Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 155
Offentligt
1499523_0001.png
DT
Interessenternes Idékatalog
for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0002.png
Kolofon
Interessenternes Idékatalog for fremtidens lyst- og fritidsfiskeri
-
Opfølgning på konference om Vision for fremtidens lyst-og fritidsfiskeri
Idéerne i dette katalog er samlet af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i 2014
Forsidefoto: DTU Aqua
© Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf.: 33 92 33 01
Fax: 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
ISBN 0000-0000-0000
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0003.png
Indhold
Idéer vedr. fiskeriregulering.................................................................................... 5
Idéer vedr. fiskepleje ............................................................................................ 10
Idéer vedr. miljø .................................................................................................. 12
Idéer vedr. dyreetik .............................................................................................. 16
Idéer vedr. kontrol ............................................................................................... 17
Idéer vedr. samfundsøkonomi ................................................................................ 18
Idéer vedr. livskvalitet .......................................................................................... 22
Idéer fra Friluftslivets idékatalog ............................................................................ 24
Andre idéer .......................................................................................................... 27
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0004.png
Om interessenternes idékatalog for
fremtidens lyst- og fritidsfiskeri
Interessenternes idékatalog er fremkommet ved at samle og sammenskrive de mange
forskellige input fra deltagerne på fødevareministerens konference om en
Vision for lyst- og
fritidsfiskeri
i Vejle den 6. september 2014. Idékataloget indeholder derfor en opsamling af
interessenternes bidrag og
er ikke et udtryk for Fødevareministeriets holdning
til
fremtidens lyst- og fritidsfiskeri.
Konferencen afspejlede de mange facetter af lyst- og fritidsfiskeriet, med oplæg indenfor
områderne miljø og naturgenopretning, livskvalitet samt lyst- og fritidsfiskeriets bidrag til
samfundsøkonomien.
Over 200 deltagere på konferencen bidrog til en livlig debat og med mange spændende forslag
til at udvikle fremtidens lyst- og fritidsfiskeri. Salen kunne også give skriftlige bidrag under
konferencen og endelig har mange interessenter benyttet sig af muligheden for at komme med
idéer på mail til NaturErhvervstyrelsen. Idéer modtaget indtil 1. oktober 2014 er medtaget.
Enslydende idéer er sammenskrevet, og meget lange forslag er forkortet. Flere idéer har bred
opbakning, mens andre kun er fremført af enkelte interessenter.
Nogle af idéerne i Interessenternes idékatalog vil danne udgangspunkt for arbejdet med at
udvikle lyst- og fritidsfiskeriet i Danmark gennem konkrete initiativer.
Idéerne har endvidere været drøftet med Det Rådgivende Udvalg for Rekreativt Fiskeri,
Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje (§7-udvalget)
På de følgende sider kan du se de mange idéer.
Lyst- og fritidsfiskeri
En dejlig fritidsaktivitet
Støtter natur- og miljøforbedringer
Bidrager væsentligt til samfundsøkonomien
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0005.png
Idéer vedr. fiskeriregulering
Tildele fiskearter eller bestande, der
har en stor socioøkonomisk værdi, til
lystfiskeriet
Fiskearter som laks, havørred, gedde,
sandart og aborre tildeles særstatus som
”sportsfiske-arter” inden for visse lokale
områder. Det betyder i praksis, at arterne
ikke skal kunne sælges af erhvervs- og
bierhvervsfiskere, og at der skal tages
hensyn til dem i forvaltningen af fiskeriet,
som det tidligere er sket i Odense Fjord.
Det er estimeret, at arter som laks, ørred
og gedde genererer en meromsætning på
mellem 1000 og cirka 2500 kr./kg, når de
fanges på stang og snøre. De nævnte arter
udgør en meget lille brøkdel af den
officielle, erhvervsmæssige omsætning, så
påvirkningen af erhvervsfiskernes økonomi
bør være ubetydelig, men der skal sikres en
balance i forhold til erhvervsfiskeriets
interesser. Med et bæredygtigt perspektiv
på bestandsplejen og forvaltningen af
fiskeriet kan de respektive fiskearters antal
og størrelse øges til et niveau, hvor
værdien af det rekreative fiskeri kan blive
meget større end de 3 mia. kr., som det
estimeres til at udgøre i dag. Og samtidig
vil det øge muligheden for at generere
større omsætning i ”Vandkantsdanmark”.
Et generelt omsætningsforbud for fisk
fanget i ferske vande
Lystfiskeriet i søerne besidder et stort
økonomisk potentiale. Men forvaltningen af
fiskeriet i søerne fremmer desværre ikke
muligheden for det og for at opbygge sunde
fiskebestande. Hvor lovgivningen i saltvand
i nogen grad afspejler fiskerilovens
intentioner om en bæredygtig forvaltning,
så lever reglerne for redskabsfiskeri i søer
nemlig kun i meget ringe grad op til
formålet. Der er fx ikke reelle
begrænsninger i antallet af redskaber, og
på trods af, at bestandene i søerne er
meget små i forhold til dem, som der fiskes
efter i saltvand, kan lodsejere uden
problemer få lov til at sælge sine fangster.
Hvis lodsejeren forpagter fiskeriet ud, kan
vedkommende også erhverve retten til salg
af fisk ved blot at fremvise
forpagtningsaftalen. I saltvand er der et
omsætningsforbud for alle andre end
erhvervs- og bierhvervsfiskere. Det
foreslås, at fiskeriloven ændres, således at
der indføres et generelt omsætningsforbud.
Forbud mod fiskeri og omsætning af ål
Da stallingen var ved at forsvinde fra
vandløbene, blev der indført en tre-årig
fredning, som blev bakket op af
lystfiskerne. Det burde tilsvarende være
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0006.png
muligt at totalfrede ål, som også er i stærk
tilbagegang, og i modsætning til fiskeriet
efter stalling, som kun udøves af
lystfiskere, skal ålefredning omfatte
lystfiskere, fritidsfiskere og erhvervsfiskere
således, at fangst og omsætning af vilde ål
er forbudt. Forbuddet skal omfatte al
anvendelse af kasteruser, tejner,
faststående redskaber, krogliner og fiskeri
med stang. Fredning skal gælde i fem år
med mulighed for forlængelse.
Afstandsregler for garn
Garn skal holde en afstand på 100 meter
til: lavvandslinjen, sejlrender, landløse
grunde, havne, reder og moler. Dette bør
ændres til 200 meter. Begrundelsen herfor
er, at ved større afstand vil fisk på lavt
vand have større mulighed for at undgå
garnene, og herved vil smolt, nedfaldsfisk,
ørreder og små fisk have bedre betingelser
for overlevelse. De fleste rundfisk dør i
garnene, hvorimod fladfisk er mere
robuste. Fangsten af fladfisk vil på dybere
vand være reduceret, men ikke i væsentlig
grad.
Samme rettigheder for bierhvervs- og
erhvervsfiskere, som fisker med garn,
som fritidsfiskere
Der er forslag om at bierhvervsfiskere og
erhvervsfiskere, som har solgt deres
fiskekutter og licens/fiskekvote, får samme
rettigheder med hensyn til garnredskaber
som fritidsfiskere.
Regulering af fiskeriet i søerne
Fiskebestandene i de danske søer er
sårbare og lette at nedfiske. Det er derfor
vigtigt, at forvaltningen af fiskeriet i
ferskvand i højere grad kommer til at
afspejle det forhold. For at sikre en
bæredygtig forvaltning af
rovfiskebestandene i de danske søer, bør
der først og fremmest indføres følgende nye
regler:
–
Redskabsfiskeriet i søerne skal udfases.
–
Der skal indføres et totalt
omsætningsforbud for fisk fanget i
ferskvand.
Regulering af fiskeriet i fjordene
Den nye bekendtgørelse for Odense Fjord
er et godt eksempel på, hvordan det i et
bredt samarbejde er lykkedes at finde en
model for forvaltning af fiskeriet, der både
tilgodeser en bæredygtig forvaltning af
fiskebestandene og udviklingsmulighederne
for lyst- og fritidsfiskeriet.
Odense Fjord-modellen kan med fordel
danne grundlag for regulering af fiskeriet i
en række andre lukkede fjordområder og
snævre farvande, hvor lignende
problemstillinger gør sig gældende.
Ny forvaltning af sydsjællandske fjorde
Omfanget af fiskeri med nedgarn i det
sydlige Sjælland ligner nogle steder
situationen i Isejorden før 1998. Bl.a. er der
lavet flere undersøgelser af
havørredbestandene i vandløb til Karrebæk
Fjord og Præstø Fjord, hvor
havoverlevelsen hos de lokale havørreder
alle steder er meget lille, og hvor vi ved, at
der er et intensivt fiskeri med nedgarn. Et
godt sted at starte med en bæredygtig
forvaltning (beskyttelseszoner for
havørreder og brakvandets rovfisk) kunne
netop være i de nævnte sydsjællandske
fjorde. Modellen fra Isefjorden med
områder, hvor kun fiskeri med
ruseredskaber (med stoprist) er tilladt,
kunne overføres på f.eks. de snævre fjorde
i området.
