Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 95
Offentligt
1487504_0001.png
Dansk Rumfart
Rumteknologi og
geofysik studiet
på DTU Space
i Odense
Nr. 71
December 201 4
Danish Aerospace
Company
­ rumteknologi
Copenhagen
Suborbitals
DAWN
­ mission til en
dværgplanet
På opdagelse i
verdensrummet
Rumvandringer
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0002.png
Danmark set fra den
Internationale Rumstation
Billede:ESA
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0003.png
Dansk Selskab for
Rumfartsforskning
Redaktionelt
Udgiver: Dansk Selskab for
Rumfartsforskning
Dansk Rumfart nr. 71, december 2014
ISSN 0905-2410
Redaktionen:
Finn Willadsen
Lykke Pedersen
Dansk Selskab for Rumfartsforskning blev grundlagt i 1949.
Selskabets hovedformål er at udbrede kendskabet til rumfart i
almindelighed og danske rumfartsaktiviteter i særdeleshed.
Det gør vi ved at afholde offentlige møder, hvor danske og
udenlandske rumfartsprofessionelle fortæller om deres arbejde, udgive
bladet Dansk Rumfart med artikler om rumfart og - især danske -
rumfartsprojekter, og drive hjemmesiden rumfart.dk, hvor du altid
kan læse om selskabets aktuelle arrangementer og masser af faktasider
med baggrundsinformaiton om rumfart.
Kontakt redaktionen
[email protected]
Bliv medlem:
Som medlem af selskabet får man tilsendt bladet Dansk Rumfart og
man kan deltage i de arrangmenter, som arrangeres af selskabet.
Desuden får man det norske blad Romfart, der udkommer fire gange
årligt. Dette blad er mere orienteret mod den internationale rumfart,
f.eks. med beskrivelser af de amerikanske rumfærgemissioner.
Alt arbejde i selskabet foregår på frivillig basis, og alle er velkomne til
at hjælpe til, hvis de har noget at bidrage med. Kontakt
[email protected] , hvis du vil deltage i arbejdet.
Tryk:
Eurographic
Layout:
Lykke Pedersen
Forsidebillede:
Den Internationale
rumstation, ISS (ESA TV
)
Bagsidebillede:
Rose af galakser Arp 273
- UGC 1810 og UGC 1813
(
NASA, ESA og Hubble Heritage Team
(STSd/AURA)
)
Årskontingenter:
Ordinært medlem: 300 kr, studerende: 175 kr,
unge under 18 år: 60 kr.
Bestil girokort via menupunktet "Bliv medlem" på selskabets
hjemmeside
rumfart.dk
Indhold til Dansk Rumfart:
Har du en histore eller en ide til en artikel, som
du gerne vil formidle videre til andre, kan du
sende en mail til redaktionen. Redaktionen
påtager sig dog intet ansvar for materiale, der
indsendes uopfordret.
Artikler og indlæg i bladet er udtryk for
forfatterens personlige meninger og kan ikke
nødvendigvis opfattes som redaktionens
holdning og opfattelse.
Bruges artikler fra bladet som kildemateriele skal
der refereres til Dansk Rumfart med
henvisning til bladets nummer, årstal, udgivet af
Dansk Selskab for Rumfartsforskning
samt artiklens navn og forfatter.
DANSK RUMFART DR71 2014
3
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0004.png
INDHOLD
DANSK RUMFART NR 71 2014
AKTUELT NYT
6 NYT OM RUMMET
- et udvalg af vigtige aktuelle nyheder om rumforskning.
UNIVERSET
10 DAWN - MISSION TIL
DVÆRGPLANETEN CERES
- en banebrydende mission for forståelsen af asteroidebæltet.
DAWN -
mission til
Ceres
s 10
MENNESKET I RUMMET
18 RUMVANDRINGER
- menneskets færden i
verdensrummet er ikke kun sket i rumskibe men også
udenfor rumskibe.
20 PÅ OPDAGELSE I VERDENSRUMMET
Hvordan perspektiverne for udforskningen af verdensrummet
er, har været og vil være.
Copenhagen
Suborbitals s 29
På opdagelse i
verdensrummet
s 20
4
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0005.png
Danish Aerospace Company
(DAC) - kontrolcentret s 25
VIRKSOMHEDER
OG INNOVATION
25
29
DANISH AEROSPACE COMPANY
- portræt af dansk rumfartsfirma
COPENHAGEN SUBORBITALS
Verdens største amatørraket under udvikling
UDDANNELSE, KURSER
OG KONFERENCER
32 SIYSS 2013
- Alexander Mørch fortæller om sin delragelse i Stockholm International Youth
Seminar Science Seminar
38 GEOFYSIK OG RUMTEKNOLOGI
- en ny uddannelse på DTU Space
41
KURSER OM ASTROBIOLOGI
- coursera.org og i Sydfrankrig.
42 FORSKELLIGT
IAF, NASA TV, ESTEC ESA Open House
Alexander Mørch på
SIYSS13 seminar i
Stockholm s. 32
DTU Space - Led Air MK II s. 38
DANSK RUMFART DR71 2014
5
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0006.png
aktuelt nyt
ATV-5 ESAs
forsyningsfartøj til den internationale
rumstation ankom til ISS i august 2014. Det er opkaldt efter
Georges Lemaître(1894-1966), der var teolog, astrofysiker og
kosmolog. Han var en af fædrene til big bang teorien.
For ISS er der dog en mere interessant nyhed, hvis man ser det
fra en dansk vinkel: Den danske astronaut Andreas Mogensen
er sat på en planlagt opsendelse til ISS 30. september 2015 på
TMA-soyuz. Opholdet skal vare til 10. oktober 2015, hvor han
kommer tilbage til jorden med TMA-16 Soyuz.
Rumsonden Rosetta
blev opsendt den 2. marts
2004 med en ARIANE-5-raket. Rosetta medbragte
et landingsfartøj kaldet
Philae
. Den fløj forbi
Jorden igen marts 2005 for at få mere fart på, forbi
Mars februar 2007, forbi Jorden igen november 2007
og igen november 2009. På vejen passerede den
asteroiden 2867 Steins september 2008, så passerede
den asteroiden 21 Lutetia juli 2010. Rumsonden var i
dvale fra juli 2011 til 20. januar 2014. Den 6. august
2014 gik Rosetta i bane om den 4 kilometer store
komet 67p/Churrymov-Gerasimenko. Den 14.
november landede Philae på kometen, hvor den
startede sine undersøgelser i 60 timer indtil
batterierne skulle genoplades. Philae er landet i
skygge, så batterierne kan først blive opladet, hvis
kometen roterer så Solen kan ramme Philaes solceller.
Den kinesiske månebil
"Jadekaninen"
landede på Månen 14. december
2013 - første bløde landing på Månen
siden 1976t og første månebil siden
Lunokhod 2, der landede 15. januar
1973. Både Jadekaninen og
Lunokhod 2 landede i regnbuebugten
på Månens forside. 25. januar 2014
fik Jadekaninen problemer og
fungere ikke mere. Det er stadig en
præstation at lande på Månen.
Billede: Kinas Nationale Rumfartsstyrelse
6
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0007.png
aktuelt nyt
Den 19. december 2013 blev
rumsonden GAIA
opsendt med en soyuz-STB/Fregat-MT-raket fra Korou,
Fransk Guiana.
GAIA skal kortlægge omkring en milliard stjerner i
Mælkevejen først og fremmest med hensyn til afstande og
egenbevægelser.GAIA kommer til at bestemme afstande
helt op til 30000 lysår ved deres parallakse. GAIA vil
måle fra Lagrangepunktet L2 1,5 million kilometer fra
Jorden.
Billede: ESA
Billede: ESA
Den 22. november 2013 lykkedes det at
opsende de
3 swarm- satellitter.
De
skal kortlægge jordensmagnetfelt ved at 2 af
dem kredser om Jorden tæt ved hinanden i
en næsten polær bane i 490 kilometers højde.
Den tredje kredser også i en næsten polær
bane, men i 530 kilometers højde. Disse
satellitter er opsendt af ESA og skal
supplere Ørsted-satellitten, de fire Cluster-
satellitter og Champ-missionen.
Billede: Nasa
MAVEN
står for Mars Atmosphere and Volative
Evolution Mission og er NASAs seneste rumsonde til
Mars og den blev opsendt den 18. november 2013 med
en AtlasV401-raket. Den gik i bane om Mars den 21.
september 2014. Udover at fungere som
radiorelæstation for marsbiler skal den undersøge
atmosfæren på Mars og hvorfor den gamle tætte
atmosfære forsvandt. Rumsonden får følgeskab af den
indiske rumsonde MOS(Mars Orbiter Spacecraft), der
blev opsendt den 4. november 2013. MOS gik bane i
om Mars den 24. september 2014.
DANSK RUMFART DR71 2014
7
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0008.png
UNIVERSET
ESAs Planck-mission opsendt 1. maj 2009 er løbet tør for flydende
helium og målingerne blev stoppet den 23. Oktober 2013. Planck har
udført indtil flere totale opmålinger af eftergløden efter big bang også
kaldet den kosmiske mikrobølgebaggrundsstråling. Plancks
kortlægninger af den kosmiske baggrundsstråling er langt fra de
første, men er nu udført med en hidtil uovertruffen nøjagtighed.
Disse målinger er vigtige for at klarlægge forholdene i det tidlige
univers.
Planck er dog langt fra ESAs eneste mission, der vedrører univeset.
Opsendelsen 13. december 2013 af rumsonden GAIA vil helt sikkert
betyde en kvantespring i forståelsen af vores egen Mælkevej og
dermed også af andre galakser. GAIA skal foretage en
afstandbestemmelse for en milliard stjerner og vel at mærke en
afstandsbestemmelse baseret på stjernerne parallakse. Afstanden til de
fleste stjerner er hidtil blevet bestemt ved at kombinere teorier for
stjerners udvikling med geometrisk bestemte afstande - dvs
parallaksebestemte afstande - for de nærmeste stjerner. GAIA er en
voldsom forbedring i forhold til HIPPARCOS-missionen(1989-1993).
