Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 177
Offentligt
1504516_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 6. marts 2015
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om forslag til Kommissio-
nens beslutning om fornyelse af den eksisterende tilladelse til markedsføring af
produkter fremstillet af genetisk modificeret bomuld MON 1445 under Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modificerede
fødevarer og foderstoffer (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Føde-
varer og Foder den 16. marts 2015.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU.
Regeringen vil stemme imod forslaget som følge af stor offentlig bekymring for an-
tibiotikaresistens, og at man som følge heraf ønsker en udvikling af GMO’er uden
anvendelse af antibiotikaresistens-markørgener på linje med den generelle henstil-
ling herom i Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 503/2013 om an-
søgninger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.:29761
Den 6. marts 2015
FVM 385
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om fornyelse af den eksisterende tilla-
delse til markedsføring af produkter fremstillet af genetisk modificeret bomuld
MON 1445 under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om re-godkendelse af genetisk modificeret bomuld
MON 1445 i henhold til GMO-forordningen. Forlængelsen af godkendelsen vil gælde mar-
kedsføring af fødevarer, og foder fremstillet af bomulden. Godkendelsen gælder ikke im-
port af spiredygtige frø eller dyrkning i EU. Bomuld MON 1445 har fået indsat et gen for
proteinet CP4 EPSPS, som gør planten tolerant over for ukrudtsmidler baseret på glypho-
sat. Planten indeholder desuden antibiotikaresistensgener, der blev anvendt som markø-
rer under udviklingen af planten. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU om-
handler sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke, hvorvidt der er en
nyttevirkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) vurderer, at
bomulden er lige så sikker som tilsvarende konventionelle ikke-genmodificerede bomuld
med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de
påtænkte anvendelser. De danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet, NaturErhverv-
styrelsen og Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet er enige i denne
vurdering. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark og EU. Regeringen vil stemme imod forslaget som følge af stor offentlig bekym-
ring for antibiotikaresistens, og at man som følge heraf ønsker en udvikling af GMO’er
uden anvendelse af antibiotikaresistens-markørgener på linje med den generelle henstil-
ling herom i Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 503/2013 om ansøgnin-
ger om tilladelse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
Baggrund
Kommissionen har den 2. marts 2015 fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af
genetisk modificeret bomuld MON 1445 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og
foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Beslutningen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges Den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (Stående Komité) efter forskrifts-
proceduren.
Hvis komitéen afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Opnås der ikke kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, vedtager Kom-
missionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge et æn-
dret forslag for komitéen eller inden for en måned kan forelægge forslaget for appelkomi-
téen. Afgiver appelkomitéen med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget,
kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appelkomitéen med kvalificeret flertal
en positiv udtalelse eller ingen udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer
og Foder den 16. marts 2015.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er
derfor regeringens holdning, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Formål og indhold
I april 2007 indsendte Monsanto en ansøgning om re-godkendelse af allerede tilladte an-
vendelser af bomuld MON 1445 til fødevare- og foderbrug (ikke dyrkning) i henhold til
reglerne i GMO-forordningen. Herudover indsendte Monsanto i juni 2011 en supplerende
ansøgning om re-godkendelse af bomuldsfrøolie til fødevarebrug, som også hidtil havde
været tilladt.
Med forslaget lægges op til godkendelse af alle produkter til fødevarer og foder fremstil-
let af bomuld MON 1445, så godkendelsen dækker alle nuværende kommercielle anven-
delser af fødevarer og foderstoffer fremstillet af den genmodificerede bomuld. Da der ik-
ke gives tilladelse til import af hele bomuldsfrø, er der i overensstemmelse med reglerne
ikke udarbejdet en miljømæssig overvågningsplan.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har med en udtalelse i december
2011 vurderet, at produkter fra bomuld MON 1445 er lige så sikre at anvende som tilsva-
rende produkter fra ikke-genmodificeret bomuld med hensyn til potentielle effekter på
menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser.
