FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 220
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 30. april 2015

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 11. maj 2015.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 30. april 2015

FVM 395

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

____________________________________________________________________

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produk-

tion og mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om

offentlig kontrol] og om ophævelse af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for

fremtidens økologiske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at ind-

lede forhandlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande

i forhold til handel med økologiske produkter

- Generel indstilling

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Side 3

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol

og andre officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og

foderstoflovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plante-

sundhed, planteformeringsmateriale og plantebeskyttelsesmidler (kontrol-

forordningen)

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 265

Side 20

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesfor-

anstaltninger mod planteskadegørere

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 267

Side 32

KOM

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

- Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Side 41

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en

tilpasningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr.

1306/2013 for så vidt angår kalenderåret 2015

- Tidlige forelæggelse

KOM (2015) 141

Side 45

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 11. maj 2015

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion og

mærkning af økologiske produkter, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. XXX/XXX [forordningen om offentlig kontrol] og om ophævelse

af forordning (EF) nr. 834/2007,

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Øko-

nomisk og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Handlingsplan for fremtidens økologi-

ske produktion i Den Europæiske Union og

Henstilling til en Rådsafgørelse om at bemyndige Kommissionen til at indlede for-

handlinger om aftaler mellem den Europæiske Union og tredjelande i forhold til han-

del med økologiske produkter

KOM(2014) 180, KOM(2014) 179 og KOM(2014) 178

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 9. april 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en ny økologiforordning. Forslaget lægger op til at fjerne

en stor del af de undtagelsesmuligheder, der er i dag, og til øget harmonisering. Der lægges

samtidig op til, at kontrollen skal være mere produktorienteret og risikobaseret end i dag bort-

set fra, at detailbutikker ikke længere skal kunne undtages fra økologikontrol. Der indføres

krav om indførelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare- og fodervirksomheder.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Som et led i tilpasningen til Lissabontraktaten får Kommissionen tillagt beføjelser til udmønt-

ning, dels ved gennemførelsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Dog kan der indgås egentlige handelsaftaler med

tredjelande, der er baseret på ækvivalente regler. Forordningsforslaget ledsages af en hand-

lingsplan og et oplæg til at give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler

med tredjelande. Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller re-

sten af EU. Formandskabet har på en række områder ændret forordningsforslaget. Forslaget er

på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015 med henblik på generel

indstilling.

Baggrund

Kommissionen har den 24. marts 2014 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter, handlingsplan for øko-

logi samt henstilling om økologiaftaler med tredjelande. Forordningsforslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 25. marts 2014.

Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter

proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Henstillingen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207, stk. 3, og 218, stk. 3 og 4.

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015 med hen-

blik på generel indstilling.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en revision af allerede vedtaget EU-lovgivning, og det er derfor regeringens

opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forordningsforslaget

Forslaget fokuserer på øget brug af de økologiske principper. Dette udmøntes ved, at produk-

tionen i højere grad skal baseres på økologiske råstoffer og hjælpestoffer, og ved at mange af

de nuværende undtagelsesmuligheder fjernes. Det vil blandt andet berøre områder som bru-

gen af ikke-økologiske frø, indsættelse af ikke-økologiske dyr, anvendelsen af ikke-økologisk

foder og nationalt udstedte tilladelser til at bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredi-

enser i fødevarer, og muligheden for at have samtidig drift og for at få nedsat omlægningsti-

den i særlige tilfælde. Forslaget giver endvidere adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde,

når der er tale om mikrovirksomheder

. Overgangsordninger forventes fastsat af Kommissio-

nen.

Forslaget indebærer, at der indføres grænseværdier for utilsigtede pesticidrester i økologiske

produkter. Overskrides disse grænseværdier, kan produktet ikke markedsføres som økologisk.

Dermed vil kontrollen bevæge sig fra at være procesorienteret (kontrol af forhold, der indgår i

den samlede produktionskæde) til at være mere produktorienteret (kemiske analyser).

Med forslaget udvides forordningens anvendelsesområde fra alene at omfatte varer på Trakta-

tens bilag I, herunder fødevarer, til yderligere at omfatte visse andre relaterede fødevare- og

landbrugsprodukter, som for eksempel havsalt og pollen. Desuden får Kommissionen beføjel-

ser til via delegerede retsakter at supplere og udvide forordningens anvendelsesområde.

Muligheden for at kunne anvende nationale logoer og nationale storkøkkenregler opretholdes.

Kontrolbestemmelserne bliver flyttet til kontrolforordningen (rådsforordning 882/2004), hvor-

efter Kommissionen bemyndiges til at fastlægge særlige kontrolfrekvenser, som differentieres

ud fra en risikovurdering. Forslaget giver ikke, som i den nuværende forordning, medlemssta-

terne mulighed for nationalt at fritage detailbutikker, der alene forhandler, men ikke tilbereder

økologiske fødevarer, fra kontrol. Virksomheder, der distribuerer økologiske produkter anmel-

des særskilt og omfattes af særskilt økologikontrol. Kravet om kontrol af input/output-balance

(dokumentationen af, at der er balance mellem indgående og udgående mængder af økologi-

ske varer på virksomhederne) fjernes. Det samme gælder muligheden for at foretage en stik-

prøvevis krydskontrol af overensstemmelse af mængderegistreringerne hos leverandører og

aftagere.

Med forslaget indføres krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssystem på større fødevare-

og fodervirksomheder.

Omsætning årligt under 2 mio. € og færre end 10 ansatte.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Forslaget strammer kravene til økologiske produkter, som er importeret fra tredjelande. Pro-

dukterne skal med forslaget fremover opfylde bestemmelser, som er identiske med nærvæ-

rende forslag om en ny økologiforordning. Størstedelen af importen baseres i dag på krav om

ækvivalens med EU-reglerne. Fremadrettet forventes ækvivalensbetingelser på import kun

anvendt for de tredjelande, som EU indgår økologi-handelsaftaler med.

For små primærproducenter bliver der mulighed for at blive gruppeautoriseret.

Forslaget indebærer, at Kommissionen får tillagt beføjelser til udmøntning, dels ved gennemfø-

relsesretsakter med komitéprocedurer, dels ved delegerede retsakter.

Formandskabets ændringsforslag

Det italienske formandskab fremlagde i december 2014 et kompromisforslag for forslagets ar-

tikel 1-19, der trækker i retning af bestemmelserne i den eksisterende rådsforordning

834/2007, idet muligheden for samtidig drift tillades og mange af de nugældende undtagelse

og fleksibilitetsregler opretholdes. Derved lægger kompromisforslaget op til, at det fortsat er

muligt at anvende ikke-økologiske frø og avlsdyr, at få nedsættelse af omlægningstiden, og

opretholde den nuværende mulighed for at anvende ikke-økologisk foder. Endvidere oprethol-

des de nuværende krav til selvforsyningsgrad for foder og omlægningsfoder. Herudover inde-

holder kompromisforslaget den nuværende mulighed for nationalt at udstede tilladelser til at

bruge op til 5 % ikke-økologiske landbrugsingredienser i fødevarer. Kompromisteksten lægger

op til en skærpelse, idet kun bedrifter med mindre end 50 kvæg kan anvende bindestalde.

Med kompromisteksten udgår kravet om udarbejdelse af miljøforvaltningssystemer for større

fødevare- og fodervirksomheder.

Det lettiske formandskabs seneste forslag

Anvendelsesområdet foreslås fastholdt som nuværende produktkategorier i økologiforordnin-

gen, dog suppleret med enkelte produkter, som for eksempel salt, gær, kork, vinblade, palme-

hjerter, humleskud, uforarbejdede huder samt silke, rå uld og - bomuld. Desuden delegeres

det til Kommissionen at supplere anvendelsesområdet, dog alene med produkter, der har en

tæt forbindelse til landbrugsmæssige produkter.

I forhold til at afgrænse, hvilke primærproducenter, der vil kunne blive gruppeautoriseret, fo-

reslås at medlemsstaterne kan vælge mellem en omsætningsgrænse på 25.000 €, standard-

udbytte på 15.000 € eller en hektargrænse på 5 hektar, eller en kombination af disse. Kom-

missionen skal ved gennemførelsesbestemmelser fastsætte yderligere specifikke krav for

blandt andet produktkategorier og afstandskrav. Gruppecertificering dækker også alge- og

akvakulturbrug.

En specifik grænseværdi for utilsigtede pesticidrester i økologiske produkter erstattes af, at en

sådan tilstedeværelse skal undersøges i forhold til at fastslå kilden til tilstedeværelsen og for at

tage stilling til, om produktet fortsat kan mærkes som økologisk. Samtidigt udvides det til at

dække forekomst af utilsigtede produkter/stoffer og ikke kun pesticidrester. Der lægges desu-

den op til, at der skal udarbejdes fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den

konstaterede forekomst. Herunder de kriterier, der skal lægges til grund for, hvornår et pro-

dukt med en utilsigtet forekomst skal nedklassificeres eller kan bevare den økologiske status.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Et alternativt forslag bygger på en opdeling i tilfælde af fund af pesticidrester. Her indføres en

grænseværdi hvorunder økologistatus opretholdes. Et mellemområde, hvor status afhænger af

resultatet af de nærmere undersøgelser samt en grænseværdi, hvorover økologistatus fjernes

pr. automatik.

Herudover skal medlemsstater, uanset hvilke alternativ der vedtages, årligt indberette om

fundne kontamineringer og tilhørende sagsopfølgning med henblik på, at Kommissionen med

udgangen af 2020 skal udarbejde en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om disse fund

samt, hvis relevant, ledsaget af forslag til specifikke grænseværdier. Den oprindeligt foreslåe-

de kompensationsordning udgår af forslaget.

Der lægges endvidere op til en opblødning i forhold til, at for eksempel uddannelsesinstitutio-

ner, forskningsvirksomheder, planteskoler og frøformeringsvirksomheder dels kan dyrke sam-

me plantesorter, og at der for fiskeyngel og avlscentre ikke er krav om forskellige dyrearter på

samme enhed (blandet produktion).

Det er foreslået præciseret, at det fortsat kan tillades, at der foretages operative indgreb på

dyr, når det sker af hensyn til dyrevelfærd eller personalets sikkerhed. Halekupering, næb-

trimning og afhorning anføres.

Kompromisteksten viderefører de i dag gældende muligheder, for at ikke-økologiske dyr, under

visse forudsætninger og i en begrænset del af året, kan afgræsse økologiske arealer.

I forhold til importspørgsmålet ændres der ikke på, at importsystemet hovedsageligt skal ba-

seres på identisk regelefterlevelse (compliance). Dog kan Kommissionen i et vist omfang tage

hensyn til særlige klimatiske og lokale forhold ved udarbejdelse af reglerne for indholdet af

importcertifikaterne.

Formandskabet foreslår, at kontrolbestemmelserne fastholdes i økologiforordningen. Der læg-

ges endvidere op til flere ændringer af kontrolbestemmelserne, heriblandt at kontrollens fokus

og tilsynsfrekvensen skal fastlægges ud fra en risikobaseret tilgang. Det vil sige baseret på

parametre som; virksomhedsstørrelse, virksomhedstype- og struktur, sammenblandingsfare

og tidligere overtrædelser. Konkret lægges der også op til, at detailbutikker undtages for kon-

trol, hvis de ikke foretager import, forarbejdning, pakning eller mærkning af de økologiske

produkter. Der foreslås ligeledes retningslinjer for, hvornår økologiske produkter skal nedklas-

sificeres. Der introduceres en årlig verifikation af overholdelsen af økologireglerne. Denne veri-

fikation skal som hovedregel foretages på et fysisk kontrolbesøg, men kan også være en do-

kumentkontrol på lavrisikovirksomheder. Alle virksomheder skal dog kontrolleres fysisk mindst

hver andet år.

Kompromisteksten introducerer gennemførelsesretsakter på langt flere områder end det oprin-

delige forslag fra Kommission, der i vidt omfang indeholdt beføjelser til Kommissionen i form af

delegerede retsakter. I kompromisteksten forslås det endvidere, at vedtagelsen af gennemfø-

relsesretsakter sker i undersøgelseskomiteproceduren med den tilføjelse, at forslag der ikke

opnår et kvalificeret flertal i komiteen, skal forelægges appelkomiteen. Kommissionen har dog

fortsat en delegation til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor der endnu

ikke er fastlagt økologiske detailregler på EU-niveau. Der sikres mulighed for, at nationale reg-

ler kan anvendes i den mellemliggende periode.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Handlingsplanen

Kommissionen har samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en handlingsplan for de områ-

der, der ikke skal laves regler for. Handlingsplanen indeholder tre hovedoverskrifter indenfor

økologiområdet: 1) Konkurrencedygtighed, 2) Forbrugertillid og 3) Tredjelande / eksport.

Det fremgår af handlingsplanen, at Kommissionen eventuelt vil overveje at lave en kampagne

om EU-logoet, hvis forbrugertilliden svækkes. Der forventes ikke at ske en politisk behandling

af handlingsplanen, som alene har form af en meddelelse.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande

Kommissionen har yderligere samtidigt med forordningsforslaget fremlagt en henstilling til at

give Kommissionen mandat til at forhandle økologi-handelsaftaler med tredjelande. Henstillin-

gen blev vedtaget på rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juni 2014.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Europa-

Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg.

Ordførerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med yderligere ændrings-

forslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om ændringsforslagene i juli 2015.

Ordføreren i Europa-Parlamentets landbrugsudvalg forventes at fremlægges ændringsforslag

med udgangspunkt i, at:



at opnå en større udbredelse af den økologiske produktion i EU,



at forbedre reglerne for eksempel at lette omlægningen og for at sikre en dynamisk lovgiv-

ning, der langsomt udfaser brugen af ikke-økologiske produkter,



at der ikke skal fastsættes særlige grænseværdier, men alligevel skal være mulighed for at

få udbetalt erstatning ved kontaminering med ikke-tilladte stoffer,



at der er brug for ændringer i forhold til import,



at der oprettes et europæisk agentur for kontrol og svindel med økologiske produkter for at

styrke det mellemstatslige kontrolsystem,



at status quo opretholdes i forhold til årlig økologikontrol.

Gældende dansk ret

Økologiloven, jf. LBK nr. 416 af 03/05/2011.

Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion mv. jf. BEK nr. 716 af 27/06/2012.

Bekendtgørelse om økologiske fødevarer og økologisk akvakultur mv. jf. BEK nr. 49 af

22/01/2013.

Konsekvenser

Forslaget ventes at kunne få mindre statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivningsmæssige

og administrative konsekvenser.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

For myndighederne forventes mindre administrative forenklinger på enkelte punkter. Det var

oprindeligt foreslået af Kommissionen, at undtagelsesbestemmelserne skulle udfases, men der

lægges nu op til, at undtagelserne videreføres. Derfor kan der ikke forventes, at der skal bru-

ges væsentligt færre ressourcer til udarbejdelse af dispensationer i primærproduktionen. Der

lægges ikke op til generelle forenklinger for producenterne. Den principdrevne linje i Kommis-

sionens oprindelige forslag ville kunne indskrænke fleksibiliteten for de økologiske producenter

og begrænse udviklingsmulighederne for økologien. Men i kompromisforslaget lægges der ikke

længere op til væsentlige begrænsninger i fleksibiliteten.

En delegation til Kommissionen til at fastsætte detaljerede produktionsregler på områder, hvor

der endnu ikke er udarbejdet detailregler på fællesskabsniveau, kan være bremsende for den

nationale udvikling, hvis medlemsstaterne ikke samtidigt får mulighed for at fastsætte nationa-

le regler i den mellemliggende periode. Denne mulighed er dog givet i det seneste kompromis-

forslag. Delegerede retsakter på dette område kan desuden indebære øgede omkostninger for

myndighederne og erhvervet i Danmark.

Der indføres lettelser for små primærproducenter, der ventes at få mulighed for at blive grup-

peautoriseret, hvilket forventes at reducere byrder for meget små landbrug. Ordningen forven-

tes ikke at få nogen videre betydning i Danmark, idet de fleste økologiske landbrug er af en vis

størrelse.

I Kommissionens oprindelige forslag var der krav om udarbejdelse af et miljøforvaltningssy-

stem for de større fødevare- og fodervirksomheder. Kravet om udarbejdelse af et miljøforvalt-

ningssystem opretholdes ikke i det seneste kompromisforslag.

Kommissionens oprindelige forslag om at indføre særlige pesticidgrænseværdier i økologiske

produkter er i kompromisforslaget ændret så der er to alternative forslag. Et der skal sikres en

mere ensartet håndtering af analyseresultat og sporing og et, hvor der desuden arbejdes med

faste grænseværdier. Medlemsstaterne skal i begge tilfælde som noget nyt årligt indrapportere

omfang og årsag til kontamineringsfund. Kommissionen vil på den baggrund udarbejde en

rapport til Rådet og Europa-Parlamentet inden udgangen af 2020, ledsaget af forslag til særli-

ge grænseværdier, såfremt dette viser sig relevant.

Det præcise omfang af de administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder vil

generelt afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte via gennemfø-

relsesbestemmelser.

Kravet om, at alle detailbutikker skal omfattes af kontrollen samt indførelsen af en mere

risikobaseret kontrol, kan influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. Såfremt alle de-

tailbutikker skal omfattes af økologikontrol, vil det medføre øgede kontroludgifter samt admi-

nistration for butikkerne, hvilket vil begrænse villigheden til at forhandle økologiske produkter.

