FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 202
Offentligt



Magasinet

VÆRDI

Deltidslandmandens

samfundsøkonomiske betydning

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



MAGASINET VÆRDI

Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning

er udgivet af

Videncentret for Landbrug P/S

Agro Food Park 15

8200 Aarhus N

+45 8740 5000

vfl.dk

IDE

Eva Gleerup og Claus Quiding

REDAKTION

Eva Gleerup

TEKST

Claus Quiding, Q-munikation

ANALYSE

Camilla K. Damgaard, NIRAS

Bjarne Madsen, Center for Regional- og Turismeforskning

Klaus Kaiser, Videncentret for Landbrug

DESIGN & LAYOUT

Marianne Kalriis

FOTO

David Bering/Montgomery

TRYK

Zeuner Grafisk

november 2014

Læs mere på

deltidslandmand.dk

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

Jagten på

det gode liv

på landet

Værdi, samfundsværdi, økonomisk værdi, værdifulde fællesskaber,

værdifuld natur, personlig værdi og familieværdier. Vi kan værdi-

sætte mangt og meget, og det er også, hvad vi har forsøgt i dette

projekt. Vi har valgt at formidle vores resultater via blandt andet

dette magasin, som du sidder med i hånden. Et magasin, som vi har

valgt at døbe VÆRDI.

Baggrunden er en økonomisk analyse, som Videncentret for Land-

brug har fået udarbejdet i samarbejde med NIRAS og Center for

Regional- og Turismeforskning. Den belyser, hvor stor en samfunds-

økonomisk gevinst deltidslandmændene er. Resultatet har været

bemærkelsesværdigt.

Hele 25 milliarder kroner er produk-

tionsværdien af de danske deltidslandmænd.

Det er værd

at bemærke, at denne kæmpe gevinst for det danske samfund er

genereret af mennesker, som har et arbejde ved siden af, hvor de jo

også bidrager til den danske statskasse og det danske samfund.

Deltidssegmentet er kendetegnet ved at være utrolig forskelligartet.

Gennem magasinet bliver du introduceret til ni forskellige deltids-

landbrug og til de mennesker, som driver dem. Vi kommer vidt om-

kring i det store spænd, der findes blandt deltidslandmænd, lige fra

naturplejeren med 16 ha til planteavleren med over 70 ha, for vi vil

gerne vise så mange forskellige sider af deltidslandbruget som mu-

ligt. Det interessante er, at på trods af den store økonomiske værdi,

som deltidssegmentet genererer, så er der ingen af de ni deltidsland-

mænd, som driver landbrug for pengenes skyld. Alle nævner andre

værdier som det afgørende for, at de bruger næsten al deres fritid

på at drive landbrug. Glæden ved at udføre godt landmandskab, fri-

heden ved at bo på landet med højt til loftet, naturoplevelserne lige

uden for vinduet og sidst men ikke mindst muligheden for at skabe

en familie på landet. Familien er et kernepunkt for deltidslandmæn-

dene – og det er her, den afgørende værdi spiller den væsentligste

rolle. Jagten på det gode liv på landet.

Jeg håber, at du vil nyde turen gennem magasinet og hilse på et

meget lille udpluk af de 30.000 deltidslandmænd, som beriger vores

land.

God læselyst.

”



Ingen af de ni

deltidslandmænd

har indtjening som

vigtigste motivation

for at drive landbrug.

Eva Gleerup

Projektleder

Akademiet

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



INDHOLD

I dette magasin kan du få indsigt i,

hvad deltidslandmænd tænker om

økonomi, livskvalitet og livet på landet

– samtidig tager vi dig med igennem

en analyse af deltidslandmændenes

samfundsøkonomiske betydning for

Danmark.

30.000

deltids-

landbrug i DK

Værdi af

primær-

produktion

14,5

mia. kr.

LIVET PÅ

LANDET

14-15 | 20-21 | 30-31

40-41 | 46-47 | 52-53

58-59

Analyse

6-9

36-39

64-66

Analyse af danske

deltidslandbrugs

samfundsøkonomiske

betydning.

Konklusioner på interviews

med de ni deltidslandmænd

i forhold til livsværdier.

Analyse af danske

deltidslandbrugs

samfundsøkonomiske

betydning.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Mød deltidslandmændene

Hos

Claus og Pernille

er der ikke brug for at skabe

kvalitetstid. Den kommer helt af sig selv, når man bor

midt i naturen.

10-13

16-19

22-25

26-29

32-35

42-45

48-51

54-57

60-63

Torben

er ikke den, der sætter sig i sofaen efter endt

arbejde i Varde Kommune. Sammen med hustruen

Eva

leverer han lam, æg og grøntsager til gourmet-

restauranter. Og driver gårdbutik.

Meldingen fra børnene i

familien Thomasen

klar: Opvæksten på landet har givet værdi og vil

præge deres valg i voksenlivet.

Flemming

har maskiner til det hele. Så er han sikker på

altid at kunne komme i marken til rette tid. Og så er det

blevet en hobby at købe maskinerne billigt hjem.

Et sted i Midtjylland, hvor der er langt til nærmeste

nabo og bakketop, går

Torben

rundt på sine jorder og

skaber sin egen verden til gavn for naturen, de vilde dyr

og sig selv.

I en helt unik natur tæt på København driver

Martin

og Estella

hestepension på Orehøjgård. Deres mål er

at skabe værdi for de mennesker, som har deres heste

opstaldet på gården.

Peter

har i ti år drevet gården med sin far, men overtog

i år det hele efter et generationsskifte. Peter har lavet en

aftale med sin arbejdsplads om, at han kun arbejder tre

dage om ugen.

Niels og Helles

køer er naturplejere i Mols Bjerge. Parret

ejer 72 ha af ’bjergene’, og de er 3. generation på ejen-

dommen, der ligger med smuk udsigt over Ebeltoft Vig.

Langsommelig proces har skabt hurtig succes for ægte-

parret

Gitte og Casper.

I dag brygger de øl, der koster

250 $ på restauranter på Manhattan.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



ANALYSE

Danske deltidslandbrugs

samfundsøkonomiske betydning

Der er ca. 30.000 deltidslandbrug i Danmark. De yder

tilsammen et betydeligt bidrag til samfundsøkonomien.

Værdien af deltidssegmentets primærproduktion samt

direkte forward-effekter i forarbejdende led androg ca.

14,5 mia. kr. i 2009. Tilføjes hertil de afledte effekter på

andre erhverv via en input/output-model for dansk øko-

nomi, opnås en produktionsværdi på næsten 25 mia. kr.

Produktionsværdiens effekt på bruttoværditilvæksten

i dansk økonomi kan opgøres til 4,2 mia. kr. i direkte

effekter, mens de totale effekter, hvor også den afledte

værditilvækst i tilknyttede erhverv medregnes, udgør 8,2

mia. kr. Derved udgør deltidssegmentets bruttoværdi-

tilvækst ca. 0,6 pct. af den samlede bruttoværditilvækst

i dansk økonomi. Det vurderes samtidig at være en god

indikator for andelen af bruttonationalproduktet.

Deltidssegmentets produktionsværdi

Data for de direkte effekter, dvs. den produktion, som ud-

føres af deltidslandmændene, er indsamlet af Videnscen-

tret for Landbrug på baggrund af data fra Økonomidata-

basen.

Da de nyeste input-output relationer i nationalregn-

skab er fra 2009 og dermed tager udgangspunkt i den

på dette tidspunkt gældende

sammenhæng mellem produktion

og beskæftigelse, er der også

MLET

VÆRD

indsamlet og anvendt data for

deltidslandbrug for 2009.

mia kr.

KENDETEGN FOR DELTIDSSEGMENTET



Fællesnævneren for motiverne til at være deltidslandmand er

’det gode liv på landet’.

Andelen af planteavlere er relativt stor – ca. halvdelen af omsætningen i deltidssegmentet.

Strukturudviklingen i deltidssegmentet går mod lidt færre, men lidt større bedrifter.

Geografisk udgør deltidssegmentet typisk mellem 60 og 80 pct. af landbrugene i samtlige landsdele.

Deltidslandbruget er en integreret og meget betydningsfuld del af befolkningen i landdistrikterne

og bidrager blandt andet til at opretholde institutioner, handel, turisme, naturpleje og anden

aktivitet i landdistrikterne.

Effekt på beskæftigelsen

Den direkte produktion i deltidssegmentet samt forward-

leddet har en effekt på beskæftigelsen, som kan opgøres

til ca. 14.000 fuldtidsbeskæftigede. Tilføjes beskæftigelsen

i tilknyttede erhverv, opnås en effekt på ca. 21.400 fuldtids-

beskæftigede.

Direkte effekter

Produktionsværdi

Antal fuldtidsbeskæftigede

Bruttoværditilvækst

14,5 mia. kr.

4,2 mia. kr.

Totale effekter

24,8 mia. kr.

8,2 mia. kr.

Effekt på samfundsøkonomien

Det ses, at den totale produktionsværdi på ca. 25 mia. kr.

genererer en samlet effekt på bruttoværditilvæksten på

ca. 8,2 mia. kr.

Endvidere ses, at deltidslandbruget og de direkte for-

ward-effekter med en produktionsværdi på ca. 14,5 mia.

kr. genererer en bruttoværditilvækst på ca. 4,2 mia. kr.

14.058 personer 21.388 personer

De nyeste input/output-relationer i nationalregnskabet er fra 2009, som

var kendetegnet af relativt lave produktpriser og derfor en relativt lav

produktionsværdi. Værdien af produktionen og værditilvæksten ville

derfor være højere i et ’normalår’.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

ANALYSE



Fordeling af omsætning på deltids-

og heltidslandbrug

14%

2% 2%

27%

Tyngde og potentiale

Rapportens formål er at belyse deltidslandmændenes

samfundsøkonomiske betydning af hensyn til land-

mænds, rådgiveres og det politiske systems bevidsthed

om deltidssegmentets samfundsmæssige tyngde og

potentiale såvel økonomisk som i landdistriktsudviklin-

gen. Bevidstheden om segmentets betydning i samfun-

det kan inspirere deltidslandmanden til udvikling på

bedrifterne og i landdistrikterne.

Som en del af rapporten gives en karakteristik af

deltidssegmentet, herunder udviklingen i antallet af

deltidslandmænd, og hvad de producerer.

Rapporten kan endvidere danne baggrund for an-

befalinger om, hvordan vilkårene for deltidslandmæn-

dene kan understøttes og forbedres, ligesom fremme

af udvikling og forbedring af vilkår kan styrke både den

enkelte deltidslandmands økonomi og samfundsøkono-

mien som helhed.

28%

DELTIDS

LANDBRUG

50%

HELTIDS

LANDBRUG

33%

23%

Planteavl

Kvæg

Svin

Andre husdyr

Maskinindtægter

Andre landbrugsindtægter

Blandet produktion

Mange deltidslandbrug har ofte en blandet produktion,

men den dominerende driftsgren blandt deltidsland-

mænd er planteavl, jf. figuren ovenfor, der viser sammen-

sætningen af deltids- og heltidslandbrugenes omsætning

opdelt på aktiviteter. Bruttoudbyttet udgør således

samlet set ca. 50 pct. Planteavl er i forhold til animalsk

produktion velegnet som deltidsbeskæftigelse sammen

med lønmodtagerarbejde, da det indebærer en mindre

arbejdstung produktion, der ikke kræver dagligt arbejde

bortset fra få tidspunkter på året. Herudover er andelen

af bruttoudbyttet højt for kategorien andre husdyr, som

primært dækker over fjerkræ, får og mink. Fjerkræ består

af slagtekyllinger og ægproduktion, og denne produktion

dækker op imod 80 pct. af bruttoudbyttet i kategorien

andre husdyr.

Den tredje største produktionsform i deltidssegmentet

er kvæg, som udgør knap 10 pct. Det dækker primært

over kødkvæg. Resten af omsætningen fordeler sig med

3-5 pct. på svin, maskinstation og andre landbrugsindtæg-

ter.

Fordelingen adskiller sig markant fra heltidsbrug, hvor

planteavl ”kun” udgør ca. en fjerdedel, mens animalsk

produktion, især kvæg, svin og mink, står for en betydeligt

større andel.

Ens – og vidt forskellige

De på samme tid ensartede og forskel-

lige motiver illustrerer dynamikken i

deltidslandbruget.

Nogle deltidsland-

brug fungerer på stort set samme vilkår

og har samme økonomiske målsætninger

som heltidslandbrug. Andre deltidsbrug

kan have en anden motivation og an-

dre målsætninger for udvikling af deres

landbrugsvirksomheder. På sidstnævnte

er landbruget kun sekundært, og deltids-

landmænd stiller undertiden lavere krav

til udbytte og effektivitet.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



ANALYSE

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Deltidssegmentet står for ca. 10 pct.

af den samlede omsætning i landbruget

i 2009. Andelen er noget højere for

planteavl og nogle andre husdyr

(får, geder, heste mv.).

Deltidssegmentet udgør dog kun

en ganske lille andel af det samlede

landbrug, når det gælder svine- og

fjerkræproduktion samt

mælkeproduktion.

