PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 86
Offentligt

Hvordan kommer dansk uddannelseseksport

videre?

Afrapportering fra ekspertgruppen om forbedrede muligheder for eksport

af danske uddannelsesydelser til udlandet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

1. Indledning

1.1. Formål og baggrund

1.2. Ekspertgruppens kommissorium

1.3. Ekspertgruppens sammensætning

2. Sammenfatning

2.1. Overordnede anbefalinger

2.2. Konklusioner og perspektiver

2.2.1. Lovgivning

2.2.2. Salgsbare ydelser til uddannelseseksport

2.2.3. Adgang til relevante markeder – markedsanalyse og markedsføring

2.2.4. Lokal kapacitetsopbygning

2.2.5. Økonomi, partnerskaber og redskaber

2.3. Konklusioner og perspektiver på dansk uddannelseseksport

Bilagsoversigt

Bilag 1: Ekspertgruppens kommissorium

Bilag 2: Liste over ekspertgruppens medlemmer

Bilag 3: Konceptnotat om uddannelseseksport

Bilag 4: Notat om potentielle markeder for uddannelseseksport i et dansk perspektiv

Bilag 5: Notat om uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at drive uddannelseseksport

Bilag 6: Notat om markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport

Bilag 7: Notat økonomi, partnerskaber og redskaber

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Indledning

1.1. Indledning og baggrund

Danmark er en lille åben økonomi. Det er derfor en bydende nødvendighed, at danske uddannelser har fokus

på at tilbyde kvalitetsuddannelser til danske unge og voksne, der klæder dem på til et globalt arbejdsmarked.

En af måderne at sikre, at de danske uddannelser kan løfte denne opgave, er at have et internationalt fokus,

og her er dansk uddannelseseksport en af flere veje at gå.

Det er imidlertid kun en mindre del af de danske uddannelsesinstitutioner, der har konkrete erfaringer med

uddannelseseksport, og kun en beskeden del af disse kan gøre uddannelseseksporten til en bæredygtig

forretning.

En undersøgelse fra 2014 viser, at 10 pct. af de gymnasiale uddannelser og 28 pct. af erhvervsuddannelserne

er involveret i aktiviteter, der falder ind under begrebet uddannelseseksport. Uddannelsesudbydere vurderer i

undersøgelsen, at der bl.a. er følgende større barrierer for at arbejde med uddannelseseksport:

•

Manglende kommerciel kultur, tid til udviklingsarbejde samt sproglige kompetencer

Manglende viden om det internationale uddannelsesmarked og handel med udland

Manglende adgang til risikovillig kapital og finansiering af eksportinitiativer

Lovgivningsmæssige uklarheder i forhold til certificering og indtægtsdækket virksomhed

Undervisningsministeren har bedt ekspertgruppen om uddannelseseksport om at komme med forslag til,

hvordan vilkårene for dansk uddannelseseksport kan forbedres. Med udgangspunkt i gruppens

kommissorium og det grundlæggende materiale blev der formuleret flg. konkrete spørgsmål til gruppen:

•

Hvordan styrkes institutionernes kommercielle kultur og sprogkompetencer?

Hvordan styrkes uddannelsessektorens viden om markedet og handel med udland?

Hvordan kan der tilvejebringes risikovillig kapital og finansiering?

Hvilken lovgivning kan understøtte arbejdet med uddannelseseksport?

Ekspertgruppens primære fokus har været at styrke vilkårene for uddannelseseksport på ungdomsuddannelser

og voksen- og efteruddannelser. Det udelukker dog ikke, at ekspertgruppens konklusioner og forslag kan

have relevans for andre uddannelsesområder.

Denne afrapportering indeholder en sammenfatning af ekspertgruppens konklusioner og anbefalinger. Der er

lagt vægt på at give konkrete og operationelle løsningsforslag på de identificerede udfordringer. Desuden har

det været vigtigt for ekspertgruppen, at de konkrete løsninger både skal findes centralt hos bl.a. ministerier og

decentralt på uddannelsesinstitutionerne.

Det understreges, at rapporten og dens anbefalinger udelukkende omhandler og retter sig mod

Undervisningsministeriets uddannelser og institutioner.

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1.1.1. Hvad er uddannelseseksport?

Uddannelseseksport defineres som ”uddannelsesaktiviteter, der iværksættes af danske aktører i udlandet

(offshore) eller ved at gennemføre aktiviteter i landet (onshore), hvor der modtages betaling fra en

udenlandsk aktør”. Uddannelseseksport kan fx være salg af undervisningsforløb, eksport af lærerkræfter med

en særlig ekspertise, levering af knowhow om særlige pædagogiske metoder, udenlandske studerendes studier

på danske uddannelsesinstitutioner m.v. og kan varetages af såvel offentlige som private

uddannelsesudbydere, selvstændigt eller i konsortier. Der er tale om uddannelseseksport, når danske udbydere

af uddannelsesydelser modtager betaling for uddannelsesydelser gennemført i eller udenfor landets grænser

fra en udenlandsk aktør.

En mere udførlig definition af uddannelseseksport som begreb findes i bilag 3.

1.2. Ekspertgruppens kommissorium

Ekspertgruppen skal komme med forslag til at styrke vilkårene for at eksportere danske uddannelsesydelser til

udlandet.

Det fremgår af kommissoriet, at ekspertgruppen ”skal komme med forslag og perspektiveringer vedrørende:

Metoder, viden og eksempler til styrkelse af dansk uddannelseseksport fordelt på uddannelsestyper til brug

for værktøjskasse og inspirationsmateriale. Der skal være en særlig opmærksomhed omkring de udfordringer,

der bl.a. er identificeret i kortlægningen af uddannelseseksport i Danmark og kortlægningen af de

internationale erfaringer. Det vil bl.a. sige manglende kommercielle kompetencer og kultur samt manglende

finansieringsmuligheder. Udgangspunktet er, at gruppen skal bidrage med forslag til en værktøjskasse og

inspirationsmateriale.

•

Forslag til evt. andre initiativer, der på længere sigt kan bidrage til at fremme uddannelseseksport.

Identifikation og forslag til håndtering af risici ved uddannelseseksport.”

Det er udgangspunktet, at forslagene ikke i sig selv må være merudgiftsdrivende.

Kommissoriet er vedlagt som bilag 1.

1.3. Ekspertgruppens sammensætning

Gruppen består af blandt andet uddannelsesudbydere, virksomheder, videnspersoner og interessenter samt

Uddannelses- og forskningsministeriet, Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet. Afdelingschef i

Undervisningsministeriet Arne Eggert er formand for ekspertgruppen, der ligeledes sekretariatsbetjenes af

Undervisningsministeriet.

En liste over ekspertgruppens medlemmer er vedlagt i bilag 2.

Ekspertgruppen er nedsat i juni 2014 og har holdt tre tematiske møder i august-september 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Sammenfatning

2.1. Overordnede anbefalinger

Ekspertgruppen er af den opfattelse, at afsættet for gruppens anbefalinger forudsætter en præcisering af, hvad

formålet med dansk uddannelseseksport er. Der er i gruppen enighed om, at udvikling af uddannelseseksport

er vigtig, fordi uddannelseseksport kan bidrage til:

•

at fremme internationalisering af danske uddannelser

at styrke kvaliteten i de danske uddannelser

at skabe en sammenhængende dansk eksportindsats, der skaber vækst for danske virksomheder i

udlandet samt indtjening til det danske samfund.

Det er afgørende for ekspertgruppen indledningsvis at understrege, at uddannelsesinstitutioner på ungdoms-,

efter- og voksenuddannelsesområdet i kraft af deres meget varierende erfaringsgrundlag i relation til

uddannelseseksporten grundlæggende har forskellige behov, når det handler om, hvordan de støttes bedst i

arbejdet med uddannelseseksport. Ligesom det er vigtigt at understrege, at uddannelseseksport ikke er en pligt

for uddannelsesinstitutioner, men en mulighed for de interesserede, og at uddannelseseksport skal basere sig

på bæredygtige forretningsmodeller.

Figur 1 illustrerer disse forskelle. Hovedparten af uddannelsesinstitutioner arbejder med internationaliseringer

på forskellig vis, men en væsentlig andel af uddannelsesinstitutionerne har kun i begrænset omfang erfaring

med uddannelseseksport i form af for eksempel eksport af pædagogisk ekspertise samt studiebesøg. De

befinder sig på trappens første trin. Enkelte uddannelsesinstitutioner har taget et eller flere trin op ad

eksporttrappen og sælger hele eller mindre dele af skræddersyede uddannelsesforløb til studerende i flere

lande.

Figur 1: På vej mod uddannelseseksport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med disse forskelle in mente peger gruppen på to hovedanbefalinger:

Anbefalinger:

1. Klar lovgivningsmæssig ramme for uddannelseseksport og nye mellemstatslige aftaler

Det er for det første en nødvendig forudsætning for at udvikle dansk uddannelseseksport, at der

skabes klare lovgivningsmæssige rammer for dansk uddannelseseksport. Ekspertgruppen anbefaler på

den baggrund, at Undervisningsministeren fremsætter lovforslag, der giver mulighed for certificering

af danske uddannelser med henblik på udbud i et eller flere andre lande. Gennem bilaterale aftaler

bør det sikres, at disse uddannelser er adgangsgivende til videregående uddannelse i udbudslandet

eller til beskæftigelse i udbudslandet eller andre lande.

Ekspertgruppen anbefaler desuden, at der i forlængelse af disse lovgivningsændringer tages initiativ

til, at regeringen prioriterer internationalt uddannelsespolitisk samarbejde, der kan medvirke til at

styrke danske uddannelsers profil fx gennem indgåelse af nye mellemstatslige aftaler (inklusiv i form

af såkaldte memorandums of understanding) på vigtige nye uddannelsesmarkeder.

2. Styrket vejledning, nye redskaber og ministerbesøg i udlandet

For det andet vurderer ekspertgruppen, at der er for behov for yderligere opprioritering og udvikling

af den støtte, som Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet stiller til rådighed for

uddannelsesinstitutioner, der ønsker at udvikle nye uddannelseseksportydelser.

Konkret er der behov for, at de to ministerier med udgangspunkt i deres samlede videnbase yder en

målrettet vejledning og tilbyder nye digitale redskaber, der bl.a. understøtter arbejdet med

ydelsesbeskrivelser, egenanalyse, markedsføring, markedsanalyse etc. Ligeledes er der behov for, at

konkrete markedsføringstiltag bakkes op politisk med ministerbesøg og lignende.

2.2. Konklusioner og perspektiver på dansk uddannelseseksport

Ekspertgruppens drøftelser har været organiseret i fem temaer. I dette afsnit opsummeres centrale

konklusioner og perspektiver fra hvert af de fem temaer. Analyser, undersøgelser og øvrig baggrund, der har

ligget til grund for ekspertgruppens drøftelser i forhold til de enkelte temaer, er vedlagt som bilag.

2.2.1. Lovgivning

Der er et grundlæggende behov for, at der skabes et lovgrundlag indeholdende hjemler, der gør det muligt for

uddannelsesinstitutionerne at udvikle og udbyde forskellige typer uddannelseseksportydelser, og som sikrer en

model for, at disse uddannelsesydelser bliver anerkendt fra dansk side, herunder at eksamensbeviser

certificeres. Gennem bilaterale aftaler sikres det, at de giver adgang til relevant videregående uddannelse eller

beskæftigelse i modtagerlandet.

Ekspertgruppen peger på vigtigheden af, at bestemmelserne om godkendelse og certificering samtidig sikrer

en hurtig og smidig sagsbehandling, så uddannelsesinstitutionerne ikke oplever, at kunderne forsvinder i løbet

af sagsbehandlingen.

Endelig peger ekspertgruppen på, at der er behov for, at det præciseres evt. i lovgrundlaget, hvilke muligheder

uddannelsesinstitutionen har, når det gælder indtægtsdækket virksomhed, herunder anvendelsen af opsparede

midler, der er genereret inden for rammerne af indtægtsdækket virksomhed. I relation til

uddannelseseksporten er det eksempelvis væsentligt at sikre klarhed om, hvilke investeringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

uddannelsesinstitutionen kan foretage, og hvilke af de dermed forbundne risici institutionen kan bære i

udlandet for den del af institutionens opsparede midler, der er indtjent via indtægtsdækket virksomhed.

2.2.2. Salgbare ydelser til uddannelseseksport

Det er ekspertgruppens vurdering, at der ikke kan gives et enkelt svar på, hvilke ydelser der er salgbare.

Gruppen peger på, at særligt tre forhold skal være til stede, når det handler om at identificere og udvikle

danske uddannelsesydelser med henblik på salg i udlandet.

1. Kundekendskab, der sikrer et brugbart produkt for kunden (markedskendskab)

Et væsentligt element i udvikling af et salgbart produkt er, at der er en konkret kunde, og at der

gennem dialog og analyse opbygges en viden om kundens behov og betalingsvillighed. Det er helt

afgørende, at der udvikles et

brugbart produkt for kunden

fx i form af et bevis, der giver adgang til fortsat

uddannelse på et højere niveau, til forbedrede jobmuligheder eller for virksomheder til bedre

kvalificerede arbejdere.

2. En præcis beskrivelse af ydelsen (certificeret ydelse)

Ydelsen skal beskrives evt. i form af en certificering eller via ydelsesbeskrivelser. Dette forudsætter

blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne omsætter den tavse viden om styrkesiderne i de danske

uddannelser (hårde såvel som bløde kompetencer, pædagogiske metoder mv.) til kvalitetssikrede

kompetencebeskrivelser. I nogle tilfælde, fx på erhvervsuddannelsesområdet, vil det også være

relevant at tilpasse ydelsen efter den konkrete kundes behov og skræddersy ydelser.

3. En bæredygtig forretningsmodel (finansiering)

Det er ressourcekrævende at udvikle nye uddannelseseksportydelser. Etablerings- og

udviklingsudgifterne, der knytter sig til identifikation, beskrivelse, kvalitetssikring og certificering af

ydelsen, kan være betydelige, og der kan gå flere år, før ydelsen bliver genstand for et salg, der giver

uddannelsesinstitutionen en indtægt. Et tredje element i udviklingen af nye ydelser er således, at

ydelsen understøttes af en bæredygtig forretningsmodel, hvor der eksempelvis sikres ekstern

finansiering til etablering og udvikling eller tidligere opsparede midler anvendes dertil.

Konklusion

Ekspertgruppen konkluderer på den baggrund, at det er afgørende, at uddannelsesinstitutionerne, der gerne

vil arbejde med uddannelseseksport, har viden og adgang til viden om, hvordan den faglige opgave, der

handler om at udarbejde kompetencebeskrivelser, gribes an. Ekspertgruppen vurderer, at der er stor

efterspørgsel efter modeller og redskaber for, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan gribe arbejdet med

kompetencebeskrivelser an.

Ekspertgruppen berører spørgsmålene om markedskendskab og finansiering yderligere i henholdsvis afsnit

2.2.3. og 2.2.5.

2.2.3 Adgang til relevante markeder – markedsanalyse og markedsføring

Ekspertgruppen peger på, at der grundlæggende er to veje at gå, når det handler om at identificere relevante

markeder for danske uddannelseseksportydelser:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

En efterspørgselsdrevet tilgang

(eller virksomhedsvejen) er kendetegnet ved, at danske virksomheder med

produktion i udlandet efterspørger rådgivning eller konkrete uddannelsesforløb af danske

uddannelsesinstitutioner. Det kan fx være kompetenceløft af lokale medarbejdere, der er ansat på en

dansk virksomhed i udlandet.

En udbudsdrevet tilgang,

der er kendetegnet ved, at uddannelsesinstitutionen – alene eller i samarbejde

med andre uddannelsesinstitutioner - identificerer egne komparative fordele og afsøger relevante

markeder.

