PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 9
Offentligt

Vidensamarbejde under lup

– Evaluering af universiteternes erhvervs-

samarbejde og teknologioverførsel

Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 19/2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup - Evaluering af universiteternes

erhvervssamarbejde og teknologioverførsel

Udgivet af

Styrelsen for Forskning og Innovation

Bredgade 40

1260 København K

Telefon: 3544 6200

E-mail: [email protected]

www.ufm.dk

Udarbejdet af

IRISgroup

Knabrostræde 30, 1. sal

1210 København K

Fotos

Layout

Tryk

Shutterstock (forside)

Kim Vadskær (forord)

Conduce

Rosendahls A/S

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

ISBN: 978-87-93151-29-1

ISBN (elektronisk publikation): 978-87-93151-28-4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Indhold

Kapitel 1

Sammenfatning og anbefalinger

1.1 Sammenfatning

1.2 Anbefalinger

1.3 Summary in English

Kapitel 2

Introduktion til evalueringen

2.1 Formål og afgrænsning

2.2 Metode

2.3 Rapportens struktur

Kapitel 3

Om universiteters rolle for vækst og erhvervsudvikling

3.1 Universiteters rolle som vækstmotorer

3.2 E ekter af videnudveksling

3.3 Indsatsen for at fremme vidensamarbejde og teknologioverførsel

Kapitel 4

Udviklingen i vidensamarbejde og teknologioverførsel

4.1 Resume

4.2 Indledning

4.3 Udviklingen inden for forsknings- og innovationsprojekter

4.4 Udviklingen inden for teknologioverførsel og iværksætteri

4.5 Udviklingen inden for forskningsbaseret videnservice

4.6 Forskeres involvering i vidensamarbejde

Kapitel 5

Mål, strategi og organisering

5.1 Resume

5.2 Indledning

5.3 Mål og mission

5.4 Virkemidler og incitamenter på universiteterne

Kapitel 6

God praksis i videnudvekslingen

6.1 Resume

6.2 Indledning

6.3 Forsknings- og innovationsprojekter

6.4 eknologioverførsel og iværksætteri

6.5 Forskningsbaseret videnservice

6.6 Klynger og samlokalisering

relsen

rs nin

nn a

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 7

Barrierer for vidensamarbejde og teknologioverførsel i Danmark

102

7.1 Resume

102

7.2 Indledning

103

7.3 Barrierer for videnudveksling

103

Kapitel 8

Inspiration fra andre lande og universiteter

118

.1 Indledning

.2 Uppsala universitet Unikt triple heli samarbejde

119

.3 Maastricht universitet

et regionalt forankrede universitet

126

.4 E

rich Autonomi og spin outs

131

.5 University of ertfordshire

et virksomhedsorientede universitet 135

.6 psamling

et internationale perspektiv

140

Bilag 1

De centrale støttefunktioner på danske universiteter

145

relsen or ors nin o Inno a on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Forord

ansk forskning er i den absolutte verdensklasse. Vi har rigtig mange dygtige forskere og dansk

forskning kan måle sig med den bedste i verden. et er en afgørende styrkeposition som vi skal

have mest muligt ud af.

erfor skal universiteterne samarbejde med erhvervslivet. Samarbejdet styrker virksom-

hedernes mulighed for at forbedre produkter og arbejdsgange og bidrager til at virksomheder

kan klare sig i den globale konkurrence. et er til gavn for virksomhederne og det er til gavn

for vækst og jobskabelse i samfundet.

Adgang til viden og veluddannede medarbejdere er vigtigt for innovation i virksomhederne

og en forudsætning for at skabe nye løsninger på samfundets udfordringer. et er afgørende at

den viden som skabes på de danske universiteter omsættes til værdi for samfundet.

et er baggrunden for at det med den politiske aftale om anmarks Innovationsfond fra

oktober 2013 blev aftalt at gennemføre en evaluering af samarbejdet mellem universiteter og

erhvervsliv for at vurdere om der er behov for nye tiltag på området.

Evalueringen er lavet af en uafhængig evaluator med bistand fra et eksternt panel med eks-

perter og repræsentanter for områdets interessenter. Gennem processen har de fået mulighed

for at kommentere på evalueringens foreløbige resultater.

Evalueringen viser at udviklingen er på rette kurs. Gennem de seneste 10-15 år er universi-

teterne og erhvervslivet blevet meget bedre til at samarbejde og udveksle viden.

Selvom evalueringen således viser fremskridt så er der selvfølgelig stadig områder hvor der

er plads til forbedring. Vi har et fælles ansvar for at få samarbejdet til at fungere og jeg vil for

min del gøre hvad jeg kan for at bidrage til et velfungerende samspil mellem erhvervsliv og

universiteter.

eg håber at evalueringen kan give et godt afsæt for videre drøftelser og at den kan inspi-

rere til hvordan samarbejdet mellem erhvervslivet og universiteterne for fremtiden kan blive

endnu bedre.

So e arsten ielsen

Uddannelses- og forskningsminister

relsen or ors nin o Inno a on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 1

Sammenfatning og anbefalinger

1.1.

Sammenfatning

1.1.1

Indledning

I forbindelse med den politiske aftale om anmarks Innovationsfond fra oktober 2013 blev det

besluttet at gennemføre denne evaluering af universiteters erhvervssamarbejde og teknologi-

overførsel.

Udgangspunktet for evalueringen er at der er sket en kraftig vækst i den o entligt nan-

sierede forskning. e o entlige udgifter til forskning udgør over n procent af B

hvoraf 0

procent varetages af universiteterne. e danske universiteters samlede forskningsbudget er

over 16 mia. kr.

et er afgørende at de store investeringer i forskning på danske universiteter udnyttes og

omsættes til værdi for samfundet.

enne værdiskabelse sker ikke mindst gennem de cirka 5.500 nye kandidater som hvert år

ansættes i erhvervslivet.

Men også den direkte videnudveksling mellem universiteter og virksomheder har stor betyd-

ning. ansk erhvervsliv konkurrerer på en international scene hvor evnen til at frembringe og

udnytte ny viden er afgørende for hvem der vinder og taber i konkurrencen.

et er i den forbindelse vigtigt at erhvervslivet har de bedste muligheder for at tappe af og

udnytte viden på universiteterne. et understreges også af at virksomheder der samarbejder

med universiteter har højere vækst og produktivitet end sammenlignelige virksomheder se

kapitel 3).

Samtidig er det med til at styrke forskningen og uddannelserne på universiteterne at nye

op ndelser kan afprøves i praksis. Med andre ord er der gensidige fordele i at øge samarbejdet

mellem universiteter og virksomheder.

enne evaluering fokuserer netop på den direkte videnudveksling mellem universiteter og

erhvervsliv. en er et første forsøg på at give en samlet status og vurdering af hvad de senere

års mange politiske initiativer på området har betydet. Samtidig har evalueringen til formål at

udvikle anbefalinger til tiltag der kan styrke videnudvekslingen og øge nyttiggørelsen af uni-

versiteternes forskning.

Endelig rummer evalueringen en række eksempler på god praksis inden for videnudveksling

fra både anmark og udlandet kapitel 6 og kapitel ). e kan forhåbentlig være til inspiration

for arbejdet med at styrke videnudvekslingen på danske universiteter.

relsen or Fors nin o Inno a on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.1.2

Hvad er videnudveksling?

en direkte vidensudveksling mellem universiteter og erhvervsliv foregår inden for tre forskellige

videnbroer 1) forsknings- og innovationsprojekter 2) teknologioverførsel og iværksætteri og

3) forskningsbaseret videnservice.

e tre videnbroer er vist i nedenstående gur der for fuldstændighedens skyld også med-

tager uddannelse af nye kandidater og efteruddannelse på universiteterne som er en indirekte

videnbro.

Figur 1.1.

Veje l idenud e sling mellem uni ersiteter og erh er sli

Videnbroer

Udd nnelse og e erudd nnelse

Fors nings og innov

Universitet

e nologiover rsel og iv r s

eri

ons ro e ter

Erhvervsliv

Forskningsbaseret videnservice

Kilde I IS roup

ilene i guren illustrerer at der er forskelle med hensyn til hvor id er og initiativer til viden-

udveksling typisk kommer fra;

er en overskrift for aktiviteter hvor både for-

skere og virksomheder bidrager med viden og ressourcer til fælles projekter. er er målet

sammen at frembringe resultater der både kan anvendes i forskningen og i virksomhederne.

Forsknings- og innovationsprojekter kan vedrøre alt fra fælles forsøgsaktiviteter til langvarige

samarbejdsprojekter om at udvikle f helt nye teknologier. e nansieres ofte af statslige

programmer eller EU-programmer.

vedrører universiteters forskeres og studerendes

indsats for at kommercialisere forskningsresultater blandt andet gennem salg af patenter

licensaftaler og etablering af nye virksomheder). Succesfuld nyttiggørelse af viden inden for

denne videnbro kan ikke ske uden samarbejde med erhvervslivet men pilen i guren illu-

strerer at id erne skabes og ofte også modnes på universiteterne.

vedrører services og rådgivningsydelser som univer-

siteterne udbyder med afsæt i konkrete virksomhedsudfordringer. er indgår kendt forsk-

ningsbaseret viden i en løsning der designes med afsæt i et konkret behov i en eller ere

virksomheder

. et kan f være i form af tests studenterprojekter rådgivning fra forskere

etc.

ller hos en m ndighed i gi et fald tales der om fors ningsbaseret m ndighedsbetjening

St relsen for Fors ning og Inno a on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.1.3

Videnudvekslingen er stigende

et samlede billede er at der er sket en betydelig stigning i videnudvekslingen de seneste 10-15

år. Men bag det samlede billede gemmer der sig betydelige forskelle på tværs af de tre videnbro-

er og på tværs af universiteter;

er har de seneste syv-otte år været en stor vækst i omfanget af

forsknings- og innovations-

projekter

der gennemføres i samarbejde mellem universiteter og virksomheder. Inden for

denne videnbro ligger anmark samtidig over E -gennemsnittet.

Inden for

teknologioverførsel og iværksætteri

er der siden indførelsen af forskerpatentloven

i 2000 sket en betydelig stigning i universiteternes aktiviteter og resultater. Men udviklin-

gen har ikke været stærk siden midten af 00 erne og anmark klarer sig samlet set beske-

dent i forhold til de lande det er muligt at sammenligne med.

e tilgængelige indikatorer peger på at samspillet om

forskningsbaseret videnservice

stagnerende i anmark.

isse hovedresultater er kort uddybet i det følgende.

Videnbro 1: Forsknings- og innovationsprojekter

Figur 1.2 viser udviklingen i antallet af innovative virksomheder der gennemfører forsknings-

og innovationsprojekter sammen med danske universiteter.

Figur 1.2.

ndel inno a e ir somheder med inno a onssamarbejde med uni ersiteter og h jere l reanstalter i

perioden 2005-2012

Pct.

2005-2007*

2007-2009

2009-2011

2010-2012**

0-249 årsværk

250(+) årsværk

I alt

Kilde I IS roup pba. anmarks Sta s k Forskning udvikling og innova on i erhvervslivet 2007-2012. ote *2005-2007 inkluderer

også samarbejde med andre o entlige forskningsins tu oner herunder sektorforskningsins tu er **2010-2012 er forel bige tal.

Virksomhederne sp rges i de årlige opg relser l samarbejdet i de seneste tre år. et forklarer overlappet i de to sidste perioder i guren.