Allerede Hipparcos var et kvantespring fremad i en mere velfunderet
afstandsskala både indenfor og underfor Mælkevejen. Således
bevirkede Hipparcos at paradokset med at de ældste stjerner synes
ældre end universet forsvandt.
XMM-Newton-missione fortsætter med at studere universet ved hjælp
af gamma- og røngtenstråler. Blandt de emner som XMM har
studeret er de såkaldte gammabursts. Ved studiet af disse
gammabursts har man kunne godtgøre at observationer viser, at
grænsen for kvantificering af Lorenz-invarians. Dette resultat er
vigtigt i forbindelse med bestræbelserne på at finde en forenet teori
for kvantemekanikken og relativitetsteorierne. Et af de centrale
problemer indenfor teoretisk fysik.
Rumteleskopet opsendt april 1990 vil fortsætte med at fungere
foreløbig indtil 2016. Arbejdet med afløseren James-Web-teleskopet
skrider frem, men er stadig år fra at blive opsendt.
En mission ved navn EUCLID er også undervejs. Den skal studere
fordelingen af mørkt stof og mørk energi i universet. Dette skal ske
ved at studere universet i infrarød stråling. EUCLID er planlagt til
opsendelse i marts 2020.
Billede: NASA/ESA, Hubble
8
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0009.png
DANSK RUMFART DR71 2014
9
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0010.png
- mission til
dværgplaneten Ceres
Missionen DAWN er den første mission til dværgplanten
Ceres og den første mission til en kæmpeasteroide, i dette
tilfælde Vesta. Men asteroiderne og deres opdagelse har sin
egen historie og den fortælles sammen med beskrivelse af
DAWN-missionen.
Dawn
TEKST: Finn Willadsen
10
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0011.png
Asteroiderne opdages
I midten af 1700-tallet diskuterede
man en teori for afstanden mellem
planeterne og Solen. Teorien kaldes
normalt Titius-Bodes lov og den
består af en talrække, der
fremkommer ved at man starter med
4 og dertil 3 gange en potens af 2.
Dette giver en talrække for
middelafstandene for planeternes
middelafstande til Solen. Disse kan
så sammenlignes med de
observerede middelafstande og
resultatet kan ses i tabellen.
I midten af 1700-tallet kendte man
hverken Ceres, Uranus, Neptun eller
Pluto. Der var heller intet realistisk
bud på en forklaring på
sammenhængen mellem talrækken af
planeternes middelafstande fra
Solen. På den anden side med en
afvigelse på under 5 % for alle de
dengang 6 planeter virkede det jo
påfaldende.
I 1781 opdagede den
Engelsk-Hannoveranske astronom
William Herschel(1750-1848) en ny
planet, som endte med at få navnet
Uranus efter forslag fra den tyske
astronom Johann Elert Bode(1747-
1826) - samme Bode som var
involveret i fremsættelsen af Titius-
Bodes lov.
Opdagelsen af en ny planet i
1700-tallet var virkelig en sensation,
idet de øvrige 5 kendte planeter
Merkur, Venus, Mars, Jupiter og
Saturn havde været kendt siden
ORION (nedenfor) forventes
testet i år og den bliver den første
rumsonde efter Apollo, der kan
bruges til bemandede
rummissioner udenfor lav bane
om Jorden - 40 år efter sidste
bemandede månemission i
1972.Billede:Nasa
Modsat side: Dværgplaneten
Ceres, Hubble Space Telescope.
Tabel: Talrække baseret på Titius-
Bodes lov.
DANSK RUMFART DR71 2014
11
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0012.png
Olbers er nok mest kendt for Olbers
paradoks;
men han har også opdaget 2
asteroider, en af dem er Vestas.
(Foto: Nasa).
opdages der rigtig mange nye
planeter om fremmede stjerner - de
såkaldte exoplaneter. Ingen af disse
solsystemer er dog kendt godt nok til
at man kan teste om Titius-Bodes
lov gælder for nogen af dem. Først
når dette sker kan det afgøres om
den er tilfældig talmagi eller en
brugbar teori.
antikken og dermed lige så langt
tilbage som der overhovedet fandtes
astronomiske optegnelser.
Den nye planet Uranus
kredsede om Solen med en
middelafstand, der passede godt med
Titius-Bodes lov. Men der var jo et
hul rækken af planeter mellem Mars
og Jupiter. En gruppe af
astronomer dannede en klub kaldet
Himmelpolitiet, der havde til formål
at finde den ukendte planet.
I 1801 lykkedes det
imidlertid den italienske astronom
Guiseppe Piazzi(1746-1826) at
opdage en klode på den manglende
planets plads. Denne fik navnet
Ceres efter den romerske gudinde
for korn, den tilsvarende gudinde i
den græske mytologi hedder
Demeter. De øvrige planeter havde
også navne efter guder i den
romerske mytologi.
Medlemmer af
himmelpolitiet opdagede senere
yderligere 3 kloder i en bane, der
kunne passe med den manglende
planet. Den tyske astronom Henrich
Wilhelm Olbers(1758-1840)
opdagede asteroiden Pallas i 1802 og
asteroiden Vesta i 1807. Den tyske
astronom Karl Ludwig
Harding(1765-1814) opdagede
asteroiden Juno i 1804. Alle 3 nye
asterioder opkaldt efter gudinder i
den romerske mytologi og
middelafstanden til Solen for dem
alle passer godt med den manglende
planet i følge Titius-Bodes lov.
I første halvdel af 1800-
tallet stod Titius-Bodes lov stærkt til
trods for at der ikke fandtes nogen
god fysisk forklaring på
sammenhængen. I 1845 blev der
opdaget endnu en asteroide og året
efter planeten Neptun. Opdagelsen
af flere asteroider fulgte så antallet
af kendte asteroider år 1900 lå
omkring 500. Det er siden vokset til
flere tusind. Middelafstanden
mellem Neptun og Solen passer ikke
specielt godt med Titius-Bodes lov.
Siden anden halvdel af
1800-tallet har Titius-Bodes lov
befundet sig et sted mellem talmystik
og en videnskabelig teori. I disse år
www.rumfart.dk
Rumsonder til asteroiderne
Fra deres opdagelse og frem
til i dag har asteroiderne blot været
små lysprikker, der bevægede sig
rundt i Solsystemet. I 1957 blev den
første kunstige satellit Sputnik 1
opsendt og i 1959 lykkedes det at
ramme Månen med rumsonden
Luna 2. Fra da af var asteroiderne
indenfor rækkevidde af rumsonder;
men der skulle gå helt frem til den
29. Oktober 1991 før rumsonden
Galileo tog det første nærbillede af
en asteriode - 951 Gaspra.
Gaspra viste sig at have et
udseende, der ikke afveg meget fra
det forventede. Den 28. August
1993 fotograferede rumsonden
Galileo endnu en asteroide - 243 Ida
12
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0013.png
- på nært hold. Denne gang viste der
sig dog en stor overraskelse, idet Ida
havde en lille måne - Dactyl. Måner
om asteroider var før anset for
usandsynlige, idet deres baner blev
betragtet som ustabile. Men siden
har det vist sig at flere asteroider har
måner.
I 1996 blev rumsonden
NEAR-Shoemaker opsendt (NEAR
for Near Earth Asteroide Rendevouz
eller møde med jordnær asteroide)
og den gik i bane om asteroiden 433
Eros 14. februar 2000. Den 12.
februar 2001 foretog Near-
Shoemaker den første landing på en
asteroide.
Den japanske rumsonde
Hajabusa eller Muses-C blev opsendt
den 9. Maj 2003 fra det japanske
rumcenter i Kagoshima på en ø i
Stillehavet og den gik i bane om
asteroiden 25143 Itokawa september
2007. Ved forskellige måske
vellykkede manøvrer prøvede den at
opsamle prøver af asteroiden. I april
2007 forlod den atter 25143 Itokawa
og den landede i Australien den 13.
juni 2010. Landingsdelen indeholdt
noget prøvemateriale, som Hajabusa
har bragt hjem. Men det kræver
yderligere analyser at afgøre om det
stammer fra asteroiden eller Jorden.
Hvis de stammer fra 25143 Itokawa
så er det de første prøver af en
asteroide, og de første prøver af et
specifikt himmellegeme siden luna
24 bragte prøver af Månens
overflade tilbage til Jorden i 1976.
I de mellemliggende år har
flere rumsonder fotograferet
asteroider. Senest har rumsonden
Rosetta fotograferet asteroiden 2867
Steins september 2008. Rosetta er på
vej imod kometen 67/p Churyumov-
Gerasimenko, som den skal i bane
omkring i 2014. Undervejs
passerede den og studerede endnu en
Den første asteroide 243
IDA, der blev fotograferet
med en måne senere døbt
Dactyl.
Foto: Nasa.
asteroide 21 Lutetia den 10. Juli
2010.
Missionen DAWN til
dværgplaneten Ceres
Disse missioner er dog alle
rettet imod små asteroider; men de
første asteroider der blev opdaget er
store - 250 kilometer i diameter eller
mere. Den største Ceres er blevet
klassificeret som dværgplanet. Der er
dog en rumsonde, der specifikt skal
til dværgplaneten Ceres. Det er
rummissionen DAWN, der blev
opsendt den 27. September 2007
med en Delta-2 raket fra Cape
Canaveral.
Dawn passerede Mars i
februar 2009 og forsatte fra gravity
assist manøvre videre imod
asteroiden Vesta, som den gik i bane
om i 16. juli 2011. Den 5.
