Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 185
Offentligt
1508782_0001.png
En fremtid for det
skånsomme kystfiskeri
Forår 2015
UDVIKLING –
IKKE AFVIKLING
idé-
oplæg
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508782_0002.png
2
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
3
K
Småt men
NYT SEGMENT:
DEL OG HERSK
1
godt
ystfiskeriet med mindre fartøjer
fra mange små havne og fiske­
pladser er en del af den danske
kulturarv. Fiskeriet foregår med
minimal påvirkning af naturen, og bidra­
ger til bæredygtig udvikling og vækst i
yderområderne og styrker især turis­
men.
Men dansk kystfiskeri er under afvikling.
Dette var konklusionen i 2009, da kystfi-
skerudvalget evaluerede kystfiskerordnin-
gen. Denne udvikling er ikke vendt, trods
flere forsøg på at forbedre kystfiskerord-
ningen, og stadig færre fisk fanges i dag
af kystfartøjer. Dermed er de mangfoldige,
levende og aktive kystsamfund i Danmark,
hvor et naturskånsomt og bæredygtigt kyst-
fiskeri er i centrum, også under afvikling.
Det er vores opfattelse, at et bæredygtigt
kystfiskeri sagtens kan eksistere og udvik-
les sideløbende med det konventionelle fi-
skeri, forudsat at rammerne er rigtige. Dette
er desværre ikke tilfældet under det nuvæ-
rende system.
Hvis der fortsat er et politisk ønske om en
fremtid for kystfiskeriet i Danmark, er der
efter vores opfattelse behov for en helt an-
derledes tilgang til dette segment, idet det
nu synes tilstrækkeligt klart, at det mindre
fiskeri ikke kan eksistere under den nuvæ-
rende fiskeriforvaltning.
Det skånsomme kystfiskeri vantrives
under den nuværende fiskeriforvalt­
ning, som ikke varetager interesserne
for de både, der fisker med faststående
skånsomme redskaber. Trods flere forsøg
på forbedringer af kystfiskerordningen
fortsætter tilbagegangen, og fiskerettighe­
derne overføres til meget store enheder i
det konventionelle fiskeri – en ond spiral.
Hvis det skånsomme kystfiskeri i stedet
forvaltes som et selvstændigt segment,
sikres såvel det konventionelle fiskeri som
det skånsomme kystfiskeri en politisk be­
vågenhed som kan holde fokus på, at in­
gen af parterne vantrives – en god spiral.
2
REGLER
I KYSTFISKERORDNINGEN SKAL STRAMMES OP
Fiskerettigheder fra kystfiskere med passive red­
skaber opkøbes af det industrialiserede fiskeri og
fiskeriet koncentreres således på de store fartøjer.
oprindeligt var intentionen med kystfiskerordningen. I
det spil taber kystfiskerne.
Kystfiskerordningen er slet ikke tilstrækkelig til at mod­
virke denne tendens. Lav stærkere regler, der sikrer, at
fiskerettighederne forbliver i kystfiskersegmentet.
Den koncentration af fiskerettigheder støttes af forvalt­
ningen, der snarere tilpasser reglerne til fordel for de
store kvote­ejere end følger de politiske hensigter, der
3
BEDRE UDNYTTELSE:
INGEN DISCARD
Kystfiskeriet med passive redskaber har en meget lille
bifangst af uønskede arter, en undersøgelse viser en
discard på 4 pct., hvoraf 60 pct. kan genudsættes i live. I
det mindre skånsomme fiskeri er discarden på mere end 30 pct.
Med andre ord vil det skånsomme fiskeri have en bedre udnyt­
telse af kvoterne.
Et eksempel på en fangst af 100 kilo torsk: Det skånsomme
fiskeri vil have en merfortjeneste på over 26 pct., idet det mindre
skånsomme fiskeri har en større discard og en merudgift på
bortskaffelse af discarden. Ved at tilpasse redskaberne efter
målarten kan discard stort set undgås. Kystfiskeriet bør derfor
friholdes for de nye regler om discard.