Figuren viser at der er sket en betydelig stigning i andelen af samarbejdende virksomheder.

et gælder både for små og mellemstore virksomheder SMV er) og for store virksomheder.

For erhvervslivet under t samarbejdede knapt syv procent af de innovative virksomheder med

universiteter og højere læreanstalter i perioden 2005-2007. I perioden 2010-2012 var andelen

steget til ca. ni procent.

St relsen for Fors ning og Inno a on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

en internationale sammenligning i evalueringen viser at anmark ligger over lande som ysk-

land orge og olland på denne indikator. Men anmark ligger dog betydeligt efter Finland og

Belgien.

Billedet af en høj aktivitet i dag underbygges også af at universiteterne i 2013 indgik cirka

2.200 forskningsaftaler med private virksomheder.

Især Aalborg Universitet og anmarks ekniske Universitet indgår i et stort antal forsk-

nings- og innovationsprojekter med virksomheder. Men forsknings- og innovationssamarbejde

er i høj grad udbredt på alle universiteter og inden for alle større forskningsområder teknik

naturvidenskab sundhed humaniora samfundsvidenskab og jordbrug).

Videnbro 2: Teknologioverførsel og iværksætteri

Figur 1.3 viser udviklingen i omfanget af teknologioverførsler mellem universiteter og erhvervs-

liv siden 2000. en øverste kurve viser antallet af licens- salgs- og optionsaftaler der indgås

med virksomheder. en nederste kurve viser antallet af spin out virksomheder der etableres

med afsæt i patentererede op ndelser på universiteterne.

Figur 1.3.

ntal teknologioverf rsler fra danske universiteter i perioden 2000-2013

Antal

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Antal spin out virksomheder

Antal licens-, salgs- og

op onsa aler (inkl. so

are)

Kilde St relsen for Forskning og Innova on (2014) Kommercialisering af forskningsresultater 2000-2013

Figuren viser at de første seks år efter indførelsen af forskerpatentloven 2000) var karakterise-

ret ved en stor stigning i kommercialiseringsaktiviteten. Både antallet af licens- salgs- og opti-

onsaftaler samt antallet af spin outs nåede et midlertidigt toppunkt i 2006. erefter skete der et

fald frem mod 2009 hvorefter aktiviteten igen er steget om end i mindre takt end tidligere).

er ndes ikke sammenlignelig statistik for mere end et par håndfulde lande. Men billedet

er at anmarks resultater er beskedne i international sammenhæng og at anmark ligger

langt efter lande som Storbritannien Irland og Sch ei . et gælder specielt inden for etablering

af spin out virksomheder selv om ere danske universiteter forventer en betydelig stigning på

netop dette område i 2014.

En del af forklaringen er formentlig at det tager tid at opbygge et e ektivt system og en

stærk kommercialiseringskultur på universiteter. F er Storbritannien startet betydeligt tidligere

end anmark på at etablere teknologioverførselsenheder på universiteterne. et ændrer dog

ikke på at det er et vigtigt opmærksomhedspunkt at styrke indsatsen for teknologioverførsel og

kommercialisering af forskning på universiteterne.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

å dette område er der også markante forskelle på danske universiteter. Aalborg Universitet har

samlet mere end fem gange så mange teknologioverførsler i forhold til de este andre universi-

teter når der tages højde for forskelle i forskningsbudgettet. gså Syddansk Universitet har en

relativt høj aktivitet på dette område.

er foreligger desværre ikke data for værdiskabelsen i disse aktiviteter f hvor mange jobs

der er skabt i de virksomheder der spindes ud af universiteterne.

Videnbro 3: Forskningsbaseret videnservice

Forskningsbaseret videnservice er især et vigtigt område hvis universiteternes forskning skal

komme en bredere vifte af SMV’er til gode. Samtidig kan forskningsbaseret videnservice være et

overkommeligt første skridt for mange virksomheder. Studenterprojekter kan være en vej til at

ansætte højtuddannede kandidater. g brug af forskere til mindre afgrænsede opgaver kan bane

vej for deltagelse i længerevarende forsknings- og innovationsprojekter.

et skal understreges at de godkendte teknologiske serviceinstitutter G S-institutterne) og

andre typer af uddannelsesinstitutioner også er vigtige vidensaktører der udbyder rådgivning

og relevant uddannelse målrettet SMV’er.

Universiteternes rolle inden for forskningsbaseret videnservice er at eksperimentere med

at anvende forskningsbaseret viden til at løse konkrete udfordringer blandt virksomheder og

myndigheder.

Boks 1.1. De nition af forskningsbaseret videnservice

Forskningsbaseret videnservice er skræddersyet anvendelse af eksisterende viden på uni-

versiteterne til at løse speci kke problemer og udfordringer på nye anvendelsesområder.

Forskningsbaseret videnservice tager afsæt i virksomheders eller o entlige myndigheders

konkrete behov og er baseret på tæt dialog mellem universitet og bruger. et er således

ikke et primært mål at bidrage til nye forskningsmæssige erkendelser der kan publiceres i

tidsskrifter mv. Men resultaterne kan f anvendes som cases i undervisningen og bruges af

forskerne som referencer inden for erhvervssamarbejde. Samtidig kan studerende indgå i

forskningsbaseret videnservice og på denne måde få styrket deres kompetencer og indsigt

i erhvervsforhold. Aktiviteterne kan også bidrage til metoder dokumentation og erken-

delser der f kan anvendes til at udvikle egentlige konsulentydelser der f kan udbydes i

GTS-systemet.

Videnservice kan bl.a. tage form af rådgivningsydelser rekvireret forskning eller

studenterprojekter.

Kilde I IS roup

Forskningsbaseret videnservice kan omfatte ere forskellige typer af ydelser f ;

Studenterprojekter hvor studerende løser konkrete opgaver for virksomhederne.

Rådgivning og analyse udført af forskere for virksomheder eller myndigheder.

Brug af universiteternes udstyr til test og forsøg.

Forskningsbaseret myndighedsbetjening den tidligere sektorforskning) f inden for

miljøområdet og fødevareområdet.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

er er desværre ikke helt så dækkende statistik på dette område som inden for de to første

videnbroer. Men de tilgængelige indikatorer peger som nævnt på at der ikke er sket en stigning

i videnudvekslingen inden for forskningsbaseret videnservice i de senere år se kapitel 4).

Evalueringen viser dog at der er iværksat en række mindre men interessante projekter og

programmer på ere af universiteterne. e viser at det er muligt at udbyde forskningsbaseret

videnservice med stor relevans for SMV´er.

1.1.4

Universiteternes mål og strategier

Evalueringen tegner et positivt billede af universiteternes ledelsesmæssige indsats og fokus på

videnudveksling.

Videnudveksling står markant højere på universiteternes dagsorden i dag end for blot få

år tilbage. anske universiteters strategier og indsats på området er generelt kendetegnet ved

klare mål topledelsesfokus samt kompetente stabs- og støttefunktioner.

Evalueringen viser at der ligger ere typer af drivkræfter bag universiteternes stigende

engagement i erhvervssamarbejde og teknologioverførsel. For det første ses videnudveksling og

erhvervssamarbejde i stigende grad som sammenhængende med universiteternes forskning.

Videnudveksling er vigtigt i forhold til at afprøve ny forskning i praksis og virksomheder er et

vigtigt genstandsfelt for en stor del af forskningen i anmark.

Men evalueringen viser også at universiteterne drives af et motiv for at omsætte viden til

værdi for samfundet. er er i universiteternes ledelse en erkendelse af at universiteterne har

et vigtigt ansvar for at bidrage til at løse store samfundsudfordringer inden for klima miljø

sundhed transport osv. erfor engagerer de sig i forskellige typer af samarbejdsprojekter med

virksomheder og o entlige myndigheder.

ertil kommer at specielt de

vestdanske

universiteter har et betydeligt engagement i den

regionale vækstdagsorden. Som nogle af de største videnproducenter i deres regioner er f

Aalborg Universitet og Syddansk Universitet opmærksomme på deres rolle i at løfte regionernes

innovationskapacitet. er er et tæt samarbejde om de regionale erhvervsudviklingsstrategier i

regi af de regionale vækstfora og her deltager universiteterne på topledelsesniveau.

Universiteterne har også sat sig konkrete mål for videnudveksling. Men målene varierer fra

universitet til universitet lige som nogle universiteter har mere ambitiøse mål end andre se

kapitel 5).

er er størst fokus i universiteternes overordnede mål på videnbroen forsknings- og innova-

tionsprojekter. isse mål handler blandt andet om at øge den eksterne nansiering af forskning

samt om at indgå samarbejdsprojekter med ere virksomheder.

ogle universiteter har også eksplicitte mål for teknologioverførsel og iværksætteri. Til

gengæld er der kun få universiteter der har eksplicitte mål der også favner aktiviteter inden for

videnbroen forskningsbaseret videnservice.

Ressourcerne

er er i alt ansat ca. 250 medarbejdere i universiteternes centrale støttefunktioner inden for

videnudveksling. Enhederne arbejder med patentering teknologioverførsel indgåelse af forsk-

ningsaftaler med virksomheder matchmaking mellem forskere og virksomheder fremme af

iværksætteri blandt studerende og forskere fundraising mv. e fungerer også som støtte og

vejledere for forskere der engagerer sig i videnudvekslingsaktiviteter. Støttefunktionerne har

bidraget til at professionalisere universiteternes videnudveksling. g de er afgørende for at ind-

satsen inden for f forskningssamarbejde og teknologioverførsel har kunnet øges.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Fælles for alle universiteter er også at de i støttefunktionerne har etableret indgange for virk-

somheder der ønsker samarbejde med universiteterne. ige som der er etableret overskuelige

hjemmesider med information om mulige samarbejdsformer aktuelle projekter kontaktper-

soner mv.

er er i de seneste år samlet set sket en betydelig stigning i bemandingen af de centrale

støttefunktioner. et vidner om en øget prioritering af området og kan forhåbentlig skabe

grundlag for en fortsat stigning i videnudvekslingen. Men det stigende antal forskningsaftaler

med private virksomheder og arbejdet med at hjemtage eksterne forskningsmidler betyder dog

også et stigende ressourcepres på enhederne.

Incitamenter, ledelsesværktøjer og mobilitet

Universiteterne arbejder i varierende omfang med incitamenter til at stimulere forskernes enga-

gement i vidensamarbejde og teknologioverførsel. e nuværende ledelsesværktøjer omfatter f

lønbonus for erhvervssamarbejde individuelle medarbejdermål for videnudveksling muligheder

for deltidsorlov ved opstart af nye virksomheder bredere kriterier for avancementer f at viden-

udveksling indgår som element ved besættelse af professorater) såkaldte erhvervsprofessorater

mv.

et må dog også konstateres at de este af disse virkemidler har begrænset udbredelse på

ere universiteter. et er vigtigt at topledelser og institutledelser i højere grad arbejder på at

gøre det attraktivt og karrierefremmende at engagere sig i alle former for videnudveksling.

Samlokalisering og strategiske partnerskaber

Evalueringen viser at også indholdet af relationerne mellem videninstitutioner virksomheder

og myndigheder er under udvikling.

Specielt Aalborg Universitet Aarhus Universitet anmarks Tekniske Universitet og Kø-

benhavns Universitet lægger stor vægt på at virksomheder og forskere kan lokalisere sig tæt på

hinanden. Selv i den digitale tidsalder betyder fysisk nærhed meget for opbygningen af gode og

tillidsfulde relationer mellem forskere og virksomheder.