Ny regulering af mindstemål
Der er behov for et mere bæredygtigt
lystfiskeri på visse arter – f.eks. gedde,
sandart og aborre. Det foreslås som noget
nyt kun at hjemtage de fisk, der falder
inden for et såkaldt ”vinduesmål”, som
fastsættes biologisk. Evt. også med
begrænsning i antal på visse arter. Det kan
betyde et mere bæredygtigt fiskeri,
herunder flere gydemodne fisk af forskellig
størrelse; sikre de såkaldte ”trofæ-fisk”
(meget store fisk, som genudsættes), der
er vigtigt for at gøre fiskeriet ekstra
attraktivt – og dermed flere turister og
større økonomisk gevinst i
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0007.png
”Vandkantsdanmark”. Fangstbegrænsninger
kan give flere lystfiskere ”fisk til gryden”.
Vinduesmål for brakvandaborre eller
nyt mindstemål
Der indføres et såkaldt fangstvindue for
brakvandsaborren på 24-30 cm, hvor fisk i
dette størrelsesinterval må hjemtages.
Hvis fangstvinduet på 24-30 cm ikke kan
gennemføres, foreslås et nyt mindstemål:
Mindstemålet i brakvand og i vandløb med
indtræk af brakvandsaborrer hæves til 32
cm.
Forbud mod garn og ruser i ferskvand
Redskabsfiskeri kan virke som spærring for
vandrefisk, hvis de sættes strategisk.
Derfor foreslås det, at der bør være forbud
mod garn og ruser i ferskvand.
Regulering af garnfiskeri
Garnfiskeri er i dag i udgangspunktet kun
begrænset af fredningszoner og ikke i
forhold til fiskeritryk (antal satte garn pr.
km
2
). En løsning kunne være at en
fritidsfisker skal registrere sit
garn/fiskerinummer til et specifikt fjord-
eller kystområde før garnet tages i brug
(Web-baseret løsning). Det vil give
fiskerimyndigheden overblik over
fiskeritrykket lokalt og mulighed for at
fastsætte begrænsninger derefter - fx i
form af begrænsninger i antallet af
garn/garntyper eller i form af
begrænsninger i de ugedage eller uger, der
må fiskes med garn, så fiskeritrykket
harmonerer med fiskebestanden.
Forslag om regulering af redskaber
Det foreslås, at der indføres følgende
regulering af visse redskaber
- Forbud mod fiskeri med bue og pil.
- Forbud mod harpunfiskeri med lys.
Forbud mod muslingeskrabende fiskeri
Det foreslås, at muslinger kun dyrkes i net-
bure eller som linemuslinger og at
muslingefiskeri med skrabende redskaber
forbydes.
Udvidet brug af fritidsfiskerredskaber
Det foreslås, at ændre reglerne for
fritidsfiskeri så 6x3 dobbeltruser og 135
meter garn tillades samtidigt, for at spare
miljøet for mange ekstra sejlture.
Udvidet brug af kasteruser
Det foreslås at tillade fritidsfiskeri med
kasteruser i forbudsperioden til andet end
ål.
Ændret mærkning af garn og
ruseredskaber
Der foreslås en ny mærkning af garn og
ruser. Man skal kunne se forskel på de to
typer redskaber, fx med to forskellige
farver flag.
Etablering af ”Risgårde” i Vadehavet
Der ønskes mulighed for at kunne etablere
risgårde (en traditionel fiskemetode hvor
man udlægger grantræer i Vadehavet til
fangst af fladfisk, når vandet trækker sig
ud).
Mindstemål for pighvar
Mindstemålet for pighvarre er alt for lille,
idet en pighvar mindre end 42-45 cm kun
består af ben, og det er synd at hjemtage
disse små fisk. Mindstemålet bør derfor
hæves.
Restriktioner for fiskeri med garn bør
lempes
Garn kan udformes for diverse arter, og
kan udformes så de ikke er rettet mod
ørred:
- bundgarn for skrubber - her fanges
ingen ørreder.
- Pighvargarn (med helmasker på 270
mm) fanger heller ingen ørreder, men
alene store pighvar.
Øge mindstemål for ørredfiskeri
Det forslås at øge mindstemål på ørred til
50 cm.
Ørredfiskeri - fangstbegrænsninger
Det foreslås at indføre fangstbegrænsninger
for lystfiskere. Ved fangstbegrænsninger
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0008.png
forstås, at der kun må hjemtages et
begrænset antal fisk pr. dag. For
fritidsfiskere, som ikke kan genudsætte,
skal dette reguleres ved at fiskeren ikke må
udsætte redskaber igen, før der er gået et
antal dage svarende til det fangede antal
fisk/tilladte antal pr dag.
Nedsætte antal af ørredgarn
På mødet fremhævede flere fritids- og
amatørfiskere, at de ikke fanger særligt
mange ørred i garn, og at ørreden ikke har
deres store interesse. På den baggrund
foreslås det, at man med fordel kan
nedsætte en fiskers tilladte garnmængde
(kun på ørredgarn) fra tre til et garn.
Videnskabelig understøttelse og
bæredygtig regulering
Regulering af aktiviteter skal være
videnskabeligt dokumenteret. Videnskaben
skal ind over nye reguleringer og undersøge
hvordan disse potentielt vil kunne påvirke
fiskebestande. Hvis der f.eks. er bekymring
omkring, at der fjernes en for stor
biomasse af en given art fra et økosystem,
bør denne bekymring dokumenteres inden
der reguleres i blinde. Fundamentet,
reguleringen skal bygges på, skal være
stærkt og derfor videnskabeligt
dokumenteret, fx ved indsamling af data
om bestandsstrukturer/størrelser.
Lav særregler for alle fjorde og
flaskehalse
Den nye bekendtgørelse, der regulerer
fiskeriet i Odense Fjord, er et rigtig godt
eksempel på, hvordan det i et bredt
samarbejde med en række interessenter er
lykkedes at finde en model for forvaltningen
af fiskeriet, der både tilgodeser en
bæredygtig forvaltning af fiskebestandene
og udviklingsmulighederne for lyst- og
fritidsfiskeriet. Det foreslås at implementere
den fynske model helt eller delvist i en lang
række fjordområder og farvande.
Inspiration fra Isefjorden
Isefjordens havørredbestand er i dag helt
uden sammenligning den største
sammenlignet med andre områder på
Sjælland. Når det er lykkedes, så skyldes
det, at der er blevet arbejdet
intensivt med miljø- og fiskepleje men ikke
mindst med at sikre en bæredygtig
fiskeriforvaltning. Erfaringen er, at uden en
sikring af et bæredygtigt fiskeri,
så havde der ikke været de forventede
effekter af de andre indsatser. Det er
dokumenteret i Holbæk Fjord og Tuse Å,
hvor en ny fiskeribekendtgørelse fra 1998
begrænsede et meget intensivt fiskeri med
nedgarn (ørredgarn) i hele Holbæk
Fjord. Effekten kom prompte i form af 3-4
gange så mange gydende havørreder i Tuse
Å og en markant større ynglesucces i åen i
årene efter.
Mindste tilladte maskestørrelser
Mindste tilladte maskestørrelser i nedgarn
fastsættes så tilpas store, at de enkelte
fiskebestande får mulighed for at
reproducere sig - nuværende mindstemål
revurderes.
Forslag til fremtidig fiskeri i Nissum
Fjord
Regler for nedgarn og ruser samt
maskestørrelser bør følge
landsbekendtgørelsen for rekreativt fiskeri.
Der tildeles Nissum Fjord
Fritidsfiskerforening et antal havørred/laks,
som må ilandbringes på lige fod med
lystfiskere.
Samlet forvaltning af lyst – og
fritidsfiskeri
Det rekreative fiskeri bør forvaltes af én
overordnet myndighed gennem
overskuelige regelsæt.
Fiskevande, der udpeges som biotop
for en eller flere danske fiskearter
Det foreslås, at fiskevande, der udpeges
som biotop for en eller flere danske
fiskearter, som indgår i det rekreative
fiskeri, får bestande, så der kan udøves et
bæredygtigt rekreativt fiskeri.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0009.png
”Put and take fiskeri” begrænses
Såkaldt "put and take fiskeri" og fiskeri på
udsætningsfisk begrænses til kunstigt
skabte vande eller afspærrede marine
områder.
Rettigheder for bredejere og
erhvervsfiskere
Det bør sikres i den fremtidige forvaltning,
at erhvervsfiskere i ferskvand og
bredejerne ikke begrænses i deres
rettigheder. Det er vigtigt, at de opstillede
visioner og målsætninger ikke begrænser
erhvervsfiskere og bredejerne i deres
nuværende rettigheder. Ikke mindst
bredejerne er vigtige parter når det gælder
retten til at fiske og adgangen til
fiskevandene. Erhvervsfiskerne er ikke et
problem for det rekreative fiskeri i
ferskvand, samtidig er erhvervsfiskeriet i
ferskvand under afvikling.
Støjende adfærd begrænses
Øget offentlig adgang til, og støjende samt
uroskabende aktiviteter i områder, hvor der
udføres og foregår rekreativt fiskeri, skal
begrænses. Om nødvendigt skal
aktiviteterne (f.eks. sejlads, løb, cykling)
ske efter aftale med udøverne af fiskeriet.
Fredningstid for brakvandsaborre
Der skal indføres fredningstid for
brakvandsaborren i både salt-og ferskvand,
som skal gælde i perioden 1. marts til 30.
april, hvor arten gyder. Der er i dag ikke en
fredningstid for aborren i brakvand.
Udfasning af erhvervsmæssigt fiskeri
efter aborre
Det erhvervsmæssige fiskeri efter aborre
bør udfases over en femårig periode.
