Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 123
Offentligt
1492248_0001.png
Dato 15. december 2014
Side 1 af 6
Ruslandspakke
Danmark er langt hårdere ramt af krisen i Rusland, end de fleste havde troet muligt for
bare et halvt år siden. Særligt fødevareerhvervet er endt som ufrivillige ofre i en politisk
krise, den er uden ansvar for. Vækst og arbejdspladser i erhvervet er på spil – særligt i
udkantsområderne. Der er brug for en akutpakke, som kan holde hånden under
eksporten, og de mange arbejdspladser, i fødevareerhvervet.
Salgspriserne på en række af Danmarks vigtigste eksportprodukter som mælk, svinekød
og korn er faldet kraftigt. Årsagen er bl.a. Ruslands importforbud mod fødevarer fra EU,
som har bidraget til at oversvømme det europæiske marked med produkterne. Det har
fået prisen på svinekød til at falde med over 10 pct. i 2014, mens mælkeprisen er faldet
med godt 23 pct.
1
Figur 1: Udvikling i prisen på svinekød og mælk i 2014
Udvikling i 2014
Januar 2014 = indeks 100
105
100
95
90
85
80
75
70
jan feb mar apr maj jun
Kilde: Videncentret for Landbrug (2014)
mælkepris
svinepris
jul aug sep okt nov dec
Ruslandskrisen slår hårdt
Efter et par år med gode konjunkturer var landbruget så småt på vej ud af finanskrisen,
som ramte hårdt i 2008. Ruslandskrisen har medført, at mange landbrug, som var ved at
kæmpe sig fri af krisen, igen kommer i økonomiske vanskeligheder og udsættes for
økonomisk usikkerhed. De skadelige virkninger vil kunne mærkes i store dele af det
danske samfund:
Næsten 1.700 landbrug befinder sig i alvorlige økonomiske vanskeligheder, idet de
både har høj gæld og kører med underskud. Det svarer til ca. 15 pct. af de danske
heltidsbedrifter. Heraf er ca. 950 landbrug i akutte økonomiske vanskeligheder. De
kæmper for overlevelse og befinder sig i overhængende fare for at blive tvunget til at
2
dreje nøglen om. De udgør 8,5 pct. af de danske heltidsbedrifter.
Indtil nu har slagterierne alene mistet 740 arbejdspladser i 2014. Det svarer til over to
fyringer om dagen eller en fyring hver 10. time.
1
Økonomisk analyse fra Landbrug & Fødevarers afdeling for Erhvervsøkonomisk Analyse. Kontakt cheføkonom
Thomas Søby. Mælkepriserne er helt præcist faldet med 23,3 pct.
2
Økonomisk analyse fra Videncentret for Landbrug. Kontakt erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492248_0002.png
Side 2 af 6
Ruslandskrisen slog bunden ud af slagteriet i Fjerritslev som måtte lukke
4.500 personer i landbruget, fødevareerhvervet og tilknyttede erhverv er i farezonen
for at blive fyret, hvis priserne på landbrugets produkter holder sig på et lavt niveau,
3
og produktionen falder. Det vil ikke mindst skade beskæftigelsen i yderområderne.
På kort sigt ændres de producerede mængder ikke nævneværdigt af prisfaldene. Det
skyldes, at produkterne forsøges afsat til andre markeder, hvor der dog opnås lavere
priser. Fortsætter de nuværende lave markedspriser, vil produktionen på længere sigt
tilpasse sig de nye markedsforhold. Det forventes at føre til et stort fald i de producerede
mængder og et fald i eksporten med op til ca. 8 mia. kr.
Figur 2: Effekt af faldende priser på mælk og svinekød, 2014
Ændring i mio.kr., 2014-priser
BNP
.......................................
....................
..........
-6.300
-3.000
-7.900
Ændring i 1.000 beskæftigede
Landbrugsproduktion
Landbrugs- og fødevareeksport
Beskæftigelse
...........................
-4,5
Kilde: Landbrug & Fødevarer pba. ADAM
Jobtab vokser uden handling
Den politiske krise mellem EU og Rusland lader til at blive langvarig uden umiddelbar
udsigt til en løsning. Uden politiske tiltag, er der overhængende risiko for at miste
tusindvis af arbejdspladser i fødevareerhvervet og det øvrige samfund.
