PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 157
Offentligt

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Københavns Universitet

Rolighedsvej 25

1858 Frederiksberg C

1. februar 2015

Henning Otte Hansen

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved lavere grænseværdi for afsmitning af

Bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer

Opdrag:

I forbindelse med Fødevareministeriets overvejelser omkring øget regulering af det kemi-

ske stof Bisphenol A (BPA) i fødevarekontaktmaterialer (bl.a. metaldåser, kapsler, skruelåg

mv.) ønskes en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. På den baggrund er

Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) blevet anmodet om at udarbejde et

notat.

Notatet skal bestå af en vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved en

reducering af niveauet for afsmitning af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer. Der

ønskes en beregning af, hvilke sektoromkostninger der er forbundet med det lavere niveau,

evt. brug af anden emballage, udvikling af ny emballage og om der er fødevarer, som ikke vil

kunne markedsføres på det danske marked. Heri kan der indgå omkostninger/tab forbundet

ved investering i nyt produktionsudstyr. Til besvarelsen skal der indsamles data omkring

afsmitningen af bisphenol A fra fødevarekontaktmaterialer, så produkter, der berøres af en

reducering af niveauet, kan identificeres.

Notatet skal bestå af 2 dele:

1) En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af den Europæiske

Fødevaresikkerhedsautoritets, EFSAs, forventede forslag om et tolerabelt dagligt indtag af

bisphenol A på 5 mikrogram/kg kropsvægt/dag. Denne værdi vil resultere i et

sundhedsmæssigt acceptabelt niveau på 300 mikrogram/kg fødevare.

2) En vurdering af de erhvervsøkonomiske konsekvenser af DTU Fødevareinstituttets

forventede forslag om et tolerabelt dagligt indtag af bisphenol A på 0,7 mikrogram/kg

kropsvægt/dag. Denne værdi vil resultere i et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau på 42

mikrogram/kg fødevare.

Undersøgelsesmetode

Problemstillingen er analyseret ved at indhente data, analyser, beregninger m.m. fra berørte

virksomheder og brancheorganisationer. Ved at indhente informationer fra både

emballageproducenter og føde- og drikkevarevirksomheder fås data fra både udbydere og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efterspørgere af fødevareemballage. Udgangspunktet er, at disse parter er tæt på

problemstillingen og har et konkret billede af de mulige konsekvenser. Det har som

udgangspunkt været målet at få adgang til grunddata for herigennem at kunne verificere og/

eller foretage de relevante analyser og konklusioner.

Dette empiriske grundlag er blevet suppleret med litteraturstudier i form af andre analyser,

forskningsrapporter, redegørelser fra EFSA m.m. Der er ikke foretaget nogen teknisk

vurdering af de rapporter, som i større eller mindre omfang ligger til grund for fastlæggelse

af grænseværdiforslagene m.m. Fokus har været på at få grænseværdiforslagene præciseret

og formidlet til de aktører i føde- og drikkevareindustrien, som skal agere i forhold hertil.

Rent metodemæssigt er besvarelsen af de to delspørgsmål identisk: I begge tilfælde er der

tale om en reduktion af BPA-indholdet, og forudsætninger, antagelser m.m. er derfor i vid

udstrækning være gældende i begge tilfælde.

Delspørgsmål 2 (0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag) vil i flere tilfælde være svarende til

BPA-fri emballege - eller i det mindste BPA NI (d.v.s. BPA Non Intentionally added). Derfor

analyseres også konsekvenserne heraf, idet det kan vise sig at være et relevant scenarie,

benchmark eller alternativ for visse virksomheder.

Af afgrænsningsmæssige hensyn fokuserer denne rapport kun på fødevarekontaktmaterialer

af metal og ser ikke på emballage af plastik.

Det skal understreges, at der ikke er tale om en cost-benefit-analyse. Der er tale om en

erhvervsøkonomisk analyse, hvor de økonomiske konsekvenser for berørte virksomheder i

sektoren belyses.

Baggrund

Bisphenol A anvendes i følgende fødevarekontaktmaterialer, jfr. Fødevarestyrelsen (2013):

plasttypen polycarbonat, der bl.a. bruges til beholdere til vandkøling. Polycarbonat kan

kendes på, at det er klart og stærkt (ubøjeligt). Plastikflasker til vand, øl og sodavand

er ikke lavet af polycarbonat.

lakken på inder- og ydersiden af metaldåser til konserves (grønt, kød og fisk) og til

drikkevarer. Dåsen kan være af enten hvidblik eller aluminium, hvor aluminiumsdåsen

primært bliver anvendt til fiskekonserves og drikkevarer. Konserves giver fødevarer en

lang holdbarhed (typisk 5 år) ved opbevaring ved stuetemperatur.

lakken på inder- og ydersiden af aluminiumsbakker, fx til leverpostej og andre

fødevarer.

lakken på indersiden af metallåg og kapsler, fx til glasemballage.

I Danmark er der allerede regler, der betyder, at Bisphenol A ikke må findes i fødevare-

kontaktmaterialer til fødevarer bestemt til børn under 3 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lakken på inder- og ydersiden af metalemballage kan fx være lakker af typerne epoxy,

organosol, polyester, vinyl, acryl eller polypropylene. Epoxy- og organosol lakken

indeholder typisk bisphenol A i modsætning til de andre laktyper. I epoxylakken er bisphenol

A bundet i kortere eller længere kæder. I organosol lakken bruges BPA som stabilisator,

hvilket evt. kan give en højere migration af bisphenol A til fødevaren.

Den 25. juli 2013 offentliggjorde Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) en

foreløbig videnskabelig udtalelse om en vurdering af påvirkningen af BPA. Heri vurderes

det, at kosten er den vigtigste kilde til udbredelse af BPA (fra 78-99%)., men også andre

faktorer kan være af betydning. EFSA videnskabelige eksperter konkluderede endvidere, at

udbredelsen af BPA er lavere end tidligere antaget – svarende til 15-20 pct. af tidligere

antaget, jfr. EFSA (2013).

Der findes en række aktuelle og/eller potentielle alternativer til BPA. Alternativerne kan

være mere eller mindre udviklede, og de kan have forskellige anvendelsesområder og -

muligheder. Nedenfor redegøres der for alternativerne, anvendelsesområder og udeståender,

jfr. Fødevarestyrelsen (2013):

I metalemballager til tørre madvarer

(fx mælkepulver, kaffe og chokolade) kan der

allerede nu anvendes lakker uden bisphenol A til den indvendige lak.

I metalemballager til drikkevarer

anvendes der i dag den samme epoxylak til alle

produkttyper. Afhængigt af produktets aggressivitet (fx surhed og saltindhold) over for dåsen

vil dette laklag være påført i forskellig tykkelse. Eksempelvis kræver øl et tyndere lag lak

end for eksempel cola og cider. Industrien ønsker, at et alternativ til epoxylak med bisphenol

A skal kunne anvendes på samme måde til alle drikkevarer ligesom epoxylakken. I dåser til

neutrale (ikke sure) drikkevarer som fx øl er der i dag et alternativ uden bisphenol A i form

af en polyester lak. Problemet med denne lak er, at den ikke er teknisk egnet til sure

drikkevarer som fx cola og cider.

