Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 217
Offentligt
1522964_0001.png
Til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri
København, den
Sagsnr.: 23777
Dok.nr.: 799216
Notat om registerbaseret prospektiv undersøgelse vedrørende slagmærker hos
svin
Problemstilling
Slagmærker på svin kan være udtryk for, at dyrene mishandles. Slagmærkerne opdages
af kødkontrollen i forbindelse med slagtning.
Der har i en årrække været fokus på området for at få belyst det reelle antal af
slagmærker, årsagssammenhænge og effekten af forskellige initiativer, som er iværksat
de seneste år. Udover løbende kontakt med svinebranchen og transporterhvervet,
foranledigede Fødevarestyrelsen i 2013 den såkaldte registerbaserede undersøgelse ved
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet, som nu er afsluttet.
Forekomsten af slagmærker kan følges i de registreringer kødkontrollen laver for hvert
enkelt slagtet svin.
Den registerbaserede undersøgelse viser et fald i forekomsten af slagmærker hos svin
fra 2013 til 2014. Undersøgelsen har også givet ny viden om en række mulige årsager
til, at svinene får slagmærker i besætningerne eller under pålæsning til transport til
slagteri.
Derudover følger Fødevarestyrelsen området ved årlige opgørelser af sanktioner til
landmænd, medarbejdere eller chauffører som konsekvens af registreringerne i
kødkontrollen. Også antallet af dyr omfattet af sanktioner er faldet fra 2013 til 2014.
Undersøgelsen belyser, at der fortsat er behov for en indsats for at sikre ensartet
registrering af slagmærker på slagterierne og ensartet opfølgning.
Baggrund
Den retrospektive undersøgelse
I september 2010 lovede den daværende fødevareminister i besvarelsen af FLF (alm.
Del) spørgsmål 490, at Fødevarestyrelsen ville gennemføre en såkaldt registerbaseret
forundersøgelse om årsagssammenhænge i forhold til slagmærker på svin. Efter tre år
var der tilstrækkelig datamateriale til at igangsætte undersøgelsen.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: Orientering om prospektiv undersøgelse af slagmærker hos svin
Den registerbaserede undersøgelse har været opdelt i en retrospektiv og en prospektiv
del. Den retrospektive undersøgelse blev afrapporteret i foråret 2014, mens den
prospektive del netop er færdiggjort.
Den retrospektive undersøgelse var baseret på kødkontrollens registreringer af
menneskepåførte mærker på alle slagterier i perioden 2010-2013, samt sanktioneringer
foretaget af Fødevarestyrelsen i perioden 2008-2013, hvor det har været muligt at
placere ansvaret for tildelingen af slagmærkerne til enten landmand, medarbejder eller
chauffør.
Den retrospektive undersøgelse viste, at desto flere dyr, der er i den enkelte leverance,
desto større risiko er der for at svin i leverancen har slagmærker. Der er også større
risiko for, at slagmærker forekommer gentagne gange for landmænd med store
leverancer.
Den prospektive undersøgelse
Den prospektive undersøgelse er baseret på kødkontrolregistreringerne fra to udvalgte
slagterier i perioden oktober 2013 til maj 2014. Derudover blev dataregistreringerne
suppleret med retspatologiske undersøgelser af hver enkelt slagtekrop med slagmærker
samt opfølgende interviews med besætningsejere for at indsamle oplysninger om
besætnings- og transportforhold.
Undersøgelsen dokumenterer, at 99,268 pct. af svinene slagtes uden anmærkninger om
hudlæsioner af nogen art og at 0,007 pct. af svinene havde hudlæsioner som skyldes
menneskepåførte slag.
Undersøgelsen viser et fald i forekomsten af slagmærker fra perioden 1. januar – 30.
september 2013 til perioden 1. oktober 2013 - 31. maj 2014. Forekomsten er således
faldet fra ca. otte tilfælde per 100.000 slagtede svin til ca. syv tilfælde på 100.000
slagtede svin.