September 2012 forlod Dawn så
banen om Vesta og fortsatte imod
dvægplaneten Ceres, som den skal i
bane om i februar 2015. Dawn
forventes at ophøre med at fungere i
juli 2015. Dawn bliver således den
første mission til dværgplaneten
Ceres.
Ceres har en diameter på
omkring 1000 kilometer, medens
Vesta har en diameter på mere end
500 kilometer. De udgør således
hver sin lille verden og
tyngdeaccelerationen mindre end en
tiendedel end på Jorden. På den
anden side er de tilstrækkeligt store
og tunge til at en astronaut ville
kunne færdes på overfladen.
Ceres er valgt dels fordi det
er den nærmeste dværgplanet og dels
DANSK RUMFART DR71 2014
13
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0014.png
fordi det ser ud som om der er
vandis på overfladen. Ceres kan
således vise sig at have et hydrologisk
kredsløb. En lille verden selv i
forhold til Jordens måne; men stadig
stor nok til at den ikke minder om
andre asteroider.
Vesta er særlig interessant,
idet den synes at være ophav til
mange meteoritter. Vesta har således
sandsynligvis været ude for meget
dramatiske begivenheder i sin fortid.
Vesta er 5 timer og 20 minutter om
at rotere om sig selv. Den er ret
fladtrykt med ækvatordiameter
omkring 578 kilometer og
poldiameter omkring 458 kilometer.
Overfladen på Vesta har
som ventet en hel del kratere heraf
nogle store med en diameter på 150
kilometer. Nær ækvator findes et
cirka 200 kilometer stort mørkt
område kaldet Olbers. Området er
blevet bugt til at definere 0
meridianen på Vesta - svarende til
Greenwich på Jorden. Et cirka 460
kilometer stort krater nær Vestas
sydpol hænger godt sammen med en
antagelse om at en stor gruppe
meteorietter, der er faldet ned på
Jorden, består af materiale fra Vesta.
Sådanne meteoritter kaldes HED-
meteoritter.
Rumsonden Dawn vejer
omkring 1,2 tons hvoraf cirka 500 kg
er brændstof. Den består af en
kasse 1,64 m gange 1,27 m gange
1,77 på hver led. På denne kass er
monteret en parabolantenne med en
diameter på 1,52 meter og 2
solpaneler på 8,3 m gange 2,3 m. I
Jordens afstand fra Solen leverer de
cirka 10 kW.
Solpanelerne skal levere
energi til forskelligt udstyr og til 3
ion-motorer, der bruger Xenon som
brændstof. Hver af ionmotorerne
leverer en trykkraft på 19-91
milliNewton. Dawn har derudover
12 små raketmotorer drevet af
hydrazin - det sidste kun til kontrol
af hvilken vej rumsonden vender.
En styring, der ellers sker ved fire
gyroer og 16 solsensorer.
Dawn er udrustet med 2
kameraer, der kan tage billeder både i
det optiske og det infrarøde område.
Med en laveste højde på 200
kilometer over overfladerne bliver
den minimale opløsning på cirka 18
meter.
Udover de to kameraer er
Dawn udrustet med et spektrometer
og et instrument til at registrere
gammastråling og neutronstråling.
Dette skulle gøre det muligt at
registrere hvilke grundstoffer, der
findes på overfladen af Vesta og
Dawn.
Resultaterne fra Dawn kan
få betydning for om en bemandet
Orion-mission en gang vil blive
sendt afsted imod en asteroide.
Under alle omstændigheder
repræsenterer asteroiderne mulige
mål for en bemandet mission,
når/hvis de bemandede
månemissioner genoptages.
DAWN blev opsendt 27. september 2007 fra Cape Canaveral med en Delta II raket. En tretrinsraket hvor de 2
nederste trin er drevet flydende brændstof, mens det tredje trin er drevet af fast brændstof. derudover er den
udrustet med faststofboostere. Samme raket er blevet brugt til opsendelser af rumsonder siden 1989 for
eksempel Mars Phoenix lander i 2007. Billede: NASA
14
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0015.png
Krateret Bellicia på den nordlige halvkugle af asteroiden Vesta fra en afstand af 680 kilometer taget
af DAWN-sonden den 25. juni 2013. Billedet er taget i synligt lys. Billede: NASA/JPL.
DANSK RUMFART DR71 2014
15
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0016.png
Menneskets tilstedeværelse i rummet er på
vej ind i en ny fase de kommende år, idet
man nu igen seriøst må overveje
bemandede rummissioner længere borte
end lav bane omkring Jorden.
Fra opsendelsen af den første rumstation
Saljut 1 opsendt 19. april 1971 og frem til i
dag er menneskets tilstedeværelse ombord
på bemandede rumstationer udviklet til et
velfungerende system. Menneskelig
aktivitet i rummet har dog også omfattet
kortere ophold såsom Apollo-missionerne
og rumfærgemissioner.
Apollo-missionerne er de hidtil eneste
bemandede missioner længere væk end lav
bane om Jorden. De blev dog et kort
intermezzo fra Apollo 8 i julen 1968 til den
sidste månelanding med Apollo 17 6.-19.
december 1972. En anden del af bemandet
rumfart, der har fundet sin afslutning er
rumfæærgemissionerne, der sluttede med, at
rumfærgen Atlantis afsluttede STS-135.
Målet for STS-135 var ISS den
internationale rumstation. STS-135 bragte
blandt andet forsyninger til ISS. ESA har
senest afsluttet en anden forsyningsmission
til ISS med ATVen Albert Einstein - den
fjerde ATV-mission, der brændte op i
MENNESKET
Ed White foretager den
første amerikanske
rumvandring under Gemini
4 missionen 3 juni, 1965.
Billede: Nasa
16
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0017.png
I RUMMET
atmosfæren 28. oktober 2013. Det er dog stadig de gamle Progress-fartøjer
der udgør rygraden i forsyningerne til ISS - den seneste var Progress-
53/M-21M der kobledes til ISS den 29. November 2013.
ISS og bemandet rumfart i lav bane om Jorden synes at være
velfungerende, og det kan være naturligt at overveje bemandede missioner
længere ud i rummet. Dette afspejler sig blandt andet i et fælles projekt
hvor ESA skal udvikle et servicemodul til USAs ORION-kapsel. Dette
skulle muliggøre en bemandet rejse rundt om Månen - foreløbig planlagt til
2021 - med 4 astronauter.
Gennem de senest 10 år er planerne om bemandede rejser længere væk end
lav bane om Jorden blevet mere realistiske og substantielle. Det betyder
dog ikke at de nødvendigvis bliver til virkelighed. Men de har dog
resulteret i udviklingen af ORION-kapslen, der kan bruges til bemandede
missioner til Månen eller endnu længere væk. En sådan operationel
rumkapsel har ikke eksisteret siden afslutningen af Apollo-programmet i
1970-erne.
Dette betyder at der i de kommende år vil blive investeret store summer i
videreudvikling af bemandet rumfart. Man kan så spørge om det er en
nødvendig eller fornuftig investering?
Der kan naturligvis være mange motiver for at udvikle bemandet rumfart.
For et land som Kina drejer set sig uden tvivl om international prestige. Et
sådant motiv har næppe megen relevans i en dansk sammenhæng.
Der kan og er andre motiver for at videreudvikle bemandet rumfart. Eet
argument kommer fra det moderne samfunds infrastruktur, der i meget høj
grad er afhængig af forskellige satellit baserede systemer. Skibe, biler og
snart også flyvemaskiner er således for eksempel afhængige af
GPS/Galileo-positionering. Brugen af satellitbaserede systemer er stigende.
I øjeblikket vedligeholdes disse systemer ved, at når en satellit ikke længere
virker, så sender man en ny satellit op. Den gamle satellit bliver efterladt
som rumskrot. Hvis den befinder sig i den geostationære bane så sendes
satellitten i et “affaldskredsløb”. I begge tilfælde betyder det at rummet
omkring Jorden langsomt fyldes med rumskrot. Her udgør de bemandede
systemer en undtagelse.
Allerede de sidste af Saljut-rumstationerne blev skrottet på forsvarlig vis.
Tilsvarende sørger man for at affald fra ISS brænder op i atmosfæren over
ubeboede områder. En fremtid med bemandede rumstationer for
eksempel i den geostationære bane vil kunne betyde, at fejlbehæftede dele
og udtjente satellitter blev bragt tilbage til Jorden enten for at brænde op i
atmosfæren eller for at blive undersøgt på Jorden.
DANSK RUMFART DR71 2014
17
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0018.png
RUMVANDRINGER
1. Rumfærgen Challenger Bruce
McCandless foretager den første
rumvandring med en MMU dvs. uden
hverken at være forbundet til et
rumfartøj med en sikkerhedsline eller
befinde sig på overfladen af et
himmellegme.
Billede: NASA
2. Apollo 11 første mand på Månen
Neil Armstrong 20. juli 1969. Første
vandring på et himmellegme.
Billede: NASA
3. Apollo 17 Gene Cernan foretager
den sidste rumvandring i deep space 17.
december 1972 dvs. rummet udenfor
Jordens umiddelbare nærhed.
Rumvandringer langt fra Jorden vil
blive nødvendige når der i fremtiden
skal foretages rejser til Månen eller
længere væk.
Billede: NASA
4. Alexei Leonov var det første
menneske, der foretog en rumvandring,
fra rumskibet Vostok 2 18. marts 1965.
Officielt en total succes; men i
virkeligheden var han tæt på at blive
slået i hjel, da rumdragten udvidede sig
i vakuum og han ikke kunne komme
tilbage gennem slusen Vostok 2 igen.
Han klarede det kun ved at sænke
trykket i dragten.
Billede: TASS(?)
5. Ombord på rumstationen Saljut 7
blev major i det sovjetiske luftvåben
Svetlana Jeugenjeuna Savitskaja den 27.
juli 1984 den første kvindelige
astronaut, der foretog en rumvandring.