Deltidsbedrifternes produktionsværdi/omsætning

Varenavn

Svin, levende

Sødmælk ab landmand

Maskinstationer

Hvede, blandsæd af hvede og

rug

Pelsskind, rå

Levende planter, løg, knolde mv

Hornkvæg, levende, ej til avl

Frø t. udsæd og have, ekskl.

roefrø

Raps og rapsfrø, også knuste

Byg

Fjerkræ, levende

Halm til energiformål

Kartofler, friske el. kølede, ian.

Andre serviceydelser til landbrug

Sukkerroer, friske el tørrede

Fugleæg med skal fris/kons/kog

Havre

Rug

Heste, æsler, muldyr mv ,

levende

Ærter, bønner, linser tørrede

Får og geder, levende

Halm til andre formål

Vegetabilske foderprodukter

Jagtleje

Udlejning af

erhvervsejendomme

Oplagrings- og

pakhusvirksomhed

Tilberedte næringsmidler

Elektrisk strøm

Gartneriafgrøder

Energiafgrøder

Landboturisme (ferieboliger)

Rideskoler mv. (andre

sportsaktiviteter)

I alt

Omsætning, mio. kr.

536

120

564

1.071

139

417

153

288

769

145

195

264

139

173

139

244

121

6.121

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

ANALYSE



Beskæftigelse

Samlet beskæftigelseseffekt

af deltidssegmentets aktiviteter

Beskæftigelse

I % af

samlet

effekt

45,3

49,9

46,9

Som det fremgår af tabellen til venstre, er den direkte

beskæftigelse i deltidssegmentet knap 6.400. Den afledte

beskæftigelse er på knap 3.700, hvilket giver en samlet

beskæftigelse på ca. 10.000. Forholdet mellem den

direkte og den totale beskæftigelse benævnes multiplika-

toren og er for deltidssegmentet 1,58.

Det er en relativt høj faktor, som viser, at landbruget

trækker en del beskæftigelse i andre erhverv.

Ses alene på

forward-effekter, altså de beskæftigel-

seseffekter, som råvarer fra det primære landbrug

giver i økonomien

(for eksempel ved at levere varer til

slagterier el. lign.), udgør de i alt ca. 11.400 for deltids-

segmentet. Forward-effekterne har således en lidt større

effekt på beskæftigelsen end selve landbruget.

Det skal understreges, at forward-effekterne alt-andet-

lige er udtryk for den beskæftigelse, som landbruget

genererer i de forarbejdende erhverv, der modtager

råvarer fra landbruget. Tallet kan ikke fuldt ud tages som

udtryk for, hvad der vil mistes af beskæftigelse, hvis de

ikke fik disse råvarer fra det danske deltidslandbrug, da

de forarbejdende erhverv i et vist omfang må formodes at

kunne importere varer fra udlandet.

Samlet set skaber deltidssegmentet (inklusiv forward-

effekter og afledte effekter) ca. 0,75 pct. af den samlede

danske beskæftigelse.

Endvidere genererer deltidssegmentet ca. 10 pct. af

beskæftigelsen i det samlede landbrug.

Uden forward

Beskæftigede i alt, direkte

Beskæftigede i alt, afledte

Beskæftigede i alt, totale

Multiplikator uden forward

Kun forward

Beskæftigede i alt, direkte

Beskæftigede i alt, afledte

Beskæftigede i alt, totale

Multiplikator, forward

Samlet

Beskæftigede i alt, direkte

Beskæftigede i alt, afledte

Beskæftigede i alt, totale

Multiplikator, samlet

14.058

7.330

21.388

1,521

100

7.694

3.671

11.365

1,477

54,7

50,1

53,1

6.364

3.659

10.023

1,575

Liv i landdistrikterne

De beskæftigelsesmæssige effekter, som

deltidslandbruget bidrager med, genereres

i landdistrikterne,

hvor der typisk er ledig be-

skæftigelse. Dette har en særlig stor samfunds-

økonomisk gevinst, da der er mindre chance

for, at arbejdskraften kunne have fundet

alternativ anvendelse.

JOB TIL MANGE

Direkte og afledte effekter af landbruget

DIREKTE

effekter i

landbrug som følge af

produktion af korn,

kød, osv.

DIREKTE

effekter i

forarbejdende erhverv,

fx mejerier og

slagterier

Efter normal arbejdstid

Deltidslandmændenes arbejdskraftindsats

ligger typisk ud over ’normal’ arbejdstid.

Derved aktiveres en del af ’mer-arbejdskraft-

reserven’, som ellers ikke ville blive aktiveret,

da den er motiveret af livskvalitetsskabende

aktiviteter, som sjældent kan genfindes i andre

værdiskabende erhverv.

AFLEDTE

effekter i

nedstrømserhverv som

følge af råvaretræk hos

rådgivere, dyrlæger mv.

AFLEDTE

effekter i

nedstrømserhverv som

følge af råvaretræk hos

maskinindustri mv.

2. led afledte

effekter

af nedstrømserhverv

2. led afledte

effekter

af nedstrømserhverv

3. led afledte

effekter

af nedstrømserhverv

3. led afledte

effekter

af nedstrømserhverv

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Frihed er at kunne

gå ud i haven og tisse

På landet oplever

man den værdi, der

handler om, at der

altid er brug for én.

PERNILLE SCHIRMER, Johannelyst, Gl. Rye

”

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#TRIVESBEDSTINATUREN

xxx

#TISIHÆKKEN

#BØRNKEDERSIGIKKEPÅLANDET

#RIGTIGEHESTEERISLÆNDERE

#KØDERGODT

tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

en 1,5 km lange grusvej gennem skoven ved Gl.

Rye fører os ned til ejendommen Johannelyst. Som det

bør være sådan et sted som her, så består velkomstkomi-

teen af gårdens hund, der springer rundt med en pind i

munden. Kort efter kommer Claus J B Pedersen og Pernille

Schirmer ud og hilser på. På Johannelyst har parret 31 ha

i alt, og deres jord ligger ned til Mossø og Gudenåen. På

toppen ligger stuehuset med en fantastisk udsigt. Hvis

man nogensinde skulle tale om at stå midt i naturen, så

må det være her. På gården har de 12 islænderheste,

der boltrer sig i de smukke omgivelser sammen med otte

andre heste, som er opstaldet hos Claus og Pernille.

Netop naturen og hestene er grundene til, at Claus og

Pernille har valgt at leve deres liv her langt fra alfarvej.

– Det kan måske lyde lidt sært, men for mig er der en

kæmpe værdi i, at jeg kan gå ud og tisse i haven, uden

naboerne ser det. Og det at lade hunden løbe frit omkring,

mens man går en tur på sin egen jord, det er altså en god

følelse. Jeg trives bare bedst i naturen, så jeg har altid vidst,

at jeg skulle bo her omkring, fortæller Claus, mens vi går en

tur op mod familiens yndlingsspot, en bakketop, hvor der

er panoramaudsigt ud over Mossø. Pernille tilføjer:

– Her har vi noget at være fælles om som familie. Det er

et fælles ansvar at få passet hestene, køerne og markerne,

så vi laver helt naturligt ting sammen som familie; det er

ikke kunstigt skabt kvalitetstid. Jeg tror også, at det har

positiv betydning for vores ægteskab, det giver luft at have

landbruget som fælles base.

Naturen som legeplads

Hun ser en stor værdi i at have familien tæt på og nyder

godt af, at svigermor også bor lige i nærheden, og selvom

parrets tre børn nu alle er flyttet hjemmefra, så har nærhe-

den haft betydning for deres opvækst.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



– Vi har ikke været bekymret for, om der skulle ske dem

noget, de har altid været omkring os og har ikke kedet

sig. De har leget her midt i naturen eller hjulpet os. Vi har

fået nogle børn, som er harmoniske og har begge ben

solidt plantet på jorden, og de kan klare sig selv. Der har

altid været noget at give sig til, og sådan et sted som her

oplever man den værdi, der handler om, at der altid er

brug for en. Alle hjælper til, det er en helt naturlig ting, en

integreret del af dem, understreger Pernille.

Så nemt som muligt

Vi er på vej ned til det jordstykke, hvor familiens fire

limousinekøer går med deres kalve. De afgræsser også

for naboer og Naturstyrelsen, der ejer en del af jorden

op mod Johannelyst. Undervejs pifter Pernille efter sin

stolthed, avlshingsten Heimir, der kommer luntende op

imod os. Hun bruger en del tid på avl af islandske heste og

er engageret i islændersporten i Danmark.

– Det er vigtigt for os at organisere arbejdet på gården,

så vi skal bruge mindst mulig tid på at passe det. For

eksempel har køerne jo fri adgang til foder, og alle dyrene

har fået automatiske vandingstrug. Se, der er igen et

eksempel på, at vi forsøger at få mindst muligt bøvl, siger

hun og peger på en palle fyldt med sække med træpiller.

– Vi har masser af brænde, det sælger vi til andre og

køber så selv træpiller til at fyre med. Men vi går ikke

på kompromis med kvalitet, så vores køer bliver aflivet

her på marken, så ingen risikerer at få transportstress.

Kalvene går med moren, til de bliver aflivet, så vi fravæn-

ner ikke. Vi sælger til private og har en lang liste med faste

kunder. Vi holder os på det her niveau i antal køer, det er

overkommeligt og stadig udfordrende og spændende at

arbejde med, pointerer Pernille.

BAGGRUND

Ejere

Pernille Schirmer og Claus J B Pedersen

Ejendom

Johannelyst ved Gl. Rye

Købte ejendommen i 1983

Pernille er regnskabsfører på Mølleskolen i Ry

Claus er logistikchef hos Blue Ice Explorer

De to døtre er uddannet som natur- og fritidsvejledere i

Norge. Sønnen går på Bygholm Landbrugsskole

Web

johannelyst.dk

BONUSINFO

Flagstangen

i haven er en fødsels-

dagsgave fra Pernille

til Claus. Hun gik ud i

skoven og fandt det mest

lige grantræ og fældede

det. Sammen med sin

søn barkede hun stam-

men af, og dermed havde

de en ﬂagstang.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

PRODUKTION

•

Avl og hestepension Islændere

•

31 ha afgræsning, græs og udlejning

•

4 limousinekøer med salg af kød.

Liv i det lokale

Claus tog i sin tid uddannelsen som landmand, men fandt

hurtigt ud af, at han ikke ville være fuldtidslandmand.

Han har gennem alle årene haft fuldtidsjob ved siden af

sit deltidsbrug.

– Det her er fritid, det er og bliver min hobby. I stedet

for at dyrke sport eller se tv bruger jeg min tid herude. Jeg

er jæger, og det er også medvirkende til, at jeg synes, at

dette sted er det bedste i verden, smiler Claus.

Selvom det er hobby, så er det afgørende for ham, at

landbruget ikke giver underskud. De lejer lidt jord ud og

er flere sammen om at dele maskinerne, for eksempel

brakpudser og rendegraver, for at holde økonomi i det.

Bedriften kan ikke bære store maskininvesteringer. Men

hvis køernes foderudgifter overstiger indtægten fra dem,

så er det slut med køer på gården; det skal kunne betale

sig, pointerer Claus.

Deres kødproduktion betegner de selv som af høj

kvalitet, og derfor sælges kødet til priser i den høje ende

af skalaen. De ser sig selv som værende med til at holde

hjulene i gang for mange små virksomheder i området. De

køber foder hos landmændene, udstyr i hestebutikkerne,

dyrlægen kommer på besøg, og den lokale beslagsmed og

slagter har også opgaver på gården.

– Vi er medvirkende til at skabe liv i området, også på

grund af opstaldningen, der hjælper andre med at kunne

dyrke deres fritidsinteresse og så endda i denne smukke

natur, smiler Pernille.



FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Antal ha pr. heltidsbedrift – alle bedrifter, heltid og deltid*

250

Alle bedrifter i alt

Deltid

Heltid

200

* Videncentret for Landbrugs

prognose 2013-2022.

150

100

1973

1976

1979

1982

1985

1988

1991

1994

1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

Antal landbrugsbedrifter – alle bedrifter, heltid og deltid*

120.000

2021

Alle bedrifter i alt

Deltid

100.000

Heltid

* Databruddet i

2004-2005 skyldes

nye definitioner på

landbrugsejendomme

samt typebestemmelse i

forhold til driftsgren og

heltid/deltid. Videncentret

for Landbrugs prognose

2013-2022.

80.000

60.000

40.000

20.000

1973

1976

1979

1982

1985

1988

1991

1994

1997

2000

2003

2006

2009

2012

2015

2018

2021

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#ØKOÆGSÆLGERGODT



#VIERHÅNDVÆRKERE

#MADIDETFRI

#STYRPÅIMAGE

#NATIONALPARKVADEHAVET

Gourmet

i det grønne

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

yslået grønt græs giver de guleste æggeblommer,

når det har været en tur igennem en af Torben

og Evas 300 økologiske høns. Sønnen Anton

har lige tømt endnu en opsamling af nyslået græs over i

hønsegården, hvor de brune økohøns vimser omkring og

kagler løs. Det er nu ikke hønsene, men derimod får og

lam, familien Kousgaard er mest kendt for her på Varde-

egnen. Med 400 moderfår rundt på engene i Varde Ådal

giver det en produktion på 700 lam hvert år, og de sælges

både lokalt og nationalt.

