Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 105
Offentligt
1483934_0001.png
NOTAT
Vandplaner og havmiljø
J.nr.
Ref. BHo/SPe
Den 15. december 2014
Udkast
til
Bekendtgørelse om miljømål
1
I medfør af § 7, stk. 1, og § 32 i lov nr. 1606 af 26. december 2013 om
vandplanlægning fastsættes:
§ 1.
Bekendtgørelsen fastlægger konkrete miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster for hvert vandområdedistrikt, jf. bekendtgørelse om
vandområdedistrikter og hovedvandoplande.
§ 2.
Miljømålene gælder for de overfladevandområder og grundvandsforekomster,
der er omfattet af vandplanlægningen, og som fremgår af bilag 1-4.
Stk. 2.
De overfladevandområder, som i medfør af lovens § 9 er udpeget af
miljøministeren som kunstige eller stærkt modificerede, fremgår af bilag 1-4.
§ 3.
Miljømål
1) for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er fastlagt i bilag 1,
2) for Vandområdedistrikt Sjælland er fastlagt i bilag 2,
3) for Vandområdedistrikt Bornholm er fastlagt i bilag 3,
4) for Internationalt Vandområdedistrikt er fastlagt i bilag 4.
§ 4.
Miljøministeren kan fravige de fastlagte miljømål, hvis
1) manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller,
hvor det er relevant, godt økologisk potentiale eller manglende forebyggelse af
forringelse af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts
tilstand skyldes ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika
eller i grundvandsforekomstens niveau, eller
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om
ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF
og 86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, EU-Tidende
2008, nr. L 348 side 84, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12.
august 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 226, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse
(grundvandsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 372, s. 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske
foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/39/EU af 12. august 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 226,
s. 1.
FLF, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 105: Kopi af udkast til bekendtgørelse om indsatsprogrammer og udkast til bekendtgørelse om miljømål, fra miljøministeren
2) manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra høj
tilstand til god tilstand skyldes ny bæredygtig menneskelig udviklingsaktivitet.
Stk. 2.
Følgende betingelser skal være opfyldt for at fravige fastlagte miljømål:
1) Ministeren skal tage alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den
skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand.
2) Ændringerne skal være begrundet i væsentlige samfundsinteresser, eller
nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved at nå de fastlagte miljømål
skal være mindre end de nyttevirkninger for befolkningens sundhed,
opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, der
følger af ændringerne.
3) De nyttige mål, der tilgodeses ved fravigelse af fastlagte miljømål, kan på
grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store
omkostninger ikke tilgodeses på anden måde, som miljømæssigt er en
væsentligt bedre løsning.
Stk. 3.
Ministeren kan efter anmodning fra en myndighed og efter en konkret
vurdering træffe afgørelse om, at myndigheden under de omstændigheder og
betingelser, som er nævnt i stk. 1 og 2, kan fravige de fastlagte miljømål, jf. § 8 i
bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
Stk. 4.
Ministeren foretager ved lejlighed den fornødne korrektion af konkrete
miljømål, som en ændring efter stk. 1 og 3 måtte give anledning til, jf. herved
lovens § 15, stk. 1.
Stk. 5.
Der henvises i øvrigt til § 7 i bekendtgørelse om indsatsprogrammer.
§ 5.
Retningslinjer for Naturstyrelsens vejledende registrering af aktivitetszoner,
jf. lovens § 14, fremgår af bekendtgørelsens bilag 5.
§ 6.
Afgørelser truffet af miljøministeren i medfør af bekendtgørelsen kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 7.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. december 2015.
2