Indførelse af krav om, at distribution skal anmeldes særskilt og omfattes af økologikontrol kan

ligeledes influere på udgifterne for myndigheder og erhverv. De økonomiske konsekvenser skal

i begge tilfælde generelt analyseres nærmere. Der lægges nu op til, at detailbutikkerne skal

undtages for kontrol, hvis de ikke foretager import, forarbejdning, emballering eller mærkning

af økologiske produkter.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning

til den endelige forordning.

Forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark eller resten af EU.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fiskeri), Det Rådgivende

Fødevareudvalgs EU-underudvalg, Det Økologiske Fødevareråd og på høringsportalen.

Landbrug & Fødevarer har givet udtryk for et klart ønske om at fastholde den årlige økologi-

kontrol for bedrifter med afsætning, og kan således ikke bakke op om forslaget om en risiko-

baseret tilgang til fastlæggelse af kontrolfrekvens for økologikontrollen.

Landbrug & Fødevarer mener, at den årlige kontrol er en meget stærk og tydelig salgsparame-

ter i forbindelse med økologi. Netop den årlige kontrolindsats er en af de stærkeste og letteste

kommunikerbare indsatser, og den kan dermed understøtte økologiens troværdighed og fast-

holde den høje forbrugertillid. Dette gælder på hjemmemarkedet såvel som på eksportmarke-

derne i både EU og tredjelande. Landbrug & Fødevarer vurderer således ikke, at overgangen til

risikobaseret kontrol vil understøtte erhvervets mulighed for at øge det økologiske salg.

Landbrug & Fødevarer bakker dog op om, at der i forbindelse med den årlige økologikontrol

arbejdes med en risikobaseret tilgang på det specifikke kontrolbesøg, således at kontrolindsat-

sen på den enkelte bedrift kan variere afhængigt af en vurderet risiko i forhold til eventuel

uoverensstemmelse med økologireglerne.

Landbrug & Fødevarer kan støtte, at der fokuseres på de økologiske principper, men er uenig i,

at det skyldes en manglende forbrugertillid til økologiske produkter, og at det skal være be-

grundelsen for at fjerne en række af de nuværende undtagelser. Landbrug & Fødevarer mener,

at Kommissionen i den forbindelse har lagt alt for stor vægt på resultatet af den offentlige

spørgeundersøgelse.

Landbrug & Fødevarer finder, at der fortsat skal sikres gode vilkår for at opretholde den økolo-

giske produktion og for at fremme omlægningen til økologisk produktion. Derfor skal mulighe-

den for at have samtidig drift af en økologisk enhed og en ikke-økologisk enhed opretholdes,

ligesom muligheden for at få nedsat omlægningstid skal bevares. Reglerne for brug af omlæg-

ningsfoder og krav til foder fra egen bedrift bør heller ikke skærpes. Stramningerne er unød-

vendige og vil være en barriere for udvidelse og vækst inden for det økologisk dyrkede areal.

Indførelsen af et miljøforvaltningssystem for økologisk erhvervsdrivende må ikke skabe uhen-

sigtsmæssige udfordringer og omkostninger for virksomhederne. Økologierhvervet skal desu-

den have indflydelse på de krav, der lægges ind i systemet.

Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at det er undtagelsesmulighederne, der generelt skaber

ulige konkurrencevilkår. Dog er håndteringen på plantematerialeområdet for uens, og at der

skal være en særlig indsats og strategi for gradvist at øge andelen af økologisk plantemateriale

på EU-niveau. Der ses især ulige konkurrencevilkår, hvor det er de enkelte medlemsstater, der

fastsætter kriterierne, for eksempel langsomvoksende fjerkræracer og krav til udearealer til

æglæggende høner.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Samme betragtning gælder i forhold til en overgang til brug af 100 % økologiske dyr til ind-

sættelse i økologiske besætninger. Mulighederne skal vurderes inden for de enkelte sektorer,

og der skal tages stilling til strategi og overgangsperiode. Kravet er særligt problematisk for

svin, hvor det vil være en udfordring at få adgang til en tilstrækkelig genetisk variation, hvis

ikke der kan suppleres med ikke-økologiske hundyr.

Landbrug & Fødevarer ønsker at bevare økologikontrollen som en procesorienteret kontrol.

Foreningen er skeptisk i forhold til at fjerne kravet om et årligt kontrolbesøg, og kan ikke støt-

te, at der indføres en særlig grænseværdi for utilsigtede pesticidrester. Foreningen mener des-

uden, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailbutikker fra økologi-

kontrol, og at økologikontrollen med fødevarevirksomhederne fortsat kan gennemføres smidigt

som en integreret del af den offentlige fødevarekontrol.

I forhold til delegering af beføjelser til Kommissionen er Landbrug & Fødevarer særligt skeptisk

over for, at delegation i relation til produktions- og kontrolregler, da det kan få væsentlig be-

tydning for producenter og virksomheder – og derfor kan anses for at være centrale dele i den

lovgivningsmæssige retsakt. Det er i øvrigt uklart i hvor høj grad medlemsstater og interes-

senter vil blive inddraget, jf. forslagets artikel 36. Landbrug & Fødevarer peger særligt på, at

artikel 2, 7,10, 11, 12, 13, 16 og artikel 19 har dansk interesse.

Landbrug & Fødevarer finder desuden, at tryneringning af søer fortsat skal være muligt, og at

der ikke specifikt skal være krav om rodemateriale i løbegårde til svin. Specifikt i forhold til

den danske ægproduktion skal daggamle kyllinger fortsat kunne omlægges. Kravet om, at der

i økologisk rugeægsproduktion skal være adgang til udearealer, vil være vanskelig af hensyn til

den danske salmonellastatus. Kravet til udeareal og flokstørrelse bør ikke strammes i forhold

til de gældende danske regler for økologisk opdræt. Belægningsgraden i etagesystemer ønskes

opretholdt som nuværende dansk praksis.

Der bør ikke indføres et forbud mod afhorning af kvæg. Foreningen kan heller ikke støtte, at

muligheden for samgræsning med økologiske og ikke-økologiske dyr bliver tidsbegrænset og,

at de ikke-økologiske besætninger skal leve op til særlige miljøkrav.

I forhold til akvakultur ønskes den nuværende mulighed for at anvende farve fra naturlige kil-

der til indfarvning af fisk inden for grænserne af deres fysiologiske behov, opretholdt.

Under medicinreglerne bør der gives mulighed for at bruge særlige produkter og hjælpestoffer,

som for eksempel fysiske midler som Orbesealer til forebyggelse af yverbetændelse. Desuden

skal de biodynamiske præparater fortsat kunne anvendes.

Landbrug & Fødevarer savner målsætninger for den økologiske produktion i EU i Kommissio-

nens handlingsplan. En målsætning kunne være, at øge andelen af økologisk areal i EU fra de

nuværende ca. 6 % til 12 % til 2024. Handlingsplanen bør desuden have klare mål for at ud-

brede kendskab til EU- logoet, ligesom den skal forholde sig yderligere til udfordringerne med

overgang til brug af 100 % økologiske dyr og økologisk plantemateriale.

Import baseret på identisk regelopfyldelse støttes, idet der dog skal sikres gode muligheder for

samhandel med 3. lande, der understøtter høj troværdighed bag produkterne. Tilstrækkelige

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

overgangsperioder (4-5 år), skal sikre, at ændringerne ikke får negativ indflydelse på importen

fra disse lande (pt. ækvivalens). Det bør undgås, at eksporten ud af EU gøres besværlig, fordi

EU opbygger for stramme og administrativt besværlige regler ved import (identisk regelopfyl-

delse).

Landbrug & Fødevarer bakker derfor også op om, at der fremover sker en forbedring af spor-

barheden ved import af økologiske varer, da dette også er afgørende for økologiens troværdig-

hed. Udveksling af data og administrative procedurer kan være en måde at øge sporbarheden

på, men det må dog ikke blive så administrativt besværligt, at det kan få karakter af teknisk

handelshindring overfor tredjelandene.

Landbrug & Fødevarer savner klima og naturindsatser i Kommissionen forslag. Det ligger impli-

cit i økologiens principper, at natur og klima i særlig grad skal varetages i den økologiske pro-

duktionsform, men i de eksisterende reguleringer og i Kommissionens nye forslag, er indsatser

mod konkrete handlinger undladt. Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set, at der i den

kommende forordning blev taget de første bevægelser mod reguleringer der sikrer øget fokus

på klima- og naturindsatser i økologien.

Angående det italienske kompromisforslag anfører Landbrug & Fødevarer, at det indeholder

mulighed for at have samtidig drift af en økologisk og en ikke-økologisk enhed, men det mu-

liggør ikke samtidig drift, som det ifølge foreningen kendes fra Danmark. Det er ifølge Land-

brug & Fødevarer væsentligt, at retten til samtidig drift ikke begrænses til særlige produktio-

ner eller til mindre landbrug. Samtidig drift er en god mulighed, også for store bedrifter, at

omlægge bedriften i etaper. Foreningen bemærker, at det for eksempel kan være nødvendigt,

hvis eksisterende husdyr og staldsystemer endnu ikke kan tages ud af konventionel produkti-

on, eller hvis der er længerevarende kontrakter på konventionel produktion.

Landbrug & Fødevarer mener, at havsalt bør fjernes fra forordningens anvendelsesområde.

Havsalt er et mineral og bør ikke kategoriseres som et landbrugsprodukt. Der foreligger ikke

retningslinjer for produktion af økologisk havsalt, og foreningen påpeger, at det vil skabe for-

virring, hvis havsalt underlægges anvendelsesområdet, mens stensalt og sydesalt holdes

udenfor. Grundlæggende forventer foreningen, at kategorisering af økologisk salt, vil gøre det

unødvendigt kostbart og administrativt besværligt for fødevarevirksomheder, der anvender salt

i deres økologiske produkter.

I forhold til særlige grænseværdier for utilsigtede stoffer i økologiske produkter, er det ifølge

Landbrug & Fødevarer væsentligt at fastholde, at der ikke ønskes særlige grænseværdier for

de økologiske produkter. Landbrug & Fødevarer er enige i, at uønskede stoffer som udgangs-

punkt ikke bør forekomme, men mindre baggrundsforurening vil ifølge foreningen være uund-

gåeligt i visse tilfælde, og en nul-forekomst vil være utænkelig. Landbrug & Fødevarer bakker

op om, at der arbejdes for fælles krav til både analysemetoden og vurderingen af den konsta-

terede forekomst, men som udgangspunkt ønsker foreningen at fastholde den procesoriente-

rede kontrol af den økologiske producents handlinger, og i mindre grad fokusere på kontrollen

af slutproduktet.

I kompromisforslaget fra det italienske formandskab er holdningen til årlig kontrol uafklaret.

Landbrug & Fødevarer vil gerne endnu engang pointere vigtigheden af at fastholde den årlige

kontrolfrekvens, men samtidig indføre øgede muligheder for en risikobaseret tilgang på de en-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

kelte kontroller. Økologikontrollen er ifølge Landbrug & Fødevarer blandt de stærkeste kort i

forhold til at opretholde økologiens troværdighed, både herhjemme og på fjerne markeder.

I forhold til særlige danske forhold, vil Landbrug & Fødevarer gerne opfordre til øget fokus på

de områder, hvor der på grund af nationale fortolkningsmuligheder opleves manglede harmo-

nisering og potentiel konkurrenceforvridning. Det er eksempelvis i forhold til definitionen af

langsomvoksende fjerkræracer, krav til udearealer til æglæggende høner og muligheder for

økologisk honningproduktion. Her er det ifølge Landbrug & Fødevarer i vid udstrækning danske

producenter, der er udfordret, og det kan derfor ikke forventes, at øvrige medlemsstater vil

sætte særligt fokus på disse områder. Det samme gør sig ifølge Landbrug & Fødevarer gæl-

dende for de foreslåede regler for opdræt af økologiske hønniker, hvor den danske produktion

vil blive alvorligt klemt, hvis de foreslåede regler i den kommende forordning træder i stedet

for de eksisterende regler i den danske bekendtgørelse. Da Danmark ifølge Landbrug & Føde-

varer stort set er det eneste land, der indtil nu har produceret økologiske hønniker, er det væ-

sentligt med et særligt dansk fokus på udfordringerne.

Økologisk Landsforening har anmodet om, at deres tidligere høringssvar erstattes af følgende:

Økologisk Landsforening konstaterer, at kompromisforslagene indeholder en række forbedrin-

ger i den forstand, at visse af de nuværende krav videreføres. De indeholder dog ikke forbed-

ringer i den forstand, at en forordning, som den fremlagte, løfter økologien eller giver et fun-

dament for en videre dynamisk udvikling, og der udestår fortsat mange detailproblemer hvor-

for forslaget ikke anses for klar til nogen form for vedtagelse.

Foreningen mener, at følgende skal indgå i arbejdet, hvis der skal vedtages en revideret for-

ordning:



Genindførelse af krav om miljøstyringssystemer.



Indførelse af bestemmelser, der sikrer udmøntning af klima og naturkrav.



Mulighed for at gennemføre anvendt forskning og forsøg uden at produkterne mister økolo-

gisk status. Det er vigtigt for at styrke udviklingsmulighederne for økologi.



Regler for transport af dyr til slagtning og ophold på slagteriet.



Mulighed for at forbyde visse indholdsstoffer i emballage til økologiske produkter.



Mulighed for at få en hurtig godkendelse af simple produkter, som umiddelbart forekommer

at være i fuld overensstemmelse med de økologiske mål og principper.



Sikre medlemsstaterne adgang til at anmode om en længere overgangsordning, når der

vedtages nye økologiregler, hvis der er tale om en medlemsstat med en meget ubetydelig

økologisk produktion.



Krav om, at der ligesom med såsæd, skal oprettes en database for fiskeyngel.



Medlemsstaterne bør selv kunne vedtage detailregler på områder, der endnu ikke er omfat-

tet af regler i økologiforordningen.



Fjernelse af kravet om bedøvelse af smågrise forud for kastration. Det er praktisk umuligt

på friland og farligt for grisene, og alene krav om smertelindring kan håndteres.



Fastholdelse af bestemmelsen i de gældende EU økologiregler om, at pattedyr skal have

modermælk frem for naturlig mælk i mælkefodringsperioden.



Genindføre at der er en artikel, der udtrykker målene med økologisk jordbrug.



Vedrørende mulighed for at holde dyr i bindestald, så vil 50 dyr være et højt antal i visse

medlemsstater. Fokus bør i stedet være på forbedring af forholdene for dyr, der holdes i

bindestald, sådan at de skal have daglig motion og ikke kun motion 2 gange om ugen.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Økologisk Landsforening mener i øvrigt, at det er vigtigt at fastholde fokus på, at der skal an-

vendes 100 % økologisk foder. Der skal fortsat være krav om, at der skal anvendes økologiske

hønniker.

Foreningen kan støtte, at der er krav om, at der skal operettes en såsædsdatabase, og at der i

øvrigt er initiativer, der understøtte anvendelsen af økologisk såsæd. Tilsvarende foreslår for-

eningen, at der etableres en database over økologisk fiskeyngel inklusiv produktionskapacitet

hos opdrættere af fiskeyngel.

Det oprindelige forslag fra Kommissionen om at øge selvforsyningskravet med foder skal gen-

indføres, da det er et grundlæggende element i principperne for økologi, og det har væsentlig

betydning for økologien som miljøregulering.

Recirkulering af næringsstoffer bør have en mere fremtrædende placering med henblik på at

opfylde det økologiske jordbrugs behov for næringsstoffer og som alternativ til ikke økologisk

husdyrgødning.

Økologisk Landsforening kan ikke støtte den del af forslaget, der kræver, at tredjelande skal

overholde EU’s regler for økologisk produktion identisk, og foreningen ønsker at opretholde

systemet med ækvivalensvurdering i forbindelse med import. Udviklingslande vil ikke have

mulighed for at skulle overholde alle regler i EU's økologiforordning, da landenes klima og

struktur m.m. er helt forskelligt i forhold til i Europa. Økologisk Landsforening finder det ureali-

stisk, at EU formår at etablere bilaterale ækvivalensaftaler med alle de lande, hvorfra der i dag

foregår import inden for en rimelig tidshorisont, og foreningen forventer, at det samlet vil føre

til en betydelig reduktion af det økologiske vareudbud i EU. Incitamentet for at videreudvikle

kravene i det økologiske regelsæt svækkes, da introduktion af nye krav i EU, direkte vil kunne

ramme muligheden for at forsætte en import etableret, inden de nye krav blev indført. Økolo-

gisk Landsforening mener derfor, at fokus skal rettes mod eventuelle opstramninger i forbin-

delse med godkendelse af kontrolorganerne og udveksling af oplysninger med disse. Økologisk

Landsforening foreslår, at der i stedet godkendes en standard for hvert land med hvilke, der

handles, og at kontrolorganerne godkendes til at kontrollere bedrifter i forhold til den standard.

Det vil øge gennemsigtigheden og mulighederne for at overvåge kontrollen betydeligt.

Foreningen mener, der er behov for at finde en mere dynamisk og smidig proces for vedlige-

holdelse af bilagene over tilladte input, hjælpestoffer og ikke økologiske ingredienser. Forenin-

gen foreslår, at det kan ske ved, at medlemsstaterne ud fra fastlagte kriterier kan beslutte,

hvilke produkter, de vil tillade. Beslutningen skal notificeres i de øvrige medlemsstater, og en

tilladelse vil være gældende i alle medlemsstater. Produktet kan kun opføres på listen, hvis der

er opbakning fra alle medlemsstater. Såfremt der er indvendinger, kan forslaget følger den

nuværende procedure med behandling af EGTOP. Der er endvidere behov for, at der tages ak-

tivt stilling til anvendelsen af nanoteknologi i økologien.