Den tog 3 timer og 35 minutter.
Svetlana blev født i 1948 og gik på
pension i 1993. Svetlana var første
gang i rummet i 1982, hvor hun blev
den anden kvinde i rummet.
Billede: TASS(?)
18
www.rumfart.dk
1
2
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0019.png
3
4
5
DANSK RUMFART DR71 2014
19
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0020.png
PÅ OPDAGELSE I
VERDENSRUMMET
Det er ikke af afgørende betydning, om
resten af solsystemet befolkes af 10
millioner eller 10.000 millioner
mennesker. Fra ethvert synspunkt er
Jorden allerede i dag alt for tæt befolket.
Det vil ikke være noget at prale af, hvis vi
efter nogle århundreders storstilede
tekniske fremskridt gjorde det muligt for
10 gange Jordens nuværende befolkning
at leve på en halv snes verdener.
TEKST: H
ELLE OG
H
ENRIK
S
TUB
På opdagelse i verdensrummet er titlen på en bog Arthur C. Clarke skrev tilbage i 1951, altså flere år før Sputnik og
det første menneske i rummet. Det er en optimistisk bog om rumfartens fremtid, hvor der ikke er nogen tvivl om,
at rumfart vil føre til en omfattende udforskning og kolonisering af solsystemet med mennesker. Et enkelt citat
giver stemningen:
Så kom først Sputnik og så månekapløbet, der inspirerede
millioner. Filmen ”Rumrejsen 2001” fra 1968 fangede
virkelig tidsånden med sin beskrivelse af en enorm base på
Månen og en bemandet ekspedition til Jupiter. De første
astronauter var med til at forme vor opfattelse af, hvad
rumfart er, og begivenheder som redningen af Apollo 13
kunne samle en hel verden. Men drømmen svandt hurtigt,
da rumkapløbet var overstået, og vi skulle vænne os til, at
rumfart nu var en del af hverda-gen, og at hele
rumalderens start var en anomali, vi nok aldrig kommer til
at opleve igen.
Billede: En kuppelby på Mars som Clarke forestillede sig.
Originalillustration til bogen ”På opdagelse i Verdensrummet”. Malet af Leslie Carr efter tegning af R.A. Smith.
20
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0021.png
Langsomt ændrede rumfarten karakter,
godt hjulpet af en udvikling inden for
computere og elektro-nik, ingen havde
kunnet forudse. Vi kom til at udforske
solsystemet hurtigere end ventet, men
det var (og er) med robotter og ikke
med mennesker. Den bemandede
rumfart har fået en ny status, der kan
beskrives ved tre udviklinger:
Billede: Firmaet EADS Astrium
Europa har ikke planer om
at bygge et lille bemandet rumskib,
der kan opsendes med Ari-ane 5 –
selv om vi har teknikken og
økonomien
USA udfasede rumfærgerne
flere år før en afløser kunne være
klar
Rusland har ikke udviklet en
ny type rumskib, siden Soyuz blev
introduceret i 1967
Kun Kina holder for tiden fanen højt.
Indien og Japan kunne da godt tænke
sig selv at sende astro-nauter op, men
de giver sig særdeles god tid.
Så vidt vi kan se i dag, er der to veje
frem for rumfarten – og kun den ene
vej vil føre frem til et aktivt bemandet
program, som vil sikre mennesket en
fremtid i rummet.
Den første vej blev beskrevet af
tidsskriftet ”The Economist” i juni
2011. Allerede i overskriften blev tonen
slået an:
THE END OF THE SPACE AGE
Inner space is useful.
Outer space is history
Artiklen beskriver egentlig bare,
hvordan rumfarten ser ud i
virkeligheden. Næsten alle opsendelser
holder sig inden for den geostationære
bane og drejer sig om nyttesatellitter.
Og med det solsystem, vi er en del af,
er det svært at finde et behov for andet
end enkelte ekspeditioner med
rumsonder – og hvis mennesker skal
følge efter kommer ekspeditionerne til
En af de mange planer for et europæisk bygget bemandet rumskib var
baseret på det ubemandede ATV transportrumskib til ISS. Men det
blev opgivet som alle andre lignende projekter.
at minde om slædeekspeditioner i
Antarktis, hvor forskerne holder ud,
indtil de kan vende tilbage til basen
for varme, mad og selskab.
Det er jo ikke en fremtid, der på
nogen måde virker inspirerende, men
desværre er den hverken umulig eller
helt usandsynlig. Heldigvis er den en
anden vision, som også er blevet
fremført af The Economist i
november 2013.Her skriver Richard
Branson en artikel med titlen
FROM THE MOJAVE
TO THE MOON
Her beskriver han sit arbejde med at
etablere turistrejser ud i rummet med
Virgin Galactic. Han ser naturligvis
lyst på fremtiden for turisme i
rummet. Først små hop op til en
Virgin Galactic rumskibet Spaceship two kan kun lige komme de
100 km op, der regnes for ”græn-sen til rummet” – men det er da
en begyndelse.
Billede: Virgin Galactic
DANSK RUMFART DR71 2014
21
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0022.png
Støvstorme på Mars er en udfordring - ikke mindst for astronauterne.
Billede: Nasa
højde på 100 km, senere til
rumstationer i bane om Jorden. Han
er heller ikke bange for på langt sigt
at drømme om turistrej-ser til Månen
og Mars. Branson fortæller også, at
der arbejdes på at udvikle en
løfteraket ved navn Launcher One,
der vil gøre adgangen til rummet for
små, ubemandede satellitter meget
billig.
Branson slutter med ordene:
menneske sætter sin fod på Mars, vil
en robot bil være sendt i forvejen, så
der kan sendes direkte TV fra
landingen. Og når astronauterne
stiger ud, vil de have bedre kort end
dem, vi kan købe før vi går på
vandretur i skoven. Hver sten og
klippe vil være vist, og astronauterne
vil overalt være fulgt af robotter. Så
hvis de får øje på en fossil nede i en
klip-pesprække, så bliver det en
robot, som bliver sendt ned for at
hente den. Turister vil helt sikkert
ikke få lov til at gå rundt alene.
Kolonier skal vi heller ikke forvente i
en overskuelig fremtid. Selv på de to
nærmeste mål, Månen og Mars vil
støvet blive et enormt problem –
især det meget fine støv på Mars. I
modsætning til Månen blæser det på
Mars, og ved støvstorme kan støvet
trænge ind alle vegne. Og hvis støvet
også er allergifremkaldende, så har vi
virkelig et problem, når støvet efter
nogle uger findes overalt inde i
beboelsesmodulet.
Rumrejser er vanskelige, og det er en
stor udfordring at udvikle den
teknik, der skal til for at sende
mennesker til Mars og andre steder i
www.rumfart.dk
solsystemet og bringe dem sikkert
tilbage. Trods Bransons optimisme
er det nok tvivlsomt, om
turistmarkedet kan skabe den
nødvendige forudsætning til at
udvikle de raketter og rumskibe, der
er nødvendige for seriøst at tale om
bemandede rejser til andre planeter. I
en overskuelig fremtid vil markedet
være meget lille. Ikke alene skal
turisterne have en meget stor
bankkonto, men de skal også være
parat til bogstavelig talt at sætte deres
liv og helbred på spil. Der er nok
store oplevelser at hente ved en lang
rumrejse, men hvis man ønsker at
bevare sit gode helbred, er det nok
en bedre ide at tage på en lang
sørejse.
Det bliver næsten helt sikkert
regeringer, der må foretage de første
investeringer og tage de første skridt.
De fleste mener endda, at en
bemandet marsrejse er uden for et
enkelt lands formåen, og at det vil
kræve et samarbejde som det, der har
skabt rumstationen ISS. Dette
samarbejde har vist sig at være
uventet godt, og der er faktisk en
vilje til at fortsætte det efter ISS med
en månebase eller marsrejse.
Denne nye industri vil definere det 21
århundrede på samme måde som den
kommercielle flyvning definerede det 20
århundrede. Den første korte flyvning,
som brødrene Wright foretog, fandt sted
i 1903. Kun 24 år senere fløj Charles
Lindbergh solo over Atlanten. Ligesom
jetalderen der gik forud, vil den nye
rumalder bringe enorme økonomiske og
kulturelle fordele. Det er vort mål, at
Virgin Galactic skal være i forfronten
for denne udvikling.
Nu er vi jo næsten tilbage til Clarke.
Men hverken en turist eller astronaut
vil få de store muligheder for at
agere som opdagelsesrejsende, som i
de gode gamle dage, hvor vi
udforskede de sidste hvide pletter på
landkortet. Allerede før det første
22
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
Forudsætningen er, at de store
rummagter ser en månebase eller en
Marsrejse som en del af en
industripolitik, hvis formål det er at
opretholde en konkurrencedygtig
højteknologisk industri. Lige så
vigtigt er det, at et fortsat samarbejde
i rummet rummer politiske fordele –
måske ved at styrke det
internationale samarbejde. Men det
bliver en proces, som både vil være
svær at få i gang og som sikkert i
mange år må slås med problemer om
at fordele både arbejdsopgaver og
udgifter.
Lad os nu antage, at privat rumfart
og regeringer tilsammen får stablet et
bemandet rumprogram sammen, der
rækker ud over en rumstation bare
400 km over Jorden. Udelukket er
det ikke, men bestemt heller ikke en
given ting.
Så er der en lang række medicinske
og tekniske problemer, som skal
overvindes. Umiddelbart virker det
som ISS har demonstreret, at vi har
teknikken til at holde en besætning
sund og rask selv under et flere
måneder langt ophold i rummet. Der
planlægges endda en flyvning af et
års varighed med de to veteraner
Mikhail Kornienko og Scott Kelly i
2015-2016. Denne lange flyvning ses
som en forberedelse til en marsrejse.
