Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 218
Offentligt
1523722_0001.png
Pesticider og Genteknologi
J.nr. MST-666-00054
Ref. thian (MST)/gho (NAER)
Den 7. april 2015
Status på indsatserne i 2013 og 2014 samt midtvejsevaluering af
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Efter aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 skal der hvert år udarbejdes en
statusrapport for implementeringen af strategien til miljøministeren,
fødevareministeren og Folketinget. Strategien skal endvidere evalueres i perioden
ultimo 2014 - primo 2015. Nærværende rapport udgør status for 2013 og 2014 og
midtvejsevalueringen. Rapporten suppleres af 4 bilag.
Det blev ved udarbejdelsen af strategien forudsat, at strategiens initiativer ville have
positiv effekt i forhold til pejlemærkerne i strategien, og det er fortsat vurderingen. Da
der ikke før tidligst i 2016 kan evalueres på den overordnede målsætning om 40 %
reduktion i belastningen (i forhold til 2011), er midtvejsevalueringen hovedsagelig en
status på, om de planlagte initiativer er gennemført i 2013 og 2014.
Gennemførelsen af initiativerne følges af en tværministeriel overordnet styregruppe
bestående af Fødevareministeriet, Miljøministeriet og SKAT. Der er desuden nedsat 10
tværministerielle faglige styregrupper samt et større antal faglige følgegrupper med
deltagelse af relevante interessenter og eksperter.
Statusrapportens hovedkonklusioner
Hovedparten af de planlagte initiativer i 2013 og 2014 er gennemført. Enkelte
initiativer er forsinkede og afsluttes i 2015. Alle initiativerne vurderes at have positiv
effekt i forhold til pejlemærkerne i strategien. Der kan tidligst i 2016 evalueres på
strategiens overordnede målsætning om 40 % reduktion i belastningen. Overordnet er
udviklingen i de væsentligste effekter de to første år som forventet.
Udvikling i pesticidbelastning og behandlingshyppighed
Det fremgår af bekæmpelsesmiddelstatistikkerne på baggrund af salgstallene for 2012
og 2013, at belastningen er steget med 66 % fra 2011 til 2012. Herefter er der sket et
fald i belastningen på 29 % fra 2012 til 2013, men en stigning på 18 % i forhold til
2011. Behandlingshyppigheden er steget med 23 % fra 2011 til 2012 og faldet med 5 %
fra 2012 til 2013. Der er redegjort mere detaljeret for udviklingen i bilag 1 og 2.
Det blev i forbindelse med ændringen af pesticidafgiften forudsat, at der forud for
afgiftens ikrafttrædelse ville ske en hamstring af visse sprøjtemidler, som har den
højeste belastning, og som derfor med den nye afgift ville blive dyrest. Det blev
forudsat, at hamstringen ville få effekt på salgstallene i 2012, 2013 og 2014, og at
effekten af afgiften derfor tidligst ville kunne vurderes, når belastning og
behandlingshyppighed gøres op for 2015, hvilket sker i efteråret 2016. Stigningen i
belastningen fra 2011 til 2013 er således i tråd med forventningerne. Der er de seneste
år udarbejdet statistik for forbruget af sprøjtemidler på baggrund af indberettede data
fra sprøjtejournaler, som viser, at forbruget er faldende (7 % i vækstsæsonen
2012/2013 i forhold til 2011/2012). Det øgede salg i 2012 og 2013 er således ikke
afspejlet i forbruget, hvilket tyder på, at der er hamstret, men at forbruget tilpasses
efter behov og ikke nødvendigvis efter, hvad der er på lager. Det tyder på, at det stadig
.//.
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
er de mest belastende midler, der er på lager. Samlet set vurderes udviklingen at gå i
den rigtige retning.
Udvikling i belastning af grundvandet
Det er som i tidligere år helt overvejende rester af tidligere anvendte, men nu forbudte
sprøjtemidler, der findes i grundvands- og drikkevandsboringer. I bilag 3 er der
redegjort for fundene af forbudte, regulerede og godkendte stoffer i 2013.