Det er ekspertgruppens vurdering, at danske uddannelsesinstitutioner på ungdomsuddannelses- og voksen-

og efteruddannelsesområdet kun sjældent vil have kapacitet til at gennemføre større markedsanalyser af egen

drift. Derimod er der gode eksempler på, at markedsanalyser gennemføres som led i større eksportsatsninger,

hvor andre aktører (fx et eller flere ministerier i samarbejde med danske virksomheder) har ansvar for at

gennemføre markedsanalysen. Ligeledes er der gode eksempler på samarbejder, hvor uddannelsesinstitutioner

sammen med danske ambassader har gennemført markedsanalyser.

I forhold til markedsføring besidder danske uddannelsesinstitutioner allerede i dag stærke

markedsføringskompetencer, men det er afgørende, at uddannelsesinstitutionernes erfaringer med dansk

markedsføring aktualiseres indenfor en interkulturel forståelsesramme og samtidig baseres på danske

styrkepositioner og komparative fordele på uddannelsesområdet, førend disse erfaringer kan nyttiggøres på

det internationale uddannelsesmarked.

Det kræver dels en stærk interkulturel forståelse for det udenlandske marked, som de enkelte

uddannelsesinstitutioner agerer på, herunder en føling med markedets uddannelsesmæssige

kompetencebehov, dels en strategisk anvendelse af denne interkulturelle forståelse i udformningen af

lanceringsinitiativer.

Konklusion

Det er gruppens konklusion, at der i relation til at fremme dansk uddannelseseksport bør være en særlig

opmærksomhed på, hvordan danske uddannelsesinstitutioner af egen drift og med vejledning og deltagelse fra

blandt andet Udenrigsministeriet og Undervisningsministeriet kan stimuleres til at igangsætte

uddannelseseksport. Støtten kunne bl.a. bestå i et samarbejde om markedsanalyser, markedsføring,

mellemstatslige aftaler, ministerbesøg og støtte til kontakter i udlandet og partnerskaber. Afhængig af

samarbejdets karakter vil en del af elementerne være brugerfinansieret, som i dag.

En ramme for analysen af potentielle markeder for uddannelseseksport findes i bilag 4, mens mulighederne

for at markedsføre og lancere danske initiativer til uddannelseseksport beskrives i bilag 6.

2.2.4. Lokal kapacitetsopbygning

Det er ekspertgruppens vurdering, at den danske uddannelseseksport i øjeblikket hovedsageligt varetages af

enkelte

frontrunners

blandt uddannelsesinstitutionerne. Det skyldes, at uddannelseseksport i kraft af

lovgivningen ligger i periferien af uddannelsesinstitutionernes formål, at der ikke er hjemmel, og at ikke alle

uddannelsesinstitutioner besidder den nødvendige organisatoriske kapacitet til at udvikle og fremme initiativer

til uddannelseseksport.

Figur 2: Uddannelsesinstitutionernes organisatoriske kapacitet til uddannelseseksport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusion

Ekspertgruppens drøftelser om uddannelsesinstitutionernes muligheder for at opbygge lokal kapacitet til at

agere som uddannelseseksportører på det åbne uddannelsesmarked udmønter sig i to konklusioner:

1. Et stærkt internationaliseringsfokus på uddannelsesinstitutionerne er en nødvendig forudsætning for udviklingen af

dansk uddannelseseksport.

Første element i opbygningen af lokal kapacitet, der kan understøtte udvikling

af dansk uddannelseseksport, er en klar internationaliseringsstrategi, hvori uddannelsesinstitutionerne

formulerer klare mål for internationaliseringen på deres uddannelser, herunder evt. også i forhold til

de aktiviteter på uddannelsesinstitutionerne, der relaterer sig til uddannelseseksport. En klar

internationaliseringsstrategi betyder ikke, at alle danske uddannelsesinstitutioner skal begynde at sælge

ydelser i udlandet, men hvis der er interesse, er det vurderingen, at det er en væsentlig forudsætning

for at få et godt udbytte ud af uddannelseseksporten.

Flere uddannelsesinstitutioner har et klart internationaliseringsfokus både generelt og i forhold til

uddannelseseksport. Men en undersøgelse fra august 2014 viser også, at der ikke på alle institutioner

er en klar internationaliseringsprioritering.

Det kræver derfor et stærkt ledelsesmæssigt fokus på

internationaliseringspotentialet på uddannelsesinstitutionen og en ledelsesmæssig afklaring af mål og

ambitioner i forhold til den internationale dimension i uddannelsesinstitutionernes arbejde såvel som

i relation til eksportinitiativer. Derudover kræver det en klar politisk tilkendegivelse fra centralt hold

Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, august 2014, Rambøll. 73 pct. på de gymnasiale uddannelser har

en visions- eller handlingsplan for internationalisering, mens det gælder for 57 pct. på erhvervsuddannelserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af, at internationalisering af uddannelser prioriteres, bl.a. gennem lovændringer der baner vejen for og

understøtter udviklingen af den internationale dimension.

2. Uddannelsesinstitutionernes lokale kapacitetsopbygning er en forudsætning for samt et resultat af uddannelsernes

internationalisering og arbejde med uddannelseseksport.

Lokal kapacitetsopbygning er en forudsætning for, at

uddannelsesinstitutionerne kan bevæge sig op ad internationaliseringsstigen. Samtidig er det også

gruppens oplevelse, at den lokale kapacitetsopbygning udvikles, og arbejdet med internationalisering

og uddannelseseksport professionaliseres, i takt med, at uddannelsesinstitutionerne bevæger sig op ad

internationaliseringsstigen, og nye internationaliserings- og eksportopgaver løses. Denne

vekselvirkning mellem kapacitetsopbygning og internationaliseringsprocesser betyder også, at

uddannelsesinstitutionerne i dag befinder sig på forskellige stadier i den lokale kapacitetsopbygning,

alt efter hvor de befinder sig på internationaliseringsstigen og vice versa.

Det bemærkes endvidere, jf. afsnit 2.2.1, at udarbejdelsen af detaljerede kompetencebeskrivelser for

de eksportbare uddannelsesydelser er nøglen til en succesfuld uddannelseseksport, der også bidrager

positivt til kvalitetsudviklingen af danske uddannelser. Det skyldes, at uddannelsesinstitutionerne

bliver skarpere på og mere bevidste om egen virkningsfulde praksis, i takt med, at denne praksis

kommercialiseres til det udenlandske uddannelsesmarked.

En detaljeret beskrivelse af, hvordan uddannelsesinstitutionerne kan styrke egne forudsætninger for at arbejde

med uddannelseseksport, findes i bilag 5.

2.2.5 Økonomi, partnerskaber og redskaber

Foruden lokal kapacitetsopbygning og målrettet markedsføring af danske styrkepositioner på

uddannelsesområdet peger ekspertgruppen på, at udviklingen af dansk uddannelseseksport forudsætter, at

uddannelsesinstitutionerne har muligheder for at generere udviklingsmidler til at lancere eksportinitiativerne,

at uddannelsesinstitutionerne har adgang til viden og redskaber, der kan understøtte udviklingen af

bæredygtige eksportkoncepter, samt at uddannelsesinstitutionerne afsøger mulighederne for at indgå i

strategiske partnerskaber omkring udviklingen af eksportinitiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Mulige finansieringsmodeller

Konklusion

Ekspertgruppens drøftelser udmønter sig i tre konklusioner:

1. Flere muligheder for finansiering

Det er en central pointe fra ekspertgruppens drøftelser omkring mulighederne for at finansiere

eksportinitiativer på uddannelsesområdet, at uddannelseseksport er en forretning, der på sigt skal kunne

bære sig selv. Det er særligt finansiering af etablerings- og udviklingsomkostninger, der er en udgift, som

uddannelsesinstitutionerne har udfordringer med, da det forudsætter en betydelig opsparing, der er

genereret ved indtægtsdækket virksomhed eller på anden måde uden om de statslige tilskud til udbud af

uddannelser i Danmark. Tabellen ovenfor beskriver forskellige mulige finansieringsmodeller. Derudover

peger en del af ekspertgruppen også på en fjerde finansieringsmodel, hvor uddannelsesinstitutionerne får

adgang til statsligt finansieret iværksætterstøtte, der gives som et midlertidigt lån, der tilbagebetales, når

initiativer til uddannelseseksport på sigt forrenter sig. En sådan model forudsætter dog, at man på

forhånd har afklaret og taget stilling til risikomomenterne.

2. Partnerskaber kan bane vejen for udviklingen af succesfulde eksportinitiativer

Det har været en rød tråd i ekspertgruppens drøftelser, at der i relation til udviklingen af

uddannelseseksporten er et stort potentiale i at samle ressourcer, kompetencer og erfaringer gennem

samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner, myndigheder og virksomheder. Uddannelsesinstitutioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har, ved at indgå i formelle og uformelle partnerskaber, mulighed for at styrke organisationens

erfaringsgrundlag, viden og finansielle kapacitet markant.

Partnerskaberne kan være alt fra uformelle regionale videndelingsnetværk, faglige taskforces om udvikling

af kompetencebeskrivelser og systematisk inddragelse af faglige udvalg til egentlige kontraktbundne

samarbejder om større eksportleverancer.

Uddannelsesinstitutionernes – og her særligt ledelsens – investering i forskellige typer af relationsarbejde

er afgørende for, at samarbejde i partnerskaber, hvor gensidig tillid og risikovillighed ofte er

fællesnævnere i relationen, kan etableres. I forlængelse heraf peger ekspertgruppen på, at da de

lovgivningsmæssige rammer i relation til det at udvikle uddannelseseksportydelser ikke er til stede, vil det

sjældent være attraktivt for offentlige eller private aktører at investere i et samarbejde.

3. Systematisk videndeling er afgørende for fremme af dansk uddannelseseksport

Ekspertgruppen peger på, at der allerede nu findes et betydeligt erfaringsgrundlag i uddannelsessektoren

relateret til eksport af danske uddannelser, der kan bidrage til udviklingen af et bæredygtigt

forretningskoncept for dansk uddannelseseksport som helhed. Imidlertid er dette erfaringsgrundlag

koncentreret på enkelte uddannelsesinstitutioner, der igennem en lang årrække har bevæget sig støt op ad

internationaliseringsstigen og hævet barren såvel som ambitionsniveauet for internationaliseringsarbejdet

på det danske uddannelsesområde.

Det er en afgørende forudsætning for udviklingen af en egentlig eksportsektor på uddannelsesområdet, at

de gode erfaringer spredes til uddannelsesinstitutioner, der endnu ikke er gået i gang med at eksportere

uddannelsesydelser til det udenlandske uddannelsesmarked. Det kræver således en systematisk

erfaringsopsamling og videndeling, hvilket fx både kan ske ved bilateralt samarbejde, og ved at

Undervisningsministeriet bidrager til at formidle erfaringerne, hvis potentialet for uddannelseseksport

skal indfris, og en større andel af uddannelsesinstitutioner skal involveres i og klædes på til dette arbejde.

Bilag 7 indeholder en række eksempler på, hvilke rammer og redskaber der findes i Finland, Tyskland og

Schweiz for at understøtte uddannelseseksporten.

2.3. Konklusioner og perspektiver på dansk uddannelseseksport

Oversigten nedenfor indeholder ekspertgruppens mere detaljerede anbefalinger til konkrete initiativer i

forhold til de enkelte temaer. Der sondres i tabellen mellem anbefalinger rettet mod det decentrale niveau og

det centrale niveau. Nogle af forslagene om fx videndeling i forhold til forskellige aspekter findes som forslag

under flere af temaerne. Disse forslag tænkes ikke som selvstændige initiativer, men foreslås sammentænkt i

forbindelse med konkret udmøntning.

I forhold til initiativer fra centralt hold foreslås det, at konkret konsulenthjælp og rådgivning fra UM som

udgangspunkt er brugerfinansieret, mens digitale redskaber og anden generel vejledning, der placeres på bl.a.

den foreslåede vidensportal, stilles gratis til rådighed for alle interesserede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Ekspertgruppens anbefalinger

Decentrale initiativer

Lovgivning

Centrale initiativer

•

at undervisningsministeren fremsætter

lovforslag, der giver mulighed for certificering

af uddannelse og uddannelsesforløb, og som

sikrer, at uddannelserne gennem bilaterale

aftaler er adgangsgivende til videre

uddannelse eller beskæftigelse i udbudslandet.

at sagsbehandlingen kan ske hurtigt og smidigt

at mulighederne for indtægtsdækket

virksomhed beskrives præcist, herunder

uddannelsesinstitutionernes mulighed for at

anvende opsparede midler til investeringer i

udlandet, såfremt disse knytter sig til

udviklingen af dansk uddannelseseksport

at Undervisningsministeriet tager initiativ til at

udvikle bl.a. redskaber, som

uddannelsesinstitutioner kan anvende til at

udforme kompetencebeskrivelser

•

Udvikling

af salgbare ydelser

•

at uddannelsesinstitutioner, der har

•

ambitioner på området, alene eller i

partnerskab med andre

uddannelsesinstitutioner aktivt kan afsøge

muligheden for samarbejde med danske

eksportvirksomheder og prioritere

henvendelser fra virksomheder, der ønsker

hjælp til at udvikle uddannelseselementer til

salg i udlandet.

at uddannelsesinstitutioner på

almindelige markedsvilkår inddrager

Udenrigsministeriet i arbejdet med at

afsøge markeder og tilrettelægge

markedsføring. Det gælder både til

konkrete rådgivningsopgaver, men også

med henblik på at formidle kontakt til

danske virksomheder, der har brug for

danske uddannelseseksportydelser.

•

Markedsanalyseog

markedsføring

•

Lokal

kapacitetsopbygning

•

at institutionsledelsen (de steder man

ønsker at bevæge sig helt op ad

internationaliseringsstigen til

uddannelseseksport) indledningsvis

udarbejder en

internationaliseringsstrategi, der sætter

en klar retning for

uddannelsesinstitutionens mål og

prioriteter i relation til internationalisering

generelt og uddannelseseksport i

særdeleshed.

at institutionsledelsen på eksportaktive

institutioner med afsæt heri forholder sig

•

at Undervisningsministeriet og

Udenrigsministeriet koordinerer deres

indsatser. Det gælder fx i forhold til:

konkret rådgivning om markedsanalyse

og markedsføring

identifikation af konkrete

markedsmuligheder

redskaber (evt. digitale) til

markedsanalyse

generel markedsføring af danske

uddannelser (i forbindelse med større

ekspertfremstød, eller i form af foldere,

videoer mv. på engelsk)

netværksdage for uddannelsesudbydere

og virksomheder, hvor bl.a. markeder,

markedsføring og partnerskaber kan

drøftes

at Undervisningsministeriet udvikler

konkrete værktøjer, der kan bidrage til at

systematisere arbejdet med at afdække

kapacitet mv., fx via:

Redskaber til egenanalyse af

kapacitet

Facilitere videndeling om

uddannelseseksport på

vidensportal

Understøtte yderligere

videndeling og

kompetenceudvikling ved

møder med eksperter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi,

partnerskaber og

redskaber

til, hvorvidt der i organisationen er en

kapacitet, der gør det muligt at realisere

de strategiske mål. Er der ikke et match,

bør institutionsledelsen træffe beslutning

om, hvordan kapacitetsopbygningen

gribes an, fx ved at sætte:

konkrete mål for, hvor stor en andel

af underviserne der deltager i

eksportaktiviteter

konkrete mål for, hvilke

partnerskaber på tværs af

uddannelsesinstitutioner eller

mellem uddannelsesinstitutioner og

virksomheder der satses på

Finansiering

•

at uddannelsesinstitutionerne afsøger og

udnytter mulighederne for at tiltrække

ekstern finansiering

Partnerskaber

•

at uddannelsesinstitutionerne aktivt

afsøger muligheden for samarbejde med

andre uddannelsesinstitutioner,

virksomheder, private fonde mv.

