Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 (1. samling)
FLF Alm.del Bilag 1
Offentligt
1406757_0001.png
MINISTEREN FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI
Lov om Landdistriktsfonden (Okt I)
Lovforslaget har som formål at skabe hjemmel til etablering og administration af støtteordninger til
udvikling af landdistrikterne i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (landdistriktsforordningen). Lovforslaget giver desuden hjemmel til
obligatorisk digital kommunikation samt fastsætter de nødvendige administrative og strafferetlige
bestemmelser i forbindelse med støtteordningerne.
Lov om Hav- og Fiskerifonden (Okt I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til etablering og administration af støtteordninger i
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 508/2014 om Den Europæiske Hav-
og Fiskerifond. Lovforslaget giver desuden hjemmel til obligatorisk digital kommunikation samt
fastsætter de nødvendige administrative og strafferetlige bestemmelser i forbindelse med
støtteordningerne.
Ændring af lov om landbrugsejendomme (Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve
landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.) (Okt
I)
Formålet med lovforslaget er at modernisere landbrugsloven med henblik på at forbedre
mulighederne for kapitaltilførsel til landbrug ved at udvide selskabers adgang til at erhverve
landbrugsejendomme. Lovforslaget indebærer endvidere, at reglerne om fortrinsstilling ophæves.
Det foreslås desuden, at leje af små arealer fra en landbrugsejendom til haveformål fremadrettet kan
ske uden tilladelse. Lovforslaget følger af aftalen om en vækstplan for fødevarer mellem
regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april
2014.
Ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Plantedække
m.v.) (Jan I)
Lovforslaget har primært til formål at muliggøre justering af kravene til udlægning af efterafgrøder.
Samtidig foreslås indført bemyndigelse til fødevareministeren til at iværksætte
pilotprojektordninger om lokale foranstaltninger som alternativ til efterafgrøder. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en vækstplan for fødevarer mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra april 2014.
Ændring af lov om fødevarer (Obligatorisk registrering i CVR-registeret, ændringer som
følge af kommende fødevareforlig) (Jan II)
Fødevareministeren vil fremlægge et oplæg bl.a. om en fokuseret kontrolindsats på
fødevareområdet, som vil blive drøftet med Folketingets partier. Der kan på baggrund heraf blive
behov for lovgivning. Herudover foreslås det at indsætte krav om, at også virksomheder med en
omsætning under 50.000 kr. skal være registreret i CVR for at blive registreret/autoriseret som
fødevarevirksomhed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1406757_0002.png
Ændring af dyreværnsloven og lov om dyrlæger (Forbud mod salg af hunde på markeder,
indførelse af regler om avl af familie- og hobbydyr, ændret struktur i forhold til råd på
dyrevelfærdsområdet m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at forbedre velfærden for hunde og øvrige familie- og hobbydyr.
Forslaget indebærer et forbud mod salg af hunde på markeder. Endvidere fastsættes bestemmelser,
som forbyder, at hunde og andre familie- og hobbydyr avles på en måde, der kan give velfærds- og
sundhedsmæssige problemer for dyrene. Forslaget følger op på to elementer i fødevareministerens
udspil et bedre hundeliv fra februar 2014. Endvidere foreslås en række øvrige ændringer.
Ændring af landbrugsstøtteloven (Præcisering af EU-støtteordninger omfattet af loven,
obligatorisk digital kommunikation, bestyrelsessammensætning i landbrugets fonde og
formkrav til klager) (Feb I)
Lovforslagets primære formål er at styrke den strategiske målretning af fondsmidler
(promillemidler), herunder i forhold til Fødevareministeriets øvrige aktiviteter. Forslaget indebærer
endvidere en ændring af bestyrelsessammensætningen i de to promilleafgiftsfonde og Fonden for
økologisk landbrug. Lovforslaget følger op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om
landbrugets fonde.
Ændring af lov om udendørs hold af svin (Ophævelse af revisionsbestemmelse m.v.) (Feb II)
Lovforslaget vedrører revisionsbestemmelsen i lov om udendørs hold af svin vedrørende svins
adgang til drikkevand. Forslagets nærmere indhold fastlægges på baggrund af resultaterne af et
nyligt afsluttet forskningsprojekt.