Overvågningen af det danske grundvand viser at de sprøjtemidler, som er godkendt i
dag, i mindre grad end tidligere ender i grundvandet. Resultaterne i
grundvandsovervågningsrapporten offentliggjort i marts 2015 viser, at en strammere
regulering i anvendelsen af sprøjtemidler nu kan ses i det øvre og yngste grundvand.
Udvikling af resistens og i afgrødefordeling
Afgiften trådte i kraft i juli 2013. I 2012 og foråret 2013 er der som forventet sket en
hamstring af sprøjtemidler med den gamle afgift. Derfor er der ikke sket en
forbrugsændring og det er for tidligt at vurdere, om afgiften vil få en effekt på
udvikling i resistens mod sprøjtemidler og på afgrødefordelingen (dvs. om afgiften
medfører nedgang i arealet, hvor der dyrkes fx højværdi-afgrøder til fordel for andre
afgrøder). Dansk Planteværn har igangsat et projekt med det formål at etablere en
baseline 2013-15 for via senere undersøgelser at kunne konstatere, om der findes øget
sprøjtemiddelresistens hos ukrudtsarter, som kunne have en sammenhæng med
afgiftens ikrafttrædelse. Miljøstyrelsen har givet tilskud til projektet. Derudover har
NaturErhvervstyrelsen bedt Århus Universitet, DCA om en årlig status på udviklingen
i skadedyrs, ukrudts og svampes resistens overfor pesticider. DCA skriver i status for
2014, at det endnu er for tidligt at vurdere afgiftens betydning for forbruget af
pesticider på grund af hamstringen.
I det følgende redegøres først for status for pesticidafgiften. Dernæst gennemgås de
gennemførte initiativer i strategien. Gennemgangen svarer til opbygningen i ”Beskyt
vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015”. De kursiverede
overskrifter henviser til overskrifterne på de enkelte initiativer i publikationen, og
understregningerne i teksten henviser til overskrifterne på de konkrete indsatser
under hvert initiativ (i de grå bokse med overskriften ”Det vil regeringen”). Hvert
afsnit afsluttes med overvejelser om initiativernes effekt.
Pesticidafgiften
Afgiftsloven er trådt i kraft 1. juli 2013, og der er etableret procedurer for og
gennemført opdatering af beregning af afgifter på nye sprøjtemidler og ved fornyelser
af godkendte sprøjtemidler. En IT-løsning til beregning af afgiften fx til brug for
firmaer, der overvejer at ansøge om godkendelse af nye midler, er færdigudviklet i
2014 og ligger på mst.dk. Der er på mst.dk udgivet en liste med belastningsværdier og
afgiftssatser for hvert enkelt sprøjtemiddel, som opdateres hvert kvartal.
Miljøstyrelsen er løbende opmærksom på, om der er uforudsete
uhensigtsmæssigheder ved afgiften, og vil i relevant omfang gå i dialog med
Skatteministeriet om mulige løsninger.
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2105: Tværgående indsatsområder
Skrap godkendelse af sprøjtemidler
I 2013 er der truffet afgørelse for 97 godkendelsessager, herunder fornyelser, og 144
afgørelser i sager om sprøjtemidler til mindre anvendelse. I 2014 er der truffet
afgørelse for 103 godkendelsessager, inklusiv fornyelser, og 136 ansøgninger om
midler til mindre anvendelse. Godkendelsesarbejdet i EU og Nord-zonen er udfordret
af afhængigheden af, at andre lande overholder tidsfristerne og af, om ansøgningerne
2
./.
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
1523722_0003.png
har den fornødne kvalitet. Desuden er det vanskeligt at estimere sagsmængden, som
kan variere meget fra år til år, det gør det vanskeligt at planlægge arbejdet da
vurderingerne i mange tilfælde kræver ekspertviden, som kræver oplæring.
Miljøstyrelsens mål for overholdelse af sagsbehandlingstider blev ikke opfyldt i 2013
og 2014, blandt andet pga. andre landes forsinkelser, flere sager end forventet samt
mere komplicerede sager og sagsgange som følge af EU-reglerne. Målet er, at 90 % af
sagerne skal være afgjort inden for to år, hvilket blev opfyldt i 67 % og 73 % af sagerne
i hhv. 2013 og 2014. Miljøstyrelsen arbejder løbende med at sikre, at
sagsbehandlingstiderne overholdes. Der er i 2013 vedtaget regler for opkrævning af
gebyrer på godkendelsesansøgninger som indkom efter 1. januar 2014. Gebyrerne skal
fremadrettet sikre ressourcer til godkendelsesarbejdet, men det vil stadig være en
udfordring at forudsige antallet af sager, da det i høj grad afhænger af, om firmaerne
indsender ansøgningerne til det forventede tidspunkt og om de andre lande kan levere
deres vurderinger til tiden.