Industrien arbejder i dag på en løsning på dette problem. Eksempelvis kan man lave en lak

med længere polyesterkæder, som er mere holdbar, men dermed også mere ufleksibel og

besværlig at bruge i produktionen.

metalemballager til sure fødevarer

(fx syltede agurker eller tomater) opstår det samme

problem ved brugen af polyesterlak på indersiden af metalemballagen. En konsekvens er, at

produktets holdbarhed formindskes væsentligt. Industrien tester pt. denne løsning og har

fundet, at der ved opbevaring i varmeskab (37 °C; accelereret testning) sker en

hydrolysering af lakken efter 1-1�½ år, hvilket resulterer i utætte dåser og harske fødevarer.

Generelt anslår industrien, at fødevarens opbevaringstid halveres, når der anvendes

alternative lakker.

metalemballage til kød- og fiskekonserves

(fx leverpostej og torskerogn) har der i flere

år været anvendt lakker uden bisphenol A på indersiden. Dette skyldes, at en lak af polyester

uden bisphenol A giver bedre “slip egenskaber” for produkterne end en epoxy lak.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

metalemballage med et ’easy open’ låg (fx makrel i tomat)

kan lakken være af typen

organosol. Den kan fx være lavet med et fast polyvinylchlorid (PVC) resin, som dog kan

give arbejdsmiljømæssige problemer, fordi der ved svejsning kan udvikles saltsyre. Her kan

der med fordel anvendes en polyester lak med lange kæder uden bisphenol A. Men

anvendelsen til sure fødevarer som fx dåsetomater er problematisk, pga. polyesterens

manglende bestandighed over for syre.

Det er svært at erstatte den udvendige lak med bisphenol A-frie alternativer, da den

udvendige lak typisk indeholder påtrykte farver, og lakken bidrager til at hindre afsmitning af

farverne. Flere producenter er blevet kontaktet af deres kunder angående afsmitning af

bisphenol A fra den udvendige lak, fx i forbindelse med stabling af metalpladerne under

produktionen. Denne afsmitning kaldes “set-off”, og det betyder, at afsmitning fra ydersider

af metallet kan give forureninger i fødevarerne ved pakning. Selv om denne afsmitning

skønnes at ske i meget små mængder, er fødevareindustrien interesserede i en bisphenol A

fri lak, også på ydersiden af produkterne. Det skyldes, at et forbud mod anvendelse af

bisphenol A, er et forbud mod målbare mængder, dvs. selv meget små mængder.

I selve produktionsprocessen til fremstilling af dåser kan der muligvis også være en

problematik omkring afsmitning fra ydersidelakken til indersiden af dåsen. Dåsen bliver i

visse produkter lakeret udvendigt først, hvorefter den tørres i en ovn. Her ville der potentielt

set kunne ske en afsmitning via luftbåren bisphenol A i forbindelse med opvarmningen til

høje temperaturer.

Områder, hvor erhvervet oplyser, at der er udviklet alternativer til bisphenol A:

indersidelak i dåser til tørre madvarer (fx mælkepulver, kaffe og chokolade)

indersidelak i dåser til neutrale (ikke sure) drikkevarer (fx øl)

indersidelak i dåser til kødkonserves (fx leverpostej og torskerogn)

indersidelak i dåser til neutrale fødevarer (fx ’easy open’ dåser med makrel i tomat)

Områder, hvor erhvervet oplyser, at der ikke er teknisk anvendelige alternativer til bisphenol

· indersidelak i dåser til sure drikkevarer (fx cola og cider)

· indersidelak i dåser til sure fødevarer (fx syltede agurker og dåsetomater)

· ydersidelak med print til dåser og aluminiumsfoliebakker

Det er dog et åbent spørgsmål, om - og i hvilket omfang - man kan løse problemet m.h.t.

emballage til sure fødevarer ved at halvere fødevarernes opbevaringstid. Det skal ses på

baggrund af, dels at den lange opbevaringstid typisk er et krav fra detailhandlens side, dels at

den sæsonafhængige produktion nødvendiggør en relativt lang holdbarhed.

Det skal også bemærkes, at der stadig er usikkerhed om nogle af de alternativer til BPA-

holdig emballage, som er under udvikling, jfr. f.eks. Ingeniøren (2015). Såfremt

langtidsstudier viser, at alternativerne til BPA har alvorlige ulemper, vil det i sagens natur

ændre afgørende på forudsætningerne bag beregningerne af sektoromkostningerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hidtidige danske erhvervsøkonomiske undersøgelser

I rapporten IFRO (2013) er bl.a. de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved fuldstændig

substitution af bisphenol A i fødevarekontaktmaterialer blevet belyst. Endvidere er en række

konkrete aspekter, forudsætninger og problemer ved beregning af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser belyst i denne rapport. Disse forhold er i vid udstrækning stadig gældende.

Beregning af erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser af BPA-reducerede alternativer afhænger af en række

forhold:

Hvilke konkrete alternativer er der tale om?

Omkostningerne ved de konkrete alternativer kan være meget forskellige

Tilpasningsperiode

Jo længere tilpasningsperiode, jo nemmere/billigere vil det være at udvikle og/eller

implementere alternativer. Samtidig kan eksisterende investeringer bedre blive

afskrevet.

Tab på eksisterende investeringer

Eksisterende investeringer i maskiner, anlæg, udstyr og materialer skal afskrives

yderligere eller helt nedskrives

Omkostninger ved nyinvesteringer

Der skal sandsynligvis investeres i nye maskiner, anlæg, udstyr og materialer. Disse

nyinvesteringer kan dække over effektiviseringer og/eller en dyrere produktions-

metode. Nettomeromkostningen ved nyinvesterninger skal således beregnes ud fra

begge forhold.

Udvikling af ny viden eller adaption af eksisterende og afprøvede alternativer

På visse områder eksisterer der ikke p.t. teknologisk egnede alternativer, og der skal

derfor investeres i forskning og udvikling. På andre områder er alternativer udviklet -

helt eller delvist - men de kan have højere investerings- og/eller driftsomkostninger

Regulering af konkurrenter/andre udenlandske producenter

Det kan være meget afgørende, hvorvidt andre producenter på de pågældende markeder

har eller vil få samme lovkrav og regulering som de danske. Såfremt der bliver tale om

en generel regulering af de fleste og væsentligste producenter og udbydere, vil

meromkostninger i vidt omfang blive overvæltet på forbrugerne. Hvis der er tale om

et ensidigt - eller næsten ensidigt dansk tiltag - kan der ikke ske samme overvæltning.

Ændringer i løbende driftsomkostninger

Alternativer kan indebære højere eller lavere løbende driftsomkostninger.