Forslag til ophjælpning af
geddebestandene i brakvand
Der foreslås indført et femårigt forbud mod
at hjemtage brakvandsgedder, fanget i
farvandet ud for Sydsjælland og Øerne.
Forbuddet skal gælde alle former for fiskeri.
- Der skal derfor indføres et midlertidigt
omsætningsforbud uden mulighed for
dispensation.
- I brakvandsgeddernes vigtigste marine
opvækstområder samt trækruter
mellem gydepladserne og de marine
opvækstområder skal der i perioden 1.
februar til 31. maj være forbud mod
brug af nedgarn. Den nuværende
fredningsperiode i brakvand fastholdes,
og der skal informeres om, at det er
etisk forkert at lystfiske målrettet efter
gedder i den periode.
- Uden for fredningstiden i brakvand er
det etisk korrekt at lystfiske målrettet
efter gedder – selvfølgelig under
forudsætning af, at gedderne
genudsættes.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0010.png
Idéer vedr. fiskepleje
Undgå forringelser af leveforhold
Enhver ny forringelse af leveforhold og
biotoper for vore fiskebestande skal undgås
og modvirkes.
Udvikling af fond til reetablering af
stenrev
Der skal oprettes en fond til betaling af
reetablering af stenrev. Midlerne skal
komme ved at hæve prisen på fisketegn til
500 kroner.
Afgift på råstofindvinding til
finansiering af stenrev
Mange stenrev er fjernet ved stenfiskeri. Ud
fra princippet om, at skadevolderen betaler,
ville det være rimeligt at finansiere
reetablering af stenrevene ved en afgift på
råstoffer indvundet på søterritoriet.
Ny viden om fx brakvandsgedder
Der bør gennemføres flere undersøgelser af
gedder og aborrer i ferskvand, man kan fx
undersøge hvorfor bestanden af
brakvandsgedder er meget mindre end i
60’erne. Der bør laves et notat af DTU Aqua
i stil med det, som danner baggrund for
forvaltningen af laksefiskeriet i de vestjyske
vandløb. Notatet skal blandt andet
indeholde information om: Korrekt
genudsætning, brug af de mest skånsomme
kroge og rigs, valg af liner og stænger, som
fremmer genudsætning i levedygtig stand,
fredningstider og mindstemål.
Bæredygtig forvaltning
Bæredygtig forvaltning kan opnås ved
indsamling af data om
bestandsstrukturer/størrelser.
Ny strategi for kystudsætning af
havørredsmolt
Der ønskes, at kystudsætning af
havørredsmolt (evt. sterile, for at forhindre
blanding med oprindelige bestande)
genoptages for at styrke havørredfiskeriet
ved Fyn, Sjælland og Langeland.
Udsætning af rugekasser
Rugekasser giver skoleklasser mulighed for
at følge, hvordan befrugtede ørredæg
klækkes. Der bør derfor tillades anvendelse
af rugekasser til undervisningsformål.
Udsætning af pighvar
Udsætning af pighvar bør øges. Det vil
direkte skabe et bedre fiskeri i områderne.
Pighvar er en attraktiv fisk, som man gerne
vil rejse efter.
Udsætninger af alle fiskearter skal i
vidt omfang undgås og ressourcerne
skal anvendes på at forbedre gyde- og
opvækstområder for vildfisk
I Storå er der i dag en laksebestand, hvor
kun ca. 15 % af de fangede laks stammer
fra udsætninger. Udsætning af ca. 40-
50.000 halv- og etårs laks årligt i Storå er
dermed overflødigt/dyrt og de begrænsede
økonomiske ressourcer kan anvendes bedre
til fiskerikontrol i fjorden,
vandløbsrestaurering og
bestandsundersøgelser.
Man bør ikke begrænse
foreningsindsatsen med stramme
regler
Lokale foreninger og sammenslutninger,
der udfører vandløbsrestaureringsarbejder,
bør ikke begrænses af stramme regelsæt.
Procedurerne omkring tilladelse til
vandløbsrestaurering i foreningsregi bør
lempes. Der skal gives parterne lettere
forhold, når det drejer sig om etablering af
bestandsophjælpende foranstaltninger,
f.eks. etablering af nye gydebanker eller
restaurering af eksisterende. Reglerne i
vandløbsloven skal følges.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0011.png
Støtte til projekter, som skaber
interesse for fiskeri
Det foreslås, at der fra fisketegnsmidlerne
gives mulighed for støtte til lokale
fiskeriinteresseskabende aktiviteter.
Fjerne begrænsninger for at udøve
rekreativt fiskeri
Alle begrænsninger i mulighederne for at
udøve rekreativt fiskeri vurderes for at øge
muligheder, tilgængelighed og anvendelse
Ens regler for aldersgrænser og
betaling
Der skal skabes lighed mellem det
rekreative stang- og redskabsfiskeri med
ens aldersgrænser og betaling for fisketegn,
med udgangspunkt i reglerne for lystfiskeri,
dvs. gratis fritidsfiskeri for pensionister.
Pensionister skal betale fisketegn
Pensionister betaler ikke lystfisker-
fisketegn. Pensionister skal ikke længere
fritages fra betaling af lystfiskertegn som i
den nuværende ordning. Der er
demografisk set mange flere ældre fiskere
end unge. Denne trend bør ændres, og
derfor bør der stadigvæk være friholdelse
for unge under 18 år for betaling af
fisketegn.
Foreningsbaseret vandløbspleje
En større del af de indbetalte midler til
fiskepleje skal anvendes til foreningsbaseret
vandløbspleje.
Større økonomisk støtte til lokale
foreninger og sammenslutninger
Lokale foreninger og sammenslutninger,
der udfører vandløbsrestaureringer med
henblik på at skabe grundlag for
bæredygtige selvreproducerende bestande,
skal positivt tilgodeses økonomisk af
fisketegnsmidlerne. Det kan blandt andet
ske ved. at økonomi fra ophørte
udsætninger overføres til Foreningspuljen.
Elfiskeri
Erfaringerne viser, at elfiskeriet er metoden
til at få kendskab til fiskebestandenes
udbredelse. Regelsættet for elfiskeri
foretaget i regi af lystfiskeriforeninger eller
sammenslutninger er meget restriktivt,
hvorimod forskellige offentlige aktører uden
problemer kan foretage elfiskeri. Såfremt
der findes en konkret aftale mellem de
lokale parter ved et vandløb, burde der
være mulighed for lokalt elfiskeri efter
orientering til centrale myndigheder og DTU
Aqua. Resultatet vil være et hyppigere
analysearbejde til brug for det
bestandsophjælpningsarbejde, der udføres
af de lokale aktører.
Størst indflydelse til dem, der betaler
De, der betaler fisketegn, bør også have
størst indflydelse på forvaltningen af
midlerne. En indflydelse, der skal ske
gennem etablerede organisationer.
Forslag til at udvikle/gøre interessen
for fritidsfiskeri større
Man bør lovliggøre anvendelse af 6 garn
lige som med andre redskaber. Man kunne
samtidigt hæve prisen på lystfiskertegn til
300 kr. og fritidsfisketegn til 500 kr. årligt.
I stedet kunne man indføre andre
begrænsninger. Man kan bruge de ekstra
penge, der kommer ind ved forhøjelse af
fisketegn, til udsætning af fiskeyngel samt
reklame for fritids- og lystfiskeri.
Skabe gode betingelser for frivilligt
fiskeplejearbejde
Det er meget vigtigt med den store
frivillighed, der eksisterer og virker i de
danske lyst- og fritidsfiskerforeninger.
Fødevare– og miljøminister bør skabe bedst
mulige arbejdsbetingelser for disse.
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0012.png
Idéer vedr. miljø
Genslyngning af udrettede vandløb
Der skal arbejdes for genslyngning af
vandløb, hvorved der sikres et bedre fysisk
miljø, flere levesteder og en højere
vandkvalitet.
Styrk vandkvalitet og gydeområder
Vandkvaliteten bør styrkes fx gennem
udlægning af gydebanker og rørskove.
Fjernelse af spærringer for vandrefisk
Spærringer, som hindrer fisk og andre dyrs
vandring og reducerer strækninger i
vandløb med stort biologisk potentiale, skal
fjernes, hvis det er muligt.
Etablering af langt
omløbsstryg/sammenbinding af
Gudenåen ved Tangeværket
Naturlig gydning i Gudenåen var umulig på
grund af manglende mulighed for laksene til
at nå gydearealerne opstrøms Tange Sø.
Undersøgelser i 1995/96 slog endegyldigt
fast, at Tange Sø deler Gudenåen i to dele i
forhold til laksens livscyklus. Årsagen til
laksens udryddelse i Gudenåen –
Tangeværket, var og er fortsat grunden til,
at der ikke kan etableres en ny
laksebestand. Selv om der efter
Tangeværkets etablering i 1921 blev
etableret en ”moderne” fisketrappe ved
Tangeværket, skal der mere til. Gudenåen
skal ganske enkelt bindes sammen igen
uden adskillelse ved en opstemning og en
kunstig sø.
Råstofindvinding
Der bør være strammere regler for
råstofindvinding på havet, herunder
byggematerialer i kystområder.
Forbud mod klapning
Der skal laves forbud mod klapning
(dumpning af fx havnesediment) på gode
fiskepladser – især kystnært. Sediment,
som bortgraves, må ikke igen dumpes.
Dette skal bringes på land og bruges som
bund til nye lagerpladser. Rensningsanlæg
skal have bedre udstyr, som kan fjerne
kemiske stoffer.