Der er ingen tvivl om, at vi kan lære
en masse, men der er nu et par
ganske væsentlige forskelle på at
flyve med ISS og så rejse til Mars:
rummet, både af Jordens
skærmende virkning og af
Jordens magnetfelt.
Øget kræftrisiko på
grund af strålingen i
rummet. Solstorme kan give
så meget stråling, at
astronauterne risikerer at
omkomme.
Der er god plads på ISS.
Rumstationen er så stor, at
man godt kan finde et sted at
være alene – en stor
psykologisk fordel.
Der er en konstant
radioforbindelse med Jorden,
og det er muligt at føre
samtaler uden at skulle vente i
mange minutter på at
radiobølgerne når frem.
Når astronauterne
lander igen, så står der deri
modsætning til Mars et
lægehold parat til at hjælpe
med den første svære tid, hvor
man skal vænne sig til igen at
veje noget. Om det så er en
fordel, at tyngdekraften på
Mars kun er 1/3 af Jordens
tyngdekraft er svært at sige.
Svækket immunsystem,
med deraf øget modtagelighed
for infektioner. Dette skal ses i
sammenhæng med den
manglende renlighed.
Astronauterne gør bestemt,
hvad de kan, men de har kun
vådservietter – og vægtløse
toiletter er bestemt ikke lette at
anvende uden en risi-ko for
små eller store uheld, der kan
føre til efterfølgende rengøring.
Her er det, at man let kan
savne et godt, gammeldags
brusebad.
Går der i løbet af året
noget i stykker, kan der sendes
reservedele op – en udvej, som
indtil nu har været ret flittigt
benyttet.
Astronauterne er ret
godt beskyttet mod strålingen i
Alt andet ufortalt, så burde
problemet med reservedele bekymre.
På ISS er det nemt at løse, men på en
2-3 år lang rejse til Mars kan en
manglende reservedel let blive fatal.
Det er jo trods alt begrænset, hvor
mange reservedele, det er muligt at
medbringe, og selv om en moderne
astronaut blandt mange andre ting er
udvalgt ud fra evnen til at løse
mekaniske problemer, så er der
grænser for, hvad der kan
improviseres med gaffatape og
sejlgarn, som engang for længe siden
var en fast be-standdel på ethvert
laboratorium.
Listen over medicinske problemer er
lang og ubehagelig – men som vi skal
se, er der en fælles løsning på næsten
alle problemerne:
Svækkede muskler og
kalktab i knoglerne. Kan dog
modvirkes ved et par timer på
motions cykel eller løbebånd –
men igen uden mulighed for et
godt bad bagefter.
Ændret blodcirkulation,
hvor blodet samler sig i
overkrop og hoved. Nogle får
hovedpine eller føler sig
tilstoppede. Det er blevet
beskrevet som den følelse man
får ved at hænge ned-ad med
hovedet i nogle minutter.
Svækket eller sløret syn.
Årsagen er ukendt, men synes
at hænge sammen med en
ændring af øjets form. For
enkelte astronauter har
synsproblemerne været
forholdsvis alvorlige, idet de er
fortsat flere år efter deres
rumflyvning. Statistikken
23
DANSK RUMFART DR71 2014
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0024.png
baseret på 300 astronauter er i
hvert fald forholdsvis
skræmmende: 23 % af de
astronauter, som har opholdt
sig kort tid i rummet og hele
49 % af dem, som har opholdt
sig lang tid i rummet har haft
problemer, og NASA er bange
for, at astronauter ligefrem kan
blive blinde på en tre år lang
rundtur til Mars.
Løsningen på disse problemer er i
virkeligheden ret simpel – nemlig at
nedsætte rejsetiden for en rejse til
Mars fra 6-8 måneder til 6-8 uger.
Det kan gøres, hvis vi begynder at
bruge atomdrevne rumskibe som
VASIMR, der er udviklet af
astronauten Franklin Chang-Diaz.
VASIMR er en raket, der virker ved
med radiobølger at opvarme
brændstoffet så meget, at det bliver
til et plasma, der kan styres af
elektromagnetiske felter. Med en
tilstrækkelig kraftig energikilde, i
praksis en atomreaktor, kan
effektiviteten blive så stor, at en
rundrejse til Mars kan gennemføres
på bare fem måneder, i stedet for de
2,5 år man regner med ved at bruge
kemiske raketter.
Problemet er bare, at det vil koste
mange milliarder Euro eller dollar at
udvikle en raket som VASIMR. I
virkelighedens verden er det meget
svært at finde en begrundelse for at
bygge en sådan raket, især når man
tager i betragtning hvor uegnede
vore naboplaneter er til at kolonisere,
og at robotteknikken samtidig
udvikler sig så hurtigt. Men på den
anden side er det sikkert, at vi ikke
får bemandede rumrejser langt ud i
solsystemet uden at anvende hurtige,
atomdrevne rumskibe. De
medicinske problemer er simpelthen
for store til at gennemføre årelange
rejser med mennesker til andre
planeter.
Men hvis vi virkelig vil, så kan vi en
dag drage på opdagelse i
verdensrummet, i stedet for bare at
sende vore robotambassadører. Dog
må vi være forberedt på, at store dele
af solsystemet aldrig vil blive besøgt
af mennesker. Det gælder således
Jupiters måne Europa, der befinder
sig dybt inde i Jupiters dræbende
strålingsbælter. Men Månen, Mars og
asteroiderne kan også rigeligt holde
os beskæftigede de næste 100 år.
Rejser til Mars og endnu længere væk vil kræve hurtige atomdrevne rumskibe som VASIMR.
Billede: NASA
24
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0025.png
25 år med Dansk
rummedicinsk udstyr
fra Odense
Danish Aerospace Company har i løbet af de sidste 25 år sammenlagt bygget og
fået sendt mere end 2,9 ton af sit udstyr ud i rummet. Firmaet har endvidere et af
ESAs kontrolcentre, kaldet USOC, til styring af videnskabeligt udstyr på
rumstationen.
TEKST: THOMAS A.E.ANDERSEN, CEO
rumfærgen Columbia i januar 2003.
Fem generationer af
lungefysiologisk udstyr
DAC har siden 1988 udviklet fem
generationer af
respirationsfysiologisk måleudstyr til
europæiske, russiske og amerikanske
astronauter.
Det første lungefysiologiske udstyr,
kaldet RMS – Respiratory
Monitoring System, byggede på
ESA-astronaut Thomas
Reiter i gang med at
benytte DAC’s PFS-
udstyr på Den
Internationale
Rumstation. (Foto:
NASA/ESA)
massespektrometer-princippet. Det
fløj på rumfærgemissionen Spacelab
D-2 i 1993. Siden blev en ny type af
samme slags udstyr udviklet, baseret
på et fotoakustisk princip. Dette
udstyr, kaldet RMS-II, blev opsendt
og brugt under den europæiske
astronaut Thomas Reiters 179 dage
lange ophold på den russiske
rumstation Mir i 1995-96. En tredje
generation kaldet ARMS – Advanced
Respiratory Monitoring blev fløjet på
Den fjerde generation befinder sig i
dag på Den Internationale
Rumstation og hedder PFS –
Pulmonary Function System. PFS
blev intensivt benyttet af ESAs
Thomas Reiter under hans halve år
lange ophold på rumstationen. Det
blev brugt til både videnskabelige
forsøg og til afprøvning af de
DANSK RUMFART DR71 2014
25
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0026.png
ESA-astronaut Frank de Winne med DAC’s Portable PFS-udstyr på Den Internationale Rumstation. (Foto:
NASA/ESA)
medicinske protokoller som benyttes
undersøgelser af astronauternes
være et af syv teknisk/videnskablige
i forbindelse med undersøgelse af
helbred. Udstyret er endvidere
kontrolcentere for ESAs
astronauternes helbred.
kandidat til fremtidige bemandede
videnskabelige udstyr på
missioner, hvor det kan benyttes til
rumstationen, USOC – User Support
Femte generation også i
regelmæssige helbredsundersøgelse
and Operations Center. Danish
rummet
af astronauterne under turen.
Aerospace tager sig af
DAC har senest via en kontrakt med
respirationsfysiologisk udstyr og
den Europæiske
Kontrolcenter i Odense
forsøg inden for bl.a. kredsløbs og
rumfartsorganisation ESA udviklet
DAC er blevet udpeget af ESA til at
respirationsfysiologi.
en bærbar femte generation af det
lungefysiologiske udstyr, kaldet
Portable Pulmonary Function
System (Portable PFS). Til forskel fra
tidligere udstyr, som var udviklet til
videnskabelige forsøg, benyttes
Portable PFS også til de
regelmæssige helbredsundersøgelser
som foretages på astronauterne en
gang om måneden mens de opholder
sig på rumstationen.
Portable PFS udstyret blev opsendt
til Den Internationale Rumstation på
det japanske HTV-forsyningsfartøj i
september 2009. Siden er det
regelmæssigt blevet benyttet til
videnskabelige forsøg og
DAC’s kontrolcenter for ESA videnskabelige udstyr på rumstationen.
(Foto: DAC)
www.rumfart.dk
26
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0027.png
DAC’s kontrolcenter er koblet
sammen via et dedikeret sikkert
netværk med ESAs, NASAs og
Ruslands kontrolcentre. Et hold af
firmaets teknikere bemander
kontrolcenteret, når udstyret
benyttes eller når der gennemføres
videnskabelige eksperimenter som
kontrolcenteret er ansvarligt for.
I DAC benyttes der mere end 20
kommunikationskanaler til
kommunikation med de andre
centre. Endvidere modtages der flere
live lyd- og video-kanaler fra
rumstationen. Når udstyr som f.eks.
PFS eller Portabel PFS benyttes af
astronauterne på rumstationen
sendes data online ned til Jorden og
videre til Danish Aerospace, således
at firmaets eksperter kan følge med i
udstyrets funktion under forsøgene
eller helbreds-undersøgelserne.