Derudover peger den prospektive undersøgelse på, at ca. 75 pct. af slagmærkerne kan
undgås, hvis en række forhold i besætningerne ændres, f.eks. hvis der ikke anvendes
drivstave, men kun drivbræt i forbindelse med uddrivning af dyrene, og hvis brug af
tatoveringshammer ophører.
Tatoveringshammeren anvendes til at påføre besætningsidentifikationsnummer på
skinken af hvert enkelt svin. Hvis besætningen indfører sporbarhedssystemet ”gruppevis
levering”, skal dyrene ikke skinketatoveres. Der er 3,5 gange større risiko for
slagmærker, hvis dyrene er mærket ved skinketatovering, end hvis de er leveret ved
”gruppevis levering”.
Undersøgelsen dokumenterer endelig, at en række faktorer
ikke
har indflydelse på
forekomsten af menneskepåførte slagmærker. Der fandtes således ingen sammenhæng
mellem slagmærker og den samlede læssetid per leverance, læssetid per svin eller
tidspunkt på døgnet, hvor svinene læsses. Undersøgelsen underbygger dermed
resultaterne af to tidligere undersøgelser af sammenhæng mellem læssetid og
forekomst af slagmærker.
2
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 217: Orientering om prospektiv undersøgelse af slagmærker hos svin
1522964_0003.png
Der er heller ikke fundet sammenhæng mellem forekomsten af slagmærker og
staldmedarbejdernes nationalitet eller sammenhæng med om det er chauffører eller
medarbejdere, der driver dyrene ud af stalden.
Undersøgelsen viser endvidere, at der var forskel i registreringerne af kødkontrolfund på
de to slagterier; Det ene slagteri har fire gange større forekomst af dyr med
menneskepåførte mærker end det andet, og forekomsten af slag registreret som ikke-
menneskepåførte mærker er 2,3 gange større på det ene slagteri end på det andet.
Rapporten peger således på, at der kan være behov for en bedre kalibrering mellem
personalet på de forskellige slagterier.
De retspatologiske undersøgelser har tilvejebragt undervisningsmateriale til
kødkontrollens dyrlæger og tilsynsteknikere. Materialet omfatter fotodokumentation af
sporene efter forskellige typer slagredskaber som tatoveringshammer, drivstave,
elektriker-rør og kæder.
Fødevarestyrelsens opgørelse af kontrolresultater
I styrelsens årlige opgørelse over kontrolresultater findes et fald fra 2013 til 2014 i
antallet af dyr, der er omfattet af sanktioner for slagmærker. Antallet af dyr er faldet fra
457 dyr i 2013 til 319 dyr i 2014.
Fødevarestyrelsens velfærdsopgørelser af sanktionering for forekomst af slagmærker i
2013 og 2014:
Årstal
Antal
slagmærkeo
bservationer
1
-
-
Antal indskærpelser
Antal politianmeldelser
2013
Slagmærker
Slagmærker og evt.
misbrug af
tatoveringshammer
2
10
alt
27
alt
sager omfattende i
61 dyr
sager omfattende i
111 dyr
61 sager omfattende i
alt 259 dyr
9 sager omfattende i
alt 26 dyr
25 sager omfattende i
alt 134 dyr
8 sager omfattende i
alt 25 dyr
2014
Slagmærker
Slagmærker og evt.
misbrug af
tatoveringshammer
2
15 sager
omfattende i
alt 40 dyr
4 sager
omfattende i
alt 30 dyr
10 sager omfattende i
alt 40 dyr
22 sager omfattende
50 dyr
1
Slagmærkeobservation bruges i de sager, hvor det ikke er muligt entydigt at bevise, hvem der er ansvarlig,
fordi slagmærkerne kan være påført i besætningen eller i forbindelse med transporten til slagteri af enten
landmand, en medarbejder eller chaufføren. I disse sager kan Fødevarestyrelsen ikke give en indskærpelse,
men sagerne registreres i Fødevarestyrelsens digitale kontrolsystem, således at udviklingen på området kan
følges.
2
Registreringen dækker over, at der med en vis sandsynlighed er anvendt tatoveringshammer, men der kan
også i denne gruppering være tale om slagmærker uden brug af tatoveringshammer grundet usikkerhed i
registreringerne.
3