Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 27
Offentligt
1411151_0001.png
1
Citat Dan Jørgensen: ”Man kan efter min opfattelse ikke sidestille brug af fisk som levende agn med
erhvervsfiskeri…”
- Faktum: Fiskeriloven er en fælles lov for både erhvervsfiskeri og rekreativt garnfiskeri samt fiskeri med
lette håndredskaber/lystfiskeri, jvf. Kapitel 4. § 11, så ifølge den eksisterende lovgivning så er der altså tale
om en lovmæssig sidestilling af de to fiskeriformer og dermed også de metoder der benyttes indenfor det
erhvervsmæssige og rekreative fiskeri og altså dermed også metoder, hvor der benyttes levende fisk som
agn.
http://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121218
Spørgsmål:
Anerkender Ministeren Kapitel 4. § 11 i Fiskeriloven?
Citat Dan Jørgensen: ” Lystfiskeri er kendetegnet ved, at lystfiskeren håndterer hver enkelt fisk individuelt…”
Spørgsmål:
Så det Ministeren altså mener, det er; at fiskeriformer/metoder, hvor hver enkelt fisk ikke
kan siges, at håndteres individuelt, de kan sidestilles med erhvervsfiskeri?
- Ministerens generelle antagelse om, at hver enkelte fisk håndteres individuelt ved fiskeri med lette
håndredskaber/lystfiskeri er direkte forkert: Når det gælder den del af det rekreative fiskeri, hvor der
benyttes lette håndredskaber ved udøvelsen af fiskeriet, så er det altså kun ved en del af de metoder, der
benyttes, hvor ved det kan siges at være kendetegnende, at de fangne fisk håndteres individuelt.
Og når det specifikt gælder lystfiskeri/fiskeri med lette håndredskaber efter de fiskearter, der primært
benyttes til levende agn, bl.a. sild, tobis, skalle, hork, løje o.a. så benyttes der oftest metoder/redskaber til
fiskeriet, hvorved antallet af fangne fisk er så stort, at der ikke kan tales om individuel håndtering.
Eksempel 1); en metode indenfor fiskeri med lette håndredskaber der ofte benyttes til fiskeri efter disse
fiskearter, det er stangfiskeri med et forfang med op til 6 stk. kroge og hvor der kan fanges så mange fisk, at
der ikke kan tales om en individuel håndtering af den enkelte fisk – et eksempel på dette er
http://www.hvidesande.dk/hvide-sande/fakta-om-sildefestivalen
, hvor der fanges helt op til 313 sild på 1.
times fiskeri af hver enkelt lystfisker.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0002.png
2
Eksempel 2) En anden metode indenfor fiskeri med lette håndredskaber, der ofte benyttes til at fange de
fiskearter, der primært benyttes til levende agn, det er fiskeri med sænkenet, hvor en typisk fangst ser
således ud og hvor der ikke kan tales om en individuel håndtering af den enkelte fisk:
Eksempel 3) En tredje metode indenfor fiskeri med lette håndredskaber, det er fiskeri med fintmaskede
håndholdte net og det er jo en af de absolut mest udbredte metoder, som største delen af den danske
befolkning har benyttet på et eller andet tidspunkt i deres liv og der vil kunne fanges op til flere hundrede
fisk på en gang:
Antallet af fisk, som bliver fanget ved fiskeri med lette håndredskaber/lystfiskeri, hvor der ikke er/kan tales
om en individuel håndtering, det er, når der specifikt ses på de fiskearter, som typisk bruges til levende agn,
mange gange større end antallet af de samme fiskearter fanget, hvor der kan tales om en individuel
håndtering. Så det er mere korrekt at sige; at fiskeri med lette håndredskaber/lystfiskeri efter arter som
sild, tobis, skalle, løje, hork, hundestejle o.a. er kendetegnende ved, at lystfiskeren ikke håndterer hver
enkelt fisk individuelt.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0003.png
3
Spørgsmål:
Når Ministeren bruger sin antagelse om individuel håndtering af hver enkelt fisk som
forudsætning for at udpege hvilke fisk fanget ved fiskeri, som skal beskyttes med et forbud mod at blive
påført ”stress, smerte og lidelse”, så vil det forbud vel kun kunne omfatte fisk, som er fanget ved fiskeri,
hvor der kan siges at være en individuel håndtering.?
