PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 109
Offentligt

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri

Den 15. januar 2015

Sagsnr.: 99

./.

Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat for rådsmøde (landbrug og

fiskeri) den 26. januar 2015.

Med venlig hilsen

Hanne Lauger

Ministeriet for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Slotsholmsgade 12

DK-1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

Fax +45 33 14 50 42

[email protected]

www.fvm.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 14. januar 2015

FVM 359

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. januar 2015

____________________________________________________________________

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2015

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan

for torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse be-

stande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophæ-

velse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM (2014) 614

Side 4

Det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra EU

- Information fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 11

KOM

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 26. januar 2015

Formandskabets arbejdsprogram for første halvår af 2015

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

I det lettiske program vil fokus overordnet være på et forsat arbejde for en bæredygtig, inno-

vativ og miljøvenlig udvikling af landbrug, fødevarer og fiskeri. Det lettiske formandskab vil

søge at opnå en aftale om kontrolpakken samt forslaget om nye fødevarer. Formandskabet vil

også arbejde videre med blandt andet økologiforslaget. Formandskabet har også tilkendegivet,

at de vil prioritere forenklingsdagsordenen for den fælles landbrugspolitik. På fiskeriområdet

bliver hovedprioriteten at sikre fremskridt med flerårige forvaltningsplaner, hvor en ny ramme

for tekniske regler vil blive fremlagt. Præsentationen af formandskabets arbejdsprogram for-

ventes ikke at have lovgivningsmæssige eller finansielle konsekvenser.

Baggrund

Letland har den 1. januar 2015 overtaget formandskabet for Rådet. Letland indgår i trio-

formandskab med Italien (andet halvår 2014) og Luxembourg (andet halvår 2015).

Formandskabets arbejdsprogram er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 26. januar 2015 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stil-

lingtagen til konkrete forslag.

Formål og indhold

Fødevarer, veterinære forhold og plantesundhed

Formandskabet vil prioritere de fortsatte forhandlinger om kontrolpakken, herunder forslag om

dyresundhed, plantesundhed og offentlig kontrol. For det førstnævnte lykkedes det for det ita-

lienske formandskab at få mandat i Rådet til at indlede uformel trilog med Europa-

Parlamentet. For de to andre forslag udestår fortsat enighed i Rådet, før forhandlingerne med

Europa-Parlamentet kan igangsættes. Formandskabet søger efter at opnå politisk enighed i

Rådet på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i april 2015.

I forhold til forslaget om nye fødevarer sigter det lettiske formandskab på at kunne opnå en

endelig aftale med Europa-Parlamentet i løbet af 1. kvartal 2015. Formandskabet vil også ar-

bejde videre med forslaget om forbud mod markedsføring af fødevarer fra klonede dyr og for-

slaget om forbud mod kloning af dyr med henblik på fødevareproduktion.

Af andre fokusområder indenfor fødevarer og dyresundhed kan nævnes, at formandskabet vil

arbejde videre med forslagene om zooteknik samt revisionen af foderlægemidler og veterinær-

lægemidler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug

Formandskabet vil lægge særligt vægt på forenkling af landbrugspolitikken, som også er en af

Kommissionens hovedprioriteter. Derudover vil formandskabet arbejde med implementeringen

af landbrugsreformen – herunder grønningen under den direkte støtte. Begge emner skal drøf-

tes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i marts 2015.

Det russiske importforbud af fødevarer er forsat et væsentligt emne for den europæiske land-

brugssektor. Formandskabet vil løbende forholde sig til eventulle forslag om iværksættelse af

markedstiltag i de forskellige sektorer. Mere langsigtede løsninger i form i form af åbning af

nye markeder vil også blive taget op.

Endelig vil det lettiske formandskab fortsætte arbejdet med forslaget til en ny økologiforord-

ning. I den sammenhæng skal det bemærkes, Kommissionen agter at trække forslaget tilbage,

hvis ikke Rådet og Europa-Parlamentet er noget til enighed inden udgangen af juni 2015.

Fiskeri

På fiskeriområdet bliver hovedprioriteten for det lettiske formandskab det videre arbejde med

gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik blandt andet med at sikre klare regler for indførel-

sen af landingsforpligtelsen, der trådte i kraft for pelagiske og industrielle arter samt for lakse-

og torskefiskeriet i Østersøen 1. januar 2015. Formandskabet vil også prioritere arbejdet med

de flerårige forvaltningsplaner, hvor forvaltningsplanen for Østersøen vil blive præsenteret på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) i januar 2015. Målet er en generel indstilling om forslaget på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) i april 2015. Såfremt dette ikke kan nås i april, vil formand-

skabet forsøge at opnå dette på rådsmødet i juni 2015.

Derudover forventes forslag til en ny dataindsamlingsforordning præsenteret på rådsmødet

(landbrug og fiskeri) i april.

Endvidere forventes formandskabet, at fremsætte forslag til nye tekniske regler. Forslaget for-

ventes at skulle udgøre en overordnet ramme for tekniske regler, hvorefter de mere specifikke

tekniske regler kan fastsættes regionalt.

Som startskud til efterårets forhandlinger om fiskerimuligheder for 2016 forventes Kommissio-

nen på rådsmødet (landbrug og fiskeri) i juni at præsentere sine retningslinjer for fiskerimulig-

heder for 2016.

Det lettiske formandskab vil desuden arbejde videre med forhandlinger om en række nye og

eksisterende fiskeripartnerskabsaftaler, herunder med Grønland.

Det lettiske formandskab forventes derudover at arbejde videre med forslaget om dybhavsar-

ter.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om formandskabsprogrammet.

Konsekvenser

Præsentationen af formandskabets program forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller

finansielle konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg, § 2-udvalget (landbrug), § 5-udvalget (fi-

skeri) og Den Nationale Komité for Landbrugsdyr er blevet hørt.

Landbrug og Fødevarer tager formandskabets arbejdsprogram til efterretning.

ANIMA fremhæver, at man ønsker et generelt forbud mod kloning af dyr. Hvad angår foderlæ-

gemidler anfører ANIMA, at der er en klar sammenhæng mellem uhensigtsmæssige produkti-

onsmetoder og brugen af foderlægemidler - herunder antibiotika. ANIMA fremhæver, at hen-

sigtsmæssige forhold for dyr i mange tilfælde kan erstatte brugen af antibiotika. Hvad angår

det russiske importforbud påpeger ANIMA, at landbrugssektoren i EU er sårbar, idet der satses

ensidigt på produktion af levende dyr og billigt kød. I den sammenhæng påpeger ANIMA at 81

% af den danske landbrugsjord bruges til produktion af husdyrfoder. ANIMA bemærker, at di-

versitet i landbrugssektoren er afgørende for biodiversitet, dyrevelfærd, dyresundhed, miljø og

menneskers sundhed.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side vil man tage formandskabets prioriteter til efterretning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at Rådet vil tage præsentationen af formandskabsprogrammet til efterretning.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan

for torske-, silde- og brislingebestanden i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005 og om ophævelse af Rådets for-

ordning (EF) nr. 1098/2007

KOM (2014) 614

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. november

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Forslaget omfatter en forvaltningsplan for torsk, sild og brisling i Østersøen. Planen finder også

anvendelse på bifangster af rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar, som fanges i fiskeri efter

torsk, sild og brisling. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse af

disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er

baseret på den seneste videnskabelige viden om disse bestande samt med andre aspekter af

økosystemet og miljøet. Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt,

da det kan bidrage til en mere stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Øster-

søen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2014) 614 af 6. oktober 2014 fremsendt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om en flerårig plan for torske-, silde- og brislingebestanden

i Østersøen og fiskeri af disse bestande, om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005

og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007. Forslaget er oversendt til Rådet

den 7. oktober 2014 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter procedu-

ren for den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. januar 2015 med

henblik på præsentation og drøftelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at bestemmelserne i forslaget vedrører bevarelsen af havets biologiske

ressourcer, som er foranstaltninger, der falder ind under EU’s enekompetence, hvorfor nær-

hedsprincippet ikke finder anvendelse. Da forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles

fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Formål og indhold

Fiskeriet efter torsk, sild og brisling i Østersøen er omfattende. Videnskabelig rådgivning fra

Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har vist, at den nuværende udnyttelsesgrad

for nogle af disse bestande endnu ikke er på niveau med målet om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY).

