2010

250.060

2.590

2005

1.880

1.403

2010

1.424

1.342

2005

303

2010

518

Tabel 4 og 5 viser de strukturelle forskelle i dansk og polsk svineproduktion.

Af tabel 4 og 5 fremgår det, at den polske produktion fortrinsvis består af et stort

antal mindre producenter. Bl.a. ses det af tabel 4, at det gennemsnitlige antal svin

pr. landbrug (med svinehold) i Polen er 39 stk. mod 459 stk. i Danmark. Antallet af

søer er kun 6 stk. i Polen, hvor det i Danmark er 518 stk. Der er således også væ-

sentlige forskelle i strukturen i svineproduktionen i Danmark og Polen.