Spørgsmål:
Og dermed vil fisk fanget ved fiskeriformer/metoder, der ifølge Ministerens antagelse kan
sidestilles med erhvervsfiskeri, vel ikke være omfattet af forbuddet, da erhvervsfiskeriet jo ikke skal
beskytte fangne fisk mod ”stress, smerte og lidelse”?
Citat Det Dyreetiske Råds udtalelse om lystfiskeri: ”Den levende fisk monteres så på to kroge med hver tre
krogspidser, og de to kroge sættes i henholdsvis mund og rygfinne”
Spørgsmål:
Kan Ministeren bekræfte, at det er denne konkrete beskrivelse af, hvordan en levende fisk
kan monteres ved brug som levende agn og den mulige ”smerte”-påvirkning denne monteringsmåde måske
bevirker, som Det Dyreetiske Råd har brugt som eneste præmis for deres udtalelse vedr. lystfiskeres brug af
levende fisk som agn?
- Ved Lystfiskeri hvor der anvendes levende fisk som agn, der kan agnfisken monteres på flere forskellige
måder alt efter, hvilken fiskeart der benyttes som agn og størrelsen af fisken, samt hvilke fiskearter der
fiskes efter. Lad os se på et par stykker af disse forskellige monteringsmåder:
Ved fiskeri med levende mindre fisk som agn, der vil agnfisken oftest blive monteret/kroget med en
enkeltkrog i munden, denne monteringsmåde er endvidere også meget benyttet ved fiskeri efter torsk med
større agnfisk:
En anden monteringsmåde er Bursell-montering, hvor der bruges et elastiktakle, ved denne
monteringsmåde vil der ikke sættes en eneste krog i agnfisken. Bursell-monteringen er udviklet af en af
Danmarks mest innovative og vidende lystfiskere Jens Bursell (Chefredaktør Fisk & Fri) og da der er mange
fordele ved Bursell-monteringen f.eks. bedre krogning af rovfisk og at monteringen er mere skånsom
overfor agnfisken, så forventes Bursell-monteringen at blive en meget benyttet monteringsmåde i det
fremtidige fiskeri med levende agnfisk af lystfiskere i Danmark.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0004.png
4
Spørgsmål:
1) Mener Ministeren, at den præmis, som Det Dyreetiske Råd har brugt i forhold til deres analyse,
overvejelser og anbefalinger i forhold til brug af levende fisk som agn, den er nuanceret, dækkende
og korrekt i forhold til Bursell-montering og enkeltkrogs-montering?
2) Kan Ministeren forklare, hvad forskellen er på den ”stress, smerte og lidelse”, som en fisk ved
enkeltkrogs-montering og/eller Bursell-montering den udsættes for og så den enhver anden fisk
der fanges med krog ved lystfiskeri, den udsættes for?
Citat Dan Jørgensen: ”og det er ikke forbundet med væsentlige omkostninger, hverken praktisk eller
økonomisk at sikre, at der ikke bruges fisk som levende agn…”
- En af de mest udbredte metoder indenfor lystfiskeriet, hvor der benyttes levende fisk som agn, det er i
forbindelse med fiskeriet beskrevet på side 1 - (eksempel 1), hvor det udnyttes, at fisk f.eks. sild der har
hugget og er kroget på et sildeforfang, de under ”fighten”(det tidsrum der går, fra en fisk kroges til den
tages op af vandet) ofte angribes af rovfisk f.eks. torsk, som derved kroges på sildeforfanget.
Spørgsmål
: Hvordan har Ministeren tænkt sig, at lystfiskerne praktisk skal sikre sig at levende fisk f.eks.
sild, som har hugget og er kroget f.eks. på et sildeforfang ikke angribes af rovfisk f.eks. torsk under
”fighten”?