Miljøstyrelsen deltager aktivt i EU arbejdet med udvikling af regler og vejledninger
bl.a. med fastlæggelsen af kriterier for hormonforstyrrende effekter.
Fødevarestyrelsens deltagelse i EU arbejdet for fastsættelse af grænseværdier har
fokus på, at de foreslåede grænseværdier for rester af sprøjtemidler i foder og
fødevarer er sat på det lavest mulige niveau. Det betyder, at alle forslag til
grænseværdier gennemgås nøje både med hensyn til fødevaresikkerhed og med
hensyn til at sikre, at grænseværdien er fastsat på det lavest mulige niveau ud fra de
indsendte data.
Danmark har, som den eneste EU medlemsstat, i forbindelse med alle foreslåede EU-
grænseværdier, vurderet, om der kunne være risiko for kombinationseffekter. DTU
Fødevareinstituttet laver for hver foreslået grænseværdi en vurdering af, om der er
risiko for kombinationseffekter. Denne type vurdering indgår endnu ikke i EFSAs
vurdering af foreslåede grænseværdier.
Fødevarestyrelsens arbejde vedr. fastsættelse af maksimalgrænseværdier for specifikke
rester i foderafgrøder (afgrøder, der ikke er fødevarer) er sat på stand-by, da det i
øjeblikket ikke er en prioritet fra EU-Kommissionens side. Fødevarestyrelsen
analyserer stadig for rester af sprøjtemidler i foderafgrøder.
Under tilskudsordning til fremme af alternative sprøjtemidler har Miljøstyrelsen
igangsat 4 tilskudsprojekter i 2013 om hhv. pilotprojekt om godkendelse af NeemAzal-
TS (planteudtræk), udvikling af Cerall (mikrobiologisk middel) mod sygdommen
aksfusarium i korn, effektivitetsafprøvning af pyretrum (planteudtræk) mod
glimmerbøsser i raps og effektivitetsafprøvning af pyretrum mod rapsjordlopper i
raps. I 2014 er der igangsat 2 nye projekter om hhv. godkendelse af NeemAzal-TS
(planteudtræk) til insektbekæmpelse og udvikling af Serenade ASO (mikrobiologisk
middel) mod svampesygdomme i raps og kartofler.
Et projekt om brug af vandigt pileekstrakt som økologisk bejdsemiddel og 2 projekter
om alternative midler til golfgreens er afsluttet i 2014. Projekternes resultater har ikke
kunnet understøtte firmaerne i at forsøge at markedsføre midlerne i Danmark.
Der er herudover udarbejdet EU-ansøgning om optagelse af Natron som basisstof, dvs.
et stof, der markedsføres som fx en fødevare, men som efter godkendelse som
basisstof, vil være tilladt at anvende til at bekæmpe skadevoldere (fx
svampesygdomme i frugt-træer). Ansøgningen er i proces i EU, og en afgørelse
forventes i første halvår af 2015.
Der er i 2013 godkendt 2 alternative midler (Trico og Trico Garden, som er
afskrækningsmidler til hjortevildt). I 2014 er der godkendt 3 alternative midler (Talent
og Xedamint, som er svampemidler til brug ved oplagring af kartofler, og Armicarb 85
3
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
1523722_0004.png
SP, som er et middel til bekæmpelse af svampesygdomme i æbler). Hertil kommer
yderligere 4 midler, som er vurderet i 2014, og som forventes godkendt i 2015.
Midlerne kan bl.a. benyttes på økologiske bedrifter.
Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge muligheden for at indføre lovkrav om brug
af afdriftsreducerende dyser.
