PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 84
Offentligt

Anbefalinger fra

Mønsterbryder-

korpset

December 2014

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Anbefalinger fra

Mønsterbryderkorpset

Mønsterbryderkorpset blev nedsat af uddannelses- og forskningsministeren

den 1. september 2014 for at inspirere ministeren og de videregående ud-

dannelsesinstitutioner til initiativer og tiltag, der kan tiltrække og fastholde

flere unge fra hjem, hvor der ikke er en stærk tradition for uddannelse.

Mønsterbryderkorpset har været på inspirationsture med ministeren rundt

omkring i landet, besøgt uddannelsesinstitutioner og talt med unge møn-

sterbrydere. Sammen med uddannelses- og forskningsministeren har korp-

set har også været vært ved en Mønsterbryderdag, hvor over 80 deltagere

diskuterede mulige tiltag på området med en bred gruppe af interessenter.

På baggrund af egne erfaringer, forskning og praktisk viden, ideer på Møn-

sterbryderdagen og indlæggene i Idébanken

, har Mønsterbryderkorpset

identificeret en række udfordringer i det videregående uddannelsessystem

og formuleret ti konkrete anbefalinger, der skal være med til at sikre, at

dem, der har lysten, motivationen og evnerne i højere grad får muligheden

for at udvikle, bruge og udfolde deres talent gennem en videregående ud-

dannelse.

Mønsterbryderkorpset har følgende ti medlemmer:

Rajneek Koshal Singh,

Stina Vrang Elias,

Sidsel Daubjerg Overgaard,

Agi Csonka,

Direktør for SFI, Det nationale Forskningscenter for Velfærd

Studerende (stud.scient.pol.),

Adm. direktør, DEA

Vejleder og Centerleder ved

Christina Larsen,

Sygeplejestuderende

Københavns Universitet

Studievalg Østjylland

Agi Csonka,

Jens Peter Thomsen,

Adjunkt på Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Thomas Kalisz Nielsen,

Direktør for SFI, Det Nationale

Jens-Peter Thomsen,

Martin David Munk,

Professor i sociologi Forskningscenter for Velfærd på AAU Adjunkt på Sociologisk Institut,

og forsknings- og centerleder

Graduate – Financial Markets

& Structuring, Neas Energy A/S

Michael Bernt Madsen,

Kommunikations- og demokratiansvarlig, Plejeboligcenter Københavns Universitet

Fælledgården

og ligadommer i håndbold

Michael Bernt Madsen,

Niels Brun Madsen,

Direktør, Århus Social- og Sundhedsskole

Kommunikations- og

Rajneek Koshal Singh,

Studerende (stud.scient.pol.), Københavns Universitet

Christina Larsen,

demokratiansvarlig,

Sygeplejestuderende, UC Sjælland

Plejeboligcenter Fælledgården

Sidsel Daubjerg Overgaard,

Vejleder og Centerleder ved Studievalg Østjylland

Stina Vrang Elias,

Adm. direktør, DEA

Martin David Munk,

Niels Brun Madsen,

Thomas Kalisz Nielsen,

Graduate – Financial Markets & Structuring, Neas Energy A/S og ligadommer i håndbold

Professor i sociologi og

Direktør, Århus Social- og

forsknings- og centerleder

Sundhedsskole

Foto: Kim Vadskær

på Aalborg Universitet

ufm.dk/moensterbrud/idebank

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mønsterbryder-

mentalitet og

en fokuseret indsats

Det videregående uddannelsessystem

i Danmark er i dag båret af en vision

om, at alle uanset baggrund skal

have mulighed for at gennemføre en

videregående uddannelse, og at alle

studerende behandles lige.