Bomuld MON 1445 har fået indsat et gen for proteinet CP4 EPSPS, som gør planten tole-
rant over for ukrudtsmidler baseret på glyphosat. Planten har desuden fået indsat to så-
kaldte markørgener,
nptII
og
aadA,
der blev anvendt til udviklingen af den genmodifice-
rede plante på tidlige stadier af forædlingsarbejdet. Genet
nptII
giver planten resistens
over for antibiotika som kanamycin og neomycin, mens
aadA,
der giver resistens over for
spectinomycin og streptomycin, er bakterielt reguleret og ikke udtrykkes i planten.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af bomuld MON 1445 adskiller sig ifølge
ansøgningen ikke fra konventionel (ikke genmodificeret) bomuld.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives fornyet tilladelse til markedsføring af
fødevarer og foder, der er fremstillet af bomuld MON 1445.
Ifølge EFSA’s udtalelse er produkter fremstillet af bomuld MON 1445 lige så sikre og næ-
rende som produkter fra traditionel ikke-GM bomuld til de påtænkte anvendelser. God-
kendelsen omfatter ikke tilladelse til industriel forarbejdning eller dyrkning af bomulden i
EU.
Godkendelsen af fødevarer og foder fra bomulden vil gælde fra datoen for offentliggørel-
se af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år
fra denne dato. Såfremt importmuligheden ønskes opretholdt efter udløb af 10 års fri-
sten, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- eller foderbrug, der er fremstillet af bomuld MON 1445 skal i hen-
hold til forslaget mærkes til den endelige forbruger med ”fremstillet af genetisk modifice-
ret bomuld”.
Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige
konsekvenser i Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og der-
med er reglerne umiddelbart anvendelige i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til
bestemte virksomheder og umiddelbart gældende for disse.
Det bemærkes, at Miljøministeriets bekendtgørelse om godkendelse af udsætning i miljø-
et af genetisk modificerede organismer (BEK 37 af 19. januar 2012) ikke finder anven-
delse på godkendelser, der falder under GMO-forordningen.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og indebærer
ikke administrative byrder for erhvervet eller offentlige myndigheder.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af bomuld
MON 1445 konkluderede EFSA i sin udtalelse af 16. december 2011, at produkter fra
bomulden er lige så sikker som tilsvarende produkter fra konventionel ikke-
genmodificeret bomuld med hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sund-
hed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. Vurderingen i forbindelse med godken-
delsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke
hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Indholdet af de nye proteiner, der dannes i bomuld MON 1445 som følge af genmodifice-
ringen, vurderes af EFSA som værende sundhedsmæssigt uproblematiske.
EFSA udtalte i 2009 i sin seneste vurdering af antibiotika-resistensgener brugt som mar-
kørgener i genmodificerede planter, at anvendelse af
nptII
og
aadA
generne i genmodifi-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504516_0005.png
4
cerede planter ikke medfører risiko for øget resistensdannelse og dermed ikke har nega-
tive effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. DTU Fødevareinstituttet er
enig i denne vurdering.
DTU Fødevareinstituttet har ligeledes vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. In-
stituttet kan tilslutte sig EFSA’s vurdering af, at produkter fra bomuld MON 1445 er lige
så sikre som tilsvarende produkter fra konventionel bomuld i relation til ernærings- og
sundhedsmæssige aspekter. Det er DTU Fødevareinstituttets vurdering, ud fra det frem-
sendte materiale, at der er foretaget alle de relevante analyser og målinger, der er nød-
vendige for at vurdere, om bomuld MON 1445 kan anvendes som ansøgt.
Miljøstyrelsen har i forbindelse med EFSA’s høring af miljømyndighederne, forud for of-
fentliggørelsen af EFSA’s udtalelse om bomulden, sendt sagen til de danske eksperter i
NaturErhvervstyrelsen, DTU Fødevareinstituttet og Nationalt Center for Miljø og Energi
ved Aarhus Universitet. Da forslaget omhandler ikke-levende materiale har de nationale
eksperter vurderet, at der ikke er miljømæssige risici forbundet hermed.
