Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 101
Offentligt
1439988_0001.png
Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri
Den 22. december 2014
Sagsnr.: 99
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering fødevareministeriets supplerende besvarelse
af spørgsmål nr. 26 (EUU alm. del) vedrørende overimplementering af EU-lovgivning.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0002.png
Folketingets Europaudvalg
København, den 22. december 2014
Sagsnr.: 28462
FVM 357
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 13. november 2014 stillet følgende
spørgsmål (spørgsmål nr. 26 (EUU alm. del)) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V):
Spørgsmål nr. 26:
”I sin besvarelse af EUU alm. del spørgsmål 3 oplyser ministeren, at det ikke er muligt at
udarbejde en ”meningsfuld” liste, der redegør for de seneste fem års implementeringer af EU-
direktiver og forordninger inden for Fødevareministeriets område med en opdeling, der angiver,
hvilke krav der i implementeringen er baseret på EU-lovgivning, og hvilke krav der rækker ud over
EU-lovgivningen, dvs. strengere danske krav. Den pågældende liste, som efterlyses i EUU alm. Del
– spørgsmål 3, ønskes oversendt inden ministerens besvarelse af EUU alm. del –
samrådsspørgsmål C.”
Svar:
Supplerende til besvarelsen af spørgsmål 26 (EUU alm. del) oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 11. december 2014 og på baggrund af samråd i Folketingets Europaudvalg den
12. december 2014 (EUU alm. del – samrådsspørgsmål C) vedlægges oversigt over lovgivning for
de seneste fem år på Fødevareministeriets område, som implementerer EU-lovgivning.
Punkt 1.1. er en oversigt over lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer EU-
direktiver på Fødevareministeriets område. Direktivet om slagtekyllinger er et minimums-
direktiv, mens direktivet om forsøgsdyr er et totalharmoniseringsdirektiv, hvilket vil sige, at
der som udgangspunkt ikke kan fastsættes regler, der afviger fra direktivets ordning.
Punkt 1.2 er en oversigt over lovforslag vedtaget de seneste fem år på Fødevareministeriets
område, som implementerer EU-direktiver på Miljøministeriets område. Da målene for de
pågældende minimumsdirektiver fastsættes af Miljøministeriet, har Fødevareministeriet ikke
mulighed for at vurdere, om de pågældende love overopfylder bestemmelserne i direktiverne.
Fødevareministeriets lovgivning bidrager udelukkende til at opfylde de respektive miljømål.
Punkt 2 er en oversigt over lovforslag på Fødevareministeriets område, hvori det er anført,
at et direktiv, der indebærer minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitets-
vejledningen.
Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
www.fvm.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I oversigten er følgende anført:
EU-krav
Danske krav, der går videre end et EU-krav på samme område
Rent danske krav i forhold til direktivets anvendelsesområde
Punkt 3 er en oversigt over administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i et lov-
forslag, hvor den administrative forskrift indebærer en overopfyldelse af et direktiv,
og hjemlen til dette er anført i et lovforslag på Fødevareministeriets område.
Forordninger på Fødevareministeriets område er ikke medtaget, da disse anvendes direkte i
medlemsstaterne.
Danske særregler kan som udgangspunkt ikke betegnes som overopfyldelse af et
minimumsdirektiv.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0004.png
Bilag til besvarelse af EUU spørgsmål 26
1.1 Lovforslag vedtaget de seneste fem år, som implementerer EU-direktiver på Fødevareministeriets område
Folketingsår
2009/10
Lovforslag
L 182, forslag til lov om
ændring af lov om hold
af slagtekyllinger
L 138, forslag til lov om
ændring af lov om
dyreforsøg og lov om
kloning og
genmodificering af dyr
m.v.
Vedtaget
3. juni 2010
Direktiv(er)
Rådets direktiv 2007/43/EF af 28. juni 2007 om
minimumsforskrifter for beskyttelse af
slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side 19 ff.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/15/EF af 27.
februar 2003 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF
om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om kosmetiske midler, EF-Tidende 2003, nr. L 66, side 26-
35, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr,
der anvendes til videnskabelige formål, EU-Tidende 2010,
nr. L 276, side 33-79.
2010/11
1. juni 2011
1.2 Lovforslag vedtaget de seneste fem år på Fødevareministeriets område, som implementerer EU-direktiver på
Miljøministeriets område
Folketingsår
Lovforslag
Vedtaget
Direktiv(er)
2011
L158, randzoneloven
I 2011 og siden
ændret ved L563 af
18. juni 2012 (L145
2011) og L726 af
25. juni 2014 (L199
2014)
Loven er bl.a.
blevet ændret med
Loven bidrager til at realisere målsætninger i Grøn Vækst-
aftalen, Danmarks samlede forpligtelser i EU’s
vandrammedirektiv og Natura 2000-direktiverne. Målene
fastsættes af Miljøministeriet inden for rammerne af
Miljøministeriets lovgivning om vandplanlægning og Natura
2000-planlægning.