Der er ikke, som i andre lande, tradi-

tion for kvoter, programmer for talen-

ter eller særordninger. De aktiviteter

uddannelsesinstitutionerne iværksæt-

ter over for studerende, f.eks. rekrut-

terings- eller studiestartsaktiviteter,

målrettes ofte alle studerende eller

alle potentielle studerende. Eksem-

pler på sådanne aktiviteter, målrettet

de mange, kan

sterbryderkorpset mange gode input

til indsatsområder. Og i samtalen

med mønsterbrydere rundt omkring i

landet er det blevet påpeget gentagne

gange, at det er afgørende at blive

”set” i uddannelsen eller i forbindelse

med studievalget. Derfor er anbe-

falingerne søgt rettet specifikt mod

potentielle mønsterbrydere i uddan-

nelsessystemet – det er Mønsterbry-

derkorpsets opdrag at gøre en

forskel

for

dem.

Mønsterbryderkorpset anerkender,

at hvis den sociale arv skal brydes,

er tidlige indsatser gennem familie-

programmer, på daginstitutioner og

i de første skoleår langt det vigtig-

ste. Mønsterbryderkorpsets opgave

har specifikt været at beskrive, om

der er muligheder for at mindske

udfordringerne ved overgangen fra

ungdomsuddannelse til videregående

uddannelse og i gennemførslen af de

videregående uddannelser. Til trods

for, at der i udgangspunktet er fri

og lige adgang til de videregående

uddannelser, har et akademikerbarn

stadig større sandsynlighed for at

læse en videregående uddannelse end

et barn fra et ikke-uddannelsesvant

hjem, også selvom disse børn er lige

talentfulde, dvs. har opnået de samme

karakterer i deres ungdomsuddan-

nelse.

Færre talentfulde børn fra ikke-ud-

dannelsesvante hjem udnytter deres

ungdomsuddannelse til at påbegynde

en videregående uddannelse, faktisk

er det hver femte sammenlignet med

kun to pct. af akademikerbørnene

Mønsterbryderkorpset definerer

mønsterbrydere, som unge

mennesker fra ikke-uddannelses-

vante hjem, som påbegynder eller

gennemfører en uddannelse på et

højere niveau end deres forældre.

være uddannelseskaravaner, rusture

eller informationsmøder. Men der er

en reel fare for, at sådanne aktiviteter

for

alle

ikke rammer mønsterbrydere,

og at ressourcer og tid derved spildes

på tiltag med begrænset effekt.

Rundturene til forskellige ungdoms-

uddannelser og videregående uddan-

nelsesinstitutioner har givet møn-

Samlet set er det syv pct. af alle fra årgang 1980-82, som har et karaktergennemsnit på over 10, som ikke er kommet i gang med eller

har opnået en videregående uddannelse (Uddannelses- og Forskningsministeriet: Sammenhænge mellem studerende og forældres

uddannelsesniveau, september 2014).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerer

øn

ter

Vi mangler viden om, hvorfor disse

unge vælger ikke at læse videre, og

viden om hvilke adgangsveje til de

videregående uddannelser, der bedst

hjælper mønsterbrydere på vej.

En fokuseret indsats overfor møn-

sterbrydere handler

ikke

om at

sænke det faglige niveau eller bedrive

social politik i uddannelsessystemet.

Tværtimod. Der skal både vilje, stærk

motivation og en ekstra arbejdsind-

sats til for at klare sig i uddannelser-

ne, som mønsterbryder. En fokuseret

indsats bør tage udgangspunkt i, at vi

i Danmark spilder talent, hvis vi ikke

målrettet adresserer den udfordring,

at unge med de nødvendige faglige

forudsætninger har vanskeligt ved at

forløse dette potentiale i uddannelses-

systemet. Det har Danmark ikke råd

til.

Mønsterbryderkorpset mener, at ud-

dannelsesinstitutionerne bør påtage

sig det samfundsansvar, det er at

understøtte en bred talentindsats, der

sikrer, at en større andel af unge får

bedre chancer i uddannelsessystemet,

og at der kommer en større mangfol-

dighed på de videregående uddannel-

sesinstitutioner.