Den skrappe danske godkendelsesordning bidrager til nedsat belastning af natur og
grundvand samt menneskers sundhed, herunder at indholdet af rester af sprøjtemidler
i danske fødevarer er så lavt som muligt. Kontrolresultaterne viser, at danske
fødevarer generelt indeholder færre pesticidrester end udenlandske.
Den danske deltagelse i EU arbejdet bidrager til en øget beskyttelse af miljø og
sundhed i hele EU, bl.a. i forhold til hormonforstyrrende stoffer, inddragelse af
kombinationseffekter i de sundhedsmæssige vurderinger og fastsættelse af
grænseværdier for rester i fødevarer.
I det omfang godkendte alternative sprøjtemidler erstatter behandlinger med
konventionelle midler eller understøtter en øget omlægning til økologi, vil indsatsen
reducere belastningen fra sprøjtemidler på mennesker og miljø.
Styrket indsats for at beskytte grundvandet
Rapporten fra den internationale vurdering af godkendelsesordningen (for så
vidt angår grundvandsrisiko) er blevet lidt forsinket, og første udkast er
modtaget i Miljøstyrelsen i december 2014.
Aktivstoffet metalaxyl-M blev i 2013 forbudt ved en fremskyndet procedure for
afrapportering af resultater fra Varslingssystemet (VAP), og planerne for en
øget prøvetagning og et udvidet analyseprogram er fastlagt og igangsat i 2014.
VAP resultaterne for 2013 (som afrapporteres i starten af 2015) har ikke givet
anledning til forbud eller begrænsninger.
Indsatsen på samarbejdet om punktkilder er forløbet planmæssigt. En juridisk
udredning af reglerne vedr. håndtering af pesticidpunktkilder afsluttes i 2015.
Der arbejdes sideløbende på øget samarbejde og erfaringsopsamling mellem de
involverede parter (staten, regioner og kommuner).
Indsatsen, der vedrører samarbejdet i EU og Nordzonen, giver Danmark
indflydelse på udvikling og harmonisering i forbindelse med vurdering og
godkendelse af sprøjtemidler. Dette bidrager til at sikre, at anvendelsen af
godkendte sprøjtemidler ikke medfører overskridelse af grænseværdien for
rester i grundvand.
Som et led i indsatsen i forbindelse med kommunikation til borgerne er
Kampagnen ”Det gode danske drikkevand” gennemført ved Det Internationale
Melodi Grand Prix i København i 2014.
De nævnte initiativer har, eller vil på sigt, bidrage til bedre beskyttelse af grundvandet,
herunder færre overskridelser af grænseværdien for grundvand og hurtigere
effektuering af indgreb samt mere tryghed for borgerne.
Øget fødevaresikkerhed
Kontrolprogrammet er udvidet, så det omfatter foderafgrøder. Fødevarestyrelsen
analyserer løbende foder på det danske marked for indhold af rester af sprøjtemidler
for at kontrollere, om foderet overholder de fastsatte maksimalgrænseværdier. Der
blev ikke konstateret overtrædelser af EU’s grænseværdier for foder i 2013 og 2014.
Fødevarestyrelsen kontrollerer rester af sprøjtemidler i fødevarer. De seneste
færdiganalyserede resultater viser, at indholdet af pesticidrester generelt er på niveau
med tidligere år. Dansk frugt og grønt har generelt langt færre pesticidrester end
udenlandske produkter. Nye analysemetoder er blevet indfaset i 2014, således at der
kan testes for flere stoffer fra sprøjtemidler i fødevarer.
4
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
1523722_0005.png
I Fødevarestyrelsens kontrol har der i 2014 været særlig fokus på importerede
fødevarer, prøver udtaget ved stalddørssalg samt kontrol af animalske produkter. I
2013 var der sat særlig fokus på dokumentkontrol med henblik på virksomhedens
egenkontrol.
Resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrolresultater er offentliggjort løbende med
fokus på overskridelser af grænseværdierne. Udover kontrollens primære formål
danner denne også baggrund for rådgivning af avlere og information til forbrugere og
erhverv.
Fødevarestyrelsen har opdateret den generelle information på styrelsens hjemmeside
og har udarbejdet en målrettet guide til forbrugerne om, hvad de selv kan gøre for at
mindske indtaget af sprøjtemiddelrester gennem kosten.
