Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 21
Offentligt
1409840_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 17. oktober 2014
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Kommissio-
nens beslutning om tilladelse til markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja MON 87769 un-
der Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder den 24. oktober 2014.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark og EU. Regeringen konstaterer således, at der ikke er fagligt eller juridisk
grundlag for at modsætte sig en godkendelse og kan støtte forslaget.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2014-29-22-00151:/dep sagsnr:28111
Den 17. oktober 2014
FVM 326
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af fø-
devarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret soja MON 87769 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komi-
tésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af genetisk modificeret soja MON
87769 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vil gælde markedsføring af fødeva-
rer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af sojaen. Godkendelsen
omfatter også anden brug, men ikke dyrkning i EU. Soja MON 87769 har fået tilført to
gener for ændring af syntesevejen for fedtsyrer med henblik på en forbedret fedtsyre-
sammensætning af den oprensede olie fra planten. Sojaen indeholder ikke antibiotikare-
sistens-markørgener. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at
sojaen er lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikke-genmodificerede soja med
hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de på-
tænkte anvendelser. De danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet, NaturErhvervsty-
relsen og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Århus Universitet er enige i denne vur-
dering. Forslaget forventes sat til afstemning den 24. oktober 2014. En vedtagelse af for-
slaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen
konstaterer således, at der ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en
godkendelse og kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af genetisk modificeret
soja MON 87769 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder (GMO-
forordningen). Forslaget er fremsat med hjemmel i forordningens artikel 7 og 19.
Beslutningen træffes på grundlag af forslaget fra Kommissionen, som forelægges den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder efter forskriftsproceduren.
Hvis komitéen afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, vedtager Kom-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
missionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge et æn-
dret forslag for komitéen eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appelkomi-
téen. Afgiver appelkomitéen med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget,
kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appelkomitéen med kvalificeret flertal
en positiv udtalelse eller ingen udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder den 24. oktober 2014.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale
om gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Formål og indhold
I september 2009 indsendte Monsanto Europe en ansøgning om godkendelse af soja
MON 87769 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) samt import og forarbejdning i
henhold til reglerne i GMO-forordningen. Ifølge ansøgeren er det hensigten, at bruge olie
fra bønnerne som ingrediens i visse fødevarer, mens det proteinrige restprodukt (skrå,
kage) vil blive brugt til fodring af dyr.
EFSA har med en udtalelse i maj 2014 vurderet , at soja MON 87769 er lige så sikker at
anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på
menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser.
Soja MON 87769 har fået tilført to desaturase-gener, der bevirker en ændring af synte-
sevejen for fedtsyrer med henblik på dannelse af omega-3 fedtsyrer. Hensigten er ifølge
ansøger, at forbedre egenskaberne for olie oprenset fra planten. MON 87769 soja inde-
holder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af soja MON 87769 adskiller sig ifølge an-
søgningen, bortset fra den ændrede fedtsyresammensætning, ikke fra konventionel (ikke
genmodificeret) soja. Udover dokumentation for den sundheds- og ernæringsmæssige
kvalitet af sojaen var ansøgningen i henhold til reglerne ledsaget af et forslag til miljø-
mæssig overvågning.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og
markedsføring af fødevarer og foderstoffer, der indeholder, består af eller er fremstillet af
soja MON 87769. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af sojaen i EU.
Markedsføringen af sojaen vil kunne ske fra datoen for offentliggørelse af en eventuel be-
slutning om godkendelse i EU-Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Så-
fremt importmuligheden ønskes opretholdt efter udløb af 10 års fristen, vil der skulle an-
søges om re-godkendelse.
Mærkning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der indeholder, består af eller er fremstillet af so-
ja MON 87769 skal mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret soja” el-
ler ”fremstillet af genetisk modificeret soja”.
Miljømæssig overvågning
Ifølge den miljømæssige overvågningsplan skal ansøgeren via de etablerede netværk af
industriorganisationer sørge for, at der indsamles oplysninger om potentielle uønskede
effekter af markedsføringen, og at der tages passende forholdsregler for at forhindre
spild af spiredygtige kerner med videre i henhold til den generelle plan for miljømæssig
overvågning af genmodificeret soja. Det påhviler ansøgeren årligt at afrapportere herom
til Kommissionen.