Torskebestandene i henholdsvis den østlige og den vestlige del af Østersøen betragtes som to

særskilte bestande. Der findes en række forskellige sildebestande i Østersøen, men kun én

brislingebestand i Østersøen. De to Østersø torskebestande er i øjeblikket omfattet af en for-

valtningsplan, jf. Rådets forordning 1098/2007. Planen fra 2007 ophæves ved dette forslag.

Forvaltningsforanstaltningerne for fiskeriet efter torsk omfatter blandt andet fastsættelse af

årlige TAC'er

, begrænsninger af fiskeriindsatsen (havdage) og tekniske foranstaltninger

blandt andet mindstemaskestørrelser, regler om fangstsammensætning, mindstemål for fisk

der landes og område-/sæsonlukninger. Forvaltningen af fiskeriet efter sild og brisling omfatter

årlige TAC'er og tekniske foranstaltninger, herunder regler om maskestørrelse og fangsternes

sammensætning.

Formålet med forslaget er at fastlægge en flerårig forvaltningsplan for bestandene af torsk, sild

og brisling i Østersøen. Hensigten med planen er, at den skal sikre en bæredygtig udnyttelse

af disse bestande og tilvejebringe stabile fiskerimuligheder, idet det sikres, at forvaltningen er

baseret på den seneste videnskabelige viden om samspillet mellem disse bestande samt med

andre aspekter af økosystemet og miljøet. Planens specifikke mål er at sikre, at torsk, sild og

brisling i Østersøen udnyttes i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt

udbytte og den økosystembaserede tilgang til fiskeriforvaltning.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

Visse tekniske foranstaltninger i form af blandt andet lukkede gydeområder fremgår af lukkede perioder og områder

indgår i torskeplanen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1098/2007. Endvidere er tekniske foranstaltninger generelt for

Østersøen fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 2187/2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriet efter torsk og pelagiske arter kan involvere bifangster af fladfisk, blandt andet rød-

spætter, skrubber, pighvar og slethvar. Udnyttelsen af torskebestandene og de pelagiske be-

stande bør ifølge Kommissionen ikke bringe bæredygtigheden i fare for fladfisk i Østersøen.

Planen bør derfor ifølge Kommissionen også tage sigte på, at bestandene af de nævnte bi-

fangstarter er over det biomasseniveau, der svarer til en forsigtighedsbaseret tilgang.

Forvaltningsplanen skal gælde for alle EU-fiskerfartøjer i Østersøen uanset deres samlede

længde, da det ifølge Kommissionen er i overensstemmelse med bestemmelserne i den fælles

fiskeripolitik og på linje med fartøjernes indflydelse på de berørte bestande.

Den nye grundforordning 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik indeholder blandt andet be-

stemmelser om flerårige planer og fastsættelse af landingsforpligtelse for bestande, der er om-

fattet af TAC'er. I overensstemmelse hermed indeholder forslaget til forvaltningsplan bestem-

melser, som skal bidrage til gennemførelsen af udsmidsforbuddet. Planen vil ikke omfatte årli-

ge begrænsninger i fiskeriindsatsen, hvilket er i overensstemmelse med den videnskabelige

rådgivning fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF).

I forslaget fastsættes bestemmelser om mål og målsatser, det vil sige opnåelse af en fiskeri-

dødelighed, som er i overensstemmelse med princippet om maksimalt bæredygtigt udbytte og

er angivet i intervaller

som tilrådet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), samt

bevarelsesreferencepunkter angivet i gydebiomasse, jf. nedenstående tabel (uddrag):

Bestand

Torsk i den vestlige del af

Østersøen

Torsk i den østlige del af

Østersøen

Sild i den centrale del af

Østersøen

Sild i den vestlige del af

Østersøen

Brisling i Østersøen

Fiskeridødelighed

(MSY)

0,23-0,29

0,41-0,51

0,23-0,29

0,25-0,31

0,26-0,32

Minimumsgydebio-

masse (i tons)

36 400

88 200

600 000

110 000

570 000

Fiskerimulighederne skal fastsættes i overensstemmelse med de ovenfor nævnte mål indenfor

de fastsatte intervaller for fiskeridødelighed. Dette resulterer i, at bestandene forvaltes i over-

ensstemmelse med MSY, og giver samtidig plads til at foretage tilpasninger, hvis der er viden-

skabeligt grundlag herfor. Hvis gydebiomassen for en af bestandene i et givet år ligger under

de nævnte minimumsniveauer, skal der træffes passende afhjælpende foranstaltninger for at

sikre hurtig genoprettelse af den pågældende bestand til over minimumsniveauet.

Efter den nye grundforordning kan medlemsstater med en direkte forvaltningsmæssig interes-

se med sigte på at nå målene i en flerårig forvaltningsplan fremsætte fælles henstillinger (re-

gionalt samarbejde), som Kommissionen efterfølgende kan vedtage som gennemførelsesrets-

ICES forventes i marts 2015 at levere rådgivning vedrørende. MSY spændet for bestandene i Østersøen. De angivne

MSY spænd kan derfor ikke betragtes som endelige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

akter eller delegerede retsakter. I forslaget tildeles Kommissionen beføjelser til gennem dele-

gerede retsakter at vedtage bestemmelser vedrørende landingsforpligtelsen, tekniske foran-

staltninger, og særlige bevarelsesforanstaltninger for bifangster i forbindelse med fiskeriet ef-

ter de berørte bestande. Medlemsstaterne i Østersøen samarbejder regionalt inden for ram-

merne af BALTFISH (uformelt regionalt forum for fiskeriforvaltning i Østersøen).

Forslaget fastsætter således bestemmelser om gennemførelse af landingsforpligtelsen. Følgen-

de kan vedtages gennem delegerede retsakter:



Listen over beskyttede arter, som er fritaget landingsforpligtelsen



Fritagelse af arter med høje overlevelsesrater



Fangster omfattet af de minimis-undtagelser

Rådets forordning nr. 2187/2005 om tekniske foranstaltninger i Østersøen videreføres i ud-

gangspunktet. Imidlertid giver forslaget mulighed for vedtagelse af tekniske foranstalt

ninger gennem den ovenfor nævnte procedure (delegerede retsakter), hvorved visse bestem-

melser i forordningen kan fraviges. De tekniske foranstaltninger kan vedrøre:



Specifikationer for fangstredskaber og regler for deres anvendelse



Specifikationer for ændringer af fangstredskaber eller tilbehør hertil



Begrænsninger i eller forbud mod brugen af visse fangstredskaber eller fiskeriaktiviteter i

bestemte områder eller perioder



Minimumsreferencestørrelser

Der er fastsat en frist på seks måneder efter forvaltningsplanens ikrafttræden eller efter en

evaluering af forvaltningsplanen til fremsendelsen af fælles henstillinger til Kommissionen med

henblik på vedtagelse af delegerede retsakter vedrørende implementeringen af landingsforplig-

telsen og tekniske foranstaltninger.