Videndeling

•

at uddannelsesinstitutionerne har fokus

på, hvordan egne erfaringer kan formidles

til andre uddannelsesinstitutioner og

Undervisningsministeriet

interessenter og aftagere, jf.

endvidere næste afsnit, hvor

forslag om vidensportal og

eksportdag ligeledes fremgår.

Finansiering

•

at relevante ministerier afdækker og

beskriver uddannelsesinstitutionernes

muligheder for gennem tilskud eller lån at

opnå finansiering til dækning af etablerings-

og udviklingsudgifter i relation til

uddannelseseksport. Herunder kan det

overvejes at etablere:

•

statslig iværksætterstøtte eller eksportkredit

andre offentlige finansieringskilder

(regionale, nordiske og EU)

private fonde mv.

Partnerskaber

•

at potentialet for uddannelseseksport

kommunikeres til kapitalfonde,

virksomheder og øvrige relevante aktører,

der kan indgå i strategiske partnerskaber om

uddannelseseksport med

uddannelsesinstitutionerne.

Videndeling

•

at Undervisningsministeriet koordinerer

vidensspredningen om uddannelseseksport

fx ved:

at etablere en vidensportal, hvor

redskaber, væsentlige erfaringer og best

practice opsamles og spredes.

at afholde en årlig

uddannelseseksportdag

Andre redskaber

at der i forlængelse af

lovgivningsændringerne tages initiativ

til, at regeringen prioriterer indgåelse af

en række nye mellemstatslige aftaler

(Memorandum of Understanding) på

vigtige nye uddannelsesmarkeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1: Kommissorium for ekspertgruppe om forbedrede

muligheder for eksport af danske uddannelsesydelser til

udlandet

Baggrund og formål

Vilkårene for at etablere og markere sig på det globale uddannelsesmarked med danske uddannelsesydelser

skal forbedres.

Eksport af danske uddannelser og danske uddannelsesydelser har til formål at:

•

styrke kvaliteten af danske uddannelser og uddannelsesinstitutioner gennem øget internationalt

engagement og perspektiv

bidrage til at imødekomme danske virksomheders efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft i

udlandet

styrke mulighederne for praktikophold i udlandet og derved forbedre danske studerendes og

uddannelsesinstitutioners interkulturelle kompetencer

gøre danske uddannelsesinstitutioner mere attraktive på det globale uddannelsesmarked

styrke sammenhængen mellem produktion, innovation, vidensbase og kompetenceudvikling ved at

etablere samarbejde mellem danske uddannelsessteder og outsourcede industrier

skabe et nyt vækstområde og nye finansieringsmuligheder for danske uddannelsesinstitutioner m.fl.

Det er målet, at danske uddannelsesydelser i udlandet skal være kendt for at uddanne studerende med solide

faglige kvalifikationer og høj grad af selvstændighed og innovativ kompetence, som er værdifulde for

virksomheder på det globale marked.

På denne baggrund nedsættes en ekspertgruppe, som skal komme med forslag til at styrke vilkårene for at

eksportere danske uddannelsesydelser til udlandet.

Arbejdets genstandsfelt

Ekspertgruppen skal bl.a. tage udgangspunkt i kortlægninger og analyser foretaget af bl.a.

Undervisningsministeriet og, på baggrund af oplæg, komme med forslag og perspektiveringer vedrørende:

•

Metoder, viden og eksempler til styrkelse af dansk uddannelseseksport fordelt på uddannelsestyper til

brug for værktøjskasse og inspirationsmateriale. Der skal være en særlig opmærksomhed omkring de

udfordringer, der bl.a. er identificeret i kortlægningen af uddannelseseksport i Danmark og

kortlægningen af de internationale erfaringer. Det vil bl.a. sige manglende kommercielle kompetencer

og kultur samt manglende finansieringsmuligheder. Udgangspunktet er, at gruppen skal bidrage med

forslag til en værktøjskasse og inspirationsmateriale.

Forslag til evt. andre initiativer der på længere sigt kan bidrage til at fremme uddannelseseksport.

Identifikation og forslag til håndtering af risici ved uddannelseseksport.

•

Det er udgangspunktet, at forslagene til inspirationskataloget mv. i sig selv ikke må være merudgiftsdrivende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisering og tidsplan

Der nedsættes en ekspertgruppe med afdelingschef Arne Eggert, UVM, som formand. Gruppen består af

bl.a. uddannelsesudbydere, virksomheder, videnspersoner og interessenter samt UFM og UM.

Sekretariatsbistand varetages af UVM og eksternt konsulentfirma med inddragelse af ekstern konsulent med

ekspertise i uddannelseseksport.

Ekspertgruppen nedsættes juni 2014, og arbejdsgruppen afrapporterer til Undervisningsministeriet ultimo

september 2014. Der afholdes som udgangspunkt tre tematiske møder.

Det er hensigten, at Ekspertgruppens bidrag skal kvalificere og indgå i værktøjskasse og inspirationsmateriale

for at forbedre mulighederne for dansk uddannelseseksport med offentliggørelse november 2014. Det er dog

i sidste ende Undervisningsministeriets afgørelse, hvorvidt hele eller dele af gruppens forslag indgår i det

endelige materiale.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 2: Ekspertgruppens sammensætning

Udvalgets medlemmer

Formand:

Afdelingschef Arne Eggert, Undervisningsministeriet

Eksterne medlemmer:

Direktør Bente Strager, Social- og Sundhedsskolen Silkeborg

Direktør Finn Karlsen, EUC Syd

Direktør Gitte Nørgaard Nielsen, Århus Købmandsskole

Direktør Ann Østergaard, Skive Tekniske Skole

Direktør Anya Eskildsen, Niels Brock

Rektor Anders Østergaard, Langkær Gymnasium

Direktør Konstantin Lassithiotakis, VIA, International Relations

Uddannelseschef Charlotte Rønhof, Dansk Industri

Direktør Stina Vrang Elias, DEA

Senior HR Manager, LEGO, Gitte Jacobsen

Carsten Elberlin, ColorClub

Deltagende embedsmænd:

Afdelingschef Per Hansen, Undervisningsministeriet

Fuldmægtig Karen-Iben Perelman, Undervisningsministeriet

Konsulent Merete Pedersen, Undervisningsministeriet

Chefkonsulent Anja Janum, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fuldmægtig Helle Damgaard Nielsen, Uddannelses- og Forskningsministeriet

Chefkonsulent Thomas Rizk, Udenrigsministeriet

Chefkonsulent Pia Starbæk Szczepanski, Udenrigsministeriet

Specialkonsulent Tue Vinther-Jørgensen, Danmarks Evalueringsinstitut

Sekretariat:

Kontorchef Christina Barfoed-Høj, Undervisningsministeriet

Chefkonsulent Jørn Skovsgaard, Undervisningsministeriet

Konsulent på opgaven

Lise Nordvig Rasmussen, Rambøll, Uddannelse

Stine Rauff Bommersholdt, Rambøll, Uddannelse

Lars Alrø Olesen, ekstern konsulent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 3: Uddannelseseksport – definition, afgrænsning og

udbredelse

1. Rammesætning

Uddannelse indgår som et indsatsområde i regeringens vækstmarkedsstrategi med særligt fokus på, hvordan

danske uddannelser på alle niveauer kan være med til at fremme danske virksomheders placering og udvikling

på vækstmarkederne .

Uddannelseseksport er én strategi, der potentielt kan bidrage til at realisere denne målsætning og samtidig

skabe en række gevinster for de uddannelsesinstitutioner, der kommercielt formidler danske

uddannelsesløsninger til udenlandske aktører. Af mulige gevinster kan bl.a. nævnes øget kvalificering og

professionalisering af danske uddannelser, forbedrede muligheder for at generere udviklingsmidler samt øget

internationalisering og målretning af danske uddannelser til det globale erhvervs- og arbejdsliv. Særligt

sidstnævnte kan ses i sammenhæng med regeringens internationaliseringsstrategi på de videregående

uddannelser .

Af disse grunde er der øget opmærksomhed på uddannelsesinstitutionernes initiativer til kommercielt at

formidle danske uddannelsesløsninger og -ekspertise til udenlandske aktører.

Formålet med dette notat er at præsentere en definition og afgrænsning af begrebet ’uddannelseseksport’, der

kan danne afsæt for den eksterne ekspertgruppes arbejde med at drøfte mulighederne for at udvikle og styrke

arbejdet med eksport af danske uddannelsesydelser til udlandet.

Foruden en konceptualisering af begrebet uddannelseseksport indeholder notatet også en afgrænsning af

ekspertgruppens fokus samt en kort beskrivelse af uddannelseseksport set i en dansk kontekst.

2. Om uddannelseseksport

Uddannelseseksport defineres som ”uddannelsesaktiviteter, der iværksættes af danske aktører i udlandet

(offshore)

eller ved at gennemføre aktiviteter i landet

(onshore),

hvor der modtages betaling fra en

udenlandsk aktør” . Uddannelseseksport kan fx være salg af undervisningsforløb, eksport af lærerkræfter med

en særlig ekspertise, levering af knowhow om særlige pædagogiske metoder, udenlandske studerendes

udvekslingsophold på danske uddannelsesinstitutioner m.v. og kan varetages af såvel offentlige som private

uddannelsesudbydere, selvstændigt eller i konsortier. Der er tale om uddannelseseksport, når danske udbydere

af uddannelsesydelser modtager kontraktbaseret

betaling for uddannelsesydelser

gennemført i eller

udenfor landets grænser

fra en udenlandsk aktør.

Regeringen (2011): ”Regeringens Vækstmarkedsstrategi”

Se også Regeringen (2013a): ”Øget indsigt gennem globalt udsyn – flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede

internationale læringsmiljøer og bedre fremmedsprogskompetencer” samt Regeringen (2013b): ”Danmark – et attraktivt

uddannelsesland: sådan tiltrækker og fastholder Danmark talenterne fra udlandet”

5 5

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

WTO definerer fire måder, hvorpå (uddannelses-)services kan udbydes på tværs af grænser . De fire

eksportformer beskrives i tabellen nedenfor.

Tabel 1: Former for uddannelseseksport

Eksportform

Grænseoverskridende

aktiviteter

Forbrug i udlandet

Kommerciel tilstedeværelse

Beskrivelse

Services leveres fra eget til pågældende land, fx via

e-learning

Studerende drager til udlandet for at studere, fx

igennem udvekslingsophold

Tjeneste leveres inden for købers område med

leverandør til stede kommercielt, fx ved etablering

af uddannelsescampus i udlandet

Tjeneste leveres inden for købers område med

leverandør til stede som fysisk person, fx eksport af

lærerkræfter med særlig ekspertise eller

udstationering af pædagogiske konsulenter

Tilstedeværelse af udbyder

Udbyder ikke til stede fysisk i

købers land.

Fysisk tilstedeværelse af

Personer

Udbyder til stede fysisk i købers

land.

Grænseoverskridende aktiviteter, kommerciel tilstedeværelse samt fysisk tilstedeværelse af personer er alle

eksempler på offshore aktiviteter, mens studerendes forbrug af uddannelsesydelser i udlandet kan betegnes

som onshore aktiviteter set fra et udbyderperspektiv. Onshore aktiviteter finder således sted, når danske

uddannelsesinstitutioner eksempelvis tiltrækker udenlandske studerende til Danmark og modtager betaling for

de studerendes undervisningsforløb.

Uddannelseseksport skal desuden ses som led i

den generelle internationaliseringstendens,

der længe har

præget uddannelsesområdet i og udenfor Danmark. Uddannelseseksport sker således ofte som et integreret

element i uddannelsesinstitutionernes internationaliseringsstrategier på linje med institutionernes øvrige

internationale arbejde (fx deltagelse i internationale netværk eller etableringen af skolepartnerskaber via

Erasmus Plus).

3. Ekspertgruppens fokus

Uddannelseseksport er et bredt genstandsfelt, der kan aktualiseres på mange forskellige måder. Af denne

grund er der også behov for en indsnævring af ekspertgruppens fokus, der kan bidrage til, at de kommende

drøftelser stiller skarpt på opdragets kerneproblematikker. Afgrænsningen af ekspertgruppens fokus er

illustreret i figuren nedenfor.

WTO (1995):

The General Agreement on Trade in Services (GATS): objectives, coverage and disciplines

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Afgrænsning af ekspertgruppens fokus

I figuren ovenfor repræsenterer blå bokse de uddannelsestyper, udbydere, uddannelsesydelser og former for

markedstilstedeværelse, der falder indenfor opdraget for ekspertgruppens arbejde, mens indholdet i de hvide

bokse falder udenfor.

Som det fremgår af figuren, gøres alle uddannelser under Undervisningsministeriets ressortområde med

undtagelse af grundskolen til genstand for drøftelserne i ekspertgruppen. Grundskolen falder udenfor

ekspertgruppens fokus, dels fordi der ikke er hjemmel i folkeskoleloven til at drive indtægtsdækket

virksomhed, som fx uddannelseseksport, og dels at det politiske fokus på internationaliseringen af

grundskoleområdet på nuværende tidspunkt ligger på udviklingen af uddannelsestilbuddene i Danmark, hvor

der som led i folkeskolereformen satses på tidligere start af fremmedsprog, etablering af et internationalt

vejlederkorps, flere valgfag med et muligt fokus på internationalisering i udskolingen mv.

At uddannelseseksport finder sted indenfor rammerne af indtægtsdækket virksomhed er et springende punkt,

idet det alene er offentligt finansierede udbydere af uddannelsesydelser, der behandles i ekspertgruppens

forum. Det betyder imidlertid ikke, at ekspertgruppen ikke kan beskæftige sig med områder,

uddannelsesydelser og lignende, hvor gruppen finder det hensigtsmæssigt, at uddannelsesinstitutionerne i

udviklingen af eksportydelser samarbejder med private underleverandører.

Det bemærkes endvidere, at figuren ovenfor ikke indeholder en udtømmende liste over uddannelsesydelser,

der potentielt kan kommercialiseres på det udenlandske uddannelsesmarked og således er i fokus for

ekspertgruppens arbejde, men oversigten kan alligevel indikere, hvor bredt drøftelserne i ekspertgruppen kan

spænde i relation til eksporterbare uddannelsesydelser. Som en naturlig følge af, at alle former for

uddannelsesydelser principielt ligger indenfor ekspertgruppens genstandsfelt, indgår både offshore og

onshore aktiviteter i ekspertgruppens arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I lyset af denne afgrænsning behandler nedenstående afsnit om dansk uddannelseseksport hovedsageligt

eksportaktiviteter i regi af offentligt finansierede ungdomsuddannelser og erhvervsrettede voksenuddannelser.

4. Uddannelseseksport i en dansk kontekst

Uddannelseseksport har været på den politiske dagsorden herhjemme siden slutningen af 1990’erne, men

omfanget af dansk uddannelseseksport er stadig begrænset sammenlignet med for eksempel vores tyske og

finske naboer.

Vedvarende og systematisk eksport (bredt udsnit af onshore og offshore aktiviteter) af danske

uddannelsesløsninger varetages fortsat af enkelte frontløbere blandt særligt de erhvervsrettede

ungdomsuddannelsesinstitutioner. En lidt større andel af både de gymnasiale og erhvervsrettede

ungdomsuddannelserne har dog haft enkeltstående erfaringer med uddannelseseksport (hovedsageligt

onshore aktiviteter i form af studiebesøg eller offshore aktiviteter i form af leverance af pædagogisk og faglig

ekspertise, programmer eller metoder) indenfor de sidste fire år .