– Vi har aftaler med blandt andre Restaurant Kong

Hans og Henne Kirkeby Kro, som vi leverer lam, æg og

grøntsager til. Vi slagter hver mandag, da vi har en slagter

på Østerbro som kunde, og han vil have, at de aflives her

hos os, så de ikke får transportstress. Det betyder meget

for mig, at vi kan levere kvalitet til vores kunder, og det er

fedt selv at kunne styre afsætningen. Jeg er da stolt over

at se mine produkter på en Michelin-menu, siger Torben,

som har lovet at hente fårene ind til ære for fotografen.

Bag på ATV’en sidder hans hund, border collien Maggie,

og den ved godt, at den nu skal på arbejde. På impone-

rende vis suser Maggie afsted for at holde flokken samlet,

og så snart et får forsøger at gå sin egen vej, er Maggie

straks over den og får den gelejdet retur til flokken.

Torben kommer med ganske få og korte udbrud for at

dirigere Maggie, som straks lystrer ham.

– Vi startede med fem får for 15 år siden, og så har

det ellers udviklet sig over tid. Fåreavl er perfekt til disse

enge, hvor der er mange begrænsninger for brugen, da vi

jo ligger i Nationalpark Vadehavet. Fårene går i engene

til oktober eller november, og om vinteren går de her tæt

omkring gården. Vi har haft tiden med os, for i dag hører

vi sjældent den gamle sang om, at lam smager af uld. Den

myte er heldigvis blevet aflivet ved, at danskerne har fået

smagt på noget ordentligt lammekød, fortæller han.

Respekt for kæmpe gæld

Familien har boet her siden 1989, hvor de købte ejendom-

men af Torbens bedstefar. Han drev fuldtidslandbrug, men

Torben vidste godt, at det ikke var en mulighed for ham.

– Det har altid været min drøm at blive landmand, men

respekten for en kæmpe gæld var for stor for mig. Tegnin-

gerne har da ligget der, men de er aldrig blevet realiseret.

Jeg har i dag en halv landbrugsuddannelse bag mig, ikke

andet, fortæller han.

I starten havde de kun planteavl, men både Eva og

Torben ville gerne have dyr. Også for børnenes skyld, og

særligt den mellemste Anton havde plaget om at få et

lam, og et lam blev så til fem får.

– Det er dejligt, at vi alle hjælpes ad. Landbruget er

også børnenes interesse, og så snart de kunne køre trak-

tor, var de med i marken. Vores drenge, de kan sgu tage

Torben er ikke den, der sætter

sig i sofaen efter endt arbejde

i Varde Kommune. Sammen

med hustruen Eva leverer

han lam, æg og grøntsager til

gourmetrestauranter. Og driver

gårdbutik.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Jeg er da stolt

over at se mine

produkter på en

Michelin-menu.

TORBEN KOUSGAARD, Varde Ådal Lam

”

fat, det er jeg stolt af, siger Torben. Og viser os over til den

store grøntsagshave, hvor de dyrker økologiske grøntsa-

ger. Her står bønner, fennikel, porrer, squash, rødbeder og

pastinak side om side. Alt sammen sælges fra stalddøren,

eller rettere pavillondøren.

Fra jord til kunde

Der er nemlig fuld gang i salget direkte fra gården til

slutkunden. Eva og Torben har bygget en sekskantet

træpavillon, som står ved vejen. Herfra sælges økoæggene

og grøntsagerne, som de selv dyrker, samt andre produk-

ter, alle fra lokalområdet. Inde i den ene længe har parret

indrettet en lille gårdbutik med salg af økologisk kød – ikke

kun deres eget lammekød, men også økologisk oksekød fra

Ho Bugt, økogris, olier, snaps, spegepølser og rullepølser.

– Vi er blevet ramt af økologi og er rigtig glade for den

måde at producere på. Vi har ingen problemer med at

afsætte vores produkter, æggene bliver nærmest solgt,

inden de er lagt. Derfor forsøger vi nu med dobbelt så

mange høns, nemlig 600, fortæller Torben og peger op

mod et stykke jord, som er ved at blive hegnet ind.

Fællesspisning er imagepleje

Som hos så mange andre deltidslandmænd er livet på

gården blevet en livsstil for hele familien, og trods sit

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

Border collien Maggie på arbejde. Sammen med Torben holder den sammen på flokken.

fuldtidsarbejde som madudbringer for Varde Kommune

er Torben ikke den, der sætter sig i sofaen efter arbejde.

Ifølge Eva, så er det også bedst for familien, at han ikke

ligger der.

– Han skal ud og lave noget, ellers vil han drive os andre

til vanvid, griner hun. Og der er nok at tage fat på, og

familien gør det heller ikke nemmere for sig selv, da man

elsker at åbne stalddørene for andre.

– Vi kan godt lide at lave arrangementer her på gården.

I sommer havde vi ’Lammebal’ i laden, hvor der var gour-

metmad lavet af kokke fra Henne Kirkeby Kro og danse-

band. Sidste år var konceptet mad i det fri, hvor gæsterne

blev kørt i traktor ud på marken, hvor der var dækket op

ved borde, og kokkene lavede lam ude på marken. Det var

fantastisk med høj sol og fantastisk stemning; den aften

glemmer vi aldrig, fortæller Torben.

Men trods deres ønske om fest og mange mennesker på

gården, så er der også en dybere mening med galskaben.

Arrangementerne er nemlig en bevidst del af deres mar-

kedsføring. Det kommer altid i avisen, og de har endda

ryddet forsiden på Jydske Vestkysten en enkelt gang.

– På den måde får vi skabt opmærksomhed om vores

produkter. Vi skal som nicheproducenter tænke ud af

boksen, og tænke som købmænd for at kunne tjene mest

muligt på vores produkter, pointerer Eva.



BAGGRUND

Ejere

Eva og Torben Kousgaard

Ejendom

Varde Ådal lam

Købte ejendommen i 1989

Eva har indtil fornylig arbejdet i Enghavegård Osteri

Torben kører mad ud til pensionister for kommunen

Har tre sønner: Asger på efterskole, Anton er beslag-

smed, og Emil er slagter

Web

vardeaadallam.dk

PRODUKTION

•

Grøntsager til stalddørssalg

•

70 ha, hvoraf de 10 er forpagtet

•

300 øko høns, men i fuld gang med at udvide

til 600 høns. Kun æg til stalddørssalg

•

Laver alt foder selv på ca. halvdelen af jorden,

og resten er paragraf 3

•

Har desuden 30 gæs – bare for sjov.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Deltidslandbrug kan have et tæt samspil med heltidsbrug.

Blandt

andet i form af aftaler om jordbearbejdning, høst eller andre opgaver, som

løses mere effektivt med hjælp fra heltidslandmanden. Det kan også være

handel med landbrugsmaskiner, hvor deltidslandmanden køber afskrevne

men stadig funktionsdygtige maskiner, der derved opretholder en vis

produktionsværdi.

Men samarbejdet går også den anden vej, hvor deltidslandmanden sælger

produkter eller sin arbejdskraft til heltidslandmanden – for eksempel

som mekaniker, landbrugsmedhjælper eller andet. Endvidere indgås der

forpagtningsaftaler mellem hel- og deltidslandmænd. På den måde har

heltids- og deltidslandmænd et både økonomisk og socialt samkvem,

og begge grupper er integrerede i nærområderne og indgår som vigtige

deltagere i livet uden for de større byer.

LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Jeg vil være

deltids-

landmand,

Meldingen fra børnene i familien

Thomasen er klar: Opvæksten på

landet har givet værdi og vil præge

deres valg i voksenlivet.

når jeg bliver

voksen

tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

et er dejligt at være tæt på naturen og opleve

den på nært hold. Værdien i at komme meget

ud er stor, og så er det fedt at være selvforsynen-

de. Vi børn har lært meget af at følge hele processen fra

jord til bord og se kalvene vokse i stalden, inden vi selv er

med til at spise bøfferne. Jeg vil helt sikkert også bo sådan

her, når jeg skal stifte familie. Her er en helt anden ro end

i byen, og her kommer jeg ud og får luftet tankerne, det

er fedt. Meldingen fra familien Thomasens ældste datter

Amalie på 19 år er ikke til at tage fejl af. At være opvokset

på et deltidslandbrug har været værdifuldt.

Familien bor på en gård ved landsbyen Borbjerg i nær-

heden af Holstebro. Forældrene Jørn og Karen er begge

agronomer. Jørn er ansat som forsknings- og udviklingskon-

sulent i VikingGenetics, og Karen arbejder til daglig som

landbrugsrådgiver. Siden de flyttede ind på ejendommen i

1999, har de drevet landbruget på deltid.

– Det var et helt bevidst valg fra vores side, at vi ville ska-

be en familie på landet, det er det rigtige sted for os at lade

børn vokse op. Her lever vi med årstiderne og mærker for-

andringen i vejret og naturen, det gjorde vi ikke, da vi bo-

ede i København, fortæller Karen og Jørn.

BONUSINFO

Amalie har

Selvforsynende og børnenes værdier

Køkkenhaven er det første sted, vi skal se. Den er nemlig

en meget vigtig del af familien Thomasens landbrug. Det

kan måske undre nogen, at en plet jord på 25 gange 100

meter er det vigtigste, men Karen sætter stor pris på at

planer om at læse fødevare-

videnskab på universitetet.

Hun er meget interesseret i,

hvordan fødevarer kan

bruges sundhedsmæssigt.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

xxx



#CHILIEKSPERIMENTER

#VIFEJRERARBEJDET

#FÆLLESFAMILIEPROJEKT

#ELSKERMINTRAKTOR

#FRIHED

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Frihed er nøgleordet til livet på landet,

mener Jørn og Karen, selvom de hver

dag kommer hjem fra job

– til mere arbejde.

kunne være selvforsynende, da der ifølge hende er en

kæmpe værdi i det.

– Det er en stor fornøjelse at dyrke sine egne fødeva-

rer, grave dem op og bære dem ind i køkkenet og lave

aftensmad af dem. Vi oplever en stor glæde ved at spise

det, vi selv dyrker. Haven har også lært børnene en masse,

og for mig er det vigtigt, at børn lærer, hvordan vores mad

dyrkes, understreger Karen, mens vi får den store guidede

tur gennem køkkenhavens mange forskellige grøntsager.

Også familiens to yngste børn, Andreas på 17 og Emma

på 14, kan se fordele ved at vokse op på landet.

– Det er dejligt og befriende at bo her. Byen er indeluk-

ket, herude kan vi råbe, lige så meget vi vil. Jeg hjælper tit

med landbruget og elsker at køre traktor. Det at være ude

kan jeg godt lide, og så lærer jeg meget ved at hjælpe til

med arbejdet. Jeg vil helt sikkert bo på landet og være del-

tidslandmand, når jeg bliver voksen. Bare det at gå ude i

marken og samle sten er dejligt, her får man tid til at gå og

tænke. Jeg kan godt lide at lave noget sammen som familie,

og det er fedt, at jeg kan hjælpe med arbejdet, så vi kan bli-

ve færdige, og så fejrer vi det tit med en god middag, smiler

Andreas. Emma på 14 år supplerer storebrors betragtnin-

ger.

– Jeg kan nu bedst lide dyrene, især hunden og katte-

ne, og det er fedt bare at kunne lukke hunden ud uden at

tænke på, at den render væk. Så kan jeg lide, at vi laver god

mad, vores egen mad, siger hun.

Fællesskab med helstegt lam

Og netop fællesskabet om arbejdet på gården er det

væsentlige for Jørn og Karen. Når der virkelig skal rykkes,

så står familien sammen og får tingene lavet.

– Dette er et fælles projekt, og vi har været meget be-

vidste om at inddrage børnene, så de også kan se værdien

i at bo på landet og ikke blot opfatte det som surt ar-

bejde. Derfor fik de tidligt lov til at have kaniner, kattekil-

linger, kyllinger og have efter eget ønske. I dag er de med

i det meste. Vi taler jævnligt om. hvordan landbruget

skal udvikle sig, forklarer Jørn, mens vi fortsætter ned for

at se Karens chili-eksperimenter i det store ottekantede

drivhus, der er placeret midt i haven. Bag drivhuset står

frugttræer og bærbuske op mod den nyklippede græssti,

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



”

som fører os videre ud til marken med familiens fem får.

– Vi har slagtet lam i dag, da det skal bruges til helstegt

lam over bål til fest med de lokale venner. Vi kobler

oplevelser sammen, og det sætter vi stor pris på, fortæller

Jørn.

Frihed er nøgleordet

Da både Jørn og Karen arbejder fuldtids indenfor og der-

med har en forholdsvis stor arbejdsbyrde, er det nødven-

digt at afstemme opgaverne derhjemme.

– Vi har ambitioner, men det er afstemt med vores

normale arbejde. Vi sidder begge og laver kontorarbejde,

så det er utrolig skønt at komme ud at arbejde i det fri, når

vi kommer hjem. Ofte får jeg gode ideer under arbejdet

herhjemme, ideer der har forbindelse med mit arbejde,

pointerer Jørn og tilføjer, at han med sit landbrug får

afprøvet og udlevet sit iværksætter-gen.

– Jeg lader batterierne op på landbruget herhjemme.

