PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 96
Offentligt

Nedlæggelse af arabisk, kinesisk og spansk på Syddansk Universitet

og forringede muligheder for internationalisering

Syddansk Universitet (SDU) er blevet pålagt at dimensionere universitetets uddannelser med i alt

894 pladser, hvilket bl.a. medfører en nedlæggelse af tre vigtige sprogfag, nemlig arabisk, kinesisk

og spansk.

8. januar 2015 har uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen underskrevet Syd-

dansk Universitets nye udviklingskontrakt, hvori det bl.a. hedder: ”SDU vil fortsat udvikle sig som

et internationalt attraktivt universitet, både for studerende og medarbejdere”. Mulighederne for at

opfylde dette mål forringes betragteligt med nedlæggelsen af tre verdenssprog.

Oprindelig kunne studerende på Syddansk Universitet studere 9 forskellige sprog, som i alt tales af

ca. halvdelen af verdens befolkning. Fransk, italiensk, polsk og russisk er allerede nedlagt, og nu

medfører dimensioneringen så, at arabisk, kinesisk og spansk også nedlægges – verdens største,

fjerdestørste og femtestørste sprog, som til sammen tales af over 1,8 mia mennesker i verden. Til-

bage vil der kun være engelsk og tysk, sprog som kun ca. 6% af verdens befolkning har som mo-

dersmål.

Uddannelses- og forskningsministeren svarede, da hun i Folketingets spørgetid onsdag 14. januar

skulle svare på hendes holdning til lukning af arabisk, spansk og kinesisk på SDU, at det var et

valg, som SDU´s ledelse havde truffet, og at SDU havde haft mange andre valgmuligheder.

SDU´s ledelse oplyser imidlertid, at SDU ikke har haft andre valgmuligheder. Dimensioneringen på

i alt 894 pladser vil medføre et indtægtstab på ca. 50 mio. kr., for universitetet, og universitetet må

derfor reducere udgifterne tilsvarende. Det er ledelsens vurdering, at det kun kan ske ved helt at

nedlægge uddannelser. SDU ville gerne beholde arabisk, spansk og kinesisk, men det er SDU-

ledelsens vurdering, at den måde, som dimensioneringsmodellen er skruet sammen på, tvinger uni-

versitetet til den drastiske beslutning om lukning af de tre sprog.

Problemet med nedlæggelsen af sprogene kan heller ikke løses ved, at sprogene er udbudt på andre

universiteter, da de uddannelser, som SDU vil nedlægger, er uddannelser, som slet ikke eksisterer i

København. Fx er arabisk

på Københavns Universitet et traditionelt filologisk studium, hvor man

studerer arabisk sprog, litteratur, kultur mv., mens arabisk på SDU er erhvervsrettede kommunikati-

onsuddannelser, hvor man lærer arabisk sprog sammen med enten virksomhedskommunikation,

økonomi eller pædagogik.

Nedlæggelsen af arabisk, kinesisk og spansk på SDU har også både regionale og sociale mobilitets-

konsekvenser.

Der vil med nedlæggelsen ikke være mulighed for at studere andre sprog end engelsk og tysk i

hverken den syddanske eller sjællandske region. Indtil for få år siden kunne man til sammenligning

studere spansk i 5 forskellige byer, hvor SDU i dag har campusser, nemlig Odense, Slagelse, Kol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ding, Sønderborg og Esbjerg/Varde. Med nedlæggelsen af spansk vil det ikke kunne studeres nogen

af stederne.

De sprog, der nedlægges, er også uddannelser, som i særlig grad tiltrækker mønsterbrydere og der-

med bidrager til den sociale mobilitet. Helt særligt problematisk er situationen for arabisk, som

man vil lukke allerede fra optaget her i 2015. Mellem 50 og 60 % af de arabiskstuderende ved SDU

har mellemøstlig baggrund. En del af disse studerende, som i den internationale faglitteratur går

under betegnelsen ”heritage learners”, kommer fra Vollsmose, Brøndby og Nørrebro og er for stør-

stedelens vedkommende mønsterbrydere. Vi har på SDU taget forskellige initiativer til at støtte dis-

se studerende i at finde sig tilrette på universitetet og gøre akademiske krav transparente, bl.a. et

særligt mønsterbryderprojekt, som ministeren besøgte i september 2014., jævnlige seminarer om

akademiske krav og særlige vejledersamtaler for ”udsatte” studerende, herunder ikke mindst unge

kvindelige studerende med særlige familiemæssige udfordringer. Der arbejdes også forskningsmæs-

sigt på SDU med pædagogiske problematikker omkring ”heritage learners”.