Kommissionen skal kun kunne opnå delegerede beføjelser til at justere bilagene. Det vil sige,

at de konkrete produktionsregler skal håndteres med gennemførselsretsakter.

Af hensyn til sygdomsrisiko og forsyningssikkerhed er der behov for at overveje, om verandaer

hos forældredyr til fjerkræ skal kunne erstatte egentlige udearealer. Økologisk

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Landsforening henviser i øvrigt til den danske indstilling til EU fjerkræregler, som blev udar-

bejdet af Plantedirektoratet under inddragelse af erhvervet i Danmark, idet foreningen mener,

at denne indstilling skal ligge til grund for den danske holdning til det fremlagte forslag.

Økologisk Landsforening finder det meget problematisk, at der er stillet vidtgående krav til

størrelsen på udearealet til hønniker. Det bør ikke være større, end det man i dag kræver i

Danmark, og arealkravet til slagtekyllinger bør tilsvarende sættes ned, så det følger arealkra-

vet til hønniker.

Forslaget indeholder et afstandskrav til nærmeste udgangshul i huset. Økologisk Landsforening

vil gerne stille spørgsmålstegn ved, om dette er nødvendigt. Hvis kravet til udgangshuller stil-

les i forhold til nyttearealet, vil denne relation lægge begrænsninger på udformningen af huset.

I den forbindelse skal det bemærkes, at der er inkonsekvens i formuleringen af krav til ud-

gangshuller, idet der både står ”poultry house available to the birds” og bare ”house”.

Det er positivt, at slutfedning af drøvtyggere ikke længere må foregå på stald. Vedrørende

hold af dyr i bindestald, så bør det fastlægges nationalt, hvad der er at betragte som et lille

husdyrhold, da dette vil være meget påvirket af nationale og regionale forhold. Til gengæld bør

der stilles krav om daglig motion og ikke kun motion 2 gang pr. uge, som det er tilfældet i de

eksisterende regler

Økologisk Landsforening foreslår, at der indarbejdes en bestemmelse om at vurdere behovet

for kastration af pattegrise inden 2020 med henblik på at undersøge, om der kan indføres et

forbud mod kastration i økologisk produktion. Det er vigtigt, at der ikke indføres krav om be-

døvelse i forbindelse med kastration, da det endnu ikke kan håndteres i forbindelse med at

faringer foregår på friland.

Det er vigtigt, at næbtrimning af fjerkræ og halekupering af grise helt forbydes

Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der sættes begrænsning på antal antiparasitære

behandlinger hos fisk. Parasitære behandlinger er netop holdt ude af behandlingsregnskabet,

når det handler om landbrugsdyr. Det samme må gøre sig gældende inden for akvakultur. For-

eningen mener, at den nuværende mulighed for at anvende naturligt astaxanthin bør genind-

sættes, således at det kan anvendes til at opfylde fiskenes fysiologiske behov. Det må ikke

anvendes i et omfang, der har til mål at farve fiskekødet.

De biodynamiske præparater skal fortsat kunne bruges.

Mulighederne for fælles afgræsning må ikke indskrænkes sammenholdt med i dag. Tværtimod

bør der gives bedre muligheder, da det kan have betydning for at kunne udvide det økologiske

areal. Foreningen ønsker endvidere at opretholde nuværende håndtering af GMO-forbud, der

er fortsat behov for en form for dokumentation for GM-frihed.

Økologisk Landsforening mener, at der skal gives mulighed for, at visse allopatiske lægemidler

kan anvendes forebyggende. Det drejer sig om midler, der alene har en fysisk virkning som for

eksempel orbesealer, der skal forebygge yverbetændelse. Visse diætiske fodermidler bør tilla-

des til økologisk husdyrhold.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at forbyde visse indholdsstoffer i em-

ballager til fødevarer. Foreningen oplever, at forbrugere af økologiske fødevarer har en for-

ventning om, at økologien har skrappere krav til emballager end de generelle.

Vedrørende fund af pesticidrester og øvrige ikke-tilladte stoffer i økologiske produkter, så er

det vigtig for Økologisk Landsforening at princippet om proceskontrol opretholdes og ikke er-

stattes af et system, der har karakter af produktkontrol. Foreningen mener ikke, at der skal

indføres krav, der fører til nedklassificering for andre ikke-tilladte stoffer end pesticider og

GMO’er. Det er endvidere vigtigt, at der fortsat er plads til vurdering af det givne tilfælde, så

den økologiske landmand ikke gøres ansvarlig for mere, end vedkommende selv har rimelig

indflydelse på.

Detailbutikker skal som i dag kunne fritages fra kontrol.

Økologisk Landsforening mener som udgangspunkt, at kravet om årligt kontrolbesøg skal op-

retholdes. Der bør dog ses på situationer, hvor der ikke foregår et salg af produkter.

Økologisk Landsforening finder det er hensigtsmæssigt at erstatte bedriftsstørrelsen på bedrif-

ter, der kan indgå i gruppekontrol med loft på omsætningen, men det er uklart, om det er mu-

ligt at finde et meningsfyldt loft, der kan anvendes på tværs af medlemsstaterne. Økologisk

Landsforening mener, at loftet på omsætning eventuelt kan kombineres med et krav om, at

bedriftens produkter kun afsættes gennem direkte salg, idet det også siger noget om karakte-

ren af bedriften, ligesom bedrifter uden salg kunne indgå i en gruppekontrol.

Økologisk Landsforening fremhæver, at det er vigtigt at en revideret økologiforordning fortsat

udtrykker, at økologisk produktion skal bidrage til en høj grad af biodiversitet.

Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for biodynamisk jordbrug bemærker, at

anvendelsen af biodynamiske præparater ikke er nævnt i forslaget. Biodynamisk Forbru-

gersamfund finder det vigtigt, at præparaterne fortsat kan anvendes.

De Samvirkende Købmænd finder, at kravet om, at alle butikker, der forhandler økologi-

ske fødevarer, skal omfattes af økologikontrol, er særdeles uhensigtsmæssigt. Kravet vil

betyde, at butikker eventuelt fravælger forhandling af økologiske fødevarer grundet den

ekstra administrative byrde. Hvis der indføres gebyrer for økologikontrollen, så vil dette

efter foreningens opfattelse have samme uheldige effekt.

De Samvirkende Købmænd mener, at økologikontrollen adskiller sig væsentligt fra kon-

trollen med fødevaresikkerhedsmæssige aspekter, og at det derfor forekommer logisk,

at økologikontrollen reguleres dér, hvor økologi-ekspertisen ligger. Foreningen er såle-

des ikke overbevist om, at reguleringen af økologikontrollen bør flyttes til kontrolforord-

ningen.

De Samvirkende Købmænd finder, at det fortsat bør være muligt at foretage en national

vurdering af risikoen for overtrædelser og dermed af behovet for kontrol og fastlæggelse

af kontrolfrekvenser på økologi-området.

Foreningen finder desuden, at kontrollen skal fastholdes som en procesorienteret kontrol

fremfor at gå i retningen af en produktkontrol baseret på analyser; Det afgørende er, at

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

de økologiske produktionsregler følges, og ikke om der sker en eventuel uundgåelig for-

urening af de økologiske fødevarer fra det omgivende miljø.

Foreningen finder, at alle produkter, der lever op til forordningens krav, bør kunne mar-

kedsføres som økologiske – ikke kun produkter listet i Traktatens bilag I samt forord-

ningsudkastets bilag 1.

De Samvirkende Købmænd finder, at forslaget om at gøre det muligt at markedsføre

økologisk havsalt er uhensigtsmæssigt; Det vil give praktiske problemer, hvis salt af én

oprindelse er økologisk, og salt, der er udvundet på en anden måde, ikke er det. For-

eningen sætter endvidere spørgsmålstegn ved, om muligheden er forenelig med forord-

ningsforslagets bestemmelse om, at økologiske fødevarer hovedsagelig skal være frem-

stillet af landbrugsingredienser, når der ses bort fra vand og kogesalt.

De Samvirkende Købmænd peger på, at de foreslåede delegerede retsakter til Kommis-

sionen kan betyde, at medlemsstaterne mister indflydelse - hvilket foreningen finder

potentielt bekymrende.

Foreningen har herudover en række bemærkninger af indholdsmæssig og redaktionel

karakter samt forståelsesmæssige spørgsmål til de specifikke krav i forordningsudka-

stets bilag. Særligt finder foreningen, at der ikke bør være krav om adskilt opbevaring af

økologiske og konventionelle produkter, når der er tale om færdigpakkede varer, og at

det fortsat skal være muligt at producere økologiske og konventionelle produkter i

samme virksomhed.

Dansk Akvakultur finder, at muligheden for at anvende astaxanthin fra naturlige kilder

som fiskefoder bør genindsættes som nu.

Dansk Akvakultur støtter kravet om, at al fiskeyngel skal være økologisk, og påpeger

samtidig vigtigheden af at tidspunktet for hvornår dette skal gælde ikke løbende rykkes,

som det er sket indtil nu, da den slags udskydelser er ødelæggende for udviklingen og

økonomien hos de omlagte avlsdambrug.

Dansk Akvakultur kan ikke støtte begrænsning af antiparasitære behandlinger af fisk.

Der er ikke samme begrænsninger ved landdyr. Der savnes begrundelse for forskellen.

Dansk Akvakultur ønsker flest mulige af de særlige forhold vedrørende økologisk akva-

kulturbrug, som findes i de danske bekendtgørelser om akvakultur overført til den

kommende økologiforordning. Det gælder:

- Tilladte vandbehandlingsmidler

- Mulighed for at forkorte omlægningsperioden i særlige tilfælde

- Afstandskrav til andre anlæg.

Hertil kommer, at Dansk Akvakultur gerne ønsker de særlige danske regler for produkti-

on af økologiske flodkrebs indarbejdet i EU-reglerne.

Dansk Akvakultur stiller i forslag om krav om årlig stikprøveanalyse på de enkelte anlæg

for indhold af dioxin og udvalgte tungmetaller i økologiske muslinger og tang. Begrun-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

delsen er, at disse dyrkes i havet og derfor har risiko for at overskride EU grænseværdi-

er, hvilket ses af, at flere af de vilde fisk ikke overholder grænseværdierne.

Dansk Gartneri fremfører, at forbuddet mod samtidig drift vil få afgørende indflydelse på

mulighederne for at opretholde eller udvide det økologiske areal i Danmark, og at mu-

ligheden for at have samtidig drift derfor skal opretholdes. Foreningen ser også udfas-

ningen af muligeden for at bruge ikke-økologisk udsæd som en barriere for økologiens

udvikling. Muligheden skal derfor ikke udfases fuldt ud.

Dansk Erhverv er generelt positivt stemt over for ønsket om at skabe klarere regulering, øget

harmonisering og bedre forbrugerforståelse, som vil have en positiv effekt på udbuddet og

efterspørgslen af økologiske produkter i Europa. Dansk Erhverv er enig i, at udgangspunktet

for kontrol skal være risikobaseret, men ønsker, at økologikontrollen fortsat skal være baseret

på en procesorienteret tilgang frem for en produktorienteret tilgang, som alt andet lige pri-

mært vil være baseret på analyser.

Ligeledes er Dansk Erhverv skeptisk overfor kravet om miljøforvaltningssystemer på større

fødevare- og fodervirksomheder i alle led af værdikæden, da det med sikkerhed vil medføre

betydelige administrative omkostninger, men hvor effekten i forhold til miljøforbedringer er

uklar.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen efterfølgende vil vedtage en lang række delegerede

retsakter, hvilket Dansk Erhverv er meget skeptisk overfor, idet de relevante interessenter

ikke inddrages og da mængden af administrative byrder er central for, hvorvidt økologiforord-

ningen samlet set får en positiv effekt på udbredelse og forbrug af økologiske varer eller ej.

Dansk Erhverv mener, at det fortsat skal være muligt for medlemsstaterne at fritage detailled-

det fra økologikontrol, da økologikontrol primært bør ske ved kilden. Øget økologikontrol i de-

tailleddet kan have en begrænsende effekt på det økologiske varesortiment i eksempelvis bu-

tikker med efterfølgende negativ påvirkning af forbruget af økologiske varer.

DyrevelfærdsOrgansationernes SamarbejdsOrganisation (DOSO) er enig i, at en økologiforord-

ning skal respektere de økologiske principper og pointerer, at disse omfatter landbrugets dyr.

DOSO mener, at forslaget på flere punkter er i modstrid med de økologiske principper.

DOSO er imod adgang til at lade kvæg opstalde i bindestalde, da det er ifølge organisationen i

modstrid med god praksis til sikring af dyrs velfærd samt de økologiske principper. DOSO fin-

der, at bindestalde kun bør anvendes i en omlægningsperiode.

DOSO er enig i, at produktorienteret kontrol kan være hensigtsmæssig. DOSO mener imidler-

tid, at proceskontrollen skal bevares til sikring og styrkelse af de økologiske principper.

Hvad angår import fra tredjelande ønsker DOSO, at de økologiske principper udbredes, og at

ændringer derfor skal tilgodese disse principper. Samtidig bør producenter uden for EU sikres

mulighed for at sælge deres varer i EU.

DOSO gør opmærksom på, at monokulturproduktion er i modstrid med økologiske principper.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

DOSO mener, at det skal præciseres, at operative indgreb på dyr udelukkende kan tillades, når

det bliver foretaget i sygdomsbehandlende øjemed.

DOSO er enig i, at der skal iværksættes et målrettet avlsarbejde inden for økologisk husdyr-

produktion, og DOSO mener, at EU skal yde økonomisk og politisk støtte hertil.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter et højt ambitionsniveau i økologireglerne, idet økologien både skal udvikles

og udbredes. Regeringen lægger afgørende vægt på udbredelse af økologi, da det tjener til at

udbygge det økologisk dyrkede areal, løfte dyrevelfærden, forbedre miljøet og øge afsætnin-

gen af højværdiprodukter.

Det skal ikke gøres vanskeligere at omlægge til økologisk produktion samt at vedblive at drive

økologisk landbrug. Udfasning af undtagelser bør endvidere ske i et realistisk tempo og uden

mulighed for yderligere forlængelser.

Regeringen kan ikke støtte, at der indføres særlige grænseværdier for pesticidrester i økologi-

ske produkter, som stammer fra en utilsigtet forurening, herunder pesticidrester, der for ek-

sempel overføres med vinden.

Regeringen finder, at reguleringen af kontrolkravene bør fastholdes i økologiforordningen dels

for bedst at sikre en procesbaseret kontrol. Regeringen finder, at det skal fastholdes, at med-

lemsstaterne skal gennemføre en årlig fysisk kontrol, men er positiv overfor en øget mulighed

for en risikobaseret tilgang med hensyn til indholdet af kontrollen. Regeringen finder, at det

samlede kontroltryk ikke bør stige og vil arbejde for at sikre, at økologikontrollen med fødeva-

revirksomhederne fortsat kan gennemføres som en integreret del af den offentlige fødevare-

kontrol. Regeringen finder endvidere, at kontrolomfanget af detailleddet samt distributionsled-

det (transportører) ikke bør øges. Regeringen arbejder derimod for en fastholdelse af kravet til

virksomhederne om at kunne dokumentere balance mellem input og output, og at der udeluk-

kende fraviges fra dette, når risiko- og væsentlighedsbetragtninger taler for det.

Regeringen lægger vægt på, at der gives mulighed for, at nationale regler kan anvendes i den

mellemliggende periode, hvor der endnu ikke er fastlagt økologiske detailregler på EU-niveau.

Regeringen finder, at brugen af delegerede retsakter og gennemførselsretsakter skal indrettes,

så medlemsstaterne får tilstrækkelig indflydelse på beslutninger, der har betydning for natio-

nale ressourcer og for udbredelse af økologien.

Regeringen støtter op om, at der indføres natur- og klimakrav. Regeringen ser positivt på, at

der kan indføres kriterier for brug af emballage.

Regeringen finder, at det overordnede princip om høje dyrevelfærdsstandarder skal afspejles

bedre i forslaget i forhold til, at der lægges op til at bindestalde fortsat skal kunne bruges til

opstaldning af kvæg. Regeringen ønsker endvidere et forbud mod næbtrimning af høner.

Regeringen finder, at de langsigtede implikationer af et ændret importsystem ikke må begræn-

se markedsadgangen for økologiske produkter fra tredjelande til EU på et urimeligt grundlag,

herunder særligt for udviklingslande.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har fremsat en række meget kritiske bemærkninger til Kommis-

sionens forordningsforslag, særligt i forhold til kontrol og undtagelser. Desuden har flere med-

lemsstater generelt udtrykt bekymring for, hvorvidt en opstramning af de økologiske princip-

per vil begrænse økologiens udbredelse.

På rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 15.–16. december 2014 kunne det italienske formand-

skab ikke opnå opbakning til en delvis generel indstilling.

Med Kommissionens arbejdsprogram (KOM (2014)910) for 2015 satte Kommissionen i decem-

ber 2015 en tidsfrist på 6 måneder for, at der skal opnås enighed om forslaget. Såfremt det

ikke lykkes, vil Kommissionen trække forslaget tilbage. Kommissionen har dog tilkendegivet,

at Kommissionen vil respektere, at Rådet og Europa-Parlamentet skal sikres tid til en grundig

drøftelse af forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. april 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 20. april 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 9. april 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2015 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaud-

valg den 26. februar 2015.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Forordningsforslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 9. juli 2014

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. juli 2014, jf. samlenotat oversendt den 3.

juli 2014.