Meromkostninger ved investering i ny teknologi, nye anlæg m.m. kan således blive

reduceret eller forøget p.g.a. ændrede driftsomkostninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfang og udbredelse af lovkrav

Det er afgørende, om reguleringen omfatter alle producerede eller alle forbrugte/

købte emballager i Danmark. Hvis udenlandsk producerede og importerede emballager

ikke er omfattede, giver det en større konkurrencemæssig skævhed i Danmark.

Kvalitetsændringer ved anvendelse af alternativer

Alternativer kan indebære en højere eller lavere kvalitet, hvilket også skal indregnes i

de totale omkostninger. BPA-reduceret emballage kan således medføre en kortere

holdbarhed, hvilket kan medføre større spild, øgede logistikomkostninger og større

produktionsomkostninger. De umiddelbare omkostninger ved en lavere holdbarhed kan

i et vist omfang reduceres ved hjælp af bedre lagerstyring, løbende kontrol m.m.

(management). Fødevarespild, herunder også spild p.g.a. overskridelse af

holdbarhedsdato, er imidlertid et kendt stort problem i fødevaresektoren, og det

viser, at det ikke er muligt at løse spildproblemet trods managementressourcer og

-indsats. Fødevaresektoren har i forvejen selv et økonomisk incitament at reducere

spildet, og det antages, at sektoren i forvejen opererer økonomisk rationelt. COOP

(Nielsen, J. J., 2015) anfører, at en formindsket holdbarhed vil medføre meromkost-

ninger, som ikke kan opvejes ved bedre optimering, men at der ikke er foretaget

konkrete beregninger af niveauet for meromkostninger.

Udviklingsomkostninger

En del af de mere basale forsknings- og udviklingsomkostninger kan muligvis foregå i

offentligt regi, mens de mere anvendelsesorienterede omkostninger typisk vil tilgå

virksomhederne. Snitfladen er her vigtig.

Pristransmission i værdikæden og pris- og omkostningsovervæltning på forbrugere

Afhængig af de konkrete markedsforhold (substitutionsmuligheder, prisfølsomhed,

antal udbydere m.m.) kan en meromkostning overvæltes til de efterfølgende led i

værdikæden i form af en mer-pris. Hvis der er tale om et ensidigt - eller næsten

ensidigt dansk tiltag - kan der som nævnt tidligere ikke ske samme overvæltning.

Mulig merværdi ved alternativer

Alternativer kan være dyrere men kan også indeholde en merværdi i form af

effektivitet, genanvendelighed m.m. Det forudsættes her, at virksomhederne allerede

har vurderet og udnyttet de kommercielle muligheder på dette område, og at de agerer

erhvervsøkonomisk rationelt.

Forbrugernes substitutionsmuligheder

Hvis forbrugerne har få eller ingen substitutionsmuligheder, er de mere tilbøjelige til

at acceptere en prisstigning. Hvis omvendt forbrugerne har mange valgmuligheder, vil

de nemmere kunne fravælge alternativer, som er blevet dyrere. I sidstnævnte tilfælde

må virksomhederne tag en større del af omkostningerne.

First mover effekter

Virksomheder kan opnå fordele ved at være de første på markedet med nye produkter.

Virksomheder med et unikt produkt kan opnå en præference, sålænge de har et

tidsmæssigt forspring. Det forudsætter i sagens natur, at der er en reel efterspørgsel

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

efter og betalingsvillighed over for de nye produkter. Virksomheder vil normalt selv

søge at opnå first mover fordele, og fordelene kan ikke forventes at være større, fordi

et lovindgreb sætter en udvikling i gang.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser ved allerede anvendte alternativer.

Det er afgørende, hvad man sammenligner de mulige alternativer med. Man kan

sammenligne med situationen i dag eller med en situation, hvor BPA anvendes i større

udstrækning. Virksomheder er allerede i gang med at udvikle alternativer til BPA - for

at være forberedt på et lovindgreb, eller for at kunne producere og sælge et produkt

med en højere værdi - og der er derfor allerede afholdt en del omkostninger.

Nogle sektorer og/eller produktområder opfylder dermed i vid udstrækning allerede

den mulige lovregulering. Der vil i det følgende blive set bort fra allerede afholdte

omkostninger med henblik på at opfylde de mulige indgreb. Det betyder, at jo længere

tid der går, jo mindre bliver meromkostningerne. Det betyder også, at der ses bort fra

en række omkostninger i forhold til en given historisk udgangsposition.

Sammenlignings-nøgletal

En vurdering af de „erhvervsøkonomiske konsekvenser“ og „sektoromkostninger“ kan

ske på grundlag af en række forskellige økonomiske nøgletal. Man kan sammenligne

omsætning, nettoomkostninger, værditilvækst, nettoindtjening, beskæftigelse, eksport

m.m. Der vil i det følgende blive fokuseret på alternativernes effekter på sektorens

mer-omkostninger (netto) på kortere og længere sigt.

Forrentning

Der er ikke indregnet nogen forrentning i omkostningsberegningerne. Det skyldes

især, at renten forventes at være relativt lav i perioden.

For det første er der en række generelle forhold, som forventes at være gældende for de

fleste alternativer og sektorer.

For det andet er der en række mere produkt- og sektorspecifikke forhold, som er afhængig

af nogle særlige forhold i sektoren, særlige forhold ved produkterne eller ved de valgte

alternativer.

Den danske fødevareindustri kan i dette tilfælde næppe opnå nogen væsentlig first-mover

fordel ved at indføre strammere national lovgivning, selv om andre lande følger efter

Danmark. Det vurderes, at de danske fødevarevirksomheder kan komme til at skulle betale

for en række udviklings- og tilpasningsomkostninger, som andre lande efterfølgende kan

kopiere. Samtidig vil de danske fødevarevirksomheder have en meromkostning i en kortere

eller længere periode, indtil konkurrentlandene forventes at have fulgt med. Denne

meromkostning vil forringe den internationale konkurrenceevne. Endeligt vurderes

virksomhederne at handle driftsøkonomisk optimalt, således at potentielle first-mover

fordele allerede er vurderet og/eller udnyttet. En restriktiv dansk lovgivning vil således - per

se - ikke medføre yderligere first-mover-fordele. Skabelse af nye first-mover-fordele via

ensidig restriktiv dansk lovgivning ville forudsætte, at denne lovgivning alene ville skabe en

ensidig dansk konkurrenceevnefordel, at denne fordel kunne beskyttes og udnyttes, og at der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ville være et attraktivt marked, som kunne udnyttes. Det vurderes, at disse forudsætninger

ikke er opfyldt tilstrækkeligt i dette tilfælde.

Det forventes ikke, at der kan opnås en højere salgspris på de BPA-frie eller BPA-

reducerede produkter, som tilnærmelsesvist kan opveje de meromkostninger, som et forbud

vil indebære. Det forventes således ikke, at aftagere eller forbrugere vil efterspørge BPA-

frie eller BPA-reducerede produkter, som kan medføre en væsentlig højere salgspris.