Portable PFS kan styres direkte fra
kontrolcenteret via kommandoer og
til fjernopdatering af dets software.
Kontrolcenteret har været
operationelt siden 2005.
Billedet ovenfor:
ESA-astronaut Thomas Reiter på DAC’s kondicykel (Foto: NASA/ESA)
Billedet nedenfor:
ESA-astronaut Cady Coleman i gang med at benyttes DAC’s Portable
PFS udstyr mens hun cykler på DAC’s kondicykel (Foto: NASA)
Rumcykler fra Danish
Aerospace Company
Ud over de lungefysiologiske udstyr
er DAC også leverandør af
kondicykler til brug i rummet. Siden
1993 er der regelmæssigt blevet fløjet
kondicykler på alle bemandede
opsendelser hos russerne og
amerikanerne. Den første
rumkondicykel blev bygget til ESA
og fløj i 1993. Siden har DAC leveret
mere end 15 rumkondicykler til
NASA. Rumkondicyklerne har fløjet
på den russiske rumstation Mir, alle
rumfærger siden 1993 og en af dem
befinder sig i øjeblikket på Den
International Rumstation, ISS.
Bliver flittigt brugt
De dansk udviklede udstyr på
rumstationen bliver flittigt brugt af
DANSK RUMFART DR71 2014
27
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0028.png
de skiftende besætninger med
astronauter fra mange forskellige
lande til både videnskabelige forsøg,
regelmæssige helbredsundersøgelser
og motion.
Flere videnskabelige forsøg med
ledende forskere fra Danmark,
Frankrig, Tyskland og USA benytter
PFS til undersøgelser af bl.a. lunge
og kredsløbsfunktioner. Herudover
bliver Portable PFS benyttet til
månedlige helbredundersøgelser.
Der kommer hele tiden nye forsøg til
som også skal bruge udstyrene.
Seneste er det forsøg fra bl.a. Canada
og Sverige.
Fælles dansk rumeventyr
Danish Aerospace Company har
sidste år sammen med Aquaporin
A/S etableret et joint venture selskab
indenfor rumsektoren under navnet
Aquaporin Space Alliance. Det nye
selskab vil udnytte og videreudvikle
Aquaporin Inside™ teknologien til
rumapplikationer til brug for
europæiske og amerikanske
rumfartsfirmaer og -organisationer
såsom ESA og NASA. Aquaporin
Inside™ membraner har et stort
potentiale inden for det europæiske
og amerikanske rumprogram, -
primært til bemandede rummissioner
i ESA og NASA, samt i den nye og
voksende private kommercielle
rumfartsindustri i USA.
Nye spændende
muligheder
Firmaet arbejder med
videreudvikling af nye generationer
udstyr og aktiviteter inden for de
forskellige primære
produktporteføljer; respiratorisk og
kredsløbsfysiologisk
overvågningsudstyr, specialiseret
motionsudstyr, samt operationel
support til implementering af forsøg
og overvågning af astronauter i
rummet.
Det danske rummedicinske firma “Danish Aerospace
Company” (DAC) i Odense har sidste år haft 25 års
jubilæum og kan se tilbage på 25 år med udvikling
medicoteknisk udstyr til rumfart .
For yderligere information, scan QR koden
ESTEC OPEN DAY
ESAs tekniske afdeling (billedet nedenfor) i Noordwijk, Holland holder åbent hus i
oktober. Læs mere på side 42.
Billede: esa
28
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0029.png
Copenhagen
Suborbitals
TEKST: S
TEEN
E
ILER
J
ØRGENSEN
BILLEDER: C
OPENHAGEN
S
UBORBITALS
Sapphire Launch juni 2013
DANSK RUMFART DR71 2014
29
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0030.png
Billedet til højre:
HAB, Refshaleøen
Billederne på modsat side
1.
HAB2
,
Refshaleøen
2. Indenfor i HAB2
3. HEAT2-X tank og
motorsektion sættes sammen
4. Peter arbejder på turbinen
5. HEAT2-X og motor
6. Skibet Vostok
(Foto: Copenhagen Suborbitals)
Raketbyggerne på Refshaleøen har
været igennem en kolossal udvikling.
Målet er stadig ”en mand i rummet”,
men midlet har ændret sig meget.
Det oprindelige koncept gik ud på en
opretstående Peter Madsen i en 60
cm bred kapsel oven på en lige så
bred passivt stabiliseret hybridmotor
på paraffin og flydende ilt.
Efter opsendelsen af HEAT-1X i
sommeren 2011 stod det klart, at det
er nødvendigt med aktiv styring,
hvilket selvfølgelig har kompliceret
udviklingsarbejdet noget. Ydermere
har hybridkonceptet vist sig uegnet
til raketter i den størrelse.
Derfor er konceptet nu ændret til en
liggende Peter Madsen i en 1,6 m
bred kapsel oven på en aktivt styret
raket med fire turbopumpefødede
motorer, der kører på alkohol og
flydende ilt.
Desværre for projektet er Kristian
von Bengtson ikke længere med;
hans ekspertise inden for såvel
design af rumkapsel som det
generelle koncept bliver svær at
erstatte. Til gengæld har han så slået
pjalterne sammen med Bas Lansdorp
i Mars One-projektet, der er lige så
omdiskuteret som det er spændende.
Dansk Selskab for
Rumfartsforskning har valgt at støtte
Copenhagen Suborbitals’
bestræbelser på at sende en mand i
rummet ved at tegne
sølvmedlemskab.
Copenhagen Suborbitals satser på at foretage en testopsendelse af HEAT-2X-raketten i løbet af
sommeren 2014. Grafik: Copenhagen Suborbitals
30
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0031.png
1
2
3
4
5
6
DANSK RUMFART DR71 2014
31
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0032.png
Stockholm International
Youth Science Seminar
SIYSS 201 3
TEKST OG BILLEDER: A
LEXANDER
M
ØRCH
32
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0033.png
Lidt om mig
Fremtiden
Billedet ovenfor: Alexander i fuldt kjole
og hvidt inden nobelprisoverrækkelsen.
Billederne modsat side viser de hvide
limousiner som bragte os til
Nobelprisoverrækkelsen,
Peter Higgs’ og Francois Englerts
underskrift på en stol i Nobel Museet,
Peter Higgs klar til afgive sin forelæsning
om Higgs-partiklen og
nobel medaljen i Nobel Museet.
Øverste billede til højre: Nobelstiftelsen
Øvrige billeder: Alexander Mørch
Modtager af årets
Olufsson-pris
Stockholm International Youth Science
en
Seminar, SIYSS 201 3
industrisammenhæng, og da en
Dødens Købmand er
Død
fransk avis fejlagtigt forvekslede
broderen Ludvigs dødsfald med
Alfreds, skrev de en dødsannonce
med titlen ’Dødens Købmand er
Død’.
Det siges, at Alfred Nobel blev så
chokeret over hans omdømme, at
han testamenterede hele sin formue
til oprettelsen af Nobelpriserne.
Sandheden er nok ikke så simpel,
men man må sige, at det virkede.
Hvem forbinder i dag navnet Nobel
med død og ødelæggelse?
Olufsson-priserne. Det klinger lidt
underligt. Og lyder slet ikke så
elegant som Nobelpriserne. Jeg tror,
at vi kan være glade for at Peder
Olufsson i sin tid ændrede navn til
Petrus Nobelius for tilpasse sig
universitetsmiljøet i Sverige i 1600-
tallet.
Han var nemlig Alfred Nobels
tipoldefar, og uden hans beslutning
om at ændre sit navn til noget lidt
mere stilfuldt ville nogle af verdens
mest prestigefyldte priser måske slet
ikke have samme status, som de har i
dag.
Alfred Nobel var en svensk ingeniør
og forretningsmand der opbyggede
sin formue ved at opfinde og
producere dynamit til
industrianvendelse. Desværre blev
sprængstofferne ikke kun anvendt i
DANSK RUMFART DR71 2014
33
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0034.png
Astrobiologiens
aminosyrer
Jeg var meget heldig at få lov til at
deltage i nobelfestlighederne som
den danske repræsentant ved et
internationalt ungdomsseminar i
Stockholm. Seminaret havde både
akademisk og turistmæssig karakter,
men et af højdepunkterne var
muligheden for at præsentere mit
eget forskningsprojekt foran et
publikum af svenske gymnasieelver,
studerende og enkelte professorer.
Jeg brugte lejligheden til at fortælle
om projektet, og samtidig promovere
det forskningsfelt, som projektet er
skrevet inden for. Det går under
navnet ’astrobiologi’ og de færreste
har ikke stiftet bekendtskab med det
som aktuel videnskab, men snarere
som plottet i en film eller en bog.
Mit projekt er en kemisk
undersøgelse af hvordan livet er
opstået på jorden men jeg begyndte
min præsentation ved at forklare
hvad jeg mente med ’astrobiologi’.
Som udgangspunkt er det et
tværfagligt begreb der dækker
forskning i andre, mere rudimentære
videnskaber. Der findes
astrobiologisk forskning i alt fra
astrofysik til biokemi til
paleoantropologi. Jeg var selv mest
interesseret i kemien, og det var her
jeg stødte på problemet med vores
begrænsede kendskab til hvordan
livet kan opstå. Jeg udviklede mit
eget projekt med fokus på de
problemstillinger, jeg læste om. Men
det giver mere mening, hvis man
kender lidt til teorierne, der allerede
eksisterer.
Baggrund for projektet
Man mener at aminosyrer har været
involveret i livets opståen på Jorden,
da de er meget grundlæggende
biokemiske molekyler. Problemet
med den tese er, at forholdene på
Jorden på det tidspunkt – ca. 4 mia.