Frihed er nøgleordet, og det kan måske lyde mærkeligt,

når man hver dag kommer hjem til mere arbejde, men

sådan er det, smiler Jørn, mens Karen nikker og siger:

– Ja, når jeg kommer hjem, og solen skinner, starter jeg

ofte med at gå i haven.

Her lever vi med

årstiderne og mærker

forandringen i vejret

og naturen; det gjorde

vi ikke, da vi boede i

København.

KAREN THOMASEN, Borbjerg

BAGGRUND

Ejere

Karen og Jørn Thomasen

Købte ejendommen i 1999

Bor tæt på landsbyen Borbjerg ved Holstebro

Karen er leder af miljøafdelingen hos Heden & Fjorden

Jørn er udviklingskonsulent hos VikingGenetics

Amalie 19 år. Går i 3. g på gymnasiet

Andreas 17 år. Går på HTX

Emma 14 år. Går i folkeskole.

Netværk kan skabe liv på landet

Begge er begejstrede for, at der nu sættes fokus på del-

tidslandmændenes værdi for samfundet. Og den måde de

har valgt at leve deres liv på, vil de gerne dele med andre.

– Vi har en nabo, der også er deltidslandmand, og vi

samarbejder om mange ting. Det giver et hyggeligt fæl-

lesskab, og der går nogle gode timer med for eksempel

at vedligeholde maskinerne. Det kunne være en god ide

at skabe netværk, som vi har med vores nabo, hvor man

udveksler viden og maskiner og hjælper hinanden med

det praktiske. Vi vil gerne aktivt bidrage til, at folk flytter

på landet. Så det er vigtigt at sætte fokus på de værdier, vi

mener, der er ved at bo på landet. Man kunne for eksem-

pel sætte byfamilier i forbindelse med landbofamilier.

Det vil skabe mere balance i Danmark. Vi skal have fokus

på at fortælle historien om værdierne på landet og samti-

dig få politisk fokus på udvikling og opbygning i stedet for

kun nedrivning som i dag, er parrets konklusion.



PRODUKTION

•

Dyrker 20 ha med hvede og byg og vedvarende græs

•

Laver selv alt markarbejde, køber dog maskinstation

til høsten

•

Slagtekalve, pt 18 stk.

•

Fire heste

•

Fem moderfår

•

Æglæggende høns til eget forbrug

•

Kornet anvendes til kalvene, det overskydende sælges

•

Dyrker grøntsager, bær og frugter

•

Hus til udlejning.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Økologisk maskinnørd

på Verasminde

Flemming har maskiner til det hele. Så er han sikker på

altid at kunne komme i marken til rette tid. Og så er

det blevet en hobby at købe maskinerne billigt hjem.

tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#DETSTOREKRAKI82



#KVALITETSKARTOFLERKOSTER

#RENOVERINGAFRØNNE

#STOLTEBØRN

#SJOVDRIFT

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



knækkede nakken i samme termin i 1982. Kort tid efter at

han var færdiguddannet landmand, købte han en gård og

byggede ny stald med plads til 200 søer.

– Jeg kæmpede med gælden i de næste 17 år. Det var

dyre lærepenge, men jeg har da trivedes i de jobs, jeg har

haft gennem tiden. Blandt andet var jeg maskinsælger i

fem år, og det har jeg taget skade af, griner Flemming og

viser ind i sit maskinhus, hvor han kan præsentere en fuld

maskinpark.

BONUSINFO

Parret har tre heste

– Susanne rider, Flemming

kører hestevogn. Interessen er

også en af grundene til,

at de vil bo på landet.

Altid klar til markudrykning

en trelængede rød-hvide bindingsværksejen-

dom ligger smukt for enden af sennepsmarken,

der står som efterårsafgrøde på marken. Går-

den er sirligt vedligeholdt og huser i dag Flemming Olsen

og hans kone Susanne. Vi er på Flemmings fødegård lidt

uden for Roskilde, og historierne fra den gamle gård står

i kø for at blive fortalt, og de fleste af dem kan Flemming

fortælle. Historiebøgerne er fundet frem og ligger på

køkkenbordet foran os, men det er nu ikke historien om

gården, vi vil høre, men i stedet historier om nutidens

dagligdag som deltidslandmand på Verasminde.

– Det her er en sjov måde at være landmand på. Det er

mig, der træffer alle beslutninger, og jeg er ikke tynget af

en uoverskuelig gæld, som skal forrentes. Det giver luft til

at afprøve nogle forskellige ting. Så hvis en af mine sats-

ninger slår fejl, er jeg ikke tvunget til at lukke og slukke,

fortæller Flemming, der har prøvet livet som fuldtids-

landmand. Han var en af de mange unge landmænd, der

Den eneste maskine, der stod på gården, da han overtog

den i år 2000, var en gammel Ford 4000, resten er købt

ind gennem de seneste 14 år.

– Jeg har selv maskiner til det hele, hvilket er en stor

fornøjelse for mig. Det er nærmest blevet en hobby for

mig at købe maskinerne billigt hjem. Som økolog er det

en stor fordel at have alle maskiner selv, for jeg skal altid

kunne komme i marken, i hvert fald kan man risikere plud-

selig at skulle i marken. Jeg går højt op i at gøre tingene til

rette tid. Det kan en maskinstation ikke altid leve op til.

Jeg ved præcis, hvad tid der skal køres, og det handler om

timer. Jeg spreder selv møg med en gammel møgspreder.

Sidste år prøvede jeg at hyre maskinstationen til det, men

han kom aldrig, så jeg kørte det selv ud. Sådan noget kan

jeg ikke vente på. Hov, se den skønne plov her, den har

jeg selv solgt fra ny til en landmand, og for nylig så jeg den

igen, og så købte jeg den, smiler Flemming veltilpas med

sit røverkøb.

Penge i ikke at sprøjte

BAGGRUND

Ejere

Susanne og Flemming Olsen

Ejendom

Verasminde

Arbejder fuldtids hos Poda-hegn, har være tilknyttet

siden 1982

Er oprindelig uddannet landmand fra

Høng Landbrugsskole.

Fra 1990-1995 ansat som maskinsælger

Flemming har fire voksne børn, Susanne tre voksne børn.

PRODUKTION

•

Driver 30 ha under plov. Ejer selv de 26 ha.

Har 1/3 vårbyg, havre og raps. Og 1,5 ha kartofler.

•

Sælger kornet til Danish Agro

•

Har 15 spelsau-får og slagter ca. 20 lam pr. år

•

Laver naturpleje i moseområde, hvor fårene

afgræsser

•

Har tre heste.

Flemming har været økologisk siden 2001, og den øko-

logiske produktion giver mening for ham. For det første

er der god efterspørgsel efter økologiske produkter, og

desuden er det måden, han helst vil dyrke jorden på.

– Siden 1971 har jeg arbejdet med landbrug, og gen-

nem alle årene har jeg oplevet, hvordan sprøjtemidler

blev introduceret i landbruget. Jeg har arbejdet på store

godser, hvor vi det ene år skulle sprøjte med et nyt vidun-

dermiddel, som slet ikke var farligt, året efter skulle vi så

tage nogle forholdsregler, og efterfølgende blev de ofte

forbudt. Så den måde at dyrke afgrøder på har jeg taget

afstand fra, fortæller han.

Den gule sennep står på den ene side, på den anden

mark ved siden af gården er rapsen på vej op med en

smule ukrudt imellem rækkerne. Det er en stor opgave at

holde rent i rækkerne, når man som Flemming radrenser

med kun 5 km/t. Men gevinsten er til at få øje på, når

prisen på økoraps ligger på 6,5 kr. pr. kg.

– Jeg har deltaget i forskellige forsøg med ukrudts-

bekæmpelse, men der er ikke noget, der virker så godt

som den hårde måde. Når man som jeg har specialiseret

sig i kartofler og salg af nye kartofler, så går der mange

timer med at ligge på mine bare knæ, tit fra kl. 4.00 om

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



morgenen, siger han, men tydeligvis uden at han ønsker

medlidenhed, for livet som deltidslandmand er det helt

rigtige for Flemming.

30 kr. pr. kg kartofler

Men igen er prisen på hans kartofler, nemlig 30 kr. pr. kg,

med til at holde gejsten oppe.

– At komme rundt på restauranterne, for eksempel har

jeg solgt til Rasmus Kofoed, der er kåret til verdens bedste

kok, og at gå ind mellem gæsterne med en kasse nyop-

gravede kartofler i favnen, det er en fornøjelse. Jeg piller

kartoflerne op af jorden, og næsten i samme bevægelse

tager jeg dem med videre til forbrugeren, det er en stor

tilfredsstillelse. Jeg kan lide at lave kvalitetsprodukter som

for eksempel mine håndsorterede kartofler. Jeg kan lide

at se tingene gro og spire, det giver en stor tilfredshed for

mig. Det at se, at det, jeg gør, det lykkes, sådanne produk-

ter er jeg stolt af at sælge til kunderne. Det eneste, der

kan få mig til at stoppe, er alle de regler og al den kontrol,

vi er udsat for. Men sådan er det, og det må jeg leve med.

– Livet er for kort til at diskutere med myndighederne,

konkluderer han, inden vi sætter os med kaffen i det

totalt renoverede stuehus. Her oser det af hygge med lavt

til loftet, synlige bjælker, smukke trægulve, specialdesig-

net køkken og de originale døre. Det eneste rum, der står

præcis, som da Flemming var dreng, er grovkøkkenet. Her

stod mælkejungerne side om side, da han var dreng, og

temperaturen er stadig perfekt til viktualierum.



”

Mine børn er ikke

landbrugsinteresse-

rede, men jeg kan

mærke på dem, at de

godt kan lide at fortælle,

at deres far er økologisk

deltidslandmand.

FLEMMING OLSEN, Verasminde

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



De ca. 30.000 deltidsbedrifter i Danmark

udgør en væsentlig del af befolkningen

i landdistrikterne.

Sammen med familier

og ansatte på heltidslandbrug deltager

de i at opretholde ’livet på landet’ til

gavn for turismeerhvervet, detailhandel,

institutioner for børn og ældre, foreningsliv

og meget andet. Deltidslandbruget tiltrækker

således en bred gruppe af mennesker,

der bosætter sig på landet, hvilket tilfører

stor værdi til landdistrikterne. Samtidig

bidrager deltidslandmændene med at

styrke det samlede image hos danske

fødevareproducenter. Den kontakt, de har

med den øvrige lokalbefolkning, og de

fødevarer, de producerer, gør dem ofte

til gode ambassadører for landbruget.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#MITSTEDMINJORD

#JAGTMEDLØSTKRUDT

#ØKOLOGIUKRUDT

#BØRNEHAVEÆBLER

#ENHUNDERGODTTOERBEDST

Torbens reservat

Et sted i Midtjylland, hvor der er langt til nærmeste

nabo og bakketop, går Torben rundt på sine jorder og

skaber sin egen verden til gavn for naturen, dyrene og

sig selv.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



orben ’Ham i a murs’ Hansen står klar på gårds-

pladsen for at tage i mod os. Øgenavnet fik

han straks, han var flyttet ind på den temmelig

forsømte ejendom i det område, som de lokale kaldte for

mosen.

– Da jeg kom her første gang, startede jeg med at lave

skov, og så rystede alle de lokale på hovedet. Men i dag

kan de jo godt se, at det er blevet godt her, og at ’Ham fra

a murs’ har fået sat sit eget præg på jorden. Jeg laver det,

som jeg selv vil. Jeg betragter det som én stor have, som

bare er 16,5 ha. Det er blevet en livsstil for mig at gå og

plante, fælde og passe på den natur, som jeg har fået til

låns. Alt sammen med det sigte, at der skal skabes de bed-

ste betingelser for vildtet. Det er vildtpleje og jagt, som

driver mig, understreger Torben, og det bliver ikke sidste

gang, han nævner det. Ligegyldigt hvor vi bevæger os hen

på ejendommen, er Torbens reservat indrettet, så det

gavner dyrelivet. Granerne bliver afgrenet to meter op til

gavn for rådyrene, på flere træer hænger en lille trækasse

med nødder til egernet, på græsstien står en fælde til hus-

skaderne, da de tager æg i fuglerederne, og de tre søer på

ejendommen renses op, så der forbliver liv omkring dem.

Økologi giver ukrudt på gårdspladsen

– Jeg havde en drøm med dette sted, da jeg købte det, og

den drøm var præcis det, I ser her i dag. Det, at jeg hver

dag ser fasaner, rådyr og er her i denne pragtfulde natur,

er hvad jeg drømte om. Min interesse er at vedligeholde,

plante og pleje skoven. Der er tre søer på jorderne, og de

giver liv. Vandet trækker masser af dyr til, ikke kun dem, vi

jager, men også smådyr som egern og småfugle. Det hele

handler om en ting – og det er livskvalitet, understreger

han. Fuglene bliver heller ikke glemt, da han hvert år

køber tæt på 200 kg solsikkefrø og mindst 200 mejsekug-

ler til dem.

Men der er også andet arbejde for Torben at gøre end

at gå en tur rundt i naturen med sine to hunde og varte

dyrene op. 8 ha af hans marker er udlagt i græs, og der

laver han wrap til videresalg. Sidste år omlagde han til

økologi, og det kan ses, ikke på markerne, men derimod

på gårdspladsen.