Loven understøtter bestemmelser, der gennemfører dele af
EU’s vandrammedirektiv. Fastsættelsen af målene til
1998/2009/2013/2014
Lovforslag til lov nr. 472
af 1. juli 1998, lov om
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0005.png
jordbrugets anvendelse
af gødning og om
plantedække
1993/2009/2012
Lov om journal over
brug af
plantebeskyttelsesmidler
og eftersyn af udstyr til
udbringning af
plantebeskyttelsesmidler
i jordbruget er
oprindeligt fra 1993,
hvor
Landbrugsministeriet
overtog området fra det
daværende Miljø- og
Energiministerium.
lov nr. 1528 af 27.
december 2009
(L36/2009).
Loven blev senere
ændret med lov nr.
388 af 22. april
2013 (L148/2012).
Herudover er et
aktuelt lovforslag
om ændring af
gødskningsloven pt.
I ekstern høring,
men er endnu ikke
fremsat i
Folketinget.
Loven blev ændret
ved lov 1529 af 27.
december 2009
(L37/2009) og igen
ved lov 1238 af 22.
december 2012
(L35/2012)
opfyldelse af vandrammedirektivets krav fastsættes af
Miljøministeriet inden for rammerne af Miljøministeriets
regler om vandplanlægning
Loven følger bl.a. Op på Grøn Vækst-aftalens Miljø- og
Naturplan, der skulle sikre, at Danmark lever op til sine
forpligtelser i EU’s Vandrammedirektiv og Natura 2000-
direktiverne samt følge op på Vandmiljøplan III og
Pesticidplan 2004-2009. Lovforslaget fra 2012 har til
formål at sikre en række tekniske justeringer bringes i
overensstemmelse med ny EU-lovgivning på
pesticidområdet.
Det fremgår af lovforslaget, at bestemmelser i
sprøjtejournalloven vedrørende registrering af
sprøjteoplysninger skal justeres i overensstemmelse med
pesticidforordningen, og eftersyn af sprøjteudstyr skal
reguleres efter reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse
nr. 1220 af 15. december 2011 om syn af sprøjteudstyr,
som efter en årrække erstatter reglerne i
sprøjtejournalloven. Det fremgår af lovforslaget, at
reglerne om eftersyn af sprøjteudstyr i lovens § 2 først vil
blive ophævet med virkning fra den 26. november 2016,
hvor Miljøministeriets regler om syn af sprøjteudstyr er
fuldt indfaset.
Det fremgår af lovforslagets afsnit om forholdet til EU-
retten, at ministeren får bemyndigelse til at fastsætte
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0006.png
2014
L38/2014, lovforslaget
om landdistriktsfonden
Forventes vedtaget
den 9. december
2014
yderligere nationale krav om registrering af sprøjtefører og
anvendt sprøjte, der ligger ud over formålet og
anvendelsesområdet for pesticidforordningen. Men der er
ikke i følge lovforslaget regler, der medvirker til opfyldelse
af direktivkrav.
Lovforslaget implementer ikke nogle direktiver, men virker
i en vis udstrækning som økonomisk incitament eller
understøtning af forhold, der kan medvirke til opfyldelse af
EU-krav, der hidrører fra direktiver.
2. Lovforslag på Fødevareministeriets område, hvori det er anført, at et EU-direktiv, der indebærer
minimumsharmonisering, overopfyldes, jf. lovkvalitetsvejledningen
Folketingsår Lovforslag
Vedtaget
EU-krav
DK-krav, der går
Rent DK krav i forhold
videre end et EU-krav til direktivets
på samme område
anvendelsesområde
2009/2010
L 182, forslag til lov
om ændring af lov
om hold af
slagtekyllinger
3. juni 2010
Rådets direktiv
2007/43/EF om
minimumsforskrifter
for beskyttelse af
slagtekyllinger.
Artikel 3, nr. 5:
Når kriterierne i bilag
V er opfyldt, kan
medlemsstaterne
tillade, at den
maksimale
belægningsgrad, der
er omhandlet i stk. 4,
øges med højst 3
kg/m
2
.