Virksomheder universiteter andre videregående uddannelsesinstitutioner og GTS-insti-

tutter er i samarbejde med lokale myndigheder begyndt at tænke i sammenhængende klynge-

områder der giver optimale vilkår for videndeling og samarbejde. F er der i Aarhus etableret

sådanne klynger inden for energi it og fødevarer mens

Copenhagen Science City

satser på et

sammenhængende miljø inden for life science.

gså i evalueringens udenlandske cases er der ere eksempler på dette. Specielt Maastricht

Universitet skiller sig ud ved en fysisk planlægning i re forskellige campusområder hvor både

etablerede virksomheder og iværksættere er lokaliseret tæt på forskningen. g hvor der er

etableret en lang række faciliteter der skaber optimale rammer for samarbejde lige fra fælles

forskningsfaciliteter over prototypefaciliteter til inkubationsmijøer. gså service- og rådgiv-

ningsvirksomheder er lokaliseret i miljøerne og bidrager til et sammenhængende økosystem se

kapitel ).

Et andet aspekt er at universiteterne også indgår i længerevarende strategiske partner-

skaber med virksomheder. et kan være langvarige samarbejdsaftaler der omfatter en vifte

af aktiviteter fra forskningsprojekter og fælles forsøg over studenterprojekter til aftaler om

gæsteforelæsninger mv.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Evalueringen viser generelt at universiteter ikke længere er isolerede enheder der koncentrerer

sig om egne kerneaktiviteter. e åbner sig mod det omgivende samfund og tænker campusud-

viklingen som en del af denne proces.

1.1.5

Perspektiver og barrierer

Evalueringen konkluderer at væksten i videnudvekslingen er klart stærkest inden for områder

der ligger tæt op af forskernes kerneaktiviteter. En væsentlig pointe er at nansiering af forsk-

ning i stigende omfang hænger sammen med videnudveksling. er stilles i stigende grad krav

om virksomhedsdeltagelse eller referencer inden for videnudveksling når forskere søger om

forskningsmidler nationalt eller fra EU. Universiteter og forskere har på den måde fået et langt

stærkere incitament til at engagere sig i

forsknings- og innovationsprojekter

med virksomheds-

deltagelse.

erimod er incitamenterne langt mindre til at deltage i andre former for videnudveksling.

et tager i langt højere grad tid fra forskernes kerneaktiviteter når de skal engagere sig i f

skabelse af nye virksomheder og forskningsbaseret videnservice.

et er en udfordring fordi det skaber en skævhed hvor det primært er de større virksom-

heder i dansk økonomi der har fået gavn af den stigende videnudveksling. vor tre ud af ti

forskere i en ny undersøgelse angiver at de ofte beskæftiger sig med forsknings- og innovati-

onsprojekter med virksomhedsdeltagelse er det mindre end en tiendedel der angiver at de ofte

beskæftiger sig med de former for videnudveksling der typisk appellerer til mindre virksomhe-

der se kapitel 4).

et skal understreges at en del af de mindre virksomheder samarbejder med andre typer af

videninstitutioner f GTS-institutter. Ikke desto mindre peger evalueringen på at også mange

mindre virksomheder har gavn af universitetssamarbejde.

Samtidig ndes der på danske og ikke mindst udenlandske universiteter en række

eksempler på aktiviteter der kan øge videnudvekslingen med en bredere kreds af virksomheder.

Eksempler er;

rogrammer hvor tværfaglige grupper af studerende i samarbejde med forskere udvikler

nye services for SMV’er gennem konkrete projekter se f case om Service Science Factory på

Maastricht Universitet i kapitel ).

Enheder på universiteterne der foretager opsøgende arbejde blandt SMV’er og identi cerer

udfordringer som forskere kan bidrage til at løse. e udbyder samtidig en vifte af videnud-

vekslingsaktiviteter fra id generering over orkshops til problemløsning i virksomheder-

ne se f case om

Tek Innovation

på Syddansk Universitet i kapitel 6).

Samarbejdsaftaler med GTS-institutter om at udvikle fælles ydelser og samarbejde om opsø-

gende arbejde i forhold til SMV’er se f case om

Københavns Universitets samarbejde med

GTS-nettet

i kapitel 6).

edikerede indsatser inden for etablering af nye forskningsbaserede virksomheder. et vil

sige at der inden for konkrete områder afsættes ressourcer til scouting og opbygning af net-

værk til virksomheder og erhvervspersoner der kan bidrage til at modne forskningsprojekter

og fungere som mentorer for iværksættere se f case om

Copenhagen Spin Outs

i kapitel 6).

rganiserede matchmaking events hvor grupper af specielt inviterede forskere inviteres til

at drøfte løsninger på konkrete virksomhedsid er sammen med virksomhederne og hvor

målet er at etablere samarbejdsprojekter herom se f case om AIMday på Uppsala Universitet

i kapitel ).

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

enne form for initiativer er i sin tidlige opstart på danske universiteter og der er et stort poten-

tiale for at udvikle nye veje til videnudveksling.

Evalueringen konkluderer at der eksisterer mange større og mindre barrierer for yderligere

at øge videnudvekslingen. En række af disse barrierer er blevet nedbragt i de senere år. Men der

eksisterer fortsat en del barrierer for videnudveksling f ;

At forskerne overvejende belønnes og meriteres på baggrund af deres videnskabelige

produktion.

At der er stor kamp om forskernes tid og at de mest attraktive samarbejdspartnere ofte

er de bedste forskere der i forvejen bruger mere end fuld tid på forskning og uddannelse.

At der er en udpræget lønmodtagerkultur på universiteterne hvilket holder forskere

tilbage fra at starte nye virksomheder.

At de nuværende muligheder for at nansiere forsknings- og innovationsaktiviteter ikke

i tilstrækkelig grad er orienteret mod at nansiere projekter der har til formål at modne

id er og op ndelser samt f at teste mulige anvendelser af nye teknologier.

At både veje ind i universitetsverdenen og eksisterende nansieringsmuligheder for

videnudveksling opleves som uoverskuelige blandt mange aktører.

1.2.

Anbefalinger

et er vores overordnede konklusion at anmark har et godt fundament for fortsat at styrke

videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv;

e overordnede love og regler på området er velfungerende.

er er et stort ledelsesmæssigt engagement på universiteterne og

en vilje til at skabe endnu bedre resultater på området.

er er opbygget kompetente stabsfunktioner på alle universiteter.

angt de este forskere har erfaringer med videnudveksling

og de oplever ere fordele end ulemper ved videnudveksling se kapitel 5).

er kan ikke peges på to-tre centrale initiativer der markant kan løfte videnudvekslingen i

anmark. Efter evaluators vurdering kræver et markant løft derimod en række justeringer i både

universiteternes indsats og i den nationale indsats for at understøtte vidensamarbejde og tekno-

logioverførsel. ette er udgangspunktet for vores anbefalinger.

et er her vigtigt at understrege at universiteterne er meget forskellige og har forskellige

forudsætninger for vidensamarbejde. pgaven har ikke været at udarbejde anbefalinger mål-

rettet de enkelte universiteter og det skal således understreges at ere af de universitetsrettede

anbefalinger utvivlsomt er mere relevante for nogle universiteter end for andre.

Vi har delt anbefalingerne op i seks overskrifter;

en nationale styring af universiteterne.

Styring og ledelsesværktøjer på universiteterne.

Forsknings- og innovationsprojekter.

Teknologioverførsel og iværksætteri.

Forskningsbaseret videnservice.

Tværgående anbefalinger.

erudover skal det understreges at den måske vigtigste forudsætning for et markant løft i

videnudvekslingen er at arbejde med SMV’ers innovationskapacitet og evne til at efterspørge

viden. en opgave skal blandt andet løftes i erhvervsfremmesystemet. et ligger uden for denne

evaluerings rammer at adressere denne udfordring nærmere.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.2.1

Den nationale styring af universiteterne

anmark står i en anden situation end for 15-20 år siden hvor der begyndte at komme fokus på

universiteternes engagement i det omgivende samfund. engang var der brug for ny lovgivning

for nye virkemidler og for politisk at iscenesætte at universiteterne tog et større samfundsan-

svar.

et er ikke tilfældet i dag hvor alle universiteter har stor fokus på videnudveksling og hvor

de este universiteter har ambitiøse strategier på området.

Men der er brug for at regering og folketing fortsat signalerer at videnudveksling har høj

politisk prioritet. I de lande vi har kigget på i denne evaluering indgår aktiviteter resultater

inden for videnudveksling som kriterium i udmøntningen af basismidler til universiteterne.

Enten som et af ere kriterier i udmøntningen af de samlede basismidler til forskning eller som

en selvstændig nansieringsstreng til erhvervssamarbejde på universiteterne.

et er en logisk følge af den danske universitetslov at universiteternes basismidler også

benyttes til at opbygge kapacitet inden for videnudveksling som ifølge loven er et af universi-

teternes formål. I det lys er det ikke logisk at anmark i modsætning til andre lande ikke har

resultater inden for videnudveksling som en af de parametre der har betydning for udmøntning

af midler til universiteterne.

et sender også et forkert signal at øget innovationskapacitet i perioden 2015-2017

ikke

længere indgår som et selvstændigt pligtigt mål i de udviklingskontrakter som staten indgår

med de videregående uddannelsesinstitutioner. Fraværet af et overordnet pligtigt mål for

innovation eller videnudveksling kan på sigt have negative implikationer for institutionernes

strategiske prioritering og ambitioner på området.

Endelig bør der arbejdes med at udvikle bedre parametre til måling af videnudveksling på

både universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. Fokus i f den nuværende

kommercialiseringsstatistik samt i universiteternes egne mål er alene på aktivitetsindikatorer

f antal salg af patenter licensaftaler antal spin outs og antal forskningsaftaler.

er er også brug for kvalitetsindikatorer der måler vurderer aktiviteternes e ekter på sam-

fundet. Eksempler kunne være 1) antal ansatte og rejst venturekapital i spin out virksomheder

samt 2) virksomhedernes egen vurdering af samarbejdets e ekter på f kompetencer innovati-

on mv.

et anbefales derfor;

At der i kommende aftaler om kriterier for fordeling af basismidler til forskning på universi-

teterne aftales en ny fordelingsmodel der også baseres på indikatorer for videnudveksling.

At universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner selv opstiller ambitiøse mål

for videnudveksling som egne prioriterede mål) i udviklingskontrakterne fra 2015 og at

videnudveksling genindføres i udviklingskontrakterne som pligtigt mål fra 201 .

At Uddannelses- og Forskningsministeriet samarbejder med de videregående uddannelses-

institutioner om at opstille indikatorer der kan bidrage til at belyse den samfundsøkono-

miske e ekt af videnudvekslingen. Samtidig bør der arbejdes med at brede den nuværende

kommercialiseringsstatistik ud så den favner indikatorer inden for alle videnbroer.

get innova onskapacitet var plig gt mål i perioden 2012-2014

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.2.2

Styrings- og ledelsesværktøjer på universiteterne

Manglende meritering og anerkendelse for erhvervssamarbejde samt beskeden mobilitet mellem

universiteter og virksomheder er den største udfordring på institut- forskergruppe- og forsker-

niveau. Således viser evalueringen at manglende belønning og anerkendelse fra ledelsens side

opfattes som den største barriere for videnudveksling blandt danske forskere.

