FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 206: Kopi af erhvervs- og vækstministerens svar på ERU alm. del - spm. 172 om en opdateret skematisk oversigt over status for implementeringen af initiativer i Vækstplan for fødevarer, og oplyse, hvem der er den ansvarlige minister og myndighed for de enkelte initiativers gennemførelse

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 206
Offentligt

Besvarelse af spørgsmål 172 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 17. marts 2015 efter ønske fra Erling

Bonnesen (V).

Spørgsmål:

Ministeren bedes oversende opdateret skematisk oversigt over status for implementeringen af initiativer i Vækstplan for fødevarer, og

oplyse, hvem der er den ansvarlige minister og myndighed for de enkelte initiativers gennemførelse.

Svar:

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 2. april 2014 en aftale om Vækst-

plan for Fødevarer.

Aftaleparterne var enige om at igangsætte en række initiativer på følgende områder:

Styrket råvaregrundlag

Bedre adgang til finansiering og kapital

Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret regulering

International markedsføring og uddannelse

Regeringen er i gang med at gennemføre de aftalte initiativer, og nedenfor gives en opdateret status herpå.

Til brug for besvarelsen har jeg indhentet bidrag fra fødevareministeren og miljøministeren.

Nr.

Initiativ

Status

Ansvarligt mini-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 206: Kopi af erhvervs- og vækstministerens svar på ERU alm. del - spm. 172 om en opdateret skematisk oversigt over status for implementeringen af initiativer i Vækstplan for fødevarer, og oplyse, hvem der er den ansvarlige minister og myndighed for de enkelte initiativers gennemførelse

sterium

1.1

Styrket råvaregrundlag

Fremtidig målrettet og differentieret

Miljøministeriet og Fødevareministeriet har siden offentliggørelsen af Miljøministeriet og

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger i april 2013 arbejdet Fødevareministeriet

miljøregulering af landbruget

med at tilvejebringe det faglige grundlag for indførelse af en målrettet og

differentieret miljøregulering af landbruget.

Arbejdet omfatter bl.a. udvikling af ny model for regulering, udarbejdel-

se af det nødvendige kortgrundlag, administrationsmodeller og økono-

miske og juridiske vurderinger.

Til at bistå med arbejdet har regeringen i juni 2014 igangsat et pilotpro-

jekt og nedsat et bredt sammensat partnerskab om virkemidler og om

vidensopbygning. Pilotprojektet med 30 landmænd er nu afsluttet og

blev afrapporteret den 13. januar 2015. Konklusionerne fra arbejdet vil

indgå i det videre arbejde med målrettet regulering. Pilotprojektet viser,

at kvælstofudledningen til Danmarks vandmiljø kan begrænses samtidig

med, at flere landmænd kan gøde mere og opnå bedre økonomi.

Regeringen har også fået udarbejdet et nyt retentionskort, der blev of-

fentliggjort den 6. marts 2015. Kortet viser mere præcist end tidligere,

hvor i landet kvælstof tabes til vandmiljøet. Kortet giver et forbedret

fagligt grundlag for det videre arbejde med målrettet regulering.

Regeringen har tilrettelagt arbejdet med henblik på, at de første elemen-

ter i en ny regulering kan indfases fra høståret 2016.

1.2

Opdatering af omregningsfaktor for

Af Vækstplan for Fødevarer fremgår det, at regeringen vil opdatere om- Miljøministeriet

regningsfaktorerne af dyreenheder for forskellige dyretyper, så landbru-

dyreenheder i husdyrhold

gets evne til foderoptimering udnyttes bedre. Opdateringen giver poten-

tiale for produktion af op til 1,5 mio. flere slagtesvin årligt.

En revideret husdyrgødningsbekendtgørelse med de nye omregningsfak-

torer trådte i kraft d. 1. august 2014. De ændrede omregningsfaktorer er

pr. 1. oktober 2014 lagt ind i it-ansøgningssystemet Husdyrgodkendel-

se.dk.