– Efter at jeg er blevet økolog, kan jeg sgu ikke holde

ukrudtet nede under rallet, griner han og peger på de

grønne græstotter, der stritter op flere steder blandt de

hvide ralsten. Men det bliver spændende med den første

”

Jeg kan sidde på min

terrassebænk og

se dyrene spadsere

igennem den nye

lysning i skoven.

TORBEN HANSEN, Hejnsvig

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



BONUSINFO

Torbens husmandssted har

i tidernes morgen været et

fuldtidslandbrug for en landbo-

familie med stalden i den ene

ende i forlængelse af stuehuset.

høst, og jeg er gået i gang med at finde ud af, hvor jeg skal

sælge mit økohø og wrap, når vi kommer til maj. Når man

er økolog, giver det jo lidt ekstra i hektarstøtte, men det

er svært at sige, om mit deltidslandbrug giver overskud

eller underskud. Hvis jeg skulle betale for alle de naturop-

levelser, jeg har her, et andet sted, så ville jeg hurtigt blive

fattig. Men økonomisk set er der ikke mange indtægter

i salg af hø eller i hektarstøtten. Til gengæld får jeg en

kæmpe personlig værdi ud af det, forklarer han. Til daglig

arbejder han som tømrer på fuld tid hos en lokal tømrer-

mester, og derforuden sprøjter han tage for begroninger.

På den anden side af ejendommen er etableret en ny

indhegning, hvor små ’træer’ stikker op. Her er plantet 20

æbletræer, som Torben selv har podet af gamle sorter.

Derudover er der 50 æbletræer og et hav af bærbuske

rundt på området.

– I sidste uge leverede jeg æbler til en kammerat, som

afleverede dem i sine børns børnehave. Der kommer

også folk her og plukker bær, som de tager med hjem. Det

er helt fint for mig, for målet er ikke at sælge mine bær

og frugter; jeg er tilfreds, hvis de skaber glæde hos folk,

forklarer han.



Terrasse med vildt-udsigt

I den nærmeste fremtid er der udsigt til endnu flere

naturoplevelser, da Torben er gået i gang med at rydde

et stort stykke af det skovareal, der ligger direkte op mod

hans græsplæne.

– Min rådgiver spurgte mig en dag, hvorfor jeg ikke

ryddede et stykke af skoven lige ved siden af haven. Det

var en fremragende ide, så det er jeg nu i fuld gang med.

Jeg tror, at jeg på den måde kan få endnu flere oplevelser,

når dyrene vil spadsere igennem den nye lysning. Det

bliver jo én stor foderplads på ca. 100 x 100 meter. Så kan

jeg sidde oppe på min bænk og nyde synet, siger han og

peger op på den topersoners træbænk, der står op mod

husmuren på terrassen.

– At stå op om morgenen, snuppe en kop kaffe i hånden

og se bukken stå ude i haven, det er da fantastisk, siger

han med liv i øjnene.

BAGGRUND

Ejer

Torben Hansen

Købte ejendommen i 1992

Blev først jæger som 29-årige

Er skilt og har tre børn

Uddannet tømrer

Arbejder som tømrer

Sprøjter tage for begroninger.

PRODUKTION

•

Skov 8,5 ha

Økologisk græs 8 ha

Maskinstation hjælped med markarbejde

Salg af økologisk hø og wrap.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



INTERVIEWS

Jagter det gode liv

på landet

Der er ca. 30.000 deltidsbedrifter i Danmark. Deltids-

landbruget i Danmark er kendetegnet ved en mang-

foldighed i bedriftstyper, skabt gennem en bredde

i deltidslandmandens motiver for at eje og drive et

deltidslandbrug. Deltidslandbruget spænder fra det

lille landbrug med få hektar og få dyr til det større

moderne produktionslandbrug, som drives på deltid.

Deltidssegmentet er således langt mere heterogent,

end vi kender det fra heltidssegmentet.

Der kan identificeres forskellige motiver til at drive

deltidslandbrug. Fællesnævneren for alle deltidsland-

brug er, at det er en livsstil, der skaber muligheden for

’det gode liv på landet’, undertiden suppleret af en ind-

tægt. Nedenfor angives fem af de mest dominerende

motiver for at eje og drive et deltidslandbrug.

Deltidslandbruget kan være:



En bedrift, der giver plads til mindre dyrehold og

markdrift, og hvor der er mulighed for at give børn

en god og rolig opvækst.



Et ønske om en liebhaver-bostil med fokus på

herlighedsværdi, ro og privatliv.



En produktionsejendom med en effektiv, traditio-

nel landbrugsproduktion.



En produktionsejendom, som giver mulighed for at

udvikle nye forretningsveje og produkter.



En mulighed for at nedskalere sin ejendom fra hel-

tid til deltid, og som skaber mulighed for at blive

boende på ejendommen.

I FORBINDELSE MED DE NI

INTERVIEWS,

der er lavet til

dette magasin, har vi samtidig

uddraget nogle fællestræk

blandt de deltagende deltids-

landmand. Et af de temaer,

der var gennemgående, var

’naturen’. Alle de interviewede

fremhævede værdien i at

være ude i naturen og mærke

årstidernes skiften. Desuden

var oplevelser sammen med

familien med på toppen af

listen over ting, som er afgø-

rende for deres valg i forhold

til at være deltidslandmand.

Der var flere aspekter af den

sag, blandt andet muligheden

for at være hjemme for de

landmænd, der arbejdede

færre end 37 timer på deres

arbejde. Et andet aspekt var

muligheden for at lave ting

sammen som familie. Alle

deltidslandmændene frem-

hævede den værdi, der ligger

i at udføre et stykke arbejde

sammen og tilfredsstillelsen

ved sammen at nyde resulta-

tet af arbejdet.

På de næste sider kan du læse,

hvad de ni deltidslandmænd

her i magasinet har svaret

på forskellige spørgsmål om

værdien af at bo på landet og

drive et deltidslandbrug.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

INTERVIEWS

Hvad er den største værdi for dig i

livet som deltidslandmand?

Her svares, at det at være ude i naturen og nyde natur-

oplevelserne har stor værdi. Selve landbrugsproduktionen

og det at arbejde med landbrug har også stor betydning

for deltidslandmændene. De er drevet af at producere

kvalitetsprodukter, som de er stolte af at sælge videre.

Det føles som frihed at drive deltidslandbrug – underligt

nok, for i virkeligheden er det jo endnu mere arbejde,

efter at man har fået fri fra sit lønarbejde. Men alle ser

arbejdet med landbruget som en interesse og ikke som

en sur pligt. Grunden er blandt andet, at de selv træffer

beslutningerne, og at de ikke er tynget af en uoverskuelig

stor gæld. De fremhæver, at drivkraften er at lave noget,

andre kan bruge, og at de kan bygge en virksomhed op, så

iværksættergenet bliver tilfredsstillet.

Plads

til det hele

Frihed og højt til loftet er fælles udsagn fra

vores deltidslandmænd her i magasinet. De

fremhæver det at have ’plads’. Plads til fami-

lien, plads til individet og plads til at dyrke

sine interesser, om det så er jagt, ridning eller

landmandsskabet. At producere fødevarer til

sig selv og familien er ligeledes værdsat.

Hvad får I som familie ud af at bo

på landet, som I ikke ville kunne få,

hvis I boede i byen?

•

Plads, ro, luft og fællesskabet i at lave ting sammen på

landbruget.

•

Naturoplevelser.

•

Børnene har altid haft noget at give sig til. De kan altid

hjælpe med noget praktisk arbejde, det skaber fælles-

skab i familien.

•

Der er altid noget at give sig til. Vi laver gode fødevarer

sammen, det er også børnenes interesse. Vores drenge

har lært at tage fat.

•

Børnene lærer, hvordan man producerer fødevarer.

•

Mulighed for at komme ud under åben himmel. Dyrke

grøntsager og holde heste.

•

Luft, højt til loftet og afstressning ved at kunne lave

noget praktisk arbejde.

•

Børnene oplever, hvordan man kan arbejde, være

iværksætter og sælge sine produkter.

Hvad er historien bag

dit landbrug?

Tre af de ni deltidslandmænd har købt

ejendommen i fri handel, de resterende

seks har købt i forbindelse med familie-

handel. Der er altså en tendens til, at del-

tidslandmændene overtager den fædrene

gård, som for stort set alles vedkommende

på et tidspunkt har været en heltidsbedrift.

Tingene tager lidt længere tid, når

børnene gerne vil hjælpe med, men

det er værd at tage med.

PETER LUNDAGER, Søndersø

”

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



INTERVIEWS

Har du haft tilknytning til

landbruget fra barnsben?

Samtlige deltidslandmænd havde fra barnsben haft

tilknytning til landbruget. Enten havde forældrene eller

bedsteforældrene gård.

Hvad synes din familie

om at bo på landet?

Der er enslydende svar på det spørgsmål. Alle er enige

om, at det er lykken at bo på landet. Med undtagelse af

et enkelt barn, som har lidt mere blandede følelser med

udflytningen til gården.

Hvor stor er arbejdsbyrden – og

hvad har det af betydning for dig?

•

Det er vigtigt at afbalancere arbejdsbyrden. Det har

ikke negativ betydning for os.

•

Jeg bruger en time om morgenen og måske en time til

to om eftermiddagen.

•

Vi gør meget for at gøre det så nemt som muligt for os.

•

Det betyder intet. Jeg går ud og laver noget, så snart

jeg kommer hjem. Og det nyder jeg.

”

•

Der er hele tiden noget at lave, men det gør ikke noget.

•

Jeg ville drive familien til vanvid, hvis ikke jeg kom ud

og lave noget.

•

I denne uge er det vel 15-18 timer. Men jeg har to fri-

dage fra mit lønarbejde, som jeg bruger på landbruget.

•

Det er ikke et problem for os.

•

Jeg laver noget hver dag, men det er ikke en belast-

ning.

•

Der er altid noget at lave, men vi lader os ikke stresse

af, at vi ikke når alt. Vi når det, vi når.

•

Der er altid noget at lave.

Vi leder ikke efter

kvalitetstid – det har

vi hver gang, vi som

familie laver noget

arbejde sammen her

på gården.

PERNILLE SCHIRMER, Gl. Rye

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

INTERVIEWS



INTERVIEWS

Hvordan hænger

din økonomi som

deltidslandmand

sammen?

Deltidslandmændene her i magasinet

har alle som mål at skabe overskud på

landbrugsdelen. Det kan være svært

at skelne mellem privatøkonomi og

virksomhedens økonomi. For hvordan

modregnes husleje for stuehuset? Den

udgift vil man jo have, lige meget hvor

man bor. De ligger i et bredt spektrum,

fra at landbruget går i nul, til at det

skaber et pænt stort overskud. De fle-

ste investerer straks det overskydende

i udvikling og renovering af deres

bedrift. Enkelte forkæler sig selv med

en ferie for hele familien for en del af

overskuddet.

Alle på nær én svarer ja til, at det er

vigtigt at landbruget giver overskud, og

de fleste tilføjer endda, at det er afgø-

rende at det giver overskud. Derfor har

de alle også som mål, at bedriften skal

give så stort et økonomisk overskud

som muligt hvert år, dog på den betin-

gelse at det ikke går ud over kvaliteten

af produkterne.

Skal give overskud

Økonomi er selvfølgelig et springende punkt for enhver familie.

De deltagende landmænd har stort set alle det mål med deres

landbrug, at det SKAL give overskud.

Der findes forskellige betegnelser for dem: hobbylandmænd,

fritidslandmænd, naturplejere, skovdyrkere og deltidsland-

mænd. Fælles for dem er, at de er dedikerede og ambitiøse

med deres produktion. Fokus på profit er dog forskellig, men

med en klar overvægt af dem, som driver deres landbrug med

et klart mål om at skabe overskud.

Hvordan afsætter du dine

produkter?

•

Kalvene sælger vi til Danish Crown.

Kornet bruger vi selv til foder.

•

Privatsalg. Via hjemmeside og mund til

mund.

•

Privatsalg. Har en liste med kunder, som

vi ringer til, når der er kød til salg. Det går

nemt.

•

Privatsalg til landmænd i området.

•

Privatsalg ved stalddør og til restauranter.

•

Stalddørssalg, foderstof og udlejning af

bier til andre landmænd/plantager.

•

Vi sælger til lokalt foderstoffirma, til

restauranter og supermarkeder. Ikke gård-

butik eller stalddørssalg.

•

Vi bruger selv det hele.

•

Til restauranter og vinbutikker.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Økologisk andel af deltidslandbrugenes omsætning

Driftsgren

Planteavl

– heraf korn

Kvæg

Svin

Andre husdyr

Økologisk andel i alt

Deltidslandbrug

4,0%

3,4%

7,3%

19,4%

5,1%

Heltidslandbrug

3,9%

3,7%

12,1%

0,4%

3,1%

4,9%

LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Den økologiske produktion foregår ud fra både øko-

nomiske og holdningsmæssige overvejelser.

Økologi

fylder forholdsmæssigt nogenlunde det samme i deltidsseg-

mentet som hos heltidslandmænd. Der er dog forskel

på andelen inden for de enkelte driftsgrene.

Især i kategorien ’Andre husdyr’ er den økologiske andel

særlig høj. Kategorien består primært af fjerkræ, hvor ca.