Uddannelseseksport er ikke en forpligtelse knyttet til uddannelsesinstitutionernes formelle virksomhed, og

eksportinitiativer på uddannelsesmarkedet udgør således også en økonomisk aktivitet, der er adskilt fra

institutionernes offentligt finansierede virksomhed. Når uddannelsesinstitutioner alligevel giver sig i kast med

at kommercialisere og eksportere deres uddannelsesløsninger, sker det ofte som led i en strategisk satsning

rettet mod at skabe en stærk og attraktiv international profil for skolen, der kan klæde eleverne på til globalt

arbejdsliv. Uddannelseseksport fungerer således som springbræt til at løfte skolens internationale arbejde op

på et højere niveau.

Uddannelsesinstitutionernes satsning på uddannelseseksport sker som hovedregel i samarbejde med lokale

virksomheder, andre uddannelsesinstitutioner eller offentlige myndigheder. I relation hertil er en væsentlig

drivkraft bag initiativerne til kommercielt at formidle danske uddannelsesydelser, at

uddannelsesinstitutionerne forsøger at imødekomme et aftagerbehov blandt skolernes samarbejdspartnere, fx

i form af lokale og regionale virksomheder, der har behov for at kunne rekruttere kandidater med stærke

globale kompetencer.

Øvrige primære drivkræfter bag ungdomsuddannelsernes initiativer til at kommercialisere danske

uddannelsesløsninger omfatter institutionernes opfattelse af, at uddannelseseksport kan bidrage positivt til

medarbejdernes kompetenceudvikling og højne kvalitetsniveauet af skolernes uddannelsesydelser. Det skyldes

blandt andet, at uddannelsesinstitutionerne har større fokus på at bruge alle skolens kompetencer, når

produktet skal udvikles og fremstå med høj kvalitet. Samtidig kan uddannelseseksport også bidrage til en

intern proces, hvor uddannelsesinstitutionerne bliver skarpere på deres spidskompetencer.

Eksisterende undersøgelser peger dog også på en række primære såvel som sekundære barrierer for at fremme

uddannelseseksporten i Danmark . Der er identificeret fire primære barrierer, der opridses nedenfor.

•

Manglende kommerciel kultur, tid til udviklingsarbejde samt sproglige kompetencer

Manglende viden om det internationale uddannelsesmarked og handel med udland

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning” samt DEA

(2013): ”Uddannelseseksport – det nye bacon?”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Manglende adgang til risikovillig kapital og finansiering af eksportinitiativer

Lovgivningsmæssige uklarheder i forhold til certificering og indtægtsdækket virksomhed

Foruden de primære barrierer er en række sekundære barrierer også identificeret i eksisterende undersøgelser.

Disse barrierer omfatter blandt andet behovet for en markant branding af danske uddannelsesløsninger på det

udenlandske uddannelsesmarked og manglende promovering af de gode eksempler på, at uddannelseseksport

er en god forretning. I relation til sidstnævnte peger enkelte institutioner således på, at der mangler kendskab

til en god business case, der kan overbevise danske uddannelsesudbydere om, at uddannelseseksport er en

givtig forretning med spill-over effekter på kvaliteten af danske uddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 4: Potentielle markeder for uddannelseseksport i et dansk perspektiv

1. Rammesætning

Formålet med dette notat er at skabe afsæt for ekspertgruppens drøftelser af tema 3, der handler om at

afdække markedspotentialer for udbud af danske uddannelsesydelser i udlandet samt gennemførelsen og

brugen af markedsanalyser. Drøftelserne skal munde ud i en række bud på, hvordan identificerede barrierer

for uddannelseseksport kan afhjælpes, herunder særligt hvordan uddannelsesinstitutionernes kommercielle

kompetencer samt viden om markedet og handel med udlandet styrkes .

Den politiske kontekst for drøftelsen om potentielle markeder for uddannelseseksport består for det

første af regeringens vækstmarkedsstrategi fra 2012, der identificerer tre overordnede

markedsområder, hvor Danmark forventes at kunne udnytte og opdyrke styrkepositioner i

fremtiden. I et vækstmarkedsperspektiv drejer det sig om:

•

Nærmarkederne (Europa og USA)

BRIK-landene

Andre vækstøkonomier

For det andet kan regeringens internationaliseringsstrategi på uddannelsesområdet, ’Øget indsigt via

globalt udsyn’, også ses som del af den politiske kontekst for temadrøftelsen. Det understreges

således i internationaliseringsstrategien, at øget internationalisering på uddannelsesområdet er

afgørende for at skabe kvalitet i danske uddannelser og for Danmarks mulighed for at drage fuld

nytte af globaliseringens potentiale for at skabe jobs og vækst.

Det bemærkes indledningsvist, at udviklingen og iværksættelsen af eksportinitiativer kan inddeles i

flere faser, herunder blandt andet en markedsanalysefase samt en markedsførings- og lanceringsfase.

Indeværende notat fokuserer på markedsanalysefasen, mens lancerings- og markedsføringsfasen

beskrives i et særskilt notat (jf. bilag 6 om markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport).

Notatet indledes med en præsentation af en analytisk ramme til vurdering af markedspotentialer for

uddannelseseksport, der er udarbejdet på baggrund af en omfattende britisk analyse af det globale

marked for uddannelseseksport. Herefter udfoldes en række overvejelser omkring gennemførelsen af

markedsanalyser i en dansk kontekst, der blandt andet trækker tråde til de tyske erfaringer med at

satse strategisk på de markeder, der netop efterspørger Tysklands styrkepositioner på

uddannelsesområdet. Notatet afsluttes med en beskrivelse af de eksisterende muligheder for

vejledning i Danmark, som uddannelsesinstitutionerne kan drage nytte af, hvis de ønsker at lancere

eksportinitiativer, samt en række refleksionsspørgsmål, der kan skabe afsæt for temadrøftelsen.

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”

Øvrige vækstmarkeder er i strategien defineret som Mexico, Sydafrika, Vietnam, Indonesien, Sydkorea og Tyrkiet, men det

understreges samtidig, at flere vækstmarkeder kan blive valgt til fremover.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. En global markedsanalyse: et britisk eksempel

The British Council har i samarbejde med en række forskere gennemført en global markedsanalyse af

udviklingen i potentialet for uddannelseseksport (offshore aktiviteter), der gør sig gældende for perioden

2013-2016 . Den globale markedsanalyse skal understøtte den britiske uddannelsessektors fremadrettede

internationaliseringsbestræbelser ved at identificere særligt perspektivrige markeder for uddannelseseksport

samt ved at udvikle en analytisk ramme, som uddannelsesudbydere fremover kan anvende til at vurdere

markedspotentialer for eksport af uddannelsesydelser .

Den globale markedsanalyse tager implicit afsæt i den britiske uddannelsessektors styrkepositioner i relation til

uddannelseseksport, og vurderingen af det endelige vækstpotentiale for uddannelseseksport i udvalgte

modtagerlande beror således også på efterspørgslen efter de uddannelsesydelser, som forventes at skulle drive

den britiske uddannelseseksport i fremtiden. Af denne grund må det forventes, at resultaterne fra den globale

markedsanalyse såvel som den analytiske ramme til vurdering af markedspotentialer for uddannelseseksport

skal tilpasses danske forhold og styrkepositioner på uddannelsesområdet (jf. afsnit 3). Det britiske eksempel

kan dog tjene til inspiration og grundlag for udviklingen af en værktøjskasse i relation til gennemførelsen og

brugen af markedsanalyser, som ekspertgruppens drøftelser og samlede erfaringsgrundlag yderligere kan

kvalificere.

Overordnet set bygger markedsanalysen på en vurdering af den mulige konvergens mellem efterspørgsel efter

uddannelsesydelser af høj kvalitet og reguleringsmiljøet for uddannelsesudbydere i modtagerlandet. Den

overordnede vurdering af markedspotentialet for uddannelseseksport i de mulige modtagerlande bygger

således på tre vurderingskriterier, hhv. det politiske klima, markedet for uddannelse samt

uddannelsesmobilitet i de enkelte modtagerlande, der beskrives mere udførligt nedenfor.

2.1. Det politiske klima

Markedspotentialet for uddannelseseksport afhænger først og fremmest af det lovapparat, der faciliterer og

regulerer udbuddet af udenlandske uddannelsesydelser i de enkelte modtagerlande. Den globale

markedsanalyse viser således, at uddannelseseksporten har markant bedre vilkår i de modtagerlande, der har

implementeret politikker og procedurer, der kan understøtte udenlandske uddannelsesudbyderes muligheder

på markedet, end i modtagerlande, hvor dette ikke er tilfældet.

Særligt fire faktorer knyttet til det politiske klima differentierer modtagerlande med højt markedspotentiale fra

modtagerlande med lavt markedspotentiale. For det første spiller

de politiske ambitioner

på

uddannelsesområdet i modtagerlandet en afgørende betydning for udenlandske uddannelsesudbyderes

muligheder på markedet. I modtagerlande med et højt markedspotentiale udmøntes de politiske ambitioner

eksempelvis igennem tilstedeværelsen af nationale internationaliseringsstrategier på uddannelsesområdet,

etableringen af agenturer, der samarbejder med og understøtter udenlandske uddannelsesudbyderes

virksomhed i modtagerlandet, samt en klar og offentlig anerkendelse af behovet for og kvaliteten af

udenlandske uddannelsesydelser fra myndighedernes side. For det andet vægter tilstedeværelsen af

økonomiske incitamenter

for udenlandske uddannelsesudbydere til at træde ind på de enkelte

The British Council (2013): “The Shape of Things to Come – The Evolution of Transnational Education: Data, Definitions and

Impacts Analysis”

Den globale markedsanalyse fokuserer primært på området for de videregående uddannelser. Det er dog sekretariatets vurdering, at

anvendelsen af den analytiske ramme ikke begrænser sig til et specifikt uddannelsesområde, og indsigterne fra undersøgelsen forventes

således også at gøre sig gældende i relation til ungdomsuddannelserne såvel som erhvervsrettede voksenuddannelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtagerlandes uddannelsesmarked også tungt i vurderingen af markedspotentialet. Der kan eksempelvis

være tale om, at potentielle modtagerlande i deres forsøg på at tiltrække udenlandske aktører til det nationale

uddannelsesmarked opretter skattefrie zoner for udenlandske uddannelsesaktører og/eller etablerer

”uddannelsesbyer”, hvor det vil være særligt fordelagtigt at oprette fx et transnationalt uddannelsescampus.

For det tredje er procedurer for

akkreditering af udenlandske uddannelser

også en væsentlig faktor i

vurderingen af markedspotentialet for uddannelseseksport i de enkelte modtagerlande. Gode

akkrediteringsprocedurer i modtagerlandene sikrer, at uddannelsesmarkedet er gennemsigtigt for såvel

udbydere som forbrugere, og markedsanalysen viser, at dette er en af de vigtigste forudsætninger for

etableringen af et bæredygtigt marked for udenlandske uddannelsesudbydere i modtagerlande.

For det fjerde spiller mulighederne for

formel anerkendelse af uddannelseskvalifikationer

også en rolle

for markedspotentialet. Da transnationale uddannelser er et relativt nyt koncept og fortsat udgør en lille andel

af det samlede uddannelsesmarked i mange lande, er det afgørende, at modtagerlandet sikrer, at videregående

uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere anerkender de uddannelseskvalifikationer, der kan opnås via

udenlandske uddannelsesydelser. Det er således en forudsætning for, at der kan etableres et marked for

udenlandske uddannelsesudbydere, at uddannelserne er adgangsgivende til videregående uddannelser i

modtagerlandet og/eller anerkendt på det nationale arbejdsmarked.

2.2 Marked for uddannelse

Markedspotentialet for uddannelseseksport beror ligeledes på det nationale uddannelsesmarked i

potentielle modtagerlande. Om uddannelsesmarkedet er favorabelt for udenlandske

uddannelsesudbydere, afhænger af en række økonomiske og sociale faktorer i modtagerlandene, der

forventes at påvirke efterspørgslen efter uddannelsesydelser generelt og specifikt for

uddannelsesydelser leveret af udenlandske udbydere.

Analysen af markedspotentialet relateret til modtagerlandenes uddannelsesmarked er mindre entydig end

analysen af modtagerlandenes politiske klima. Der identificeres dog enkelte fællesnævnere knyttet

uddannelsesmarkedet for modtagerlande med højt markedspotentiale, som er værd at fremhæve i

indeværende afsnit. For det første er

betalingsevnen overfor udenlandske uddannelsesydelser

afgørende betydning for modtagerlandenes markedspotentiale. Uddannelsesydelser, der udbydes af

udenlandske aktører, er typisk dyrere end de nationale alternativer, og det er derfor særligt lande i vækst, lande

med et høj BNP pr. indbygger og/eller lande med høje levevilkår målt ved HDI, der udgør de største

potentielle aftagere af udenlandske uddannelsesydelser. For det andet er

betalingsvilligheden overfor

udenlandske uddannelsesydelser

en faktor, der påvirker vurderingen af modtagerlandes

markedspotentiale. Analysen peger på, at betalingsvilligheden (og dermed også markedspotentialet) er særlig

høj i lande, hvor kvaliteten af det nationale uddannelsessystem er god, hvor markedet for private

uddannelsesudbydere er veludviklet, og hvor kønsfordelingen på uddannelser generelt er lige. Sidstnævnte er

en indikator for det samlede efterspørgselsniveau relateret til uddannelsesydelser i modtagerlandet. For det

tredje er markedspotentialet generelt større for modtagerlande med en udbygget

læringsinfrastruktur,

der

blandt andet dækker over, om skolerne i modtagerlandet generelt har adgang til IT-faciliteter, internet og

biblioteker. En god læringsinfrastruktur øger markedspotentialet for uddannelseseksport, fordi omkostninger

ved at tilpasse uddannelsestilbuddene til den lokale kontekst som følge heraf mindskes. For det fjerde er det

afgørende for markedspotentialet for uddannelseseksport, at

forretningskulturen

i modtagerlandene er

befordrende for samhandel med udenlandske partnere. En god forretningskultur er bl.a. afhængig af

korruptionsniveauet i landet og myndighedernes effektivitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.3 Uddannelsesmobilitet

Udover det politiske klima og uddannelsesmarkedet i modtagerlandene afhænger markedspotentialet for

uddannelseseksport også af uddannelsesmobiliteten i modtagerlandene. Uddannelsesmobilitet indebærer

overordnet set, at der i modtagerlandene er tradition for, at studerende ”stemmer med fødderne” og flytter

sig efter uddannelsestilbud af høj kvalitet.

Særligt tre faktorer betinger uddannelsesmobiliteten i et land og differentierer modtagerlande med højt

markedspotentiale fra modtagerlande med lavt markedspotentiale. For det første er det afgørende, at

modtagerlandet har tradition for, at uddannelse udbydes nationalt af udenlandske uddannelsesudbydere.

Analysen viser således, at markedspotentialet er størst for lande, der i forvejen har mange internationale

uddannelsescampusser, da det gør det nemmere for nye udenlandske uddannelsesudbydere at komme ind på

markedet. For det andet afhænger markedspotentialet af en høj grænseoverskridende studentermobilitet i

modtagerlandene. Når der er en høj frekvens af studerende, der tager på udveksling i andre lande, og en høj

frekvens af udenlandske studerende, der uddanner sig i modtagerlandet, er mulighederne for

uddannelseseksportører også bedre. Det hænger bl.a. sammen med, at såvel myndigheder, nationale

uddannelsesinstitutioner og studerende har større kendskab til internationale uddannelsessystemer, der kan

gøre det nemmere at formidle uddannelsesløsninger kommercielt i landet. For det tredje påvirker kapaciteten

af det nationale uddannelsessystem også mulighederne for udenlandske uddannelsesudbydere og dermed

markedspotentialet for modtagerlandene. Hvis kapaciteten i modtagerlandets uddannelsessektor generelt er

begrænset, vil efterspørgslen efter udenlandske udbydere også være større, herunder særligt i forhold til

mulighederne for at oprette campusser i landet.