Forslaget fastsætter derudover bestemmelser om kontrol og håndhævelse. Bestemmelserne

finder anvendelse som supplement til kontrolforordningens regler i Rådets forord-

ning nr. 1224/2009, medmindre andet angives i de enkelte bestemmelser. Kontrolbestemmel-

serne vedrører forhåndsanmeldelser og landinger i udpegede havne.

Endelig indeholder forslaget en bestemmelse om periodisk evaluering af planen med udgangs-

punkt i den videnskabelige rådgivning.

Kommissionen har forud for forslagets fremsættelse foretaget konsultationer med bl.a. Det

Rådgivende Råd for Østersøen (BSAC) og fiskeriforvaltningerne i medlemsstaterne omkring

Østersøen. Derudover har Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri

(STECF) og Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES bistået med rådgivning.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Der er allerede forudset

statsfinansielle og administrative konsekvenser for det offentlige ved gennemførelse af den

reformerede fælles fiskeripolitik, som er vedtaget i forbindelse med den nye grundforordning.

Ligeledes er det forudset, at overgang til en landingsforpligtelse vil have erhvervsøkonomiske

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og administrative konsekvenser for erhvervet. På længere sigt forventes det imidlertid, at er-

hvervet kan opnå øget indtjening som følge af et langsigtet bæredygtigt fiskeri, og udviklingen

af nye flerårige planer vurderes at bidrage hertil.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Der er inden udarbejdelsen af forslaget til den flerårige plan blevet foretaget en udførlig kon-

sekvensanalyse (blandt andet under hensyn til biologiske, miljømæssige og økonomisk-sociale

aspekter). Hvad angår de økonomisk-sociale virkninger, vil udarbejdelsen af en forvaltnings-

plan for silde- og brislingebestandene ifølge analysen danne et systematisk grundlag for at

fastsætte de årlige fiskerimuligheder, så fangsterne i den pelagiske sektor bliver mere forudsi-

gelige, og det dermed bliver lettere at planlægge fiskeriaktiviteterne, og der sikres større for-

syningssikkerhed.

Forslaget skønnes at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark positivt, da det kan bidrage til en

mere stabil, forudsigelig og bæredygtig forvaltning af fiskeriet i Østersøen.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri) og der er indkommet følgende bemærknin-

ger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) har følgende foreløbige bemærknin-

ger til forslaget om en flerårig forvaltningsplan for bestande i Østersøen:

Indledningsvis understreger DFPO, at det på nuværende tidspunkt er tale om overordnede

bemærkninger til forslaget. DFPO beklager, at Kommissionen ikke på et tidligere tidspunkt har

inddraget interessenterne i processen, men udtrykker tilfredshed med, at det længe ventede

forslag er fremsat og indeholder ønskede elementer, som fastsættelse af intervaller for fiskeri-

dødeligheden og som udgangspunkt afskaffelse af indsatsreguleringen (havdage) samt lukning

af områder.

DFPO stiller spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt at uddelegere et så stort ansvar til Kom-

missionen, som der lægges op til, og fremhæver i den sammenhæng spørgsmålet om regule-

ring af fiskerier efter pighvar, slethvar skrubbe og rødspætte, undtagelser i relation til be-

stemmelserne i artikel 15 i forordning (EU) 1380/2013 om landingsforpligtelse og undtagelser i

relation til tekniske bestemmelser i forordning (EF) 2187/2005. DFPO ser dog også muligheden

for, at Kommissionen med delegerede retsakter hurtigere kan tilpasse lovgivningen til udtalte

behov. DFPO lægger vægt på, at nye forslag drøftes i relevante regionale fora, inden Kommis-

sionen fremlægger konkrete forslag.

DFPO anfører, at det ikke er acceptabelt, at de eksisterende tekniske regler opretholdes uæn-

dret sammen med indførelse af landingsforpligtigelsen, og peger på, at alle overflødige regler

bør ophæves. DFPO er tilhænger af enkle regler, men udtrykker dog bekymring for, om det vil

være muligt at opretholde overblikket over det samlede regelsæt for et fiskeri, når regler eller

enkeltstående regler udstedes i form af delegerede retsakter.

I relation til de enkelte bestemmelser anfører DFPO blandt andet, at intervaller for fiskeridøde-

lighed stort set er acceptable, dog med undtagelse af intervallerne for torsk i den vestlige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østersø og til dels for sild i den centrale Østersø samt torsk i den østlige Østersø. Ved fastlæg-

gelse af intervallerne bør der i højere grad tages højde for sammenhænge mellem arterne.

DFPO anfører, at med en målsætning om fiskeridødelighed, som angives i et interval, bør gy-

debiomassen være fastlagt på en sådan måde, at den ikke kan udløse anvendelse af en døde-

lighed, der ligger under det angivne interval.

DFPO nævner, at der for Kommissionens eventuelle beskyttelsesforanstaltninger for fladfisk

(slethvar, pighvar, skrubbe og rødspætte) skal være rimelige forhold mellem risici for disse fisk

og omkostninger forbundet hermed for andre fiskerier.

DFPO finder det uheldigt, at de nuværende tekniske regler opretholdes og havde fortrukket, at

alle tekniske regler var blevet nulstillet med undtagelse af regler af generel natur som forbud

mod sprængstoffer og anvendelse af bomtrawl, og at disse blev en del af planen, mens særlige

regler kunne indføres ved delegerede retsakter.

DFPO gør opmærksom på, at de ikke er tilhænger af forpligtelsen til at forhåndsanmelde an-

komst til havn, ligesom de heller ikke er tilhænger af at have udpegede havne, og betragter

derfor artiklerne kontrol og håndhævelse som overflødige.

DFPO finder, at bestemmelserne om evaluering af planen hvert sjette år er for begrænsede til

at kunne sikre hurtige justeringer, når der opstår behov herfor, og denne tidshorisont må ikke

blive en hindring for ændring og tilpasning af regler, når der foreligger ny viden.

DFPO nævner afslutningsvis, at de ikke er enige i de angivne erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, som beskrevet i notatet, og nævner i den sammenhæng, at mulig øget indtjening ikke

nødvendigvis afhjælper situationen for den enkelte fisker.

Greenpeace fremfører, at forslaget ikke lever op til en økosystembaseret forvaltning eller de

udfordringer, der er i havområderne generelt i forhold til at sikre naturen.

Greenpeace er af den opfattelse, at forvaltningsplanen bør have afsæt i den fælles fiskeripolitik

med fokus på samklang med Unionens miljølovgivning for inden udgangen af 2020 at opnå god

miljøtilstand.

Greenpeace finder, at den flerårige plan bør fremme det kystnære fiskeri og i øvrigt styrke det

naturskånsomme kystfiskeri.