1) Vil Ministeren forbyde fiskeri med sildeforfang?
2) Vil Ministeren give en bøde til lystfiskere, der fanger f.eks. en torsk på et sildeforfang?
3) Vil Ministeren forbyde fiskeri efter fisk/fiskearter, hvor der er en risiko for, at en rovfisk angriber en
fisk, der ”fightes”?
4) Vil Ministeren give en bøde til lystfiskere, der fanger en rovfisk, som har angrebet en fisk der var
under ”fight” og er blevet kroget derved?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0005.png
5
- Ministeren mener, at hvis ikke det er forbundet med væsentlige omkostninger, hverken praktisk eller
økonomisk at sikre, at fisk ikke bevidst udsættes ”unødigt” for ”stress, smerte og lidelse”, så skal et givent
fiskeri begrænses/forbydes.
Lystfiskeri med f.eks. levende tobis som agn er den absolut mest effektive metode og samtidig en af de
mest selektive og målrettede metoder til at fange pighvar/slethvar, hvor der kun yderst sjældent kommer
uønsket bifangst, som af den ene eller anden grund genudsættes. Der bruges under normalt lystfiskeri 1-2
stk. levende tobis for hver pighvar/slethvar eller anden fiskeart, der fanges og hjemtages ved fiskeriet med
levende tobis som agn.
Så når Ministeren anser det for unødigt at påføre 1-2 fisk ”stress, smerte og lidelse” for at kunne fange 1
fisk til hjemtagning, så vil det ud fra en objektiv vurdering betyde, at f.eks. tørfluefiskeri i vandløb, hvor
udøverne er fuldt ud bevidst om, at op mod 95 % eller mere af de fangne fisk vil være undermålere og
derfor skal genudsættes, så også skulle forbydes, da den ”stress, smerte og lidelse”, som disse 19 fisk
udsættes for, ikke kan siges at være anderledes og mindre unødigt påført for at kunne fange og hjemtage 1
fisk. Og der findes jo alternativer til tørflue f.eks. store rørfluer, spinnere og woblere o.a., som er lige så
effektive og hvor antallet af uønsket bifangst af undermålere vil kunne reduceres væsentligt.
Spørgsmål:
Hvilke væsentlige omkostninger praktisk/økonomisk mener Ministeren, der er forbundet
med at sikre, at der ikke benyttes tørflue ved fiskeri i vandløb, siden han ikke indfører et forbud mod brug
af tørflue ved fiskeri i vandløb?
- Og det vil også betyde, at f.eks. C&R fiskeri efter laks og ørreder i vandløb, hvor den personlige kvote eller
fælles kvoten er opbrugt ligeledes vil skulle forbydes set ud fra en objektiv vurdering, da den ” stress,
smerte og lidelse” fisk fanget ved dette fiskeri udsættes for, ikke kan siges at være anderledes og mindre
unødigt påført end den en fisk brugt til levende agn, den bliver påført - Egentligt, så er den påførte ”stress,
smerte og lidelse objektivt set vel mere unødig, da den jo påføres uden at, der hjemtages fisk. Og der findes
jo alternative fiskevande, hvor der kan fiskes efter de samme fiskearter og med de samme fiskemetoder,
hvor der ikke er kvoter eller hvor den personlige kvote eller fælleskvoten ikke vil være opbrugt.
Spørgsmål:
Hvilke væsentlige omkostninger praktisk/økonomisk mener Ministeren, der er forbundet
med at sikre, at C&R fiskeri som følge af kvoter ikke finder sted, siden han ikke indfører et forbud mod det?
- Der er en hel del steder indenfor lystfiskeriet, hvor den argumentation som Ministeren bruger til at ville
forbyde levende fisk som agn, der ville betyde en hel del begrænsninger og forbud, hvis alle lystfiskere skal
behandles lige.
Spørgsmål:
Hvorfor er det kun de lystfiskere, der bruger levende agn, som Ministeren vil lave
begrænsninger for med forbud og den fiskemetode, som disse lystfiskere gerne vil anvende, der skal
stemples som værende dyreplageri?