Nye analysemetoder med flere stoffer og et udvidet kontrolprogram, bidrager til øget
viden om rester af sprøjtemidler i fødevarer og foder. En viden, der skaber grundlag
for, at forbrugeren vil kunne træffe bevidste valg om fødevarer. Det vurderes, at de
gennemførte initiativer har bidraget til en øget fødevaresikkerhed.
Skærpet kontrol med sprøjtemidler
NaturErhvervstyrelsen, Miljøstyrelsen og SKAT arbejder fælles om skærpet kontrol og
øget indsats mod ulovlig import. Myndighederne arbejder sammen i en ”Task-force”
med henblik på videndeling og koordinering vedrørende kontrol med ulovlig import. I
2013 og 2014 har der bl.a. været foretaget fælles kontrolaktioner med deltagelse af
Miljøstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen. SKAT har bidraget med underliggende
oplysninger.
NaturErhvervstyrelsen modtager årlig indberetning af sprøjteoplysninger fra
jordbrugernes sprøjtejournaler. Indberetningen omfatter det samlede forbrug af
sprøjtemidler fordelt på afgrødeniveau og altså ikke den fuldstændige sprøjtejournal.
De indberettede oplysninger er både i 2013 og 2014 blevet brugt til målrettet at
udvælge sager til kontrol og indgår således også i arbejdet med at dæmme op for
ulovlig import.
Kemikalieloven er i 2013 ændret med henblik på at sætte bødestørrelser i relation til
sprøjtemidlernes belastning (i forbindelse med straf for at importere og bruge ulovlige
sprøjtemidler) samt mulighed for at tilbagekalde sprøjtecertifikat på baggrund af grove
eller gentagne overtrædelser af reglerne.
Miljøstyrelsen har i 2013 og 2014 godkendt ca. 100 synsvirksomheder til at syne
landbrugets sprøjteudstyr. Der er udarbejdet vejledning og uddannelsesmateriale og
uddannet ca. 200 synsinspektører. IT-systemet til synsvirksomhederne er udviklet, og
første sprøjte blev synet den 6. februar 2014. Der er i løbet af 2014 synet i alt 1.600
sprøjter. Tilsynsopgaven med synsvirksomhederne er udliciteret, og der har i 2014
været 60 tilsynsbesøg. Opgaven for virksomhederne er nu at syne ca. 15.000 sprøjter
med henblik på at opfylde EU kravet om, at alle sprøjter skal være synet i november
2016. Med indsatsen sikres, at sprøjteudstyr, der anvendes erhvervsmæssigt,
kontrolleres dels for utætheder, som kan medføre sundhedsmæssig eller miljømæssig
risiko, dels for fejl ved sprøjten, der kan resultere i dårligt sprøjteresultatet og evt.
behov for ellers unødvendige sprøjtninger. Dermed bidrager indsatsen til reduktion i
belastningen af sprøjtemidler i miljø, grundvand og for menneskers sundhed.
Kontrollen er styrket. NaturErhvervstyrelsen foretager årligt ca. 670 kontroller af
reglerne for opbevaring, besiddelse og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler samt
ajourføring af sprøjtejournaler. Endvidere omfatter kontrollen reglerne om vask- og
påfyldning af sprøjter samt uddannelseskrav ved erhvervsmæssig udbringning. I 2013
blev der fundet 263 overtrædelser af reglerne på i alt 218 virksomheder. Den endelige
5
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
1523722_0006.png
opgørelse af kontrollen for 2014 foreligger endnu ikke, men indtil videre er der fundet
en eller flere overtrædelser af reglerne i ca. 175 sager.
Miljøstyrelsen har i 2013 gennemført 41 kontrolbesøg hos importører og forhandlere
af pesticider og fundet uregelmæssigheder hos 10 virksomheder. I 2014 gennemførte
Miljøstyrelsen 51 kontrolbesøg hos forhandlere. Der blev fundet uregelmæssigheder
hos 19, hvoraf én vil føre til politianmeldelse. Miljøstyrelsen har i 2013 udført 31
kontrolbesøg hos golfklubber og fundet uregelmæssigheder hos 4 klubber, mens der
ikke blev fundet uregelmæssigheder hos de 15 klubber, der blev ført kontrol med i
2014. Der er i 2013 udført 26 kontrolbesøg hos maskinstationer og fundet
uregelmæssigheder hos 14, mens der i 2014 blev ført kontrol med 8 maskinstationer
sammen med NaturErhvervstyrelsen, og der blev fundet uregelmæssigheder hos alle 8.