Greenpeace anfører, at indførelsen af omsættelige kvoter har ført til, at flere fisk fanges med

bundtrawl. I den sammenhæng henviser Greenpeace til, at Miljøministeriet har identificeret

bundslæbende fiskeri som en af hovedårsagerne til, at der ikke er god miljøtilstand for havom-

råderne omkring Danmark.

Greenpeace foreslår, at naturskånsomme fiskerier foreløbigt undtages for landingsforpligtelsen

og alene, hvis det viser sig, at overlevelsesraten for de berørte udsmidsfisk i naturskånsomme

fiskerier er lav, skal disse fiskerier være omfattet af landingsforpligtelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Greenpeace efterspørger politiske tiltag, der f.eks. sikrer øgede kvoter til naturskånsomme

fiskerier, som ikke er omfattet af FKA og IOK systemet, og ønsker tillige en mærkningsordning

indført.

Marine Ingredients Denmark , har følgende bemærkninger til forslaget om en flerårig forvalt-

ningsplan for bestande i Østersøen:

Marine Ingredients Denmark støtter en forvaltningsplan, som omfatter bestandene brisling,

torsk og sild og som sigter på at sikre stabile fiskerimuligheder med større forsyningssikker-

hed.

Marine Ingredients Denmark finder det positivt, hvis der med forslaget kan afdækkes, om det

kan være bæredygtigt med et større fiskeritryk, end det der anbefales i øjeblikket. På den

baggrund støtter Marine Ingredients Denmark opfordringen fra Den Videnskabelige, Tekniske

og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) anbefaling om, at foretage flere videnskabelige un-

dersøgelser for at klarlægge risikoen for at fiske med et højere fiskeritryk.

Marine Ingredients Denmark finder, at forvaltningsplanen alene bør omfatte torsk, sild og bris-

ling, og ikke omfatte bifangster af fladfisk. Hvis fladfisk omfattes, bør risici og omkostninger

forbundet med indførelse af beskyttelsesforanstaltningerne stå i rimelig forhold til hinanden.

Marine Ingredients Denmark anfører endeligt, at de kan tilslutte sig bemærkningerne, som

afgivet af Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for fremlæggelsen af forslaget til en flerårig plan i

Østersøen.

Regeringen finder, at forvaltningsplanen vil være et særdeles vigtigt instrument til at sikre en

fortsat bæredygtig udvikling af fiskerierne, og den vil give mulighed for at indføre eventuelle

supplerende forvaltningstiltag. Forvaltningsplanen er især vigtig for at kunne ændre og/eller

indføre nye forvaltningstiltag for fiskeriet efter torsk.

Regeringen støtter generelt en afskaffelse af havdageordningen. Regeringen finder det ligele-

des hensigtsmæssigt, at planen giver mulighed for ændringer af lukkeperioder og

områder for fiskeriet efter torsk, idet der generelt lægges vægt på, at lukkede områder base-

res på klare mål og videnskabelig evaluering.

Regeringen støtter, at arter som rødspætte, skrubbe, pighvar og slethvar (fladfisk), som ind-

går som bifangst i torskefiskeriet medtages i den nye forvaltningsplan, hvor det skønnes hen-

sigtsmæssigt eller nødvendigt for at opnå en effektiv bestandsforvaltning i Østersøen, idet der

samtidig lægges vægt på, at eventuelle særlige foranstaltninger til beskyttelse af disse arter er

baseret på en videnskabelig rådgivning, og at der er sammenhæng mellem mål og midler.

Regeringen forholder sig positivt til, at bæredygtig udnyttelse af kvoter fastlægges i form af et

spænd af værdier for målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY), og ikke som

enkelte værdier.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen kan generelt støtte hensigten om fortsat at sikre et bæredygtigt fiskeri og som

generelt princip kan regeringen tilslutte sig, at der fastsættes rammer, der giver mulighed for,

at kvoterne i Østersøen fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning og målsætningen

om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripolitik.

Regeringen støtter videre, at Rådet og Europa-Parlamentet fastsætter de overordnede princip-

per og strategiske rammer, idet planen samtidig regionalt giver mulighed for at beslutte, hvor-

dan denne bedst gennemføres i området. Regeringen finder det samtidig vigtigt, at der søges

opnået ensartede vilkår for fiskerierhvervet inden for de forskellige regionale farvandsområder

i EU.

Regeringen kan generelt støtte, at der gives mulighed for gennemførelse af delegerede retsak-

ter inden for grundforordningens ramme, idet man dog afventer en nærmere gennemgang af

de enkelte bestemmelser. Denne støtte skal ses i sammenhæng med, at de delegerede retsak-

ter som udgangspunkt er forudset udformet på baggrund af fælles henstillinger, som der opnås

enighed om, blandt medlemsstaterne regionalt i Østersøen, idet regeringen vil arbejde for, at

der reserveres tilstrækkelig tid, til at medlemsstaterne regionalt kan udforme og opnå enighed

om de fælles henstillinger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger, men det forventes, at de generelt

forholder sig positivt til vedtagelsen af en ny flerårig plan i Østersøen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. november 2014.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det russiske forbud imod import af en række landbrugsprodukter fra EU

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. december

2014. Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud imod import til Rusland af en

række landbrugsprodukter og fødevarer fra EU, USA, Norge, Canada og Australien. Det rejser

betydelige problemer for EU’s landbrugssektor på grund af den store russiske import af land-

brugsprodukter og fødevarer fra EU. Særligt ramte sektorer er frugt og grønt samt kød, fisk og

mejeriprodukter. Kommissionen har iværksat markedstiltag inden for mejeri-, frugt- og

grøntsektoren for at afbøde effekterne. Der er i EU’s Fælles Markedsordning for Landbrugsva-

rer en række markedsinstrumenter, der kan bringes i anvendelse, for at hindre prisfald og an-

den uligevægt på markedet, der kan blive et resultat af det russiske importstop.

Baggrund

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud imod import til Rusland af en

række landbrugsprodukter og fødevarer fra EU, USA, Norge, Canada og Australien. Det rejser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betydelige problemer for EU’s landbrugssektor på grund af den store russiske import af land-

brugsprodukter og fødevarer fra EU.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. januar 2015 med

henblik information fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke tale om stillingtagen til et konkret forslag, hvorfor nærhedsprincippet ikke er rele-

vant.

Formål og indhold

Rusland indførte med effekt fra den 7. august 2014 et forbud imod import til Rusland af en

række landbrugsprodukter og fødevarer fra EU, USA, Norge, Canada og Australien. Importfor-

buddet er et modsvar på de vestlige sanktioner mod Rusland som følge af situationen i Ukrai-

ne. Importforbuddet omfatter følgende produkter:

• Kød fra kvæg - fersk, kølet eller frossent.

• Svinekød - fersk, kølet eller frossent.

• Fjerkræ og fjerkræprodukter - fersk, kølet eller frossent.

• Fisk, skaldyr mv.

• Mælk og mælkeprodukter samt ost.

• Grøntsager, frugter og nødder.

• Pølser og andre lignende kødprodukter.