Omkostningseffektiv vandløbsindsats

Kommuner og vandråd har leveret forslag til indsatsprogrammer på Miljøministeriet

vandløbsområdet for den kommende vandplansperiode (2016-2021).

Forslagene er indarbejdet i udkast til vandområdeplaner, som er i offent-

lig høring frem til 23. juni 2015.

Virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse indgår ikke i vandområde-

planernes virkemiddelkatalog og indgår ikke i udkast til vandområdepla-

nerne som et virkemiddel til at forbedre vandløbenes tilstand.

Forenkling af randzoneloven og ef-

Den 1. august 2014 trådte den ændrede randzonelov i kraft. Kravet om Fødevareministeriet

randzoner gælder nu kun ved vandløb og søer, som allerede er udpeget

terafgrøder

eller beskyttet i anden lovgivning på grund af deres natur-, miljø- eller

samfundsmæssige værdi. Med lovændringen blev randzonearealet redu-

ceret fra 50.000 til ca. 25.000 hektar. I samme forbindelse blev randzo-

nebredden ændret fra 10 til 9 meter.

Fødevareministeren fremsatte forslag til ændring af gødskningsloven i

januar 2015. Vedtages lovændringen bortfalder kravet om 140.000 hek-

tar målrettede efterafgrøder fra 2015. Samtidig hæves det generelle ef-

terafgrødekrav med 60.000 hektar. Forslaget behandles for nuværende i

Folketinget.

1.3

1.4

1.5

Kvælstofindsats i vandplanerne

I juli 2014 blev parterne og SF enige om, at de 76,5 mio. kr., der var

afsat til randzonekompensation i 2015, i stedet bliver udmøntet som mil-

jøtilskud under landdistriktsprogrammet i 2015. Ordningerne bliver mål-

rettet landmænd, der har randzoner. Baggrunden er, at det havde vist sig

teknisk umuligt at gennemføre udbetalingen af kompensationen uden

store problemer, bl.a. på grund af EU's nye landbrugsreform.

Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af repræsen- Miljøministeriet

tanter fra hhv. Finansministeriet, Miljøministeriet, Fødevareministeriet,

Klima-og Energiministeriet samt Erhvervs- og Vækstministeriet, hvis

formål det bl.a. er at udvikle modeller til brug for målrettet regulering.

Arbejdsgruppens resultater vil indgå i udarbejdelsen af endelige vand-

områdeplaner for anden planperiode.

1.6

I forbindelse med udsendelsen af vandområdeplaner for anden planperi-

ode og tilhørende bekendtgørelser om miljømål og indsatsprogrammer i

høring blev partierne inddraget i drøftelser vedrørende den fremtidige

indsats.

Mere effektiv sagsbehandling af hus-

I Vækstplan Fødevarer blev der afsat 1,5 mio. kr. til et nyt kortmateriale Miljøministeriet

til husdyrgodkendelse.dk. Udviklingen af det nye kort er gennemført og

dyrgodkendelser

implementeret i januar 2015. Et styrket kortgrundlag i it-systemet for-

ventes at have en væsentlig effekt ift. at effektivisere sagsbehandlingen.

Med Vækstpakke 2014 blev målet om mere effektiv sagsbehandling

yderligere specificeret med decidererede servicemål for husdyrgodken-

delserne, hvor sagsbehandlingstiderne skal nedbringes med en tredjedel,

der regnes fra ansøgningen er fuldt oplyst, til der er truffet afgørelse i

sagen. De konkrete servicemål er under forhandling med kommunerne.

Juridiske og tekniske analyser pågår i 2015 vedr. muligheden for at etab-

lere en anmeldeordning for husdyrgodkendelser.