Mange unge vælger en kendt uddan-

nelsesvej, og de er præget af de nor-

mer, værdier og horisonter, som deres

forældre har. Det betyder, at unge har

forskellige præferencer i forhold til,

hvilke uddannelsesretninger de væl-

ger, og at nogle uddannelsesmiljøer er

præget af de normer og kulturer, som

visse grupper har båret med sig igen-

nem mange år. Der skal være plads til

at skabe mønsterbrud, der går begge

veje. Mønsterbryderkorpset ønsker, at

der skabes mere plads til at vælge en

uddannelse, som passer med talentet.

Det betyder også, at børn af forældre

med en lang videregående uddannelse

skal finde vej til erhvervsuddannelser-

ne og til erhvervsakademiuddannel-

serne i langt højere grad end tidligere.

Mønsterbryderkorpset ønsker med

sine anbefalinger at sætte fokus på,

hvordan man bedst støtter unge med

en ikke-uddannelsesvant baggrund

til at gennemføre en videregående

uddannelse.

For hvad skal der mere konkret til?

Diskussionerne i korpset har kredset

om tre afgørende aspekter af de stu-

derendes uddannelsesliv:

fra

ikke

-udd

anne

enn

på

Vejen ind

Studiestart

Fastholdelse

Mønsterbryderkorpsets anbefalinger

er primært rettet mod de videregå-

ende uddannelsesinstitutioner. Dér,

hvor de er rettet mod det politiske

niveau, vil det fremgå.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 1:

Vejen ind – Rekruttering,

brobygning og optagelse

For mønsterbrydere er vejen til en

videregående uddannelse længere end

for andre unge. Særligt universiteter-

ne har en skæv social sammensætning

på deres uddannelser, selvom nogle

universiteter går imod denne overord-

nede tendens.

På nogle uddannelser foregår en

relativ smal rekruttering af unge,

der kommer fra f.eks. samme miljø

og område. Dette skyldes forskellige

faktorer.

videregående uddannelser. Deres re-

ferenceramme er ofte de universiteter,

hvorfra de selv er uddannede. Stude-

rende, der interesserer sig for biologi,

skal måske vejledes til en laborant-,

en radiograf- eller fysioterapiuddan-

nelse fremfor en universitetsuddan-

nelse i biologi. På alle områder findes

der i større eller mindre omfang

beslægtede uddannelser.

Dertil kommer, at den brede hovedvej

ind i de videregående uddannelser går

igennem de almene ungdomsuddan-

nelser, og at optagelseskriteriet til en

del videregående uddannelser altover-

vejende baserer sig på karakterkrav,

hvilket tilgodeser børn af akademiker-

forældre, der generelt opnår højere

karakterer. Det er samlet set vigtigt

at have en vifte af adgangsveje til de

videregående uddannelser, og det er

nødvendigt at indsamle viden om,

hvilke adgangsveje, der bedst under-

støtter mønsterbryderne.

Sandsynligheden for at få en lang

videregående uddannelse er ti

gange så stor, hvis ens forældrene

selv har en lang videregående

uddannelse, sammenlignet med

hvis man har ufaglærte forældre

Det videregående uddannelsessystem

er ikke særligt overskueligt, og for

mønsterbrydere kan miljøet samti-

dig opleves som en fremmed verden.

Mønsterbrydere har behov for bedre

og mere dybdegående vejledning end

andre elever, f.eks. i form af brobyg-

ning, der kan stimulere og udvikle

deres valgkompetence.

Studievalgsmønstrene er for ensarte-

de og fastlagte, og for få undervisere i

ungdomsuddannelserne kender til det

meget brede spektrum af forskellige

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Sammenhænge mellem studerende og forældres uddannelsesniveau. Se specifikt figur 4.1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 1: Vejen ind – Rekruttering, brobygning og optagelse

Løsninger og anbefalinger

Flere steder er der gode erfaringer med rekruttering via udbyggede brobygnings-

aktiviteter, der giver unge mønsterbrydere et reelt indblik i et studie og dets

arbejdsmetoder

. Der bør fokuseres på at udbrede projekter med gode erfaringer,

f.eks. ”Udvalgt til UNI/SubUniversity

”, ”Udvalgt til PH” og AT-dage

til at om-

fatte hele det videregående uddannelsessystem og til flere ungdomsuddannelser.