- Lad os se på den anden store gruppe af fiskere indenfor det rekreative fiskeri, nemlig fritidsfiskerne og
deres metoder/redskaber – disse må uden tvivl kunne sidestilles med lystfiskernes, da fiskerierne udøves
under de samme forudsætninger.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0006.png
6
Fritidsfiskernes fangne fisk vil for de garn/rusefangedes del sidde i timevis og op til et par dage fanget i et
garn eller en ruse og mens de sidder fanget i redskabet, så vil de kæmpe for at komme fri og der vil være en
del af fiskene, som vil blive udsat for at blive spist levende af bl.a. skarv, sæl og krabber. Jo længere tid en
fisk sidder fanget i garnet/rusen, des større er risikoen for, at den angribes af andre dyr. Det anslås, at der i
de danske fjorde og kystnære områder lever op mod 8.000.0000.0000.0000 strandkrabber – ja! det er
mange!
http://www.b.dk/mad/strandkrabben-skadedyr-dyrefoder-eller-gastronomisk-eksportvare
, og de
danske fjorde og kystnære områder er netop der, hvor langt største delen af det fiskeri, som fritidsfiskerne
udøver, det finder sted. Fritidsfiskerne og erhvervsfiskerne der fisker i fjordene og de kystnære områder
anser da også selv krabberne som et meget stort problem f.eks. udtaler fiskeren Jørn Jensen (i
ovenforstående artikel) der fisker i Isefjorden følgende i forbindelse med de 30-40 kg. Krabber, som han har
fået som fangst i én ruse:
”Skulle
en fisk have forvildet sig ned i garnet, ville den hurtigt være forvandlet til et skelet, helt hvidt og
afpillet
.- Jeg sætter også store bundgarn, som jeg bruger til at fange ål, skrubber, sild og den slags i, forklarer Jørn
Jensen.
- Men hvis jeg ikke tømmer dem hver dag, æder krabberne det hele. Og hvis jeg lader nettet stå bare to-tre
dage, kan jeg slet ikke løfte det op, så tungt er det af krabber.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0007.png
7
Når fritidsfiskerne røgter deres redskaber så vil en del af de fangne fisk altså være afpillede skeletter, en del
vil være døde og halvspiste, en del vil være halvdøde og knap så spiste, en del vil måske bare være ”hapset”
lidt men levende, redskabet med indhold hives på dæk oftest ned i en balje, hvor de fisk der ikke allerede er
skeletter eller døde, oftest får lov til at ligge i en rum tid mens fritidsfiskeren bjærger resten af sine
redskaber – disse fisk både de levende og de døde fanget i garn/ruser må føle eller have følt mindst lige så
meget ”stress, smerte og lidelse”, som en fisk brugt til levende agn gør.
Spørgsmål:
Kan Ministeren forklare, hvad forskellen er på den “stress, smerte og lidelse”, som en fisk
fanget i en fritidsfiskers garn/ruse den udsættes for kontra den en fisk brugt til levende agn den udsættes
for?
-
§ 33. i Fiskeriloven lyder: Alle fiskeredskaber skal, i det omfang vejrforholdene tillader det, røgtes
regelmæssigt og så ofte, at de fangede fisks levemuligheder ikke unødigt forringes.
Spørgsmål:
Kan Ministeren præcisere, hvordan ordene “omfang”, ”regelmæssigt og så ofte” og
“unødigt” i fiskerilovens § 33 specifikt skal forstås?
- Undersøgelser over mængden af uønsket bifangst/Discard i det danske erhvervsfiskeri viser, at minimum
21.500,000 kg. fisk hvert år (2010) i væsentlig grad får deres levemuligheder forringet og det ofte så meget,
at de dør af det. Der er vist ikke lavet undersøgelser af mængden af uønsket bifangst/discard i forbindelse
med fritidsfiskeri, men da det er redskaber af samme type, der anvendes ved fritidsfiskeri som ved
erhvervsfiskeri, samt at tidsintervallet mellem sætningen og røgtning af fiskeredskaber er identiske, så må
det antages, at mængden ikke er ubetydelig – det er dog svært at komme med et præcis vægtmæssigt
estimat, når en god del af ”bevismaterialet” jo er spist af krabber.