Der kan være tale om en række forskellige omkostninger/mindre indtægter for

virksomheder i forbindelse med et forbud mod BPA i fødevareemballage. Der kan samtidig i

flere tilfælde kan være tale om flere forskellige alternative løsninger, og der være flere

forskellige omkostningstyper per løsning. Der kan også være konsekvenser ved enten

tilpasning til alternativer eller tab af omsætning, salg og indtjening ved ingen eller delvis

tilpasning. Dette gør det i sagens natur meget komplekst at beregne de samlede økonomiske

konsekvenser.

Overordnet set kan der skelnes mellem følgende erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Investeringer i nye og dyrere maskiner til substitutter for BPA

Investeringer i nyt og dyrere produktionsudstyr som tanke, tromler, forme, rør,

pakkemaskiner m.v.

Af- eller nedskrivning af eksisterende maskiner

Af- eller nedskrivning af allerede producerede varer

Udviklingsomkostninger

Indkøringsomkostninger

Dyrere materialer og råvarer

Øget spild og flere logistikomkostninger p.g.a. reduceret holdbarhed for visse

produktgrupper

Omkostninger ved dobbelte produktionslinjer, dobbelt varesortiment m.m. og herunder

ulemper p.g.a. færre stordriftsfordele

Mindre salg og tabte markedsandele

Der er modtaget og indhentet en række inputs og konsekvensvurderinger fra centrale

virksomheder og erhvervsorganisationer, jfr. bl.a. Fødevarestyrelsen (2013d). Denne

information er vigtig, da den vedrører de virksomheder, som direkte bliver berørt af et evt.

forbud. Informationen er imidlertid ikke fuldt dækkende – af flere årsager:

Der er ikke fuld klarhed over mulige alternativer – på kortere og på længere sigt – og

det giver usikre konsekvensberegninger.

Spørgsmål om den fremtidige lovgivning i udlandet er langt fra afklarede, og dermed

er den relative internationale konkurrencesituation ikke afklaret.

Effektmålingerne tager udgangspunkt i flere forskellige parametre – herunder

omsætning, produktion, beskæftigelse m.m. – hvilket ikke nødvendigvis er udtryk for

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er ikke fælles opgørelsesmetoder for hele

sektoren.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er virksomheder, som ikke har foretaget nogen dyberegående konsekvens-

vurdering. Alternativ (handels)værdi af eksisterende anlæg, som skal erstattes, er i

sagens natur heller ikke fastlagt.

Forudsætningerne for konklusionerne er ikke fyldestgørende, hvorfor der kan være

tvivl om tolkning og validiteten af analyserne.

Konsekvensvurderinger af de afledede effekter i down-stream-sektorer indeholder

ofte en betydelig usikkerhed. Som udgangspunkt må det dog forventes, at

beskæftigelsen i de sidste led i værdikæden - i detailleddet - er relativt upåvirket af en

evt. lovgivning på området. Der vil ske efterspørgselsændringer inden for de enkelte

produktgrupper, men den samlede efterspørgsel påvirkes ikke markant. En øget

grænsehandel vil reducere den danske beskæftigelse i detailleddet, men det vurderes at

være i meget begrænset størrelsesorden.

Endeligt tager statiske sammenligninger af alternativer og en nu-situation ikke

nødvendigvis højde for de dynamiske tilpasninger, der forekommer - dels løbende,

dels som reaktion på lovindgreb m.m.

Der er derfor ikke umiddelbart noget anvendeligt empirisk grundlag til at kunne vurdere de

totale erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Konsekvensvurdering

Som det er vist i det foregående, kan ensidige – eller næsten ensidige – danske

begrænsninger i anvendelse af Bisphenol A indebære en række forskellige konsekvenser. I

større eller mindre omfang vil dette medføre direkte meromkostninger, faldende

produktion, salg og indtjening. Dette vil resultere i en faldende beskæftigelse og eksport.

De kvalitative effekter kan relativt simpelt oplistes, mens det er langt vanskeligere at

udvælge de konkrete effekter i de enkelte tilfælde samt at kvantificere disse effekter på kort

og langt sigt.

Det er ikke muligt at foretage kvantitative konsekvensvurderinger på baggrund af historiske

eller internationale undersøgelser, da der ikke findes sammenlignelige eksempler. Det

meste oplagte eksempel findes i Frankrig, som pr. 1. januar 2013 indførte en lov, som

forbyder produktion, import, eksport og afsætning af BPA-holdig fødevareemballage, som

er beregnet til børn under tre år. Pr. 1. januar 2015 blev loven udvidet til også at omfatte alle

andre forbrugsvarer.

Frankrig er det første land i verden, som forbyder BPA i al fødevareemballage.

Ifølge USDA (2013) forudser industrien i Frankrig, at en mærkning på f.eks. dåsekonserves

og sodavand på dåse vil forvirre og skræmme forbrugerne. Den franske fødevareindustri

ønsker, at en mærkning med advarsler kun skal være påbudt på produkter, som forbruges i

Frankrig. Samtidig ønsker de, at fødevareprodukter produceret i Frankrig til eksport

undtages fra mærkning. Endelig ønsker industrien en tilpas lang periode, så både

producenter og importører har tid til at udarbejde og tilpasse mærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mens den franske fødevareindustri i store træk var klar til at opfylde kravene vedr.

emballage til fødevarer beregnet til børn under 3 år, vurderes det at være ekstremt

udfordrende at finde alternativer til BPA i fødevareemballage, når det gælder cola, tomater,

sennep, asier og svinekød.

For den franske industri vil den nye lovgivning dels medføre logistiske besværligheder p.g.a.

dobbelt-systemer m.h.t. emballagetyper, dels medføre betydeligt højere omkostninger på et

meget konkurrencepræget europæisk marked, jfr. USDA (2013).

Det antages, at mulige positive erhvervsøkonomiske konsekvenser er meget begrænsede, jfr.

de tidligere anførte betragtninger: I det omfang, der er first-mover-fordele inden for

teknologisk udvikling, markedsfordele, udnyttelse af mærkningsfordele m.m., antages det, at

virksomhederne allerede er opmærksomme herpå, og at de allerede har udnyttet dem. Det er

realistisk at antage, at skærpet national lovgivning ikke i sig selv vil øge skabelsen eller

udnyttelsen af first-mover-fordele set for hele sektoren under ét.

Sektoromkostninger forbundet med en substitution

Sektoromkostningerne vil kunne variere meget inden for de enkelte produktionsgrene.

F.eks. vil drikkevareindustrien og konservesindustrien have vidt forskellige omkostninger

afhængig af, hvilket produkt der er tale om.