Der er oversendt revideret grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 27. maj

2014.

Der er oversendt grundnotat om sagen til Folketingets Europaudvalg den 11. april 2014.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. marts 2014, jf. samlenotat over-

sendt den 13. marts 2014.

Henstillingen til forhandling af aftaler med tredjelande har været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 12. juni 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. juni 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om offentlig kontrol og andre

officielle aktiviteter med henblik på anvendelsen af fødevare- og foderstoflovgivnin-

gen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed, planteformerings-

materiale og plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen)

KOM (2013) 265

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en revision og ophævelse af Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol. Forordningens områ-

de udvides til også at omfatte kontrollen af plantesundhed, planteformeringsmateriale og plan-

tebeskyttelsesmidler, og der etableres således en lovgivningsramme for kontrol af hele fødeva-

rekæden i bred forstand. Forslaget har til hensigt at forenkle og modernisere lovgivningen, og

der indføres en skærpelse af håndhævelses-foranstaltninger i tilfælde af manglende overhol-

delse af lovgivningen. Forordningen har karakter af en rammelovgivning, hvorefter Kommissi-

onen efterfølgende kan fastsætte udfyldende bestemmelser ved delegerede retsakter eller

gennemførelsesretsakter. Forslagets gebyrbestemmelser bygger på princippet om, at med-

lemsstaterne skal sikre de fornødne ressourcer til kontrollen, hvorfor hovedreglen er, at alle

virksomheder skal opkræves gebyrer for kontrollen, med undtagelse af ”mikro-virksomheder”.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. For-

mandskabet har på en række punkter ændret forslaget. Forslaget forventes sat på dagsorde-

nen for et kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri).

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 265 af 6. maj 2013 fremsendt forslag om offentlig kontrol

af regler om fødevarer, foder, dyresundhed og -velfærd, plantesundhed, planteformeringsma-

teriale og plantebeskyttelsesmidler (kontrolforordningen). Forslaget er oversendt til Rådet den

15. maj 2013 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, 114 og 168, stk. 4, litra b og skal

behandles efter proceduren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri).

Formandskabet forventer i løbet af kort tid at fastlægge et mandat til forhandling med Kom-

missionen og Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Den eksisterende regulering af offentlig kontrol i fødevarekæden er nødvendig for at sikre ens-

artet anvendelse af fødevarereguleringen på tværs af EU og dermed et fungerende indre mar-

ked. Denne effekt kan alene opnås ved EU regulering. Kommissionen vurderer, at revisionen af

de gældende regler følger samme rationale. Desuden sikres ensartet håndhævelse, og at der

kan være tillid til kontrolaktiviteterne på tværs af grænser. Det er Kommissionens holdning, at

fælles EU regulering af gebyropkrævning er nødvendig for at hindre diskrimination af virksom-

heder, hvilket vil være en risiko, hvis det bliver overladt til de enkelte medlemsstater at vælge,

om de vil gebyrfinansiere eller ej.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Regeringen er enig med Kommissionen i, at nærhedsprincippet på det foreliggende grundlag er

overholdt. Det er regeringens opfattelse, at regulering på EU niveau er nødvendig for at sikre

gennemskuelige, pålidelige og ensartede retlige rammer for kontrolmyndighederne og virk-

somhederne.

Formål og indhold

Med forslaget revideres og ophæves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol. Reglerne for offentlig kontrol foreslås ændret

med henblik på at forenkle og modernisere lovgivningen.

Forslaget til revision af kontrolforordningen er en del af en større lovpakke, som inkluderer

forslag til modernisering af reglerne vedrørende dyresundhed, plantesundhed og planteforme-

ringsmateriale.

Forslaget etablerer en enkel lovgivningsramme for kontrol i hele fødevarekæden i bred for-

stand. Forordningens område udvides således til også at omfatte kontrollen af plantesundhed

og planteformeringsmateriale, hvorfor der på disse områder vil være mulighed for mere risiko-

baseret kontrol, ligesom der stilles nye krav om kvalitetsstyring, udarbejdelse af flerårige kon-

trolplaner og indførelse af en række andre instrumenter, som allerede er gældende for offentlig

kontrol af reglerne for fødevarer, foder, dyresundhed og dyrevelfærd.

Den gældende forordning om offentlig kontrol retter sig til myndighederne i medlemsstaterne

og mod Kommissionens opgaver og forpligtelser overfor medlemsstater og tredjelande i relati-

on til kontrol. Forordningen tager udgangspunkt i, at virksomhederne i alle led af kæden fra

jord til bord er ansvarlige for at overholde gældende regler. De nationale kontrolmyndigheders

opgave er at kontrollere, at operatører og virksomheder sikrer, at lovgivningen overholdes.

Risikobaseret kontrol er fortsat et bærende element i forslaget til revision af kontrolforordnin-

gen. Det tydeliggøres endvidere, at kontrolforordningen dækker bredt, det vil sige også myn-

dighedernes undersøgelses- og overvågningsaktiviteter, fjernelse af smittemateriale og andre

sygdomskontrolopgaver for at fjerne eller reducere risici er omfattet.

Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler for

kontrollen ved delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:

Produktion af animalske produkter til konsum

Rester af visse stoffer i foder og fødevarer

Dyr, produkter af animalsk oprindelse, reproduktionsmateriale, animalske biprodukter

og produkter heraf (dyresundhed)

Dyrevelfærd

Plantesundhed

Planteformeringsmateriale

GMO og genetiske modificerede fødevarer og foder

Plantebeskyttelsesmidler

Økologiske produkter

Specialiteter med beskyttet oprindelsesbetegnelse, geografiske indikationer eller tradi-

tionelle egenskaber

Nyligt identificerede risici i relation til foder og fødevarer.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter på en lang række områder med

henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen. Som eksempler

kan nævnes:

kriterier for risikoklassificering af operatørernes aktiviteter,

prioriteringer for offentlig kontrol ud fra kriterier fastlagt i forordningen, samt

tilrettelæggelse og gennemførelse af koordinerede kontrolplaner af begrænset varighed.

Herudover indebærer forslaget følgende ændringer af de gældende regler:

Prøveudtagning, analyse, undersøgelser og diagnosticeringer

Med hensyn til kontraprøver præciseres bestemmelserne om virksomhedernes ret til at få ef-

terprøvet offentlige analyseresultater. Virksomhederne kan altid for egen regning indhente en

ekspertudtalelse, og hvis det er relevant og muligt, få foretaget yderligere analyser på andre

eller den oprindelige prøve.

Det fastsættes, at området for akkreditering af officielle laboratorier i forhold til EN ISO/IEC

17025 gælder alle metoder for laboratorieanalyser, undersøgelser og diagnosticeringer. I til-

fælde af nye metoder, ændrede metoder, krisesituationer eller nye risici muliggøres en dispen-

sation fra kravene til blandt andet akkreditering. Desuden kan laboratorier, der kun tester for

trikiner i kød, samt laboratorier, der foretager analyser af planteformeringsmateriale, undtages

kravet om akkreditering.

Forslaget stiller krav om, at de kompetente myndigheder skal organisere audits eller inspekti-

oner af de officielle laboratorier, som myndighederne har udpeget til at foretage analyser som

led i den offentlige kontrol.

Import

Forslaget viderefører i stort omfang de forskellige bestemmelser, som gælder for kontrol ved

import af fødevarer. Reglerne forenkles ved, at der indføres fælles kontrolsteder og fælles im-

portdokumenter for alle kategorier af levende dyr og produkter, samt et overordnet sæt af

retningslinjer for den kontrol, dyr og produkter skal underkastes i forbindelse med import,

herunder også i forbindelse med mistanke om manglende overholdelse af reglerne.

Forslaget tildeler Kommissionen beføjelser til i form af delegerede retsakter at fastsætte:

hvilke dyr og produkter, der skal kontrolleres i forbindelse med indførsel til EU,

krav til indretning, udpegning, inddragelse og suspension af grænsekontrolsteder,

udformning, anvendelse (herunder tidsfrister) mm. for det fælles importdokument,

omfanget og hyppigheden af den kontrol, der skal udføres, og hvor den skal finde sted.

Gebyrer

Efter forslaget påhviler det, som hidtil, medlemsstaterne at sikre de fornødne ressourcer til

kontrollen, men de hidtidige regler om obligatorisk gebyrfinansiering ændres væsentligt, såle-

des at der nu skal opkræves omkostningsægte gebyrer til finansiering af officiel kontrol hos

alle professionelle operatører, som kræves registreret eller autoriseret, og som får leveret kon-

trol-, godkendelses-, autorisations- og certificeringsydelser jf. kontrolforordningen. Formålet

med den obligatoriske gebyrfinansiering er især at sikre, at der i alle medlemsstater er til-

strækkelige ressourcer til at gennemføre kontrollen.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Der er fastlagt nærmere bestemmelser om, hvilke omkostningselementer der skal indgå i kal-

kulationen af gebyrer. Der er endvidere bestemmelser om, at gebyrer kan opkræves enten

som ”flat rate” – altså en fast sats, der betales af en stor gruppe virksomheder uanset det in-

dividuelle kontrolomfang – eller som en individuel beregning af de faktiske omkostninger ved

kontrollen af den enkelte virksomhed. Hvis man anvender en ”flat rate” model, skal den inde-

holde et bonus/malus-element, som tilgodeser virksomheder med gentagne gode kontrolresul-

tater.

Endvidere er ”mikro-virksomheder” fritaget for betaling af de obligatoriske gebyrer. Ved mikro-

virksomheder forstås virksomheder med under 10 ansatte og en årlig omsætning eller balance

på ikke over 2 mio. € (ca. 14,9 mio. kr.). Definitionen af mikro-virksomheder er fastsat i EU-

lovgivningen som en generel standard.

Der er ikke krav om, at der skal betales gebyr for officiel økologikontrol og kontrol i forbindelse

med beskyttede oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser m.v. Uanset, at selve øko-

logikontrollen ikke gebyrfinansieres, så vil der skulle opkræves gebyr i forbindelse med udfø-

relse af supplerende økologikontroller ved overtrædelser og i forbindelse med, at der udtages

prøver til analyse af importerede produkter på økologiske bedrifter og virksomheder, samt ved

udstedelse af certifikater ved import og eksport.

Referencelaboratorier og referencecentre

Forslaget indebærer, at der skal oprettes EU-referencelaboratorier og EU-referencecentre, som

følge af udvidelsen af forordningens anvendelsesområde. Disse skal blandt andet stille teknisk

ekspertise til rådighed og bidrage til formidling af forskningsresultater og tekniske innovatio-

ner.

Administrativ bistand og samarbejde

Kommissionen vil tydeliggøre regler vedrørende gensidig administrativ bistand og samarbejde,

og gøre det lettere at bruge kontaktorganerne i den forbindelse. Nærmere bestemmelser om

anmodning om administrativ bistand og aktivering af samarbejdsprocedure vil blive udarbej-

det, og procedurerne vil blive simplificeret. De nærmere bestemmelser vil blive fastlagt ved

delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Endeligt vil det blive tydeliggjort, i hvilke

sager administrativ bistand og samarbejde vil blive aktiveret.

Planlægning og rapportering

Medlemsstaterne skal fremover udpege en kompetent myndighed til at være ansvarlig for at

koordinere udarbejdelsen af den flerårige nationale kontrolplan samt sikre sammenhæng i pla-

nen. For at sikre en ensartet præsentation af årsrapporter gives Kommissionen adgang til ved

gennemførelsesretsakter at udarbejde skabeloner til at indberette data om kontrollen. Der ta-

ges hensyn til eksisterende rapporteringskrav, hvor det er relevant.

EU kontrolaktiviteter

Forslaget indeholder ændringer, der har til formål at præcisere og strømline eksisterende kon-

trolaktiviteter på EU niveau. Desuden stilles forslag om, at Kommissionen i samarbejde med

medlemsstaterne kan tilrettelægge programmer for udveksling af kontrolpersonale med hen-

blik på at fremme udveksling af erfaring og bedste praksis.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Kommissionen foreslår endvidere at indføre et IT-informationssystem, der integrerer og i nød-

vendigt omfang opgraderer alle relevante eksisterende informationssystemer. Dette skal give

mulighed for anvendelse af fælles kommunikations- og certificeringsværktøjer blandt EU’s

myndigheder, og dermed mulighed for den mest effektive deling af data i forbindelse med of-

fentlig kontrol.

Håndhævelsesforanstaltninger

Forslaget indeholder en ny bestemmelse om aktioner i tilfælde af mistanke om lovovertrædel-

se, hvorefter den kompetente myndighed forpligtes til at konfirmere eller eliminere mistanken

eller tvivlen.

Desuden udvides de mulige foranstaltninger i tilfælde af lovovertrædelser i hele fødevarekæ-

den med følgende eksempler på tiltag: restriktion eller forbud mod flytning af dyr, krav om

karantæneperiode, slagtning eller nedslagning af dyr, udsættelse af slagtning af dyr, isolation

eller lukning af virksomheder og lukning af websider.

Medlemsstaterne skal herunder sikre, at bøder for bevidst snyd opvejer den økonomiske fordel

opnået ved overtrædelsen, ligesom manglende samarbejdsvilje kan sanktioneres.

Forslaget konsoliderer endvidere Kommissionens mulighed for at reagere overfor alvorlige

mangler i en medlemsstats kontrolsystem ved at foreslå gennemførelsesretsakter, der tager

sigte på at begrænse eller fjerne disse risici fra fødevarekæden.

Formandskabets ændringsforslag

Det græske, italienske og lettiske formandskab har præsenteret en række ændringsforslag.

Følgende væsentlige elementer er ændret:

En mindre begrænsning af anvendelsesområdet, så indesluttet anvendelse af GMO og kon-

trollen med sprøjteudstyr ikke vil være omfattet. Endvidere undtages planteformeringsma-

teriale. Når planteformeringsmateriale foreslås undtaget fra anvendelsesområdet, skyldes

det først og fremmest, at Kommissionen har trukket sit forslag til ny forordning om plante-

formeringsmateriale tilbage.

En udvidelse af anvendelsesområdet, således at kontrol med handelsnormer også omfattes

af kontrolforordningen.

Kommissionens foreslåede hjemmel til at vedtage delegerede retsakter foreslås enten væ-

sentligt indskrænket, eller helt fjernet. Som markant eksempel kan nævnes, at Kommissi-

onens hjemmel til at fastsætte detaljerede krav til kontrolpersonalets uddannelse og kvali-

fikationer (artikel 4, stk. 3, i det oprindelige forslag) foreslås slettet.

I relation til importkontrol begrænses mulighederne for fleksibel anvendelse af kontrolper-

sonale, således at dyrlæger – ud over levende dyr - også skal have ansvaret for grænse-

kontrollen ved import af animalske produkter.

Princippet om obligatorisk gebyrfinansiering fastholdes for importkontrol og for ekstra kon-

trol(ler) som opfølgning på konstaterede overtrædelser. For den ordinære kontrol på føde-

vare-, foder - og plantesundhedsområderne foreslås det, at alene udgifter til registre-

ring/autorisation skal finansieres gennem gebyrer.

Bestemmelsen om obligatorisk gebyrfritagelse af mikro-virksomheder er slettet.

De specifikke kontrolregler for økologi er flyttet tilbage til økologiforordningen.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Udtalelser

Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 15. april 2014 foreslået en lang række ændringer til

Kommissionens forslag, herunder:

En indskrænkning af anvendelsesområdet, så hverken planteformeringsmateriale eller in-

desluttet anvendelse af GMO vil være omfattet.

I flere artikler foreslås Kommissionens hjemmel til delegerede retsakter enten væsentligt

indskrænket eller helt fjernet. Eksempelvis foreslås det, at Kommissionens hjemmel til at

fastsætte detaljerede krav til kontrolpersonalets uddannelse og kvalifikationer slettet.

Som en modsatrettet tendens foreslås der, at der indsættes en ny bestemmelse, som gi-

ver Kommissionen en generel hjemmel til at fastsætte minimums kontrolfrekvenser.

Der foreslås en ændring, så det er tydeligt, at fysisk kontrol af dyr og animalske produkter

altid skal foretages af en dyrlæge eller under dennes tilsyn.

Bestemmelser om gebyrfinansiering af kontrollen foreslås ændret, så det bliver frivilligt for

medlemsstaterne helt eller delvist at gebyrfinansiere kontrollen inkl. gebyrfritagelse for

mindre virksomheder.

Kravet til økonomisk sanktion ved forsætlige overtrædelser foreslås skærpet, så den mindst

svarer til det dobbelte af den opnåede økonomiske fordel.

Gældende dansk ret

Med forslaget revideres og ophæves Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og

fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (kon-

trolforordningen).

Endvidere ophæves forordning (EF) 854/2004, direktiverne 89/608/EØF, 96/93/EF,

89/662/EØF, 90/425/EØF, 91/496/EØF, 96/23/EF, 97/98/EF samt beslutning 92/438/EØF. Di-

rektiverne er implementeret i dansk ret ved en række bekendtgørelser. Hvorvidt bekendtgørel-

serne skal revideres, vil afhænge af de regler, som Kommissionen efterfølgende kan fastsætte

ved delegerede retsakter eller gennemførelsesbestemmelser med hjemmel i forslagets ram-

mebestemmelser.