år tilbage – var utroligt fjendtlige, så
På billedet vises en del af min poster, som jeg brugte ved en mindre præsentation. Diagrammerne forneden
stammer fra følgende artikel: Bernstein et al. 2004b "The infrared spectrum of matrix isolated aminoacetonitrile,
a precursor to the amino acid glycine".
vi har simpelthen ikke været i stand
til at fremstille disse aminosyrer selv.
Men siden man fandt spor af
organiske molekyler i kometer,
meteoritter og kosmisk støvskyer, så
har den populære teori været, at
Jorden har fået tilført nogle
molekyler fra rummet, der har været
med til at ’kickstarte’ livet.
Molekylærsyntese foregår dog meget
anderledes i kosmiske støvskyer end
vi ellers er vant til, da der f.eks. er
meget mere stråling og meget mindre
varme (~10K). Det sætter nogle
restriktioner på molekylerne der
skabes i dette miljø: de skal være
primært være små og forholdsvis
UV-resistente. Man tager altså
udgangspunkt i glycin – den mindste
aminosyre – grundet dens størrelse.
Desværre er glycin ret sårbar overfor
UV stråling og kan ikke dannes i
store mængder af samme årsag.
Idealet har derfor været et glycin-
lignende molekyle med en øget
kosmisk levedygtighed.
34
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0035.png
Opdagelserne
I 2008 fandt man et sådant molekyle, der
gik under navnet glycinonitril. Desværre
var resultaterne ikke overbevisende og en
efterfølgende undersøgelse viste, at de
havde overvurderet dens tilstedeværelse
med over 40%. Altså ledte man stadig
efter et molekyle, der kunne agere som en
fornuftig kandidat til at lave kosmiske
aminosyrer i rimelige mængder.
Det er dette punkt, jeg prøvede at arbejde
videre fra. Jeg overvejede de forskellige
radikaler, der var fleste af ude i rummet
og prøvede at sammensætte et andet stof.
Ved at bruge en cyanid gruppe fra
glycinonitril (der bevirkede en vis
stabilitet) og en hidtil overset hydroxyl
gruppe sammensatte jeg et stof, der
endnu ikke var blevet undersøgt i en
kosmisk kontekst. Molekylet er lille, ligner
glycin og har potentialet for at være
Min præsentation på Aula Magna, Stockholm Universitet.
stabilt i rummet. Da jeg lavede et
(Øverste billede er taget af Daniel Gharanfoli Photography
)
pilotforsøg for at fremstille stoffet og
måle dets IR spektrum, opdagede jeg at
IR absorptionen var langt mere konkret
og målbar end ved glycinonitril. Dette
betyder at molekylet er nemmere at lede
efter i rummet og vil tage mindre tid (og
penge) at undersøge, som er en favorabel
faktor selv om det ikke har nogen direkte
konsekvens for stoffets astrobiologiske
rolle.
Jeg afsluttede min præsentation
ved at nævne, at næste stadie gik ud på at
bekræfte (eller afkræfte) molekylets
levedygtighed i rummet, samt undersøge
præcis hvor nemt det konverteres til
glycin. Efterfølgende fik jeg mulighed for
at tale med mindre grupper af
interesserede unge, og jeg var overrasket
over hvor let de tog projektet til sig.
Spørgsmålene henvendte sig om alt fra
hvordan jeg blev inspireret, til hvordan
jeg fremstillede molekylet eksperimentelt.
Det spørgsmål, jeg var gladest for at
besvare var dog, ”Hvor kan vi læse mere
om det her?”
DANSK RUMFART DR71 2014
35
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0036.png
Dagbog fra SIYSS 2013
Fredag d. 6 december 2013
[…] Så fortsætter vi til Karolinska
Instituttet, hvor nobelkomiteens
generalsekretær fortæller lidt om
Nobels egentlige testamente samt
kriterierne for uddelingen af priserne.
Eksempelvis forstår jeg nu, at priserne
ikke gives for akademisk udmærkelse
eller præstation, men snarere en
opdagelse eller opfindelse.
Efterfølgende får vi lov til at deltage i
pressekonferencen med de tre
nobelpristagere i fysiologi og medicin.
Det er utroligt hvad de ved, ikke kun
om naturvidenskab men også om de
politiske mekanismer bag formidling og
finansiering af videnskabeligt arbejde.
Nobelkomiteens
generalsekretær i
Karolinska Instituttet.
Søndag d. 8 december 2013
Søndagen bruger vi mest på
nobelforelæsningerne i fysik, kemi og økonomi.
Fysikken er der rigtig mange, der har set frem
til, da forelæsningen omhandler den længe
ventede Higgs-partikel. Kemien er også meget
interessant da de fortæller om kombinationen
af klassisk mekanik og kvantemekanik mht.
molekylesimulation, der har haft rigtig mange
konsekvenser for alt fra industriel kemi til
medicinsk diagnose.
Lørdag d. 7 december 2013
Mandag d. 9 december 2013
Mandag betyder præsentationer! […] Vi
indtager den store scene i Aula Magna,
Stockholm Universitet og præsenterer os
selv og vores projekter for gymnasieelever,
studerende og professorer. […] Samme
aften skal vi til Nobel receptionen, som
byder på en mulighed for at tale med
nobelprisvinderne i et eksklusivt men
afslappet miljø uden kameraer og
pressefolk. Dog varer dette ikke længe, da
alle skal hjem og samle energi til dagen
efter, som helt klart bliver ugens
højdepunkt.
36
Peter Higgs ved Nobel Receptionen.
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0037.png
Tirsdag d. 10 til onsdag d. 11 2013
Tirsdag eftermiddag står vi alle klar i vores mest formelle tøj og
indtager vores flotte hvide limousiner til Nobelprisoverrækkelsen. Vi
kører ind i et lukket område foran Stockholms Koncerthus, men
udenfor er der en ring af journalister, som bliver lidt overraskede når
de ser os klatre ud af de fornemme biler. Overrækkelsen er storslået:
prismodtagerne rejser sig fra deres stole en af gangen, modtager
medaljen af den svenske konge, bøjer sig først mod de kongelige,
dernæst med nobelkomiteen og sidst mod publikummet (og
kameraerne) og først derefter må vi klappe. De forholdsvise korte
præmieoverrækkelser er også krydret med musikalsk udfoldelse, men
trods begivenhedens grandiositet kan den næsten ikke sammenlignes
med festmiddagen, Nobel Banketten! Her er dekorationerne
pragtfulde og retterne et overflødighedshorn af uforglemmelige smagsindtryk, der alle
komplimenterer hinanden. Det er et under at vi overhoved kan bevæge os op til den gyldne
sal og danse, men det gør vi alligevel. Det starter med den klassiske vals men bevæger sig
siden gennem rock, pop og funk musik fra de sidste 20 år. Et par timer efter er der busser
til ”The Nobel NightCap” - en slags afterparty for hele arrangementet. Her er temaet
'Verdensrejser' og udføres til mindste detalje – vi får udleveret meget virkelighedstro pas
som skal undersøges ved sikkerhedskontrollen og overtøj skal checkes ind som bagage.
Hvert festlokale udgør et forskelligt land med mad, drikke og underholdning knyttet til
denne nation.
Resten af natten forløber sikkert fremad – dog med et letteret tåget perspektiv. Vi kommer
hjem ved en 5-tiden og snakker til kl. 7, og da de første skal af sted kl. 9, beslutter nogle af
os for at springe nattesøvnen over og går i gang med at lave pandekager til alle.
Det, der i sidste ende gjorde mest indtryk, var ikke kun de storslåede begivenheder, men
også udbyttet ved at dele disse oplevelser med andre unge som mig. Et internationalt forum
af unge har elsket at sidde oppe til længe ud på natten for at snakke og lave noget svensk
'fika' – og når søvnen ikke længere er en prioritet hos teenagere, så ved man, at det var hele
oplevelsen værd.
Desserten ved Nobel
Banketten:
”Chocolate silhouette
with nougat and sea
buckthorn explosion”
Koncerthuset før
DANSK RUMFART DR71 2014
37
prisoverrækkelsen
begynder.
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0038.png
Geofysik og Rumteknologi
- en ny uddannelse
TEKST: LUKAS CHRISTENSEN
BILLEDER: BIRTE KRONBAK ANDERSEN
Efter gymnasiet gik jeg i to år, hvor jeg ikke viste hvad jeg skulle
bruge min fremtid på. Da jeg opdagede at DTU havde annonceret
en ny linje: Geofysik og Rumteknologi, var jeg ikke et sekund i
tvivl. Det var det, jeg skulle studere. Denne uddannelse var ny og
tværfaglig og frem for alt, den handlede om rummet. Lige fra den
første studiedag til nu, snart to år senere, har jeg ikke et eneste
tidspunkt fortrudt mit valg.
Projekter
Når man starter på Space, som
uddannelsen kaldes i daglig tale,
opdager man hurtigt, at man er
havnet et temmelig specielt sted.
Inden den første studieuge er forbi,
er man blevet sat i gang med faget
ingeniørarbejde. Her kan man blandt
andet vælge at bygge et fjernstyret
luftskib, der skal virke som en
platform for medstuderendes
eksperimenter. Man bliver derved
med det samme introduceret til, hvad
det vil sige at være ingeniør.
Derefter skrider tingene hurtigt
frem, og allerede på fjerde semester,
hvor jeg læser nu, arbejder vi med
Led Air MK II. Det luftskib, der blev bygget af min årgang.
38
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0039.png
kurserne. Samtidig står det heller
ikke altid åbenlys klart, hvad det er,
vi skal lære i de enkelte fag. Generelt
er meget stadig ufærdigt. Selvom der
er disse problemer, er det faglige
niveau dog stadig højt.