Overtrædelsesprocenten hos golfklubberne er faldet fra 70 % til 0 % siden 2009, mens
uregelmæssighederne hos virksomhederne og maskinstationerne ikke er faldet.
Miljøstyrelsen planlægger fortsat at føre kontrol med virksomhederne og
maskinstationerne samt føre kontrol med brugerne på offentlige arealer i 2015.
SKAT har gennemført kontrol i henhold til bekæmpelsesmiddelafgiftsloven hos
registrerede virksomheder (importører af godkendte midler). Samarbejdet med SKAT
vedr. kontrollen er under udvikling.
Det vurderes, at de gennemførte initiativer om styrket og målrettet kontrol overordnet
har bidraget til øget efterlevelse af reglerne samt bekæmpelse af ulovlig import af
sprøjtemidler.
Investering i forskning og teknologi
Der er i 2013 modtaget 25 forskningsfaglige støtteværdige ansøgninger om tilskud til
bekæmpelsesmiddelforskning og afgivet tilsagn til 7 projekter med et samlet tilskud på
ca. 21.4 mio. kr. Der er i 2014 modtaget 17 ansøgninger, hvor der er givet tilsagn til 7 af
projekterne. Det samlede tilskud i 2014 var på ca. 16,3 mio. kr. Der er i 2013 og 2014
offentliggjort 6 rapporter for gennemførte forskningsprojekter. Resultaterne fra de
afsluttede projekter er vurderet i forhold til Sprøjtemiddelstrategien, implementeret
ved direkte anvendelse i godkendelsesordninger for pesticider og biocider og i relevant
omfang præsentereret og anvendt i EU, f.eks. EFSA og ECHA. Der er modtaget 26
ansøgninger i forbindelse med opslaget for 2015.
Miljøstyrelsen har under Grøn Vækst i 2012 ydet tilskud til 3 forskningsprojekter om
udvikling af overvågnings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer, idet dyrkning
efter IPM principper bl.a. betyder, at sådanne værktøjer skal benyttes i den
udstrækning, de findes. Projekterne følges og drøftes i en faglig følgegruppe og
forventes afsluttet ultimo 2015.
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) yder tilskud til projekter, der
kan styrke forretningsorienteret nytænkning i det danske fødevareerhverv, herunder
bl.a. reduceret sprøjtemiddelanvendelse, effektivitet og værdiløft.
Sprøjtemiddelstrategi 2013-2105: Særlige indsatsområder
Integreret plantebeskyttelse i fokus
Der er gennemført målrettet IPM rådgivning til landbrug og gartnerier. Den nyeste
viden inden for IPM, og som kommunikeres til hele erhvervet, afprøves på i alt 7
demonstrationsbrug. I 2013 blev der afholdt et stort arrangement om ”Fremtidens
landbrug” med over 700 deltagere. Derudover blev der afholdt ca. 35 møder og
markvandringer med et samlet deltagerantal på ca.1635. I 2014 er der på
demonstrationsbrug afholdt i alt 27 arrangementer med ca. 1530 deltagere. Størst var
”Store frødag” med 750 deltagere.
Rådgivningsindsatsen målrettet landbrug har i det 2-årige rådgivningsforløb for 2012-
2013 omfattet 497 bedrifter med et gennemsnitsareal på 223 ha. Tilsvarende var 220
bedrifter med et gennemsnitsareal på 219 ha omfattet for rådgivningsforløbet i
perioden 2014-2015.
6
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
1523722_0007.png
Rådgivningsindsatsen målrettet gartneri har i 2014 startet 11 nye rådgivningsforløb, så
der i alt har været 19 aktive rådgivningsforløb. I 2013 blev 5 bedrifter startet op i et
rådgivningsforløb, og samtidig blev forløbet på 17 bedrifter afsluttet. Der har i
perioden været gode erfaringer med brug af IPM principperne, herunder at
omhyggelig hygiejne og styring af vanding og klima i væksthuse kan reducere
problemer med skadegørere, samt at en tidlig målrettet indsats kan reducere behovet
for flere behandlinger, ligesom et præcist kendskab til skadegørere kan være med til at
reducere brugen af forkerte/uvirksomme midler.