Plantesundhedsområdet og reglerne for planteformeringsmateriale reguleres i dansk lovgivning

især af lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009 samt

lov om planteskadegørere, jf. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009, samt i en række

bekendtgørelser udstedt i medfør af lovene. Forslaget vil, tilsammen med en ny plantesund-

hedsforordning, erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet, herunder

Rådets direktiv 2000/29/EF samt en række supplerende direktiver om bekæmpelse af specifik-

ke planteskadegørere. Med forslaget flyttes en række kontrolbestemmelser fra Rådets direktiv

2000/29/EF til kontrolforordningen. Forslaget vil endvidere, sammen med en ny forordning om

produktion og markedsføring af planteformeringsmateriale - erstatte den eksisterende EU-

lovgivning om markedsføring af planteformeringsmateriale, der i dag er beskrevet i 12 særskil-

te direktiver.

Konsekvenser

Kommissionens forslag fastsætter overordnede rammebestemmelser for kontrollen. På den

baggrund vil graden af administrative konsekvenser for virksomheder og myndigheder i vidt

omfang afhænge af de regler, som Kommissionen kan fastsætte efterfølgende ved delegerede

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

retsakter eller gennemførelsesretsakter. Dette gælder især på de områder, hvor Kommissionen

foreslås tildelt nye beføjelser til at fastsætte nærmere regler for kontrollen. På de områder kan

der potentielt blive tale om konsekvenser for både omfang, planlægning og udførelse af kon-

trollen.

For en række kontrolområder vil forslaget medføre nye krav, som vurderes at have administra-

tive og statsfinansielle konsekvenser. Dette gælder blandt andet for de sektorer, som ikke tid-

ligere har været underlagt kontrolforordningen, og hvor krav om blandt andet kvalitetsstyring,

afholdelse af interne audits og udpegning af officielle laboratorier til kontrolanalyser vil være

nye, og hvor implementeringen vil koste ekstra ressourcer i overgangsfasen. Kravet om har-

moniseret rapportering af den officielle kontrol kan afstedkomme behov for væsentlige IT-

justeringer på tværs af myndigheder, således også for Politi og SKAT. Også etablering af risi-

kostyringsværktøjer på de kontrolområder, som kontrolforordningen ikke hidtil har dækket, vil

kunne forventes at have administrative og statsfinansielle konsekvenser. Omfanget af admini-

strative og finansielle konsekvenser er endnu ikke analyseret på disse kontrolområder.

Kravet om gebyrfinansiering vil have økonomiske konsekvenser for virksomheder, der i dag er

fritaget for gebyrbetaling. Ligesom det vil få konsekvenser for mikro-virksomheder, der i dag

er underlagt gebyrfinansiering, men som Kommissionen foreslår undtaget. På fødevareområdet

vil de større virksomheder i detailsektoren fremover, modsat i dag, skulle betale de faktiske

omkostninger ved den kontrol, de udsættes for. Ligeledes vil det gælde store virksomheder på

læggekartoffelområdet samt kontrollen af plantebeskyttelsesmidler, der i dag er gebyrfritaget.

Forslaget vil endvidere have økonomiske og administrative konsekvenser for importører og

eksportører af økologiske produkter, i og med der indføres gebyrkrav. Det vil desuden være

nyt for de områder, der ikke er omfattet af den nugældende kontrolforordning, at opfølgende

kontroller på baggrund af overtrædelser er gebyrbelagt.

Både Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen har ordninger, hvor der indgår mængde-

baserede takster. På disse områder kan forslaget få konsekvenser for beregningen af gebyrer,

hvilket kan medføre både administrative konsekvenser og ændret byrdefordeling i erhvervet.

De nye gebyrbestemmelser forventes at medføre en øget administrativ byrde for det offentlige,

og de må også påregnes at få væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

NaturErhvervstyrelsen og Fødevarestyrelsen vurderer, at en lang række operatører vil have en

størrelse, der ligger inden for definitionen ”mikro-virksomheder”, og som derfor ifølge Kom-

missionens oprindelige forslag vil skulle fritages for gebyrer forbundet med kontrollen. En fore-

løbig opgørelse viser, at NaturErhvervstyrelsen vil miste gebyrindtægter i omegnen af 16-20

mio. kr. på grund af bestemmelsen om mikro-virksomheder, mens nye områder omfattet af

obligatorisk gebyrfinansiering vil generere et provenu på anslået 1-3 mio. kr.

For Fødevarestyrelsen viser en foreløbig opgørelse, at de mistede gebyrindtægter på grund af

bestemmelsen om mikro-virksomheder vil udgøre ikke under 42 mio. kr. årligt. Den obligatori-

ske gebyrbetaling for store virksomheder på detailfødevareområdet, som nu er fritaget for be-

taling, skønnes at ville give et gebyrprovenu på mellem 12 og 30 mio. kr. årligt. Dette skal ses

i forhold til, at en fuld gebyrfinansiering af detailkontrollen er anslået til at ville give et provenu

på ca. 92 mio. kr. årligt. Små slagterier betaler i dag takster, som ikke fuldt ud dækker kon-

trolomkostningerne. En del af disse virksomheder vil ikke kvalificere sig som mikro-

virksomheder og vil derfor skulle betale de fulde omkostninger, hvilket alt andet lige vil give et

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

merprovenu fra disse virksomheder på ca. 5 mio. kr. årligt. Der vil ikke være andre af Fødeva-

restyrelsens kontrolområder end detailfødevarekontrollen og de små slagterier, hvor den obli-

gatoriske gebyrbetaling vil medføre et merprovenu af betydning. Der er i de nævnte skøn ikke

medregnet de øgede administrationsomkostninger, som friholdelsesordningen for mikro-

virksomheder vil medføre.

En mere detaljeret analyse af omfanget af de statsfinansielle konsekvenser pågår, idet det

bemærkes, at det endelige udfald af forhandlingerne med hensyn til finansiering må forventes

at medføre væsentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag, som er be-

skrevet ovenfor.

Kommissionen foreslår, at straffene for svindel skal være afskrækkende og så høje, at der ikke

opnås gevinst. Det skal vurderes, om forslaget holder sig indenfor traktatens rammer, da

strafferetten er et nationalt anliggende.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Særskilte konsekvenser af formandskabets ændringsforslag

Medlemsstaterne vil med det seneste kompromisforslag fortsat have mulighed for at opkræve

gebyrer for kontrol indenfor alle sektorer og der vil med formandskabets ændringsforslag såle-

des ikke blive ændret på, at medlemsstaterne kan vælge at opkræve gebyrer med fuld om-

kostningsdækning. Den hidtidige gebyrpraksis i Danmark vil således kunne fortsætte uændret.

Dette indebærer, at der ikke vil være statsfinansielle konsekvenser, samt at den af Kommissi-

onen foreslåede harmonisering på gebyrområdet og de deraf følgende positive erhvervsøko-

nomiske konsekvenser ikke bliver virkeliggjort.

Høring

Kommissionens forslag har været i høring. Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer udtrykte tilfredshed med Kommissionens forslag ved fremsættelsen i

maj 2013, idet forslaget efter Landbrug & Fødevarers opfattelse var et forsøg på at løse de

faktuelle og konkurrenceforvridende elementer i det eksisterende kontrolregime.

Landbrug & Fødevarer har i den forbindelse også peget på behovet for, at der med forslaget

skabes de fornødne incitamenter for omkostningseffektivitet hos de ansvarlige kontrolmyndig-

heder, og Landbrug & Fødevarer har derfor foreslået en hel eller delvis offentlig medfinansie-

ring af kontrollen. Der er allerede i dag modeller for en sådan finansiering, som på afgørende

måde er med til at sikre opretholdelse af såvel beskæftigelse som eksport.

Efter to års forhandlinger om forslaget må Landbrug & Fødevarer desværre konkludere, at de

seneste kompromistekster går i den stik modsatte retning af den tiltrængte harmonisering.

Med andre ord ser Landbrug & Fødevarer således en udvikling i forhandlingerne, som betyder,

at danske producenter fortsat stilles ringere i konkurrencen med vore konkurrenter i EU - og i

øvrigt i forhold til konkurrenterne i tredjelandene.

Som forslaget ligger nu, er der desuden ifølge Landbrug & Fødevarer en risiko for, at flere cen-

trale elementer om gennemsigtighed om beregningen af omkostningerne, klarhed over omfan-

get af omkostningerne og reduktion af kontrolomkostninger ved ”orden i eget hus”, bortfalder.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Den eksisterende kompromistekst om gebyrer for kontrollen er således ikke acceptabel for

Landbrug & Fødevarer.

Det er for Landbrug & Fødevarer fortsat helt centralt, at der i teksten indgår tiltag til at sikre

mere afbalanceret og ensartet finansiering af kontrolomkostningerne, tiltag til at øge gennem-

sigtigheden omkring fastsættelsen af omkostningerne samt fastholdelse af reduktionsmulighe-

den ved ”orden i eget hus”.

Landbrug & Fødevarer støtter som udgangspunkt moderniseringen af kontrolforordningen ba-

seret på principperne om risikobaseret og behovsorienteret kontrol. En væsentlig målsætning

bør være ensartet implementering i alle medlemsstater. Landbrug & Fødevarer er dog betæn-

kelig ved de særdeles vide beføjelser for Kommissionen, som forslaget indeholder, idet ud-

møntning af disse beføjelser kan tilsidesætte de grundlæggende principper om risikobaseret

kontrol. I den forbindelse peges på behovet for at modernisere reglerne for kontrol på en ræk-

ke områder som kødkontrollen og kontrollen på restkoncentrationsområdet baseret på princip-

perne om risikobaseret kontrol. Til forskel fra forordningsforslaget foreslår Landbrug & Fødeva-

rer principielt, at kontrollen helt eller delvis skal finansieres af det offentlige, da myndigheder-

ne derved vil få et incitament til at reducere omkostningerne. I det omfang kontrollen skal ge-

byrfinansieres, støtter Landbrug & Fødevarer, at det udbredes til hele området, og at gebyrer-

ne på en transparent måde fastsættes til de faktiske kontroludgifter, og at der gives mulighed

for at reducere gebyrerne for virksomheder med høj regelefterlevelse. I den forbindelse frem-

hæves, at fritagelsen for små virksomheder ikke må øge de øvrige virksomheders betaling.

Landbrug & Fødevarer anfører desuden, at forslaget vil indebære, at udgifterne til uddannelse

af tilsynsteknikere ikke kan henregnes til kødkontrolomkostningerne, men skal finansieres af

det offentlige. Landbrug & Fødevarer støtter samlingen af importbestemmelserne, men under-

streger, at der fortsat skal være mulig for importkontrol med foder mv. andre steder end på

grænsekontrolstederne.

Landbrug & Fødevarer finder, at et af de absolut vigtigste formål med en revision den eksiste-

rende kontrolforordning 882/2004 har været at opnå en større harmonisering af kontrollen i

EU. Landbrug & Fødevarer har således været glade for, at Kommissionen med sit forslag mo-

digt har forsøgt at ændre den konstaterede konkurrenceulighed mellem medlemslandene i

denne henseende - ikke mindst på finansieringsområdet har Landbrug & Fødevarer været op-

taget af, at der sker helt nødvendige ændringer heri.

Med forhandlingerne ved udgangen af 2014 ser det desværre ud til, at der ikke blandt med-

lemslandene er lydhørhed over for en reel nytænkning af finansieringen, hvilket Landbrug &

Fødevarer beklager. Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at man fra dansk side arbejder for en

langt større harmonisering af kontrolområdet og dermed mere lige konkurrencevilkår, så man

undgår en diskrimination af fødevareproducenter afhængigt af hvor på EU’s indre marked, man

geografisk befinder sig.

DI Fødevarer støtter generelt forslaget om at samle, forenkle og modernisere kontrollen for

hele området. Den risikobaserede kontrol på grundlag af virksomhedernes egenkontrol skal

fortsat være det bærende element, og DI Fødevarer ønsker i den forbindelse præciseret, at

virksomhedernes certificerede tredjepartskontrol kan inddrages i den offentlige kontrol. Med

henvisning til, at der kan opstå situationer, hvor der vil være behov for hurtige beslutninger,

støtter DI Fødevarer, at Kommissionen får beføjelser til at vedtage gennemførelsesbestemmel-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

ser vedrørende prøveudtagning og analyser. DI Fødevarer støtter tillige styrkelsen af kontrol-

samarbejdet mellem medlemsstaterne og foreslår i den forbindelse, at der oprettes et EU ”rej-

sekontrolhold” til større grænseoverskridende sager. Med hensyn til gebyrfinansiering af kon-

trollen støtter DI Fødevarer, at betalingen skal afhænge af virksomhedens kontrolresultater.

De er derimod betænkelige ved gebyrfritagelsen for små virksomheder, da det kan give anled-

ning til konkurrenceforvridning og kreativ opdeling af virksomheder.

Dansk Erhverv støtter forslagets regelforenkling med ensartet udmøntning af risikobaseret

kontrol for hele området. De er dog skeptiske over for det store antal beføjelser til Kommissio-

nen, som åbner op for løbende regelændringer uden inddragelse af de berørte organisationer.

Dansk Erhverv støtter ikke obligatorisk brugerbetaling og foreslår i stedet, at kontrollen skal

finansieres af det offentlige, da myndighederne derved vil få et incitament til at reducere om-

kostningerne. De støtter heller ikke fritagelsen for mindre virksomheder, da det kan virke

konkurrenceforvridende. Dansk Erhverv støtter dog, at virksomheder skal betale for ekstra

kontrol som opfølgning på overtrædelser. Dansk Erhverv støtter samlingen af importbestem-

melserne med fælles krav til grænsekontrolsteder og risikobaseret fysisk kontrol.

De Samvirkende Købmænd (DSK) støtter forslagets princip om risikobaseret kontrol, men un-

derstreger, at det skal være på grundlag af en risikovurdering i de enkelte medlemsstater.

DSK støtter, at der blandt andet af hensyn til ensartethed på EU-plan skal være brugerbetaling

for kontrollen med engrosvirksomheder, men finder ikke grundlag for at opkræve brugerbeta-

ling i detailleddet, da det for mange forretninger ville være en væsentlig udgift, og der ikke på

detailområdet er samme behov for ensartethed på fællesskabsplan. DSK støtter dog, at også

detailvirksomheder skal betale for ekstra kontrol som opfølgning på overtrædelser.

Danske Slagtermestre støtter, at små virksomheder skal være fritaget fra brugerbetaling, men

er betænkelig ved anvendelsen af antal ansatte som det ene kriterium, da det kan blive

hæmmende for væksten, fremme sort arbejde og påføre virksomhederne en stor administrativ

byrde.

Dyrenes Beskyttelse er betænkelige ved det store antal bemyndigelser til Kommissionen, som

indebærer en risiko for forringelser i forhold til gældende regler. Det skal derfor sikres, at alle

interessenter inddrages ved udarbejdelsen af disse delegerede retsakter. Dyrenes Beskyttelse

ser desuden en risiko for, at standardiserede skabeloner til indberetning af kontrollen kan

medføre uhensigtsmæssige krav til, hvordan kontrollen skal udføres.

Det Dyreetiske Råd støtter forenklingen af reglerne og har i den sammenhæng umiddelbart

sympati for forslaget om EU-referencecentre for dyrevelfærd. Der peges dog på en risiko for,

at referencecentre på en uhensigtsmæssig måde kan overlappe allerede eksisterende struktu-

rer, og at der bliver flyttet ressourcer fra den udgående kontrol.

Advokatrådet peger på vigtigheden af, at forslagets regler om både offentliggørelse og videre-

givelse af oplysninger er klare og konsistente, samt at de skal respektere de databeskyttel-

sesmæssige garantier især i relation til personoplysninger.

Dansk Gartneri støtter en standardisering af Kontrolforordningen også i relation til plantesund-

hedsområdet. Hvad angår gebyrfinansiering, peges der på, at en betydelig del af de danske

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

virksomheder falder i kategorien af små virksomheder. Dansk Gartneri foreslår, at der i stedet

etableres en mere konkurrencevenlig og fair gebyrmodel, hvor alle størrelser af virksomheder

skal modtage risikobaseret kontrol og skal betale gebyr efter en nærmere fastsat risikovurde-

ringsnøgle.

Danske Kartofler anbefaler, at der indføres en procedure for konkurrenceudsættelse af dele af

den offentlige kontrol. Hvad angår gebyrfinansiering vurderer Danske Kartofler, at ca. 10 % af

læggekartoffelavlerne og ca. 50 % af arealet vil blive omfattet af fuld brugerbetaling. Der pe-

ges på, at det vil betyde en meromkostning på ca. 1.700-2.000 kr. pr. ha, såfremt forordnin-

gen gennemføres. Der peges endvidere på, at fuld brugerbetaling vil gøre danske læggekartof-

ler ca. 5 % dyrere end i dag, og at fuld brugerbetaling vil have som konsekvens, at læggekar-

toffelproduktionen udfases på 50 % af arealet. Danske Kartofler anfører, at en harmonisering

af betalingen af den offentlige kontrol ikke kan betragtes isoleret, da dansk produktion af læg-

gekartofler - i modsætning til produktion i de øvrige EU medlemsstater – bl.a. er pålagt pesti-

cidafgifter. Danske Kartofler opfordrer til, at der arbejdes for fortsat delvis støtte til officiel

kontrol af læggekartofler i Danmark.