Samtidig er udfordringerne på dette område en af hovedårsagerne til at fremgangen i

videnudvekslingen er skævt fordelt på videnbroer. en manglende meritering og anerkendelse

betyder at en del forskere ikke prioriterer teknologioverførsel iværksætteraktiviteter og forsk-

ningsbaseret videnservice fordi det er tidskrævende og ikke fremmer forskerkarrieren.

et er vigtigt at tænke videnudveksling ind i alle de værktøjer som universiteterne bruger

til at motivere deres forskere. En væsentlig pointe er dog at der ikke ndes en one-si e- ts-all

løsning. er er snarere brug for at de enkelte institutledere mv. prioriterer området og klædes

på med værktøjer som kan anvendes efter relevans.

Universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner kan også i højere grad arbej-

de med interne økonomiske incitamenter til videnudveksling. Et eksempel kan være at institut-

ter kan søge og opnå ekstra midler til forskning fra en central pulje administreret af ledelsen) i

forbindelse med at medarbejdere afsætter større mængder af tid til videnudveksling f i forbin-

delse med opstart af nye virksomheder).

et anbefales derfor;

At der på alle relevante institutter mv. udpeges en ansvarlig person for videnudveksling ty-

pisk institutdirektør eller vicedirektør) og at denne person får ansvar for at udvikle en del-

politik for meritering anerkendelse af videnudveksling og mobilitet. Samtidig bør der på de

enkelte institutter opstilles mål for videnudveksling samt nulpunktsmålinger på området.

At universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner opstiller eller reformu-

lerer) generelle retningslinjer for blandt andet forfremmelser rekruttering muligheder for

orlov deltidsorlov ved opstart af nye virksomheder MUS-samtaler resultatløn mv. g at

disse retningslinjer forholder sig speci kt til videnudveksling.

At universiteternes ledelser i højere grad tilskynder til etablering af delestillinger. et vil

sige stillinger hvor personer både er ansat på universitetet og i en virksomhed.

At der på institutter hvor det er relevant etableres muligheder for parallelle karriereforløb

hvor avancementer primært knyttes til resultater inden for videnudveksling.

At der nedsættes et udvalg på nationalt niveau der skal se på hvordan der kan arbejdes for

at etablere ere delte stillinger mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksom-

heder. Udvalget skal herunder vurdere behovet for at udarbejde en vejledning vedr. håndte-

ring af I R-forhold indplacering i den videnskabelige stillingsstruktur mv.

At der udarbejdes et fælles nationalt inspirationskatalog over relevante ledelsesværktøjer

på både institutionsniveau og på institutniveau).

1.2.3

Forsknings- og innovationsprojekter

er igangsættes hvert år mange forsknings- og innovationsprojekter i anmark der gennemfø-

res i samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder. e centrale enheder på universi-

teterne indgår mere end 2.200 aftaler årligt på vegne af forskerne. ertil kommer en lang række

projekter der ikke kræver inddragelse af jurister i de centrale enheder.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Med andre ord er hovedudfordringen i dag ikke at løfte mængden af aftaler men 1) at styrke det

samfundsøkonomiske afkast af projekterne og 2) at tænke i løsninger der gør det lettere at del-

tage for virksomheder og andre uddannelsesinstitutioner f professionshøjskoler og erhvervs-

akademier) der normalt ikke deltager i samarbejdsprojekter og ikke er en del af forskernes

nuværende netværk.

år det gælder større samarbejdsprojekter som f strategiske forskningsprojekter og høj-

teknologiske platforme som i dag er samlet under anmarks Innovationsfond) er hovedudfor-

dringen ifølge både universiteter og erhvervsorganisationer at der mangler midler og mulighe-

der til at forfølge konkrete id er og kommercielle muligheder der opstår i projekterne.

et er ikke indtænkt i samarbejde og nansiering af sådanne projekter at der også kan

være behov for at udvide og fortsætte samarbejdet hvis der viser sig betydelige kommercielle

perspektiver undervejs eller ved projekternes afslutning.

Et kritikpunkt fra blandt andet erhvervsorganisationerne er endvidere at mange projek-

tid er udvikles og modnes på universiteterne mens virksomheder først inddrages tæt på ansøg-

ningsfasen. er er behov for at universiteter virksomheder og myndigheder etablerer netværk

der har til opgave at udvikle fælles id er til nye projekter. Frem for at id erne skabes og modnes

hos den ene part.

et anbefales derfor;

At der i Innovationsfonden afsættes midler til at SMV’er hurtigt og eksibelt kan opnå

nansiering til målrettede forsknings- og innovationsprojekter der har til formål at kom-

mercialisere og markedsmæssigt modne resultater fra f strategiske forskningsprojekter.

Midlerne skal kunne anvendes til at frikøbe forskere til projekterne.

At der i forbindelse med ansøgninger til blandt andet strategiske forskningsprojekter op-

stilles krav om at ansøgninger indeholder 1) en kort redegørelse for de anvendelsesmæssige

perspektiver og ambitioner 2) en kortfattet strategi for realisering af kommercielle mulighe-

der i projektets resultater og 3) en kort redegørelse for hvordan og hvornår projektets parter

er inddraget i tilblivelsen af ansøgningen. For større projekter kan det endvidere overvejes at

gennemføre et intervie med alle parter i konsortiet for at teste engagement og fælles forstå-

else af det samarbejde der skal foregå i projektet.

At universiteterne f med inspiration fra udlandet se case

AIMday

under Uppsala Uni-

versitet i kapitel ) udvikler matchmaking events hvor virksomheder kan fremlægge

konkrete udfordringer og hvor der inviteres grupper af relevante forskere der på forhånd er

udvalgt på baggrund af deres interesse og deres forsknings relevans for virksomhederne.

At Innovationsfonden gennemfører en analyse evaluering af de nuværende innovations-

nansieringsprogrammers sammenhæng og relevans i forhold til specielt SMV’ers behov

for vidensamarbejde. et bør især overvejes om anmark med inspiration fra andre

lande se kapitel ) skal udvikle bedre vilkår for at nansiere samarbejdsprojekter der

omfangsmæssigt ligger mellem den tidligere videnkuponordning på den ene side og inno-

vationskonsortier og højteknologiske projekter på den anden side. I den sammenhæng bør

det overvejes om universiteterne i højere grad kan gøre brug af f post docs som ressource i

samarbejdsprojekter frem for ph.d-studerende).

erudover er det af stor betydning at Innovationsfonden fortsat arbejder med at styrke kom-

munikationen til virksomheder og forskere vedrørende muligheder for at nansiere samarbejds-

projekter. Evalueringen viser at mange aktører trods statslige initiativer som Vækstguiden

mangler indsigt og overblik.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.2.4

Teknologioverførsel og iværksætteri

et er ambitionen på de este universiteter at skabe et markant løft i resultaterne inden for tek-

nologioverførsel herunder i etableringen af nye forskningsbaserede virksomheder.

Evalueringen viser gennem konkrete eksempler fra ind- og udland at det

muligt at skabe

et markant løft på området. et kræver midler til at modne op ndelser proof of concept)

dedikerede ressourcer i teknologioverførselsenhederne samt at enhederne opbygger netværk til

investorer og erhvervspersoner der f kan indgå som mentorer i projekterne.

En udfordring er ifølge ere universiteter at teknologioverførselskontorerne er lidt pressede

på ressourcer. Samlet set er bemandingen ganske vist øget i de senere år. Men enhederne skal

varetage en stigende portefølje af patenter licensaftaler og spin outs. ertil kommer at ere en-

heder også skal håndtere et stigende antal forskningsaftaler med private virksomheder hvilket

også er ressourcekrævende.

et er også vigtigt at universiteterne forholder sig til spørgsmålet om hvorvidt visse af

teknologioverførselsaktiviteterne skal lægges ud i særskilte universitetsejede selskaber hvilket

universiteterne har hjemmel til). Enkelte danske universiteter har valgt at lægge modningen

af nye forskningsbaserede virksomheder ud i sådanne selskaber. e udenlandske caseinstitu-

tioner i evalueringen har også valgt denne model blandt andet fordi det giver større friheds-

grader i forhold til rekruttering af medarbejdere rådgivning af iværksætterne og tiltrækning af

investorer.

Endelig ophørte den nationale proof of concept pulje i 2013. Flere universiteter har etableret

egne puljer men de er samlet betydeligt mindre end den tidligere nationale pulje. e udenland-

ske cases i evalueringen understøtter billedet af at adgang til risikovillig kapital til projektmod-

ning i den tidlige fase er helt afgørende for at få succes inden for teknologioverførsel.

et anbefales derfor;

At der afsættes midler til en 1-1 ordning hvor anmarks Innovationsfond med nansierer

lokale proof of concept puljer på universiteterne med det samme beløb som universiteterne

selv afsætter.

At universiteterne i højere grad bruger iværksættere som ressource til at modne og kommer-

cialisere egne op ndelser. En mulighed er at hente inspiration fra ET

rich se kapitel

) hvor studerende og nye kandidater kan modtage et legat inden for innovation og iværk-

sætteri) og hvor opgaven består i at starte en virksomhed der skal modne op ndelser med

henblik på kommercialisering.

At universiteterne sætter ambitiøse mål for kommercialisering af forskning og i den forbin-

delse afsætter de nødvendige ressourcer i teknologioverførselsenhederne.

At de regionale vækstfora inden for særlige regionale styrkeområder iværksætter ambitiøse

kommercialiseringsprogrammer i samarbejde med universiteterne se f casen om

Copen-

hagen Spin-Out

i kapitel 6 som eksempel) som supplement til universiteternes generelle

indsats.

At ere universiteter og deres bestyrelser overvejer værdien i at etablere egne selskaber til at

varetage visse aktiviteter inden for teknologioverførsel især etablering og udvikling af spin

out virksomheder.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.2.5

Forskningsbaseret videnservice

Forskningsbaseret videnservice er det område som kræver den største grad af nytænkning.

å den ene side ligger universiteterne og andre videregående uddannelsesinstitutioner inde

med viden og forskningsresultater som kan bruges til at løse problemer udvikle produkter

services og løfte produktiviteten i mange virksomheder.

å den anden side har forskerne knappe ressourcer ligesom det er kompliceret at matche

virksomheder og forskere.

Udfordringen består således i at udvikle og udbrede modeller for samarbejde og problemløs-

ning der er e ektive men samtidig ikke belaster forskerne for meget. Evalueringen beskriver

ere eksempler forsøg fra anmark og udlandet på hvordan forskningsbaseret videnservice

kan organiseres.

et anbefales;

At der afsættes midler til at de enkelte universiteter gerne i samarbejde med andre uni-

versiteter og f professionshøjskoler erhvervsakademier og GTS-institutter) udvikler nye

koncepter til at styrke udbredelsen af forskningsbaseret videnservice. rojekterne kan

sam nansieres af staten og de videregående uddannelsesinstitutioner samt eventuelt af

regionerne. et bør være et krav at projektaktiviteterne indgår i en samlet evaluering med

henblik at udvikle fælles retningslinjer og beskrive erfaringer og resultater på området.

rojekterne skal samtidig designes med det mål at udvikle forretningsmodeller hvor de på

sigt bliver selv nansierende.

At ændre reglerne for videnkuponer i dag under programmet InnoBooster) således at

kuponen følger virksomheden og således at virksomheden kan få tilsagn før videnparten

er fundet. et kan stille virksomhederne i en bedre position over for videninstitutionerne

og blandt andet gøre interessen fra de videregående uddannelsesinstitutioner større fordi

den virksomhed der henvender sig har nansieringen med. Samtidig vil denne ændring

tydeliggøre at målet med kuponen er at løse en konkret virksomhedsudfordring og ikke at

nansiere forskning.

