PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 173
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 5. marts 2015

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering om forslag til Kommissionens

gennemførelsesforordning om ændring af forordning (EU) Kommissionens forord-

ning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rå-

dets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (ko-

mitésag).

Forslaget forventes sat til afstemning i Den Komitéen for Den Fælles markedsord-

ning den 11. marts 2015.

Forslaget vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Regeringen agter at stemme for forslaget.

Med venlig hilsen

Jesper Wulff Pedersen

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Naturerhvervsstyrelsen/Departementet

Sagsnr.: 29741

Den 5. marts 2015

FVM 381

RUNDNOTAT TIL

OLKETINGETS

UROPAUDVALG

om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af forordning

(EU) Kommissionens forordning (EF) nr. 595/2004 af 30. marts 2004 om gennemfø-

relsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 om en afgift på mælk

og mejeriprodukter (komitésag)

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.

595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter. Forslaget vil give mulighed for, at su-

perafgifterne i medfør af mælkekvoteordningen for de mælkeproducenter, der har overskredet

deres kvoter i 2014/2015, kan afdrages rentefrit over tre år. Forslaget har ikke konsekvenser

for EU’s budget og vurderes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark. Forslaget forven-

tes sat til afstemning i Den Komitéen for Den Fælles markedsordning den 11. marts 2015. Re-

geringen agter at stemme for forslaget.

Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.

595/2004 af 30. marts 2004 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr.

1788/2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EU) nr. 1234/2007 artikel 81 stk. 1, og

artikel 83, stk. 4.

Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for Den Fælles markedsordning.

Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forsla-

get. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen inden

for to måneder forelægge Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge for-

slaget for appeludvalget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kom-

missionen vedtage forslaget/indenfor to måneder, forelægge komitéen et ændret forslag, eller

indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Komitéen for Den Fælles Markedsordning den

11. marts 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet

er tilgodeset.

Formål og indhold

I indeværende og sidste mælkekvoteår 2014/2015, der udløber 31. marts 2015, foreslår

Kommissionen, at medlemsstaternes gives mulighed for at indføre en afdragsordning for mæl-

keproducenternes betaling af overskudsafgifterne. Det forventes, at op imod 13 medlemssta-

ter, herunder Danmark, vil overskride deres nationale mælkekvoter for 2014/2015. Det bety-

der, at de mælkeproducenter, der overskrider deres individuelle kvoter, skal betale en afgift på

0,2783 € (2,07 kr.) pr. kg produceret mælk, som kvoten overskrides med.

I gennem længere tid har en række medlemsstater, herunder Danmark arbejdet for en såkaldt

blød landing i forbindelse med afskaffelsen af mælkekvoterne, så producenterne helt eller del-

vist kunne slippe for at betale superafgift. Det lykkedes ikke på grund af modvilje fra den tidli-

gere Kommissionen og en række andre medlemsstater. Nu har Kommissionen fremlagt forslag

om at give producenterne mulighed for at afdrage afgifterne for sidste kvoteår.

Forslaget består i en ændring af en gennemførelsesforordning 595/2004 om en afgift på mælk

og mejeriprodukter, som kan vedtages på komiténiveau. I medfør af forslaget kan medlems-

staterne vælge, at mælkeproducenterne kan betale over tre år i tre årlige afdrag. Første gang

senest 1. oktober 2015, anden gang senest 1. oktober 2016 og tredje gang senest 1. oktober

2017. Der vil være tale om en rentefri afdragsordning, hvorfor der i forslaget henvises til

statsstøttereglerne, og at støtten i form af rentefrihed, skal overholde reglerne om

de minimis

støtte, der højst må udgøre 15.000 € over tre år til den enkelte producent.

Medlemsstaterne, vil som hidtil, skulle indbetale den samlede afgift til Kommissionen senest

den 30. november 2015, jf. rådsforordningen (EF) 1234/2007 af 22. oktober 2007 artikel 78,

stk. 2.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Gældende dansk ret

Bekendtgørelse nr. 974 af 21. september 2012 om mælkekvoter

Konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget, da medlemsstaterne som hidtil indbetaler

den samlede afgift til Kommissionen senest den 30. november 2015.