1.7

2.1

2.2

Forenkling af krydsoverensstemmel-

NaturErhvervstyrelsen er fra den 1. januar 2015 den kontrollerende

myndighed for alle KO-krav på dyrevelfærds- og dyresundhedsområdet

seskontrollen

samt miljøområdet. Fødevarestyrelsen vil fortsat kontrollere fem KO-

krav vedr. smitsomme husdyrsygdomme, da de bedst kontrolleres admi-

nistrativt.

Bedre adgang til finansiering og kapital

En modernisering af landbrugsloven trådte i kraft pr. 1. januar 2015.

Modernisering af landbrugsloven

Lovændringen betyder, at det hidtidige krav om, at en bestemt person

skal have bestemmende indflydelse i selskabet, og at reglerne om for-

trinsstilling ophæves. Samtidig udvides kredsen af godkendte selskabs-

former, der kan erhverve landbrugsejendomme uden tilladelse. Loven

forventes at træde i kraft 1. januar 2015.

Nye finansieringsløsninger i Land-

I aftalen fremgår det, at Landbrugets FinansieringBank i tæt samarbejde

med Vækstfonden vil bidrage til, at der kan etableres mere risikofyldte

brugets FinansieringsBank

finansieringsløsninger, hvor LFB tager den yderste risiko på en særlig

pulje lån til landbruget. Vækstfonden har d. 30. september 2014 lanceret

et nyt produkt – etableringslån til landbrug – i samarbejde med Landbrug

& Fødevarer og Finansrådet.

Etableringslån til landbrug er et særligt risikovilligt lån, som henvender

sig til yngre landmænd med ambitioner om at overtage og udvikle en

eksisterende bedrift. Lånet kan dække den yderste del af investeringen (i

praksis den del som overstiger 90 pct. af aktivværdierne), så det også

bliver mere attraktivt for banker og realkreditinstitutter at låne til land-

bruget.

Der er endvidere åbnet op for, at Landbrugets FinansieringsBank stiller

garanti på op til 75 pct. af pengeinstituttets udlån til investeringer eller

ejerskifter i et landbrug, samt at Landbrugets FinansieringsBank yder lån

med en mere attraktiv afdragsprofil til investeringer og ejerskifter.

Fødevareministeriet

Erhvervs-

Vækstministeriet

2.3

2.4

Treårig forsøgsordning med Medar-

Den 9. december 2014 trådte lov om medarbejderinvesteringsselskaber i

kraft. Med loven indføres en forsøgsordning med en ny selskabsform –

bejderinvesteringsselskaber (M/S)

medarbejderinvesteringsselskabet – hvori medarbejdere kan indskyde

lønmidler til gavn for modernisering og udvikling af den virksomhed,

hvor medarbejderne er ansat.

Finansieringsmuligheder for fiskeriet

I aftalen fremgår det, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil igangsætte et

analysearbejde, der skal afdække finansieringssituationen for fiskerier-

hvervet, samt at fiskeriet skal have mulighed for at anvende Vækstfon-

dens produkter i videst muligt omfang. Analysen er under udarbejdelse

og vil blive færdiggjort hurtigst muligt.

I forhold til Vækstfondens produkter er der foretaget en statsstøttegen-

nemgang af Vækstfondens produkter, som reguleres af EU. Gennem-

gangen har bl.a. har afklaret, at Grønne vækstlån kan benyttes af fiskeri-

erhvervet.

Vækst og arbejdspladser gennem løsningsorienteret regulering

Erhvervs-

Vækstministeriet

Erhvervs-

Vækstministeriet

3.1

Enklere og hurtigere miljøgodken-

For at nå målet om enklere og hurtigere miljøgodkendelser har regerin- Miljøministeriet

delser for fødevare- og andre indu-

gen igangsat følgende initiativer:

strivirksomheder

Forundersøgelsen af ny anmeldeordning er afsluttet i september 2014. På

baggrund af forundersøgelsens resultater har aftaleparterne den 22. okto-

ber drøftet, hvordan en mere enkel miljøgodkendelsesproces for virk-

somhederne kan gennemføres. Lovforslag vedr. anmeldeordningen for

mindre miljøbelastende virksomheder er 1. behandlet den 19. februar

2015, og forventes vedtaget i april 2015. Anmeldeordningen vil omfatte

miljøgodkendelse, spildevandstilladelse og VVM-screening for ca. 5.000

virksomheder – svarende til ca. 90 % af de godkendelsespligtige virk-

somheder.