Rusland er det næststørste marked for EU’s landbrugseksport og aftager for en samlet værdi

på 11,8 milliarder € landbrugsprodukter og fødevarer fra EU (ca. 10 % af den samlede EU ek-

sport af disse varer). De produkter, der er omfattet af importforbuddet, udgør 43 % af land-

brugseksporten til Rusland eller en værdi på ca. 5 milliarder €. Forbuddet ventes at omfatte

danske varer til en værdi af ca. 3 mia. kr. ud af en samlet dansk fødevareeksport til Rusland

på ca. 4,3 mia. kr. (2013), hvoraf svinekød udgjorde ca. 2,1 mia. kr. (2013). De produkter,

der især er påvirket i EU, er følgende:

Frugt og grønt

Rusland er en vigtig importør af frugt og grønt fra EU. For æbler og pærer gælder eksempelvis,

at henholdsvis 7 % og 8 % af EU’s samlede produktion blev eksporteret til Rusland. Æbler er

samlet set det største frugt- og grøntprodukt med en eksport fra EU på ca. 787.410 tons i

2013. Danmark har i praksis ikke haft eksport af frugt og grønt til Rusland, men den danske

gartnerisektor vil blive påvirket negativt, hvis produktionen fra andre medlemsstater især Ne-

derlandene og Polen, der normalt afsættes til det russiske marked, nu skal afsættes på EU’s

indre marked med stort udbud og faldende priser til følge. Kommissionen har medio december

2014 oplyst, at priserne for de fleste frugt- og grøntprodukter er stabile eller stigende.

Kød

Rusland er traditionelt en vigtig aftager af svinekød fra EU. Den russiske import af svinekød fra

EU omfattede 3,2 % af produktionen på 22 mio. tons i EU i 2013 og Rusland aftog herved ca.

24 % af svinekødseksporten fra EU. Det svarer til en årlig eksport til Rusland i 2013 på

747.233 tons ud af en samlet årlig eksport på omkring 3,1 mio. tons. I perioden 2011-2013

eksporterede Danmark gennemsnitligt 108.900 tons svinekød årligt til Rusland. Der har allere-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de været et russisk importstop af svinekød fra hele EU siden februar 2014 på grund af fund af

vildsvin og tamsvin med Afrikansk Svinepest i Polen, Litauen og Letland.

Konsekvenserne heraf blev på kort sigt afbødet grundet lidt faldende udbud, god efterspørgsel

på hjemmemarkedet og god eksport til Fjernøsten, men i kølvandet på det generelle, russiske

importforbud fra august måned er der indtruffet prisfald. I Danmark er svinenoteringen siden

september 2014 over flere omgange blevet nedsat fra 10,40 kr./kg til 9,00 kr./kg i begyndel-

sen af januar 2015. Pr. 8. januar er der annonceret yderligere prisfald fra og med uge 2 på 30

øre til 8,70 kr./kg. For oksekøds vedkommende eksporteredes i 2013 ca. 0,6 % af

EU’s årlige produktion af oksekød til Rusland – hvilket svarer til 40.800 tons. Det er ca. 25,3 %

af EU’s samlede eksport af oksekød i 2013, der var på ca. 161.100 tons. I perioden 2011-2013

var Danmarks årlige eksport af oksekød til Rusland på ca. 5.400 tons. For fjerkrækøds ved-

kommende aftog Rusland i 2013 ca. 0,7 % af EU’ samlede produktion af fjerkrækød på ca. 13

mio. tons. Det svarer til, at ca. 6,6 % af EU’s samlede eksport af fjerkrækød gik til det russiske

marked i 2013. Danmarks eksport af fjerkræ til Rusland var på lidt over 4.000 tons i 2013.

Mælk og mejeriprodukter

Rusland importerede i 2013 mejeriprodukter fra EU, svarende til 1,4 % af EU’s samlede mæl-

keproduktion, hvilket udgjorde 13 % af EU’s samlede eksport af mejeriprodukter. Rusland har

haft en stor import af især smør og ost. Rusland aftog ca. 24 % eller 32.000 tons af EU’s årlige

smøreksport på ca. 130.000 tons (gennemsnit i perioden 2011-2013). Rusland aftog ligeledes

en stor del af EU’s vigtige eksport af ost, hvor eksporten til Rusland androg 237.000 tons ud af

EU’s samlede osteeksport på 743.000 tons (gennemsnit i perioden 2011-2013). Størsteparten

af denne eksport til Rusland kom fra Tyskland og Nederlandene. Danmark har haft en mindre

andel af denne eksport. Danmarks eksport af smør og ost til Rusland androg i 2013 henholds-

vis 2.450 tons og 18.247 tons. Dertil bemærkes, at Danmarks osteeksport til Rusland er steget

markant gennem de seneste år.

Mælkeprisen i EU er faldende, idet afregningspriserne på forarbejdede produkter som smør og

mælkepulver og i mindre omfang for ost er faldet. Det er uklart, hvorvidt prisfaldet alene kan

tilskrives det russiske importstop, da der endvidere er et øget udbud af mejerivarer som følge

af høj mælkeproduktion på verdensplan. For producenterne i EU er der observeret et mindre

fald i afregningspriserne fra 37 €-cent/kg. i august 2014 til 35,10 €-cent/kg. i oktober 2014. I

Danmark har Arla over flere omgange nedsat noteringen fra 3,41 kr./kg i april 2014 til 2,66

kr./kg i starten af januar 2015. Det er dels sket under henvisning til det russiske importforbud

og dels på grund af et stort mælkeudbud og opbremsning i afsætning til Kina.

Iværksatte tiltag på EU-niveau:

Frugt og grønt

Kommissionen iværksatte den 18. august 2014 hastetiltag inden for netop denne sektor, da

der er tale om produkter med kort holdbarhed. Det skete dels via en delegeret retsakt, der

iværksatte støtte for et beløb på 35 mio. €. til ferskner og nektariner. Dertil kommer, at Kom-

missionen via en delegeret retsakt iværksatte støtte på 125 mio. € til tomater, gulerødder,

blomkål, agurker, sylteagurker, champignon, æbler, pærer, røde frugter, vindruer og kiwier.

Støtten var fordelt med 82 mio. € til æbler og pærer og 43 mio. € til anden frugt og grønt.

Støtten kunne ydes til gratis uddeling til visse institutioner, tilbagetrækning, ikke-høst og grøn

høst af de omfattede produkter. Støtte kunne ydes i perioden fra den 18. august 2014 til ud-

gangen af november 2014. Grundet stor søgning ud over det afsatte beløb blev ordningen su-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spenderet. Efterfølgende har det vist sig, at en stor del af ansøgningerne ikke kunne imøde-

kommes.

Kommissionen har medio november 2014 estimeret et forbrug på den suspenderede ordning

på 37,2 mio. € svarende til 30 % af det mulige. Kommissionen har den 30. september 2014

iværksat en ny støtteordning med lignende tiltag, hvortil Kommissionen har afsat 165 mio. €. I

den nye ordning er der større fokus på, at støtte primært allokeres til de produkter og med-

lemsstater, der er særligt berørt af manglende eksport til Rusland. Der er faste allokeringer pr.

produktgruppe og pr. medlemsstat med en minimumsallokering til alle medlemsstater på

3.000 tons. Kommissionen har medio november estimeret, at der kun er ansøgt om støtte til

fjernelse af produkter svarende til et beløb på 21,3 mio. €. Følgelig har Kommissionen ultimo

december 2014 udstedt en delegeret retsakt om forlængelse af kriseforanstaltningen frem til

den 30. juni 2015. Kommissionen har i den forbindelse allokeret yderligere mængder til med-

lemsstater, som var hovedeksportører af de omhandlede produkter til Rusland. Det gælder

især Belgien, Nederlandene og Polen. I den forlængede ordning er der ikke en minimumsallo-

kering til alle medlemsstater på 3.000 tons.