1.2.6

Tværgående anbefalinger

Regulering og administration af regler for forskningssamarbejde og teknologi-

overførsel

Både universiteter og erhvervsorganisationer vurderer at de overordnede

juridiske rammer

for

forskningssamarbejde og teknologioverførsel er velfungerende. Evalueringen konkluderer også

at de danske love og regler på området svarer til reguleringen i de este andre lande.

ovedudfordringen er at der er en vis grad af uklarhed om fortolkningen af nationale og

internationale regler hos både universiteter og virksomheder. Særligt fortolkningen af EU’s reg-

ler for statsstøtte fremhæves som en udfordring. Både universiteter og erhvervsorganisationer

vurderer at den danske fortolkning er restriktiv.

I bredere forstand er det et ønske fra ere sider om at styrke vejledningsindsatsen for forsk-

ningssamarbejde og teknologioverførsel. er er således et ønske om at skabe en større grad af

overblik over de muligheder og begrænsninger som universiteter og virksomheder har og

hvor man skal gå hen med spørgsmål.

Især for virksomheder uden erfaring med forskningssamarbejde og teknologioverførsel

virker systemet uoverskueligt. er er brug for at lette indgangene og sikre forenkling i forhold

til denne målgruppe.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

et anbefales derfor;

At der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra universiteterne rele-

vante ministerier og erhvervsorganisationer der skal 1) skabe overblik over specielt nyere

reglers implikationer for teknologioverførsel 2) opdatere Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets eksisterende notat med retningslinjer for universiteternes forskningssamarbejde

med private virksomheder fra 2005. Arbejdet skal munde ud i en samlet vejledning om

forskningssamarbejde og teknologioverførsel der skitserer begrænsninger såvel som mulig-

heder inden for reglerne.

At universiteterne- og erhvervsorganisationerne i samarbejde udvikler og anvender et mindre

fælles sæt af overskuelige modeller for prisfastsættelse af I R. Arbejdet kan tage udgangs-

punkt i de modelaftaler der blev udarbejdet i regi af det såkaldte

Johan Schlüter-udvalg.

Arbejdsgruppen bør samtidigt undersøge hvordan de eksisterende modelaftaler kan opnå

en større udbredelse.

At de relevante ministerier etablerer n indgang for de videregående uddannelsesinstitutioner

hvor de kan få svar på juridiske spørgsmål om teknologioverførsel og forskningssamarbejde.

At der også etableres n indgang til teknologioverførsel og forskningssamarbejde for virk-

somheder uden erfaringer på området. Indgangen skal kunne give virksomhederne overblik

rådgivning og information om regler praksis I R-forhandlinger o entlighedsregler mulig-

heder for at anvende standardkontrakter og standardmodeller mv. en kan f varetages af

erhvervsorganisationerne.

Rammer for samlokalisering på campus

Udviklingen inden for universitet-erhverv relationer betyder at der er behov for at fjerne

barrierer og usikkerheder knyttet til ambitionerne om øget samlokalisering.

Mulighederne for samlokalisering med erhverv på campus påvirkes af at de este danske

universiteter lejer hovedparten af deres bygningsarealer af staten gennem den såkaldte

SEA-ordning

Statens Ejendoms Administration). Udfordringen med SEA-ordningen er ifølge

ere universiteter at den indebærer høje kvadratmeterpriser der ligger over almindelige

markedspriser for udlejning af erhvervslejemål.

En supplerende barriere er at statsstøttereglerne kan sætte begrænsninger på universite-

ternes muligheder for at udleje kvadratmeter til især opstartsvirksomheder. For universiteterne

er det i den forbindelse uklart hvilke muligheder og begrænsninger de har for at støtte stude-

rende nye kandidater med lokaler mv. når de starter egen virksomhed. Universiteterne har

generelt udfordringer med at vurdere hvordan de skal forholde sig til de gældende regler.

et anbefales derfor som supplement til ovenstående anbefalinger;

At der nedsættes et udvalg bestående af repræsentanter fra universiteterne og Uddannelses-

og Forskningsministeriet der skal vurdere hvordan rammerne for samlokalisering kan

styrkes herunder om der er behov for justeringer i gældende regler og eller for at præcisere

muligheder og begrænsninger inden for de gældende regler.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Videnudveksling med andre videregående uddannelsesinstitutioner

et er et vigtigt opmærksomhedspunkt at det o entliges nansiering af forskning på de videre-

gående uddannelsesinstitutioner ikke begrænser sig til universiteter. er er således fra 2013

afsat 320 mio. kr. årligt til ”evidensbasering af uddannelser på professionshøjskoler og erhvervs-

akademier”.

en øgede forsknings- og udviklingsindsats på professionshøjskoler og erhvervsakademier

kan også have betydelig kommerciel relevans. et kan være på områder som velfærdsteknologi

energi design og it.

et anbefales derfor;

At gennemføre en kortlægning af 1) hvordan professionshøjskoler og erhvervsakademier kan

opbygge beredskab incitamenter og indgange for videnudveksling samt 2) barrierer og mo-

deller for i højere grad at engagere professionshøjskoler og erhvervsakademier i programmer

og projekter under f Innovationsfonden.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

1.3.

Summary IN ENGLISH

1.3.1

Introduction

ith the anish arliament’s decision in the autumn of 2013 to establish the anish Innovation

Foundation

Innovationsfonden) it as simultaneously decided to carry out an evaluation of

the current state of university-business collaboration in enmark.

The backdrop for the evaluation is the signi cant gro th of public funded research in enmark

throughout the last decade. urrently public investments in research in enmark amount to

more than one per cent of G

out of hich appro imately 0 per cent is chanelled to anish

universities. In total the research budget of the anish university sector amounts to more than

2.1 billion Euros per year.

It is crucial that a substantial part of these investments is utili ed and translated into value

for businesses and society at large. Investments in research are of course creating signi cant

societal impact

indirectly

namely through the appro imately 5 500 university graduates that

each year are employed in private) businesses.

o ever hat this evaluation vie s as a

direct exchange of knowledge

bet een universi-

ties researchers and businesses also carries great importance.

anish companies are constantly competing in an international conte t here the ability

to innovate is vital for retaining competitiveness. In that light it is important that businesses

have optimal conditions to tap into university research and utili e it.

Moreover in order to propel the continuous advancement of university research it is impor-

tant that ne

ndings and inventions can be tested in real-life situations. Thus there are clear

mutual bene ts in strengthening university-business collaboration.

This evaluation focuses on

direct

kno ledge e change bet een universities and businesses.

It constitutes a novel attempt to provide a comprehensive picture of the last decade’s political

initiatives in the eld as ell as their impact. Furthermore the purpose is to develop recom-

mendations that can enhance university-business collaboration and the utili ation of university

research.

1.3.2

What is Knowledge Exchange?

n a general level direct kno ledge e change bet een universities and businesses is conveyed

through three di erent

knowledge bridges’.

These include: 1)

research and innovation projects

technology transfer and entrepreneurship

and 3)

research-based knowledge service.

The three kno ledge bridges are sho n in the gure belo . The gure also incorporates

educational activities hich as mentioned above is vie ed as an indirect bridge of kno -

ledge. This evaluation does not shed light on the content of education as such but it looks at

ays in hich students can contribute to kno ledge e change ithin the three other kno ledge

bridges.

Innova onsfonden as established on 1 April 2014 b bringing together research, technolog development and innova on grants from

the former anish ouncil of Strategic esearch, the anish a onal Advanced echnolog Founda on and the anish ouncil for

echnolog and Innova on into one ne founda on. he overall aim of Innova onsfonden is to support the development of kno ledge

and technolog , including advanced technolog , in order to strengthen research and innova ve solu ons that ma bene t gro th and

emplo ment in enmark.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Figure 1.4.

Kno ledge e change bet een universi es and businesses

Knowledge Bridges

Educa on and on nuing Educa on

esearch and nnova on ro ects

University

echnology rans er and Entre reneurshi

Research-based Knowledge Service

Source I IS roup

Business

The arro s in the gure denote here the driving force behind ideas and initiatives usually

comes from.

Research and innovation projects

cover joint projects here researchers as ell as

businesses contribute ith kno ledge and resources. The goal is to co-create results that

carry potential bene t for research and companies alike. Among other things research and

innovation projects include joint tests e.g. of prototypes and long-term strategic partner-

ships focusing on developing ne technology.

Technology transfer and entrepreneurship

relates to the e orts by universities

researchers and students ith regards to commercialising research e.g. selling patents

licencing intellectual property rights I R) and fostering spin out companies). Successful

valorisation of kno ledge re uires close collaboration ith businesses and investors but the

arro illustrates that ideas and inventions typically emerge in the research environments of

universities.

Research-based knowledge services

encompass various services that universities re-

searchers o ers ith the basis in speci c concrete challenges in a company. Usually e ist-

ing research-based kno ledge is incorporated in a solution hich is designed according to

the concrete need in companies. The tangible services can consist of tests student projects

and consultancies from researchers etc.

1.3.3

University-business collaboration on the rise

The overall picture is that kno ledge transfer and university-business collaboration has under-

gone a signi cant increase in enmark during the last 10-15 years. o ever behind this general

image hides a number of important variations across the three kno ledge bridges as ell as

bet een individual universities;

uring the last fe years enmark has seen a signi cant rise in the number of research and

innovation projects carried out in collaboration bet een universities and businesses. ith

regards to this kno ledge bridge enmark is above the E -average.

ithin technology transfer and entrepreneurship there has been a signi cant increase in

the activities and results of anish universities since the year 2000 here the professor’s

privilege” as removed by la . In spite of this the up ard trend has not been robust since the

middle of the last decade and enmark is still performing rather modestly internationally.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

The available indicators point out that the development of research-based kno ledge

services is stagnant in enmark.

These main ndings are elaborated in the follo ing.

Knowledge bridge 1 – Research and innovation projects

Figure 1.5 sho s the development in the share of innovative businesses that are conducting

research and innovation projects together ith anish universities.

Figure 1.5.

Share of innova ve businesses involved in collabatora on on innova on ith universi es and other

higher educa on ins tu ons in the period 2005-2012

Pct.

2005-2007*

2007-2009

2009-2011

2010-2012**

0-249 Full me e uivalent

250(+) Full me e uivalent

Total

Source I IS roup on the basis of Sta s cs enmark. ote *2005-2007 also includes coopera on ith other public research ins tu ons.

** numbers 2010-2012 are preliminar . The businesses are asked about collabora on during the last three ears, hich e plains the overlap

in the t o last periods.

The gure depicts a signi cant increase in the share of businesses collaborating ith anish uni-

versities. This includes both small and medium si ed enterprises SMEs) and large corporations.

For the business sector as such almost seven per cent of the innovative businesses cooperated

ith universities during the period 2005-2007. In the period 2010-2012 the share increased to

appro imately nine per cent.

The international benchmark in the evaluation sho s that enmark is performing better

in this regard than Germany or ay and the etherlands. e are ho ever lagging behind

Finland and Belgium.

Research and innovation projects carried out in collaboration bet een universities and

businesses are at the same time idespread on all universities and ithin all larger research

areas technical sciences natural sciences health humanities social science and agricultural

sciences).

Knowledge bridge 2 – Technology transfer and entrepreneurship

Figure 1.6 sho s the development in technology transfer since 2000. The upper graph sho s the

combined development of research-based licenses sales and options agreements made bet een

universities and businesses. The graph underneath sho s the number of spin out companies

based on patented I R at anish universities.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Figure 1.6.