Fisk skal være miljømål i 2. generation
af vandplanerne
Miljømålene for de danske vandplaner skal
omfatte hensyntagen til fiskebestandene i
næste generation af vandplaner.
Flere naturreservater til havs
Der stilles forslag om flere reservater til
havs hvor trawl ikke tillades, ligesom nord
for Gilleleje, og som kontrolleres via
GPS/AIS, for at udvide potentialet i det
danske havfiskeri.
Forslag til lukket område for trawl
Der foreslås en række områder, som bør
være lukket for trawlfiskeri til gavn og for
lyst- og fritidsfiskeriet: Området fra Lolland
/ Falster til sydspidsen af Langeland og
videre over til Kegnæs på Als og nordpå.
Området fra den nordlige linje fra Sjællands
Odde til Djursland syd for Ebeltoft. I Florida
i USA har man indført en 5 km zone langs
med kysten, hvor al form for erhvervsfiskeri
er forbudt. Det har givet et kolossalt løft af
fisk i området. Det har så igen betydet, at
lystfiskere fra rigtig mange delstater
kommer til området for at fiske. En øget
torskebestand vil hjælpe med at holde
krabbebestanden nede.
Beskyttelse og reetablering af
gydebanker og stenrev
Der bør arbejdes for beskyttelse og
reetablering af sårbare stenrev i de indre
farvande. Flere rapporter om resultaterne
findes på Naturstyrelsens hjemmeside. Det
fremgår, at resultater herfra viser bl.a. en
signifikant højere forekomst af bunddyr og
flerårig vegetation samt en signifikant
højere tilstedeværelse af torsk både på den
lave og den dybere del af det restaurerede
rev.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0013.png
Bekæmpelse af okker
Kraftige okkerkoncentrationer er giftige for
fisk. Okker kan bekæmpes ved at hæve
grundvandsstanden.
Uddannelse af lystfiskere i at tænke
bæredygtigt
En større forståelse for miljøet generelt
blandt lystfiskere vil medvirke til en højere
selvjustits.
Etablering af kunstige stenrev langs
med kysten
Det foreslås, at der etableres kunstige
stenrev parallelt med kystlinjen ved
nordvestkysten i Nordjylland for at styrke
naturen, det rekreative fiskeri og turismen.
Gyde- og opvækstområder ned til søer
Der er mange inddæmmede områder, som
er lavt vand ned til søer, som er blevet
inddæmmet. Mange af områderne ved
søerne er blevet §3 områder, og derved
kan man ikke lave lavvandede
gydeområder. Der bør tages hensyn til
dette ved en evt. kommende revidering af
Naturbeskyttelsesloven.
Anlægge vådområder, så der ikke sker
tab af laksefisk
Det årlige tab af laks og havørred er 50-90
% af en årgang ved opstemninger og
nyetablerede vådområder. Hvis disse tab
undgås, kan bestanden af laksefisk
mangedobles, til gavn for
samfundsøkonomien.
Restriktioner for havbrug
Om kort tid kommer regeringens
havbrugsstrategiplan. Den vil desværre nok
give grønt lys for en yderligere udbygning
af erhvervet. Det forekommer, at det vil
modarbejde regeringens samtidige og
udmærkede bestræbelser på at fremme
kystturismen, det rekreative fiskeri, god
miljøtilstand i kystvandene samt
havstrategiplanen. Det er ikke forståeligt,
at regeringen, samtidigt med at der
investeres som aldrig før i rensning af
spildevand, bundfældning af overfladevand,
kloakering i det åbne land og i mindre
bysamfund, pålægges landbruget stramme
gødskningsregler og begrænsning af
ammoniakemissionen, gives tilladelse til en
animalsk produktion, hvis affaldsstoffer i
form af kvælstof, fosfor, kobber, medicin og
organisk stof ledes direkte og urenset ud i
det marine miljø. Havbrug skal sættes på
land.
Iltsvind
Iltsvind udgør sammen med sæl og skarv
en trussel mod fx havørred, og bør derfor
bekæmpes, f. eks. ved regulering af
kvælstof i landbrugsproduktion.
Regulering af sælbestanden
Prædationen fra sæler udgør et stort
problem. Der bør iværksættes projekter,
der undersøger muligheden for yderligere
regulering af sæler i danske farvande.
Sikre sårbare og socioøkonomiske
vigtige fiskestammer mod prædation
fra skarv
Det er dokumenteret, at skarven de senere
år har ædt en stor del af de udtrækkende
lakseungfisk fra Skjern Å. Det samme gør
sig gældende for laks og havørred fra flere
af de største og vigtigste vandløb i
Danmark. Det er desuden sandsynliggjort,
at skarvens prædation har medført, at
stallingen er hårdt truet i mange åer og
stort set udryddet i Storåen – Danmarks
femte største åsystem. Nye undersøgelser
indikerer også, at skarven vil kunne påvirke
søernes bestande af rovfisk i negativ
retning. Bestanden bør derfor kraftigt
reguleres.
Undersøgelse og fangst af krabber
Krabber er et alvorligt problem i Lillebælt
og Isefjorden. Et rusesæt med 3 ruser (6
kalve) har efter 1 døgn ca. 200-300 liter
krabber - der er ingen plads til ål. Hvis der
kan findes anvendelse for brug af fangede
krabber, kunne dette være et projekt alene.
Strandkrabbers betydning for økosystemet
bør undersøges.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0014.png
Rev til fiskeyngel ud af skrottede –
afpillede bilvrag, IC4 og andet hult
skrot med god volumen
Skibsvrag er fantastiske steder for
fiskeyngel. I USA bruges udtjent oliebore-
udstyr til dannelse af kunstige rev. Det
virker, men er det miljømæssigt forsvarligt?
Naturligvis skal skrottet være renset for
miljøskadelige stoffer. Skrotrev skal
lægges så strøm og isdannelser ikke flytter
dem rundt. Lige så vel som vi har skov i det
åbne land, kan vi have rev – naturområder
på det åbne hav.
Undersøgelser af fisketomme områder
Der bør iværksættes projekter, der
undersøger hvorfor mange kystområder
stort set er tomme for fisk, selvom der ikke
drives fiskeri i områderne.
Fredningstid for torsk
Det virker underligt, at der ikke findes en
fredningstid for torsk i de indre danske
farvande, nu når der findes fredningstider
for skrubber i ferskvand (Fredningstider for
torsk er dog allerede gældende i visse
farvande.). Det virker meget underligt, at
når der er så få torsk, og netop denne fisk
har stor betydning for lyst- og
erhvervsfiskeriet, at der ikke indføres en
fredningstid. Det er også i gydeperioden,
torsken samler sig i klumper og er nem at
fange.
Forbedringer af vandløbsforholdene i
Storåen/Nissum Fjord
Der bør opgraves ca. 800 meter ved
udløbet fra Storåen ind i Nissum Fjord
(kanalen blev tidligere uddybet). I dag er
der ca. 25 cm. dybde. Storåen bør bringes
delvist tilbage til sit oprindelige løb fra før
1942, enten ved at åen fra Vandkraftsøen
føres uden om Vandkraftværket i Holstebro
eller nedlæggelse af Vandkraftværket,
således at fisk kan komme op i den øvre del
af åen, helt til udløbet i Ikast. Det bør
undersøges hvilken betydning de senere års
ændring af Storåen fra Holstebro til Nissum
Fjord med bl.a. udlægning af gydegrus til
laks har for havørred og helt, idet der siges,
at især helt ikke bryder sig om grusbelagt
bund.
Stop for grødeskæring i
vandløb/skånsom
vandløbsvedligeholdelse
Der bør arbejdes for et stop for
grødeskæring i vandløb/skånsom
vandløbsvedligeholdelse.
Herved får man større fysisk variation,
hvilket øger antallet af ørreder, da der
sikres en større overlevelse.
Miljøvenlig vedligeholdelse i
yngelvandløb
Der gøres et stort arbejde i disse år for at
fremme fiskenes naturlige formering i
ferskvand. Der udlægges masser af
gydegrus, og det giver resultater. Men det
kræver, at der ikke vedligeholdes
hårdhændet i disse små vandløb. Hvis
bredbevoksning og vandplanter fjernes,
ligger vandløbene åbne for prædation på
yngelen fra hejre, skarv, mink osv. Man har
forståelse for, at der er brug for at skaffe
gode afløbsforhold nogle steder, men det er
ikke i yngelvandløbene
(vandløbsspidserne), at faren for
oversvømmelser eksisterer. Tværtimod vil
det være en fordel at forsinke vandet
heroppe, så det ikke bare suser nedstrøms.
Der er behov for at nuancere
vandløbsvedligeholdelsen bort fra den
automatik, at grøden bare skal væk så
effektivt som muligt overalt. Det var
beklageligt, at vandløbsvedligeholdelsen
blev fjernet fra vandrådenes agenda. Der
forestår så et særdeles væsentligt arbejde,
når vandløbsregulativer skal fornys. Det vil
være meget befordrende for resultatet, at
der centralt udmeldes, at landbrugets
vandafledning ikke er det eneste hensyn,
der skal tages.
Sprøjtemidler
Landbrugets brug af sprøjtemidler skal
begrænses, da disse kan blive udvasket til
vandløb og forårsage skade på organismer i
vandmiljøet.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0015.png
Fokus for vandrådenes arbejde
Vandrådene kan bidrage til bedre miljø i
vandløbene for fisk ved at differentiere
indsatsen vedrørende grødeskæring, så
ændret vandløbsvedligeholdelse (selektiv
grødeskæring) anvendes ved vandløb med
kraftigere fald, mens flade vandløb
beskæres for at undgå oversvømmede
marker.
