Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 192
Offentligt
1513452_0001.png
Side 1 af 3
Notat
Til
Fra
Cc
Dato
26. marts 2015
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug & Fiskeri
Landbrug & Fødevarer
Foretræde for Folketingets Fødevareudvalg vedrørende
konsekvenserne af ophør af artikel 68 ordninger
Baggrund
Lammeproducent Hans Jørgen Krogh har den 25. marts haft foretræde for Folketingets
Fødevareudvalg med udgangspunkt i følgende problemstilling. Han har gennem en
årrække søgt støtte via de to støtteordninger under artikel 68 til ”Ekstensivt landbrug” og
til ”Pleje af EB-støtteberettigede arealer”. Som følge af reformen af EU’s landbrugspolitik,
er det fra 2015 ikke længere muligt at give støtte via artikel 68, og de støtteordninger der
har ligget under artikel 68 er blevet flyttet tilbage til landdistriktsprogrammet, hvor de også
lå oprindeligt.
I forbindelse med flytningen af støtteordningerne til landdistriktsprogrammet, er der sket
en prioritering af midlerne.
Ordningen ”Ekstensivt Landbrug”, nu kaldet ”Økologisk arealtilskud” kan kun søges af
autoriserede økologer. Eftersom Hans Jørgen Krogh ikke er autoriseret økolog, kan han
derfor ikke søge økologisk arealtilskud.
Ordningen ”Pleje af EB-støtteberettigede arealer” er flyttet ind under
landdistriktsordningen ”Pleje af græs og naturarealer”. Prioriteringen af midlerne i denne
ordning betyder, at Hans Jørgen Krogh ikke kan søge tilskuddet, eftersom hans arealer
ikke ligger indenfor en af de udpegninger af arealer (HNV eller N2000), der kan modtage
tilskuddet.
Fødevareministeren har den 24. marts 2015 besvaret spørgsmål nr. 186 og heri
kommenteret Hans Jørgen Kroghs sag. Desværre indeholder besvarelsen udelukkende
en redegørelse for hvorfor Hans Jørgen Krogh står i den aktuelle stærkt beklagelige
situation som følge af landbrugsreformen og leverer ingen løsningsforslag. I dette notat
fremstilles sagen, hvorledes Landbrug & Fødevarer forholder sig til problemstillingen
samt eventuelle løsningsforslag.
Overgangen mellem den nye og den gamle reformperiode - generelt
Landbrug & Fødevarer er generelt meget opmærksom på, at landmænd ikke kommer i
klemme. Der bør være sikkerhed for de landmænd, der har investeret i forventning om at
kunne få tilskud.
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Henvendelse af 26/3-15 fra Landbrug og Fødevarer og Hans Jørgen Krogh, Årre, om opfølgning på foretræde - konsekvenserne af ophør af artikel 68 ordninger
1513452_0002.png
Notat
Side 2 af 3
Ekstensivt landbrug -> økologisk arealtilskud
I forbindelse med flytningen af det økologiske arealtilskud tilbage til
landdistriktsprogrammet, har Landbrug & Fødevarer argumenteret for, at ordningen med
fordel kan udvides til også at omfatte ikke økologiske bedrifter, der overholder samme
krav – bortset fra kravet om økologisk autorisation. Ordningen kunne for eksempel
indrettes på den måde, at økologiske bedrifter prioriteres før andre bedrifter, såfremt der
ikke er midler til alle ansøgere under ordningen.
Rent teknisk er det således, at den nuværende ordning for økologisk arealtilskud er
oprettet under artikel 29 i landdistriktsforordningen. Under denne artikel, kan der kun
gives støtte til økologi.
Det er dog muligt at oprette en såkaldt ”miljøordning” under artikel 28 i
landdistriktsforordningen, hvor der kan gives støtte til opfyldelse af de samme krav, som
der opfyldes for at modtage økologisk arealtilskud, men hvor der ikke stilles krav om
økologisk autorisation eller er forbud mod brug af handelsgødning. En sådan ordning
eksisterer ikke i dag.
Pleje af EB-støtteberettigede arealer -> Pleje af græs og naturarealer
I Danmark er det politisk blevet valgt, at langt den største del af naturindsatsen skal
finansieres gennem landdistriktsprogrammet. Dette betyder, at der ikke er midler nok til at
gennemføre alle de tiltag, der kan være behov for naturforvaltningsmæssigt.
Set i denne sammenhæng bakker Landbrug & Fødevarer op om, at der sker en
prioritering og målretning af tilgængelige midler fra landdistriktsprogrammet.
I den forbindelse har Landbrug & Fødevarer været positive overfor HNV-kortlægningen,
fordi den giver et redskab til at se, hvilke arealer der har de største naturværdier. På den
måde vil det være muligt at målrette indsatsen.
Landbrug & Fødevarer finder det dog problematisk, at der ikke er midler nok til at
gennemføre en tilstrækkelig indsats på alle de arealer, der har behov, og at den nye
målretning betyder, at der vil være arealer, som tidligere har fået støtte, der ikke længere
kan få tilsagn.
Landbrug & Fødevarer har påpeget denne problemstilling overfor myndighederne og
mener generelt, der bør være mulighed for gentegning for alle arealer, som tidligere har
fået støtte.
For eksempel vil der ikke fremover kunne gentegnes tilsagn på arealer som ligger uden
for Natura 2000 og har en HNV score på under 5.
Der er således behov, for at naturindsatsen tilføres midler ud over landdistriktsmidlerne,
for eksempel nationale midler, hvis natur- og plejeindsatsen ikke skal ophøre på en
række arealer. Dette vil have store konsekvenser både for naturindsatsen og for de
landmænd, der berøres.
 FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 192: Henvendelse af 26/3-15 fra Landbrug og Fødevarer og Hans Jørgen Krogh, Årre, om opfølgning på foretræde - konsekvenserne af ophør af artikel 68 ordninger
1513452_0003.png
Notat
Side 3 af 3
Opsummering af centrale pointer
I forbindelse med overgangen mellem de to landbrugsreformer bør der være
sikkerhed for de landmænd, der har investeret i forventning om at kunne få tilskud.
Derfor kan en målretning ikke igangsættes fra den ene dag til den anden.
Ordningen for økologisk arealtilskud kan med fordel kan udvides til også at omfatte
ikke økologiske bedrifter, der overholder samme krav – bortset fra kravet om
økologisk autorisation og forbuddet mod handelsgødning, dvs. en ordning under
artikel 29 i landdistriktsforordningen.
L&F bakker op om en målretning af naturplejeindsatsen, så der opnås mest miljø for
pengene.
Der bør generelt afsættes flere midler til naturpleje. Er der ikke tilstrækkeligt med
midler i landdistriktsprogrammet, må der findes statslige midler.
L&F har problematiseret de manglende muligheder for gentegninger og peget på, at
der vil være arealer, der har været i pleje gennem længere perioder, som ikke
fremadrettet vil blive plejet.
Baggrund:
Således prioriteres midlerne til pleje af græs og naturarealer fremadrettet
Indenfor Natura 2000 – områder:
Mindst 50 % af marken skal ligge i den særlige Natura 2000 – udpegning til pleje
(udpeget af Naturstyrelsen og kan ses i Internet MarkKort)
Mindst 90 % af arealet er en gentegning af et græstilsagn
Udenfor Natura 2000 – områder:
Marken skal have en HNV-værdi på 5 eller derover
Ved vådområdeprojekter, skal marken ligge indenfor et vådområdeprojekt anlagt med
tilskud i medfør af landdistriktsloven eller lov om landdistriktsfonden.