Technolog transfer from anish universi es 2000-2013

Number

120

100

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Number of spin out

companies

Number of license-,

sales- and op on-

agreements (incl. so

are)

Source

anish Agenc for Science, Technolog and Innova on (2014)

The graph sho s that the rst si years follo ing the abolishment of the professor’s priviledge

in 2000 ere characteri ed by a substantial increase in technology transfer activities. The num-

ber of licenses sales and option agreements as ell as spin outs reached a culmination in 2006.

After that the activity declined until 2009. Subse uently the development has been ascending

again.

There are no comparable international statistics apart from a fe countries. o ever the

picture e get from the available data is that enmark’s performance seems relatively modest.

Furthermore e are signi cantly behind countries such as Great Britain Ireland and S it-

erland. This is especially the case for the establishment of spin out companies although some

anish universities e pect a substantial increase in 2014.

Knowledge bridge 3 – Research based knowledge services

Research-based kno ledge service e.g. consultancies commisioned research student projects

and using university facilities for tests etc. is an important focus area. This is especially the

case if university research should reach a broader range of companies not least SMEs. At the

same time research based kno ledge service can constitute a manageable rst step’ for many

companies ho desire to establish collaboration ith universites.

It must be underlined that in enmark the institutes forming the Advanced Technology

Group GTS)

and other types of education institutions are also important sources of kno l-

edge hich o er consultancies technological support and relevant education targeted SMEs.

ithin research-based kno ledge services the universities play a special role in e periment-

ing ith using research-based kno ledge to solve concrete challenges among companies and

authorities.

TS Advanced Technolog roup is a net ork consis ng of nine independent anish research and technolog organisa ons. The TS

ins tutes o er kno ledge, technolog and consultanc , co-opera on on technological and market-related innova on, tes ng, op misa-

on, ualit assurance, cer ca ons and benchmarking.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Box 1.2. De nition of research-based knowledge service

Research-based kno ledge service is the customised use of e isting kno ledge from uni-

versities or other research institutions to solve speci c problems or challenges on ne

elds of application.

The starting point of research-based kno ledge service is the concrete needs of businesses

or public institutions. It is based on a close dialogue bet een universities and the custom-

er”. Therefore it is not among the primary goals to create novel research-based kno ledge

e.g. for publication in journals etc. o ever the results can be used as cases in an educa-

tional conte t and as references for researchers. At the same time students can take part

in research-based kno ledge services and thereby strengthen their employability.

Unfortunately the availability of comprehensive statistics in the area is limited compared to

the t o other kno ledge bridges. o ever the available indicators points out that there has not

been an increase in kno ledge e change ithin research-based kno ledge services during the

last fe years.

o ever the evaluation does indicate the establishment of a number of smaller but still

very interesting projects and programmes in the university sector. These initiatives sho that it

is possible to o er research-based kno ledge services ith signi cant relevance for SMEs.

1.3.4

Targets and strategies

The evaluation concludes that kno ledge e change is a substantially higher priority on the stra-

tegic agenda of anish universities vie ed in comparison ith the situation just a fe years ago.

anish universities’ strategies and e orts for kno ledge e change are generally characteri ed by

clear goals high attention from the university management and the involvement of competent

specialised support functions.

The anish universities have furthermore established concrete targets for kno ledge e -

change. o ever the targets are varying from university to university just as some universities

have more ambitious tagets than other universities.

At the strategic level highest priority is given to the kno ledge bridge of research and inno-

vation projects. The targets related to this area are among other things focused on increasing

e ternal funding for research as ell as entering into collaborative projects ith more companies.

Some universities have also established e plicit targets for technology transfer and entre-

preneurship. n the other hand fe universities have set e plicit targets for research-based

kno ledge service.

1.3.5

Resources

In total appro imately 250 employees are orking in central support units for kno ledge e -

change business collaboration at anish universities. These units ful l a ide array of functions

e.g. patenting technology transfer drafting and negotiating contacts ith industry match-

making bet een researchers and companies promoting entrepreneurship among students and

researchers and fundraising etc. They are also providing support and guidance for researchers

ho are engaging in kno ledge e change-activities.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

These support functions have contributed to the professionali ation of kno ledge e change and

they are a key in accounting for the increase of business collaboration and technology transfer in

enmark.

At all universities the central support functions have established one-stop-shops for com-

panies ho ish to collaborate ith the university. Moreover universities have established

ebsites here it is easy to get an overvie of the various options for research collaboration

current projects and contact information.

1.3.6

Incentives, governance and mobility

anish universities are to varying degrees seeking to create incentives to stimulate the engage-

ment of the researchers in kno ledge e change activities. Among other things the current man-

agement tools comprise of bonuses for business collaboration individual targets for employees

options for part-time leave during start-up of companies and broader criteria for promotion of

researchers.

o ever the prevalence of these managerial tools is relatively limited across the anish

university sector. It is crucial that the management both at the institutional level and at the

level of faculties and departments put signi cantly more e ort into making engagement in

kno ledge e change attractive and career promoting for researchers.

1.3.7

Co-location and strategic partnerships

The evaluation also sho s that the character of relations bet een kno ledge institutions com-

panies and authorities is developing.

Aalborg University the University of Aarhus the Technical University of enmark and the

University of openhagen emphasi e the importance of close physical pro imity bet een re-

searchers and businesses. espite modern communication physcial distance does have implica-

tions for the ability to establish close trust-based relations bet een researchers and companies.

Together ith local and regional authorities businesses higher education institutions and

other kno ledge institutions universities are increasingly vie ing their physical presence and

facilities as a key element of cluster development. Aarhus for e ample has established clusters

ithin energy IT and food hile the openhagen Science ity initiative attempts to create a

coherent environment ithin life science.

The evaluation generally sho s that universities today are no longer isolated units concen-

trating on their core activities i.e. research and education. As institutions they are embracing

the surrounding society and vie the university campus as an integral element of this process.

1.3.8

Perspectives and barriers

The evaluation concludes that the progress in kno ledge e change is strongest ithin areas that

are closely integrated ith the core activities of researchers.

A key point is that research funding increasingly depends on the degree of kno ledge e -

change in speci c research projects e.g. in the form of businesses participation in the project.

Involvement from e ternal actors is in many cases a re uirement for receiving funding. There-

fore incentives for universities and researchers to collaborate ith businesses in research and

innovation projects have increasingly become stronger.

n the other hand incentives to engage in other forms of kno ledge e change are less clear.

Generally it takes a ay time from the core activities of researchers hen engaging in the es-

tablishment of spin outs or conducting kno ledge services.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

This poses a signi cant challenge as it is primarily larger companies that has bene tted from

kno ledge e change ith anish universities. here three out of ten researchers often engage

in research projects ith business participation less than a tenth of anish researchers engage

in the other forms of kno ledge e change hich generally appeals more to SMEs.

The evaluation features a number of e amples both from enmark and abroad on activities

that can increase kno ledge e change to a ider group of companies. Among these are pro-

grammes here interdisciplinary teams of students combined ith researchers develop

ne services for SMEs e.g. the Service Science Factory at Maastrict University). ther e am-

ples focus on the importance of scouting and matchmaking events e.g. the event AIMday

the University of Uppsala).

These forms of initiatives are still in their infancy at anish universities. ence there is a

substantial potential for developing novel ays for kno ledge e change.

The evaluation concludes that there are still many barriers for enhancing university-business

collaboration e.g.

That researchers primarily are re arded and merited on the basis on the uality and uantity

of scienti c publications.

That researchers’ time to engage in kno ledge e change activities is limited vis- -vis other

priorities and that the most attractive partners for industry are largely elite researchers that

are already spending much time on research and education.

The presence of a age-earner” culture at anish universities hereby researchers are

discouraged from being entrepreneurial and starting up companies.

That the current options for funding research and innovation activities does not contain

options for nancing projects ith the purpose of maturing ideas and inventions and test

possible uses of ne technology.

That the university-sector as ell as e isting funding options for kno ledge e change

are vie ed as confusing’ and complicated’ among many companies.

1.3.9

Recommendations

Evaluator’s overall conclusion is that enmark has a sound basis for a continued enhancement

of kno ledge e change bet een universities and businesses;

The legal frame ork that in uences kno ledge e change is generally ell functioning.

The top managerial levels at anish universities are committed to the agenda.

All anish universities have established competent central support units to enhance

kno ledge e change.

The evaluation presents a number of concrete recommendations hich are not all described

in detail in this English summary). In general the evaluation concludes that further rise in

kno ledge e change bet een universities and business is not a matter of implementing a fe

ne comprehensive initiatives. Rather there is a need for a number of smaller adjustments

both at level of national innovation policy and at the institutional level i.e. initiatives to enhance

motivation and incentives among researchers) that can help harness the e isting potential in

the anish university sector.

National steering and framework conditions

enmark is in a very di erent situation from 15-20 years ago here the universities’ engage-

ment ith society became the subject of much political attention. At that time there as a basic

need for creating ne legislation and funding opportunities that could promote kno ledge

e change.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

This is not the case today. espite this e nd it important that the anish government sends a

clearer signal that kno ledge e change continues to have high political priority. In the countries

hich e have e amined closer in the evaluation business collaboration is used as a parameter

hen allocating funding for universities either as a criteria in the allocation of basic funding

or as an independent stream of funding.

It is a logical conse uence of the anish University Act of 2003 that basic funding is also

used by the universities to build capacity ithin kno ledge e change hich according to the

la is among the universities’ main objectives alongside research and education. Therefore e

recommend an adjustment of the anish criterias for allocating basic research funding.

Furthermore e nd it to be a misguiding signal that the ne development contracts for

anish universities for the period 2015-2017 do not contain mandatory goals concerning

kno ledge e change business collaboration or innovation capacity. The lack of such a goal may

carry negative implications for the strategic priorities and ambitions of the universities.

Finally better ays of measuring kno ledge e change should be developed and used. The

current forms of measurement generally focus on activity indicators such as patents licences

and spin outs. There is a need for indicators that measures uality and e ect for e ample in

terms of job creation in spin outs and value creation in e isting rms in terms of innovation and

competences.

Management at the institutional level

A substantial challenge at the level of research departments and researchers is the lack of recog-

nition and merit for business collaboration. Among anish researchers this is actually vie ed as

the most important barrier for enhancing kno ledge e change.

This implies that a number of researchers do not prioritise technology transfer start-up

activities and research-based kno ledge service kno ledge bridge 2-3). These activities are

considered time-consuming and not bene cial for the career of the researcher.

It is important to consider kno ledge e change as an integrated element in the human re-

source management at anish universities. o ever there is no one-si e- ts-all solution to the

challenge.

The evaluation recommends a heightened managerial focus on kno ledge e change at

anish universities among other things by 1) appointing managerial persons at the depart-

ment-level responsible for kno ledge-e change 2) recognition and promotion of researchers

engaging in kno ledge e change 3) promoting business oriented research careers and shared

professorships.

Research and innovation projects

Every year many research and innovation projects bet een universities and businesses are ini-

tiated in enmark. The main challenge is in our vie not to further the number of agreements

but rather to enhance the societal impact of projects and iden the options for participation for

companies and kno ledge institutions that do not normally participate.

Furthermore in connection ith some of the large e isting funding schemes o ered by the

public funding bodies e nd a lack of funding options for pursuing the commerciali ation of

ideas or inventions that might spin o from the research project. Thus the evaluation suggests

the introduction of such funding possibilities.

