Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 209
Offentligt
J.nr. NST-4201-00728
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. K stillet af Folketingets Udvalg for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Spørgsmål K:
”Ministrene bedes redegøre for konsekvenserne
for fiskerierhvervet og afledte erhverv samt for
fiskebestandene ved de foreslåede lukninger af
fiskeriområder i Kattegat”.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik
Høegh (V) og Thomas Danielsen (V)
Svar
Tak for samrådsspørgsmålet. Vi har aftalt, at jeg
indledningsvist fortæller om baggrunden for
vores forslag. Herefter vil fødevareministeren
redegøre for konsekvenserne af forslaget.
Regeringen har en ambition om, at vores
havmiljø skal have det godt. Vi skal passe på den
unikke natur, som havet rummer, og vi skal
værne om de dyr og planter, der lever på
havbunden. Vi skal give plads til, at den sårbare
og truede natur kan få et pusterum.
Beskyttelsen af havmiljøet skal ske på en måde,
så vi fortsat kan have en bæredygtig udnyttelse af