HORESTA tilslutter sig forslagets intention om at forenkle reglerne for den offentlige kontrol for

hele fødevarekæden. HORESTA finder det afgørende, at den risikobaserede kontrol er det bæ-

rende element i forordningen. Den risikobaserede model bør også afspejle prioriteringen i de

fælles EU-regler for gennemsigtighed og de nationale myndigheders indrapportering til Kom-

missionen. HORESTA ønsker, at det i forordningen i forhold til kontrolresultater beskrives

nærmere, hvilke, hvordan og hvornår disse resultater må offentliggøres. HORESTA fremhæver,

at der i den sammenhæng bør tages højde for, at offentliggørelse af kontrolresultater i sig selv

er en sanktion. HORESTA anerkender, at forslaget understreger, at der skal afsættes tilstræk-

kelige ressourcer til, at de nationale kompetente myndigheder kan gennemføre en ansvarlig

kontrol på området og de fælles regler på området skal sikre, at kontrollen i nogle dele af va-

reomsætningskæden ikke bliver finansieret af andre erhverv i vareomsætningskæden. Det må

under alle omstændigheder formodes, at der også er tale om, at ingen virksomheder betaler

for andre virksomheder indenfor samme sektor, og finansieringen af mikrovirksomheder i en

sektor finansieres af offentlige midler. Det bør fortsat være en frivillig mulighed for de nationa-

le myndigheder at opkræve gebyrer. HORESTA er uenig med forslaget om, at det er rimeligt at

opkræve gebyrer hos alle operatører og tager på det skarpeste afstand fra udkastets forslag

om, at forordningen fastsætter, at al kontrol skal være brugerbetalt og medlemsstaterne for-

pligtiges til at opkræve obligatoriske kontrolgebyrer af alle virksomheder for at få refunderet

omkostningerne til officielle kontrolaktiviteter. HORESTA mener ikke, at det i henhold til, at

nationalstaterne skal sikre tilstrækkelige midler til den officielle kontrol, er et EU-anliggende,

hvorvidt nationalstaterne vælger at lade dele af kontrollen finansiere med offentlige midler. Af

forslaget fremgår det ikke klart, at kontrolprincippet er kontrol ved kilden. Dette princip bør

have højeste prioritet. HORESTA ønsker en øget gennemsigtighed i medlemsstaternes kontrol

blandt andet ved øget samarbejde, uddannelse og koordinering mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder på kontrolområdet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter rammelovgivning, der fastlægger mål og grundlæggende fælles EU-

modeller for kontrollen på tværs af sektorer. Risikobaseret kontrol skal fortsat være det bæ-

rende element i kontrolforordningen, da det sikrer en fleksibel og målrettet kontrol. Herudover

arbejdes for at sikre et højt sikkerhedsniveau, at sætte forbruger-, natur- og planteavlsbeskyt-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

telsen i centrum, at få enklere regler samt at reducere de administrative byrder for erhverv og

myndigheder.

Regeringen finder endvidere, at kontrollen som hovedregel bør være brugerfinansieret baseret

på de faktiske omkostninger ved kontrollen. Gebyrfinansiering er på en række områder allere-

de i dag en væsentlig finansieringskilde for kontrollen i Danmark. Denne gebyrfinansiering skal

blandt andet ses i sammenhæng med hensynet til at understøtte en hensigtsmæssig adfærd.

Danmark støtter derfor, at offentlige kontroller, som hovedregel, fortsat bør være brugerfinan-

sieret baseret på de faktiske omkostninger ved kontrollen inklusiv overhead. Bestemmelsen

om obligatorisk friholdelse for mikro-virksomheder bør udgå, gøres frivillig eller kunne tilpas-

ses nationale forhold.

Regeringen finder, at Kommissionens adgang til at fastsætte detaljerede regler på en lang

række områder bør tilpasses og udformes på en måde, som ikke forhindrer tilstrækkelige flek-

sibilitet for medlemsstaterne til at gennemføre en risikobaseret og ressourcemæssigt optimal

kontrol, der tager hensyn til de lokale forhold. Dette gælder også i relation til mulighederne for

fleksibel anvendelse af kontrolpersonalet, herunder inden for kødkontrollen og importkontrol-

len.

Idet forslaget til en ny økologiforordning (KOM (2014) 180) forhandles parallelt med nærvæ-

rende kontrolforordning vurderes det relevant at fremføre, at regeringen ønsker, at regulerin-

gen af kontrolkravene for økologiske producenter fastholdes i økologiforordningen. Regeringen

finder det hensigtsmæssigt, at specifikke produktions- og kontrolregler for økologi forbliver

samlet i økologiforordningen. Dette ønske er efterkommet i kompromisforslaget til økologifor-

ordningen.

Regeringen kan støtte, at anvendelsesområdet udvides med kontrol af handelsnormer, idet der

dog lægges vægt på, at der hermed ikke skabes præcedens i forhold til at overføre andre ele-

menter fra den fælles markedsordning til kontrolforordningen.

Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende med

afsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav til

medlemsstaterne via delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Fra dansk side støttes

princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstaterne er en aktiv del af

den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Regeringen arbejder for, at

regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den almindelige lovgivnings-

procedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommissionens udøvelse af kom-

petencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forberedende arbejde med rets-

akter, da dette er nødvendigt for, at medlemsstaterne har mulighed for selv at implementere

en situationstilpasset national risikobaseret kontrol.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt opretholder de enkelte medlemsstater et undersøgelsesforbehold på hele forslaget. På

grundlag af de foreløbige tilkendegivelser tegner der sig dog følgende billede:

Flere medlemsstater arbejder for at begrænse anvendelsesområdet, og der arbejdes for at

fjerne eller begrænse visse områder fra forslaget. Det gælder GMO-området, så det kun

omfatter foder og fødevarer, men ikke udsætning og indesluttet anvendelse. Ydermere gæl-

der det udstyr til udbringning af sprøjtemidler.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Hovedparten af medlemsstaterne støtter desuden, at planteformeringsmateriale fjernes fra

forslaget. Støtten til dette er blevet større, efter at Kommissionen har trukket forslaget om

ny forordning om planteformeringsmateriale tilbage og formandskabet støtter nu også den-

ne løsning.

Gebyrområdet er et andet område, hvor der er væsentlige forskelle i medlemsstaternes

holdning. En række medlemsstater er således modstandere af obligatorisk gebyrfinansiering

af kontrollen, medens en række andre medlemsstater støtter princippet om obligatoriske

gebyrer, så der sikres tilstrækkelig finansiering af kontrollen.

En gruppe af medlemsstater, herunder Danmark, støtter regler, som tillader en fleksibel

anvendelse af kontrolpersonale ved kødkontrollen og importkontrollen. En anden gruppe

medlemsstater lægger derimod afgørende vægt på, at en række kontrolopgaver på de to

områder skal udføres af embedsdyrlæger, herunder kontrol ved import af animalske pro-

dukter, som foreslået af formandskabet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fisker) den 15. – 16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 11. juni 2013.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltnin-

ger mod planteskadegørere

KOM (2013) 267

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod plan-

teskadegørere. Med forslaget lanceres mulighed for midlertidige importforbud for nye typer

planter til plantning, indtil en EU risikoanalyse er gennemført, skærpede krav til medlemssta-

ternes beredskabsplaner og -aktioner, etablering af EU- og nationale referencelaboratorier,

betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede planteskadegøre-

re samt krav til deres kompetencer og aktiviteter, øget informationsdeling og bedre frem- og

tilbagesporing af partier, og EU medfinansiering af medlemsstaternes udgifter til overvågning

for prioriterede planteskadegørere og til inddæmnings- og udryddelsesindsatser samt tabs-

kompensation. Bestemmelser om principper og procedurer for offentlig kontrol i det nugæl-

dende EU plantesundhedsdirektiv udgår og erstattes af en ny kontrolforordning, som også in-

deholder bestemmelser om gebyrfinansiering af kontrollen. Forslaget skønnes at have en posi-

tiv virkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Formandskabet har på en række punk-

ter ændret forslaget. Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde

(landbrug og fiskeri).

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2013) 267 den 6. maj 2013 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere.

Forslaget er oversendt til Rådet den 21. maj 2013 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og skal behandles efter proceduren

for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri). For-

mandskabet forventer i løbet af kort tid at fastlægge et mandat til forhandling med Kommissi-

onen og Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig at sikre en harmoniseret frem-

gangsmåde med hensyn til beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere, ikke i til-

strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne individuelt. På grund af områdets virkning,

kompleksitet, grænseoverskridende og internationale karakter, kan målet bedre nås på EU-

plan og EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Kommissionen konkluderer også, at i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet går

forslaget ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå dette mål. Regeringen er enig i

Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincippet er tilgodeset, idet man kan tilslutte sig

Kommissionens begrundelser.

Formål og indhold

Forslaget udgør en rammelovgivning og vil, tilsammen med forslag til en kontrolforordning,

erstatte den eksisterende EU-lovgivning på plantesundhedsområdet samt en række suppleren-

de direktiver om bekæmpelse af specifikke planteskadegørere. Med forslaget flyttes alle kon-

trolbestemmelser fra EU plantesundhedsdirektivet til en revideret EU kontrolforordning. Regu-

leringen af kvalitetsforringende planteskadegørere, som er en del af EU reguleringen i de nu-

værende markedsdirektiver om frø og planteformeringsmateriale, flyttes til den nye plante-

sundhedsforordning.

Forslaget bygger på resultatet af den evaluering af den eksisterende EU plantesundhedsord-

ning, som blev gennemført i 2010-11. Evalueringen viste, at den nuværende ordning må til-

passes, hvis de fremtidige risici skal kunne håndteres effektivt.

Forslaget, indeholder følgende overordnede elementer, med henblik på bedre forebyggelse

mod introduktion og spredning af karantæneskadegørere med den stigende verdenshandel og

dermed en styrkelse af EU plantesundhedsregimet:



Mulighed for midlertidige importforbud for nye typer planter til plantning, indtil en EU risi-

koanalyse er gennemført.



Skærpede krav til medlemsstaternes beredskabsplaner og -aktioner.



Etablering af EU og nationale referencelaboratorier på plantesundhedsområdet.



Betoning af de professionelle operatørers ansvar for ikke at indføre og sprede planteskade-

gørere samt krav til deres kompetencer og aktiviteter.



Øget informationsdeling og bedre frem- og tilbagesporing af partier.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015



EU medfinansiering (fastsat i forslaget til EU finansieringsforordning) af medlemsstaternes

udgifter til overvågning for prioriterede planteskadegørere og til inddæmnings- og udryd-

delsesindsatser samt tabskompensation.

Administration af medlemsstaternes udstedelse og modtagelse af plantesundhedscertifika-

ter via en EU IT-platform.

Forslaget vil indebære mere harmoniserede bestemmelser om offentlig planteskadegører-

overvågning, -inddæmning og -udryddelse samt om et samspil med et nyt EU system for in-

formation og rapportering. Disse harmoniseringer vil styrke EU plantesundhedsordningen sam-

let set.

Forslaget indeholder følgende væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler på plante-

sundhedsområdet:

Reguleringens omfang

Det eksisterende plantesundhedsdirektiv indeholder en specificeret liste over planter og plan-

teprodukter, som kræver plantepas i specificerede omsætningsled og dermed offentlig avls- og

omsætningskontrol. Den danske avlskontrolmodel har hidtil indeholdt nationale krav til regi-

strering og kontrol af produktion og markedsføring af alle planter til plantning, uanset om der

kræves plantepas. Med forslaget udvides de fælles EU krav, således at der kræves plantepas

for alle planter til plantning, uanset planteart. Hermed opnår ordningen på EU-niveau et om-

fang og en reguleringsmæssig enkelhed, som stort set svarer til den nuværende danske model

for engros produktionen og omsætningen af planter.

EU lovgivningen bringes i harmoni med den internationale plantebeskyttelseskonvention

(IPPC), idet det tydeliggøres, at EU-reguleringen omfatter beskyttelse af såvel planteavlen som

naturens biodiversitet. EU lovgivningen vil, betydeligt mere eksplicit end i den nuværende lov-

givning, indeholde krav til:

Medlemsstaternes beredskab, inklusiv beredskabsplaner og øvelser for EU prioriterede

planteskadegørere.

Medlemsstaternes aktioner for at hindre etablering og spredning i EU af specifikke plante-

skadegørere.

Forebyggelsen mod introduktion af hidtil ikke-regulerede planteskadegørere til EU med nye

arter af planter til plantning eller sådanne fra nye oprindelser skærpes gennem krav om forud-

gående risikoanalyse, inden import er mulig. Krav om professionelle operatørers brug af plan-

tepas udvides til at omfatte alle planter til plantning til professionel anvendelse samt en række

andre planter eller planteprodukter. Der indføres i senere gennemførselsretsakt krav om an-

vendelse af et nyt EU plantepas-logo og plantepasformatet kan harmoniseres yderligere. Små

mængder planter til endelige brugere undtages kravet om plantepas.

Forslaget komplementerer den nye forordning om ikke hjemmehørende invasive arter, der blev

fremsat i medfør af EU strategien om biodiversitet. Forslaget introducerer en ny

kategori af planteskadegørere i forhold til planter til plantning (”kvalitetsskadegørere”) under

plantesundhedslovgivningen, i overensstemmelse med international standard, således at for-

ordningen omfatter såvel de hidtil regulerede karantæneskadegørere som kvalitetsskadegøre-

re, herunder de skadegørere, der hidtil har været omfattet af ”markedsføringsdirektiverne” for

frø og formeringsmateriale.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Krav til professionelle operatører

Forslaget lancerer begrebet ”professionelle operatører”. Hermed menes de personer og virk-

somheder, som erhvervsmæssigt indfører, producerer og markedsfører (inklusiv eksport) plan-

ter og planteprodukter, som er omfattet af krav om plantepas. De professionelle operatører

skal registreres hos myndigheden. Undtaget herfra er operatører, som alene leverer planter og

planteprodukter til endelige brugere til ikke professionel anvendelse.

Det tydeliggøres, at det er de professionelle operatørers ansvar at sikre, at de producerede og

markedsførte planter og planteprodukter ikke indebærer fare for introduktion og spredning af

farlige planteskadegørere. Forslaget indebærer skærpede kvalifikationskrav til operatører, som

autoriseres til at udstede plantepas. Det harmoniseres yderligere, hvilke producent- og mar-

kedsføringsled, som skal være registreret til kontrol og autoriseres til at udstede plantepas.

Operatørerne forpligtes til at opbevare oplysninger, som sikrer sporbarhed frem og tilbage for

alle markedsførte partier af regulerede planter og planteprodukter. Operatørerne forpligtes til

at trække fejlbehæftede varer retur og orientere modtagerne om fejlbehæftede partier og der

indføres krav om, at eksportører af planter og planteprodukter skal registreres hos myndighe-

den.

Forebyggelse

Forebyggelsen mod introduktion og spredning af farlige planteskadegørere til EU styrkes ved:

Foreløbige restriktioner mod import af nye typer planter til plantning, indtil en EU risiko-

analyse er gennemført.

underretningspligt mellem myndigheder for forsendelser, som transporteres gennem en

beskyttet zone i EU og som ikke overholder kravene i den beskyttede zone.

generel underretningspligt om fund af eller mistanke om karantæneskadegørere.

krav om etablering af eller adgang til karantænefaciliteter for opbevaring af materiale un-

der observation.

skærpede overvågnings-forpligtelser for medlemsstaternes myndigheder for en række fæl-

les højt-prioriterede karantæneskadegørere herunder krav om, at medlemsstaterne skal

udarbejde flerårige undersøgelsesprogrammer der beskriver procedurer for overvågning

og indhentning af oplysninger mv.

øget elektronisk informationsdeling mellem medlemsstaternes myndigheder samt Kom-

missionen via fælles systemer, med henblik på bedre mulighed for at risikobasere de of-

fentlige kontrol- og overvågningsindsatser. Importører skal fremover anmelde alle impor-

ter af regulerede planter og planteprodukter gennem et elektronisk ”EU sundheds-import

dokument” (”Community Health Entry Document”).

styrket offentlig information om plantesundhedsrelaterede trusler til professionelle opera-

tører og til offentligheden.

Inddæmning og udryddelse af planteskadegørere

Kravene til medlemsstaternes myndighedsapparat skærpes og harmoniseres for at hindre

yderligere spredning på det indre marked ved udbrud af planteskadegørere, som er karantæ-

neskadegørere eller som potentielt kan få karantænestatus. Det sker i form af:

krav om, at medlemsstaterne har et beskrevet og operationelt myndighedsberedskab og

har beskrevet planlagte aktioner ved skadegørerudbrud.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

krav om, at medlemsstaterne gennemfører beredskabsøvelser, eventuelt i samarbejde med

nabolande.

harmoniserede krav til metodikken for etableringen af udryddelses-, inddæmnings- og ob-

servationszoner omkring karantæneskadegører-udbrud.

Offentlig kontrol og dens finansiering

Det fastlægges, at autorisationer til udstedelse af plantepas skal trækkes tilbage i tilfælde af

gentagne fejl i produkter, operatøren har ansvar for. Bestemmelser fra det nugældende plan-

tesundhedsdirektiv om principper og procedurer for den offentlige kontrol udgår og erstattes af

kontrolbestemmelserne i en revideret kontrolforordning. Dermed lanceres muligheden for risi-

kobaseret plantesundhedskontrol. Flytning af kontrolbestemmelserne til kontrolforordningen vil

kunne betyde en EU harmonisering, hvad angår brugerbetaling af kontrollen. Den danske plan-

tesundhedskontrol i virksomheder, med undtagelse af læggekartoffelkontrollen, har hidtil væ-

ret fuldt brugerbetalt.

