Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 233
Offentligt
Skovrider
Rasmus Grønborg Bak
Marsvej 3
8960 Randers SØ
+45 40 86 73 17
12. maj 2015
Masser af natur tabes på gulvet
I over 40 år er der givet tilskud til etablering af levende hegn og småbeplantninger rundt i det
danske landskab. Tilskudspuljen har de seneste år været på ca. 15 mio. kr. Ordningen har
været så succesfuld, at hver en krone har været brugt hvert år. Dette har medført 5.000 hektar
små biotoper og cirka 27.000 km læhegn.
Hele ansøgningsarbejdet foretages af over 100 lodsejere i frivillige laugsbetyrelser over hele
landet og omkostninger til administration er således kun ca. 15 %. Dette gør ordningen helt
unik, idet ingen andre ordninger sikrer, at 85 % af tilskuddet går direkte til forbedring af
naturen og tilmed med en stor frivillig indsats og således lokal forankring af projekterne.
Det er ganske enkelt umuligt at få lige så meget natur for de samme penge andetsteds.
Ordningen hedder ”Landskabs og Biotopforbedrende Beplantninger” og er nu fjernet fra det
nyligt udsendte Landdistriktsprogram, og det betyder, at den ordning - der ubetinget giver
mest natur for pengene - ikke længere eksisterer.
På landbrugsjord plantes der stort set ikke et træ eller en busk uden tilskud. Uden
tilskudsordningen vil det åbne land i fremtiden udvikle sig til store monotone intensivt dyrkede
marker. Alternativt vil vi gå tilbage de til de billige enkeltrækkede nåletræshegn – uden værdi
for naturen. I stedet for danske løvtræarter – med tilhørende høj biodiversitet - som der
plantes via tilskudsordningen.
En landskabelig katastrofe og samtidig stærkt forringede vilkår for markvildtet, der er afhængig
af de spredningskorridorer og levesteder, der opstår gennem de levende hegn og små remiser.
Ordningen indeholder desuden anvendelse af barjordsstriber og insektvolde med henblik på at
tilgodese blandt andet agerhøne og hare, hvor populationen de seneste mange år er gået
tilbage. Andre truede arter, som hasselmus og bier, der hjælpes gennem det specifikke
plantevalg samt udsåning af tilhørende blomstrende afgrøder, får ligeledes forringede
levevilkår.
Vi er i gang med at tabe den succesfulde ordning på gulvet, der forbedrer biodiversiteten og
æstetikken i det intensivt dyrkede åbne land. Den store frivillige indsats fra lodsejerne vil ikke
kunne genetableres, når ordningen først er forsvundet.
Vi bør derfor have ordningen tilbage i Landdistriktsprogrammet.
Med venlig hilsen
SKOVDYRKERNE
Rasmus Grønborg Bak
Skovrider