Når mælkeprisen falder med blot 20 øre pr. kilo mælk stiger gruppen af landbrug i
alvorlige økonomiske vanskeligheder fra 1.700 til ca. 2.200. I så fald kommer hvert
femte landbrug i farezonen.
Landbruget rammes hårdt af den russiske boykot, som oversvømmer det europæiske
marked med fødevarer og sænker prisen på landbrugsprodukter. Konsekvensen bliver
store underskud på bedrifterne og færre penge på kistebunden til at modstå yderligere
negative hændelser. Det øger risikoen for, at en stor gruppe landbrug kommer i
økonomiske problemer og må dreje nøglen om. Det er særligt landbrug med for høj gæld
og manglende likviditet, som har brug for hjælp.
Gennem de seneste år har det været vanskeligt at finde finansiering til investeringer og
ejerskifter i landbruget. Med de aktuelle prisfald er det blevet endnu vanskeligere. Det har
flere negative konsekvenser. For det første betyder manglen på finansiering en gradvis
nedslidning af bedrifterne og tab af konkurrenceevne. For det andet er omsætningen af
landbrugsejendomme og ejerskifter bremset kraftigt op, og det er blevet overordentlig
vanskeligt for kommende, yngre landmænd at etablere sig. Endelig indebærer de
vanskelige finansieringsforhold i kombination med de kraftigt faldende produktpriser en
betydelig risiko for, at ejendomspriserne falder, hvilket direkte vil udhule landbrugets
egenkapital og presse den finansielle sektors solvens.
God investering at hjælpe nødstedte
De landbrug, som befinder sig i alvorlige økonomiske vanskeligheder, er generelt
kendetegnet ved, at indtjeningen ikke er tilstrækkelig til at servicere den gæld, de har i
3
Idem.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492248_0003.png
Side 3 af 6
banken eller realkreditforeningen. Disse landbrug har hverken penge nok til at betale
afdragene på deres lån eller foretage nye nødvendige investeringer. Det skaber en ond
cirkel, hvor der stiftes yderligere gæld for at dække det daglige pengebehov, og
virksomheden nedslides. Med mindre gælden nedbringes ved en rekonstruktion eller der
sker et ejerskifte, er situationen helt uholdbar.
Løsningen er dog ikke altid at finde en ny ejer. Ifølge analyser fra Videncenter for
Landbrug har ca. halvdelen af landbrugene i farezonen en høj effektivitet og produktivitet.
I de tilfælde bliver virksomheden ikke mere sund af et ejerskifte. I stedet bør der skabes
mulighed for, at de dygtige landbrug kan redde sig selv og betale det, de skylder.
Alternativet er, at Danmark bliver fattigere.
Ringe tiltro til fremtidig indtjening
Der er stor forskel på, hvor godt de enkelte landbrug klarer sig. En række landbrug er så
stærke, at de selv i en situation med faldende salgspriser kan sikre gode økonomiske
resultater. Den aktuelle tro på bedre økonomiske udsigter er dog lille i landbruget. Det
seneste Landbrugsbarometer, der spørger 18.000 landmænd om deres forventninger til
det kommende halvår, viser for første gang samlede negative forventninger. Det er især
forventninger til fremtidige investeringer og driftsresultatet, som trækker ned.
Svineproducenterne oplever de mest negative fremtidsudsigter.
Dermed er der sket et kraftigt skifte fra den seneste måling i første halvår i 2014, som
viste stærke positive forventninger. En situation som for størstedelens vedkommende kan
tilskrives det russiske importforbud.
Den seneste indkomstprognose fra Videncentret for Landbrug viser et driftsresultat på
324.000 kr. i 2014 og et negativt resultat i 2015 på godt 100.000 kr. for en gennemsnitlig
heltidsbedrift.
4
Det er en nedgang fra 731.000 kr. i 2013 og næsten 800.000 kr. i 2012.
Afkastet af den investerede kapital falder tilsvarende fra 4-6 pct. i 2014 til 1-2 pct. i 2015.