Rensning af beskidt overfladevand
For at sikre er rent vandmiljø skal der
foretages indsatser for at rense/opsamle
beskidt vejvand.
Fastlæggelse af mindste
rørføringsdimensioner
Der bør fastlægges mindste
rørføringsdimensioner for offentlige såvel
som private vejunderføringer. Alt for mange
underføringer er stopklods for
vandrefiskene.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0016.png
Idéer vedr. dyreetik
Følgende idéer er fra Det Dyreetiske Råds
udtalelse om lystfiskeri.
Put & Take-fiskeri
Det Dyreetiske Råd finder det etisk
problematisk at opdrætte og udsætte fisk
alene med det formål at tilgodese en
hobby, når fiskene skal gennemgå en
ekstra belastning i form af transport,
udsætning og indfangning, inden de dør.
Rådet mener endvidere, at opholdet i de
nye omgivelser kan give anledning til visse
velfærdsmæssige overvejelser. Et flertal af
Rådets medlemmer anbefaler derfor, at Put
& Take fiskeri ud fra en etisk synsvinkel
ikke længere bør være tilladt.
Catch & Release-fiskeri
Det Dyreetiske Råd finder generelt, at
Catch & Release, hvor fangst og genfangst
indgår som det bærende element, er
uacceptabelt. Rådet mener, at der skal
være en fornuftig grund til at fiske. Det at
fange en fisk og dermed påføre fisken en
ulempe, blot for at sætte den ud igen, er
efter Rådets opfattelse ikke en fornuftig
grund. Rådet anbefaler derfor et forbud
mod Catch & Release, hvor dette alene er
det bærende element i lystfiskeriet.
Bulefiskeri
Det Dyreetiske Råd ser et væsentligt
problem i relation til fejlkrogede fisk, da
fisken kan blive påført skader i vitale dele
af kroppen, og dens overlevelseschancer
derfor reduceres, hvor den undslipper eller
genudsættes. Rådet finder, at fejlkrogning
af omkring halvdelen af fiskene er
uacceptabelt højt og skal reduceres
betydeligt, hvis det fremover skal være
tilladt at udøve bulefiskeri.
Brug af levende agn
Det Dyreetiske Råd mener ikke, at det er
acceptabelt at anvende levende fisk som
agn. Fisken udsættes herved for en
unødvendig stresspåvirkning og
formodentlig også for en smertepåvirkning.
Der Dyreetiske Råd anbefaler derfor, at det
gældende forbud mod brug af levende
hvirveldyr som agn også skal omfatte fisk.
Kroge med modhager
Det Dyreetiske Råd finder, at lystfiskere er
forpligtede til at anvende grej og metoder i
det omfang, der allerede kan peges på, at
disse er mere skånsomme. Rådet mener i
forlængelse heraf, at det generelt ikke bør
være tilladt at anvende kroge med
modhager, idet kroge uden modhager som
udgangspunkt er mindre skadevoldende.
Kendskab til regler
Et flertal af Rådets medlemmer anbefaler
endvidere, at udbredelse af kendskabet til
den eksisterende viden og anbefalinger
omkring lystfiskeri skal ske ad
frivillighedens vej frem for via et
fiskekørekort eller lignende. Erhvervelsen af
fisketegn og fiskekort skal i højere grad
ledsages af informationer om regler og
anbefalinger vedrørende lystfiskeri.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0017.png
Idéer vedr. kontrol
Fiskerikontrollen omkring det
rekreative fiskeri må ikke forringes
Der ønskes en stærk og effektiv
fiskerikontrol på området omkring det
ulovlige garnfiskeri, således at de sårbare
bestande af særligt værdifulde lystfiskearter
som laks, havørred, gedde og aborre
beskyttes bedre. Værdien af det rekreative
fiskeri øges i disse år, mens det modsatte
er tilfældet for det erhvervsrelaterede. Da
kontrollens fokus primært er på erhvervet,
er der bekymring for, at det reducerede
behov for kontrol vil smitte af på den
rekreative kontrol.
De frivillige opsynsmænd bør få
udvidet deres beføjelser til også at
omfatte kontrol på offentlige steder
som fx havnemoler og langs kysterne
I henhold til Fiskeriloven kan udpegede,
frivillige opsynsmænd i foreningerne i dag
kontrollere, om fiskere, der færdes på
foreningens eget fiskevand, har betalt det
det statslige fisketegn. En vis procentdel af
lystfiskerene løser ikke fisketegnet og fisker
dermed ulovligt. Man ønsker at gøre det
muligt for de frivillige opsynsmænd i
foreningerne at hjælpe fiskerikontrollen
med at kontrollere det statslige fisketegn
andre steder end på de private fiskevande i
ferskvand.
Strengere straffe overfor gentagne og
bevidste lovbrud i relation til garn- og
rusefiskeriet
Meget tyder på, at bødestørrelsens
nuværende niveau ikke har den ønskede
præventive effekt overfor dem, der bevidst
og målrettet bedriver ulovligt fiskeri og
omsætter deres fangster sort. Dette fiskeri
er på alle måder skadeligt – både for
bestandene og fiskerierhvervet. Man kan
forestille sig, at de grove lovbrud, som
eksempelvis fiskeri uden afmærkning (flag)
og uden fiskerimærke samt og gentagne
lovbrud, skal medføre en strengere straf og
evt. indeholde konfiskationsmulighed af det
udstyr – som fx båd – der anvendes.
Strafferamme for ulovligt fiskeri
Sidestilling af strafferammen for
krybskytteri og ulovligt fiskeri. Der kan ikke
være forskel på at skyde ulovligt og fange
fisk ulovligt.
Kontrolindsats mod ulovlige garn
Der foreslås en omfattende kontrolindsats
mod ulovlige garn og det sorte salg af fisk,
der er forbundet med dette.
Indsats mod tyvfiskeri
Der er ønske om, at der kan laves
lovgivning på linje med hvad man har i de
øvrige Nordiske lande, hvor tyvfiskeri
straffes med store bøder og hvor også
fiskegrej både/biler o.l. der benyttes hertil
kan konfiskeres. Nuværende bødestørrelser
er helt ude af trit med problemets omfang
og har ingen afskrækkende effekt, hvorfor
foreningerne er ved at miste modet og ikke
kan dæmme op for problemet. F.eks. bøder
på størrelse med dem, der gives, hvis man
fisker på kysten uden statsfisketegnet kr.
2.500 ville hjælpe meget på problemet-og
vil måske også få politiet til at rejse tiltale
for tyvfiskeri. Det ville også hjælpe på det
ulovlige garnfiskeri i å-mundinger og på
kysten, såfremt bødestørrelser her blev så
det kunne mærkes, idet mange af de
udtrækkende ørreder fanges i disse ulovlige
garn.
Flere penge og værktøjer til kontrol
Fiskerikontrollen gives flere ressourcer og
nye værktøjer til at afsløre ulovlig fangst. I
dag smides ulovligt fangede ørreder
overbord når fiskerikontrollen nærmer sig
eller ørreder landes udenfor havneområder.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0018.png
Idéer vedr. samfundsøkonomi
Øge den Lystfiskerrelaterede
omsætning fra turisme i
”Vandkantsdanmark”
Lystfiskeriet på kysten og i fjordområder
rummer et stort potentiale, som
dokumenteret af Havørred Fyn. Et nyt
projekt som Fishing Zealand arbejder også
med at skabe en meromsætning og øget
aktivitet i kommunerne på Sjælland. Men
for at nå i mål, skal fiskeriet gøres bedre.
Man bør tilgodese populære
lystfiskerbestande som brakvandsgedde og
-aborre samt havørred og laks.
Analyse af fritidsfiskeriets betydning
for samfundsøkonomien
Der bør foretages en analyse af
fritidsfiskeriets betydning for
samfundsøkonomien, hvilket ikke tidligere
er sket.
Ophæve omsætningsforbud
Der er mange gode idéer til at få en bedre
samfundsøkonomi, ved lidt ændringer i love
og regelsæt for det rekreative fiskeri.
Fritidsfiskere møder dagligt i ferietiden
turister, som vil købe en fisk, når de ser
fiskerne komme ind fra havet, men man må
ikke sælge sin fangst på grund af det
omsætningsforbud, som blev indført i 1998.
Det er heller ikke muligt at anvise turisten
til en erhvervsfisker, da der ikke er ret
mange, som fisker med garn og ruser mere
og slet ikke i sommerperioden. Det foreslås
at ophæve dette forbud for at betjene
turisterne ordentlig, så kommer de igen.
Det vil kræve, at alle står sammen om at
der kun må fiskes med det lovlige antal
garn og ruser, som er gældende i dag.
Crowdfunding til udvikling af lyst-og
fritidsfiskeriet
På verdensplan er der årligt mere end 1
million succesfulde crowdfunding-
kampagner
1
, og der kommer løbende nye
internetplatforme og crowdfunding-modeller
til. Aktuelt hastig vækst i den rejste kapital
samt fokus på nichesites, community-
dannelse og flere belønningsformer/afkast.
I Danmark er udbredelsen dog pt.
begrænset. Lystfiskerturisme skaber
samfundsværdi, men hvis der skal
tiltrækkes flere turister, kan der lokalt være
behov for at øge kvaliteten i fiskeriet –
både med hensyn til udenomsfaciliteter og
fiskepleje. Her kan konkrete projekter med
forankring i lokale sportsfiskerforeninger
måske opnå finansiering via crowdfunding.