I 2013 blev der påbegyndt en opdatering af en serie afgrødespecifikke
dyrkningsvejledninger med viden fra bl.a. IPM forskning og IPM demonstrationsbrug.
Resultaterne fra rådgivningsdelen og demonstrationsbrug, skal bruges til efterfølgende
udbygning af dyrkningsvejledningerne.
Fødevarestyrelsen har i 2013 og 2014 i samarbejde med GartneriRådgivningen og
Dansk Gartneri arbejdet med projektet: ”Pesticidrådgivning til avlere” om at tilbyde
rådgivning inden for gartneriet med fokus på at sikre lave rester af sprøjtemidler i
afgrøderne.
Til at understøtte et øget kendskab til IPM generelt, således at IPM principperne
anvendes af alle professionelle brugere, er gennemført en informationsindsats om IPM
i form af opbygning af en IPM hjemmeside, som i generelle vendinger formidler IPM
bredt til både jordbrugere, rådgivere og andre interesserede.
For at måle effekten og volumen af rådgivningen er der fastlagt en række
måleparametre samt udviklet et IPM pointsystem, hvor idéen er at måle IPM score på
deltagerne før og efter 2 år lange intensive IPM rådgivningsforløb. Det vil sige, at det
for første gang er muligt at analysere, om rådgivningen reelt har betydet en ændret
adfærd med reduktion i forbrug af sprøjtemidler og nedsat belastning.
Rådgivningsindsatsen har bidraget med lille men ikke statistisk sikker forbedring af
jordbrugernes praksis, og en statistisk sikker øget bevågenhed i forhold til IPM
principperne. Dertil kommer bidrag til effekt af den information om IPM, der
kanaliseres ud på hjemmesiden
www.dansk-ipm.dk.
Samlet set vurderes IPM
initiativerne at bidrage til en reduktion i sprøjtemiddelforbruget og -belastningen.
Færre sprøjtemidler i stat, amt og kommune
De planlagte initiativer i Sprøjtemiddelstrategien i 2013 og 2014 er gennemført. Der er
udarbejdet tre nye bekæmpelsesvejledninger om bekæmpelse af de invasive
plantearter kæmpe-bjørneklo, pastinak og rynket rose uden brug af sprøjtemidler. Der
er gennemført et seminar og tre praktiske ERFA-dage i felten for kommuner og andre
interesserede med henblik på videndeling om og afprøvning af sprøjtemiddelfri
bekæmpelsesmetoder, herunder med fokus på bekæmpelse af invasive arter uden brug
af sprøjtemidler. Til de fire arrangementer var der i alt ca. 170 tilmeldte – særligt fra
kommunerne. Der er bl.a. informeret på Miljøstyrelsens og Kommunale Park- og
Naturforvalteres hjemmesider samt via nyhedsmails fra Kommunale Park og
Naturforvaltere om initiativerne og erfaringerne herfra. Herudover har Miljøstyrelsen
og Naturstyrelsen informeret om initiativerne på en temadag arrangeret af Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, KU om pesticidfri pleje af offentlige arealer og
golfbaner.
Der er udarbejdet en opgørelse af sprøjtemiddelforbruget på offentlige arealer for
2013. Opgørelsen viser, at der er en nedgang i forbruget på 25 % siden den seneste
opgørelse for 2010, og på 91 % siden 1995.
Det vurderes, at de gennemførte initiativer har bidraget til at fastholde det lave forbrug
af sprøjtemidler på offentlige arealer, som fremgår af opgørelsen.
Skrappere krav til golfbaner
7
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
1523722_0008.png
Indsatsen vedr. styrket efteruddannelse af greenkeepere blev igangsat i 2014, og det
første efteruddannelseskursus for greenkeepere er planlagt afholdt i uge 5 i 2015.
Indsatsen fortsætter i 2015.
Miljøstyrelsen har med inddragelse af bl.a. Dansk Golf Union udviklet IT-systemet
Green-data til golfklubbernes indberetning af sprøjtemiddelforbrug og -belastning.