For at fremme anvendelsen af rummelige miljøgodkendelser, hvor føde-

vare- og andre industrivirksomheder i højere grad reguleres på emissi-

onsgrænser i stedet for produktionslofter, er der igangsat en række initia-

tiver. Den digitale vejledning til godkendelsesbekendtgørelsen er supple-

ret med uddybende vejledning om rummelige miljøgodkendelser. Der-

udover arbejder Miljøstyrelsen sammen med kommuner, erhvervsorga-

nisationer og virksomheder med at formidle mulighederne for rummeli-

ge miljøgodkendelser. Miljøstyrelsen vil desuden supplere godkendel-

sesvejledningen med gode eksempler, der er sendt i høring i december

2014.

I forbindelse med forberedelsen af de to branchebekendtgørelser for bio-

gasanlæg og foderstofvirksomheder er Miljøstyrelsen blevet gjort op-

mærksom på, at antallet af virksomheder, der vil blive omfattet, er væ-

sentlig mindre end forventet. Da det ikke er muligt med en branchebe-

kendtgørelse at opfylde visse af kravene i direktivet om industrielle

emissioner, vil de store og komplekse virksomheder ikke blive omfattet

af branchebekendtgørelserne. Som opfølgning på høringssvarene har DI

og Landbrug & Fødevarer den 12. januar 2015 oplyst overfor Miljøsty-

relsen, at de ønsker, at der ikke udarbejdes branchebekendtgørelser for

biogasanlæg og foderstofvirksomheder. Den politiske aftalekreds bag

Vækstplan for Fødevarer har derfor aftalt, at der ikke udarbejdes bran-

chebekendtgørelser for foderstofvirksomheder og biogasanlæg. De vil

således fortsat blive regulereret via en miljøgodkendelse og de mindre

miljøbelastende af virksomhederne vil blive omfattet af den kommende

anmeldeordning.

Væksttjekket og nabotjekket af væsentlig dansk fødevareregulering blev Fødevareministeriet

gennemført i foråret 2014. Vækst- og nabotjekket viste bl.a., at fødeva- og Miljøministeriet

rekontrollen med fordel kan indrettes mere risikobaseret samt, at der er

et stort ønske om, at Fødevarestyrelsen bør styrke vejledningsindsatsen

til virksomhederne. Konklusionerne er båret videre i oplægget til Føde-

3.2

Vækst- og nabotjek

vareforlig 3. Fødevarestyrelsen arbejder videre med hvordan vejled-

ningsindsatsen kan styrkes hos de tilsynsførende.

Derudover er der med Vækstpakke 2014 indgået aftale om byrdelettelser

i fødevarereguleringen gennem en ophævelse af en række danske sær-

regler, ophævelse af næringsbrevsordningen samt yderligere effektivise-

ringer i kødkontrollen. En benchmarkanalyse af kødkontrollen viste bl.a.

effektiviseringspotentiale på ca. 25 mio. kr., hvilket i regeringens vækst-

pakke efterfølgende er omsat til en effektivisering på 28,5 mio. kr. frem

mod 2020. Det er effektiviseringer, som bl.a. forbedringsinitiativerne fra

nabotjekket af kødkontrollen skal bidrage til at realisere.