Samarbejde og informationsudveksling mellem myndighederne

Der sker en formalisering af det hidtidige frivillige arrangement med myndigheders udveksling

i et standardiseret dokument (EU pre-eksport certifikat) af eksportrelaterede oplysninger om

forsendelser, der er produceret i én medlemsstat, men som eksporteres fra en anden med-

lemsstat og hvor plantesundhedsreglerne i destinationslandet er forskellige fra EU reglerne. De

fælles elektroniske EU systemer for informationsudveksling udbygges.

Kommissionen får med forslaget beføjelser til blandt andet at fastsætte nærmere regler ved

delegerede retsakter, TEUF artikel 290 på en række konkrete områder:

Ændringer af det geografiske anvendelsesområde

Kriterier for klassificering af skadegørere ud fra en risikovurdering

Kriterier for identificering af prioriterede skadegørere

Elementer til klassificering af planter til plantning med særlig risiko

Foranstaltninger og principper for risikostyring

Indholdet af plantesundhedscertifikater ved import

Plantepas

Mærkning af træemballage

Indholdet af plantesundhedscertifikater ved eksport

Sammenligningstabel

Kommissionen foreslår endvidere gennemførelsesretsakter, TEUF artikel 291, på en lang række

områder med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forordningen.

Som eksempler kan nævnes:

Oprettelse af liste over karantæneskadegørere

Oprettelse af liste over prioriterede skadegørere

Fastlæggelse af foranstaltninger mod specifikke karantæneskadegørere

Anerkendelse, ændring eller ophævelse af beskyttede zoner samt associerede skadegørere

og planter etc., samt særlige krav for indførsel og flytning heraf

Oprettelse af liste over kvalitetsskadegørere og de associerede planter til plantning

Oprettelse af liste over indførselsforbudte planter etc. og associerede geografiske oprindel-

ser

Fastsættelse af særlige plantesundhedsmæssige importkrav til planter etc.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Fastlæggelse af plantepassets format.

Formandskabets ændringsforslag

Det græske, det italienske og seneste det lettiske formandskab har præsenteret en række æn-

dringsforslag. Følgende væsentlige elementer er ændret:

Omfanget af produkter der underlægges importkrav og krav om plantesundhedscertifikat

udvides til som udgangspunkt at omfatte alle levende plantedele.

Der indføres forbud mod import af højrisiko planter til plantning og der fastsættes kriterier

for hvornår højrisikoprodukterne kan blive omfattet af forbud mod import. Derudover in-

troduceres en ny mulighed for at stille skærpede inspektions eller prøvetagningskrav, eller

midlertidigt at hindre at nye typer planter til plantning kan indføres indtil en EU risikoana-

lyse er gennemført. Kriterier for hvornår, der kan indføres importforbud for højrisikoplan-

ter til plantning, skal defineres via gennemførselsretsakter.

Det foreslås, at der blandt de organismer, som reguleringen dækker, også kan indgå plan-

ter, der efter en risikoanalyse kan karakteriseres som karantæneskadegørere.

Udtalelser

Europa-Parlamentet vedtog sin udtalelse i førstebehandlingen den 18. april 2014. Europa-

Parlamentets udtalelse indeholder en række tekniske ændringsforslag til Kommissionens for-

slag, herunder forslag om, at

mange af de gennemførselsretsakter, som Kommissionen havde foreslået som gennemfør-

selsretsakter, gennemføres som delegerede retsakter i stedet.

der indsættes bilag direkte i forordningen med lister over EU karantæneskadegørere, EU

prioriterede planteskadegørere og EU kvalitetsforringende planteskadegørere. Europa-

Parlamentet foreslår herunder, hvilke konkrete planteskadegørere, der skal listes som pri-

oriterede organismer, og at disse ikke nødvendigvis skal begrænses til maksimalt 10 % af

EU karantæneskadegørerne, som ellers foreslået af Kommissionen. Det foreslås, at fremti-

dige ændringer af listerne skal ske ved delegerede retsakter. Kommissionen har forslået,

at indledende listning foregår via gennemførselsbestemmelser og efterfølgende ændringer

via gennemførselsretsakter.

der etableres en liste over ”EU alert” planteskadegørere og der kræves skærpede informa-

tionsindsatser til offentligheden.

der etableres mekanismer til sikring af en vis koordinering af medlemslandendes beløbsni-

veauer for disses eventuelle udbetalinger af tabskompensationer til skadeslidte i forbindel-

se med udbrud og udryddelse af planteskadegørere.

det overlades til medlemsstaterne at fastsætte detaljer om gennemførelse af nationale

beredskabsøvelser.

der ikke bliver muligheder for at opstille strengere nationale krav på eget territorium, hel-

ler ikke selvom disse ikke er i konflikt med det indre markeds bestemmelser.

kravene til operatører skærpes yderligere.

der ikke fastsættes minimumsbestemmelser ved gennemførselsbestemmelser for om-

fang/frekvens af officiel kontrol.

der beskrives mulighed for, at der fra EU side kan gennemføres inspektion af forsendelser,

inden de forlader tredjelande med henblik på eksport til EU.

Gældende dansk ret

Plantesundhedslovgivningen vedrører mange produkttyper og omfatter kontrol af planteavl i

blandt andet registrerede gartnerier og planteskoler og hos læggekartoffelavlere, såvel som

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

overvågning, kortlægning og indsatser over for planteskadegørere i skove, natur og landskab

med videre. Plantesundhedsområdet reguleres i dansk lovgivning i lov om frø, kartofler og

planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 195 af 12. marts 2009, samt i lov om planteskadegørere, jf.

lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. marts 2009. I medfør af lovene er udstedt en række be-

kendtgørelser.

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning. Blandt andet

forventes det at skulle indføjes i Lov om planteskadegørere, at loven skal beskytte mod intro-

duktion og spredning af planteskadegørere af relevans for såvel planteavl som natur.

Konsekvenser

Forslaget har ingen konsekvenser for EU’s budget, udover hvad der er fastsat i den flerårige

finansielle ramme.

Forslaget skønnes at få statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige, samt

økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.

Forslaget vurderes at betyde et øget behov for finansiering til det danske plantesundhedsmæs-

sige beredskab, særligt i en overgangssituation, hvis Danmark skal kunne efterleve de krav til

myndighederne, som forslaget indeholder. NaturErhvervstyrelsen arbejder på at kvantificere

behovet nærmere.

De nærmere detaljer for medlemsstaternes forpligtelser under den kommende forordning vil

blive fastsat efterfølgende ved gennemførselsretsakter og delegerede retsakter. Et foreløbigt

skøn for behovet for merfinansiering vil være 3-4 mio. kr. årligt, til udvidet overvågningsarbej-

de og til en styrkelse af beredskabsorganiseringen og -arbejdet samt 1-2 mio. kr. til engangs-

investeringer i IT og en opgradering af beredskabet.

Derudover anslås omkostninger til mulig etablering af eller adgang til karantænestationsfacili-

teter i det omfang, det eventuelt ikke kan pålægges operatørerne at indrette sådanne facilite-

ter. Eventuelle omkostninger hertil, kan ikke anslås endnu, ligesom eventuelle omkostninger til

kompensation for tab i forbindelse med offentlige indsatser mod forekomst og spredning af

karantæneskadegørere, heller ikke kan anslås. Omkostninger til IT-udvikling på området rela-

terer sig til indberetninger vedrørende planteskadegørere og til administrationen af udstedel-

sen og modtagelsen af plantesundhedscertifikater via en EU IT-platform.

Det vurderes ud fra erfaringer fra andre lande, at omkostninger til forebyggende tiltag og

et effektivt beredskab normalt vil være langt lavere end de betydelige meromkostninger og

langtidsskader, alvorlige udbrud af karantæneskadegørere kan føre til for planteavl, landskab,

skov, natur og kulturværdier.

I en overgangsperiode forventes også øgede byrder, indtil gevinsterne ved et nyt kontrolsy-

stem kan indhøstes. Forslaget kan skabe behov for efteruddannelse af registrerede

virksomheders medarbejderstab for at kunne leve op til de skærpede krav. De skærpede krav

til sporbarhed forventes også at ville føre til øget pres om at anvende kvalitetssikringssystemer

i virksomhederne. Særligt for mindre virksomheder kan de skærpede krav til professionalise-

ring føre til udfordringer. Det vurderes også, at der vil blive en øget byrde for importører med

importanmeldelse og en vis grad af importkontrol, når listen over planteprodukter der under-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

lægges plantesundhedscertifikatkrav ved import bliver udvidet for at sikre et øget beskyttel-

sesniveau.

Også i forhold til biodiversitet, landskabs- og kulturværdier m.v. forventes forslaget at få posi-

tive konsekvenser i form af øget forebyggelse mod indslæbning og spredning af alvorlige plan-

teskadegørere. Dette kan tilsvarende få stor betydning i forbindelse med kommende klimafor-

andringer.

Forslaget skønnes at få en betydelig positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU,

idet det vil indebære stærkere forebyggelse i en tid med stigende trusler om introduktion og

spredning af farlige planteskadegørere med stadigt stigende global samhandel, nye produktty-

per og klimaændringer.

Høring

Sagen har været i høring i §2-udvalget (landbrug).

Dansk Gartneri udtrykker generel tilfredshed med forslaget, idet der lægges op til en yderlige-

re ensretning af betingelserne på EU plan og for import. Dansk Gartneri opfordrer til, at det

sikres, at der sker en løbende og effektiv opdatering af de lister over prioriterede karantæne-

skadegørere, der ifølge forslaget skal etableres, således at der hurtigt kan sættes ind over for

angreb af planteskadegørere. Der opfordres til, at betingelserne for stødpudezoner og udryd-

delseszoner omkring skadegørerangreb evalueres oftere end årligt, af hensyn til handelen i

områderne. Det hilses velkomment, at der bliver mulighed for at træffe strengere nationale

forholdsregler mod planteskadegørere. Der efterspørges præciseringer og klare regler, hvad

angår praksis for erstatninger i forbindelse med følger af udryddelsesindsatser for planteska-

degørere. Dansk Gartneri hilser det velkomment, at der foreslås forbedringer og skærpelser i

forhold til plantepasreglerne og til import (plantesundhedscertifikat-området), så længe det

ikke bliver ødelæggende for indre marked samhandelen og for samhandelen med tredjelande.

Der stilles spørgsmålstegn ved omfanget af udestående delegerede retsakter, og disse bør væ-

re præciseret nærmere sammen med 2. lovtekstrunde, som en del af den egentlige implemen-

tering af den samlede lovgivning.

Danske Kartofler påpeger, at man finder det vigtigt, at forskere, myndighedspersoner og tek-

niske rådgivere ikke bliver omfattet af den foreslåede oplysningspligt over for myndigheden

om forekomst af karantæneskadegørere, men at ansvaret for dette alene bliver pålagt den, der

avler planterne som måtte være angrebet.

Sammenslutningen af danske sortsejere peger på at der er en fælles interesse blandt alle aktø-

rer og interessenter i den samlede fødevareværdikæde i at frembringe og sikre sundt og godt

formeringsmateriale af nye og forbedrede sorter indenfor alle jordbrugets grene. Det forventes

og der ses frem til, at den nye lovgivning, som forslaget fremlægges, vil kunne sikre dette.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens forslag, der vurderes at øge beskyttel-

sesniveauet. Regeringen støtter princippet om, at den offentlige plantesundhedskontrol som

hovedregel bør være gebyrfinansieret, baseret på de faktiske omkostninger, inklusive over-

head. Reglerne om overhead skal gøres så fleksible, at det er muligt at inddække alle indirekte

udgifter, således at kontrollen ikke underfinansieres. Bestemmelsen i kontrolforordningen om

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

obligatorisk friholdelse for mikrovirksomheder for gebyrer bør udgå, gøres frivillig eller kunne

tilpasses nationale forhold.

Forslaget rummer etablering af nye fælles systemer for datadeling mellem medlemsstaterne og

Kommissionen. Der bør her sikres en optimering af samspillet mellem de nationale offentlige

IT-systemer og EU IT-systemerne, således at der samlet set opnås en gevinst, såvel i form af

smidig dataindberetning og -adgang som ressourcemæssigt.

Bestemmelser i forslag til EU finansiering af plante-, foder- og fødevare- og veterinærområdet

indeholder en mulighed for EU-medfinansiering af medlemsstaters overvågning for og bekæm-

pelse af EU prioriterede planteskadegørere i et område. Det skal sikres, at

listen over de fælles EU prioriterede skadegørere, hvor der kræves aktionsplaner og skærpet

overvågning og hvor der dermed kan opnås EU medfinansiering til national

overvågning og bekæmpelse, har tilstrækkelig relevans for nordeuropæiske klimaforhold.

Danmark bør arbejde for at sikre så administrativt enkle systemer som muligt og i videst mu-

ligt omfang begrænse nye byrder for erhvervet og myndighederne. Det gælder blandt andet

reglerne for import af plantemateriale til EU. Dette hensyn bør dog ikke tilsidesæt-

te hensynet til at sikre et betryggende beskyttelsesniveau, og at reguleringen kræver, at alle

professionelle operatører, hvis aktiviteter udgør en væsentlig plantesundhedsrisiko, registreres

og kontrolleres.

Kommissionen får med forslagene på en lang række områder hjemmel til efterfølgende med

afsæt i den overordnede rammelovgivning at fastsætte detaljerede regler og konkrete krav til

medlemsstaterne via delegerede retsakter, TEUF 290, ligesom der lægges op til ensartet im-

plementering af forordningen i medlemsstaterne ved gennemførelsesretsakter, TEUF 291. Fra

dansk side støttes princippet om rammelove. Rammelove forudsætter dog, at medlemsstater-

ne er en aktiv del af den efterfølgende fastlæggelse af gennemførelsesbestemmelserne. Rege-

ringen arbejder for, at regulering af stor økonomisk eller politisk betydning fastlægges i den

almindelige lovgivningsprocedure, og at medlemsstaterne har en stærk kontrol med Kommis-

sionens udøvelse af kompetencer, samt at medlemsstaternes eksperter inddrages i det forbe-

redende arbejde med retsakter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne støtter altovervejende intentionerne med Kommissionens forslag, men har

fremsat en lang række tekniske ændringsønsker. For så vidt angår importbestemmelserne, er

der ikke enighed om det grundlæggende koncept. Alle medlemsstater er enige i behovet for

opstramninger, således at introduktion af nye farlige planteskadegørere undgås i højere grad

end i dag. For at opnå dette går en gruppe af medlemsstater ind for en betydelig opstramning,

som indebærer at der principielt skal udføres risikoanalyser af alle produkter inden disse må

importeres (”lukket importsystem” med positivlistning af importtilladte produkter). En anden

gruppe af medlemsstater, herunder Danmark, advokerer for at fastholde et ”åbent importsy-

stem” med en negativliste og restriktioner for regulerede produkter, hvor opstramningerne

sker ved øget brug af eksisterende mekanismer, kombineret med forbud mod import af en

række højrisikoplanter samt støtte til Kommissionens forslag om en ny mulighed for at stille

midlertidige ekstra importkontrolkrav eller indføre et nyt krav om risikoanalyser for nye, hidtil

ukendte produkttyper eller oprindelser. Ligeledes ønsker mange medlemsstater, at en række

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

forhold der i Kommissionens forslag reguleres igennem delegerede retsakter i stedet reguleres

igennem gennemførelsesbestemmelser.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fisker) den 15. – 16. december 2014, jf. samlenotat oversendt til Folketingets

Europaudvalg den 4. december 2014.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 18. juni 2013.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forenkling af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 26. februar

2015. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Formandskabet har lagt op til en vedtagelse af rådskonklusioner om forenkling af den fælles

landbrugspolitik på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015.

Baggrund

Kommissionen har forenkling af den fælles landbrugspolitik som prioritet i 2015. Desuden har

det lettiske formandskab forenkling som en prioritet i deres formandskabsperiode.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015 med hen-

blik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Forenkling af den fælles landbrugspolitik er en del af Kommissionens arbejdsprogram for 2015.

Derudover er forenkling af landbrugspolitikken en hovedprioritet i Kommissionsformandens

hyrdebrev til landbrugskommissæren, hvoraf det fremgår, at der skal være særlig opmærk-

somhed på nærhedsprincippet, fleksibilitet og forenkling i forbindelse med gennemførelse af

landbrugsreformen. Endvidere fremgår det, at landbrugskommisæren inden for de første 12

måneder skal genoverveje forenklingsmulighederne i forhold til direkte støtte, og her særligt

grønning, landdistriktsudvikling, kvalitetspolitikken samt ordningen for frugt og grøntsager.

Landbrugskommissæren sendte et brev til medlemsstaternes landbrugsministre, hvor med-

lemsstaterne blev inviteret til at komme med bidrag til forenkling inden udgangen af

februar 2015. Medlemsstaterne har herefter fremsendt en lang række forenklingsforslag, som

Kommissionen er ved at undersøge.

Kommissionen har formuleret tre principper for forenklingsøvelsen:

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015



Politiske beslutninger fra 2013-reformen ændres ikke. Forenklingsforslag skal fokusere på

de elementer, som kan ændres inden for rammerne af den nuværende politiske ramme.