2.4 Analytisk ramme for vurdering af markedspotentiale for uddannelseseksport

Vurderingskriterierne relateret til det politiske klima, uddannelsesmarkedet og uddannelsesmobiliteten danner

tilsammen den analytiske ramme for vurderingen af markedspotentialet for uddannelseseksport i relevante

modtagerlandet. Dette illustreres i figuren nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 1: Analytisk ramme for vurdering af markedspotentiale for uddannelseseksport

Som figuren illustrerer, fungerer de tre vurderingskriterier som sammenhængende forudsætninger for et

modtagerlands markedspotentiale. Det betyder, at markedspotentialet er størst for de modtagerlande, der

scorer højt på flere af de relevante faktorer, der dels påvirker efterspørgslen efter uddannelsesydelser, som

leveres nationalt af udenlandske uddannelsesudbydere, og dels har betydning for letheden, hvormed

udenlandske udbydere kan etablere sig på uddannelsesmarkedet i det givne modtagerland.

Tyrkiet, Spanien, Polen og Indien er modtagerlande, som eksemplificerer, at de enkelte vurderingskriterier

skal ses som sammenhængende forudsætninger. Alle landene scorer således højt på vurderingskriteriet

relateret til uddannelsesmarkedet, men analysen peger samtidig på, at landene ikke har implementeret politiske

tiltag, der kan understøtte udenlandske uddannelsesudbyderes muligheder på markedet. Dette mindsker

landenes samlede markedspotentiale, men indikerer omvendt, at landene har et latent potentiale som

uddannelsesimportører, der kan aktiveres, såfremt den politiske vilje udvikles i landene fremadrettet.

Det bemærkes endvidere, at markedsanalysen ikke nødvendigvis omfatter alle de faktorer, som er relevante at

overveje, inden danske uddannelsesinstitutioner på egen hånd eller i partnerskaber lancerer eksportinitiativer

til nye uddannelsesmarkeder. Det hænger ifølge den britiske undersøgelse sammen med, at området for

uddannelseseksport er kendetegnet ved en stor dataudfordring. Det er således ikke muligt at få adgang til

relevant data i alle potentielle modtagerlande, hvilket begrænser mulighederne for at gennemføre

markedsanalyser, der dækker alle aspekter med relevans for uddannelseseksportører. Samtidig hænger det

sammen med, at den analytiske ramme til vurdering af markedspotentialer for uddannelseseksport er målrettet

britiske uddannelsesudbydere, der har andre muligheder for at operere på det åbne uddannelsesmarked end

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske uddannelsesinstitutioner grundet bl.a. uddannelsessektorens opbygning og sproglige fordele. Det er

således nødvendigt med en tilpasning og kvalificering af den analytiske ramme til vurdering af

markedspotentiale for uddannelseseksport, der er målrettet danske uddannelsesudbydere. Overvejelser knyttet

hertil præsenteres i nedenstående afsnit.

3. Markedsanalyser i en dansk kontekst

Et relevant forhold, der ikke indgår i den britiske markedsanalyse, er matchet mellem efterspørgslen efter

specifikke uddannelsesydelser i potentielle modtagerlande og udbuddet af uddannelsesydelser i potentielle

afsenderlande, herunder særligt efterspørgslen efter uddannelsesydelser, hvor de enkelte afsenderlande kan

udnytte komparative fordele på uddannelsesmarkedet.

Det tyske eksporteventyr på uddannelsesområdet vidner tydeligt om, at efterspørgslen efter specifikke ydelser

i modtagerlandet kan være et relevant aspekt at afdække i en markedsanalyse af potentialet for

uddannelseseksport. Den tyske uddannelseseksport drives således overvejende frem af en fokuseret satsning

på lande, der oplever et uddannelsesmæssigt efterslæb indenfor særligt erhvervsuddannelserne og

voksenrettede erhvervsuddannelse (jf. bilag 6 om markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport),

og det er netop områder, hvor Tyskland kan siges at have komparative fordele i kraft af deres

velrenommerede dualsystem på erhvervsuddannelsesområdet . Med udgangspunkt i det tyske eksempel kan

der således udledes to yderligere faktorer, der er relevante at belyse for danske uddannelsesudbydere forud for

lanceringen af eksportinitiativer. For det første viser eksemplet, at

matchet mellem efterspørgsel og

udbud,

herunder særligt efterspørgslen efter uddannelsesydelser, hvor Danmark har komparative fordele, kan

spille en væsentlig rolle for markedspotentialet i et modtagerland. For det andet viser eksemplet, at

uddannelsesniveauet indenfor forskellige sektorer,

herunder sektorbestemte uddannelsesbehov, også er

et perspektiv, der bør indgå i en analyse af markedspotentialet for uddannelseseksport. Sektorbestemte

uddannelsesbehov kan således indikere, hvilke uddannelsesydelser der fremadrettet vil blive efterspurgt i

modtagerlandet, og hermed også vidne om de eksportmuligheder, der kendetegner et givent marked. Danske

og udenlandske virksomheders vurdering af deres nuværende og fremtidige behov for kvalificeret arbejdskraft

i et modtagerland kan eksempelvis fungere som en indikator for sektorbestemte uddannelsesbehov.

I forlængelse af ovenstående er identificeringen af nationale (og andres)

komparative fordele på det åbne

uddannelsesmarked

også en relevant faktor at afdække i en markedsanalyse. Selvom den britiske

undersøgelse ikke inddrager konkurrentanalyser som en integreret del af markedsanalysen, understreges det

dog i andre publikationer om uddannelseseksport, at

konkurrenceforhold på det internationale

uddannelsesmarked

også spiller en vigtig rolle for uddannelsesudbyderes muligheder for eksportsucces

Det er således relevant at afdække, hvilke andre internationale uddannelsesudbydere der opererer på det givne

uddannelsesmarked, hvilke ydelser de øvrige uddannelsesinstitutioner udbyder i landet, og om der på trods af

konkurrenternes tilstedeværelse fortsat er udækkede uddannelsesbehov i modtagerlandet, der kan fungere

som en niche for danske uddannelsesudbyders ageren på markedet.

Samtidig er det relevant for danske uddannelsesinstitutioner at gøre sig overvejelser om,

hvordan

markedsanalysen kan bruges strategisk

både før og efter, at markedsanalysen gennemføres. Det kan

eksempelvis indebære, at uddannelsesinstitutioner forud for markedsanalysens gennemførelse opstiller

Bundesministerium für Bildung und Forschung, IMove (2013): “Trendbarometer – Exportbranche: Aus- und Weiterbildung 2013”

EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – når uddannelser og institutioner krydser grænser”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kriterier for, hvornår et marked vurderes til at have potentiale vis-a-vis de ydelser, som

uddannelsesinstitutionen ønsker at udbyde på det åbne uddannelsesmarked. På baggrund af disse kriterier kan

uddannelsesinstitutionerne således vurdere, om resultaterne fra markedsanalysen giver anledning til at satse på

eller at afholde sig fra at lancere eksportinitiativer på et bestemt marked, eller om resultaterne giver anledning

til en tilpasning af de eksporterbare uddannelsesydelser for at matche behovet og efterspørgslen på markedet.

Hvis vurderingen af markedspotentiale er positiv, vil det også være relevant at vurdere, om

uddannelsesinstitutionen har kapacitet til at løfte opgaven alene, eller om en mere bæredygtig vej at gå er at

satse på, at en markedssatsning gennemføres i et tæt samarbejde med en eller flere uddannelsesinstitutioner

samt evt. andre relevante aktører, jf notat om markedsføring og lancering.

4. Eksisterende muligheder for vejledning i forhold til uddannelseseksport

Som den britiske markedsanalyse indikerer, er det et omfattende arbejde at vurdere et lands

markedspotentiale for uddannelseseksport. Af denne grund er det også væsentligt at afdække

uddannelsesinstitutionernes eksisterende muligheder for at få vejledning til at gennemføre markedsanalyser

forud for lanceringen af eksportinitiativer, herunder at afdække eventuelle udækkede behov for sparring og

rådgivning, der kan hæmme institutionernes mulighed for at give sig i kast med uddannelseseksport.

Boks 1: Eksportrådets tilbud om eksportsparring

I samarbejde med Væksthusene tilbyder Eksportrådet gratis eksportsparring til små og

mellemstore virksomheder med begrænset eller ingen eksporterfaring.

Eksportsparringsprogrammet er delt op i to faser:

•

DEL 1

er et sparringsforløb med en Væksthuskonsulent, som bl.a. gennemgår

’internationaliseringshjulet’ for virksomheden. Forløbet sætter fokus på interne og

eksterne forhold i virksomheden for at skabe de bedste betingelser for succes på

eksportmarkedet. Forløbet afsluttes med udarbejdelsen af en eksportplan.

•

DEL 2

kan bestå af dialog med en eksportrådgiver på en ambassade/generalkonsulat

eller handelskontor på det marked, som virksomheden ønsker at eksportere til.

Dialogen indebærer bl.a. fem timers gratis markedsrådgivning (en

markedsinformationspakke). Markedsinformationspakkerne har til formål at

indsamle grundlæggende informationer om markedet og det eventuelle

markedspotentiale.

Hvem kan få eksportsparring?

Virksomheder med under 100 ansatte og under 150 mio. kr. i årlig omsætning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I en dansk kontekst kan Eksportrådet ses som en mulig samarbejdspartner for uddannelsesinstitutioner, der

ønsker at eksportere uddannelsesydelser til nye markeder. Eksportrådet arbejder generelt for, at danske

eksportører får de bedste betingelser for at klare sig i den internationale konkurrence og udarbejder med det

mål for øje regelmæssigt markeds- og sektoranalyser, der også er relevante for uddannelseseksportører. Her

kan bl.a. nævnes Eksportrådets sektoranalyse af det vietnamesiske uddannelsesmarked, som er udarbejdet af

den danske ambassade i Hanoi i 2014. Samtidig stiller Eksportrådet en bred værktøjskasse og en række

tilskudsprogrammer til rådighed for virksomheder, der ønsker at træde ind på nye internationale markeder.

Eksempelvis kan små og mellemstore virksomheder med internationalt potentiale få tilskud til rådgivning og

assistance på eksportmarkederne fra Eksportrådets repræsentationer i udlandet igennem

eksportstartsprogrammet.

Rådgivningen er fleksibel og skræddersys til den enkelte virksomheds behov og omfatter eksempelvis:

•

Markeds- og konkurrentanalyser

Distributør- og partnersøgning

Rådgivning om virksomhedsetablering og markedsbearbejdning

Markedsføring og myndighedskontakt

Eksportstartsprogrammet indebærer 50 til 100 timers eksportrådgivning, som varetages af en professionel

eksportrådgiver på det relevante marked, og som subsidieres statsligt med 35 pct. tilskud til de ordinære

timepriser. Et andet eksempel er Eksportrådets tilbud om Eksportsparring, der beskrives i boksen ovenfor

Boks 2: Refleksionsspørgsmål

1. Er nogen faktorer vigtigere at inddrage i en analyse af markedspotentiale end

andre? Hvis ja, hvilke og hvordan kan de bedst undersøges?

2. I hvilke lande og på hvilke markeder vil det være naturligt, at uddannelseseksporten

indtænkes som en integreret del af en større dansk eksportsatsning?

3. Hvad karakteriserer danske styrkepositioner på uddannelsesområdet, og hvilke

lande efterspørger netop disse ydelser?

4. Hvilke lovgivnings-, vejledning- og kapacitetsmæssige forudsætninger skal være til

stede, for at uddannelsesinstitutionerne får let adgang til og kan anvende relevant

markedsinformation?

5. Hvordan anvendes markedsanalyser til blandt andet strategiske prioriteringer af

eksportinitiativer

samt udviklingen

tilpasning

eksporterbare

uddannelsesydelser til modtagerlandet? Har vi gode eksempler fra praksis?

6. Hvilke andre rådgivningsmuligheder har uddannelsesinstitutioner, der ønsker at

drive uddannelseseksport, og hvor er der udækkede behov for sparring og

vejledning?

http://um.dk/da/eksportraadet/eksportraadet-tilbyder/saadan-samarbejder-vi/tilskud/eksportstart/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 5: Uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for at drive

uddannelseseksport

- ressourcer, kompetencer og kultur

1. Rammesætning

Formålet med dette notat er at skabe afsæt for ekspertgruppens drøftelser af tema 4, der handler om

uddannelsesinstitutionernes muligheder for at styrke egne forudsætninger for at drive

uddannelseseksport, herunder hvordan relevante forudsætninger og kompetencer kan oparbejdes

organisatorisk.

En drøftelse med fokus på netop disse temaer aktualiseres af flere nye undersøgelser, der peger på,

at uddannelseseksport hovedsagligt varetages af enkelte

frontrunners

blandt

uddannelsesinstitutionerne, mens en række barrierer for at fremme uddannelseseksport findes

internt på de danske uddannelsesinstitutioner , der ikke har eksporterfaringer. Overordnet set

knytter de identificerede barrierer sig til institutionernes organisatoriske kapacitet til dels at udvikle

eksporterbare uddannelsesløsninger og dels at formidle disse løsninger til udenlandske

uddannelsesaktører kommercielt. I relation til den lokale kapacitetsopbygning er det således relevant

at drøfte:

•

Hvordan institutionernes kommercielle kultur, sprogkompetencer og ressourcer til udviklingsarbejdet

kan styrkes og prioriteres

Hvordan institutionernes viden om markedet og handel med udland styrkes.

En stærk orientering mod kerneydelsen, dvs. at levere universelle uddannelsesydelser til herboende

studerende, blandt medarbejdere og ledere på uddannelsesinstitutionerne kan bidrage til at forklare

barriererne på institutioner, der ikke tidligere har lanceret eksportinitiativer. Blandt personalet på

disse uddannelsesinstitutioner er ideen om, at uddannelsesinstitutioner kan levere kommercielle

ydelser på det åbne uddannelsesmarked, således ikke fremherskende. Samtidig er der heller ikke

bevidsthed om, at udviklingen af kerneydelsen også kan faciliteres igennem en øget international

orientering, herunder evnen til at formidle uddannelsesløsninger kommercielt. Som følge heraf

besidder kun et begrænset antal medarbejdere og ledere den nødvendige viden og kompetence til at

lancere eksportfremstød på det udenlandske marked for uddannelse.

Notatet indledes med en præsentation af de kompetencer, som forskningen og eksisterende

undersøgelser har identificeret som vigtige for uddannelsesinstitutionernes evne til at eksportere

uddannelsesydelser. Dernæst opsummeres samspillet mellem de identificerede kompetencer, og

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning” samt DEA

(2013): ”Uddannelseseksport – Det nye bacon?”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

notatet afsluttes med et diskussionsoplæg relateret til spørgsmålet om, hvordan disse kompetencer

kan oparbejdes på institutionerne.

2. Uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for uddannelseseksport

Eksisterende undersøgelser og forskning identificerer tre overordnede kompetenceklynger, der fungerer som

kritiske betingelser for, at uddannelsesinstitutionerne kan udvikle relevante uddannelsesydelser til potentielle

eksportmarkeder og agere som professionelle eksportører på det åbne uddannelsesmarked. Det drejer sig om

henholdsvis kommercielle kompetencer, medarbejdernes internationale kompetencer og ledelsesmæssige

kompetencer. Tilsammen udgør disse kompetenceklynger uddannelsesinstitutionernes organisatoriske

kapacitet til at give sig i kast med og fastholde initiativer til uddannelseseksport succesfuldt.