Det bemærkes, at godkendelsen omfatter tilladelse til markedsføring af produkter frem-
stillet af bomuld MON 1445 til fødevare- og foderbrug i EU. Da der ikke er tale om tilla-
delse til import af hele bomuldsfrø eller dyrkning af bomulden, vil godkendelsen ikke ha-
ve betydning for spredning til økologiske, biodynamiske eller konventionelle fødevarer,
afgrøder og dyrkningsarealer.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærknin-
ger:
Biodynamisk Forbrugersammenslutning mener ikke, at der bør gives tilladelse til det an-
søgte. Foreningen er af den opfattelse, at GMO’er er farlige for sundhedens opretholdel-
se. Foreningen påpeger desuden, at en godkendelse vil medføre en udbredelse af antibio-
tika-resistente GMO’er.
DI Fødevarer vurderer på basis af EFSA’s positive udtalelse, at der er tilvejebragt til-
strækkelig dokumentation for at imødekomme ansøgningen og godkende markedsføring
af produkter, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret bomuld
MON 1445 til fødevare- og foderbrug i EU. DI Fødevarer anbefaler derfor, at ansøgningen
imødekommes uden forsinkelse.
Økologisk Landforening kan ikke støtte, at der gives tilladelse til at markedsføre den an-
søgte afgrøde, idet godkendelsesgrundlaget for GMO afgrøder er mangelfuldt. Foreningen
mener desuden, at der bør anvendes andre forædlingsteknikker end genteknologi.
Landbrug & Fødevarer opfordrer til at Danmark stemmer for markedsføring af bomuld
MON 1445 i lyset af, at EFSA vurderer, at den ikke udgør nogen risiko for menneskers og
dyrs sundhed og for miljøet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1504516_0006.png
5
Fagligt Fælles Forbund 3F anmoder om, at der som en forudsætning for fortsat markeds-
føring af bomulden skal udarbejdes en helhedsvurdering af, hvilke positive og negative
effekter, der er ved bomuld MON 1445 – samt hvilke samfundsmæssige nytteværdier,
der er ved markedsføring heraf.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende
genmodificerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risi-
kovurdering, som fastsat i GMO-forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af den fortsatte anvendelse af fødevarer og
foder fremstillet af bomuld MON 1445 giver ikke danske og internationale eksperter an-
ledning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige
nyttevirkning af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i kriterierne for godkendelse ifølge for-
ordningen.
Regeringen vil stemme imod forslaget som følge af stor offentlig bekymring for antibioti-
karesistens, og at man som følge heraf ønsker en udvikling af GMO’er uden anvendelse
af antibiotikaresistente markørgener på linje med den generelle henstilling herom i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EF) nr. 503/2013 om ansøgninger om tilla-
delse til genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer.
1
Regeringen er desuden opmærksom på, at der er rejst videnskabelig tvivl om, hvorvidt
rester af glyphosat i glyphosat-tolerante GM afgrøder eller produkter fremstillet heraf kan
påvirke mikroorganismer i tarmfloraen på de dyr, der indtager sådanne produkter.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om andre medlemsstaters holdninger til forslaget. Hidtidi-
ge afstemninger blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-
forordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Det forventes, at af-
stemningen om forslaget i den Stående Komité vil give samme resultat. Forslaget kan på
den baggrund forventes at blive sendt til appel-komitéen.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Bilag II, punkt 2.1 i forordning (EF) nr. 503/2013 om ansøgninger om tilladelse til genetisk modificerede føde-
varer og foderstoffer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 og om æn-
dring af Kommissionens forordning (EF) nr. 641/2004 og (EF) nr. 1981/2006
1