75 pct. er økologisk ægproduktion, og op imod 20-25 pct.

er økologiske slagtekyllinger. Modsat er andelen af kvæg

større i heltidslandbrug, hvilket skyldes en høj andel af

økologisk mælkeproduktion blandt heltidslandbrug.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Fusions-

landbrug

på hestepension

tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#SOMATKOMMEHJEM

#VINÅRDETALDRIG

#PRODUCERERFÆLLESSKAB

#CPHLIGGERPÅLANDET

#IONERIFUSIONSPLASMASMAGERGODT

I en helt unik natur tæt på København

driver Martin og Estella Jessen heste-

pension på Orehøjgård.

et er ikke hver dag, man møder en kemiingeniør

og en ekspert i måleudstyr til måling af hurtige

ioner i fusionsplasmer, og da slet ikke ude på et

deltidslandbrug. Men det viser sig at være tilfældet i dag.

Et stykke nordvest for København ligger en lille oase i for-

bindelse med det forlængst nedlagte Ganløse Gods. Her

findes en helt særlig grusvej med en række mindre huse

side om side i udkanten af en skov og med udsyn over de

fineste bakkede enge. For enden af herligheden finder vi

Orehøjgård, som på samme måde som sine naboer har

ryggen mod skoven og ansigtet vendt mod de græsmarker

og enge, hvor gårdens heste græsser. Den utraditionelle

hovedbygning fra 1830 huser ægteparret Estella og Mar-

tin Jessen. Før de flyttede ind sidste sommer, havde Estel-

las far boet på gården med sin hestepension i over 20 år.

– Jeg var 8 år, da jeg red første gang, Martin var 14 år

og vores datter kun 1 år, da hun var med på hesteryg

første gang, så det er en familieinteresse. Derfor var det

en drøm, der gik i opfyldelse for os, da vi flyttede herud,

fortæller Estella. Hun har taget en halv fridag for at kunne

mødes og fortælle historien om deres liv som deltidsland-

mænd.

Vi bliver aldrig færdige

For her på gården er der langt fra parrets civile arbejde,

som for Estellas vedkommende er kemiingeniør med

produktudvikling hos Struers A/S. Og Martin er ansat på

DTU, hvor han arbejder med måleudstyr til måling af

hurtige ioner i fusionsplasmer. I dag slutter han dagen af

i Tyskland.

– DTU er jo nok et af Danmarks mest nørdede steder,

så det er en skøn fornemmelse at komme hjem til en helt

anden verden, som er langt mere praktisk orienteret; det

er for eksempel ren meditation at sidde på traktoren. Det

er livet på landet, jeg er fascineret af og ikke så meget

det at være en stor landmand. Fællesskabet på landet er

meget givende, og det har vi ikke på samme måde oplevet

i byen. Tænk på, at selvom der er 5 km op til en af vores

naboer, så kalder vi ham nabo, og han er altid villig til at

hjælpe os. Jeg har aldrig følt mig hjemme i mine forældres

parcelhus eller i det hus, vi boede i i Værløse. At flytte

herud har været som at komme hjem, smiler Martin.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

”

Ejendommen har 14 ha jord, hvor de laver wrap af græs-

set. Desuden har de hestepension, som de har videreført

fra Estellas fars tid. Der er i dag plads til 18 heste, og der

er næsten fuldt booket.

– Vi er drevet af, at vi her kan gå og bygge en virksom-

hed op. Der er kort vej fra ide til handling, og til vi ser

resultatet, og så nyder jeg at følge årstidernes skiften,

forklarer Martin.

Parret er kommet til en vigtig erkendelse, når man

har valgt at leve som deltidslandmand, og det er, at man

ALDRIG bliver færdig.

– Herhjemme ser jeg udfordringer og ting, der skal lø-

ses. Det er afstresning for mig på trods af, at jeg da sagtens

kan se, at der er tusinde ting, vi burde få ordnet. Men jeg

har indset, at vi alligevel aldrig bliver færdige, så vi laver

det, som vi mener, er det vigtigste her og nu, så glæder vi

os over de ting, vi når, understreger Estella.

Mange af dem, der

kommer herud til deres

heste, bor og arbejder

inde i København, så vi

har skabt deres frirum.

De kommer ud til en

helt anden verden.

ESTELLA JESSEN, Orehøjgård

Vil skabe noget for andre

På Orehøjgård hilser de den nyligt offentliggjorte analyse

om deltidslandmændenes samfundsøkonomiske betyd-

Man undervurderer ofte

hesteinteressen i Danmark, mener

Martin og Estella.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



BONUSINFO

BAGGRUND

Ejere

Estella og Martin Jessen

Ejendom

Orehøjgård ved Værløse

Købte gården i 2013

Bygget i 1830

Tre børn: En hjemmeboende, en under uddannelse i

Jylland og en er flyttet til Vesterbro

Estella rider dressur og jagt.

I den ene længe

har parret indret-

tet en ridehal med

’internationale’

mål, der her på

stedet er endt på

11x14 m.

PRODUKTION

•

Hestepension

14 ha jord, hø og wrap

Slår og vender selv samt brakpudser

Køber hjælp til wrapning og gødning.

ning meget velkommen, og de betegner den som vigtig.

– Det er vigtigt at synliggøre forskellige erhvervs betyd-

ning, og man undervurderer ofte hesteinteressen. Den

skaber altså mange arbejdspladser i Danmark. Denne

ejendom kunne have været solgt i bidder, vi kunne have

solgt jorden fra og lejet bygningerne ud, men vi valgte at

fortsætte med at drive landbrug herfra. Det betyder, at

der skabes liv herude, og der skabes omsætning i lokale

virksomheder. Dem, der kommer herud til deres heste,

bor eller arbejder inde i København, vi har skabt deres

frirum, de kommer ud til en helt anden verden. Selvom

vores økonomiske mål er at gå i et lille plus, så bidrager vi

med noget positivt til folk, pointerer Estella.

Parret har aldrig forsøgt at regne deres timeløn ud, og

det er heller ikke vigtigt for dem. Den indtægt, der er fra

landbruget og hestepensionen, investeres straks i vedlige-

hold og nybyggeri.

– Vi er også et service-sted. 30 mennesker har deres

gang her på gården, og de skal alle føle, at det er et rart

miljø at færdes i. Så det er også en vigtig del af vores

opgaver. Vi er meget sociale, og til vores kobberbryllup i

sommer havde vi 90 mennesker til fest ude på gårdsplad-

sen, og til Sankt Hans kom der 50 til bål. Vi kan lide livet,

og det sociale aspekt vægter vi højt – derfor passer dette

set-up perfekt til os, så slipper vi også for at sidde og glo

tv, griner de.

Aldrig fri – heldigvis

Martins bedsteforældre havde en gård, hvor han kom så

ofte, han kunne. Her så han, hvordan hans bedstefar altid

arbejdede, hvilket han var meget fascineret af.

– Jeg cyklede derned, selvom det var langt, for at hjæl-

pe til på deres lille landbrug. Den tid og de oplevelser har

altid siddet i mig og været noget, jeg søgte efter. Så når

jeg i dag står tidligt op for at fodre kl. 6.00, inden jeg kører

på arbejde, så er det med et smil på læben, påstår han.

Der er altid nye projekter for Martin og Estella, og

for tiden venter de på at få tilladelse til at opføre et nyt

maskinhus og en kombineret garage/foder-saddelrums-

bygning. Og senere i dag ankommer hestebokse, der er

købt til opstaldning.

– Vi har ellers ikke de store udvidelsesplaner. Vi er

selvforsynende med wrap, og vi vil ikke have flere heste

ind, end vi kan producere wrap til. Så vi har et perfekt

antal nu. Man kan vel nærmest sige, at vi har skabt et

fusionslandbrug bestående af markarbejde, opstaldning

og et socialt samlingssted, filosoferer Martin.



FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Deltidslandmænd forestår en stor del af den danske

naturpleje.

Ofte ejes afgræssende dyr som kvæg og får

af deltidslandmænd, og der ydes herigennem et ikke

uvæsentligt bidrag til opret-holdelse af naturskønne arealer

og andre arealer benyttet af turister.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Peter Lundager har i ti år drevet gården

med sin far, men overtog i år det hele efter

et generationsskifte.

tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

r hun dagplejemor? Spørger fotografen, da vi

parkerer foran den indhegnede gårdsplads ved

familien Lundagers gård i landsbyen Skovsgårde

lidt uden for Søndersø på Fyn. Den hyggelige gårdsplads

bag hegnet har for enhver fire-årig knægt en misundelses-

værdig vognpark af trehjulede cykler, plastikscootere i blå,

røde og gule farver og selvfølgelig traktorer med pedaler.

Andreas kommer trissende hen imod os over gårds-

pladsen med sin cykelhjelm i hånden og skoletasken på

ryggen. Mor Dorte kommer gående bagved med Rebecca

i hånden. Andreas’ cykel sættes bag på bilen, så han kan

cykle de tre km hjem fra skole, og Rebecca skal afleveres i

børnehaven. Peter kommer ud ad døren, han har lige haft

et øje på babyalarmen, da familiens yngste Elias på 1 år

stadig ligger og sover. Jo, det er ren luksus for børnene at

have to forældre hjemme om morgenen til at sende dem

godt af sted.

Jeg er

professionel

deltids-

landmand,

ikke hobby-

landmand

Børnearbejde tager tid

Og nej, Dorte er ikke dagplejemor, årsagen til gårdsplad-

sens mange børnekøretøjer er, at her bor en moderne

børnefamilie på et sted, som i deres øjne er det bedste

sted at skabe sig et familieliv.

– Rebecca elsker at gå ud i hønsegården og finde æg og

så ind og lave røræg. Også ærterne elsker hun at plukke og

spise. De er også med ude at slynge honning, og når de er

det, så laver jeg altid pandekager, som vi spiser bagefter

med den nyslyngede honning. Der er for os en kæmpe

værdi i at kunne gøre sådan nogle ting sammen som fami-

lie og lære børnene, hvordan man producerer fødevarer,

fortæller Dorte.

Også Peter sætter pris på sin nuværende tilværelse. Han

arbejder tre dage om ugen hos et mindre foderstoffirma,

og resten af ugen bruges hjemme på gården.

– Mangfoldigheden i mit liv, som det er i dag, er enorm.

Jeg glæder mig meget over synet af min datter Rebecca på

tre år, som drøner ud en søndag morgen i gummistøvler

og nattøj for at fodre hønsene. Også vores søn Andreas

på ni elsker at hjælpe til. Han har blandt andet lige fået til

opgave at passe hønsene i de tre dage om ugen, hvor jeg

er på arbejde. Tingene tager selvfølgelig lige lidt ekstra

tid, når børnene ’hjælper’ til, men samtidig har vi tid sam-

men, og det kompenserer også for de perioder, hvor der

er lidt travlt i weekenderne, hvis marken kalder. Sådan

”

Arbejdet med

bierne er blevet

et fælles projekt.

PETER LUNDAGER, Skovsgårde Biavl

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#BIERSTIKKER



#PROFDELTIDSLANDMAND

#BØRNEGUMMISTØVLERIHØNSEGÅRDEN

#BØRNEARBEJDE

#RØDSTRØMPER

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



som mit arbejdsliv er indrettet i dag, har jeg en del fordele

og er meget fleksibel i forhold til at deltage i forskellige

ting med børnene. Det sjove er, at Andreas ofte spørger:

Hvor mange dage skal du arbejde, inden du har fri? Og i

hans verden er fri, når jeg er herhjemme. Så selvom jeg

arbejder med landbruget, så opfatter Andreas det, som

om jeg har fri, og samme følelse har jeg jo i virkeligheden

også selv. Jeg betragter ikke opgaverne i landbruget som

et arbejde, det er blot en del af helheden omkring mit

familieliv, siger Peter.

Det summer af liv

Rundt på bedriften står familiens anden store gren af pro-

duktionen, nemlig bier. Der er i dag 200 bi-familier med

20-60.000 bier i hver familie. Bistaderne lejes ud til folk,

der har brug for at få bestøvet frugttræer eller marker.

Men hvorfor lige bier?

– Jeg har altid haft en ide om, at jeg skulle være kvæg-

landmand. Jeg har taget den fulde landmandsuddan-

nelse, men undervejs blev jeg klar over, at den udvikling,

der har været i landbruget i forhold til størrelse og priser

på bedrifter, overhalede mig undervejs. Efter at jeg blev

færdig på landbrugsskolen, tog jeg ud at rejse, og da jeg

vendte hjem, spurgte en nabo, om jeg kunne hjælpe et

par måneder i firmaet Dæhnfeldt. Det endte så med 13

år. Det gav selvfølgelig en interesse for frø, og jeg be-

gyndte selv at dyrke det. En dag sagde en konsulent, at jeg

burde få bier, det ville være til stor gavn for frømarkerne.

Så i starten lejede jeg bier til markerne, men tænkte en

dag, at det var så spændende, at jeg selv ville investere i

mine egne bier. Dorte syntes også, arbejdet med bierne

var spændende, så det er blevet et fælles projekt. Vi

startede med at købe tre stader og har i dag 200, fortæller

han, mens han forsigtigt piller toppen af en af staderne.