Furthermore e nd that anish universities should introduce novel approaches to match-

making bet een researchers and business that take speci c challenges in businesses as a point

of departure e.g. ith inspiration from Uppsala Universities´ AIMday

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Technology transfer and entrepreneurship

ra ing on case studies from enmark and abroad the evaluation points out that it is indeed

possible to boost technology transfer in enmark signi cantly.

ne of the challenges is that the technology transfer o ces to some e tent are strained on

their resources. Although sta ng has increased during the last years the o ces need to handle

a gro ing portfolio of patents licences and spin outs. In addition some of the units are involved

in the mounting number of research agreements ith private companies hich puts additional

strain on the resources.

It poses another challenge that the anish government decided to phase out dedicated funding

for proof of concept activities in 2013. Some universities have established internal schemes

but they do not collectively amount to the funds available in the former national scheme. The

evaluation concludes that access to proof of concept funds is crucial for increasing successful

technology transfer.

astly it should be further considered hether it ould be advantageous for universities to

place technology transfer activities in private holding companies o ned by the universities as

are already the case at three anish Universities. This model is idespread in some countries

since it grants greater degrees of freedom ith regards to recruitment of highly uali ed sta

and provides better opportunities to attract private funds.

The report’s recommendations ithin technology transfer suggests among other things 1)

that students increasingly should be used as a resource in technology transfer activities 2) that

the ne

anish Innovation Foundation should co- nance the universities’ e penditure on proof

of concept.

Research-based knowledge service

Research-based kno ledge service is an area hich demands special attention and innovative

thinking in a anish conte t.

n one hand the universities are repositories of kno ledge and inventions hich can be

used for problem-solving product and service development and to lift productivity in many

companies. n the other hand researchers have limited resources and time and it is also a

complicated task to match companies and researchers.

The challenge lies in developing and di using models for cooperation and problem solving

hich are e ective but at the same time do not strain the resources of researcher too much.

The evaluation describes several e amples e periments from enmark and abroad on ho

research-based kno ledge services can be organised.

The evaluation recommends among other things a ne national scheme for co- nancing

ne concepts and initiatives at universities focusing on delievering research-based kno ledge

service.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 2

Introduk on l evalueringen

2.1.

Formål og afgrænsning

I forbindelse med den politiske aftale om anmarks Innovationsfond af 3. oktober 2013 blev det

besluttet at gennemføre en evaluering af vidensamarbejde og teknologioverførsel mellem univer-

siteter og erhvervsliv i anmark.

er er over de senere år sket en kraftig vækst i den o entligt nansierede forskning. Sta-

tens samlede udgifter til forskning er steget fra 12 7 mia. kr. i 2001 til 20 9 mia. kr. i 2013

et svarer til en stigning på 64 6 procent. I 2012 udgjorde de o entlige udgifter til forskning i

anmark 1 06 procent af B .

Universiteterne står for ca. 0 procent af den o entligt nansierede forskning

. ertil

kommer at universiteternes har øget den eksterne nansiering betydeligt. EU private fonde

virksomheder mv. nansierede knapt ti procent af universiteternes forskning i 2012

. Samlet

udgjorde de danske universiteters forskningsbudget 16 4 mia. kr. i 2012 .

et er afgørende at de store o entlige investeringer i forskning udnyttes og omsættes til

værdi for samfundet. et er i dette perspektiv at ønsket om at foretage en samlet evaluering af

videnudvekslingen mellem universiteter og erhvervsliv skal ses.

Rammerne for videnudveksling er styrket

Et væsentligt udgangspunkt for evalueringen er at danske universiteter over de sidste 10-15 år

har fået øget mulighed for og øgede incitamenter til at engagere sig i videnudveksling med

erhvervslivet se også kapitel 3);

ndringen af universitetsloven fra 2003 indebar at samarbejde med det omgivende sam-

fund blev et hovedformål på lige fod med forskning og uddannelse.

En anden konsekvens af ændring af universitetsloven var at der indførtes nye ledelsesfor-

mer på universiteterne som gjorde det nemmere at implementere strategiske initiativer og

arbejde strategisk med videnudveksling.

Implementering af

forskerpatentloven

i 2000 betød at universiteterne k mulighed for at

overtage rettighederne til forskningsresultater udviklet af universiteternes ansatte og en

pligt til at forsøge at nyttiggøre forskningsresultater med kommercielt potentiale.

er er etableret nye nationale bevillingsorganer samt en række virkemidler der kan bruges

til at nansiere samarbejdsprojekter med erhvervslivet.

anmarks Sta s k (F

niversiteternes Sta s ske

oven om op ndelser ved o

). Note ålt som

) og niversiteternes Sta s ske eredskab

eredskab

anmarks Sta s k (F

FF09)

eredskab

entlige forskningsins tu oner.

i faste priser.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

En større del af nansieringsmulighederne i den o entlige forskning både på nationalt og

europæisk plan forudsætter deltagelse af private virksomheder.

e regionale vækstfora har engageret sig betydeligt i universitets-erhvervs samarbejde og

med nansierer en række aktiviteter og projekter forankret på universiteterne.

er er indført udviklingskontrakter med konkrete mål for samarbejdet med det omgivende

samfund.

Universitetsreformen fra 2007 indebar sammenlægninger mellem universiteter og sektor-

forskningsinstitutioner. et betød dels en større kritisk masse i de støttefunktioner der un-

derstøtter vidensamarbejde og teknologioverførsel dels en indlejring af forskningsenheder

der arbejdede mere fokuseret med anvendelsesorienteret forskning.

Evalueringens formål

Ifølge evalueringens kommissorium skal der gennemføres en kortlægning og vurdering af ud-

viklingen i samspillet mellem universiteter og erhvervsliv. Samtidig skal evalueringen fremsætte

anbefalinger til tiltag der kan styrke videnudvekslingen og øge nyttiggørelsen af universiteternes

forskning.

isse overordnede mål har vi i indledningen af evalueringsarbejdet sammenfattet i fem

centrale evalueringsspørgsmål;

vordan har resultaterne udviklet sig over de senere år når det gælder videnudveksling mel-

lem universiteter og erhvervsliv g hvordan står anmark i dag i forhold til andre lande

2. vad er universiteternes nuværende strategier og målsætninger for videnudveksling

3. vad er god ny praksis inden for videnudveksling i anmark og i udlandet og hvad kan vi

lære af de gode eksempler i forhold til at styrke e ektivitet og resultater inden for videnud-

veksling.

4. vilke barrierer eksisterer der i dag for videnudveksling

5. vilke initiativer kan der iværksættes for at øge videnudvekslingen mellem universiteter og

erhvervsliv i de kommende år?

Evalueringens fokus

et er vigtigt at understrege at erhvervslivets behov for at samarbejde med videninstitutioner

ikke begrænser sig til universiteter. e godkendte teknologiske serviceinstitutter GTS’erne)

hospitaler professionshøjskoler erhvervsakademier og erhvervsskoler er også vigtige aktører i

indsatsen for at styrke rammebetingelserne for innovation i anmark.

enne evaluering fokuserer imidlertid på hvad vi erhvervsmæssigt får ud af de betydelige

investeringer i forskning på universiteterne. g dermed primært på videnudvekslingen mellem

universiteter og erhvervsliv. e nævnte aktører kan dog spille en vigtig rolle som brobyggere

mellem universitetsforskningen og erhvervslivet eller som samarbejdspartnere i bredere

projekter hvor der også deltager universiteter og virksomheder. erfor er evalueringen i et vist

omfang også relevant for de øvrige typer af videninstitutioner selv om evalueringen ikke foku-

serer eksplicit på nyttiggørelse af den videnproduktion der foregår på disse institutioner.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

2.2.

Metode

Udgangspunktet for evalueringsarbejdet har været at der allerede foreligger en del kortlægninger

og analyser på området Følgende områder er belyst i eksisterende nyere studier;

E ektmålinger af universitets-erhvervs samarbejde det vil sige de økonomiske e ekter for

virksomheder og samfund knyttet til vidensamarbejde.

Erhvervslivets oplevelse af barrierer udfordringer og muligheder knyttet til vidensamarbejde

teknologioverførsel og kommercialisering af forskning samlet betegnet videnudveksling).

Universitetsforskeres holdninger og motivation til at deltage i videnudveksling.

verordnede rammer for teknologioverførsel i andre lande.

Vi har undervejs i evalueringen inddraget konklusioner og hovedresultater fra de eksisterende

analyser og kortlægninger.

erudover er der i forbindelse med evalueringen gennemført selvstændig research på tre områ-

der;

Evaluator har gennemført intervie med alle otte danske universiteter. Intervie ene har

haft deltagelse af en person fra direktionen samt ansvarlige ledere for enheder med central

betydning for universitetets videnudveksling det har både drejet sig om ledere af centrale

enheder f teknologioverførselskontorer og særligt relevante institutledere). Intervie-

ene har fokuseret på universiteternes mål strategi organisering af videnudveksling vur-

dering af eksisterende rammebetingelser samt mulige veje til at styrke videnudvekslingen.

Intervie ene har typisk haft deltagelse af 4-5 personer.

Evaluator har gennemført casestudier på re udenlandske universiteter med henblik på at

indhente inspiration til at fremme vidensamarbejde og teknologioverførsel i anmark se

kapitel ). asestudierne har omfattet desk research samt telefon og skype-intervie med

nøglepersoner på universiteterne typisk en person fra universitetets direktion samt ansvar-

lige for 1-2 centrale enheder for videnudveksling).

er har været afholdt møder med centrale erhvervsorganisationer

tidligt i evalueringsar-

bejdet med henblik på at indhente organisationernes vurdering af centrale udfordringer og

indsatsområder knyttet til at øge videnudvekslingen.

Endelig har der til evalueringen været knyttet et eksternt panel. anelet har fungeret som spar-

ringspartner for evaluator og har undervejs kommenteret og diskuteret 1) evalueringsmetode

2) foreløbige resultater og konklusioner samt 3) et udkast til evalueringsrapport.

et skal understreges at konklusioner og anbefalinger i rapporten alene udtrykker evalua-

tors sammenfatning af den gennemførte research. e er således ikke nødvendigvis udtryk for

panelets vurderinger og holdninger.

ansk Industri, ansk rhverv og andbrug

F devarer.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Boks 2.1. Evalueringspanelets sammensætning

Adm. irektør Ane Buch åndværksrådet

Forsknings- og udviklingschef laus viid hristensen

G Energy og anmarks

Forskningspolitiske Råd

Regionalpolitisk direktør Gitte Bengtsson anske Regioner

Seniorrådgiver Søren E. Frandsen Aarhus Universitet tidligere prorektor)

irektør Soulaima Gourani Soulaima Art og Fonden for Entreprenørskab

irektør Annette Toft andbrug Fødevarer

Rektor hristian Mathiasen Erhvervsakademi Aarhus

Adm. irektør on ul etersen TT A S

Adm. irektør ens Klarskov ansk Erhverv

Underdirektør harlotte Rønhof ansk Industri

Rektor Stefan erman rofessionshøjskolen Metropol

Adm. irektør Søren Stjern vist Teknologisk Institut

irektør Ulla Brockenhuus-Schack re Seed Innovation A S

2.3.

Rapportens struktur

en resterende del af rapporten er inddelt i seks kapitler. Kapitel 3 er et baggrundskapitel der

indleder med en diskussion af universiteternes overordnede rolle som vækstmotor i samfundet

og de vigtigste kanaler til universitets-erhvervs samarbejde. Kapitlet gennemgår også de vigtigste

nationale strategier og virkemidler på området.