Mælk og mejeriprodukter

Da mælkesektoren også er påvirket af det russiske importstop, er der også iværksat tiltag på

dette område. Der er med virkning fra 7. september 2014 iværksat støtte til privat oplagring af

smør og skummetmælkspulver for en periode på mellem 90 og 210 dage. Kommissionen har i

december 2014 forlænget ordningen frem til udgangen af februar 2015.

Herudover har Kommissionen i september 2014 iværksat en støtte til privat oplagring af visse

oste for en periode på mellem 60 og 210 dage og begrænset til en samlet mængde på 155.000

tons, beregnet ud fra den traditionelle eksport til Rusland. Kommissionen har efterfølgende

suspenderet ordningen på grund af for stor søgning fra én medlemsstat af støtte til oste, der

ikke traditionelt eksporteres til det russiske marked.

Desuden har Kommissionen forlænget perioden, hvor der kan opkøbes til intervention af smør

og skummetmælkspulver til udgangen af 2014. Denne periode løber normalt fra den 1. marts

til den 30. september. Kommissionen har forlænget ordningen yderligere frem til den 28. fe-

bruar 2015, således at der kan ske opkøb til intervention frem til den 30. september 2015.

Endvidere Kommissionen i november 2014 med hjemmel i bestemmelsen om foranstaltninger

mod markedsforstyrrelser udstedt en delegeret retsakt om støtte til mælkeproducenter i Est-

land, Letland og Litauen. Begrundelsen er, at de tre medlemsstaters mælkesektorer er hårdt

ramt af det russiske importforbud, idet de eksporterer 15 % af deres mælkeproduktion til Rus-

land. De tre medlemsstater har desuden haft betydeligt større fald i afregningsprisen til produ-

centerne end resten af EU. De tre medlemsstaters har klart de laveste mælkepriser i EU. Støt-

ten er på i alt 28,7 mio. € fordelt med 6,9 mio. € til Estland, 7,7 mio. € til Letland og 14,1 mio.

€ til Litauen. Støtten er fastsat ud fra de tre landes mælkekvoter i 2013/2014. Støtten uddeles

som nationale kuverter til de tre medlemsstater, som de selv kan fordele. Fordelingen skal dog

ske ud fra objektive, ikke-diskriminerede kriterier, som ikke må være konkurrenceforvridende,

og støtten skal være målrettet til producenter, der er påvirket af det russiske importforbud.

Hertil kommer, at de tre medlemsstater har mulighed for at yde supplerende statsstøtte for et

beløb, der svarer til de tildelte EU-midler. I december 2014 er en tilsvarende ordning blevet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

etableret for Finland med støtte på 10,7 mio. €, samtidig med, at Finland også kan yde supple-

rende national støtte for det tilsvarende beløb.

Med henblik på at opnå adgang og at afsætte landbrugsprodukter på alternative markeder, har

Kommissionen øget indsatsen i forhold til at afhjælpe eventuelle handelshindringer, ligesom

Kommissionen samlet vil øge budgettet til salgsfremme med 30 mio. € i 2015, 2016 og even-

tuelt følgende år.

Tilgængelige markedstiltag

Under den fælles landbrugspolitik er der i Den Fælles Markedsordning mulighed for at indføre

en række markedstiltag med henblik på at imødekomme markedspåvirkningen af det russiske

importforbud.

Der er tale om følgende tiltag:



Offentlig intervention: Medlemsstaternes interventionsorganer opkøber på EU’s vegne

landbrugsvarer og lægger på lager. Formålet er at begrænse udbuddet med henblik på at

stabilisere priserne. Der kan under nærmere regler opkøbes smør, skummetmælkspulver

og oksekød mv.



Støtte til privat oplagring: Erhvervsdrivende kan få støtte til at lægge landbrugsvarer på

lager i en bestemt minimumsperiode. Det omfatter hvidt sukker, olivenolie, spindhør, ok-

sekød, smør, ost med beskyttet oprindelsesbetegnelse, skummetmælkspulver, svinekød og

fåre- og gedekød.



Støtte til frugt og grøntsektoren: Under den eksisterende landbrugspolitik ydes EU-støtte

via producentorganisationer. Producentorganisationerne kan lave driftsprogrammer, som

skal være mindst treårige og højst femårige. I disse programmer kan der indgå tiltag med

henblik på kriseforebyggelse og styring. I krisestyring kan der bl.a. indgå tilbagekøb fra

markedet og grøn høst (nedpløjning af afgrøder uden høst). Udgifterne under driftspro-

grammerne finansieres af EU op til 50 %. Der anvendes ikke p.t. krisestyring i de danske

producentorganisationers driftsprogrammer.



Foranstaltninger mod markedsforstyrrelser: Kommissionen har mulighed for ved delegere-

de retsakter at indføre foranstaltninger, herunder eksportrestitutioner, for at kunne imøde-

gå markedsforstyrrelser som følge af betydelige prisstigninger eller prisfald. Bestemmelsen

kan anvendes ved truende markedsforstyrrelser. I tilfælde af særlig hastende karakter kan

Kommissionen øjeblikkeligt indføre en hvilken som helst form for støtte til markedet.



Foranstaltninger til løsning af specifikke problemer: Denne bestemmelse kan benyttes til

hastende foranstaltninger, hvis ovenstående foranstaltning mod markedsforstyrrelser ikke

kan anvendes. Det skal i givet fald ske ved gennemførelsesretsakter, der skal forelægges

til afstemning i en komité.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om sagen. Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg har

løbende drøftet konsekvenserne af det russiske importforbud.

Konsekvenser

De markedsmæssige støttetiltag på EU-niveau vil være finansieret af EU’s fælles landbrugspoli-

tik og dermed af EU-budgettet, hvorfor der ikke vil være direkte statsfinansielle konsekvenser.

Der vil dog være administrative omkostninger, da administrationen skal finansieres af med-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lemsstaterne. Omkostningerne hertil kan først opgøres, når de eventuelle konkrete markeds-

indgreb er offentliggjort.

Da forslagene om markedstiltagene blev præsenteret oplyste Kommissionen, at de ville blive

finansieret af det almindelige landbrugsbudget. Den præmis blev ændret den 15. oktober

2014, da Kommissionen præsenterede sit ændringsbrev til EU’s budget for 2015. Af ændrings-

brevet fremgik det, at krisereserven skulle bruges for at finansiere de tiltag, der er iværksat

som følge af det russiske importforbud. Samtidig blev omfanget af formålsbestemte egne ind-

tægter, der kan tilføres landbrugsbudgettet, opjusteret med 465 mio. €. Disse blev overført til

landbrugsbudgettet, men samtidig blev 448 mio. € omprioriteret til andre dele af budgettet.

Det endelige budget for 2015 blev vedtaget den 9. december 2014. Her bliver krisereserven

ikke brugt. Kommissionen skønner, at der vil være 273 mio. € mere til rådighed til udgifter

indenfor landbrugspolitikken end tidligere antaget. Dette beløb kommer fra indtægter fra un-

derkendelser, opkrævning af afgifter indenfor landbrugsområdet og lignende. Beløbet bruges

dels til at finansiere de allerede iværksatte ordninger og dels til at finansiere den særlige

mælkepakke til Estland, Letland, Litauen og Finland. Der er afsat ca. 39 mio. € til sidstnævnte.