5
Faldet i indkomsten gælder samtlige store driftsgrene, som forventes at opleve et fald i
indkomsten på over 1 mio. kr. fra 2013 til 2015. Kvægbedrifterne står til et underskud på i
gennemsnit 260.000 kr. i 2015. Det er en nedjustering på et par hundrede tusinde siden
forrige prognose.
Udkanten betaler prisen for Putins boykot
Effekten af det russiske importforbud rammer hårdest i de kommuner, hvor
fødevareproduktion har størst betydning. Nedenstående tabel viser, i hvilke kommuner
fødevareklyngen har størst beskæftigelsesmæssig betydning. Hver 8. beskæftigede, eller
knap 12 pct. i land- og yderkommunerne, er beskæftiget i relation til fødevareerhvervet.
Det svarer til i alt 109.000 personer ud af godt 169.000 beskæftigede i Danmark.
Figur 3: Beskæftigelse i Danmark og i fødevarerelaterede erhverv
Beskæftigelse
DK, i alt
Fødevare-
klyngen, i alt
Antal
direkte
afledt
Andel af
DK’s besk.
Pct.
Yderkommuner
Landkommuner
Mellemkommuner
Bykommuner
I alt
222.906
708.532
416.782
1.312.084
2.660.304
34.695
74.051
28.971
30.946
168.663
24.125
51.491
20.145
21.519
117.280
10.570
22.560
8.826
9.428
51.383
16
11
7
2
6
Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Danmarks Statistik
4
5
Driftsresultatet viser resultat før aflønning af ejerens arbejdskraft og egenkapital.
4-6 pct. i 2014 og 1-2 pct. i 2015
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492248_0004.png
Side 4 af 6
Tabet af arbejdspladser som følge af Ruslandskrise, og faldende priser, falder fortrinsvist
i udkantskommuner som Tønder, Ringkøbing-Skjern, Thisted, Varde og Vejen. Det er
områder, som i forvejen er præget af ringere økonomisk aktivitet og
beskæftigelsesmuligheder end resten af landet.
Figur 4: Fødevarerelateret beskæftigelse fordelt på kommuner
Kilde: Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer
Derudover risikerer en række banker i særligt den jyske del af landet at tabe mange
penge på en vedvarende krise med Rusland. Den russiske boykot af danske varer, og det
medfølgende fald i efterspørgslen og prisen på fødevarer, vil særligt ramme en række
lokale banker med høj eksponering overfor landbrug. Disse ligger typisk i
udkantsområderne, hvor landbrugserhvervet vejer tungt. Kommer den lokale bank i krise,
kan det trække en række virksomheder i andre brancher med ned, hvilket vil være
katastrofalt for lokalområdet.
Fødevareerhvervet kan klare udfordringen med beskeden hjælp
Fødevareklyngen har behov for akut hjælp. Regeringen og Folketinget har med flere
vækstpakker fulgt op på både Natur- og Landbrugskommissionen og Vækstteam for
Fødevarer. Der er vedtaget en række vigtige tiltag for at styrke råvaregrundlaget og den
danske fødevareklynges konkurrencekraft. Det gælder fx målrettet miljøregulering. De
fleste af tiltagene er dog endnu ikke iværksat eller får først virkning på lidt længere sigt.
Konsekvenserne af den russiske boykot og andre negative forhold på det globale
fødevaremarked er dog nu så store, at der er behov for en akut indsats. Danske landbrug
og fødevarevirksomheder, uden indflydelse på den internationale konflikt med Rusland,
må i dag leve med de økonomiske konsekvenser uden kompensation. En række landbrug
og fødevarevirksomheder er så pressede, at de risikerer at bukke under inden de øvrige
vedtagne væksttiltag kan mærkes i fødevareerhvervet.
Derfor giver det god mening at sætte en række tiltag i værk straks, så flere landmænd og
virksomheder er i stand til at overleve. I lyset af de mange andre tiltag overfor
fødevareklyngen fokuserer dette forslag til akutpakke på forslag, der vurderes at være
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492248_0005.png
Side 5 af 6
gratis eller uden særlige omkostninger for statskassen. Der er ingen statsfinansielle
forhindringer for at gennemføre akutpakken med det samme.