NaturErhvervstyrelsen har primo september 2014 igangsat to yderligere

nabotjek om a) miljøregulering og kontrol af primærjordbruget og b)

krydsoverensstemmelse på miljø- og GLM-området. Begge projekter

omfatter implementeringen af EU’s miljølovgivning og de valgte lande

er identiske, hvorfor der vil være synergi mellem de to projekter. De

valgte lande/delstater er: Slesvig-Holsten, Niedersachen, Nederlandene,

Sverige, Frankrig og Polen. Opgaven blev sendt i udbud og konsulent-

virksomheden Cowi vandt udbuddet. Resultaterne af de to nabotjek for-

ventes offentliggjort i foråret 2015.

Oktober 2014 er offentliggjort et landbrugsbarometer i form af en detal-

jeret og tilbagevendende analyse, der beskriver og sammenligner land-

brugets udvikling og konkurrenceevne belyst via centrale parametre som

bytteforhold, produktivitet, faktorpriser, indkomstforhold mv. Land-

brugsbarometeret for 2014 var et indledende arbejde, der udvides og

udvikles fremover med bl.a. fokus på internationale sammenligninger.

3.3

Styrket vejledning af nye virksom-

Startpakken omfatter tre initiativer, som skal give nye virksomheder Fødevareministeriet

heder om fødevarereguleringen –

bedre mulighed for at vokse:

a) Anmeldt førstegangskontrol med ekstra vejledning

Startpakke

b) Målrettet information for nye virksomheder på FVST.dk

c) Informationsmøder for nye virksomhedsejere

Ad A: Initiativet var fuldt udrullet pr. 1. december 2014.

Ad B: Initiativet blev implementeret i december 2014

Ad C: Fødevarestyrelsen afholdte tre pilot-informationsmøder for nye

virksomhedsejere i november 2014. Møderne blev holdt sammen med

SKAT. Fødevarestyrelsen har planlagt at afholde syv informationsmøder

sammen med SKAT i 2015.

International markedsføring og uddannelse

En fælles fødevarefortælling om res-

I henhold til aftalen er der iværksat et arbejde med at skabe en fælles Erhvervs-

sourceeffektivitet og bæredygtighed

fortælling for fødevareerhvervet, med henblik på at styrke fødevareek- Vækstministeriet

sporten og skabe større fokus på det danske fødevareerhverv som et at-

traktivt erhverv. Der er nedsat en styregruppe på 13 medlemmer fra er-

hvervslivet, brancheorganisationer, forskning og produktionsmedarbej-

dere med adm. direktør fra Arla Foods Peder Tuborgh som formand.

Styregruppen har afholdt en række møder og en toplederkonference om

den danske fødevarefortælling, og arbejdet med at udvikle en fælles fø-

devarefortælling forventes færdiggjort inden udgangen af 2015.

Attraktive fødevareuddannelser –

Indsatsen Fremtidens Fødevareuddannelser samler aktører om at styrke Fødevareministeriet

fødevareuddannelserne og løfte branchens image blandt kommende ta-

Partnerskab

lenter. Indsatsen er igangsat og forløber planmæssigt. Siden opstart i

marts 2014 er et sekretariat etableret i Madkulturen og en vidensportal

om fødevareuddannelser på Madkulturen.dk.

4.1

4.2

Indsatsens løbende partnerinvolvering og dialog med fødevareerhvervet

har resulteret i etablering af karriereportalen Food Careers, som Promil-

leafgiftsfonden har bevilliget 2 mio. kr. til. Partnerskabsaktiviteten er

iværksat af Madkulturen i samarbejde med Dansk Industri, HORESTA,

Danske Slagtermestre, Fødevareforbundet NNF, Kost- og Ernæringsfor-

bundet og 3F samt diverse fødevareuddannelser. Food Careers’ webplat-

formen er under udarbejdelse og lanceres i november 2015.

I løbet af 2015 vil indsatsen intensivere arbejdet med at øge kendskab til

de mange karrieremuligheder, som fødevarebranchen byder på. Dette vil

blandt andet ske gennem events og videndeling om effektfuld rekrutte-

ring af talenter til fødevarebranchens virksomheder og fødevareuddan-

nelserne.