De allerede iværksatte tiltag skønnes at udgøre ca. 234 mio. €. Det er en del mindre end først

antaget, hvilket skyldes, at en stor del af ansøgningerne til et af tiltagene på frugt- og grønt-

ordningerne ikke kunne imødekommes.

Indførelse af markedsinstrumenter må forventes at kunne forebygge større prisfald på udsatte

landbrugsprodukter og vil således være til gavn for primærlandmænd og forarbejdningsvirk-

somheder. Det må forventes, at der i mindre omfang kan blive tale om administrative konse-

kvenser for de virksomheder, der skal søge om støtte i medfør af markedsinstrumenter.

Iværksættelse af markedstiltag kan i mindre omfang medføre behov for tilpasning af danske

bekendtgørelser.

Høring

Sagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer anfører, at markedssituationen for danske mejeriprodukter, frugt og

grønt, svine-, fjerkræ- og oksekød samt fisk er påvirket af handelsembargoen fra Rusland. Det

vigtigste for danske fødevarevirksomheder inden for mejeri- og kødsektorerne i nuværende

markedssituation er at finde alternative markedsadgange for deres overskudsprodukter på

markeder uden for EU. Generelt er det ressourcekrævende at skabe markedsadgang til

vækstmarkeder blandt andet i Asien og Sydamerika og derfor opfordrer Landbrug & Fødevarer

til, at der fra dansk side hele vejen rundt – også i samarbejdet mellem det private og det of-

fentlige – fokuseres på at styrke indsatsen med henblik på at sikre certifikater og godkendelser

til nye markeder samt at sikre fortsat hurtig sagsbehandling af sager på de eksisterende mar-

keder udenfor EU, herunder ikke mindst Kina.

I forhold til kriseforanstaltninger på det indre marked mener Landbrug & Fødevarer, at de an-

vendte foranstaltninger skal være relevante, målrettede og tidsbegrænsede. Midlerne skal al-

lokeres derhen, hvor behovet er størst, for at imødegå indirekte priseffekter på danske varer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ruslands beslutning om at lukke for EU’s eksport af svinekød har haft voldsom negativ betyd-

ning for EU’s svinepriser. Landbrug & Fødevarer vurderer, at noteringen på svinekød i Dan-

mark ville have været mindst 2 kr./kg højere, såfremt det russiske marked havde været åbent,

hvilket svarer til et estimeret indtjeningstab på 4. mia. kr. for svineproducenterne i Danmark.

Den aktuelle svinenotering i Danmark er i indeværende uge 9,80 kr./kg. Grunden, til at priser-

ne ikke er faldet efter februar 2014, er svinesygdommen PEDV i USA, let faldende produktion i

EU, et vejrmæssigt varmt forår i EU samt en gunstig valutakursudvikling.

Alle vigtige eksportmarkeder er nu er under voldsomt nedadgående prisfald, da store udbyder-

lande som USA og Canada også er udelukkede fra det russiske marked, samt at andre kødty-

per også er ramt, hvilket betyder et større udbud i EU. Således har vi på det seneste set mar-

kante prisfald i EU på et tidspunkt af året, hvor vi normalt har rimeligt stabile priser.

EU eksporterede i 2013 750.000 tons svinekød til Rusland. Danmarks eksport var 131.000

tons svinekød til en værdi af 2,1 mia. kr. Landbrug & Fødevarer vurderer, at der på baggrund

af de seneste prisfald er behov for at aktivere markedsstøtte i form af støtte til privat oplag-

ring, som også omfatter varerne spæk/fedt og spiselige biprodukter (varer som typisk går til

Rusland) med mulighed for at kunne bryde kontrakten efter én måned til eksport uden for EU.

Udover de seneste prisfald ser vi normalt sæsonmæssige prisfald i november og december.

Støtte til privat oplagring vil stabilisere markedet i den nuværende situation.

Verdensmarkedet har over de seneste måneder været i fald grundet svingninger i den kinesi-

ske efterspørgsel og en kraftig stigning i det globale udbud anført af stigende mælkeproduktion

i EU. Den russiske embargo forstærker således en markedsnedgang på verdensmarkedet for

mejeriprodukter. Som konsekvens heraf begynder prisniveauet for mejeriprodukter at nærme

sig interventionsniveauet, mens mælkeprisen har været stærkt faldende.

Der er fortsat behov for, at Kommissionen sætter alle sejl ind på at lette adgangen til alterna-

tive markeder for dermed at sikre afsætning af de mejeriprodukter, der ikke kan komme ind

på det russiske marked. Her kan både Kommissionen og de danske myndigheder gøre en ind-

sats.

Erhvervet har været tilfreds med, at Kommissionen har ageret handlekraftigt i forhold til mar-

kedsforvaltningen og ønsker, at Kommissionen fastholder sin handlekraftige og fleksible tilgang

fremadrettet.

Kommissionen har blandt andet senest indført støtte til privat oplagring for smør, skummet-

mælkspulver og ekstraordinært for ost. Ordningerne kan på europæisk niveau bidrage til at

lette det nuværende markedspres. Forvaltningsmæssigt er det dog yderst uheldigt, at den eks-

traordinære ordning for privat oplagring af ost allerede er suspenderet på grund af for mange

ansøgninger fra én medlemsstat, der ikke traditionelt eksporterer til Rusland.

Erhvervet har også støttet, at interventionsperioden for smør og skummetmælkspulver er ud-

videt til den 31. december 2014. Der er dog fortsat behov for, at Kommissionen i lyset af den

nuværende markedssituation har en fleksibel tilgang til anvendelsen af interventionsordningen

for dermed at lægge en effektiv bund i markedet. Det bør i den sammenhæng nævnes, at re-

ferenceprisen for interventionsordningen ikke vurderes at afspejle den udvikling, der har været

på mejerimarkedet de senere år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark producerer i øjeblikket over mælkekvoten og styrer sandsynligvis igen mod en bety-

delig superafgift i det sidste kvoteår 2014/2015. Det må på grund af den nuværende markeds-

situation antages at være meget svært at skabe opbakning til en teknisk lempelse for at mini-

mere konsekvenserne af en eventuel dansk superafgift. Ikke desto mindre bør muligheder for

en lempelse afsøges.

Landbrug & Fødevarer har haft følgende supplerende bemærkninger.

For fjerkrækøds vedkommende aftog Rusland i 2013 ca. 0,7 % af EU’s samlede produktion af

fjerkrækød på ca. 1,3 mio. tons. Det svarer til at ca. 6,6 % af EU’s samlede eksport af fjer-

krækød gik til det russiske marked i 2013. Danmarks eksport af fjerkræ til Rusland var på lidt

over 4.000 tons i 2013. Rusland udvidede med virkning fra 25. november 2014 importforbud-

det til at omfatte produkter eksporteret under toldkode 1602. Det omfatter typisk varmebe-

handlet og videreforarbejdet produkter, som værdimæssigt er den kategori, der udgør den

største eksport af fjerkræprodukter. Den samlede danske eksport af omfattede fjerkræproduk-

ter eksporteret til Rusland udgjorde i 2013 godt 70 mio. kr.

