Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 108
Offentligt
1485261_0001.png
NOTAT
Resume af rapport om Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering
Erhverv
J.nr. 001-12303
Ref. nilud
Den 7. januar 2015
Resume
Pilotprojekt for ny målrettet arealregulering er gennemført af Miljøstyrelsen,
Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med Energistyrelsen,
Videncentret for Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk
Landsforening. Projektet udspringer af opfølgningen på Natur- og
Landbrugskommissionens anbefaling om at indføre en mere målrettet og
differentieret regulering af landbrugets arealer og er endvidere omtalt i Aftale om
Vækstplan for Fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti af 2. april 2014. Heraf fremgår, at der skal
tilvejebringes et fagligt grundlag for en fremtidig målrettet miljøregulering ved
blandt andet at afprøve forskellige arealreguleringsmekanismer i et pilotprojekt.
I dette pilotprojekt er to prototyper på kvælstofreguleringsmodeller udviklet og
afprøvet. Modellerne er baseret på forslag fra henholdsvis Fødevareministeriet og
Miljøministeriet (Virkemiddelmodellen) og Landbrug & Fødevarer
(Udledningsmodellen). Begge modeller bygger på samme princip om at målrette
og differentiere reguleringen af landbrugets gødningsanvendelse i forhold til
indsatskravene for kvælstof i vandplanerne og jordens evne til at omdanne og
tilbageholde kvælstof undervejs til vandmiljøet (kvælstofretentionen).
Reguleringsmodellerne omhandler alene optimering indenfor den enkelte bedrift,
og dermed indgår ikke effekter fra oplandsløsninger som f.eks. etablering af større
vådområder m.v.
Begge modeller arbejder med et indsatskrav over for kvælstof indenfor et opland.
Dette indsatskrav skal fordeles mellem oplandets bedrifter. De to modeller
fordeler indsatskravet forskelligt. I Virkemiddelmodellen fordeles en vis del af
indsatskravet i et opland jævnt mellem alle bedrifter, og resten af indsatskravet
opnås via en målrettet reduktion af kvælstoftabet. I Udledningsmodellen fordeles
hele oplandets indsatskrav målrettet, det vil sige efter retentionen, således at kun
bedrifter, der udleder for meget i forhold til vandmiljøets tålegrænse, mødes af et
krav om reduktion i udledningen af kvælstof. Med udledning menes i dette projekt
det landbaserede kvælstoftab, der sker fra landbrug i oplandet, og som når til
kystvandene. I begge modeller kan landbrugene øge kvælstoftildelingen ved brug
af en række yderligere virkemidler, hvor der er tilstrækkelig dokumentation for
den kvælstofreducerende effekt.
Modellerne er afprøvet i et casestudie af 30 bedrifter i tre udvalgte testoplande,
hvor de deltagende landmænd og deres landbrugskonsulenter har udarbejdet
forslag til markplaner og foretaget valg af virkemidler indenfor de to modeller og
ved forskellige krav til kvælstofudledningen. Markplanerne er ikke realiseret på
markerne, men har alene dannet grundlag for en beregning af, hvilke
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konsekvenser de to modeller vil have for de enkelte bedrifters økonomi og tab af
kvælstof.
I begge modeller er anvendt eksisterende viden om retentionsforhold og modeller
for kvælstofudvaskning samt en række bedriftsøkonomiske og miljø- og
produktionsmæssige standardværdier. Efterfølgende er erfaringer og meninger fra
de deltagende landmænd og landbrugskonsulenter opsamlet. Afledte effekter på
fosfor og natur er desuden vurderet overordnet.
Afprøvningen af en ny målrettet regulering viser, at for de bedrifter, der indgik i
pilotprojektet, er det muligt at imødekomme et øget krav om mindre N-tilførsel til
kystvande. Samtidig er det muligt at øge landbrugsproduktionen og få et uændret
eller et bedre økonomisk resultat for mellem 50-90 % af de deltagende bedrifter.
Variationen dækker over forskelle mellem de to reguleringsmodeller, forskel i
indsatskrav i oplandene og forskel i retentionen.
I Udledningsmodellen, hvor hele oplandets indsatskrav fordeles målrettet efter
retentionen, vil nogle bedrifter opleve væsentlige driftsøkonomiske tab, når
indsatskravet i oplandet er højt. Til gengæld vil en række bedrifter kunne tilpasse
driften uden at skulle etablere virkemidler som f.eks. efterafgrøder m.v. I
Virkemiddelmodellen, hvor en del af indsatskravet pålægges alle landbrug i
oplandet, vil spredningen på det økonomiske resultat mellem bedrifterne blive
mindre end i Udledningsmodellen.
Afprøvningen er baseret på en række forudsætninger og afgrænsninger, herunder
de ovenfor nævnte, der sammen med undersøgelsens begrænsede omfang på 30
bedrifter betyder, at man ikke kan opskalere resultaterne til at gælde hverken på
oplandsniveau eller på landsniveau. Der er dog indhentet væsentlige erfaringer fra
pilotprojektet, som kan indgå i det videre arbejde mod en ny målrettet
arealregulering.
2