Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 216
Offentligt
1522594_0001.png
30. marts 2015
LOBU
DI-2015-04509
Fødevareminister Dan Jørgensen
Slotsholmsgade 12
1215 København K
CC: Folketingets Fødevareudvalg
Kære fødevareminister Dan Jørgensen
DTU Fødevareinstituttet har for nylig lanceret resultatet af deres seneste
kostundersøgelse ved et stort seminar på DTU, hvor også du som fødevareminister deltog.
Kostundersøgelsen bygger på mere end 4000 danskeres spisevaner, men selv om
undersøgelsen lanceres som ny, er de interview, som undersøgelsen baserer sig på,
gennemført i perioden 2011-2013. Endnu ældre er data om fødevarernes indhold af f.eks.
fedt, sukker og salt - de stammer tilbage fra før 2008.
Vores viden om danskernes kost – fra interviews og data om fødevarernes indhold - er
dermed op til syv år gammel. DI Fødevarer mener, at det har alvorlige konsekvenser dels
for danske ernæringspolitik, og dels for virksomhedernes mulighed for at udarbejde
obligatorisk næringsdeklaration på en omkostningseffektiv måde.
Den første konsekvens
er, at dansk ernæringspolitik føres på et fejlagtigt grundlag.
Kostundersøgelserne og data i den såkaldte fødevaredatabank ligger til grund for den
danske ernæringspolitik. Det er på baggrund heraf, at myndighederne vurderer, om
befolkningen opfylder deres ernæringsmæssige behov, udvikler kostråd, fastsætter
kriterier for det grønne nøglehul og evaluerer forebyggelsesinitiativer, f.eks. vedrørende
salt.
Men faktum er, at fødevarer på markedet til stadighed forandres. Virksomhederne
arbejder på at ernæringsforbedre deres produkter, nye produkter kommer til, og andre
udgår af markedet. Den ”nye” kostundersøgelse siger altså ikke noget om danskernes
indtag af f.eks. fedt, sukker og salt i dag. For de tal der bruges for fødevarernes indhold af
næringsstoffer er mere end syv år gamle. Myndighederne træffer dermed beslutninger om
dansk ernæringspolitik på et fejlagtigt grundlag.
Den anden konsekvens
af, at fødevaredatabanken indeholder gamle tal, er, at
virksomhederne ikke kan bruge tallene at udarbejde næringsdeklaration. Ifølge de nye
mærkningsregler skal det være muligt at udarbejde næringsdeklaration på fødevarer ud
*SAG*
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 216: Henvendelse af 30/3-15 fra DI Fødevarer om kostundersøgelser m.v.
1522594_0002.png
fra generelt accepterede data om indholdet i fødevarerne. En opdateret fødevarebank kan
levere disse data, men syv år gamle tal har begrænset anvendelse.
I forlængelse heraf skal nævnes, at muligheden for at anvende data fra
fødevaredatabanken var en af forudsætningerne, da man pålagde virksomhederne brug af
næringsdeklaration på fødevarerne fra 2016. Råder virksomhederne ikke over en sådan
database, er det en betydelig – og uforudset - byrde for virksomhederne at sætte
næringsdeklaration på alle fødevarer.
DI Fødevarer foreslår derfor, at de allerede afsatte offentlige forskningsmidler
(forskningsbaseret myndighedsbetjening) prioriteres til at opdatere fødevaredatabasen og
til at sikre en hurtigere tilgængelighed af resultater i kostundersøgelsen. Bl.a. regeringens
Vækstteam for Fødevarer har peget på offentlige forskningsmidler, herunder den
forskningsbaserede myndighedsbetjening, som et område med stort potentiale for vækst
i fødevaresektoren. Opdatering af fødevaredatabasen vil være et godt eksempel på netop
dette.
Opdatering af fødevaredatabasen vil dels sikre, at dansk ernæringspolitik bygger på den
fødevareforsyning, vi reelt har. Og dels vil opdateringen betyde, at virksomhederne har
mulighed for at oplyse om indholdet af næringsstoffer i deres fødevarer på en
omkostningseffektiv måde. Opdatering af fødevaredatabasen vil således være en nyttig
anvendelse af ressourcerne både set fra virksomhedernes side og ud fra en
folkesundhedssynsvinkel.
Med venlig hilsen
Ole Linnet Juul