Landbrug & Fødevarer anfører, at verdensmarkedet for mælk over de seneste måneder har

været i kraftigt fald på grund af et øget globalt udbud af mælk, hvilket er blevet forstærket af

den russiske embargo og en afmatning i den kinesiske efterspørgsel. Om end mælkepriserne i

begyndelsen af 2014 har ligget på et højt niveau, så har markedssituationen dagsdato medført

et prisfald i mælkeafregningen på ca. 75 øre pr. kg. mælk alene i 2014. Produktpriserne ven-

tes ifølge Rabobank mv. at forblive lave indtil 3. kvartal 2015.

Kommission har indført støtte til privat oplagring for smør, skummetmælkspulver og i en kort

periode visse oste. Tiltagene kan muligvis være en medvirkende faktor til at løsne op for det

pressede marked. Ordningen for støtte til privat oplagring af visse oste er korrekt blevet su-

spenderet af Kommission, grundet for mange ansøgninger fra ét medlemsland, som ikke tradi-

tionelt har haft nogen nævneværdig eksport til Rusland.

Senest har Kommissionen igen ekstraordinært forlænget privat oplagring af smør og skum-

metmælkspulver til udgangen af februar 2015, samt forlænget interventionsperioden til ud-

gangen af september 2015. Hertil er der ydet støtte til de baltiske lande.

Erhvervet støtter, at Kommissionen fastholder sin handlekraftige og fleksible tilgang til mar-

kedsforvaltningen af mejerimarkedet men fastholder samtidig, at markedsforvaltningen bør

være effektiv og være gældende på tværs af EU. Det bør i den sammenhæng og i lighed med

andre europæiske aktører fortsat fremhæves, at referenceprisen for interventionsordningen

bør justeres for at sikre et effektivt sikkerhedsnet ved ekstraordinære markedskriser.

Det er positivt, at Kommissionen har øget indsatsen for at afhjælpe eventuelle handelshindrin-

ger. I tillæg er der dog fortsat behov for at bruge alle kræfter på at sikre alternativ markeds-

adgang – særligt set i lyset af at andre lande indgår frihandelsaftaler. Senest har Australien

indgået en frihandelsaftale med Kina.

Med baggrund i at kvotesystemet forsvinder i 2015 – samt den aktuelle og udfordrende finan-

sielle situation i erhvervet – er det yderst vigtigt, at erhvervet ikke belastes af superafgift.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske mælkeproducenter betalte i kvoteåret 2013-2014 en superafgift på hele 210 mio. kr.

Det indeværende og sidste kvoteår vil også ende med en betydelig superafgiftsbetaling, hvis

den nuværende leveranceudvikling fortsætter. For at undgå eller lempe en superafgift i det

sidste kvoteår 2014/2015 ønsker Landbrug & Fødevarer, at der arbejdes for en ændring af

fedtreguleringen på EU-niveau. I og med at vi nærmer os udgangen af de indeværende kvo-

teår vil en ændring af fedtreguleringen være den hurtigste og mest effektive løsning.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at Kommissionens ændrede forslag til budget

for 2015 betyder, at krisereserven står uforbrugt. I det tidligere forslag var langt hovedparten

af reserven anvendt allerede inden budgetårets begyndelse til at finansiere de krisetiltag, som

Kommissionen iværksatte tilbage i august-september måned. Kommissionen hidtil har anvendt

den stramme budgetsituation til at begrunde afvisningen af støtte til privat oplagring af svine-

kød. Da denne begrundelse ikke længere er gangbar, opfordrer Landbrug & Fødevarer regerin-

gen til at forny presset på Kommissionen for at iværksætte støtten til privat oplagring af svi-

nekød.

Dansk Gartneri bemærker, at krisestyringen for frugt og grønt kan anvendes i medlemsstater,

der ellers ikke normalt anvender krisestyring i salgsorganisationernes driftsprogrammer. I den

anden støttepakke fra Kommissionen, som er kvotebaseret på baggrund af tidligere eksport til

Rusland, er der allokeret en basismængde på 3.000 tons til alle medlemsstater. Det er således

muligt at anvende ordningen i Danmark. Ultimo oktober er der fra flere salgsorganisationer

fremkommet ønsker om at anvende ordningen i Danmark, primært til grøn/undladt høst for

gulerødder. Gulerødder ser også på EU plan ud til at være ramt af den russiske embargo, og

det har således påvirket det danske marked. Efter en vurdering af mulighederne i november

måned har Fødevareministeren af principielle grunde besluttet, at kriseordningen ikke skal an-

vendes i Danmark. Dansk Gartneri medgiver, at der er tale om et mindre beløb, men det kun-

ne have været en hjælp for de enkelte producenter. Dansk Gartneri beklager det ikke har væ-

ret muligt at anvende ordningen i Danmark.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at det russiske importforbud indebærer udfordringer for fødevaresektoren

på grund af den store russiske import af fødevarer fra EU. Såfremt der konstateres prisfald og

andre former for markedsforstyrrelser, vil regeringen ikke modsætte sig indførelse af markeds-

instrumenter, der forekommer markedsmæssigt velbegrundede og balancerede på tværs af de

påvirkede sektorer og holder sig inden for de afsatte budgetrammer. Dog støtter Danmark ikke

brug af eksportrestitutioner. Danmark har i den forbindelse anmodet Kommissionen om at

iværksætte en ordning med støtte til privat oplagring af svinekød. For at gøre indgrebet til-

strækkeligt målrettet og effektivt er det fra dansk side foreslået, at støtte til privat oplagring af

svinekød begrænses til spæk, fedt og spiselige biprodukter, da disse produkter blev eksporte-

ret til Rusland i særligt stort omfang. Man finder endvidere, at Kommissionen bør medvirke til

at gøre en ekstra indsats for, at den eksport, der normalt går til Rusland, kan afsættes på an-

dre markeder uden for EU gennem udmøntning af eksisterende frihandelsaftaler mellem EU og

tredjelande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater er bekymrede for konsekvenserne af Ruslands importstop og

har opfordret til indførelse af en lang række markedsinstrumenter og har overordnet bifaldet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de senest iværksatte tiltag i mælkesektoren og frugt- og grøntsektoren. Der er navnlig yderli-

gere ønske om iværksættelse af støtte til svinekødssektoren. En mindre gruppe

medlemsstater forventes at opfordre til besindighed, og til at situationen analyseres grundigt,

før der eventuelt iværksættes yderligere tiltag. I forbindelse med rådsmødet (landbrug og fi-

skeri) den 15.-16. december 2014 tilkendegav Kommissionen, at man var villig til at se på

situationen i januar og løbende vurdere, om der var grundlag for en målrettet indsats, dog

under hensyntagen til den svære budgetsituation.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. december 2014 forud for rådsmø-

de (landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2014, jf. samlenotat oversendt den 4. decem-

ber 2014.

Kommissionens ændringsbrev til budgetforslag for 2015 har været forelagt

Folketingets Europaudvalg den 7. november 2014 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den

10. november 2014, jf. samlenotat oversendt den 30. oktober 2014.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. oktober 2014 forud for rådsmøde

(landbrug og fiskeri) den 13.-14. oktober 2014, jf. samlenotat oversendt den 2. oktober 2014.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 28. august 2014 forud for ekstraordi-

nært rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 5. september 2014, jf. samlenotat oversendt den 21.

august 2014.

Der blev endvidere eftersendt høringssvar fra § 2-udvalget (landbrug) til Folketingets Euro-

paudvalg den 25. august 2014.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.