10-punktspakke
Landbrug og Fødevarer opfordrer Regeringen og Folketinget til at samarbejde om en
akutpakke for det danske fødevareerhverv. Tiltagene må have effekt med det samme
eller på kort sigt, så der hurtigst muligt dæmmes op for det truende tab af arbejdspladser.
Med denne enkle 10-punktspakke, kan Folketinget give den håndsrækning, som der er
brug for, for at redde fødevareeksporten og industriarbejdspladserne:
1. Totalstop for nye byrder.
Fødevareerhvervet er i en ekstrem følsom situation. Nye
politiske initiativer, der pålægger erhvervet økonomiske byrder, hvor regningen
sendes til fødevaresektoren, vil koste arbejdspladser, eksport og få flere til at bukke
under. Derfor bør Regering og Folketing enes om, ikke at pålægge fødevaresektoren
nye byrder. F.eks. er der i Gøteborgprotokollen, og i EU’s forslag til nyt NEC direktiv,
et krav om reduktion af udledningen af ammoniak på 24 pct. for Danmark i 2020 set i
forhold til 2005. Tilsvarende skal det danske fødevareerhvervs største konkurrent
Tyskland kun nedsætte sin ammoniakudledning med 5 pct. Pålægges erhvervet
denne byrde, vil det betyde 11.000 mistede arbejdspladser i 2020, fordelt med 5.500
der tabes ift. 2011, og 5.500 der ikke realiseres.
2. Stop dyr og bureaukratisk lovgivning på mælk og oksekød.
Lov om hold af
malkekvæg rummer så overvældende detaljerede krav til indretningen af stalde, at
det vil tvinge mange mælkeproducenter til at nedbringe produktionen eller lukke. I
hele indkøringsperioden er der omkostning på mere end 10 mia. kr. De mest
omkostningstunge overgangsordninger for sengebåse og ædepladser i loven bør
udskydes i 3 år. I denne periode, skal der udarbejdes et nyt forslag, der forbedrer
dyrevelfærden mere end den eksisterende lov gennem dyrebaserede indikatorer.
Samtidig skal regeringen leve op til de aftaler der allerede er indgået og gøre
sundhedsrådgivningen mere fleksibel.
3. Ny investeringsordning til generationsskifte og investeringer.
Der etableres en
ny investeringsordning, enten i regi af Vækstfonden eller Landbrugets
Finansieringsbank, som skal være med til at løse finansieringsudfordringerne i
landbruget og ikke mindst i husdyrproduktionen. Ordningen kan iværksættes ved, at
Vækstfonden eller LFB ansøger Den Europæiske Investeringsfond (EIF) om at
supplere sine eksisterende produkter med EU-midler. Derudover har det italienske
formandskab fremsat udkast til rådskonklusioner om en styrket EU-politik for unge
landbrugere. Med henblik på at øge tilgangen af unge landmænd til
landbrugserhvervet bør den danske regering arbejde for støtte til forslaget til
forbedring af unge landbrugeres adgang til kredit, gennem udnyttelse af de
muligheder der findes i den Europæiske Investeringsbank (EIB). Efter vedtagelsen
skal forslaget hurtigt implementeres i Danmark ved at understøtte den nye
etableringslåneordning i Vækstfonden med tilførsel af ny garantikapital.
4. Spar penge på kunstgødning og bortkørsel af dyregødning.
Der skal være lige
så mange slagtegrise pr. hektar jord som i vores EU-nabolande. Vi vil opfordre
Regeringen til at matche det danske harmonikrav for slagtegrise på 1,4 dyreenheder
pr. hektar jord med EU-niveauet på 1,7 dyreenheder. Dermed kan et svinelandbrug få
lov til at sprede mere gødning fra dyrene ud på egne marker og undgå store udgifter
til at køre dyregødning bort og indkøbe kunstgødning.