Sådanne brobygningsaktiviteter kan også give eleverne en bedre forståelse for,

hvordan deres ungdomsuddannelse er relevant i forhold til en videregående ud-

dannelse, hvilket kan styrke deres motivation.

Brobygningen bør målrettes og udvides til mere end Studiepraktik.dk kan

tilbyde i dag, så mønsterbrydere får et bedre fundament for deres valg. Bro-

bygningsforløb bør introducere til studiet, studielivet, efterfølgende beskæfti-

gelsesmuligheder og forventningerne til at være ny studerende. Og efter endt

brobygning bør der være plads til refleksion og afklaring sammen med en

vejleder og andre mønsterbrydere. Dette vil kræve et bredere samarbejde

mellem de videregående uddannelser, ungdomsuddannelserne og Studievalg.

Der er behov for en indsats, der sigter mod at styrke unge mønsterbryderes

valgkompetence og øge deres viden om de videregående uddannelser, og hvad

de kan bruges til. Dette kan f.eks. gøres ved at skabe mere formelle strukturer

omkring studievejledningen, og styrke samarbejdet mellem de instanser, der

indgår heri.

Som et forsøg bør Studievalgs studievejledere indgå i et forløb i ungdoms-

uddannelserne med f.eks. integreret studiepraktik med henblik på at

understøtte og underbygge de unges valgkompetence. Forløbet for de unge

afsluttes med en skriftlig opgave med fokus på refleksionerne i forbindelse

med valg af studie og mulig karriere.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Indsatser på de videregående uddannelsesinstitutioner

Projekt udvalgt til Uni (http://ntsnet.dk/projektboersen/projekter/udvalgt-til-uni)

AT-dage på SDU: http://www.sdu.dk/uddannelse/brobygning/atdage

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 1: Vejen ind – Rekruttering, brobygning og optagelse

Der er behov for at fremme sammenhæng i uddannelsessystemet, særligt over-

gange mellem erhvervsuddannelserne og det videregående niveau. Reformen af

erhvervsuddannelserne sender et klart signal om, at unge, der vælger denne vej,

kan få direkte adgang til en erhvervsakademiuddannelse. Sådanne veje i uddan-

nelsessystemet kan understøtte flere mønsterbrud.

Regeringen bør fastholde bevågenhed på, at erhvervsuddannelsesreformen

bliver til virkelighed. Målet med at give unge mennesker en uddannelse af høj

kvalitet både i forskellige fag, med talentspor og udbredelse af EUX til langt

flere erhvervsuddannelser, så man både kan få sit svendebrev og fag, der

svarer til en studentereksamen, er befordrende for den sociale uddannelses-

mobilitet.

Der er i dag et uhensigtsmæssigt stort og ensidigt fokus på gymnasiale karak-

terer, hvilket kan afskrække mønsterbrydere fra videregående uddannelse og

modvirke mangfoldighed i uddannelserne. Samtidig er der for lidt viden om

effekter af forskellige optageformer, f.eks. i forhold til mønsterbrydere. Der er

derfor behov for, at institutionerne overvejer, hvordan brugen af forskellige

optagelsesformer på de videregående uddannelser, kan understøtte talentfulde

mønsterbrydere, samt at de systematisk monitorerer, hvilke optagelsesformer,

der er de bedste i forhold til denne gruppe. Eksempler på forskellige optagelses-

former kan være: samtaler, tests, prøver, individuel kompetencevurdering eller

en kombination af flere former.

De videregående uddannelsesinstitutioner bør overveje, hvordan brugen

af flere forskellige optagelsesformer på deres uddannelser kan understøtte

mønsterbrud, herunder særligt på uddannelser, hvor mangfoldigheden

blandt de studerende er begrænset. Desuden bør institutionerne monitorere

deres praksis og eksperimentere med optagelsesformer, så det sikres, at de

har den tilsigtede effekt.

Der er behov for, at flere uddannelsesinstitutioner er mere bevidste om sammen-

sætningen af deres studerende og har viden om effekten af deres rekruttering

– ellers fastholdes de nuværende rekrutteringsmønstre.

Alle videregående uddannelsesinstitutioner bør arbejde systematisk med at

analysere deres egen praksis for at rekruttere og fastholde en mangfoldig

studentersammensætning. De bør sætte klare mål for, hvordan de vil styrke

mangfoldigheden, og de bør udarbejde en forpligtende handlingsplan, som

følges af den øverste ledelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 2:

Den afgørende

begyndelse – Studiestart

Alt for mange danske studerende

skifter eller falder fra deres studie, og

mønsterbrydere falder oftere helt fra

end øvrige grupper af studerende. På

universiteterne er der større forskel

på frafald blandt de studerende, når

man ser på uddannelsestype og foræl-

dres baggrund, end på de øvrige vide-

regående uddannelsesinstitutioner

Det er afgørende for gruppen af møn-

sterbrydere at få en god begyndelse på

uddannelsen, da overgangen til en vi-

deregående uddannelse kan være sær-

lig vanskelig for denne gruppe. Det

tager mere end en uges introduktion

at komme godt ind i et studie, specielt

hvis man ikke har familie og et socialt

netværk, der kan støtte og hjælpe med

at håndtere de forandringer, der vil

være i forbindelse med overgangen til

videregående uddannelse.

Korpset mener, at det er den første

studietid, der er udslagsgivende for,

hvorvidt studerende fra ikke-uddan-

nelsesvante hjem får en succesople-

velse og knækker den ”akademiske

kode”. Uddannelsesinstitutionerne

gennemfører mange forskelligartede

studiestartsinitiativer, men det er

vigtigt, at de har øje for den sociale

og faglige integration lige fra begyn-

delsen. Dette kan gøres ved at arbejde

mere systematisk med studiegrupper

og mentorordninger.

ante

påb

før

anne

udd

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Sammenhænge mellem studerende og forældres uddannelsesniveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 2: Den afgørende begyndelse – Studiestart

Løsninger og anbefalinger

Alle uddannelsesinstitutioner arbejder med at skabe et godt studiemiljø for de

studerende, men der kan gøres endnu mere for at understøtte de studerende i

den faglige introduktion på uddannelsen. Erfarne mønsterbryderstuderende er

en oplagt ressource at inddrage i sådanne aktiviteter.

Uddannelsesinstitutionerne bør påtage sig et større ansvar for at skabe mål-

rettede faglige indsatser og strukturer på uddannelserne, f.eks. ved igang-

sættelse af flere faglige peer to peer-aktiviteter og brug af mentorer målrettet

mønsterbrydere.

Det er vigtigt at have blik for, at de studiestartsaktiviteter man vælger på insti-

tutionen er kulturbærende. Der er meget vanetænkning i institutionernes intro-

duktionsarrangementer, f.eks. rusturene, der har et stort potentiale, hvis de ud-

vikles og afvikles med større fokus på en erkendelse af, at studerende har meget

forskellige baggrunde. Det er vigtigt for den sociale integration på et studie at

få opbygget netværk, hvilket rusturene og andre introarrangementer er medvir-

kende til. Det kan være hensigtsmæssigt, at de videregående uddannelsesinsti-

tutioner informerer mønsterbrydere om, hvad det kræver at være en god stude-

rende, hvordan man tilrettelægger selvstudier og kommer med i diskussions- og

læsegrupper.

Uddannelsesinstitutionerne bør være mere inkluderende og mere eksplicitte,

når det drejer sig om studiestartsaktiviteter igennem introduktion til studiekul-

tur, etablering af foruddefinerede studiegrupper og forventninger til, hvad det

er at være en god studerende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 3:

Social og faglig

integration

– Fastholdelse

Indsatsen for at få mønsterbrydere

igennem det videregående uddan-

nelsessystem stopper ikke efter stu-

diestart. Jo kortere uddannelse de

studerendes forældre har, desto større

er frafaldsprocenten. Dermed peger

de statistiske data på, at det er nød-

vendigt at gøre en særskilt indsats for

at fastholde denne gruppe i det vide-

regående uddannelsessystem.