Kapitel 4 kortlægger udviklingen i de danske resultater inden for videnudveksling i de senere år.

Kapitel 5 går i dybden med de danske universiteters mål og strategier for videnudveksling.

et gennemgår også organiseringen af indsatsen på universiteterne samt centrale virkemidler

for at stimulere og motivere forskernes indsats for videnudveksling.

Kapitel 6 og fokuserer på god praksis inden for videnudveksling. Kapitel 6 belyser nogle af

de mest markante initiativer på danske universiteter mens kapitel fokuserer på god praksis

på de undersøgte udenlandske universiteter. Kapitel gennemgår også bagvedliggende uni-

versitetsstrategier i de udenlandske cases samt centrale programmer og rammebetingelser i de

pågældende lande.

Kapitel 7 gennemgår centrale barrierer i forhold til at øge omfanget af videnudveksling

blandt andet med afsæt i nyere analyser af erhvervslivets oplevelse af universitets-erhvervs

samarbejde. Kapitlet belyser endvidere danske forskeres motiver og holdninger til erhvervs-

samarbejde.

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Kapitel 3

m universiteters rolle for vækst og erhvervsudvikling

3.1.

Universiteters rolle som vækstmotorer

ette kapitel giver en overordnet introduktion til videnudveksling. Først diskuteres universite-

ternes rolle og funktion som vækstmotorer. erefter opsummeres vores viden om de økonomi-

ske e ekter af videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv. Endelig gives en introdukti-

on til den danske indsats på området og hvordan universiteterne over de sidste 15 år i stigende

grad er blevet indtænkt i den danske innovations- og vækstpolitik.

3.1.1

Indledning

Universiteter spiller en nøglerolle som motorer for innovation vækst og beskæftigelse i hele ver-

denen. Mange af de teknologier der præger verden i dag f genteknologi berøringsfølsomme

skærme superledere og søgealgoritmer på internettet er kommercielle udløbere af forskning

på universiteterne. Automatiseringsteknologi intelligent infrastruktur og nye lægemidler base-

rer sig også i høj grad på viden frembragt i universiteternes forskningsmiljøer.

Universiteternes primære betydning ligger i rollen som samfundets mest betydningsfulde

enkeltproducenter af forskningsbaseret viden og højtuddannet arbejdskraft.

y viden skabt i universiteternes forskningsmiljøer kan i samspil med virksomhederne

omsættes til nye produkter services og processer. Eller danne grundlag for skabelsen af nye

vækstvirksomheder. Studerende og dimittender kan i kraft af den viden og de kompetencer de

opnår gennem deres uddannelse bidrage til innovation og øget produktivitet i de virksomheder

der ansætter dem.

Endelig er universiteter med til at tiltrække og fastholde videntunge virksomheder og der-

med skabe nye arbejdspladser og vækst i de regioner hvor de er placeret.

Universiteterne har naturligvis hverken monopol på produktion eller spredning af viden og

teknologi i samfundet. Mange virksomheder og institutioner genererer selv ny viden for løben-

de at udvikle nye produkter og processer ligesom f GTS-institutter innovationsnetværk og

private rådgivere deltager i viden- og teknologispredningsaktiviteter. et særlige ved universite-

ternes forskning er at den ofte har en mere grundlagsskabende karakter.

er ndes en række analyser og eksempler fra både ind- og udland der illustrerer hvordan

universiteter har positive e ekter på erhvervslivet og det omgivende samfund hvis de rette

betingelser er til stede.

Se eksempel i boks 3.1.

Se f I IS roup (2014) niversiteters rolle som vækstmotorer i resundsregionen enchmarkanal se af tre europæiske grænse-

regioner ,

(2007)

igher duca on and egions

loball ompe ve, ocall ngaged og

(2013) ommercialising

Public esearch Trends and Strategies,

, 2013 .

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Boks 3.1. Georgia Techs betydning for Atlanta og Staten Georgia

a sydstaterne havde tabt den amerikanske borgerkrig var der i ere amerikanske stater

en erkendelse af at hovedårsagen var en teknologisk underlegenhed. I Georgia var resulta-

tet blandt andet stærkt stigende investeringer i forskning og i udvikling af universitetssek-

toren. Universitetet Georgia Institute of Technology Georgia Tech) i Atlanta blev etableret

på en mission om at indhente nordstaternes teknologiske forspring.

Missionen om at være drivkraft i Georgias økonomiske og teknologiske udvikling har

præget Georgia Tech lige siden. Universitetet har haft enorm betydning for regionens

erhvervsudvikling for etableringen af helt nye industrier og for skabelsen af forsknings-

baserede virksomheder.

Men det er ikke en udvikling der er skabt ved blot at tilføre ere midler til fri forskning

selv om dette også har været en del af udviklingen.

er er også investeret mange midler og ressourcer i at skabe optimale rammer for viden-

udveksling lige som der i prioriteringen af forskningsområder er lagt stor vægt på sektorer

og områder hvor regionen har særlige forudsætninger for vækst og erhvervsudvikling.

Videnudvekslingen med erhvervslivet er blandt andet stimuleret gennem følgende aktivi-

teter:

Georgia Tech har etableret Georgia Tech Research Institute der er specialiseret i

anvendt forskning. Instituttet gennemfører en lang række samarbejdsprojekter med

erhvervslivet. et udbyder blandt andet speci kke programmer på konkrete industrio-

mråder hvis indhold og fokus fastlægges af erhvervslivet i styregrupper. er er blandt

andet etableret fødevareprogrammer med fokus på automatisering miljø anvendelse

af it og sikkerhed. Instituttet udvikler også teknologi der udlicenseres til erhvervslivet

i Georgia.

Georgia Tech har etableret ”Advanced Technology evelopment enter” der siden

19 1 har hjulpet forskere og studerende til at starte ca. 325 nye virksomheder. Georgia

Tech udbyder 11 forskellige programmer der skal stimulere udvikling og vækst i nye

forskningsbaserede virksomheder. e omfatter blandt andet inkubation kurser for

forskere og studerende i iværksætteri id modning vækstrådgivning og formidling af

adgang til universitetets ressourcer.

Georgia Tech har etableret ”Enterprise Innovation Institute” EI2) med ca. 160 med-

arbejdere. Instituttet udbyder en række programmer og ydelser der er designet for at

hjælpe Georgias virksomheder med at konkurrere på det globale marked. Ydelserne

vedrører blandt andet ledelsesudvikling lean energistyring og teknologiudvikling.

e udbydes i et samarbejde mellem konsulenter med erhvervs- og ingeniørmæssig

baggrund) i enheden og forskere på relevante institutter. EI2 fungerer også som ind-

gang til testfaciliteter rådgivning og efteruddannelse på Georgia Techs institutter.

Kilde I IS roup og openhagen conomics (2006)

samt

.gatech.edu

niversiteter som regionale vækstmotorer (udarbejdet for

A )

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

Men analyserne understreger også at der langt fra er en 1-1 sammenhæng mellem investeringer

i forskning og vækst. et er langt fra givet at et universitet har en stor afsmittende e ekt på det

omgivende samfund og nogle regioner får langt mere ud af deres universiteter end andre.

Et centralt budskab i de gennemførte analyser er således at universiteternes afsmittende

økonomiske e ekter på det omgivende samfund i høj grad kan stimuleres og påvirkes. Analy-

serne viser at universiteternes strategi og engagement i regional udvikling kombineret med

de rette nationale og regionale rammebetingelser er afgørende for størrelsen af universiteter-

nes påvirkning på samfundsøkonomien

3.1.2.

Det samlede system for videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv

Videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv kan foregå på ere måder.

en bredeste kanal for videnudveksling er de kandidater der hvert år udklækkes på univer-

siteterne og nder beskæftigelse i erhvervslivet. et private arbejdsmarked ansatte i 2010 ca.

5.500 nyuddannede akademikere med ny viden fra universiteterne og i alt er over 120.000 aka-

demikere ansat i det private erhvervsliv i anmark

. Samtidig udbyder universiteterne efter- og

videreuddannelse der udgør en anden central kanal for formidling af forskningsbaseret viden

til medarbejderne i virksomhederne.

enne form for videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv er dog

indirekte

i sin

karakter. Virksomhederne investerer f sjældent i højtuddannede medarbejdere eller i efterud-

dannelse med det formål at tilgå speci kke forskningsresultater på universiteterne.

enne evaluering fokuserer på den direkte videnudveksling mellem universiteter og er-

hvervsliv hvor målet er at udnytte universiteternes viden til at skabe f nye teknologier koncep-

ter prototyper mv. erudover har den direkte videnudveksling typisk også et forsknings- eller

uddannelsesmæssigt formål f at teste ny forskning i praksis eller at udvikle cases der kan

anvendes i undervisningen. Med andre ord kan den gavne både universiteter og virksomheder.

en direkte videnudveksling kan deles op i tre hovedkategorier som vi har valgt at betegne

”videnbroer”. Vi skelner således mellem 1) forsknings- og innovationsprojekter 2) teknologi-

overførsel og iværksætteri og 3) forskningsbaseret videnservice jf. nedenstående gur.

Figur 3.1.

Veje l videnudveksling mellem universiteter og erhvervsliv

Videnbroer

Uddannelse og e eruddannelse

Forsknings- og innova ons ro ekter

Universitet

eknologiover rsel og iv rks

eri

Erhvervsliv

Forskningsbaseret videnservice

Kilde I IS roup

Se f

(2007)

igher duca ons and egions

loball ompe

anske niversiteter (2013) Akademikernes Arbejdsmarked .

ve, ocall

ngaged .

St relsen for Forskning og Innova on

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensamarbejde under lup

ilene i guren illustrerer at der er forskelle med hensyn til hvor id erne og initiativerne kom-

mer fra:

vedrører projekter hvor både forskere og virk-

somheder bidrager med viden og ressourcer til fælles projekter co-creation) og hvor målet

er sammen at frembringe resultater der både kan anvendes i forskningsmæssig og erhvervs-

mæssig sammenhæng. Forsknings- og innovationsprojekter kan vedrøre alt fra mindre

feasibilitystudier til langvarige samarbejdsprojekter om at udvikle f helt nye teknologiplat-

forme.

vedrører universiteters forskeres og studeren-

des indsats for at kommercialisere forskningsresultater og skabe nye virksomheder baseret

på forskning og viden på universiteterne. Succesfuld nyttiggørelse af viden inden for denne

videnbro kan dog ikke ske uden inddragelse af kommercielle kompetencer men pilen i gu-

ren illustrerer at id erne skabes og typisk også modnes på universiteterne.

vedrører services og rådgivningsydelser som univer-

siteterne udbyder med afsæt i konkrete behov i virksomhederne. er indgår kendt forsk-

ningsbaseret viden i en løsning der designes med afsæt i et konkret behov i en eller ere

virksomheder

. Midlerne kan f være rekvirerede forskningsydelser test af nye løsninger

på universiteternes faciliteter studenterprojekter eller skræddersyede kurser der designes

med henblik på at løse et konkret problem i virksomheden

. Forskningsbaseret videnservice

vedrører også universiteternes eventuelle bidrag til at udvikle nye og bedre services hos

andre erhvervsfremmeaktører f GTS-institutter professionshøjskoler erhvervsakademier

og erhvervsskoler.

Boks 3.2. De nition af forskningsbaseret videnservice