Man kunne fx benytte sig af
www.booomerang.dk,
sandsynligvis
www.facebook.com
i fremtiden eller
inkorporere allerede udviklet crowdfunding-
software på organisationernes egne
hjemmesider. Således kan der potentielt
skabes en større synlighed omkring de
enkelte projekter, hvilket øger chancen for
realisering i kraft af et yderligere frivilligt
engagement – også blandt grupper som
ikke normalt bidrager aktivt til
”foreningsdanmark”.
Udvikling af partnerskaber
Partnerskaber kan stå for udvikling og salg
af lyst fiskeaktiviteter og tilbud om
lystfiskerferie.
Crowdfunding hentyder til enhver form for
kapitalrejsning, hvor både funding-behov og funding-
formål bliver kommunikeret bredt ud via en åben
forespørgsel i et forum, hvor forespørgslen kan blive
evalueret af en stor heterogen gruppe af individer.
Grundlæggende findes der fire forskellige typer af
crowdfunding:
-
Belønningsbaseret - hvor man får en ydelse eller
vare til gengæld for støtten.
-
Donationsbaseret - hvor man donerer et beløb,
fordi man synes sagen er værd at støtte.
-
Medejerbaseret - hvor man investerer i en
virksomhed og modtager fx aktier eller royalties.
-
Lånebaseret - hvor man udlåner et beløb som
betales tilbage med renter.
1
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0019.png
Opret en tænketank/task-force som
sikrer hurtig nyttiggørelse af erfaringer
fra vellykkede fiskedestinationer
(samarbejde mellem foreninger,
myndigheder, eksperter)
Det er vanskeligt at pege på aktører i
lystfiskeriet eller udbydere af fiskevande,
der har et klart incitament til at udvikle
lystfiskerturisme i Danmark. Man kan derfor
ikke forvente at aktører eller ”markedet i
sig selv” vil skabe et udbud. Der afsættes
midler til en ”national rekreativ tænketank”
som kan oprette et ”rejsehold”/task-force
som helst konkret identificerer potentielle
fiskedestinationer, gennemfører
orienteringsmøder i de berørte områder og
støtter de lokale aktører i den første
afklaring. Det vil være afgørende, at
initiativet gennemføres sammen med
Danmarks Sportsfiskerforbund og at der
indgår personer med hands-on erfaring fra
Havørred Fyn og andre kvalificerede
ildsjæle. Initiativet kunne føre til
ansøgninger om strukturfondsprojekter til
udvikling af fiskedestinationer.
Få kommuner og regioner til at forstå
betydningen af lystfiskeri for
udkantsdanmark
Ved større opbakning fra kommuner og
regioner og konstruktivt samarbejde
mellem interessenter kan man udvikle lyst-
og fritidsfiskeriet. Der bør udarbejdes
regionale og lokale handlingsplaner for
udviklingen og det foreslås, at kommuner,
regioner og stat tilfører økonomiske midler i
opstartsfasen.
Hjemmesider for fisketurister
Udvikling af overskuelige hjemmesider for
turister med samling af information om
regler, overnatning, fiskekort mv.
Gør adgangen til rekreativt fiskeri
nemt for turister
Der er masser af oplysninger at finde på
nettet. Sportsfiskerforbundets hjemmeside
er en bred mulighed, og på
www.fiskekort.dk
kan man købe dag-, uge-
og årskort til rigtigt mange steder –
desværre kun på dansk. Hvis det skal være
turistvenligt, skal der laves en central,
flersproget hjemmeside og meget gerne
apps på flere sprog. Det ville være et
fortræffeligt udgangspunkt for at
markedsføre det danske fiskeri i udlandet.
Der skulle være mulighed for at købe
fisketegn og fiskekort, at gøre sig bekendt
med regler (metoder, fredningstider,
fredningszoner, mindstemål/
maksimummål), uformelle normer/etik,
overnatningsmuligheder, grej, tilberedning
etc. Det må være nemt at sælge annoncer
hertil, så finansieringen kunne lettes.
Lillebælt som fiskedestination
En gruppe er i gang med at arbejde hen
mod at Lillebælt skal være et lystfisker-
paradis, som kan få mange turister til
lokalområdet, samt at man lokalt også vil få
et bedre fiskeri. Der er indledt et
samarbejde mellem Middelfart, Kolding og
Fredericia kommune i gruppen Destination
Lillebælt, som har udgivet et hæfte med
mange gode fisketip til lokal området:
http://www.fritidsmagasinet.dk/boganmeld
elser/1229-lillebaelt-fishing
Lav et pilotprojekt i naturpark
Lillebælt, hvor der indføres
restriktioner på erhvervsfiskeri med
bundskrabende fiskeredskaber
Det foreslås at indføre begrænsning i antal
af fiskeredskaber som den enkelte fisker
må anvende. Lav udvidede garnfri zoner
(fra 100m til 300m fra land). Åleruser bør
forbydes. Sten / skrot rev skabes, hvor det
ikke kan genere øvrige brugere af området.
Pilotprojektet bør løbe i 5 – 10 år, så der
kommer et erfaringsmateriale. Havdambrug
udfases.
Tiltrække flere nordmænd
Inden for lystfiskerturisme er der ofte fokus
på de tyske turister, men hvorfor ikke også
rette fokus mod nordmændene. De har
pengene, og i modsætning til tyskerne, som
ofte medbringer mange ting hjemmefra, så
køber nordmændene alt, når de er her, da
Danmark er billigere end Norge. Familien i
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0020.png
Norge er også vant til at fiske, så for dem
kan det være attraktivt, at der er gode
fiskemuligheder, da det kan samle hele
familien. I forhold til Norge har Danmark
også den fordel, at vi ligger sydligere, så
nordmændene er måske mere tilbøjelige til
at besøge Danmark for at tage hul på
sæsonen et par måneder tidligere, end det
er muligt derhjemme.
Kæde lystfiskerturisme sammen med
traditioner og specialiteter
I Skotland, hvor der fiskes laks stort set
hele året, er det ikke kun fiskeriet, som
lystfiskeren kommer for. Personer, der
tager til Skotland efter det tidligere fiskeri i
marts og april kommer ikke mindst for
hyggens og Whiskyens skyld. Pga. årstiden
slutter fiskeriet tidligt - kl. 16-17 – så der
er tid til god mad og hygge ved pejsen med
en whisky i hånden. Så det er ikke kun
fiskeriet, men også dansk hygge og måske
specialøl, der skal brandes overfor nogle af
lystfiskerturisterne.
50/50% finansiering af lokale tiltag på
miljøområdet
Tidligere har det været muligt at søge
tilskud til miljøprojekter, hvor man lokalt
havde rejst halvdelen af de nødvendige
midler. Modellen bør genindføres.
Fiskefestival
Hvorfor ikke lave en hornfiskefestival, eller
sildefestival mv. Find en fiskeart, der
pludselig er der i stort antal, og som er nem
at fange for hele familien. Inviterer nogle
kendte kokke, som hjælper folk med at
tilberede de fangede fisk. Derefter fælles
spisning evt. med lidt musik. Udlov nogle
præmier, med den største præmie (5-
10.000 kr.) til den største fisk fanget af
mor. Dette kunne evt. kombineres med
fiskens dag.
Plan for udvikling af lystfiskerturisme
Lad fremtidens rekreative fiskeri udvikle sig
på et bæredygtigt grundlag. Forsøg at
nedlægge et livscyklusperspektiv over
områdets forvaltning, hvor bl.a. også de
kommende generationers interesser
varetages frem for snævre nuværende
interesser. Indlæg en overordnet
målsætning om at det rekreative fiskeri skal
være for alle (undgå islandske tilstande).
Undgå den normale kompromismodel, når
der skal træffes beslutninger ang. det
rekreative fiskeris fremtid, det tjener alle
bedst i det lange løb. Uanset den valgte
løsning, vil der med de mange
modsatrettede interesseområder altid være
tilhængere/modstandere af enhver løsning,
der laves. Lav en proces og en plan der
lægger sig op af en normal
forretningsorienteret strategiproces. Udpeg
særlige områder/habitater, der prioriterer
bestemte bestande/indsatsområder. Skab
en mere helhedsorienteret sammenhæng i
forhold til f.eks. et vandløbssystem –
organisatorisk, lovgivningsmæssigt og mht.
indsatserne vedr. det pågældende system.
Styrk indsatsen mod ulovligt fiskeri. Opret
en ministeriel indsatsstyrke der skal
tilrettelægge indsatsen for at udvikle det
turistmæssige perspektiv vedr. det
rekreative fiskeri udenom
Visitdenmark/Fishingdenmark. Etablér
forsøgsområder, der udstyres med en
særlig lovgivning med henblik på at
implementere en dansk model for udvikling
og forvaltning af det rekreative fiskeri. Skab
forhåndsbetingelserne for at det
overhovedet er muligt at oparbejde et
rekreativt fiskeri, der kunne udvikle sig til
Europæisk topklasse. Begynd at få idéen
om Danmark som Europæisk fiskevand i
topklasse markedsført allerede nu. Forsøg
at skabe links til operatører på det danske
turistmarked med henblik på at få
markedsført det rekreative fiskeri overfor
disse. Lav Gudenåsystemet til en
forsøgsmodel, der skal afprøve
mulighederne for at skabe et bæredygtigt
rekreativt fiskeri i Europæisk topklasse.