2.1 Kommercielle kompetencer

Når uddannelsesinstitutioner udbyder uddannelser i udlandet og/eller forsøger at tiltrække udenlandske

studerende til Danmark, træder de ind på et nyt og åbent uddannelsesmarked, hvor de skal kunne konkurrere

med en bred vifte af internationale uddannelsesudbydere. Ifølge litteraturen om uddannelseseksport kræver

det stærke

kommercielle kompetencer

at agere konkurrencedygtigt på det internationale

uddannelsesmarked . Disse kommercielle kompetencer omfatter blandt andet en dyb indsigt i det marked,

som uddannelsesinstitutionerne træder ind på, og det forudsætter, at uddannelsesinstitutionerne har

kompetencer og ressourcer til at gennemføre (eller få gennemført eksterne) markedsanalyser forud for

eksportsatsninger . Samtidig peger forskningen på, at en målrettet branding og markedsføring er afgørende

for, om uddannelsesinstitutionerne kan tiltrække et elevgrundlag i en størrelsesorden, der sikrer en bæredygtig

forretning. Det forudsætter bl.a., at uddannelsesinstitutionerne er tydelige omkring egen praksis og kan

værdisætte deres spidskompetencer på en måde, som gør deres uddannelsesydelser til en attraktiv salgsvare i

udlandet (jf. afsnit 2.2).

Hvor kompetencerne relateret til

markedsanalyser, branding og markedsføring

er forudsætninger for, at

uddannelsesinstitutionerne kan komme ind på det internationale uddannelsesmarked, er kompetencer

relateret til

interkulturel forståelse og kvalitetssikring

i udlandet forudsætninger for, at

uddannelsesinstitutionerne kan etablere sig som seriøse og professionelle spillere på markedet. Interkulturel

forståelse dækker i bred forstand over kompetencer, der gør uddannelsesinstitutionerne i stand til at gebærde

sig på et fremmed marked, såsom indblik i den lokale forretningskultur og kompetencer knyttet til

interkulturel (markeds-)kommunikation. Samtidig er en løbende kvalitetssikring nødvendig for, at

uddannelsesinstitutionerne dels kan fastholde et brand, der forbindes med en høj kvalitet blandt aftagerne til

uddannelsesydelserne, og dels at ydelserne løbende justeres til aftagernes behov, fx danske virksomheders

behov for kvalificeret arbejdskraft i udlandet.

2.2 Medarbejdernes internationale kompetencer

Foruden kommercielle kompetencer peger litteraturen også på, at medarbejdernes internationale kompetencer

og globale mindset er afgørende for uddannelsesinstitutionernes muligheder for at udvikle og eksportere

EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”, DEA (2013):

”Uddannelseseksport – Det nye bacon?” samt Waterval et al.(2014): ”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder

Curriculum Partnerships”,

Journal of Studies in International Education.

EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

danske uddannelsesløsninger til udlandet og/eller undervise udenlandske studerende i Danmark.

Medarbejdernes internationale kompetencer omfatter bl.a. stærke

sproglige kompetencer,

der gør

medarbejderne i stand til på engelsk eller andre fremmedsprog at formidle indhold, pædagogik og metoder i

undervisningstilbuddene til udenlandske uddannelsesinstitutioner og studerende såvel som til herboende

studerende, der undervises på fx engelsk . Samtidig forudsætter eksportfremstød, at personalet på

uddannelsesinstitutionerne er skarpe på egen praksis og formår at omsætte denne praksis til ydelser, der kan

formidles kommercielt. Dette indebærer også, at medarbejderne har

interkulturel forståelse og viden om

modtagerlandenes uddannelsessystemer,

idet uddannelseseksport ofte involverer en tilpasning af

uddannelsesydelserne til lokale forhold (fx i forhold til tilgængelige læringsressourcer på

modtagerinstitutionerne), så uddannelsesydelserne udformes på en måde, der er salgsbare og realistiske at

implementere i modtagerlandet .

Det er endvidere en grundlæggende betingelse for, at medarbejderne kan (og vil) udfolde deres internationale

kompetencer i relation til uddannelseseksport, at der oparbejdes

ejerskab til de internationale aktiviteter

blandt personalet på uddannelsesinstitutionerne. Eksisterende undersøgelser og forskning peger på tre vigtige

kanaler, der kan skabe en internationaliseringskultur på uddannelsesinstitutionerne, der samler momentum og

forstærkes over tid. Det drejer sig om en klar

strategisk retning

for uddannelsesinstitutionernes

internationale arbejde,

prioritering af ressourcer til internationalt udviklingsarbejde samt strategisk

rekruttering af medarbejdere

med stærke globale kompetencer. Disse tre kanaler relaterer sig til de

ledelsesmæssige kompetencer, der ifølge forskningen på området betinger uddannelsesinstitutionernes

muligheder for at drive uddannelseseksport, og beskrives derfor i afsnittet nedenfor.

2.3 Ledelsesmæssige kompetencer

Eksisterende undersøgelser og forskning peger også på, at uddannelsesinstitutionernes ledelse spiller en

central rolle for institutionernes muligheder for succesfuldt at give sig i kast med uddannelseseksport. For det

første er det nødvendigt, at ledelsen udstikker en klar og velbegrundet

strategisk retning

for

uddannelsesinstitutionernes internationale arbejde, der bl.a. beror på markedsanalyser såvel som overvejelser

om, hvordan uddannelseseksport indgår i institutionens overordnede strategi, og hvordan aktiviteterne i

udlandet skaber merværdi for uddannelserne i Danmark . Dette forudsætter, at uddannelsesinstitutionernes

ledelse besidder kompetencer relateret til det, management-litteraturen kalder forandringsledelse.

Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,

Journal of Studies in

International Education

Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,

Journal of Studies in

International Education

EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 1: VIA University Colleges delstrategi for internationalisering 2013-201422

”Internationalisering har allerede stået højt på VIAs højskolers dagsorden i de seneste 5 år – og

vores vision frem mod 2020 udpeger også det internationale som en klar strategisk intention, hvor

vi engagerer os globalt med lokalt afsæt”

Den strategiske intention med VIAs internationale arbejde udmøntes i en række konkrete initiativer,

der betyder, at der inden 2015:

•

Er udviklet et grundlag for, hvordan VIA arbejder med strategiske partnere og eventuelle

nye strategiske markeder

Er udviklet ”best practice cases” for fremtidigt arbejde med systemeksport med

udgangspunkt i struktur, faglighed, organisation og økonomi

Er nedsat en ekspertgruppe af nøgleaktører udvalgt på tværs af højskolerne med ansvar

for implementering og kvalitetssikring af mobilitetsaktiviteter i organisationen

Foreligger en afklaring af eventuelt behov for udvikling af et

kompetenceudviklingsmoduel i vejledning af udgående studerende, undervisere og

medarbejdere.

For det andet skal ledelsen sikre de

nødvendige ressourcer

til udviklingsarbejdet, der ligger forud for og

parallelt med uddannelsesinstitutionens eksportinitiativer. Det indebærer, at ledelsen

strategisk prioriterer,

personalet på uddannelsesinstitutionen har tid og rum til at arbejde med og udvikle de internationale

aktiviteter, og sikrer, at personalet har de rette kompetencer til at understøtte eksportinitiativer, fx via

professionel opkvalificering og efteruddannelse. Det indebærer endvidere, at uddannelsesinstitutionerne

opbygger kapacitet i forhold til

financial management.

Uddannelsesinstitutionerne skal således kunne

generere nødvendige udviklingsmidler, der kan bruges til at udvikle og lancere eksporterbare

uddannelsesløsninger. Det kan eksempelvis ske igennem fundraising, målrettede ansøgninger om

udviklingsmidler eller igennem etablering af konsortier. For det tredje bør ledelsen

rekruttere strategisk

forhold til skolens internationale arbejde. Det indebærer eksempelvis, at ledelsen ansætter medarbejdere med

stærke sproglige kompetencer såvel som et globalt mindset. Litteraturen peger på, at disse ledelsesmæssige

tiltag kan bidrage væsentligt til dels at skabe ejerskab til internationaliseringen blandt institutionens

medarbejdere og dels at generere udviklingsmidler, hvilket er nødvendige afsæt for uddannelseseksport .

Når uddannelsesinstitutionerne har taget første skridt til uddannelseseksport, er det vigtigt, at

uddannelsesinstitutionernes ledelse besidder kompetencer relateret til både

soft og hard project

management.

Førstenævnte indebærer, at ledelsen har fokus på

de relationelle aspekter ved samarbejdet

med udenlandske partnere og formår at oparbejde tillid mellem partnere i samarbejdet, fx via interkulturel

kommunikation og forståelse, der er befordrende for successen af eksportinitiativerne. Sidstnævnte

indebærer, at ledelsen har blik for de

praktiske og tekniske aspekter

ved uddannelseseksport, fx

http://www.viauc.dk/images/Documents/internationalt/05148-delstrategi-2-ir-web.pdf

Rambøll (2014): ”Internationalisering på grundskoler, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser – kortlægning”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejdelse af kontrakter med udenlandske samarbejdspartnere og juridiske restriktioner og procedurer i

forhold til at udbyde danske uddannelser i modtagerlandet .

2.4 Samspillet mellem kompetenceklyngerne

De enkelte kompetenceklynger forudsætter og forstærker hinanden indbyrdes, og samspillet mellem

kompetencerne bliver således afgørende for uddannelsesinstitutionernes samlede organisatoriske kapacitet til

at drive uddannelseseksport. Dette illustreres i figuren nedenfor.

Figur 1: Uddannelsesinstitutionernes organisatoriske kapacitet til uddannelseseksport

Som det fremgår af figuren ovenfor, er der en tæt sammenhæng mellem de tre kompetenceklynger baseret på

kommercielle kompetencer, medarbejdernes internationale kompetencer og ledelsesmæssige kompetencer. De

tre kompetenceklynger kan således opfattes som nødvendige og kun tilsammen tilstrækkelige betingelser for

uddannelsesinstitutionernes muligheder for uddannelseseksport. Eksemplet med VIA University Colleges

delstrategi for internationaliseringen 2013-2014 (boks 1) illustrerer dog, at uddannelsesinstitutionerne med

fordel kan starte med at formulere en stærk strategisk retning for det internationale arbejde, der også

fokuserer på organisatorisk opbygning af øvrige relevante kompetencer.

Det bemærkes endvidere, at de forskellige kompetencer både fungerer som forudsætning for og som resultat

af uddannelsesinstitutionernes initiativer til uddannelseseksport. Således oparbejdes og kvalificeres

uddannelsesinstitutionernes kompetencer også løbende i takt med, at uddannelsesinstitutionerne gennemfører

Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,

Journal of Studies in

International Education

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

internationale aktiviteter, eksporterer uddannelsesydelser til udlandet og agerer på det åbne

uddannelsesmarked.

3. Muligheder for organisatorisk kapacitetsopbygning

Som nævnt indledningsvist peger eksisterende danske undersøgelser på, at ikke alle

uddannelsesinstitutionerne har den nødvendige organisatoriske kapacitet til at give sig i kast med

uddannelseseksport. Dette aktualiserer behovet for at drøfte, hvordan de nødvendige kompetencer i relation

til uddannelseseksport kan oparbejdes organisatorisk på uddannelsesinstitutionerne, så mulighederne for

dansk uddannelseseksport styrkes fremadrettet.

Eksisterende undersøgelser og forskning identificerer en række tiltag, der kan fremme

uddannelsesinstitutionernes

kapacitetsudvikling,

og som kan gøres til genstand for yderligere drøftelser i

ekspertgruppen. Det drejer sig om følgende mulige tiltag:

Lovgivning (nationale eller regionale tiltag):

•

Udarbejdelse af en national internationaliseringsstrategi, der fx indeholder forpligtende målsætninger

for internationalisering og uddannelseseksport for udvalgte institutioner, herunder om forventede

kvalitetsmæssige gevinster af eksporten.

Vejledning (nationale, regionale eller lokale tiltag):

•

Etablering af partnerskaber med fx virksomheder og ambassader, der har kendskab til udenlandske

markeder, markedsbehov og –forhold.

Ekstern rådgivning om bl.a. gennemførelsen og brugen af markedsanalyser

Kapacitetsopbygning (regionale eller lokale tiltag):

•

Strategisk rekruttering af ledere og medarbejdere med globale kompetencer og mindset

Opkvalificering og efteruddannelse, fx med fokus på kommercielle kompetencer. Eksportrådet

udbyder eksempelvis kurser i sprog og forretningskultur samt engelske forhandlingskurser

Som led i uddannelsesinstitutionernes generelle internationaliseringsproces

Foruden ovenstående tiltag og aktiviteter til at fremme uddannelsesinstitutionernes egne forudsætninger for at

give sig i kast med at eksportere danske uddannelsesløsninger til udlandet og/eller udbyde uddannelser til

udenlandske studerende i Danmark, er det også værd at drøfte, hvordan kapacitetsudviklingen på skolerne

igangsættes, så danske eksportinitiativer på uddannelsesområdet får det bedst mulige rygstød.

Refleksionsspørgsmålene i nedenstående boks kan fungere som afsæt for sådanne drøftelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 2: Refleksionsspørgsmål

•

Skal alle uddannelsesinstitutioner forpligtes til at tage stilling til sine strategiske mål og

prioriteter i relation til internationalisering og uddannelseseksport? Hvis ja, hvordan

kan det gøres?

Hvor er det naturlige sted at starte for uddannelsesinstitutioner, der vil forsøge sig med

uddannelseseksport? Er der eksempelvis et naturligt springbræt fra onshore til offshore

aktiviteter? Har vi nogen gode eksempler fra praksis på, hvordan det kan gøres?

Hvilke kompetencer/kompetenceklynger er særligt befordrende for

uddannelsesinstitutionernes forudsætninger for uddannelseseksport, og hvordan

oparbejdes disse?

Hvilke muligheder eksisterer for uddannelsesinstitutioner, der ikke på egen hånd har

kapacitet til at lancere eksportinitiativer? Og hvordan kan opstartsprocessen gribes an

for disse institutioner?

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 6: Markedsføring og lancering af dansk uddannelseseksport

1. Rammesætning

Formålet med dette notat er at komme med input til drøftelserne om, hvordan

uddannelsesinstitutionerne kan markedsføre og lancere eksportinitiativer. Dette emne befinder sig i

krydsfeltet mellem de to temaer, der er omdrejningspunktet for ekspertgruppens tredje temamøde.

Mulighederne for at markedsføre og lancere danske uddannelser på det åbne uddannelsesmarked

relaterer sig således både til markedspotentialet for danske uddannelsesydelser og til

uddannelsesinstitutionernes organisatoriske kapacitet til at drive uddannelseseksport, hvorfor emnet

behandles i et særskilt notat.

Eksisterende undersøgelser af markedet for uddannelseseksport peger på, at en troværdig og målrettet

markedsføring er afgørende for uddannelsesinstitutionernes muligheder for at få succes på det åbne

uddannelsesmarked . Danske uddannelsesinstitutioner udmærker sig allerede på nuværende tidspunkt med

stærke markedsføringskompetencer. Dette blev ikke mindst tydeligt i 2007, hvor de gymnasiale uddannelser

hurtigt fandt deres ben i selvejet og løftede opgaven med at brande deres uddannelser for at fastholde og

skærpe deres position på det nationale marked i lyset af øget konkurrence. Samtidig har

erhvervsuddannelserne længe haft tradition for at markedsføre deres uddannelsestilbud overfor de specifikke

målgrupper, som institutionerne ønsker at tiltrække.

Danske uddannelsesinstitutioner har således allerede oparbejdet et stort erfaringsgrundlag i relation til

markedsføring, der kan bringes i spil overfor potentielle, internationale aftagere også. Gældende erfaringer

viser imidlertid, at uddannelsesinstitutionernes markedsføringskompetencer skal aktualiseres indenfor en

interkulturel forståelsesramme for at nyttiggøres på det åbne uddannelsesmarked. Notatet præsenterer derfor

udvalgte markedsførings- og lanceringsstrategier fra Tyskland og Finland, der kan tjene til inspiration til

udviklingen af en værktøjskasse relateret til danske uddannelsesinstitutioners internationale markedsføring og

lancering.