Systemet er sat i drift primo 2014. Miljøstyrelsen kan nu kontrollere, om reglerne om
belastningslofter overholdes, og klubberne kan (ud over at indberette) planlægge deres
sprøjtemiddelforbrug under hensyn til, at de ikke overskrider belastningslofterne.
Indberetningerne kan endvidere indgå i golfbranchens samlede grønne regnskab.
Golfbanerne har indberettet forbrug og belastning for første gang for 2013. Langt de
fleste baner (85 %) har overholdt belastningslofterne. Indberetningerne er
offentliggjort på mst.dk.
Miljøstyrelsen har i 2013 bidraget til DGU’s informationskampagne om
holdningsændring hos golfspillerne og deltaget i arbejdet med at uddele Golfens
miljøpris.
Kontrol hos golfklubberne er beskrevet i afsnittet om skærpet kontrol med
sprøjtemidler.
Miljøstyrelsen har som planlagt evalueret de nye regler i 2014 og har på baggrund af
evalueringen fastholdt niveauet for belastningslofterne. Det vurderes, at reglerne om
belastningslofter og indberetning, samarbejdet med DGU og kontrollen har bidraget til
at nedsætte sprøjtemiddelforbrug og -belastning fra golfbanerne, ligesom
efteruddannelsesinitiativet forventes at bidrage yderligere til udviklingen.
Mindre belastning i haverne
Miljøstyrelsen har i 2013 og 2014 opdateret hjemmesiden www.godthavemiljø.dk med
data i rangeringslisten over de mest og mindst belastende sprøjtemidler samt anført
informationer om sprøjtefri have. Styrelsen har sikret omtale i medierne om
hjemmesiden og gennemfører i foråret 2015 en større informationskampagne om
haveejeres valg af sprøjtemidler. Miljøstyrelsen har i 2014 gennemført en
informationsindsats om ulovlig import med overskriften:
Der er grænser for, hvor du
må købe bekæmpelsesmidler til brug i Danmark.
For at stramme adgang til køb af sprøjtemidler for haveejere har Miljøstyrelsen
opstillet kriterier for opdeling af sprøjtemidler i to grupper – de, der kan forhandles til
professionelle, og de, der kan forhandles til ikke-professionelle. Opdelingen af alle
sprøjtemidler baseret på disse kriterier pågår og afsluttes i god tid inden fristen i
november 2015. Anvendelse til ikke-professionel brug vil fremgå af etiketterne samt en
liste udarbejdet af Miljøstyrelsen.
Miljøministeren har i 2013 ændret vilkårene for salg af sprøjtemidler til haveejere, idet
der er fastsat regler for uddannelse af forhandlere af sprøjtemidler. Forhandlere af
sprøjtemidler skal i butikkens åbningstid fra november 2015 stille mindst en uddannet
medarbejder til rådighed for at kunne rådgive kunden om korrekt anvendelse og
håndtering af sprøjtemidler. De første forhandlerkurser er udbudt primo 2015. For at
sikre, at ikke-professionelle kunder får den fornødne rådgivning om brugen af
sprøjtemidler i købssituationen, har Folketinget vedtaget en ændring af
Kemikalieloven i foråret 2013. På baggrund af hjemlen i denne lov blev der i 2014
fastlagt nærmere regler om forbud mod selvbetjening af visse former for sprøjtemidler
i detailhandelen, som træder i kraft i november 2015. Miljøstyrelsen har i 2014 lavet
en særlig informationsportal rettet mod forhandlere af midler til ikke-professionel
anvendelse på mst.dk.
Den årlige statistik over salget til haveejere i 2012 er udarbejdet i 2013 og er udgivet i
foråret 2014 som led i informationsindsatsen om havehjemmesiden.
De nævnte initiativer vurderes at klæde forhandlerne bedre på til at rådgive kunderne,
og herigennem samt via informationskampagnerne at klæde haveejerne bedre på til at
8
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 218: Status og midtvejsevaluering af sprøjtemiddelstrategien
pleje deres haver uden sprøjtemidler eller med de sprøjtemidler, der belaster miljø,
natur og sundhed mindst.
9