Ud fra branche- og producentinformationer kan det antages, at en substitution til helt BPA-

fri emballage (som et reelt eller ekstremt alternativ til delspørgsmål 2) ved en

pristransmission vil medføre en detailprisforhøjelse på i gennemsnit 2-3 pct. Heri er

indregnet løbende højere produktionsomkostninger, afskrivning af udviklings- og

indkørings-omkostninger, samt prisglidning m.m. Med en forventet langtsigtet

prisefterspørgselselasticitet på 0,3 vil det medføre en salgsnedgang på ca. 0,6-0,9 pct.

Prisefterspørgselselsaticiteten vil i sagens natur afhænge af produkt, efterspørgsel,

konkurrencesituationen, substitutionsmuligheder m.m., men en elasticitet på 0,3 er

realistisk ud fra litteraturstudier (Se f.eks. Hansen, H. O., 2013). Det forudsættes i den

sammenhæng, at BPA-fri eller BPA-reduceret emballage ikke sig selv kan bruges som

salgsparameter til at fremme afsætningen.

Sektoromkostningerne opstår enten som mindre salg (p.g.a. prisforhøjelser) eller som

utilstrækkelig prisstigning (hvis markedet ikke kan bære den fulde pristransmission p.g.a.

markeds- og produktforhold). Det vil i mange tilfælde være individuelt for den enkelte

virksomhed, hvordan tilpasningen kommer til at foregå.

Sektoromkostninger forbundet med brug af anden emballage

Anvendelse af anden emballage (f.eks. glas) i stedet for metal er et alternativ, som bl.a.

drikkevareindustrien kunne udnytte.

Ud fra branche- og producentinformationer vurderes det, at anden emballage ikke vil blive

anvendt som nogen vigtig løsning på BPA-problemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sektoromkostninger forbundet med udvikling af ny emballage

Behovet for udvikling af ny emballage er til stede, hvor der ikke p.t. er teknisk anvendelige

alternativer til bisphenol A: Det drejer sig om (ifg. Fødevarestyrelsen, 2014):

indersidelak i dåser til sure drikkevarer (fx cola og cider)

indersidelak i dåser til sure fødevarer (fx syltede agurker og dåsetomater)

ydersidelak med print til dåser og aluminiumsfoliebakker.

Det er oplyst, at der på alle tre områder arbejdes med udvikling af ny BPA-fri emballage, og

på nogle områder var trin 4 (ud af ialt 5 trin i udviklingsprocessen) forventet overstået i

2013.

Det vil være meget vanskeligt at beregne sektoromkostningerne til udvikling af ny

emballage. Omkostning til udvikling af nye teknikker og metoder, som endnu ikke er fuldt

beskrevet eller afprøvet, er i sagens natur vanskelige at beregne. Dertil kommer, at

udviklingsomkostningerne i mange tilfælde kan deles af flere aktører:

I nogle tilfælde vil en del af omkostningerne være betalt i form af offentlig forskning og

udvikling.

I andre tilfælde vil andre lande - f.eks. Frankrig - sandsynligvis være længere fremme i

processen, og her kan ny udvikling kopieres/købes.

I andre tilfælde må også de danske virksomheder stå for direkte udviklingsomkostninger.

Samlet set vurderes det, at omkostningerne ved udvikling af BPA-fri eller BPA-reduceret

emballage i vid udstrækning vil blive pålagt producenterne og i mindre grad forbrugerne -

afhængig af om der er tale om fælles EU-regler eller skærpede danske krav. Udviklings-

omkostningerne bliver løbende afskrevet og bliver dermed forsøgt dækket ved at øge

salgspriserne. Afskrivning af udviklingsomkostningerne betragtes derfor som en

omkostning, som løbende skal betales og/eller overvæltes til led længere fremme i

værdikæden.

Sektoromkostninger/tab forbundet ved investering i nyt produktionsudstyr.

Sektoromkostninger/tab forbundet ved investering i nyt produktionsudstyr er umulige at

opgøre eksakt på aggregeret niveau. Omkostninger og tab må vurderes individuelt på de

enkelte anlæg, og her spiller eksisterende anlægs alder, kapacitet og stand m.v. en rolle.

Aluminium Danmark og Metalemballagegruppen har vurderet konsekvenserne ved et forbud

mod anvendelse af bisphenol A holdig lak til emballage til fødevarer. Ved et forsigtigt skøn

når den frem til et tab på produktionsudstyr på 700-900 mio. kr.

Bryggeriforeningen vurderer, at ved et stop for produktion af øl og læskedrikke på dåse i

Danmark vil bryggeriernes skulle skrotte produktionsudstyr og dåsekolonner for ca. 500

mio. kr. Her skal det dog tilføjes, at erhvervet oplyser, at der er udviklet alternativer til

bisphenol A, når det gælder indersidelak i dåser til øl. Stop for produktion af øl på dåse i

Danmark er derfor næppe en relevant antagelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En større internationalt orienteret producent af metalemballage til fødevareindustrien - af

væsentlig betydning for den danske drikke- og fødevareindustri og for denne konkrete ana-

lyse - vurderer, at der kan forventes en gennemsnitlig prisstigning på 4 pct. på BPA-fri em-

ballage til fødevareindustrien.

Ud fra nationalregnskabsstatikken kan man få et skøn for drikke- og fødevareindustriens

samlede årlige forbrug af metalemballage, jfr. tabel 1.

Tabel 1. Drikke- og fødevareindustriens forbrug af metalemballage m.m. (købspriser i

1.000 kr. i 2011)

Varenummer

22730900

22731002

22731003

22731004

22732308

22732600

22740800

22760600

22760701

22760703

22761100

22761201

22761203

Varebeskrivelse

Tanke,kar ol, af jern og stål

Fade,tromler,dunke, jern,stål

Konservesdåser ol a jern,stål

Dåser ol.jern,stål, t.lodning

Bord,køkken,hush-art.jern,stål

Varer af jern og stål, ian

Tråd af kobber, i.a.n.

Plader og bånd af aluminium

Aluminiumsfolie,uden underlag

Aluminiumfolie,med underlag

Tanke,kar ol behold. a alumin.

Tuber, af aluminium

Fade,tromler,dunke,a aluminium

I alt

1.000 kr.

3.513

51.716

265.536

5.839

459

20.301

687

223.026

37.618

1.039

14.095

1.335.141

1.959.062

Anm: Slagterier, Fiskeindustri, Mejerier, Bagerier og brødfabrikker mv., Anden

fødevareindustri og Drikkevareindustri

Det er usikkert, hvor stor en del af fødevareindustriens forbrug af metalemballage vist i

tabel 1, der i givet fald bliver omfattet af et skærpede grænseværdier for BPA-indhold.

Omvendt bliver der også i et mindre omfang anvendt BPA i ikke-metalholdig emballage.

Med antagelse om et årligt forbrug på knap 2 mia. kr BPA-holdig drikke- og fødevare-

emballage (jfr. tabel 1), og med en estimeret meromkostning på 4 pct.( jfr. side 11 nederst),

kan der beregnes en årlig meromkostning på op til 80 millioner kr. ved BPA-fri emballage

Med en afskrivnings-periode på 7 år kan det omregnes til en samlet meromkostning/

investering på op til godt �½ mia. kr.