Notatet indledes med en kondenseret præsentation af først den tyske og dernæst den finske nationale strategi

for markedsføring og lancering af deres uddannelsesydelser på det åbne uddannelsesmarked, der på et

overordnet plan begge er baseret på nationale styrkepositioner og komparative fordele. Afslutningsvist

skitseres en række lanceringsmuligheder med særlig relevans for danske uddannelsesudbydere, der ønsker at

agere på det internationale marked for uddannelse.

2. Den tyske eksporthistorie: Dualsystemet og den lave ungdomsarbejdsløshed

Det tyske eksporteventyr er i høj grad baseret på en aktiv anvendelse af Tysklands internationale

styrkepositioner på uddannelsesområdet og arbejdsmarkedet. Den tyske uddannelsessektor har i tæt

samarbejde med det tyske undervisningsministerium og erhvervsliv således formået at skabe en klar historie

blandt virksomheder og organisationer i potentielle modtagerlande om styrkerne ved det duale

EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

erhvervsuddannelsessystem. Denne fortælling bakkes endvidere op med henvisninger til Tysklands

kontinuerligt lave ungdomsarbejdsløshed . De centrale, nationale styrkepositioner anvendes således i en

fokuseret markedsføring, der målrettes lande med et særligt behov for erhvervsuddannelser af høj kvalitet, fx

De Forenede Arabiske Emirater, Saudi Arabien, Kina og Indien. Dette illustreres med eksemplet i

nedenstående boks.

Boks 1: IMove – en succeshistorie fra den tyske uddannelseseksport

Indien er et af de lande, der importerer tyske erhvervsuddannelser. Denne import er drevet af et

stort og voksende skel mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft – en

problematik, der yderligere forstærkes af, at Indiens produktionsindustri voksede med 12

procent i perioden 2007-2009.

I 2007 blev det indiske firma, Sharpline Technical Training, introduceret til det tyske

erhvervsuddannelsessystem af Siemens, som er en vigtig samarbejdspartner for den indiske

virksomhed såvel som den erhvervsuddannelsesudbyder, Christiani, der nu har etableret et

fælles samarbejde i Indien. En repræsentant for den indiske virksomhed fortæller:

”The German

method of technical learning appealed to us immediately. The cooperation with a German

Partner enhances our competitive edge, because in India Germany is considered to be a

technological leader in the manufacturing industry”

Promoveringen og lanceringen af tyske eksportinitiativer understøttes af IMove, som organisatorisk er

forankret i det tyske undervisningsministeriums internationale afdeling. IMove har til formål at fremme

transnationalt samarbejde bl.a. ved at matche potentielle samarbejdspartnere fra uddannelses- og

erhvervssektoren med særlig fokus på udviklingen af uddannelseseksport indenfor de erhvervsrettede

uddannelser . Den tyske markedsstrategi for eksport af erhvervsuddannelse udmøntes blandt andet igennem

følgende tiltag:

•

Udarbejdelse af et nationalt promotionsmateriale, som uddannelsesudbyderne kan anvende i

markedsføringen af deres internationale uddannelsesudbud.

Etableringen af bilaterale samarbejdsaftaler, der målrettes lande i og uden for Europa, som

har et eksisterende behov for at uddanne flere indenfor det erhvervsrettede område.

Opdyrkelse af interessen for tyske erhvervsuddannelser blandt potentielle modtagerlande, fx

igennem afholdelse af uddannelsesmesser for og eksportfremstød i lande, der har et

uddannelsesbehov indenfor erhvervssektoren. Strategien for opdyrkelsen af interessen for

tyske erhvervsuddannelser tilrettelægges på baggrund af omfattende markedsanalyser af

Bundesministerium für Bildung und Forschung, IMove (2013): “Trendbarometer – Exportbranche: Aus- und Weiterbildung 2013”

http://www.imove-germany.de/cps/rde/xchg/imove_projekt_international/hs.xsl/service.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modtagerlandene (jf. bilag 4: Notat om potentielle markeder for uddannelseseksport i et

dansk perspektiv).

3. Den finske eksporthistorie: Nordisk pædagogik og en stærk PISA-placering

Ligesom i den tyske case er den finske uddannelsessektors eksportsuccesser også baseret på en strategisk

anvendelse af Finlands uddannelsesmæssige styrkepositioner og brand i internationale sammenhænge, der

centreres omkring en særlig nordisk pædagogik. Positioneringen af den nordiske pædagogik som en særlig

løftestang til et uddannelsessystem af høj kvalitet valideres bl.a. igennem Finlands stærke placering i PISA-

målinger. Den målrettede markedsføring af de eksporterbare uddannelsesydelser resulterer i en specialisering

inden for uddannelseseksporten, der medfører, at særligt ydelser relateret til undervisnings- og læringsmiljøer,

læreruddannelser samt e-læringsredskaber formidles kommercielt på det åbne uddannelsesmarked.

Den finske uddannelseseksport understøttes og oparbejdes løbende af det nationale eksportprogram, Future

Learning Finland, der udspringer af et tværministerielt samarbejde mellem det finske undervisnings-,

beskæftigelses- og udenrigsministerium . Eksportprogrammet har til formål at fremme salget af finsk know-

how på uddannelsesområdet, og den finske markedsstrategi udmøntes i praksis igennem en række tiltag:

Den regionale organisering af private uddannelseskonsortier, der er fremherskende i Finland,

medfører, at den finske uddannelseseksport bl.a. lanceres igennem business-to-business relationer

med udenlandske partnere i form af virksomheder og/eller uddannelsesmyndigheder.

Partnerskaberne faciliteres ofte igennem Future Learning Finland, jf. eksemplet i boksen nedenfor.

Deltagelse på uddannelsesmesser og –konferencer i udlandet med henblik på at opdyrke interessen

for finske uddannelsesløsninger. Eksempelvis deltager Future Learning Finland i efteråret på The

7th Annual Congress for Teacher Professional Development i Bangkok, hvor de promoverer finske

læreruddannelser, ligesom at organisationen er repræsenteret ved en stor konference om digitale

læremidler i De Forenede Arabiske Emirater i december 2014. På konferencen demonstrerer Future

Learning Finland bl.a. den nyeste udvikling i produktionen af finske digitale læremidler.

Boks 2: Future Learning Finland – en succeshistorie fra den finske uddannelseseksport

Uddannelseskonsortiet, EduCluster Finland, indgik i juni 2014 en 5-årig handelsaftale med The Supreme Education

Council i Qatar, der blandt andet involverer etableringen af en finsk-qatarsk grundskole i Doha. Etableringen af skolen

varetages af 15 finske uddannelseseksperter i tæt samarbejde med lokale uddannelsesaktører.

CEO i EduCluster Finland, Jan-Markus Holm fortæller:

”During the project we will create a Qatari-Finnish expert

community that renews and innovates teaching practices. To realize this cooperation project, we will establish a

separate education company in Qatar”.

Samtidig fortæller rektor ved University of Jyväskylär, der indgår i uddannelseskonsortiet, Matti Manninen, at:

”It

[the

agreement]

stabilises the position of our subsidiary in the Gulf market area in accordance with the targets of our

strategy. The cooperation also provides out personnel with opportunities for competence development and

internationalization”

http://www.futurelearningfinland.fi/what-is-future-learning-finland

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Platforme til lancering af eksportinitiativer

Både den tyske og finske markedsstrategi illustrerer, at succesfuld uddannelseseksport til nye, internationale

uddannelsesmarkeder bl.a. kan fremmes ved at finde og opdyrke platforme, hvorfra eksportinitiativerne kan

lanceres. Tilgængeligheden af og potentialet for at anvende sådanne platforme er imidlertid kontekst- og

landeafhængige, og det aktualiserer behovet for at drøfte hvilke lanceringsmuligheder, der er særligt

anvendelige for danske uddannelsesudbydere, som ønsker at bedrive uddannelseseksport.

Eksisterende undersøgelser identificerer en række muligheder for at iværksætte eksportinitiativer, der også har

potentiale til at få dansk uddannelseseksport ud over rampen, og som derfor kan bringes i spil i

ekspertgruppens drøftelser om mulighederne for at formidle danske uddannelsesydelser kommercielt.

Nedenfor beskrives tre mulige platforme med særlig relevans for danske uddannelsesudbydere.

4.1. Tværnationale samarbejdsaftaler

Analyser af både tysk og britisk uddannelseseksport peger på, at tværnationale samarbejdsaftaler, fx et

’Memorandum of Understanding’, der også involverer uddannelsesområdet og udveksling af uddannelse, kan

skabe fordelagtige adgange til uddannelsesmarkedet i andre lande. Dette sker bl.a. igennem øget rum for

etableringen af partnerskaber med udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder som følge af

samarbejdsaftalen . Samtidig forventes indgåelsen af tværnationale samarbejdsaftaler også at kunne generere

momentum til lanceringen af eksportinitiativer på uddannelsesområdet, fx via eksportfremstød, der arrangeres

som led i indgåelsen af tværnationale samarbejdsaftaler.

Denne platform anvendes allerede i et vist omfang i Danmark. Et eksempel på dette er Region Midtjylland,

der netop har underskrevet en samarbejdsaftale med Shanghai, der blandt andet skal bane vejen for øget

tværnationalt samarbejde på uddannelsesområdet. Dette sker gennem Region Midtjyllands adgang til

myndighederne i Kina, der forventes at kunne medvirke til at åbne døre for virksomheder og organisationer,

der ønsker at etablere sig på markedet. Samtidig understøttes eksport- og samarbejdsmulighederne igennem et

tættere og mere forpligtende samarbejde mellem regionen og midtjyske virksomheder og organisationer, som

allerede er til stede i Shanghai (se også afsnit 4.3).

4.2. Netværksdannelse og relationsarbejde

Eksisterende undersøgelser peger ligeledes på, at uddannelsesinstitutionernes relationer til og netværksaftaler

med internationale uddannelsesaktører kan være et springbræt til lancering af uddannelsesinstitutionernes

eksportinitiativer . Salg af uddannelsesydelser til det udenlandske marked kræver således ofte, at der opbygges

et tæt og fortroligt forhold med en uddannelsesinstitution eller uddannelsesaktør i modtagerlandet, der vil

kunne agere som repræsentant for den danske uddannelsesudbyder på det lokale uddannelsesmarked.

Dette eksemplificeres bl.a. ved Malaysia, hvor samarbejde med en lokal uddannelsesaktør fungerer som en

forudsætning for, at uddannelseseksportører overhovedet kan etablere sig på markedet . Samtidig viser det

The British Council (2013): “The Shape of Things to Come – The Evolution of Transnational Education: Data, Definitions and

Impacts Analysis” samt Bundesministerium für Bildung und Forschung, IMove (2013): “Trendbarometer – Exportbranche: Aus- und

Weiterbildung 2013”

http://www.regionmidtjylland.dk/regional+udvikling/nyheder?docid=139702

Waterval et al. (2014):”Copy but not Paste: A Literature Review of Crossborder Curriculum Partnerships”,

Journal of Studies in

International Education

EVA (2012): ”Kvalitet i transnationale uddannelser – Når uddannelser og institutioner krydser grænser”,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tyske eksempel netop, hvordan netværksdannelse og relationsarbejde med samarbejdspartnere i EU-regi har

kunnet bane vejen for bilaterale aftaler på uddannelsesområdet, der på sigt har gavnet den tyske

uddannelseseksport.

Denne lanceringsplatform må i høj grad forventes også at være relevant for danske uddannelsesudbydere, der

allerede via uddannelsesinstitutionernes eksisterende internationaliseringsarbejde indgår i en række

internationale netværk og samarbejdsrelationer, der potentielt kan opdyrkes endnu mere for at skabe

lancerings- og eksportmuligheder.

4.3. Direkte samarbejde med danske virksomheder og organisationer i udlandet

En sidste mulig platform for lancering af danske eksportinitiativer på uddannelsesområdet, der ligger i

forlængelse af ovenstående punkt om netværksdannelse, er direkte samarbejde med danske virksomheder,

som opererer på det udenlandske marked. Dette gælder særligt for erhvervsuddannelserne.

Hvor de øvrige lanceringsmuligheder kan kendetegnes som udbudsdrevne, idet de kræver en initial opdyrkelse

af efterspørgslen efter danske uddannelsesydelser på modtagerlandets uddannelsesmarked, er denne mulighed

kendetegnet ved i første omgang at være efterspørgselsdreven, idet lanceringen af eksportinitiativer er båret af

den relation, som uddannelsesinstitutionerne indgår i med danske virksomheder, og dermed virksomhedernes

behov for bestemte uddannelsesydelser. Denne lanceringsmulighed kan dog samtidig fungere som platform

for yderligere salg af uddannelsesydelser i det pågældende modtagerland, hvis uddannelsesinstitutionen

etablerer sig som uddannelseseksportør i landet samt opbygger nødvendige relationer og netværk via disse

offshore aktiviteter. En fordel ved denne markedsstrategi er, at uddannelsesinstitutionerne indgår i et

partnerskab med en aktør, der allerede kender og har adgang til markedet, og det kan formentlig mindske

risikoen ved at lancere eksportinitiativer på et udenlandsk marked. Et eksempel på, at denne

lanceringsmulighed kan fremme mulighederne for dansk uddannelseseksport, er samarbejdet mellem LEGO

og Skive Tech.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 7: Økonomi, partnerskaber og redskaber

1. Rammesætning

Ekspertgruppens afsluttende drøftelse på temamøde 3 har fokus på finansieringsformer, videndeling,

partnerskaber samt andre nationale supportmuligheder, der kan være med til at fremme dansk

uddannelseseksport. . Dette notat har til formål at præsentere erfaringer og metoder, der både kan styrke den

enkelte institution og det fælles arbejde med eksport af uddannelsesydelser. Følgende spørgsmål kan rejses til

temaerne i notatet:

•

Hvordan kan det nødvendige finaniselle grundlag for uddannelseseksport rejses?

Hvorledes kan dansk uddannelseseksport udvikles og professionaliseres via videndeling? Og hvilke

rådgivningsmuligheder kan der peges på?

Hvilke partnerskaber kan fremme etablering af et stærkt og bæredygtigt grundlag for

uddannelseseksport?

Hvilke redskaber (supportsystemer) kan med fordel gøres tilgængelige for uddannelsesinstitutioner,

der ønsker at eksportere danske uddannelsesydelser?

Notatet trækker på både danske og udenlandske erfaringer med uddannelseseksport og indledes med en

præsentation af mulige finansieringsmodeller, der kan tages i brug af uddannelsesinstitutioner, der ønsker at

give sig i kast med uddannelseseksport. Herefter skitseres først forskellige muligheder for at etablere

videndelingsprocedurer, der kan understøtte en løbende kvalificeret udvikling af eksporttiltag på

uddannelsesområdet, og dernæst opridses eksisterende erfaringer med etableringen af partnerskaber omkring

uddannelseseksport nationalt såvel som internationalt. Afslutningsvist opridses forskellige andre

supportfunktioner, der kan bidrage til at fremme mulighederne for dansk uddannelseseksport, og en række

refleksionsspørgsmål, der kan fungere som afsæt for ekspertgruppens drøftelser om rammer og redskaber, der

kan understøtte dansk uddannelseseksport.

2. Finansiering og økonomi

Et rationale i uddannelseseksport er at kunne levere et økonomisk bæredygtigt salg af uddannelsesydelser.