Der findes jo alternativer til garn og ruser indenfor det rekreative fiskeri f.eks. fiskestang og harpun, der er
næsten lige så effektive og hvor de fangede fisks/den uønskede bifangsts levemuligheder i meget højere
grad ikke bliver unødigt forringet.
Spørgsmål:
1) Når ”unødigt” i forhold til lystfiskeriets brug af levende fisk som agn, det betyder forbud mod brug
af levende fisk som agn; Hvilke begrænsninger vil Ministeren så indfører for at sikre at § 33
overholdes ved fritidsfiskeri?
2) Kan Ministeren svare på, om ikke en levende fisk i f.eks. en ruse, den reelt kan betragtes som
værende levende agn ved fiskeri efter krabber, når mængden af krabber er så stor i de farvande,
hvor fritidsfiskerne fisker, at en fisker kan fange 30-40 kg krabber i én ruse beregnet til at fange
fisk?
3) Hvilke væsentlige omkostninger praktisk/økonomisk mener Ministeren, der er forbundet med at
sikre, at de fangede fisks/den uønskede bifangsts levemuligheder ikke unødigt forringes i
forbindelse med fritidsfiskeriet, siden ordene ”omfang” og ”regelmæssigt og så ofte” i § 33 ikke er
ændret til en specifik fastsat tidsangivelse, som reelt ville betyde, at de fangede fisks
levemuligheder ikke bliver forringet, mens de sidder fanget i redskabet?
4) Hvilke væsentlige omkostninger praktisk/økonomisk mener Ministeren, der er forbundet med at
sikre, at der ikke bruges garn og ruser ved udøvelse af rekreativt fiskeri siden, han ikke indfører et
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0008.png
8
forbud mod brug af disse redskaber, når faktum er; at rekreativt garn/rusefangede fisks
levemuligheder ikke kan undgås at blive unødigt forringet enten som følge af opholdstiden i
garnet/rusen eller som følge af skade påført af garnet/rusen eller som følge af skader påført af
f.eks. krabber?
- I Danmark Sælges der en hel del importeret fisk til konsum herunder f.eks. tun hvoraf en del er MSC
mærket, hvilket vil sige miljøcertificeret og bæredygtigt fisket.
http://www.msc.org/om-
os/standarder/mscs-miljostandard
Hvis Vi ser på et af de MSC mærkede produkter, der sælges i Danmark
f.eks. Guld Albacore tun i vand fra Amanda Seafoods, så vil tunfisken være fanget af en gruppe af
erhvervsfiskere, der hedder AAFA og hvis man sætter sig ind i, hvordan de i AAFA fanger tun, så vil man
finde ud af, at de bl.a. bruger levende fisk som agn. AAFA og MSC betegner selv fiskeriet med levende
agnfisk efter Guld Albacore tun, som en af de mest selektive og bæredygtige former for fiskeri.
http://www.msc.org/track-a-fishery/fisheries-in-the-program/certified/pacific/aafa-pacific-albacore-tuna-
north/aafa-and-wfoa-north-pacific-albacore-tuna
Bæredygtighed og selektive fiskemetoder er noget, som Ministeren selv er fortaler for og gerne ser mere
udbredt i de danske fiskerier:
http://www.euo.dk/dokumenter/ft/paragraf_20/samling/2013_2014/964/
Citat Dan Jørgensen: ” Jeg finder det prisværdigt, at det danske fiskerierhverv arbejder på miljøcertificering
af danske fiskerier…”
Ved den nyligt afholdte Fiskensdag, der besøgte Ministeren arrangementet på Rådhuspladsen i København
og det er yderst positivt at se, at det var en aktiv og engageret minister, der var med til at fejre
fiskene/havets råvarer. I den forbindelse der modtog Ministeren MSC´s svenske kogebog og det er måske
lidt svært at læse teksten på det svenske ordsprog, som er på den side, som Dan Jørgensen kigger på:
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1411151_0009.png
9
Spørgsmål:
1) Vil Ministeren erkende, at den ”stress, smerte og lidelse”, som påføres de levende fisk, der bruges
til agn ved fiskeriet efter Guld Albacore tun, den må være sammenlignelig med den ”stress, smerte
og lidelse”, som påføres levende fisk brugt til agn ved lystfiskeri i Danmark?