Raketvidenskab
Der er en grund til at ’Rocket
Science’ ofte ækvivaleres med ting,
der ikke er så lige til. Og selvom vi
ikke direkte beskæftiger os med
raketter, så gælder det også her. Det
er ikke noget nemt studie. Dette ses
bl.a. på mængden af frafald. Af de
46 studerende, der blev optaget i
2012 er vi kun omkring 27 tilbage i
skrivende stund. Naturligvis kan der
være forskellige årsager til, at man
vælger at skifte studie, men det
faglige niveau har uden tvivl haft en
indflydelse for mange.
At vi trods alt stadig er næsten 30
tilbage må i høj grad tilskrives det
intet mindre end fantastiske
studiemiljø, som man oplever her.
Ligegyldigt hvem man er, føler man
sig øjeblikkeligt hjemme her på
stedet. Der er virkelig plads til lidt af
hvert.
Studiets sværhedsgrad skræmmer
Ingeniørarbejde afsluttes ved en postersession, hvor de studerende
fremlægger deres projekter.
relativt avancerede projekter.
Projekter der beskæftiger sig med alt
lige fra navigationssystemer til
rumfartøjer til analyse af satellitdata,
der kan give information om både
jorden og andre himmellegemer.
Den projektorienterede undervisning
gør, at man føler at uddannelsen
virkelig kan bruges til noget, og at
arbejdet er umagen værd.
studerende fra min årgang, der
ønsker at gå videre med en anden
master.
Da uddannelsen stadig er ny, kan det
ikke komme som nogen
overraskelse, at der er visse
opstartsproblemer: For flere af de
kurser, der er oprettet specielt til os,
gælder det, at undervisningsformen
og pensum ikke er helt på plads
endnu. Dette betyder bl.a. at der ofte
er et vist emneoverlap mellem
Det faglige
Det er generelt en meget tværfaglig
uddannelse, som udover
fagspecifikke emner låner flere fag
fra både Elektroteknologi samt Fysik
og Nanoteknologi.
Denne fagkombination betyder, at vi
får en bred viden inden for mange
forskellige emner. Til gengæld går vi
ikke så meget i dybden i de
forskellige emner, hvilket betyder, at
man i mange tilfælde er nødt til at
tilrettelægge sine valgfag meget
specifikt for at blive optaget på andre
af DTU’s masteruddannelser end
Geofysik og Rumteknologi.
Personligt er jeg glad for at
uddannelsen er så tværfaglig, det er
delvist derfor jeg valgte den til at
starte med, men det har skabt
problemer for nogle af de
Pointen med postersessionen er at gøre os bedre til at vidergive
teknisk information.
DANSK RUMFART DR71 2014
39
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0040.png
Til venstre: Årgang 2012 til astrofysik. I dette fag underviser de studerende hinanden.Her er årgang 2013 til
astrofysik. Der er allerede et betydelig større antal studerende.Til højre: Årgang 2012 til astrofysik. I dette fag
underviser de studerende hinanden.
måske nogen væk i første ende, men
består af valgfri fag. Det gør det
med til at forme uddannelsen.
samtidig styrker den sammenholdet
relativt nemt at tage dette semester i
Det er klart, at ufærdigheden gør, at vi
mellem de tilbageblivende, og
udlandet. Jeg og flere af mine
i et vist omfang er nødt til at arbejde
opfordrer en til at hænge i.
medstuderende har valgt at benytte
mere selvstændigt end studerende
os af denne mulighed, og rejser her
indenfor andre fagområder på DTU.
Internationalt rettet
til efteråret af sted til andre
Men jeg tror i sidste ende, at det vil
Moderne arbejde med teknologi og
universiteter rundt om i verden. Jeg
vise sig at være en fordel for os.
videnskab foregår i høj grad på tværs
skal for eksempel selv til USA.
Rumfart har i høj grad altid indeholdt
af landegrænser. Dette kommer også
en del pionerarbejde, derfor virker det
til udtryk i vores uddannelse. Mange
Geofysik og Rumteknologi
i mine øjne helt rigtigt, at vi, den
af vores undervisere er internationalt
Hvis jeg skal være helt ærlig, generer
første årgang af Geofysik og
anerkendte forskere fra ind og
alle opstartsproblemerne mig
Rumteknologi, må virke som pionerer.
udland, og flere af vores
egentlig ikke. Det betyder blot, at
Jeg ville i hvert fald ikke have det på
forelæsninger foregår på engelsk.
vores mening er med til at gøre det
nogen anden måde.
Derudover er studiet opbygget
bedre for fremtidige studerende. Vi
således, at hele det femte semester
gør faktisk en forskel, da vi kan være
Led Air MK
III. Årgang
2013’s
luftskib.
40
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0041.png
A
STROBIOLOGI KURSER
A
STROBIOOOGY AND THE
S
EARCH FOR
E
XTRATERRESTRIAL
L
IFE
Kursusbeskrivelse, coursera.org (Billede: coursera.org)
The course provides an introduction to astrobiology and the search for
estraterrestrial life, covering the diverse areas of science ,including physics,
biology, chemistry, and social sciences that make up the interdisciplinary
field of astrobiology.
Astrobiologi kursus på
coursera.org
af Alexander Mørch
Jeg faldt over Coursera.org for et par
på tilbage og blev overrasket over,
hvor meget hjemmesiden tilbød.
Et kursus med titlen ’Astrobiology
and the Search for Extraterrestrial
Life’ fangede min interesse. Kurset
varede 5 uger, med en
arbejdsmængde på ca. 3-4 timer om
ugen og blev undervist af en
astrobiologi professor ved
Edinburgh
University.Undervisningen foregik
med videoforelæsninger og prøverne
var multiple choice. Pensum for
samtlige uger var lagt ud så man
tydeligt kunne se hvad, der foregik,
hvornår. Man kan vælge at tage
ugens materiale over en halv time
hver aften før man går i seng, eller
tage det hele på en gang søndag
formiddag.
Kurset var opdelt i fem dele over
fem uger. Første uge var en faglig
introduktion til hvordan vi definerer
liv, samt en kort opsummering af
vores nuværende teser for livets
oprindelse. Næste uge bød på en
geologisk undersøgelse af den tidlige
Jordklode, samt evolutionsmæssige
ændringer foretaget på denne basis. I
ugen efter gik vi videre til problemet
med at finde liv på andre planeter i
vores solsystem. Næste uge bød på
en introduktion til exoplaneter og
hvordan vi finder dem, og den sidste
uge var en samling af perspektiverne.
Til slut blev der snakket om
intelligente rumvæsener og vores
mulige reaktioner i tilfælde af
etableringen af en kontakt.
Jeg var meget interesseret i at lære
mere om astrobiologi men havde
hverken tid eller lyst til at pløje mig
gennem gamle, tykke bøger for
fornøjelsens skyld. Coursera var et
fantastisk godt alternativ af mange
årsager. Videoforelæsningen
indebærer en meget højere
fleksibilitet, end noget andet jeg har
oplevet. Det er til dels fordi jeg fik
lov til at lære materialet på de
tidspunkter, jeg havde mest lyst til
det, og tage det i bidder, jeg bedst
kunne håndtere. Den visuelle
indlæring er særdeles effektiv, især
hvis den sammenkobles med
pause/spole-mulighederne – to
egenskaber der allerede trumfer
bøger og fysiske forelæsninger. Til
slut får man et certificeret diplom på
ens bestræbelser og så er det hele
oven i købet gratis!
Online Learning er en
undervisningsform med utroligt
potentiale, men man skal huske
begrænsningerne. Coursera kurserne
erstatter ikke uddannelser men
supplerer andre kvalifikationer. Et
certifikat herfra tæller ikke med
ECTS-point eller lignende, men
pynter et CV ved jobsøgning eller
uddannelsesansøgninger.
Se hvilke kurser, der udbydes for
tiden på
www.coursera.org
Astrobiologi kursus i Sydfrankrig
I den lille sydfranske by Banyuls-sur-mer (billedet) afholdes
hvert år i august/september et 2-ugers sommerkursus i
astrobiologi med titlen ”The Origins of Life. Life in Space”.
Hovedformålet med kurset er at give deltagerne en introduktion
til space-relaterede biologiske discipliner. Kurset organiseres af
et konsortium af europæiske universiteter. Der afholdes en
række forelæsninger og de studerende laver i grupper et projekt,
der præsenteres til sidst for alle andre som eksamen. Kurset
giver 6 ECTS point. ESA bidrager bl.a. til kurset ved at
medarbejdere fra ESA holder foredrag. Der er mulighed for at
søge om legat hos ESA til at deltage i kurset.
Læs mere om ESAs kurser, herunder astrobiologikurset "The
Origins of Life. Life in Space" kurset:
http://www.esa.int/Education/Courses
DANSK RUMFART DR71 2014
41
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0042.png
IAF
(International Astronautical Federation)
F
ORSKELLIGT
IAF har en række uddannelsesmuligheder, som man kan læse mere om
her:
http://www.iafastro.com/index.php/activities/education
Der er blandt andet mulighed for at deltage i den årlige IAC konference. Den
foregår i 2015 i Jerusalem.
NASA TV
FØLG MED HER:
http://www.nasa.gov/mu
ltimedia/nasatv/
Se hvad der foregår på
ISS, opsendelser til ISS
mm.
ÅBENT HUS hos ESTEC-
ESAs tekniske afdeling i Noordwijk, Holland.
Hvert år i oktober er der åbent hus og mulighed for at få et indblik i hvad der foregår i ESAs
tekniske afdeling i Noordwijk, Holland. Hold øje med ESAs hjemmeside fra august/september,
eller meld dig til på ESAs email service og få tilsendt mails med nyheder fra ESA.
Der er gratis adgang, men man skal tilmelde sig via ESAs hjemmeside om arrangementet.
42
www.rumfart.dk
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0043.png
Den italienske astronaut Luca
Parmitiano under sin tur til den
internationale rumstation, ISS.
Billede: ESA TV
FIV, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 95: Publikation af december 2014: "Dansk Rumfart nr. 71"
1487504_0044.png