Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 210
Offentligt
J.nr. 2015-2332
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. W stillet af Folketingets Miljøudvalg
Spørgsmål W
Vil ministeren redegøre for regeringens forslag til vandplaner,
uddybende med fokus på konsekvenserne for Fyn og øerne,
herunder svare på hvorfor den danske regering vil overimplementere
på området, når det har så store konsekvenser og omkostninger for
erhvervet og efterfølgende for samfundet (jf. artiklerne i Landbrug
Fyn d. 17. februar 2015”Ny vandplan vil koste Tom 400.000 kroner
årligt” og ”Kvælstofregulering koster Fyn meget dyrt”)?
Er ministeren villig til, i lyset af de alvorlige konsekvenser for Fyn og
øerne, at ændre vandplanerne, så det også i fremtiden bliver muligt,
at drive konventionelt landbrug på Fyn og øerne?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V)
Svar – (det talte ord gælder).
Intro
Som I ved, ligger det regeringen meget på sinde,
at Danmark skal være et land i balance.
Der skal være plads til et sundt og aktivt
landbrug i Danmark – men vi skal samtidig
opfylde vores forpligtelser i forhold til EU, og vi
skal sikre rent bade- og drikkevand til fremtidige
generationer.