5. Udnyt kapaciteten i eksisterende staldanlæg fuldt ud.
Det skal være muligt at
opdrætte flere dyr indenfor samme miljøtilladelse uden at udarbejde en VVM-
redegørelse. I takt med forbedret avl, og foderudnyttelse, kan der opdrættes flere dyr
på kortere tid med uændret miljøpåvirkning. Det giver mulighed for med det samme
at øge produktionen af råvarer til fødevareerhvervet. Miljøministeren har lovet at
kigge på dette i forlængelse af aftalen om en vækstplan for fødevarer.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492248_0006.png
Side 6 af 6
6. Rul overimplementerede EU-regler tilbage.
Vi opfordrer regeringen til at sætte alle
kræfter ind på at færdiggøre det lovede nabotjek i Vækstplan for Fødevarer. Det vil
give overblik over, hvilke regler, der er overimplementeret i forhold til resten af EU.
L&Fs egne analyser viser, at 9 direktiver og 2 forordninger er overimplementeret med
milliardudgifter til følge, som er lig med tabt konkurrenceevne.
7. Tyvstart ”målrettet miljøregulering”.
Alle folketingets partier er enige om, at
Danmark skal målrette reguleringen af gødning på markerne efter miljøtilstanden i de
konkrete områder. Ifølge aftalen om en vækstplan for fødevarer skal de første
elementer af den nye målrettede dyre- og arealregulering indfases fra 2016. Vi
foreslår, den målrettede regulering tyvstartes ved at give mulighed for at gøde mere
under kontrollerede forhold fra 2015. Det vil øge udbyttet, og forbedre kvaliteten af
kornet markant, og nedbringe behovet for at importere udenlandsk soja. Den
samlede gevinst vil være mellem 1,5 mia. og 2 mia. kr. ved de nuværende kornpriser.
8. Moderniseringstilskud til staldanlæg med hurtig miljøgodkendelse.
Folketinget
skal den kommende tid fordele de afsatte penge til landdistriktsprogrammet for 2016-
2020. Vi anbefaler, at 400 mio. kr. går til tilskud til projekter, som handler om
modernisering, dyrevelfærd, samt investeringer i nye grønne teknologier på
landbrugsbedrifter. Med et moderniseringstilskud billiggøres investeringerne i
staldanlæg, og dermed bliver driftsomkostningerne mindre. Forslaget kombineres
med en tidsfrist for kommunernes miljøgodkendelser på 2�½ måned, så der ikke er
ventetid på at modernisere landbrugsbedrifter.
9. Pres hårdere på for EU-hjælp til oplagring af svinekød.
Vi vil bede Regeringen og
Folketinget presse endnu hårdere på for at finde en fælles EU-løsning med
økonomisk hjælp til privat oplagring af svinekød. En privat oplagringsordning er et
kendt instrument, som kan tage trykket af overskuddet på markederne, og lægge en
dæmper på de faldende kødpriser til markedet retter sig.
10.
Giv hurtig hjælp til at åbne nye eksportmarkeder.
Vi vil bede regeringen styrke
indsatsen for at åbne nye eksportmarkeder til erstatning for Rusland. Større
prioritering af eksportfremstød, og forhandling af eksportcertifikater, til nye markeder i
Asien, Afrika og Sydamerika kan bidrage til at skabe alternative afsætningsmarkeder.
Både med hensyn til afsætning af varer, og avlsdyr, er der akut brug for at nedbringe
ventetiden på eksportcertifikater.
Økonomi
Forslag
Stop nye byrder på mælk og oksekød
Nye udgifter
for staten
0
Forbedret økonomi i
fødevareerhvervet
10 mia. kr. i
anlægsinvesteringer,
fuldt indfaset
Minimum 2,2 mia.
kr. i årlig besparelse
Rul overimplementerede EU-regler tilbage, herunder
-Tyvstart ”målrettet miljøregulering”
- Udnyt kapaciteten i eksisterende staldanlæg fuldt ud
- Spar penge på kunstgødning og bortkørsel af
dyregødning
Moderniseringstilskud til staldanlæg med hurtig
miljøgodkendelse
Giv hurtig hjælp til at åbne nye eksportmarkeder
0
0
(er afsat på
finansloven)
12 mio. kr. årligt
Minimum 1 mia. kr.
100 mio. kr. i øget
indtjening om året