Afskrivningsperioden på 7 år er skønnet ud fra en vurdering af forventet levetid, teknologisk

forældelse m.m., men en eksakt driftsøkonomisk afskrivningsperiode vil ofte bero på en

konkret vurdering, og den kan være både kortere og længere end 7 år.

Der kan dog også efter de 7 år være meromkostninger for sektoren. Der kan således være

mere vedvarende meromkostninger til emballgeindkøb, større driftsomkostninger m.m. jfr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

listen over konsekvenser side 8. Disse mulige meromkostninger efter år 7 er ikke medtaget

i denne analyse.

Udover de højere årlige omkostninger til emballageindkøb kan der opstå meromkostninger i

drikke- og fødevarevirksomhederne i form af indkøring, omstilling, tilpasning, øget kontrol,

større afskrivninger m.m. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt at ændre emballageform

(f.eks. fra fra metal til glas), og det kan medføre nyinvesteringer, afskrivning af bestående

anlæg m.m. Dertil kommer, at den estimere meromkostning på 4 pct. ikke indeholder den

omkostningspost, som emballageindustrien vil være nødt til at dække for at kunne en give

drikke- og fødevareindustrien en konkurrencedygtig pris, som markedet kan bære. Denne

ekstra omkostning, som også pålægges erhvervet, er indregnet.

Disse - i vidt omfang endnu ukendte - omkostninger vurderes at udgøre knapt halvdelen af de

direkte meromkostninger på 80 millioner kr. Samlet set kan der derfor forventes årlige

meromkostninger på op til 100-120 millioner kroner i de første år. Efterfølgende vil

indkøringsomkostningerne falde. Mens afskrivningsomkostningerne er relativt konstante i

periode, er det sandsynligt, at kontrol- og afskrivningsomkostningerne vil være højst i

starten og derefter falde gradvist. Der skal imidlertid også medregnes ekstra omkostninger

p.g.a. kortere holdbarhed for visse produkter (se senere afsnit). Medregnet faldende

indkøringsomkostninger og meromkostninger p.g.a. kortere holdbarhed vurderes det samlet,

at der vil være årlige ekstra omkostninger på ca. 100 mio. kr. Det vil sige en samlet

meromkostning over 7 år på op imod 700 mio. kr.

De beskæftigelsesmæssige effekter er vanskelige at estimere, idet de afhænger af, i hvilket

omfang virksomhederne vil tilpasse sig de højere omkostninger, videre sende

omkostningerne længere fremad i værdikæden, eller om de vil fastholde produktion og

beskæftigelse men med en lavere indtjening. Reelt vil alle tre scenarier optræde i større

eller mindre omfang.

Såfremt virksomhederne er i stand til at overvælte meromkostningerne til de efterfølgende

led i værdikæden - uden effekter for konkurrenceevnen - bliver beskæftigelsen ikke

væsentligt påvirket i fødevareindustrien. Meromkostningen - og dermed også de potentielle

effekter for produktion og beskæftigelse - bliver imidlertid pålagt andre down-stream

virksomheder. Såfremt meromkostningen føres frem til forbrugerleddet, kan det også have

potentielle effekter for købekraft og beskæftigelse. De mulige effekter for beskæftigelsen

er derfor både direkte og indirekte, samt kort- og langtsigtede.

Som eksempel forventer Samsø Survarerfabrik en betydelig meromkostning - set i forhold

til indtjeningen - men her forventes det ikke, at det på kort sigt vil få betydning for

beskæftigelsen på fabrikken.

Overordnet set kan det skønnes, at en ændring i værditilvæksten i drikke- og

fødevareindustrien på 1 million kr. påvirker beskæftigelsen med ét job. En årlig

meromkostning på op til 100 millioner kroner ved BPA-fri emballage kan således potentielt

medføre et faldt i beskæftigelse på op til 100 personer. Da der allerede nu er et eksempel

på, at en berørt virksomhed ikke på kort sigt vil ændre beskæftigelsen som følge af en

meromkostning afledet af et BPA-forbud, er det reelle tal mindre end det potentielle niveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skønnene for meromkostninger og beskæftigelseseffekter bygger på de antagelser og

usikkerheder, som er beskrevet tidligere.

Sektoromkostninger forbundet med kortere holdbarhed

Som nævnt side 6, kan BPA-reduceret emballage også medføre en kortere

holdbarhed, hvilket kan medføre større spild, øgede logistikomkostninger og større

produktionsomkostninger. Der kan være tale om meromkostninger flere steder i

værdikæden, så det kan være vanskeligt at opgøre de samlede omkostninger. På baggrund af

interview med potentielt berørte virksomheder vurderes det, at der kan være en samlet årlig

meromkostning på i størrelsesordenen 5-10 mio. kr. Dette beløb er indregnet i de 100 mio.

kr.

Konkret vurdering af de to forslag til grænseværdier

I det foregående er der beskrevet en række forudsætninger, antagelse og beregninger ved en

begrænsning i BPA-indholdet, herunder også ved BPA-fri emballage. De to alternativer (hhv.

5 og 0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag) ligger således i et interval mellem nu-situationen og

en BPA-fri situation.

Ud over disse to forslag vurderes de erhvervsøkonomiske aspekter af 4 mikrogram/kg

kropsvægt/dag, svarende til en migrationsgrænse på 240 mikrogram/kg fødevare.

Baggrunden er, at EFSA den 21. januar 2015 offentliggjorde sin risikovurdering af

bisphenol A og fastsatte en TDI (tolerabelt dagligt indtag) på 4 mikrogram/kg kropsvægt/dag

i stedet for de forventede 5 mikrogram/kg kropsvægt/dag. Den nye TDI vil medføre en

migrationsgrænse på 240 mikrogram/kg fødevare i stedet for 300 mikrogram/kg fødevare.

På den baggrund suppleres der hermed med en vurdering af de erhvervsøkonomiske

konsekvenser ved en TDI på 4 mikrogram/kg kropsvægt/dag og en grænseværdi på 240

mikrogram/kg fødevare.

5 mikrogram/kg kropsvægt/dag

Denne værdi vil som nævnt resultere i et sundhedsmæssigt acceptabelt niveau på 300

mikrogram/kg fødevare. Mulighederne for at overholde grænseværdien er forskellig fra

produktgruppe til produktgruppe, og i visse tilfælde kan det være nødvendigt at reducere

holdbarhedsdatoen for indholdet for at overholde grænseværdien. Trods disse forskelle, og

trods forskelle i konkrete tiltag og instrumenter, er den generelle vurdering, at føde- og

drikkevareindustrien forventes i store træk at kunne overholde denne grænseværdi værende

300 mikrogram/kg fødevare uden væsentlige meromkostninger. Der forudsættes ikke nogen

afgørende ny teknologiudvikling. En lidt større grad af monitorering vil dog sandsynligvis

være nødvendig. Der forudses en begrænset meromkostning p.g.a. lavere holdbarhed for

udvalgte produktgrupper.