Forenklingsforslag skal ikke føre til en svækkelse af forsvarlig økonomisk forvaltning eller til

en stigning i fejl i udbetaling af landbrugsudgifter; og

Der bør gives prioritet til de områder, hvor landmænd og andre tilskudsmodtagere er mest

berørt, og hvor de fleste ville nyde godt af en reduktion af den administrative byrde.

Fokus for Kommissionen er i udgangspunktet forenkling for den enkelte landmand.

Kommissionen har selv igangsat en intern gennemgang af hele lovgivningen på landbrugsom-

rådet med henblik på at identificere de områder, som kan forenkles og overlades til medlems-

staterne i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

I forhold til direkte støtte indføres der med landbrugsreformen en række nye elementer, som

medlemsstaterne skal administrere. Især de grønne krav bliver administrativt en stor byrde for

administrationen og landbrugssektoren. Kommissionens intention er på basis af det første års

gennemførelse at evaluere gennemførelsen af de grønne krav med fokus på kravet om, at

landmanden skal udlægge 5 % af omdriftsarealet som miljøfokusområder. Endvidere vil Kom-

missionen overveje at forenkle andre regler under den direkte støtte med henblik på, at det

senest kan få effekt fra ansøgningsåret 2017. Kommissionen skal endvidere fremlægge en

egentlig evalueringsrapport af miljøfokusarealer i marts 2017. Kommissionen har tilkendegivet,

at der i den sammenhæng kan tages forenkling op, som forudsætter ændringer også af basis-

retsakterne.

I relation til den fælles markedsordning er fokus på forenkling af det omfattende regelsæt på

området i forbindelse med tilpasning til Lissabon-traktaten.

På landdistriktsområdet forventes fokus blandt andet at være på mere fleksible støttemulighe-

der, reglerne for kontrol og sanktioner i forbindelse med krydsoverensstemmelse, samt på mu-

lighederne for anvendelsen af risikobaseret kontrol.

Formandskabet har på linje med Kommissionen anmodet medlemsstaterne om bidrag til for-

enkling af den fælles landbrugspolitik ligeledes med frist til udgangen af februar 2015.

Disse blev drøftet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, og formandskabet

har herefter fremlagt et udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015.

Udkast til rådskonklusioner

Rådskonklusionerne består af anbefalinger til prioriteter til forenkling samt overordnede for-

enklingsprincipper. I modsætning til Kommissionens tilgang fokuserer formandskabet i sit ud-

kast på forenkling af områder, der kan bidrage så meget som muligt til at reducere de admini-

strative byrder. Udkastet fremhæver særligt behovet for at give større fleksibilitet til medlems-

staterne, for eksempel ved gennemførelse og kontrol af de nye grønne krav, herunder krav til

miljøfokusområder og afgrødediversificering. Derudover er der ønske om en mere enkel kon-

trolmodel, herunder i relation til de grønne krav, mere proportionelle sanktioner for mindre

overtrædelser, mere fleksibilitet i relation til støtteberettigelse for unge landbrugere samt mu-

lighed for at gøre definitionen af "aktive landbrugere" frivillig. For markedsordningerne sættes

der fokus på at forenkle offentlig intervention og handelsnormer, mens der for landdistriktsud-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

vikling ses på forenkling af programmeringsprocessen og godkendelsesprocessen. Det kortsig-

tede forenklingsfokus bør ifølge udkastet være på de uhensigtsmæssigheder der pt. er i gen-

nemførelsesbestemmelser og i Kommissionens vejledningsdokumenter. Kommissionen opfor-

dres til at fremlægge forenklingsforslag i efteråret 2015, hvorefter Rådet på baggrund af en

rapport fra Kommissionen i 2016 vil vurdere fremskridt indenfor forenkling.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen.

Kommissionen har anmodet Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg om at komme med bidrag

til forenkling af den fælles landbrugspolitik. Europa-Parlamentet forventes at holde en høring

om forenkling af landbrugspolitikken den 4. maj 2015.

Konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle, administrative, lovgivningsmæssige eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. En eventuel kommende forenkling af landbrugspolitikken vil kunne få

positive statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer anfører, at Kommissionen i forbindelse med implementeringen af land-

brugsreformen løbende kommer med svar på spørgsmål og afklaringer, som kan vende op og

ned på den administration, som medlemsstaterne har planlagt. Det betyder, at der i sidste

ende er en risiko for, at landmænd kan komme alvorligt i klemme, såfremt grundlaget for at

søge støtte og leve op til de grønne krav justeres løbende.

Landbrug & Fødevarer mener, at dette er dybt problematisk og det er yderst kritisk for land-

mændenes retssikkerhed. Derfor vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der arbejdes for, at

Kommissionen indvilger i at se lempeligt på det første implementeringsår, og at de løbende

afklaringer fra Kommissionen ikke længere kan få effekt fra indeværende år, men skal indar-

bejdes fra 2016.

Landbrug & Fødevarer mener, at der er et stort behov for at forenkle den fælles landbrugspoli-

tik. Det er ifølge organisationen af meget stor vigtighed, at der skabes en reel forenkling for

landmanden, og at der arbejdes på at få forenklingsforslag igennem, som kan have effekt alle-

rede på kort sigt.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er af høj prioritet, at få forenklet reglerne omkring de

nye grønne krav. De vigtigste forenklingsforslag er set med Landbrug & Fødevarers øjne føl-

gende:



Efterafgrøder:

Her ønsker Landbrug & Fødevarer at hæve omregningsfaktoren fra 0,3 til

0,7 samt afskaffe kravet om at efterafgrøder, der anvendes til miljøfokusområder, skal

etableres i blandinger.



Krav om etablering af flere afgrøder:

Landbrug & Fødevarer mener, at alle bedrifter, der er

under gennemsnitsstørrelsen i det enkelte medlemsland skal undtages for kravet om

etablering af flere afgrøder

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015



Sanktionssystemet for grønne krav:

Her påpeger Landbrug & Fødevarer behovet for at

skabe mere proportionalitet i sanktionssystemet. Det kan ifølge foreningen blandt andet

ske ved at reducere omregningsfaktoren ved beregningen af reduktionen fra en faktor 10

til en faktor 4.

Økologisk Landsforening er grundlæggende positiv overfor en forenkling af den fælles land-

brugspolitik.

Økologisk Landsforening mener, at de 30 % af den direkte støtte, der er betinget af overhol-

delse af de grønne krav, bør overflyttes til landdistriktspolitikken. Det vil forenkle samspillet til

de øvrige natur- og miljøordninger i landdistriktspolitikken samt relationen til økologi. Samtidig

vil medlemsstaterne slippe for at forholde sig til dobbeltkompensation. Økologisk Landsfor-

ening anfører endvidere, at produktionsstøtte bør afløses af tiltag, der har karakter af offentli-

ge goder.

Økologisk Landsforening bemærker, at flerårige miljøordninger bør kunne forlænges med nye

etårige aftaler. Det vil endvidere kunne fastholde flere arealer i miljøordninger, idet landmænd

kan være tilbageholdende overfor at forlænge ordningerne, hvis det indebærer, at de er bun-

det i en ny femårig periode.

Økologisk Landsforening efterspørger mere fleksibilitet i forhold arealanvendelsen på arealer,

der er omfattet af femårige tilsagn. Foreningen anfører, at eksempelvis periodevise over-

svømmelser, skovrejsning, etablering af søer, etc. afspejler den dynamik, der er på arealer,

der indgår i et landbrug. Denne dynamik bør ifølge Økologisk Landsforening tillades under for-

udsætning af, at tilsagnshaver undlader at hjemtage støtte til det areal, der ikke aktuelt lever

op til tilsagnsforpligtelsen.

Økologisk Landsforening pointerer, at det nuværende regelsæt er et incitament for at lægge

marker sammen og sløjfe hegn og markskel samt dræne fugtige pletter væk, da det vil øge det

støtteberettigede areal. På den måde er den nuværende grundbetaling ifølge Økologisk Lands-

forening den største trussel for naturen i landbrugslandskabet. I stedet mener Økologisk

Landsforening, at den direkte støtte bør udbetales til det samlede matrikulerede areal tilknyt-

tet den enkelte bedrift med undtagelse af bygninger, gårdspladser, private haver og tilsvaren-

de. Et sådant system vil ifølge Økologisk Landsforening være lettere for landmændene at

håndtere, og det vil reducere eller måske fjerne behovet for miljøfokusområder.

Økologisk Landsforening påpeger, at der kan opnås støtte til etablering af lavskov igennem

landdistriktsprogrammet. Økologisk Landsforening mener i stedet, at al lavskov bør være be-

rettiget til grundbetaling, da netop tabet af den direkte støtte gør det for dyrt at etablere lav-

skov. Økologisk Landsforening påpeger endvidere, at det vil være en stor forenkling og en for-

del for natur, biodiversitet, klima og dyrevelfærd, hvis det fremgår direkte, at græsarealer til

landbrugsdyr må være beplantet med træer og buske uden begrænsningen på 100 træer pr.

ha og uden indvirkning på støtteprocenten. Der er ifølge Økologisk Landsforening oplagte for-

dele ved at have en beplantning med træer og buske på arealer med græssende husdyr. Det

giver naturligt læ og skygge, det yder et væsentligt bidrag til opsamling af næringsstoffer, og

det er ganske enkelt en naturlig del af et udeareal til dyr som grise og høns, der oprindeligt er

skovdyr.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Økologisk Landsforening påpeger det uhensigtsmæssige i at økonomiske konsekvenser af

overtrædelse af krydsoverensstemmelsesregler i husdyrproduktionen afhænger af støttearea-

lets størrelse og ikke af husdyrproduktionens størrelse. Dette kan ifølge Økologisk Landsfor-

ening ændres ved at indbygge en korrelation mellem husdyrholdets størrelse og den økonomi-

ske sanktion.

Økologisk Landsforening foreslår, at kravene til øremærker ændres, så dyr, der ikke malkes og

dermed håndteres hver dag først skal have isat tabte øremærker i forbindelse med, at de skal

håndteres. Dyr, der græsser naturarealer, har ifølge Økologisk Landsforening større risiko for

at tabe deres øremærker, fordi de hænger fast i krat, og det kan være vanskeligt for landman-

den at kontrollere.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter formandskabets udkast til rådskonklusioner. Fra regeringens side er

der fokus på proportionalitet mellem kontrolkravene og den reelle risiko for EU-budgettet. Re-

geringen arbejder særligt for at få indført mere enkle regler for gennemførelse og kontrol af de

grønne krav til den direkte støtte. Regeringen arbejder for, at man på en række områder alle-

rede nu iværksætter forenkling af gennemførelsesbestemmelserne, så det senest kan få effekt

fra årsskiftet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en positiv holdning til forenkling af den fælles landbrugspolitik fra alle medlemsstater,

og der efterspørges især forenkling af reglerne for gennemførelse og kontrol de grønne krav til

den direkte støtte.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. marts 2014 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 16. marts 2015, jf. samlenotat oversendt den 26. februar 2015.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpas-

ningssats for direkte betalinger som fastsat i forordning (EF) nr. 1306/2013 for så

vidt angår kalenderåret 2015

KOM (2015) 141

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. april 2015.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har 26. marts 2015 fremsat forslag om ny tilpasningssats for finansiel disciplin

for støtteåret 2015. Baggrunden for at fastsætte en tilpasningssats for finansiel disciplin er at

skaffe et beløb på 442 mio.

€

til en krisereserve for landbruget i budgetåret 2016. Beløbet skal

indgå i EU´s krisereserve til landbrugssektoren. Kommissionen foreslår, at alle støtteudbeta-

linger, der ligger ud over 2.000 € per bedrift, bliver reduceret med ca. 1,4 %.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2015) 141 af 26. marts 2015 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en tilpasningssats for direkte betalinger

som fastsat i forordning (EF) nr. 1306/2013 for så vidt angår kalenderåret 2015. Forslaget er

modtaget fra rådssekretariatet i dansk sprogversion den 27. marts 2015.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Euro-

pa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget forventes sat på dagsordenen på et kommende rådsmøde.

Formål og indhold

Som fastlagt i aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 skal der hvert år op-

rettes en reserve på 400 mio. € (i 2011-priser) med det formål at yde støtte til landbrugssek-

toren i tilfælde af større kriser (den såkaldte krisereserve). Denne bliver finansieret ved at re-

ducere de årlige direkte betalinger til landmændene med en given procentsats (finansiel disci-

plin).

Krisereserven skal være med i Kommissionens budgetforslag for 2016, og den beløber sig til

442 mio. € i løbende priser.

Bestemmelserne om krisereserven udmøntes i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

1306/2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik. Ifølge

denne skal Kommissionen senest 31. marts i det år, hvor tilpasningssatsen vil blive anvendt,

forelægge Europa-Parlamentet og Rådet et forslag vedrørende tilpasningssatsens størrelse.

På den baggrund foreslår Kommissionen for så vidt angår ansøgninger indgivet i kalenderåret

2015 en tilpasningssats på 1,393041 % i forhold til alle støttebetalinger, der ligger ud over

2.000 €.

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet senest 30. juni 2015. Hvis tilpas-

ningssatsen ikke er blevet fastsat senest 30. juni 2015, bliver den efterfølgende fastsat af

Kommissionen.

Kommissionen kan indtil 1. december 2015 ændre tilpasningssatsen. Det vil ske, hvis Kommis-

sionen vurderer, at der er udsigt til, at udgifterne til direkte støtte og markedsforanstaltnin-

gerne vil overskride det loft for budgettet, som er en del af aftalen om EU’s flerårige budget.

Satsen finder først anvendelse på Bulgarien og Rumænien fra 1. januar 2016 og på Kroatien

fra 1. januar 2022. Indtil da er disse medlemsstater fritaget for den finansielle disciplin. Frita-

gelsen skyldes, at den direkte støtte endnu ikke er fuldt indfaset i de pågældende medlemssta-

ter.

Til sammenligning var den tilsvarende reduktionssats for betalingerne for kalenderåret 2014

(budgetåret 2015) ca. 1,30 %. For kalenderåret 2013 (budgetåret 2014) var reduktionssatsen

ca. 2,45 %.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget om finansiel disciplin medfører, at den direkte støtte i EU for budgetåret 2016, redu-

ceres med i alt 442 mio. €.

Forslaget vil have konsekvenser for udbetalingen af direkte støtte i Danmark i budgetåret

2016. NaturErhvervstyrelsen skønner, at udbetalingerne til ca. 33.199 landmænd i Danmark

vil blive berørt. NaturErhvervstyrelsen skønner endvidere, at forslaget vil medføre en samlet

reduktion af de direkte betalinger i Danmark for budgetåret 2016 på ca. 81,7 mio. kr.

Hvis krisereserven i et givet år ikke udnyttes, vil den indgå i udbetalingen af den direkte støtte

i det efterfølgende år. I indeværende budgetår udgør krisereserven ca. 433 mio. € i løbende

priser. Hvis disse midler ikke udnyttes, vil de blive overført og udbetalt til ansøgerne af direkte

støtte i budgetåret 2017.

Forslaget kan have administrative konsekvenser – hvis reduktionssatsen reduceres sent på

året, og der bliver behov for en anden udbetalingsrunde af den direkte støtte.

Høring

§ 2-udvalget (landbrug) er blevet hørt.

Landbrug & Fødevarer har ikke bemærkninger til selve forslaget, idet det er en konsekvens af

aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme, og anvendes til at finansiere krisereserven. Land-

brug & Fødevarer bemærker dog, at tilpasningssatsen kun anvendes for direkte støtte, der

overstiger 2.000 €. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at en eventuel tilbagebetaling af

de opkrævede midler – såfremt krisereserven ikke anvendes – tilsvarende skal ske med et

tillæg på støttebetalinger, der ligger ud over 2.000 €.

NaturErhvervstyrelsen oplyser, at dette også bliver tilfældet.

Dyrevelfærds-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) finder forslaget interessant.

Det forekommer DOSO logisk, at en ’landebrugets krisereserve’ finansieres - om ikke direkte

af landbruget selv, så ved at reducere den årlige direkte landbrugsstøtte og hensætte midlerne

til særlige formål og begivenheder.

DOSO finder det betænkeligt, at Kommissionen vil bruge (satsen for) landbrugets krisereserve

til at regulere den direkte støtte. DOSO mener, at den direkte støtte og tilpasningssatsen skal

vurderes og behandles som uafhængige størrelser.

DOSO er af den opfattelse, at krisereserven tydeligt skal øremærkes til landbruget samt at

forvaltning og anvendelse af reserven skal støtte, forbedre og sikre velfærd for dyrene i land-

bruget, borgernes sundhed, miljø og klima. DOSO mener, at finansiering, forvaltning og an-

vendelse af midlerne i krisereserven skal være klare og gennemskuelige, og at klarhed og

gennemskuelighed går tabt – sammen med midlerne – hvis reserven reduceres til budgetregu-

lator.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 220: Samlenotat for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11. maj 2015

DOSO er ikke enig i, at krisereserven - hvis den et givent år ikke er udnyttet - skal indgå i ud-

betalingen af den direkte støtte. DOSO mener, at det modsiger det angivne formål idet midler-

ne så – stik imod hensigten - kan støtte uhensigtsmæssige og risikobetonede aktiviteter. DO-

SO mener, at krisemidlerne skal anvendes målrettet på at afbøde og forebygge kriser, idet

dyrevelfærd, borgernes sundhed, miljøet og klimaet tilgodeses og forbedres.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget, der følger af aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-

2020.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at være generel opbakning blandt medlemsstaterne til forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 22. april 2015.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.