Honningen sælges til 11 forskellige salgssteder. Sidste år

måtte de melde udsolgt, da 3.000 glas blev revet væk. I år

har de produceret 4.000 glas, og Nordfyns Erhverv har sat

fokus på små producenter, og ad den vej er de kommet

ind i en del supermarkeder i området.

Professionelt drevet virksomhed

Men nu skal hele historien ikke svøbes ind i ren harmoni

og Morten Korch-idyl, for landbrug er også forretning, og

Peter driver sit landbrug for at tjene penge. Han går til op-

gaverne på professionel vis og er meget ambitiøs i forhold

til at skabe nogle gode produkter og få gode resultater

ud af alle de grene, han har i gang. Så ifølge Peter er det

ikke bare ren sjov og leg. Den bemærkning reagerer Dorte

prompte på:

– Ahh, du ligner nu altså en stor dreng, der er på vej ud

at lege, når du har skiftet til arbejdstøj og er på vej over til

din traktor eller ud til bierne. Det er, som om der er sådan

en aura omkring dig, der stråler af glæde, og det er altid

med et stort smil på, siger hun drillende til ham. Peter

bekræfter:

– Ja, jeg kan godt lide arbejdet her på gården. Vi laver

overskud på både biavlen og landbruget, hvilket også er

målet. Der skal være en økonomisk gevinst i det, som også

bidrager til familiens samlede økonomi. Det kan være

svært at skelne, da landbruget nu også er vores hjem, og vi

vil jo få en huslejeudgift, uanset hvor vi bor. Ordet deltids-

landmand er rigtigt. Jeg er ikke fritids-hobby landmand.

Jeg vil tjene penge på mit landbrug. Jeg forventer også at

få samme professionelle rådgivning fra min planteavls-

rådgiver, som han yder til fuldtidslandmanden med 500

ha. Jeg vil jo også opnå de bedst mulige udbytter fra mine

marker. Jeg kan godt mærke, at rådgivningen famler lidt i

forhold til at varetage opgaver for deltidslandmænd, der

har helt forskellige rådgivningsbehov, siger han, mens han

trækker dragten til at beskytte sig mod bierne på.

Fra rødstrømpe til glad familiemor

Dorte arbejder som lærer og har bestemt ikke planer om

at blive fuldtidshusmor. Hun er født og opvokset på Øst-

fyn og havde aldrig forestillet sig, at hun skulle giftes med

en landmand. Begge hendes forældre er lærere, så hun

har ikke haft tilknytning til landbruget overhovedet.

– Jeg har styr på alt det huslige herhjemme. Det er

egentlig meget underligt, for jeg har altid været den vil-

deste rødstrømpe og havde svoret, at jeg aldrig ville blive

sådan en kone, der gik og lavede alt det huslige. Men det

gør jeg så nu, og det har jeg det rigtig fint med, smiler hun,

og fortsætter:

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



BONUSINFO

– Vi har et meget fleksibelt familieliv, og det sætter jeg

pris på. Peter kan jo ofte hente børnene tidligt, og i de

perioder jeg har været hjemme på barsel, har vi haft me-

get tid sammen og har blandt andet kunnet spise frokost

sammen hver dag og få snakket. Min familie er blevet

glade for landbrugslivet, og især høsten er et af årets høj-

depunkter, præcis som det er på en fuldtidsbedrift. Her

kommer hele familien altid i marken mindst én gang, og

min mor og far insisterer på at komme i marken og drikke

kaffe, smiler hun. Nu er der ikke tid til mere sniksnak, for

familiens yngste skal hentes i dagplejen.



I Peters optik er der stor for-

skel på at være deltidsland-

mand og hobbylandmand.

Nærmere bestemt er deltids-

landmænd optaget af at skabe

et økonomisk godt resultat,

hvorimod han ser hobbyland-

mændene som folk, der gerne

vil bruge lidt penge på deres

produktion, og hvor overskud-

det ikke er i fokus.

BAGGRUND

Ejere

Dorte og Peter Lundager

Gården overtog de efter generationsskifte

i foråret 2014.

Det er Peters barndomshjem

De seneste ti år har Peter kørt bedriften 50/50

med sin far indtil i år.

Peter er lagerekspedient hos Højlund Mølle

Dorte er folkeskolelærer på specialskolen

Pilehaveskolen i Assens Kommune

Tre børn Andreas på 9 år, Rebecca på 3 år og Elias

på 1 år.

Web

skovsgårdebiavl.dk

PRODUKTION

•

Driver 56 ha. med byg, hvede, rajgræs til basisfrø,

hvidkløver, spinat og purløg

•

200 bi-familier a 20-60.000 bier

•

Lejer bi-stader ud til landmænd og frugtplantager

•

Producerer 4.000 glas honning pr. år

•

Høns med salg af æg fra stalddør.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



”

Jeg har altid haft en stærk dragning

mod at komme tilbage efter mange

år i København. Drømmen om at blive

landmand, som jeg er nu, har jeg haft

i mange år, men har ment, at det var

urealistisk.

CASPER VORTING, Vejle

LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Vi har tid til at lave

den perfekte bøf

tekst CLAUS QUIDING | | foto DAVID BERING

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#HEREFORDMEDUDSIGT



#GODEBØFFER

#DETTEERLIVET

#FREDAGSØLPÅBAKKEN

#HØJTTILLOFTET

oss boss boss. Niels´stemme runger ud over bak-

kerne i Mols Bjerge, og flokken med de 30 brune

herefordkøer kommer løbende op ad den stejle

bakke for at få del i den balle hø, han lige har kastet på

jorden fra ladet af sin pickup. Hunden holder sig på pæn

afstand fra køerne. I midten står den store tyr og fnyser

olmt, det tror fotografen i hvert fald, som har svært ved

at holde øjnene i søgeren af frygt for ,hvad den tonstunge

tyr kunne finde på. Niels ser ikke synderligt bange ud,

derimod er der altid det store smil fremme, når han bevæ-

ger sig ud mod sine herefordkøer på de 72 ha af bjerget,

som han ejer. Og man forstår ham, når man står her med

køerne og den mest storslåede udsigt ud over bugten med

Ebeltoft i baggrunden.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Da han overtog ejendommen fra sine forældre i 1992,

var der kun 16 ha, men efterhånden har Niels og hans

kone Helle købt mere og mere jord til. Ud over deres egne

hektarer laver de naturpleje på yderligere 100 ha.

Al deres jord er en del af Nationalpark Mols Bjerge, og

noget er nu også udpeget som naturperle, hvilket giver

udfordringer med hensyn til dyrkning og pleje..

– Vi må ikke gøde så kraftigt, og så er der ellers masser

af regler og ekstra arbejde forbundet med denne jord –

men gjort op i forhold til den herlighedsværdi, det har, så

er det ok, påpeger Niels.

Han er uddannet landmand og startede arbejdslivet

med at forpagte en gård. Men efter at de fik børn, følte

han, at de mange timer på traktoren med sovende børn

i førerhuset var for hårdt, og det var ikke den måde, han

ville leve sit liv. I stedet købte de hans fødehjem, og Niels

fik job i kommunen som projektleder. Livet som deltids-

landmand var en realitet.

Men hvorfor deltidslandmand?

– Jeg kan lide, at her er højt til loftet, luft, natur og at se

tingene gro omkring mig. Det er dejligt at være i natu-

ren og se den ændre sig gennem året. De resultater, jeg

skaber i landbruget, er afhængige af vind og vejr, og det

at arbejde med natur og levende væsener er drivkraften.

Jeg er naturplejer. Det er bestemt ikke nogen sur pligt at

skulle arbejde videre både før og efter arbejde. Jeg bliver

glad, når jeg kommer op på marken og ser de 30 hoveder

stå forventningsfulde og kigge efter mig. Indvendig kan

jeg mærke, at jeg har det godt med det, jeg laver. I mine

øjne er det et privilegium at være deltidslandmand, slår

Niels fast.

Tid til kvalitet

I starten havde de ikke dyr, men en dårlig bøf fra super-

markedet blev startskuddet til den kødkvægsproduktion,

Niels har i dag.

– Vi sad en aften og drak rødvin og fik en supermarkeds-

bøf. Hverken min kone eller jeg var særligt imponerede

over det stykke kød, så vi blev enige om, at vi selv ville

lave vores fremtidige bøffer. Derfor købte vi tre hereford-

køer, fortæller Niels.

I dag har de 25-30 moderdyr. Kvalitet er omdrejnings-

punktet for produktionen af kød.

– Vi er meget kvalitetsbevidste. Vi sælger ikke gamle

dyr, og prisen har vi også sat efter, at det er høj kvalitet, så

vi ligger 10-12 kr. over noteringen. Min drivkraft er at lave

kvalitetskød – kød jeg kan stå inde for og kan være stolt

af. Jeg går aldrig på kompromis med arbejdet, det gælder

også i forhold til naturen. Vi har kun naturen til låns, og

mit mål er at aflevere den igen i bedre stand, end jeg

overtog den. Vi deltidslænd skal være kendte for at lave

kvalitetsprodukter, for vi har bedre tid og andre betin-

gelser end fuldtidslandmanden, og det skal afspejle sig i

produkterne, understreger Niels.

”

Det burde være lettere

at komme i gang som

deltidslandmand, så

der ser jeg gerne, at

politikerne træder i

karakter.

NIELS ANDERSEN, Skovens Hereford

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Niels leger med tanken om at få

flere køer end de 30 herefordkøer,

han har i øjeblikket.

Han vil ikke have mere jord. Derimod pusler han med

tanken om at få flere køer og på et tidspunkt nå en produk-

tionsstørrelse, der vil kunne sende ham hjem på fuldtid.

Familien er ramt

Det første, der falder Niels ind, når han bliver spurgt om,

hvad der kendetegner livet som deltidslandmand, er: Et

godt liv og masser af udfordringer.

– Det er fedt at bo et godt sted, og jeg kan jo se på

mine to store sønner, at de har nydt at vokse op her med

motocross, heste og atv lige uden for døren. Det at leve og

bo her midt i denne natur har givet os som familie nogle

fantastiske stunder. For eksempel når vi tager aftens-

maden med op på marken. For et par weekender siden

så jeg tilfældigt, at min søn på 19 havde sat sig op på

marken sammen med en flok kammerater og en pose øl.

De havde simpelthen valgt at sidde der midt i naturen og

holde for-fest, inden de skulle i byen. Det gør mig glad, at

de også kan se skønheden i dette sted, forklarer Niels.

Parrets to sønner på 19 og 21 år er begge under uddan-

nelse som henholdsvis smed og landbrugsmaskinsmed.

De bor begge hjemme og hjælper stadig meget til på

bedriften.

BONUSINFO

Niels har rigeligt

med udfordringer

med landbruget,

så han lever godt

med, at hans faste

arbejde er forhold-

vis ensformigt.

BAGGRUND

Ejere

Helle og Niels Andersen

Ejendom

Skovens Hereford, Ebeltoft

Niels arbejder i dag som servicemand hos Punkt 1

i Ebeltoft

Har en ugentlig fridag

Niels er tredje generation på ejendommen

Web

123hjemmeside.dk/skovenshereford

Tåbelige miljøregler skabt i regneark

Når man driver landbrug i en nationalpark, er der en lang

række regler, der selvfølgelig skal overholdes, men det er

ikke alle regler, Niels er enig i, er til gavn for naturen.

– Dyreregistrering er helt ok, men jeg river mig ind i

mellem i håret over mange af miljøreglerne. Jeg kender

området her indgående, og derfor ved jeg, at det er

tåbeligt at have en regel, der siger, at vi skal brakpudse i

august. Jeg ved jo, at det går hårdt ud over harer, fasaner

og andre smådyr. Naturen kan ikke sættes i regneark, det

er helt tåbeligt, når det tydeligvis går ud over så mange

dyr. Deltidslandmænd skaber liv på landet, og vi er en

kæmpe ressource i den forbindelse. Det må meget gerne

blive lettere for os at dyrke markerne. Det burde også

være lettere at komme i gang som deltidslandmand, så

der ser jeg gerne, at politikerne træder i karakter, opfor-

drer Niels.



PRODUKTION

•

30 herefordkøer plus opdræt af kvier og tyre,

i alt ca. 70-80 stk

•

72 ha

•

Naturpleje på yderligere 100 ha

•

Slår, vender og river selv

•

Selvforsynende med foder

•

Kødet afsættes ved privatsalg via egen hjemmeside.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



”

Det her er en sjov måde at være

landmand på. Det er mig der

træffer alle beslutninger, og jeg

er ikke tynget af en uoverskuelig

gæld, som skal forrentes.

Det giver luft til at afprøve nogle

forskellige ting. Så hvis en af mine

satsninger slår fejl, så er jeg ikke

tvunget til at lukke og slukke ...

FLEMMING OLSEN, Roskilde

LIVET PÅ LANDET

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



Tak for øllet,

Caspers mor og far

Langsommelig proces har skabt hurtig

succes for ægteparret Gitte og Casper.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

#RÅVARER



#KÆRLIGHEDTILHÅNDVÆRK

#GODØL

#SELVFORSYNENDE

#PUTINBESTEMMERIKKEHER

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



XXX

BAGGRUND

Ejere

Gitte Holmboe og Casper Vorting

Ejendom

Bøgedal Bryghus, Vejle

Gitte er uddannet cand.merc.