Føde- og drikkevareindustrien og dens emballageforsyningssektor har allerede haft

udviklingsomkostninger til at nå dette stadie, men disse omkostninger er allerede indregnet,

og en grænseværdi på 300 mikrogram/kg fødevare vil derfor ikke medføre væsentlige ekstra

produktions- eller udviklingsomkostninger m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4 mikrogram/kg kropsvægt/dag

På grundlag af de foregående analyser og antagelser, samt ud fra tilbagemeldinger fra

centrale virksomheder og brancheorganisationer kan det konkluderes, at det ikke vil

medføre målbare yderligere meromkostninger at reducere grænseværdien fra 5 til 4

mikrogram. Baggrunden er bl.a., at det i vidt omfang er teknisk muligt at reducere den

nævnte grænseværdi. Dertil kommer, at det forudsættes, at reduktionen er et fælles EU-

tiltag, hvilket kan forventes at øge pristransmissionen, begrænse konkurrenceulighederne

mellem landene og begrænse ekstraomkostninger ved håndtering af flere forskellige

emballagetyper m.m. På den måde begrænses meromkostningerne for sektoren til et

minimum.

0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag

0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag er som nævnt værdien for det tolerable daglige indtag. Her

vil grænseværdien for afsmitning af bisphenol A til fødevarer være på 42 mikrogram/kg

fødevare. Det er mere vanskelig at bedømme de økonomiske konsekvenser af en sænkning

af grænseværdien til 42 mikrogram/kg af, idet adskillige emballagetyper i dag ligger tæt på

dette niveau eller lige under.

Flere virksomheder i sektoren vurderer, at en grænseværdi på 42 mikrogram/kg kan være

meget vanskelig at overholde og/eller kontrollere under alle omstændigheder på grund af

urenheder. Forurening af fødevarerne eller emballageråvaren med PBA fra kendte eller

ukendte kilder kan gøre det derfor vanskeligt for de fødevareproducerende virksomheder at

garantere, at denne grænseværdi overholdes i alle tilfælde. Emballageproducenter opererer

derfor med begrebet BPA NI, d.v.s. BPA Non Intentionally added.

Såfremt fødevarevirksomhederne vurderer, at emballage med BPA men tæt på denne

grænseværdi medfører for stor risiko, vil BPA-fri – eller BPA NI – være eneste mulighed.

Under denne omstændighed vil der være en meromkostning i størrelsesorden 4 pct. på

emballageomkostningen, og dermed sektoromkostninger jfr. tidligere beregninger. Det må

dog forventes, at flere virksomheder – evt. i en overgangsperiode og på mindre følsomme

områder – vil anvende BPA-holdig emballage men med et forventet BPA-niveau under

grænseværdien.

Flere virksomheder er stadig usikre på, hvilken strategi de vil vælge. Under forudsætning af,

at halvdelen vil bibeholde BPA-holdig emballage, kan det antages, at sektoromkostningerne

vil udgøre halvdelen af de ovenfor nævnte. Under antagelse om lige frem proportionalitet vil

det medføre en årlig meromkostning på op til 50 millioner kr. Med en afskrivningsperiode

på 7 år kan det omregnes til en samlet meromkostning/investering på op til 350 mio. kr. og

et fald i beskæftigelsen på 50-60 personer.

Hvis derimod alle virksomheder vælger BPA-fri emballage, vil omkostningerne være det

dobbelte af ovenstående.

Såfremt alle virksomheder vil bibeholde BPA-holding emballage med en forventning om, at

emballagen kan holde sig under grænseværdien - og med en forudsætning om at der ikke er

målemæssige eller teknologiske problemer med denne løsning - vil de erhvervsøkonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

omkostninger være langt mindre, og her vil konsekvenserne være i tråd med 5/300

mikrogram-scenariet.

Afsluttende vurderinger

Den danske fødevareindustri og de tilhørende forsyningssektorer ser ud til at være i gang

med at udvikle alternativer til BPA-holdig fødevaremeballage. På flere områder er

alternativer allerede udviklet, på andre områder er man i en testfase, mens der på helt andre

områder stadig mangler faser i udviklingsprocessen. Den generelle branchevurdering er, at

der ikke ser ud til at være uløselige problemer m.h.t. at finde BPA-frie eller BPA-

reducerede alternativer på alle områder, men at der stadig udestår udviklingsaktiviteter på

udvalgte områder.

Det er givet, at tidsperspektivet er relativt vigtigt, og at de erhvervsøkonomiske

omkostninger bliver væsentligt mindre, jo længere frist der gives. Det skyldes dels færre

nedskrivninger på eksisterende anlæg, dels muligheden for at udvikle, teste og anvende BPA-

fri emballage på også kritiske områder.

Udvikling og anvendelse af BPA-fri eller BPA-reduceret fødevareemballage vil indebære

udviklings- og omstillingsomkostninger, nedskrivninger samt løbende meromkostninger.

Engangsomkostningerne kan i et vist omfang konverteres til en løbende driftsomkostning,

som pålægges salgspriserne. Resultatet bliver derfor en øget salgspris og/eller en lavere

indtjeningsmarginal.

Der er mange usikkerheder og væsentlige forudsætninger ved en vurdering af de

erhvervsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig usikkerhed er den teknologiske udvikling,

som løbende ændrer de økonomiske konsekvenser. Dertil kommer, at markedsforholdene,

herunder reguleringer og grænseværdier i andre lande, er af stor betydning, og her er

situationen på både kortere og længere sigt noget usikker. Endeligt er det også væsenligt at

påpege, at mange virksomheder ikke selv har vurderet eller beregnet de driftsøkonomiske

konsekvenser, hvilket gør en samlet sektor- og erhvervsøkonomisk vurdering vanskelig.

Det vurderes, at forudsætningerne for at opnå yderligere first-mover-fordele ved en ensidig

dansk skærpelse af grænseværdierne ikke er til stede. Industrien har allerede stort fokus på

området, og lave grænseværdier i Danmark vil ikke forcere udviklingen og skabe yderligere

unikke danske kompetencer, som kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne. Det

vurderes, at industrien allerede overvåger, kender og udnytter mulige first-mover-fordele,

og at strammere danske særregler ikke i sig selv vil skabe noget væsentligt større marked af

interesse og økonomisk fordel for danske virksomheder

Konklusion

Konklusionerne vedr. sektoromkostninger og -konsekvenser er baseret på en række

afgørende forudsætninger og usikkerheder omtalt i rapporten. Konklusionerne skal ses i

sammenhæng hermed, og det skal bemærkes, at forudsætningerne kan ændres som følge af

teknologiske eller markedsmæssige ændringer m.m. Usikkerheder m.h.t. tidspunkt for evt.

ikrafttræden, overgangsordninger m.m. spiller også en væsentlig rolle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2: Oversigt over sektoromkostninger (mio. kr)

Årlige omkostninger

100

Omkostninger i alt over 7 år

350

700

5 mikrogram pr. kg

4 mikrogram pr. kg

0,7 mikrogram pr. kg.