Overvågning af indtaget af sojaolie
Ifølge forslaget skal ansøgeren efter godkendelsen indsamle information om mængden af
MON 87769-sojaolie og MON 87769-sojabønner til olieekstraktion importeret til EU med
henblik på en eventuel revurdering af den ernæringsmæssige vurdering.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige
konsekvenser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og der-
med er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til
bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og indebærer
ikke administrative byrder for erhvervet eller offentlige myndigheder.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af soja MON
87769 konkluderer EFSA i sin udtalelse, som blev offentliggjort den 16. maj 2014, at so-
jaen er lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikke-genmodificerede soja med hen-
syn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænk-
te anvendelser. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden
af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
EFSA vurderer desuden, at den af virksomheden fremsendte generelle miljømæssige
overvågningsplan er i overensstemmelse med de påtænkte anvendelser af sojaen. EFSA
anbefaler, at indtaget af olie monitoreres efter markedsføring som følge af et forventet
højere humant indtag af SDA (stearidonic acid).
Indholdet af de nye proteiner, der dannes i soja MON 87769 som følge af genmodificerin-
gen, vurderes af EFSA som værende sundhedsmæssigt uproblematisk.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. DTU
Fødevareinstituttet kan tilslutte sig EFSA`s vurdering af, at soja MON 87769 er lige så
sikker som konventionel soja i relation til ernærings- og sundhedsmæssige aspekter. Det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409840_0005.png
4
er DTU Fødevareinstituttets vurdering, ud fra det fremsendte materiale, at der er foreta-
get alle de relevante analyser og målinger, der er nødvendige for at vurdere, om soja
MON 87769 kan anvendes som ansøgt. DTU Fødevareinstituttet oplyser desuden, at den
fremsendte analysemetode for sojaen er testet af EU’s Fælles Referencelaboratorium og
fundet egnet.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med EFSA’s høring af miljømyndighederne, forud for of-
fentliggørelsen af EFSA’s udtalelse om sojaen, sendt sagen til de danske eksperter i DTU
Fødevareinstituttet og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Århus Universitet, som
samlet har vurderet, at der ikke vil være miljømæssige konsekvenser af import af soja
MON 87769, når den anvendes til andre formål end dyrkning.
Ifølge NaturErhvervstyrelsen kan det ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme enkelte
planter af soja MON 87769 som følge af frøspild i forbindelse med håndteringen af impor-
terede sojabønner. Sojabønner har dog kun ringe mulighed for at spire eller overleve un-
der nordeuropæiske forhold, da de er temmelig varmekrævende. Da soja ikke har vilde
slægtninge i Europa, vil der ikke være risiko for spredning af gener fra MON 87769-soja
til den vilde natur.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
DI Fødevarer vurderer på basis af EFSA’s positive udtalelse, at der er tilvejebragt til-
strækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen. DI Fødevarer anbefaler der-
for, at ansøgningen imødekommes uden forsinkelse.
Økologisk Landsforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse, idet der henvises til en
række indvendinger vedrørende det eksisterende godkendelsesgrundlag, som foreningen
ikke finder tilstrækkelig. Foreningen mener blandt andet, at EFSA bortforklarer forskelle
fundet i dyreforsøg og ønsker desuden længerevarende fodringsforsøg med dyr. Herud-
over nævnes faren for utilsigtet indblanding af GMO i økologiske råvarer og foderblandin-
ger på grund af dyrkning i de lande, hvorfra der importeres foder.
Landbrug & Fødevarer finder, at Danmark bør stemme for godkendelsen i lyset af, at EF-
SA vurderer, at den pågældende soja ikke udgør nogen risiko for menneskers og dyrs
sundhed og for miljøet.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning opfordrer til, at stemme nej til godkendelsen.
Foreningen er ikke enig i vurderingen af, at markedsføringen af bomulden ikke vil have
negative effekter på menneskers og dyrs sundhed, idet rigtigt mange dyreforsøg ifølge
foreningen har vist, at dyr tager skade af GM foder. Forbrugersammenslutningen er af
den opfattelse, at GMO’er generelt er farlige for sundhedens opretholdelse.
Regeringens foreløbige generelle holdning
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende
genmodificerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risi-
kovurdering, som fastsat i GMO-forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af soja MON 87769 giver ikke danske og in-
ternationale eksperter anledning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige
nyttevirkning af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i kriterierne for godkendelse ifølge for-
ordningen.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt og, at
der på den baggrund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en god-
kendelse.
Regeringen kan støtte forslaget.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til forslaget. Hidtidi-
ge afstemninger blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-
forordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Det forventes, at af-
stemningen om forslaget i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder vil
give samme resultat. Forslaget kan på den baggrund forventes at blive sendt til appel-
komitéen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.