Casper er uddannet civilingeniør

Startede Bøgedal Bryghus i 2004

Web

boegedal.com

PRODUKTION

•

48 ha jord. De 24 ha er et stort agerstykke,

resten er skov, græsbakker, eng og mose

•

Kødkvæg

•

Producerer 40.000 flasker 75 cl specialøl om året

•

Sælger til vinbutikker og restauranter i hele

verden.

i kan takke Caspers mor og far for, at danskerne

i dag har mulighed for at købe helt unikke gour-

metøl, ikke kun fordi de har fået ham, men også

fordi de i starten af 70’erne valgte, at familien skulle købe

en gård uden for Vejle. Det var ganske usædvanligt, at en

af byens velstående familier pludselig ville flytte ud på en

gård og bruge tid på at rode rundt i en gigantisk køkken-

have for at dyrke sine egne grøntsager, passe en malkeko

og have gæs rendende rundt. Men trods Caspers fars gode

indtægt som tandlæge havde moderen spottet, hvor stor

en værdi der var i at være selvforsynende med fødevarer,

særligt i 1970’erne, hvor bølgen af fabriksfremstillet ’mad’

for alvor skyllede ind over danskerne.

bakkede marker omkring gården. Her går familiens kvæg

og græsser af, der er lidt skotsk højland og hereford samt

en enkelt malkeko. Casper peger ud over det smukke

landskab og siger:

– Når jeg bor sådan et sted her, kan jeg ikke bære at

skulle køre afsted på arbejde hver morgen og komme sent

hjem.

Gittes fornemmelse for øl

Parret har delt opgaver mellem sig, og Gittes hovedop-

gaver er alt andet end produktionen, det vil sige salg og

markedsføring, udvikling af nye øl, og så har hun udviklet

en særlig fornemmelse for at smage, hvilket kan gøre de

fleste misundelige, når det drejer sig om at tilsmage på

et bryggeri. Og smagen er i den grad i fokus på Bøgedal

Bryghus, her eksperimenteres konstant i jagten på nye

smagsoplevelser i øllet. Jagten finder sted blandt gamle

kornsorter, som stort set er blevet glemt.

– De gamle kornsorter og produktionen af afgrøderne

er blevet en vigtig del af vores business. Jeg samarbejder

med en fynsk landmand, som får frø af forskellige gamle

kornsorter fra Nordisk Genbank, og så dyrker han stille

og roligt det frem, indtil han har en produktion, der er

stor nok til, at vi kan brygge på den. Andre kunder kom-

mer selv med deres korn, som vi så laver et bryg på. For

eksempel er denne sæk korn oppe fra Djursland. Det er

dyrket på kundens svigerfars marker og hedder karlsbyg,

forklarer Casper.

På gulvet foran os ligger fire små bunker, som han i dag

Familien fra bryggeriet

Gården hedder Bøgedal, og den har lagt navn til Casper

og Gittes bryggeri. Her lever de med deres to drenge i den

ombyggede længe. Caspers forældre bor på aftægt i stue-

huset, og på nabogården, der ligger klos op ad Bøgedal,

bor Caspers bror med sin familie.

I den gamle kostald er der skabt et af Danmarks mest

populære bryggerier, hvor parret årligt brygger 40.000

flasker specialøl.

– Jeg har altid haft en stærk dragning mod at komme til-

bage efter mange år i København. Drømmen om at blive

landmand, som jeg er nu, har jeg haft i mange år, men

har ment, at det var urealistisk. Men bryggeriet har været

nøglen til, at det kan lade sig gøre at være landmand på

denne måde, siger Casper, mens han viser rundt på de

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



”

Min far kan alt – undtagen it.

SEJER, 10 ÅR

er ved at gulvmalte, inden de ryger op i karrene. Hem-

meligheden bag et godt bryg er ifølge Casper, at råvarerne

behandles blidt og nænsomt.

’Museum’ i maskinhuset

Vi er nu endt ude i et maskinhus, som de fleste nok ville

betegne som et landbrugsmaskinmuseum. Her er fyldt op

med gamle selvbindere, tærskeværker, såmaskiner og alt

hvad der ellers fandtes på et dansk landbrug i 50’erne.

– Vi investerer i mennesker, ikke maskiner. Der er en

dybere mening med,

at jeg bruger disse

gamle maskiner til at

dyrke korn. Når jeg for

eksempel høster med

denne gamle selvbinder,

kommer kornet til at

stå på marken og tørre,

dermed tørrer ukrudtet

også. Derefter bliver det

tærsket på et tærskeværk

med et renseri, hvor

ukrudtet blæses væk,

og tilbage har jeg den

perfekte råvare til bryg.

Det sker ikke med en moderne mejetærsker; det, der

kommer ud af den, er i min verden møgbeskidt, fastslår

den ambitiøse brygger.

Han har etableret to cirkelformede marker på hver en

tønde land. Her dyrker han langelandsrug, petkus, hal-

landshvede og nøgen 6-radet byg, og alt produceres med

maskiner fra 50’erne.

– For sjov har jeg skrevet mine timer ned i år, så jeg kan

konkurrere med mine ’moderne’ naboer om, hvor store

maskinudgifter vi har pr. ha, smiler Casper.

Han går og overvejer, hvorvidt han skal have flere cirkel-

formede marker i de kommende år.

BONUSINFO

Casper var

med til at

starte det første

mikrobryggeri

i Danmark,

Bröckhouse

i Hillerød.

gede sit eget øl rundt på gårdene, og det er jo bare det, vi

gør igen. Vi vil sammenlignes med vinbønderne, som der

står stor respekt omkring. Derfor er vores målgruppe også

vinelskere. Vi har aldrig brugt penge på annoncer, men

har i stedet snakket os rundt. Rent faktisk helt til Austra-

lien, griner Gitte og uddyber:

– Det er ved hårdt arbejde, at vi er blevet kendte. Jeg

har kørt rundt til specialbutikker og restauranter og ansigt

til ansigt fortalt om vores bryg. Det tror vi, er den rigtige

måde at sælge et kvalitetsprodukt på. Vi er ikke bange for

prisen, den skal være høj, for det er vores produkt værd,

understreger hun. Og Casper tilføjer, at ved at have en

produktion som deres er de ikke sårbare og afhængige af,

hvad for eksempel Putin finder på.

– Vi har vores råvarer til rådighed, og vi har vores eget

distributionsnetværk af kunder, forklarer han.

Man kan leve af sine drømme

Der er ifølge Casper og Gitte masser af fordele ved at

flytte sin familie på landet, blandt andet får børnene en

fantastisk indsigt i, hvad deres forældre arbejder med.

– Da jeg arbejdede uden for hjemmet, sagde børnene

altid, at det var mærkeligt, at jeg bare sad og spillede

computer altid på arbejde og holdt møder hele tiden. Det

var meget abstrakt for dem. I dag er de bevidste om, hvad

vi laver, og hvilke værdier vi sætter pris på, og det bliver

en del af deres identitet. De oplever også business-siden,

altså at vi producerer noget på marken, som vi bearbejder

i bryggeriet, og som vi så sælger til kunden. Det er helt

basic og et fint fundament at gå ud i livet med, mener

Gitte.

Casper kan også godt lide tanken om, at hans børn ser,

hvad han bruger sin arbejdstid på.

– Vi har lige bygget et stråtækt læskur til kreaturerne

på marken, og selvom jeg aldrig havde prøvet det før, ka-

stede jeg mig ud i det. Så drengene hjælper til og oplever,

at man kan, hvad man vil, og ellers kan man lære det. Og

så blev jeg da lidt varm om hjertet, da jeg en dag hørte

den yngste sige til en kammerat: ’Min far kan alt, altså

undtagen it’. De ser jo, at vi har forfulgt en drøm, og at det

kan lade sig gøre at komme til at leve af sine drømme, si-

ger Casper, der også selv er lidt overrasket over sine dybe,

filosofiske tanker.

– Nu må jeg vist hellere gå ud i bryggeriet og vende no-

get korn, siger han med et smil og giver hånd til afsked.



Har talt sig helt til Australien

En ting er sikkert. Parrets 75 cl flasker med øl og champag-

nepropper har ramt en gruppe mennesker lige i hjertet.

De mange varierede smagsoplevelser i øllene har vakt be-

gejstring i det meste af verden, og på Manhattan sælges

en flaske af Bøgedals bryg til 250 dollars på restauranter.

– Det med at gøre en gammel fødevare moderne har vi

ramt, før NOMA gjorde. Vi har jo altid vidst, at man bryg-

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



ANALYSE

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Der er

Færre, men større

De danske deltidslandbrug bliver

færre, men større.

Et gennemsnitligt

deltidslandbrug i dag er på 34 ha.

30.000

deltidslandbrug

i Danmark

Spænd i produktionen

De danske deltidslandbrug

spænder over mange forskellige

produktionsgrene.

Den enkelte

deltidsbedrift består ofte af flere

produktionsgrene.

Nedenstående grafer viser udviklingen i deltids- og hel-

tidslandbrugenes omsætning fordelt på de aktiviteter,

der foregår på bedrifterne.

Selvom der er stor forskel på, hvor meget den en-

kelte driftsgren og omsætningsområderne vægter, er

udviklingstendenserne inden for heltids- og deltidsbrug

nogenlunde ens.

Udvikling i omsætningsandele på deltids*- og heltidslandbrug, 2003-2012

DELTID

HELTID

Planteavl

Kvæg

Svin

Andre husdyr

Maskinindtægter

Procent

Andre landbrugsindtægter

* På baggrund af de ca. 20.000 største deltidsbedrifter

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

*På baggrund af de ca. 20.000 største deltidsbedrifter.

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"

ANALYSE



Uddannelse

Sammenligning af uddannelse mellem ejere af

heltids- og deltidsbedrifter

Uddannelse

Grønt bevis

Faglært landmand

Virksomhedsleder

Jordbrugsteknolog

Agronom

Agrarøkonom

Produktionsleder

Ingen landbrugsfaglig

uddannelse

Andet

Deltid

35%

28 %

33 %

17 %

Heltid

61%

36 %

12 %

33 pct.

af deltidslandmændene

har ingen landbrugsfaglig

udddannelse.

Geografisk fordeling

Deltidslandbrugene udgør

typisk mellem 60 og 80 pct.

landbrugene i samtlige landsdele.

Andelen af deltidslandbrug er typisk størst i nærheden

af de befolkningstætte dele af landet og vice versa. Det

skyldes, at mulighederne for at drive storlandbrug eller

landbrug med større dyrehold er ringere, og landmænde-

nes muligheder for et lønmodtagerjob sammen med livet

på landet er bedre.

Andel af heltids- og deltidslandbrug

opdelt på landsdele, 2012

Heltid

Deltid

Trekantsområdet

Østjylland

Midtjylland

Fyn og øer

Vest- og Sømderjylland

Nordsjælland

Vestsjælland

Sydsjælland

Nordjylland

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



XXX

”

Jeg vil tjene penge på mit landbrug.

Jeg forventer at få samme professionelle

rådgivning fra min planteavlsrådgiver, som

han yder til fuldtidslandmanden med 500

ha. Jeg vil jo også opnå de bedst mulige

udbytter fra mine marker.

PETER LUNDAGER, Søndersø

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"



OM PROJEKTET

Magasinet er det formidlingsmæssige produkt af promilleprojektet

’Deltidslandmandens samfundsøkonomiske potentiale og effekt’. Projektet

er et toårigt projekt i 2014-2015.

Formålet med projektet er, at deltidslandmanden via øget selvbevidsthed

om egen samfundsmæssig betydning inspireres til øget performance,

og at han via rådgivning og netværksdannelser specifikt målrettet del-

tidslandmænd understøttes til udvikling af bedriften og i landdistrikterne.

Endvidere at det politiske system og rådgivere af deltidslandmænd

bevidstgøres om deltidssegmentets betydning og potentiale såvel økonomisk

som i landdistriktsudviklingen.

Baggrunden for projektet er det faktum, at deltidssegmentet udgør

en væsentlig del af landbrugene og befolkningen i landdistrikterne.

Deltidslandmanden har ikke i samme omfang som fuldtidslandmanden

tradition for at søge rådgivning og sparring omkring udvikling af bedriften, og

mange deltidslandmænd er ikke fagligt uddannet inden for erhvervet. Derfor

antager vi, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i deltidssegmentet

både produktionsmæssigt, økonomisk og i landdistriktsudviklingen.

Vilkårene for deltidslandmænd er endvidere anderledes end vilkårene for

fuldtidslandmænd for eksempel i kraft af, at deltidslandmænd passer et

andet arbejde ved siden af bedriften, har en anden uddannelsesbaggrund

m.v. Rådgivning af deltidslandmænd stiller dermed helt andre krav til

rådgivningen end rådgivning af fuldtidslandmænd.

Ovenstående betyder samlet set, at det er vigtigt at få skabt et overblik

over deltidssegmentets samfundsøkonomiske potentiale og effekt, og at vi

skaber forudsætninger, som understøtter deltidslandmanden i indfrielsen af

potentialet. Dette produkt tjener til indfrielse af det førstnævnte.

LÆS MERE: LIV PÅ LANDET

Vil du høre mere om livet på landet, så besøg

facebook.com/livpaalandet

STØTTET AF

Promilleafgiftsfonden

FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 202: Magasinet Værdi "Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning"