Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 85
Offentligt
Notat
Taskforce om køn og ligestilling i forskning
Baggrund
Antallet af kvinder i dansk forskning har været stigende gennem de senere år. Alli-
gevel er kvinder fortsat underrepræsenteret blandt det videnskabelige personale på
de danske forskningsinstitutioner.
I 2010 var 45 procent af de ph.d.-studerende, der opnår en ph.d. grad i Danmark
kvinder. Samtidig er andelen af kvindelige professorer steget fra 7 procent i 1999 til
18,4 procent i 2013. Mens andelen af kvindelige ph.d.er i Danmark er fulgt med
udviklingen i EU, er andelen af kvindelige professorer trods stigningen stadig un-
der EU-gennemsnittet (som er 20 procent).
Den lave andel af kvindelige forskere er problematisk af flere årsager. En af de vig-
tigste er, at Danmark har brug for alle talenter, og det er derfor problematisk, hvis
kvinder systematisk vælger en forskerkarriere fra. Kvinder kan udgøre en vigtig
ressource til styrkelse af forskningens kvalitet og relevans.
Der har gennem mange år været forsket i, hvilke barrierer kvinder møder i deres
forskningskarriere, og hvilke overvejelser kvinder gør sig om deres karriere. Forsk-
ningen viser, at det er vanskeligt at pege på én enkelt faktor. Der er i stedet tale om
et komplekst samspil af mange forskellige faktorer.
Der er et stigende fokus på at fremme en mere balanceret udvikling både blandt
forskningsinstitutioner og blandt forskningsråd og fonde. Alle universiteter har
således udarbejdet strategier eller på anden vis sat fokus på at øge andelen af kvin-
delige forskere. Dertil kommer, at nogle af universiteterne har igangsat særlige
foranstaltninger såsom særlige mentorforløb for kvindelige forskere, belønnings-
mekanismer til institutter, der ansætter flere kvindelige forskere mv.
Også forskningsråd og fonde har i varierende omfang sat kvinder i forskning på
dagsordenen og har på forskellig vis forsøgt at skubbe til balancen. Det Frie Forsk-
ningsråd har fx i 2014 gennemført et udbud af forskningsprojekter under YDUN-
programmet.
På trods af den stigende fokus er der et forsat behov for initiativer, der kan sikre, at
vi både på kort og lang sigt kan understøtte en mere ligelig kønsbalance i forsknin-
gen og derved skabe fornyelse og dynamik i forskningen.
18. december 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post
Postboks 2135
1015 København K
Tel.
3392 9700
Fax
3332 3501
Mail
Web
www.ufm.dk
CVR-nr.
1680 5408
Ref.-nr.
14/022430-05
Side
1/2