2) Vil Ministeren forbyde salg af fiskeprodukter, hvor den anvendte fisk er fanget med levende agn, da
ministeren jo anser denne fangstmetode som værende dyreplageri?
3) Kan Ministeren fortælle, hvilken signalværdi det vil sende, hvis lystfiskerne forbydes at bruge en
fiskemetode, som brugt erhvervsmæssigt anses for at være en af de mest selektive og bæredygtige
MSC-certificerede fiskemetoder, altså præcis den slags miljøcertificering som Ministeren finder det
prisværdigt, at det danske fiskerierhverv arbejder på at opnå for de danske fiskerier?
4) Når Ministeren med lov vil forbyde lystfiskerne at bruge en metode, fordi han anser den for at være
dyreplageri – men at den samme metode brugt erhvervsmæssigt anses for værende en af de mest
selektive og bæredygtige MSC-certificerede fiskemetoder – vil Ministeren så fortælle, hvad der
rimer på ordet; cykler eller vil Ministeren overveje at udskyde en fremsættelse af lovforslaget?
Sammenfatning:
Sagen drejer sig ikke om at forsvare brugen af levende fisk til agn, som Ministeren
fejlagtigt fremfører, for ingen lystfisker der bruger levende fisk til agn, har nogen objektiv set gyldig grund
til at skulle forsvarer denne brug, da alt lystfiskeri/erhvervsfiskeri med fiskekrog nu engang indebærer, at
en fiskekrog trækkes/hives/sættes/hugges ind i en levende fisk, hvorved den levende fisk udsættes for
mulig ”stress, smerte og lidelse”. Det som sagen derimod drejer sig om, det er at forsvare retten til at
benytte den mest effektive fiskemetode og faktum er, at Ministeren og Dyreetisk råd på ingen måde har
dokumenteret, at den “stress, smerte og lidelse” som påføres alle de levende fisk, som bliver brugt som agn
ved lystfiskeri, den er anderledes og påvist mere unødigt påført end ved andet tilladt fiskeri.
Og som det udover al tvivl er blevet påvist i denne skrivelse, så kan det forhåbentligt og absolut ikke være
objektive vurderinger/overvejelser, der ligger til grund for den lovgivning, som Ministeren forsøger at få
indført men subjektive meninger, der bygger på forkerte antagelser og i særdeleshed mangelfuld
viden/indsigt hos de personer bl.a. Dyreetisk råd og Danmarks Sportsfisker Forbund o.a., der har rådgivet
Ministeren i denne sag.
– Sådan helt privat mellem Dem, Hr. Dan Jørgensen og mig; så burde De måske overveje for fremtiden at
lade Dem rådgive af mere kompetente og vidende/indsigtsfulde personer, når det gælder fiskeri/lystfiskeri,
så Ministeren ikke skal stå til mål for den slags makværk, som dette lovforslag må siges at være et
skoleeksempel på – Jeg stiller mig gerne til rådighed, hvis Ministeren efter moden overvejelse kunne se
fornuften i at modtage en mere objektiv og kompetent rådgivning fra en person med en større viden og
bedre indsigt i fiskeri/lystfiskeri end den, som Ministeren har modtaget i denne sag.
Alle borgere i Danmark skal behandles ens og have de samme rettigheder og der må ikke laves juridisk
forskelsbehandling på baggrund af subjektiv smagsdommeri - det er jo derfor, at vi har Danmarks riges
Grundlov som en garant for, at den slags ikke finder sted.
”Med rätt råvaror har du gjort halva jobbet”
Steen Kehler