Med bæredygtigt menes en profitabel indtægt, der kan anvendes til yderligere service- og kvalitetsudvikling,

vækst på eksisterende markeder og salg på nye markeder. En stor udfordring består i at tilvejebringe

finansieringen af kostbare etablerings- og udviklingsomkostninger. I og med, at danske institutioner ikke må

bruge driftsmidler (taxametertilskud) til udviklingen af denne type offshore aktiviteter, skal midlerne rejses

igennem andre finansieringsformer eller -muligheder. Det betyder, at institutionen parallelt med

kapacitetsopbygning og ”eksportgørelse” af uddannelsesydelsen skal tilvejebringe finansiering af

etableringsomkostningerne.

I international sammenhæng tegner der sig forskellige mulige finansieringsstrategier, der opsummeres kort i

tabellen nedenfor og uddybes yderligere i det resterende afsnit.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1: Mulige finansieringsmodeller

Den mest fremherskende model kendes også fra Danmark, nemlig at udbyderen etablerer ydelserne sammen

med

internationale virksomheder

og dermed bygger indsatsen på et sikkert finansieringsgrundlag.

I schweizisk sammenhæng, som overvejende bygger på et stort pilotprogram udfoldet i Indien, er finansiering

sket gennem

en joint venture mellem centrale myndigheder og schweizisk industri.

Her betales

etableringsomkostningerne fra centralt hold i en 3-4-årig periode. Efterfølgende bæres eksporten af

erhvervsuddannelsen fuldt og helt af virksomhederne. Desuden er et kommercielt schweizisk selskab, hvis

opgave er at udbrede uddannelsesmodellen samt at involvere lokale og internationale virksomheder, etableret

i Indien. De schweiziske institutioner leverer i denne model lærerkræfter indtægtsdækket til uddannelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indiske instruktører . Her er finansieringsmodellen et joint venture mellem privat og offentlig kapital med

sigte på at opbygge en bæredygtig model for schweizisk uddannelseseksport.

Den finske model bygger på, at institutionerne selv finansierer deres arbejde med internationalisering og

uddannelseseksport igennem salg af services. Det har fremmet opbygningen af regionale konsortier, hvori

også regionale myndigheder og virksomheder kan indgå, jf. boks 1 nedenfor. Finansieringsmodellen består i at

lægge institutionernes indsats og udviklingsmidler sammen i en fælles pulje, der kan bruges til at lancere

eksportinitiativer og opbygge en bæredygtig forretningsmodel for uddannelseseksporten. I de tilfælde, hvor

regionale og/eller lokale myndigheder samt repræsentanter fra erhvervslivet indgår i konsortiet, kombineres

eksportsatsningen ofte også med regional erhvervsudvikling. Enhedens opgave er derefter at optimere salg

af uddannelsesprogrammer og opbygge stærke forretningsrelationer til potentielle aftagere eksempelvis.

Konsortiedannelsen har medført, at den finske uddannelsessektor gradvist har opbygget en bredspektret

eksportbranche, der omfatter offentlige såvel som private udbydere af uddannelsesservices.

Endelig kan der peges på den mulighed, at uddannelsesinstitutionerne regionalt og nationalt arbejder med at

fundraise midler til etablering af særlige indsatser. Det kan ske ved at afsøge de fonde og udviklingspuljer

(lokalt/nationalt og EU), der støtter uddannelsesinitiativer, eller ved direkte at involvere virksomheder, der

risikovilligt kan se det nyttige i at få styrket den samlede internationalisering lokalt eller regionalt. Det kan

være nyttigt at indsamle og formidle konkrete modeller på fundraising-muligheder, samt erfaringer med

business cases. Dog er det også erfaringen, at netop de finansielle modeller er den del af

erfaringsudvekslingen, der særligt i international sammenhæng er mindst tilgængelig.

3. Videndelingsmuligheder i forhold til uddannelseseksport

Eksporterfaringerne fra særligt den tyske og finske uddannelsessektor illustrerer, at lanceringen og løbende

kvalificeret udvikling af initiativer til uddannelseseksport, kan fremmes ved hjælp af gode

videndelingsprocedurer blandt de uddannelsesudbydere, der agerer på det åbne uddannelsesmarked, og

mellem uddannelsesudbyderne og de nationale tovholdere, der organisatorisk understøtter

uddannelsesinstitutionernes eksportmuligheder.

Future Learning Finland understøtter organisatorisk den finske uddannelseseksportsektor, mens IMove

repræsenterer den tyske ækvivalent. Begge organisationer er statsligt forankret og understøtter den nationale

uddannelseseksport ved hjælp af bl.a. markedsføring, eksportrådgivning og etablering af relevante

partnerskaber mellem uddannelsesudbydere og potentielle aftagere af de eksporterbare uddannelsesydelser (jf.

bilagsmaterialet til temamøde 2) . Organisationerne udfylder imidlertid også en væsentlig funktion i forhold til

videndeling og spredning af best practice blandt de uddannelsesinstitutioner, der eksporterer eller ønsker at

eksportere deres ydelser til udlandet. På de respektive organisationers hjemmesider stilles således en lang

række erfaringsopsamlinger og analyser af sektoren til rådighed, der bl.a. belyser drivkræfter og barrierer for

uddannelseseksport såvel som vejledning om mulige løsninger på udfordringer relateret til området. Der er

således tale om en

centraliseret og systematisk videndeling og erfaringsopsamling,

som varetages på

statsligt niveau.

State Secretariat for Education, Research and Innovation (2014): “Pilot Project Swiss VET Initiative India: Cooperation between

Switzerland and India”

Se bl.a.

http://www.imove-germany.de

http://www.futurelearningfinland.fi/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bemærkes dog, at den finske model fortrinsvist er baseret på decentraliserede eksportinitiativer, idet

Future Learning Finland primært varetager en strategisk og koordinerende rolle i forhold til finsk

uddannelseseksport, herunder i forhold til videndeling. En anden og supplerende videndelingsmodel

eksisterer således også regionalt i Finland. Den finske uddannelseseksport varetages i vid udtrækning gennem

uddannelsesnetværk, -selskaber eller –konsortier, bestående af repræsentanter fra ungdomsuddannelserne, de

videregående uddannelser og i enkelte tilfælde også fra erhvervslivet og regionale myndigheder. I den finske

uddannelsessektor sker der således en løbende kvalificeret udvikling af eksporterbare uddannelsesydelser såvel

som uddannelseseksporten i bred forstand baseret på netværksdrøftelser om de regionale konsortiers egne

erfaringer med uddannelseseksport. I den henseende kan videndelingsmodellen karakteriseres som en

decentraliseret og netværksbaseret videndeling og erfaringsopsamling,

der varetages på regionalt

niveau.

Boks 1: Finnway Learning – et uddannelseskonsortium

Finnway Learning er et uddannelseskonsortium bestående af City of Turku samt en række

videregående og erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. Finnway Learning udbyder ydelser

indenfor tre hovedområder:

•

Læring og pædagogik

Kobling mellem uddannelse og arbejdsliv, herunder ydelser relateret til livslang læring

Udviklingen af bæredygtige uddannelsesprocedurer

Ydelserne, der udbydes inden for disse hovedområder, leveres på forskellig vis og målrettes

aftageren, der ofte repræsenterer en udenlandsk partner. Af aktiviteter kan bl.a. nævnes udvikling

af E-læringsredskaber, levering og eksport af konsulentydelser samt undervisning- og

trivselsprogrammer, modellering og indholdsbeskrivelser af uddannelsesydelser, afholdelse af

workshops eller ekspertforedrag.

Danske uddannelsesinstitutioner indgår allerede i en række regionale og internationale netværk, der formentlig

vil kunne nyttiggøres i relation til videndeling om mulighederne for og gode erfaringer med både

uddannelseseksport og eksport af øvrige velfærdsydelser. Det kunne eksempelvis finde sted i regionernes

vækstfora, der generelt har et bredt globalt udsyn.

Andre alternativer kunne omfatte etableringen af særlige

advisory boards

på regionalt, nationalt eller

internationalt niveau, eller afholdelsen af en årlig uddannelseseksport-workshop/temadag, hvor nuværende

uddannelseseksportører og potentielle uddannelseseksportører kan mødes og udveksle gode erfaringer og

viden om relevante metoder og redskaber i relation til uddannelseseksport.

http://www.finnwaylearning.fi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Partnerskaber

For mindre uddannelsesinstitutioner kan uddannelseseksport være en stor og risikofyldt satsning. Etablering

af forpligtende partnerskaber med andre uddannelsesinstitutioner, virksomheder eller offentlige

organisationer kan være en måde at sprede risikoen på og sikre et mere bæredygtigt finansielt grundlag.

4.1 Onshore partnerskaber

Etablering af

uddannelseskonsortier

kan være en måde at imødegå risiko- og kapacitetsudfordringen. En

forudsætning for dannelse af konsortier er imidlertid, at parterne har et betydeligt kendskab til hinanden som

samarbejdspartnere, og at konsortiet etableres med sigte på at skabe så meget synergi mellem partnerne som

muligt. For mange uddannelsesinstitutioner rummer deltagelse i konsortier eller forpligtende samarbejde med

virksomheder en stor sikkerhed (jf. Skive TECHs samarbejde med Lego). Det skaber rum og tid til at placere

sig på et nyt og fremmed marked, og i samspillet med virksomheden opbygges kendskab til gældende

spilleregler på det givne eksportmarked.

Erfaringer fra den finske uddannelseseksport peger på dannelsen af mere permanente uddannelseskonsortier

som grundlag for at opbygge en bæredygtig eksport af uddannelsesydelser. Samarbejdet er etableret mellem

universitet, professionshøjskole og typisk en gruppe af ungdoms- og erhvervsuddannelser. Konsortiet

varetager en eksportfunktion, som både skal sælge uddannelsesydelser samt involvere institutionerne som

leverandører af de konkrete ydelser, herunder rådgivning, studiebesøg og kursusvirksomhed. Endvidere er det

enhedens opgave at professionalisere brugen af EU-programmer på uddannelsesområdet.

Boks 2: Projekt ZERO – et offentlig/privat-partnerskab

Projekt Zero er EUC SYDs hidtid største satsning indenfor uddannelseseksport. Projektet

er udviklet med sigte på at gøre lokalområdet i Sønderborg CO

-neutralt og formidles nu

til et større bysamfund i Kina. Eksporten af programmet indgår i et omfattende twinning-

projekt i provinsen, Haiyan. Det sker i samarbejde med bl.a. Sønderborg Kommune,

Danfoss og Rådgivningsvirksomheden, Espensen. Målsætningen er, at EUC SYD skal drive

en uddannelsesinstitution i den bydel, der gøres CO

-neutral i Haiyan, der bl.a. udbyder

uddannelses- og træningsmoduler efter dansk model.

4.2 Offshore partnerskaber

Erfaringer fra Schweiz understreger, at on-shore partnerskaber med fordel kan kombineres med en langsigtet

strategi rettet mod specifikke lande, hvilket kræver stærke og forpligtende partnerskaber i de pågældende

lande . Disse kan bl.a. skabes gennem relationer til tilsvarende uddannelsesinstitutioner i det pågældende land

(jf. Niels Brocks erfaringer i Vietnam), eller gennem enkeltpersoner eller virksomheder, der repræsenterer

uddannelsestilbuddet i det pågældende land.

http://www.projectzero.dk/page10.aspx

http://www.sbfi.admin.ch/themen/01369/01697/index.html?lang=en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række tyske udbydere af erhvervsuddannelser har eksporteret på baggrund af

franchising aftaler

med

erhvervsuddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Princippet er her, at uddannelsesydelsen konceptualiseres

og sælges gennem en licens. Den tyske udbyders opgave er, sammen med den lokale uddannelseslicensholder,

at levere ”train the trainer”-programmer samt at kvalitetssikre ydelsen gennem tilsyn. Modellen fungerer især i

lande, der har et udviklet privat marked for uddannelse.

5. Andre supportfunktioner

Erfaringer fra de lande som Danmark typisk sammenlignes med peger samstemmende på, at forskellige

former for hjælp til uddannelsesinstitutionerne er med til markant at modne og udvikle etableringen af

uddannelseseksport.

Indgåelse af bilaterale aftaler mellem lande,

såkaldte ”Memorandums of

Understanding (MoU)”, kan udgøre en legitimitet for institutionerne til, i samspil med nationale myndigheder,

at igangsætte konkrete initiativer. Disse formelle aftaler kan således ofte være med til hurtigt og smidigt at

initiere konkrete aktiviteter. Den danske regering har eksempelvis indgået MoUs med Sydkorea og Vietnam

på uddannelsesområdet, og en udvidelse af antallet af aftaler kan plausibelt være medtil at forbedre

mulighederne for uddannelseseksport, særligt hvis de indgår i en samordnet indsats med de institutioner, der

har ønske om at eksportere uddannelse. Til sammenligning har Tyskland strategiske aftaler med syv lande i

Europa og syv lande globalt, alle strategisk fokuseret på aftaler om hjælp til udvikling af

erhvervsskolesystemer. Aftalerne har været med til at skabe en hovedvej for tyske uddannelsesudbydere til at

etablere sig i de pågældende lande.

En anden central supportfunktion er

netværksopbygning,

og især netværk og relationer til potentielle

købere af eksporterbare uddannelsesløsninger. I de internationale eksempler arbejdes der med begrebet

”one-

stop-shop”,

som giver mulige uddannelseskøbere én synlig og koordinerende indgang til et lands

uddannelsesudbydere. I one-stop-shop-funktionen ligger også en

overvågning

af det internationale

uddannelsesmarked således, at der løbende kan gives information til uddannelsesudbyderne om mulige

programmer, udbud eller interessante møde- og konferenceaktiviteter, jf. boks 3 nedenfor.

IMove (2008): “Exportleifaden Aus- und Weiterbildung”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 3: IMove Germany – en national supportfunktion

IMove er en væsentlig aktør i forhold til at udmønte den tyske nationale strategi for

uddannelseseksport. IMove blev etableret med et todelt formål:

•

At målrette og styrke tyske uddannelsesudbyderes netværk og kontaktflade til internationale

samarbejdspartnere og kunder.

At professionalisere uddannelsesinstitutionernes arbejde med uddannelseseksport

For at løfte disse mål gennemfører IMove en lang række aktiviteter. Disse aktiviteter omfatter bl.a.

afholdelse af messer, roadshows og konferencer globalt (trade missions), der har fokus på at fremme

kendskabet til særligt tyske erhvervsuddannelser. Samtidig gennemføres deltaljerede markedsstudier

af udvalgte lande med opfølgende netværksaktiviteter i det pågældende modtagerland. Endvidere

understøtter IMove også tysk uddannelseseksport via nationale tiltag med fokus på udveksling af best

practice, afholdelse af kurser relateret til eksportvirksomhed (sprog, forretningskultur og

finansieringsmuligheder) og afholdelse af case competitions blandt uddannelsesinstitutionerne med

fokus på at skabe innovative uddannelsesløsninger, der matcher behovet hos udvalgte aftagere i

form af fx virksomheder.

Endelig kan der peges på potentialet i at opbygge en samlet

webportal,

hvor metoder, kurser og anden

rådgivning formidles til udbyderne. En sådan portal kan bidrage til at inspirere uddannelsesinstitutionerne i

deres arbejde med uddannelseseksport, bl.a. gennem gode business cases.

Boks 4: Refleksionsspørgsmål

Hvor er behovet størst i forhold til at udvikle redskaber og rammer for videndeling? Og hvilke

procedurer kan etableres for at understøtte uddannelsesinstitutionernes fælles videndeling

om uddannelseseksport?

Hvilke finansieringsmodeller kan åbne op for en mere udbudsdreven udvikling af dansk

uddannelseseksport?

Hvordan gribes etableringen af regionale, nationale og internationale partnerskaber bedst an

i praksis, og hvilke aktører kan facilitere etableringen af partnerskaber?

•