Bem.: Denne
bestemmelse
betyder, at
medlemsstaterne kan
Lov nr. 714 af 25. juni
2010 om ændring af lov
om slagtekyllinger
Nr. 4 i ændringsloven (§
7 b, stk. 3 i loven):
Hvis den maksimale
belægningsgrad i et hus
øges til mere end 40 kg
levende vægt pr. m2
friareal, må den
gennemsnitlige
belægningsgrad i det
pågældende hus på
intet tidspunkt overstige
40 kg levende vægt pr.
m2 friareal. Den
gennemsnitlige
belægningsgrad i det
enkelte hus måles som
Lov nr. 714 af 25. juni
2010 om ændring af lov
om slagtekyllinger
Nr. 5. i ændringsloven:
Udover kravene i § 9,
stk. 3 er det i
bekendtgørelsens § 9,
stk. 4 fastsat, at
Justitsministeren kan
fastsætte nærmere regler
om tilsyn på slagteriet.
Disse regler er fastsat i
bekendtgørelse nr. 757 af
23. juni 2010 og er på
nogle punkter mere
vidtgående end
direktivets krav.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0007.png
tillade en
belægningsgrad på
op til 42 kg/m
2
.
Bilag II, nr. 1, andet
afsnit:
Ejeren eller den, der
har dyrene i sin
varetægt, angiver
det nøjagtige tal og
oplyser den
kompetente
myndighed om
eventuelle ændringer
i anvendelsen af
belægningsgraden
mindst 15 dage før,
flokken sættes ind i
bedriftsenheden.
Bilag III, 1.
Dødelighed, 1.1:
Ved en
belægningsgrad på
over 33 kg/ m
2
skal
den dokumentation,
der ledsager flokken,
indeholde den
daglige
dødelighedsrate og
den kumulative
daglige
dødelighedsrate,
beregnet af ejeren
eller den, der har
dyrene i sin
varetægt, samt
den gennemsnitlige
belægningsgrad for det
aktuelle hold og de to
forudgående hold
slagtekyllinger i det
enkelte hus.
Nr. 9 (§ 13, stk. 2, 3.
pkt.):
[..]Hvis producenten
tidligere har opfyldt
betingelserne for at
forøge
belægningsgraden til
mere end 39 kg levende
vægt pr. m2 friareal,
finder § 7 b, stk. 1, nr.
1, dog ikke anvendelse.
Nr. 4 i ændringsloven (§
7 c, stk. 1 i loven):
Anvendelse af den
maksimale
belægningsgrad efter §§
7 a og 7 b skal
anmeldes til
fødevareregionen på det
sted, hvor bedriften
ligger. Anmeldelsen skal
indgives senest 3 uger
før belægningsgraden
forøges.
Nr. 5 i ændringsloven (§
9, stk. 1 i loven):
Ved indlevering af
slagtekyllinger til et
fjerkræslagteri skal
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0008.png
kyllingernes
hybridform eller race
Bilag III, 2:
I forbindelse med
den kontrol, der
udføres i henhold til
forordning (EF) nr.
854/2004, skal
embedsdyrlægen
evaluere resultaterne
af inspektionen efter
slagtning med
henblik på at
identificere
eventuelle andre
tegn på dårlige
velfærdsforhold,
såsom abnorme
niveauer for
kontaktdermatitis,
parasitisme og
systemiske
sygdomme […]
producenten sikre, at
kyllingerne er ledsaget
af oplysninger om
afstamning eller race,
den daglige dødelighed
og den samlede
dødelighed […]
Bem.: De krævede
oplysninger skal ledsage
kyllingerne uanset
belægningsgraden.
Nr. 5 (§ 9, stk. 2):
Tilstanden af
trædepuder og fjerdragt
på de slagtekyllinger,
der bliver indleveret på
slagteriet, skal
overvåges løbende på
embedsdyrlægens
ansvar.
Herudover skal
embedsdyrlægen i
forbindelse med den
kontrol, der udføres
efter reglerne om den
offentlige kontrol af
animalske produkter til
konsum, evaluere
resultaterne af
inspektionen efter
slagtning med henblik
på at identificere
eventuelle andre tegn
på velfærdsproblemer.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0009.png
Bem.: Det specifikke
krav om løbende
overvågning af
trædepuder og fjerdragt
er mere vidtgående end
direktivets krav.
2009/2010
L 84, forslag til lov
om hold af
malkekvæg og
afkom af
malkekvæg
(de dele, der
vedrører kalve, da
EU-direktivet
omhandler disse)
29. april 2010
Rådets direktiv
2008/119/EF om
fastsættelse af
mindstekrav med
hensyn til beskyttelse
af kalve (kodificeret
udgave)
Bilag 1, pkt. 15:
Kalve skal have
råmælk snarest
muligt efter fødslen
og i hvert fald inden
for de første seks
timer.
Lov om hold af
malkekvæg og afkom af
malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr.
470 af 15. maj 2014.
§ 28, stk. 1 og 2:
Stk. 1.
Kalve skal
opholde sig sammen
med koen i en enkelt-
kælvningsboks i mindst
12 timer efter fødslen.