4
REGLER
TILPASSET MÅLGRUPPEN
De mange love og regler til regulering og kontrol af fiske­
riet generelt tager sjældent hensyn til de store struktur­
forskelle, der er mellem en stor trawler og en lille garnjolle.
Kystfiskersegmentet bør i langt højere grad forvaltes efter
regler, der er udarbejdet og tilpasset dette fiskeriet og ikke det
konventionelle fiskeri.
Tilmelding, farvandsskifte, og havdage – regler forenkles for
kystfiskeriet. Aprilstop fjernes.
5
6
Max
Christensen
Formand for
Foreningen for Skånskomt Kystfiskeri
MÆRK DET:
LOKALT OG NATURSKÅNSOMT
Forbrugerne skal have mulighed for at vælge frisk fisk fra
et lokalt baseret naturskånsomt fiskeri gennem en mærk­
ningsordning.
Mærket skal fremme alliancen mellem den bevidste forbruger og
det naturskånsomme fiskeri. Direkte salg fra bådene i de mange
små havne skal gennem regelforenkling gøres langt mere attrak­
tivt både for forbrugeren og fiskeren.
UDVIKLING:
STØT DET NÆRE
De mange støtteprogrammer til
fiskerisektoren bør i højere grad
tilgodese kystfiskeriet, så mindre
projekter på de små pladser også får mu­
lighed for støtte, hvilket vil medvirke til
udvikling i yderområderne.
Hidtil har kystfiskeriet stort set været
udelukket fra de forskellige udviklings­
programmer, hvor reglerne og de tilhø­
rende konsulentordninger udelukkende
har tilgodeset det havgående fiskeri fra
de store havne.
7
SÆLEN:
NUTTET MEN UKONTROLLABEL
I store dele af de indre danske farvande, langs den jyske
vestkyst – og ikke mindst ved Bornholm – er udbredelsen
af særlig den spættede sæl så omfattende, at det udgør en
direkte trussel for kystfiskeriet.
Sælen er på EU’s liste over truede arter, men som sidste led i
fødekæden uden naturlige fjender er bestanden kommet helt ud
af kontrol.
De nuværende regler har langtfra været tilstrækkelige til at sikre
en balance mellem sælbestanden, biodiversiteten i havet og
fiskeriet. Der mangler en handlingsplan for regulering af bestan­
den, som tager hensyn til balancen i naturen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508782_0003.png
DET SKÅNSOMME KYSTFISKERI
KAN OVERLEVE
UDVIKLING
Turisme
Mindre CO2
Sundere hav
Mindre discard
Bedre udnyttelse af kvoten
Dagfanget fisk
Arbejdspladser og vækst
Levende lokalsamfund
SKÅNSOMT KYSTFISKERI
Begrebet skånsomt kystfiskeri blev de-
fineret i ’Rapport fra arbejdsgruppe om
kystfiskeri 22. maj 2013’, bestilt af davæ-
rende fødevareminister Mette Gjerskov
(S). Senere blev intentionerne udmøntet i
Kystfiskerordningen: Fisker et fartøj udeluk-
kende med skånsommme kystfiskerredska-
ber, udløser dette en tilladelse til at forhøje
kvotens årsmængde med 50 procent.
EU ÆNDRER KURS
Det Europæiske Råd og Europa-Parlamen-
tet har vedtaget en ny fælles fiskeripolitik,
som trådte i kraft 1. januar 2014.
Den nye fælles fiskeripolitik sigter mod at
få fiskebestandene tilbage på et bæredyg-
tigt niveau, sætte en stopper for fiskerime-
toder, der indebærer ressourcespild, samt
skabe muligheder for beskæftigelse og
vækst i kystområderne.
FISKERIET I GROVE TAL
Ifølge NaturErhvervstyrelsens tal for 2013
var der 4.772 erhvervsfiskere fordelt på
1.979 garnbåde og 597 trawlere – dertil fire
not- og 52 muslingefartøjer.
Samlet landes der fisk til en værdi af lidt
over 3 mia. kr., heraf står trawlfiskeriet
for 2,2 mia. kr. mens garn og krogfartøjer
sammen med snurrevodsskibe står for 400
mio. kr.
[email protected]
www.fsk-kystfiskeri.dk