Uden BPA

Anm.: I omkostningerne indgår merpris på emballage, indkøringsomkostninger, af- og nedskrivninger på

anlæg, meromkostninger p.g.a. kortere holdbarhed m.m.

Under “ 0,7 mikrogram pr. kg.“ antages det, at 50 pct. af virksomhederne vil bibeholde BPA-holdig

emballage. Nedenfor ses konsekvenserne ved hhv. større eller mindre andel:

Scenarie

25%

50%

75%

100%

Årlige omkostninger Omkostninger i alt over 7 år

100

700

525

350

175

5 mikrogram/kg kropsvægt/dag

Føde- og drikkevareindustrien og dens emballageforsyningssektor har allerede haft

udviklingsomkostninger til at nå dette stadie, men disse omkostninger er allerede

indregnet, og en værdi på 5 mikrogram svarende til et niveau på 300 mikrogram/kg

fødevare vil derfor ikke medføre væsentlige ekstra produktions- eller udviklings-

omkostninger m.m.

4 mikrogram/kg kropsvægt/dag

Det ikke vil medføre målbare yderligere meromkostninger at reducere grænseværdien

fra 5 til 4 mikrogram.

0,7 mikrogram/kg kropsvægt/dag

Flere virksomheder er stadig usikre på, hvilken strategi de vil vælge. Under

forudsætning af, at halvdelen vil bibeholde BPA-holdig emballage, kan det antages, at

sektoromkostningerne vil udgøre halvdelen af de ovenfor nævnte. Under antagelse om

lige frem proportionalitet vil det medføre en årlig meromkostning på op til 50

millioner kr.

Med en afskrivningsperiode på 7 år kan det omregnes til en samlet meromkostning/

investering på op til ca. 350 mio. kr og et fald i beskæftigelsen på 50-60 personer.

Hvis derimod alle virksomheder vælger BPA-fri emballage, vil omkostningerne være

det dobbelte af ovenstående.

Såfremt alle virksomheder vil bibeholde BPA-holding emballage med en forventning

om, at emballagen kan holde sig under grænseværdien - og med en forudsætning om at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der ikke er målemæssige eller teknologiske problemer med denne løsning - vil de

erhvervsøkonomiske omkostninger være langt mindre, og her vil konsekvenserne være

i tråd med 5/300 mikrogram-scenariet.

Kilder:

Aachmann, Kristina & Klaus G. Grunert (2012):

Mærkningselementer på fødevarer

- forståelse og oplevet relevans blandt forbrugere. MAPP - Centre for Research on

Customer Relations in the Food Sector, Department of Business Administration, Aarhus

University

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/Maerkningselementer_DCA_rapport_netfil.pdf

Anker, Thomas Boysen (2009):

Hvordan forstår og bruger forbruger mærkningsordninger?

Oplæg ved Høring om nyt fødevaremærke 20. maj 2009. Landstingssalen, Christiansborg

http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/flf/bilag/332/706121.pdf

DI Fødevarer (2013):

Bisphenol A i produkter med fødevarekontakt. DI Fødevarer. Bilag til

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13. Fra

Plastindustrien i Danmark

Aluminium Danmark

http://www.ft.dk/samling/20121/beslutningsforslag/b87/bilag/1/1239079.pdf

DI Fødevarer og PlastIndustrien (2014):

Bisphenol A. Brev til Udvalget for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri.

Dubgaard, Alex, Zobbe, Henrik og Andersen, Peder (2013):

Samfundsøkonomiske

konsekvenser af natur- og landbrugskommissionens anbefalinger

http://ifro.ku.dk/om_instituttet/medarbejdere/

?pure=files%2F45184633%2FIFRO_Udredning_2013_5.pdf

EFSA (2013):

DRAFT Scientific Opinion on the risks to public health related to the 4

presence of bisphenol A (BPA) in foodstuffs – Part: exposure assessment1

http://www.efsa.europa.eu/en/consultations/call/130725.pdf

Empa (2014):

Challenges Involved in Developing New Coatings. Food Contract

Commission.

Fødevarestyrelsen (2013a):

Oplæg til en mærkningsordning for bisphenol A (BPA).

Sagsnr./dok.nr.: 2013-29-261-02735

Dato: 13. juni 2013

Fødevarestyrelsen (2013b):

Notat om alternativer til bisphenol A (BPA)

Sagsnr./dok.nr.: 2013-29-261-02734/

Dato: 20. juni 2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fødevarestyrelsen (2013c):

Notat om konsekvenser ved et dansk forbud om bisphenol A i

fødevarekontaktmaterialer

J.nr.: 2013-29-261-02681/METH

Fødevarestyrelsen (2013d):

Notat om konsekvenser ved et dansk forbud om bisphenol A i

fødevarekontaktmaterialer. 03.05.2013

J.nr.: 2013-29-261-02681/METH

Fødevarestyrelsen

(2013e):

Mærkning

http://www.foedevarestyrelsen.dk/Foedevarer/Maerkning/Sider/forside.aspx

Fødevarestyrelsen

(2014): Statusnotat om erhvervets arbejde med bisphenol A.

september 2014

Glud & Marstrand (2013):

Bisphenol A in steel cans and ends supplied by Glud &

Marstrand A/S.

14th August 2013

Hansen, Henning Otte (2013):

Food economics: Industry and markets. Routledge.

IFRO (2013):

Økonomiske

konsekvenser ved substitution af Bisphenol A i

fødevarekontaktmaterialer. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns

Universitet. Henning Otte Hansen

Ingeniøren (2015):

Forskere slår alarm: Også alternativet til bisphenol A er skadeligt.

http://ing.dk/artikel/forskere-slaar-alarm-ogsaa-alternativet-til-bisphenol-er-skadeligt-

173455

Ministeriet For Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2014):

Statusnotat om erhvervets

arbejde med bisphenol A. 9. september 2014.

Nielsen, Jens Juul (2015):

Informationsdirektør i COOP. Interview, januar 2015

Orquin, Jacob Lund (2011):

Attention, Motivation, and Consumer Judgment: Toward

Understanding Consumer Reactions to Food Labels and Stimuli. Institut for marketing og

organisation på Aarhus Universitet

Plastic Europe (2014):

Polycarbonate/Bisphenol A group. Epoxy Resin Committee

USDA (2013):

French Law Banning Bisphenol A in Food Containers. GAIN Report Number

FR9133

http://gain.fas.usda.gov/Recent%20GAIN%20Publications/French%20Law%20Banning

%20Bisphenol%20A%20in%20Food%20Containers%20Enacted_Paris_France_2-5-

2013.pdf