Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 17
Offentligt
Side 1 af 1
Notat
Til
Fra
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Landbrug & Fødevarer v/Susanne Kofoed
og Jens Munk
Ebbesen
Dato
13. oktober 2014
Om offentlig kontrol, egenkontrol og fødevareforlig 3.0
Fødevareforlig 2.0. skal som bekendt afløses af et nyt forlig, og vi hører, at det sker i
kølvandet på eftersynet vedr. listeria. Selvom forhandlingerne således ikke forventes
afsluttet før i starten af næste år forventer vi umiddelbart, at dele af et kommende forlig
sagtens kan diskuteres her hen over efteråret og vinteren.
Og der er jo nok at tale om, herunder whistle-blower-ordning, skrappere bøder og
offentliggørelse af kontrolresultater.
Blandt de emner, som tillige dukker op i forhandlingerne om fødevarekontrollen i
Danmark, er balancen mellem offentlig kontrol og virksomhedernes egenkontrol samt
antallet af kontrolbesøg i virksomhederne. Den debat vil vi gerne involvere jer i helt ud i
virksomhederne og give jer et indtryk af, hvordan egenkontrollen konkret gennemføres på
Thise mejeri
og i
Tulip.
Hvordan arbejder virksomhederne med risikovurdering i praksis?, hvordan er det nu med
HACCP, virker det? hvad er erfaringerne?, er vi godt med i DK?, hvor er udfordringerne
og mulighederne for virksomhederne, og kan vi gøre det endnu bedre?
Turen vil lægge beslag på en god bid af en hel dag, og virksomhedsbesøgene vil være
omdrejningspunktet for debatten. Thise mejeri ligger i Thise, 7870 Roslev, og Tulip (også)
i 9000 Ålborg. Vi forventer at starte på Thise mejeri klokken 10:00 og slutte
arrangementet hos Tulip i Aalborg klokken ca. 14:30-15:00. Vi byder på en let frokost
Vi forventer, at også Fødevareministeriet /Fødevarestyrelsen deltager i arrangementet.
For en god orden skyld skal det oplyses, at det er Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i
Landbrug & Fødevarer for fødevare- og veterinære forhold, som inviterer.
Vi ser frem til at høre fra jer, ikke mindst i forhold til at sætte turen i kalenderen.