Forslagets bestemmelser er valgfrie for medlemsstaterne. Hvis ordningen skal gennemføres i

Danmark vil det forudsætte, at der bevillingsmæssigt via aktstykke opnås hjemmel på Finans-

loven ved tekstanmærkning eller lignende til, at NaturErhvervstyrelsen indbetaler hele den

forfaldne afgift til Kommissionen senest den 30. november 2015, og efterfølgende indkræver

de udestående 2/3-dele af afgiften hos producenterne henholdsvis den 1. oktober 2016 og den

1. oktober 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at mælkekvoten i Danmark vil blive overskredet svarende til en afgift på ca.

190 mio. kr. i kvoteåret 2014/2015. Af denne afgift vil 1/3-del blive opkrævet hos producen-

terne forud for den 30. november 2015, mens statskassen skal lægge et beløb på ca. 127 mil-

lioner kr. ud rentefrit i et år og ca. 63 mio. kr. i to år for de mælkeproducenter, der er afgifts-

pligtige. I Danmark administrer Mælkeudvalget

mælkekvoteordningen på vegne af Fødevare-

ministeriet. Mælkeudvalget ophører med dets funktion, når mælkekvote-administrationen var

forudset at ophøre (i praksis med udgangen af september 2015). Dette indebærer, at det vil

være NaturErhvervstyrelsen, som skal forestå opkrævning ved de berørte producenter af de to

afdrag i henholdsvis 2016 og 2017. Endvidere skal det påses, at

de-minimis-reglerne

for stats-

støtte overholdes. Samlet set skønnes det dermed, at ordningen ville medføre administrative

meromkostninger (halvandet årsværk) samt udgifter til IT-tilpasning.

Udover de administrative udgifter vil en gennemførelse af forslaget i Danmark have statsfinan-

sielle konsekvenser i form af rentefrit udlæg.

Forslaget skønnes at have begrænsede overordnede samfundsøkonomiske konsekvenser.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser vil forslagets gennemførelse i Danmark give de

mælkeproducenter, der skal betale afgift en likviditetsmæssig lettelse ved at kunne afdrage

afgiften over tre år frem for betaling i år. Der er ca. 3.500 mælkeproducenter i Danmark,

hvoraf de ca. 2.100 forventes at skulle betale afgift. Den gennemsnitlige afgift skønnes at ud-

gøre ca. 90.000 kr./producent. Det skal understeges, at der vil være forskelle på, hvor stor en

overskridelse de enkelte producenter vil få, og dermed hvor en afgift de skal betale. Likvidi-

tetsforbedringen vil derfor variere mellem producenterne. Men samlet set vil der være en likvi-

ditetsforbedring på 127 mio. kr. år 1 (2015) og 63 mio. kr. år 2 (2016) for de berørte mælke-

producenter. Dertil kommer eventuelt sparede renteudgifter. Antages en rente på mellem 5 og

10 %, vil forslaget kunne medføre en samlet sparet renteudgift på op til mellem 9,5 og 19

mio. kr. for de berørte producenter. Idet rentefriheden udgør statsstøtte, vil dette støtteele-

ment skulle holdes inden for den enkelte producents

de minimis

loft.

Det er endnu uvist hvor mange medlemsstater, som vil anvende ordningen, men flere med-

lemsstater har givet udtryk for ikke at ville anvende ordningen. Samtidig er det ikke alle med-

lemsstater, som forventes at overskride mælkekvoten (højst ca. 13 medlemsstater).

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning på bekendtgø-

relsesniveau, hvis ordningen skal gennemføres i Danmark.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i §2-udvalget (landbrug).