Lokale aktionsgrupper (LAG’er)
Der skal arbejdes for en højere grad af
involvering og fokusering på lyst- og
fritidsfiskeri hos de Lokale Aktionsgrupper
(LAG’er).
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0021.png
Inddrage lokale foreninger ved
turistmæssige tiltag
For at undgå konflikter skal lokale
foreninger eller sammenslutninger
inddrages i turistmæssige tiltag, for at de
kan bidrage med deres viden og for at
undgå konflikter.
Samfundsøkonomisk potentiale i
optimering og videreudvikling af det
rekreative fiskeri
Der er stort samfundsøkonomisk potentiale
i at optimere og videreudvikle det
rekreative fiskeri. Der mangler en egentlig
analyse af hvordan ”efterspørgselssiden”
(lystfiskerne) og ”udbudssiden”
(ressourcens størrelse, udnyttelse og
forvaltning, herunder effekten af
habitatrestaurering) spiller sammen.
Projektet skal tilvejebringe denne viden.
Der udvælges tre til fire centrale
referenceområder (fx Vestjylland, Fyn,
Øresund og Bornholm), hvor der
gennemføres særskilte analyser.
Nye samfundsøkonomiske
undersøgelser
Der bør iværksættes en
samfundsøkonomisk undersøgelse af
geddefiskeriet omkring Sydsjælland, Møn
og Lolland/Falster og en
samfundsøkonomisk undersøgelse af
laksefiskeriet i ved Bornholm/Østersøen.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0022.png
Idéer vedr. livskvalitet
Tænke lystfiskeri ind i socialt arbejde
Mulighed for deltagelse i lyst- og
fritidsfiskeri kan give stor samfundsmæssig
værdi ved at blive indtænkt i socialt
arbejde.
Fiskeri som sundhedsfremmende
faktor
Undersøgelser
2
viser, at lyst- og
fritidsfiskeri giver bedre sundhed og trivsel.
Dette aspekt af fiskeriet bør der være mere
fokus på. Man kan foretage yderligere
undersøgelser, for evt. at dokumentere
at fiskeri, i lighed med motion, også er
gavnligt i forhold til folkesundhed, i forhold
til en reduktion af antal sygedage, i forhold
til stress og i sidste ende på den danske
nationaløkonomi.
Flere kvindelige lystfiskere
Der bør arbejdes for at få flere kvinder som
medlemmer i lystfiskerforeninger og få
kvinder til at forsøge sig med andre typer
fiskeri end ”put and take”.
Bevaring af kystkulturen
Fritidsfiskeri er vigtigt for at bevare kultur
og livskvalitet i hele Danmark. Der skal
fortsat være plads til de personer, der
sætter garn og ruser ud. Det er vigtigt, at
alle bliver hørt i udviklingen af
fritidsfiskeriet. Det vil være med til at
bevare kystkulturen.
Bedre adgang til lyst- og fritidsfiskeri
generelt
Tilgængelighed/sætningssteder for
småbåde/joller skal forbedres.
Lystfiskerplatforme bør også være
indrettet, så de kan bruges af
handicappede.
Lystfiskeri og heldagsskolen
På informationssiden er den nye
folkeskolereform en oplagt mulighed for at
profilere lystfiskeri. Med folkeskolereformen
åbnes for, at børnene skal være flere timer
i skole. Mange unge er fremmedgjorte fra
fisk og dets herkomst. Fiskeri
(Natur/Teknik) og efterfølgende
tilberedning af fisken (Madkundskab) skal
være et tilbud til alle skoleelever, da de
herigennem kan opnå maddannelse og
madhåndværk. Mange lokale foreninger kan
her bistå, idet mange medlemmer er på vej
eller er på pension. Uden tvivl vil mange
ældre medborgere gerne give en hånd med
her. Naturvejledere skal gøres
opmærksomme på lystfiskeriet og dets
muligheder for rekreativt udbytte.
Naturvejledernes gode, opbyggede netværk
kan her hjælpe til at udbrede lystfiskeriet.
Integrere rekreativt fiskeri i naturfag
Kendskabet til de mange forskellige
elementer i det rekreative fiskeri bør indgå i
naturfagene i folke- og efterskoler.
Udlejning af fiskevande må ikke koste
for meget
Den største trussel mod det rekreative
lystfiskeri er risikoen for, at lodsejere ser en
fortjeneste i at udleje deres fiskevand
eksklusivt – dvs. dyrt - til et begrænset
antal lystfiskere. I de norske lakseelve er
dette situationen i dag. Det bør sikres
gennem lovgivning, at fiskeriet er en
rekreativ rettighed for den brede befolkning
inklusiv turister, der kan købe fiskekort på
lige fod.
Fang din egen mad
Man bør øge fokus på frisk fisk som et
sundt og velsmagende måltid mad. Lyst- og
fritidsfiskere kan netop fange deres egen
mad.
2
* Fishing for Answers: The Final Report of the Social
and Community Benefits of Angling Project. 2012
http://www.resources.anglingresearch.org.uk/sites/re
sources.anglingresearch.org.uk/files/Substance_Anglin
gReport_IntroExecSum.pdf
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0023.png
Fremtidens unge lystfiskere
Fremtidens unge lystfiskere bør kunne
findes i fritids- og ungdomsklubberne i hele
landet. For ganske små midler ville man
kunne oprette små grupper, der selv
byggede deres eget fiskeudstyr (fiskestang
blink m.m.). Der kunne lånes film om at
fiske, der kunne laves fisketure med eget
fremstillet udstyr m.m. Hvis ikke der er
medarbejdere i klubben, der har nok viden
om fiskeri, vil der være mange lystfiskere i
de lokale fiskeforeninger, som gerne vil
hjælpe med denne viden. Dette forslag for
at sænke den alt for høje gennemsnitsalder
på lystfiskere i Danmark, og samtidig være
med til at de unge får lært brugen af vores
danske natur.
Fisker for en dag
Ideen er at nogle interesserede fiskere fra
de forskellige foreninger samt lærere og
forældre giver børn fiskeoplevelser. Det
skal være personer, som kan gå ind i
undervisningen for at få flere unge (10-14
år) (skoler) til at interessere sig for fiskeri.
Materialer, der skal bruges, er: ruser,
redningsveste og garn, som er sat dagen
før og som bliver røgtet inden eller samtidig
med opstart, samt store kar til at vise
fangst, borde og bænke for deltagere,
hjælpemidler i øvrigt, fangstnet og
redskaber, samt trailer for at transportere
alt gods rundt. Hvor arrangementer som
disse er blevet afholdt, har det været en
god oplevelse og input. Hvis man mener
noget med, at unge skal aktiveres i fiskeri,
skal i hvert tilfælde kystnære kommuner
gøre mere.
Overlevering af et håndværk
Man kan betragte lyst– og fritidsfiskeri som
dels et håndværk og dels besiddelse af
vigtig viden om fisk og natur, benyttelse og
beskyttelse, som vi har pligt til at
videregive til næste generation.
Interesseskabende aktiviteter
Der skal i den fremtidige forvaltning gives
øgede muligheder for at lave
interesseskabende aktiviteter for børn og
unge på alle områder, der har med selve
fiskeriet og bestandenes opvækst at gøre.
Godt bynært fiskeri = mange børn som
fisker
Fiskevandene ligger ofte langt fra, hvor vi
bor. I fremtiden, hvor flere og flere flytter
ind til de store byer, øges afstanden kun.
Det, som politikere kan gøre for børn (og
andre), er at sikre dem adgang til fiskeri
især i eller nær de store byer. Det kan
gøres på mange måder, for eksempel ved
at give fri adgang til fiskeri i alle
kommunale og statslige søer og vandløb,
skabe søer i forbindelse med
råstofudnyttelse, grave søer ved nye
boligområder og skabe fiskerimuligheder i
havnene.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0024.png
Idéer fra Friluftslivets idékatalog
Følgende idéer er fra ”Friluftslivets
idékatalog”
3
.
Smartphone giver fisketips
Lystfiskeri kan foregå stort set året rundt.
Det er derfor en aktivitet, der kan tiltrække
turister også uden for højsæsonen. Der er
fx. udviklet en funktionel app, der beskriver
de bedste lystfiskesteder ved Møns Klint.
App’en indeholder fisketips fra lokalkendte
fiskeguider – viden, som turister ellers ville
have svært ved at få. Denne app kunne
med fordel udvikles til at dække hele
Danmark. Det smarte ved en app er, at den
kan virke uden dataforbindelse, så
turisterne ikke behøver at betale for dyr
data-roaming.
Nørdede entusiaster kan undervise i
skoler
Nørd, entusiast eller ildsjæl. Der findes
mange ord for en person, der brænder
for det, han laver. Folk som fritidsfiskere,
landmænd og ornitologer kan være en
ressource, hvis deres kompetencer
understøttes og sættes i spil over for
skoleklasser. Der findes allerede en del
undervisningsmaterialer inden for de
forskellige områder på for eksempel
www.skoveniskolen.dk, men der mangler et
bindeled. Det kunne eksempelvis være en
lokal naturvejleder, som kan bringe lærere
og kompetencepersoner sammen. Denne
person skal ruste lærerne til at komme ud
af klasseværelset, men også bistå
entusiasten i at lave kompetente
undervisningsforløb.
lader sports- og garnfiskere fortælle om
lokale fiskemuligheder samtidig med, at
biologiundervisningen perspektiveres i
praktiske forløb, hvor der både fiskes,
dissekeres og tilberedes fisk til et fælles
måltid. Med den nye skolereform, der
træder i kraft i august 2014, gives
organisationerne yderligere muligheder for
at spille en rolle i skolens hverdag - dels
ved at tilbyde det, de kan i forvejen, men
også ved at udvikle nye tiltag, som styrker
fagligheden i skolerne, og dermed hjælper
skolerne med at nå deres mål.