Universiteternes primære formål er selvsagt at uddanne akademikere og ikke at lave sociale foran-

staltninger. Alligevel har det været en stor tilfredsstillelse for os, at vi også har kunnet løse en vigtig

samfundsmæssig opgave ved at uddanne rollemodeller, der bidrager til at løfte integrationsindsatsen

i Danmark. En ambition, som falder helt i tråd med netop den indsats, ministeren har sat i værk for

at styrke den sociale mobilitet i de videregående uddannelser.

Nogle vil måske hævde, at det ikke gør noget at nedlægge fremmedsprog, for vi kan jo bare klare os

med engelsk, men hvor seriøst er det for danske virksomheder tage ud i verden og sige: ”Køb vores

produkter og ydelser, men vi gider ikke lære jeres sprog og kultur og for den sags skyld jer at ken-

de, men køb alligevel af os”.

Vi afviser ikke, at beskæftigelsestallene for sproguddannede og humanister ikke altid er tilfredssti-

lende, men løsningen er ikke at nedlægge sprog. Rækkefølgen er ikke, at danske virksomheder først

ser nye markedsmuligheder og så først derefter ansætter medarbejdere, der kan dække de nye mar-

keder. Rækkefølgen er derimod ofte, at man først ansætter de medarbejdere, der kan åbne for nye

muligheder og markeder.

Kandidater med arabisk, kinesisk og spansk har på ingen måde større udfordringer med at finde

beskæftigelse end øvrige humanistiske kandidater. Som humanist kan det generelt være lidt sværere

at få det første job end fx læger og jurister, da det for mange af gode grunde er mere diffust, hvad

humanister kan. Det skal vi som humanister selv skabe og vise. Erfaringen viser til gengæld, at når

en humanist først har fået job, så er humanisterne rigtig gode til at bide sig fast, for det er jo i høj

grad folk med indsigt i netop kultur, kommunikation og sprog, der kan finde svarene på fremtidens

udfordringer. Derfor gør vi også meget ud af på moderne humanistiske uddannelser at uddanne vo-

res studerende til at blive jobskabere frem for jobtagere og til at kunne vise i praksis, hvilken værdi

de kan skabe for virksomhederne.

Fremmedsprog er en af de kerneydelser, som humaniora kan tilbyde samfundet. Tidligere var det

normalt i Danmark at sige, at fordi vi er et lille land med et lille sprog, så må vi lære sprog for at

kunne begå os i den store verden. De seneste år har der udviklet sig en kedelig selvstilstrækkelig-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hed, hvor man kan høre nogle virksomheder mener, at årsagen til deres kommunikationsproblemer

med andre lande skal findes i, at de potentielle partnere i andre lande ikke er gode nok til engelsk,

men snarere så er det altså vores sproglige kompetencer i tysk, fransk, spansk, russisk, polsk, ara-

bisk, tyrkisk, kinesisk osv., som skal forbedres.

Danmark har behov for, at flere borgere har bedre fremmedsproglige kompetencer. Det er en helt

naturlig følge af et stadigt mere intensivt samspil på tværs af grænser i en globaliseret verden. Men

faktum er desværre, at danskerne ikke er blevet bedre til sprog i de seneste år – desværre tværtimod.

Engelsk er helt uundværligt, men er jo næsten ikke et fremmedsprog mere, og får vi ikke en bredere

sprogpalette, vil Danmark gå glip af forretningsmuligheder. Hvis Danmark skal bevare sin konkur-

rencekraft, skal vi have langt større fokus på fremmedsprog, kultur og internationalisering.

Vi har ikke brug for hverken nye fysiske eller psykiske barrierer mellem verdens folk, for vi er i dag

i den grad linket sammen på tværs af alle grænser. Man behøver blot at tænke på den globale fi-

nans- og gældskrise, vi har gennemlevet de seneste år, samt på klima- og miljøudfordringerne i ver-

den. Vi har brug for unge mennesker, der med en solid sproglig og kulturel ballast i bagagen tager

ud i verden, og som på tværs af grænser brænder for at finde løsninger på de store udfordringer, vi

står med i verden i dag.

Der er brug for, at dimensioneringsmodellen bliver gennemtænkt og justeret, så man undgår utilsig-

tede konsekvenser i form af nedlæggelse af fremmedsprog, som dansk erhvervsliv og det danske

samfund har brug for. Det er desværre hurtigt at nedlægge, men det vil tage lang tid at genopbygge

fagmiljøer og uddannelser, så de bliver tilstrækkelig stærke.

Med venlig hilsen

Flemming Smedegaard

Studieleder for International Virksomhedskommunikation, Syddansk Universitet

Tlf. 6550 3355

E-mail: [email protected]