Mælkeudvalget, der har ophæng i Mejeriforeningen og Landbrug & Fødevarer har i alle de 30 år mælkekvoteord-

ningen har eksisteret administreret ordningen og opkrævet afgifter hos producenterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer understreger, at dansk mejeribrug i flere år har været modstander af

mælkekvotesystemet, og har i gennem længere tid arbejdet intenst for en blød landing af

mælkekvoterne og senest for, at erhvervet undgik at betale superafgift i det sidste kvoteår

2014/2015 inden mælkekvoterne ophæves endeligt. Danske mælkeproducenter betalte i kvo-

teåret 2013/2014 en superafgift på 210 mio. kr. og forventes at skulle betale en superafgift i

omegnen af 190 mio. kr. i sidste kvoteår.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at en superafgift på 190 mio. kr. er meget alvorlig for de

danske mælkeproducenter, der i øjeblikket er presset af den aktuelle finansielle situation i er-

hvervet. Kvægbruget i Danmark kæmper stadig med for høj gæld og deraf følgende problemer

med at generere tilstrækkelig indtjening. Ligesom de finansielle udfordringer og manglende

muligheder for at låne til nyinvesteringer er uforandrede.

Situationen forværres af, at verdensmarkedet for mejeriprodukter er faldet kraftigt på grund af

en øget global mælkeproduktion, opbremsning i den kinesiske efterspørgsel, samt den russiske

embargo. Over de seneste 12 måneder er afregningsprisen til danske mælkeproducenter såle-

des faldet med omkring 29 %. Selv om der er i øjeblikket er prisstigninger at spore på ver-

densmarkedet for mejeriprodukter, er markedet forsat skrøbeligt og afregningsprisen til mæl-

keproducenterne fortsat lav. En øget afregningspris til mælkeproducenterne vil først komme,

når der skal forhandles nye leveringskontrakter, og verdensmarkedspriserne for alvor slår

igennem i hele fødevarekæden. Det er derfor forsat nødvendigt, at Kommissionen prioriterer

arbejdet med at sikre bedre markedsadgang til tredjelande.

Da det ikke lykkedes at komme igennem med en justering af fedtreguleringen, er der nu på

EU-niveau stillet forslag om, at medlemsstaterne kan vælge, at mælkeproducenterne betaler

superafgiften rentefrit over tre år i tre årlige rater. Første gang senest 1. oktober 2015, anden

gang senest 1. oktober 2016 og tredje gang senest 1. oktober 2017. Forslaget ændrer ikke på,

at medlemsstaterne skal betale hele afgiften senest 30. november 2015.

Erhvervet finder det indledningsvist dybt beklageligt, at man ikke tidligere fandt en fælles EU-

løsning for at lempe superafgiften inden kvoternes ophør pr. 1. april 2015. Med det nuværende

rent nationale forslag risikerer man, at en række medlemsstater ikke anvender muligheden for

ratebetaling, hvorved der opstår konkurrenceforvridning som følge af, at forslaget kun hjælper

enkelte lande. Herunder blandt andet ét land, som ikke har inddrevet afgifterne fra sine produ-

center rettidigt.

Dansk mejeribrug ønsker, at regeringen arbejder for, at forslaget ændres til en fælles EU-

løsning således, at det bliver medlemsstaterne, der indbetaler superafgiften i rentefrie rater til

Kommissionen. På den måde sikrer man, at der er lige vilkår for alle berørte mælkeproducen-

ter i Europa. Lykkes det ikke at få ændret Kommissionens forslag, er erhvervets holdning af-

hængig af, om den danske regering vil anvende afdragsordningen. Dansk mejeribrug vil af

hensyn til konkurrencesituationen på det kraftigste opfordre til, at der også gives mulighed for

en afdragsordning i Danmark. Hvis man fra dansk side ikke ønsker at gennemføre ordningen,

har erhvervet derimod ingen interesse i forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen har arbejdet for at sikre en blød landing i forbindelse afskaffelse af mælkekvoter i

form af en tilpasning af den såkaldte fedtregulering. Forslaget lemper i begrænset omfang

konsekvenserne af superafgiften. På den baggrund agter regeringen at stemme for forslaget.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Nogle medlemsstater har stillet spørgsmål til forslaget, som indebærer en statsstøtte og udlæg

fra medlemsstaterne, mens andre medlemsstater er positive. Der forventes at være flertal for

forslaget.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.