Forkæl lystfiskere med nye faciliteter
Danmark har over 7.000 kilometer kystlinje
og i international målestok har vi et
attraktivt havørredfiskeri. Fynske
kommuner har igennem projektet
”Havørred Fyn” i mange år gennemført
vandpleje og yngeludsætning med henblik
på at kunne udvikle en lønsom
lystfiskerturisme. Der kan med fordel
udvikles 25-50 udvalgte lystfiskerområder
ved de danske kyster, hvor der kan
etableres særligt gode faciliteter for
lystfiskeri, og hvor kystnært fiskeri med
garn og ruser ikke er tilladt. Lystfiskerperler
som disse vil give mulighed for udvikling af
attraktive ferietilbud i samarbejde med
turismeerhvervet og i samspil med effektiv
markedsføring og bookingfaciliteter.
Et sundt vandmiljø får turister på
krogen
Kommunerne skal de næste 10-15 år
investere store beløb i bedre vandløb og
mere liv i de kystnære områder. Især
sportsfiskerne, men også skoler,
naturvejledere og andre NGO’er, har det
seneste årti arbejdet med at restaurere
især vandløbene. Ideen bør udbredes, så
flere kan deltage i arbejdet. Der findes
allerede masser af viden og
mange ressourcepersoner blandt de
frivillige, som vil kunne bidrage til at gøre
Sæt en fisker bag katederet
På nogle skoler er friluftsorganisationer
med i undervisningen, hvor de for eksempel
3
Friluftslivets idékatalog - 125 forslag fra 9 netværk.
Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Marts 2014.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0025.png
indsatsen landsdækkende. Når frivillige
bidrager med arbejdskraft, kan man nå
flere opgaver for det samme beløb.
Arbejdet vil øge værdien af naturen, der vil
generere større indtægter gennem blandt
andet lystfiskerturisme.
Lystfiskere skal på ferie i Danmark
Lystfiskeri er et andet område, som
turismeerhvervet ikke rigtigt har fået
øjnene op for. Og der er i dag meget få
turismevirksomheder, der har faciliteter
målrettet lystfiskere. I lande som Sverige,
Norge, Skotland og Canada er der
hundredvis af tilbud, rejser og
naturoplevelser, som målrettes lystfiskere.
Pakketilbud skal booste salg af
friluftsferier
Der kan realiseres yderligere vækst- og
jobpotentiale gennem en målrettet samling
af tilbud på eksempelvis cykelferier,
natursafaris, kanoture og lystfiskerophold.
Pakketilbud kan fremme en bedre kobling
mellem tilbud inden for friluftsliv og tilbud
om serviceydelser inden for transport,
overnatning og bespisning. Denne indsats
kan gøres til en prioriteret
faciliteringsopgave for lokale turistchefer og
turistorganisationer. Indsatsen kan
tilrettelægges som et udviklingsprogram,
hvor første skridt er programdesign med
fastlæggelse af mål og elementer i
programmet. Dette udviklingsprogram bør
understøttes af etablering af en fælles
digital platform.
Friluftsevents skal strømme til
Danmark
Udvikling af større internationale
begivenheder og events på friluftsområdet
er et indlysende indsatsområde, hvor der
kan skabes vækst. Spændende events
udgør i stigende grad et selvstændigt
rejsemotiv for mange turister, men events
er også en god mulighed for
friluftsaktørerne til at præsentere deres
interesser og aktiviteter for en bredere del
af befolkningen. Et eksempel på en
friluftsevent kunne være ”Havørredfestival i
Danmark,” hvor turistorganisationer og
lystfiskerforeninger i samme uge indbyder
til lystfiskerarrangementer med guider,
overnatning og spiseoplevelser. Det bør
være en målsætning, at Danmark har en
friluftskalender, der året rundt er spækket
med aktiviteter og events til turister og
borgere.
Klik ind på lystfiskerturisternes digitale
bibel
Mange gode sportsfiskerlokaliteter er
stærkt underudviklede, men har et stort
uudnyttet potentiale for at skabe vækst. De
eksisterende tilbud skal løftes med en
tilgængelig og større kombination af tilbud
om turforslag, overnatning og tilkøb af
ekstra service. Der bør udvikles en national,
gratis portal med henblik på salg af
naturoplevelser med fokus på sportsfiskeri,
hvor man via samme sted kan købe blandt
andet sin rejse, sit ophold og sine guider.
Der etableres én port for både køber og
sælger med dynamisk indhold til
eksponering af de stedbundne ressourcer
såsom fisk, natur og aktører.
Fang aftensmaden i havnen
Lystfiskeri skal gøres til et lettilgængeligt
tilbud til borgerne i byen. Det handler både
om etableringen af flere platforme tæt på
vandet og i højere grad om viden,
inspiration og udstyr. Mulighederne for
almindeligt lystfiskeri skal forbedres, men
samtidigt skal der også skabes rammer for
nye fiskerityper som eksempelvis
undervandsjagt. Det vil inspirere blandt
andre turister og familier med børn til at
begynde at fiske, lære om de forskellige
fisk og naturen, og der ville komme mere
fisk på menuen. Dette vil også støtte op om
en lokal udnyttelse af råvarer.
Kommunernes havne- og søpromenader bør
undersøges for, hvordan man bedst kan
støtte lystfiskeri i byerne.
Organisationer giver socialt udsatte
starthjælp
Mange frivillige organisationer som
spejderne, sportsfiskerne og Dansk
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0026.png
Vandrelaug er særligt aktive forbrugere af
naturen. Hvis organisationer som disse
indgår i partnerskaber med de sociale
myndigheder, kan socialt udsatte borgere
få mulighed for at blive en del af disse
friluftsfællesskaber, skabe nye kontakter og
få mere indhold i livet. Nogle af disse
borgere får forhåbentligt så meget smag
for friluftslivet, at de med tiden måske også
bliver værdifulde hjælpere i
naturplejeprojekter.
Fra færgeleje til lystfiskerparadis
Gamle færgelejer som eksempelvis
Slipshavn i Nyborg kan laves til et kæmpe
Put & Take-fiskevand for lystfiskere og
naturelskere fra både ind- og udland. Ved
Slipshavn kan havneindsejlingen, som er
cirka 200 meter bred, lukkes af med et
kraftigt, fintmasket metalnet, og på den
måde opstår der en sø på næsten 32
hektar.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0027.png
Andre idéer
Bevarelse og styrkelse af små
havnemiljøer til gavn for lyst- og
fritidsfiskeriet
De små havnemiljøer med erhvervsfiskeri
skal bevares og styrkes til gavn for lyst- og
fritidsfiskeriet – fx gennem
strukturfondsmidler. Fritidsfiskere,
erhvervsfiskere og lystfiskere i havnene
giver liv til glæde for lokalområdet.
Bruge landbrugskonsulenter
Inddrag landbrugets konsulenter i arbejdet
med at udbrede viden hos bredejere om, at
gydegrus ikke medfører oversvømmede
landbrugsarealer.
Bedre information om lyst- og
fritidsfiskeri
Kendskab til fisketegnet og reglerne for
lyst- og fritidsfiskeri skal udbredes. Der kan
fx udvikles nye informationsfoldere eller
nem informationssøgning om regler på
internettet. Det kan fx være bedre skiltning
af fredningsbælter og mindstemål –
herunder i ferieområder, hvor der skiltes
med de danske regler og informeres om
fisketegn på forskellige sprog.
Udvikling af computerspil for unge med
regler
En måde at få gjort unge mennesker
interesseret i fiskeri er at lave et
computerspil, hvor alle reglerne er lagt ind.
Der er mange regler, som godt kan tage
modet fra de unge, som ikke før har fisket,
eller har lært det af nogle ældre
mennesker.
Bedre adgangsregler
Offentligheden skal sikres adgang til
havnearealer i bynære områder og adgang
til alle kystområder. Mange markveje og
tilkørsler til kyster pløjes op eller skiltes
med adgang forbudt.
Værktøjskasse for god dialog
Der skal laves en slags ”værktøjskasse” for
udvikling af god dialog om udvikling af
løsninger til gavn for lyst og fritidsfiskeri.
Mere opmærksomhed om lyst-og
fritidsfiskeri
Kendskabet til lyst- og fritidsfiskeri, og
betydningen heraf for samfundet, skal øges
generelt.
Beståelse af en lille multiple choice
opgave ved køb af fisketegn
Det foreslås, at der gennemføres en lille
test i form af spørgsmål inden fisketegnet
erhverves. Både regler om dyreetik,
fredningsbælter og mindstemål kunne være
oplagte emner i denne lille ”Lystfiskeritest”.
På denne måde øger man vidensniveauet
blandt lystfiskere.
Helhedssyn
Forsøg at nedlægge et livscyklusperspektiv
over lyst- og fritidsfiskeriets forvaltning,
hvor bl.a. også de kommende
generationers interesser varetages frem for
snævre nuværende interesser.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1499523_0028.png
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
[email protected]
www.fvm.dk