Hvis en kælvning har
fundet sted på græs, jf.
§ 27, stk. 1, 2. pkt.,
gælder dette dog ikke,
hvis kalven har adgang
til koen i mindst 12
timer efter fødslen og
koen og kalven har
adgang til et areal, der
har en sådan størrelse
og beskaffenhed, at de
kan færdes uforstyrret.
Stk.
2. kalven og koen
kan adskilles tidligere
end anført i stk. 1, hvis
en dyrlæge har
Lov om hold af
malkekvæg og afkom af
malkekvæg, jf.
lovbekendtgørelse nr.
470 af 15. maj 2014
§ 6, stk. 1:
Anvendelse af
stødgivende elektriske
aggregater til at styre
kreaturers adfærd er ikke
tilladt.
§ 12:
Der skal på bedriften
være en
behandlingsfacilitet, som
gør det muligt at løfte
bagben på kreaturer ved
hjælp af mekaniske
hjælpemidler.
§ 13, stk. 3:
I varme perioder skal alle
kreaturer på
afgræsningsarealer have
mulighed for at få skygge
eller have adgang til stald
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0010.png
vurderet, at koens eller
kalvens helbred eller
adfærd kræver, at de
holdes isoleret for at
blive behandlet.
§ 20, stk. 1:
Gangarealer i stalde,
herunder gangarealet
mellem
sengebåserækker, skal
være indrettet således, at
der er tilstrækkelig
mulighed for, at kalve
uhindret kan vende sig
og passere hinanden.
§ 21, stk. 1:
I sengebåsestalde skal
der være mindst én
sengebås pr. kalv.
§ 22, stk. 1:
Der skal være mindst én
tværgang for hver 15.
sengebås i stalde med
flere end tre rækker
sengebåse. Der skal være
mindst én tværgang for
hver 20. sengebås i
stalde med to eller tre
rækker sengebåse. Hvis
en række af
sengebåsestøder op mod
en væg, skal der være en
tværgang efter højst syv
sengebåse.
§ 30:
Fuldspaltegulv må ikke
anvendes i stalde med
ungdyr.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0011.png
§ 34:
Ved produktion af
slagtekalve skal der være
et modtageafsnit for
nyankomne kalve, hvor
det sikres, at kalvene er
sunde og raske, før de
indsættes i besætningen.
Loven indeholder en
række bemyndigelser,
som ministeren for
fødevarer, landbrug og
fiskeri har udnyttet til for
kalve af malkekvæg i
visse tilfælde at fravige
forbuddet om
stødgivende elektriske
aggregater, og til at
fastsætte regler om
indeklima, lys, indretning
og størrelse af hvileareal,
herunder i sengebåse,
bredden af gangarealer
og tværgange i
sengebåsestalde, adgang
til foder samt adgang til
at udføre hudpleje.
Reglerne findes i
bekendtgørelse nr. 756 af
23. juni 2010om hold af
malkekvæg og afkom af
malkekvæg
2013/2014
L 88, forslag til lov
on ændring af lov
om indendørs hold
23. januar 2014
Rådets direktiv
2008/120/EF om
fastsættelse af
Lov om indendørs hold
af gylte, goldsøer og
drægtige søer, jf.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1439988_0012.png
af drægtige søer og
gylte
mindstekrav med
hensyn til beskyttelse
af svin (kodificeret
udgave).
Artikel 3, stk. 4:
Medlemsstaterne
sikrer, at søer og
gylte holdes i flok fra
fire uger efter
løbning til en uge før
det forventede
faringstidspunkt.
lovbekendtgørelse nr.
255 af 8.marts 2013,
som ændret ved lov nr.
83 af 28. januar 2014
§ 5, stk. 1 og 2:
Stk. 1.
Søer skal fra
fravænning og indtil 4
uger efter løbning være
løsgående i
løsdriftssystemer i
større eller mindre
grupper. Tilsvarende
gælder for gylte fra
indsættelse i stald eller
staldafsnit med henblik
på løbning og indtil 4
uger efter løbning.
Stk. 2.
Søer og gylte
skal senest 4 uger efter
løbning og indtil 7 dage
før forventet faring
være løsgående i
løsdriftssystemer i
større eller mindre
grupper.
3. Administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel i et lovforslag, hvor den administrative forskrift indebærer en
overopfyldelse af et direktiv, og hjemlen til dette er anført i lovforslag på Fødevareministeriets område
Bekendtgørelsesnummer og titel
Hjemmelslov
Bekendtgørelse nr. 757 af 23/06/2010 om hold
af slagtekyllinger og rugeægsproduktion
Bekendtgørelse nr. 756 af 23/06/2010 om hold
af malkekvæg og afkom af malkekvæg
Lov om hold af slagtekyllinger
Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg
11