Mønsterbryderkorpset er bekymret

for, at SU-reformen og rammerne for

bedre gennemførelse (”Fremdrifts-

reformen”) kan få utilsigtede konse-

kvenser for mønsterbrydere.

drende for, at mønsterbrydere oplever

en større og tættere relation mellem

undervisningsaktiviteter og studie-

indretning, svarende til, hvad nogle

universiteter allerede praktiserer.

Forskningen viser, at studerende med

en ikke-uddannelsesvant baggrund

typisk foretrækker mere anvendelses-

orienterede og praksisrettede uddan-

nelsesinstitutioner, studier og fagom-

råder. Det skyldes antageligt, at unge

fra ikke-uddannelsesvante hjem bedre

kan se sig selv på studier, som kan

bruges til noget, der specifikt er rettet

mod arbejdsmarkedet, og hvor der er

gode beskæftigelsesmuligheder.

Flere videregående uddannelsesin-

stitutioner arbejder med strukturelle

tiltag, der kan mindske frafald. Det

kan f.eks. være systematisk frafalds-

monitorering, fokus på studietilret-

telæggelse eller helhedsorienterede

pædagogiske tiltag såsom faste un-

dervisningskoncepter, eksempelvis

problemorienteret projektarbejde

eller andre afprøvede undervisnings-

metodikker. Sådanne tiltag kan have

en effekt i forhold til mønsterbrydere,

der ellers ville være i større risiko for

at falde fra. Slutresultatet kan være

bedre rammer for sociale og faglige

fællesskaber.

På universitetsbacheloruddannel-

serne er frafaldet 15 pct. for stu-

derende med forældre med en

kandidatuddannelse og 20 pct. for

studerende med forældre, som har

grundskole som højeste uddannel-

sesniveau

Unge mønsterbrydere kan være mere

sensitive overfor barrierer, som f.eks.

hvis de ikke består et kursus et seme-

ster. De kan have brug for mere flek-

sibilitet og længere tid til at ”komme

ind i uddannelsen”. Derfor er det

vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne

udnytter reformens intentioner om

øget studieintensitet på en måde, der

kan være medvirkende til og befor-

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Sammenhænge mellem studerende og forældres uddannelsesniveau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fokusområde 3: Social og faglig integration – Fastholdelse

Løsninger og anbefalinger

Der skal sættes ind med et grundlæggende fokus på uddannelseskulturen på

universiteterne, hvor der er ikke samme grad af struktur, feedbackmekanismer

og nærhed som f.eks. på erhvervsakademierne. Det kan være et problem for

mønsterbrydere på især en række samfundsfaglige og humanistiske fag, at der

ikke er afsat undervisningstimer til øvelser og praktisk indlæring. Gennem en

indføring i et fags akademiske koder og logikker lærer man fagets reelle problem-

stillinger og udfordringer, og hvis man som mønsterbryder ikke er vokset op

med denne indsigt, er man alt andet ringere stillet på et akademisk studie.

De videregående uddannelsesinstitutioner bør sikre unge mønsterbrydere

størst mulig individuel støtte gennem f.eks. faglig sparring, opsøgende vej-

ledning, hjælp til en samlet plan for hele uddannelsesforløbet og inspiration

til at få øje på karriereperspektivet fra tidlig færd.

For mønsterbrydere kan det være ekstra vanskeligt at navigere i et studie med

lidt struktur og få undervisningselementer, og ofte står de alene med disse faglige

omvæltninger. Gennem undervisning i studieteknik, f.eks. af ældre studerende,

kan unge med mønsterbryderbaggrund få bedre styr på de akademiske begreber,

forbedre deres skrivekompetencer og læsevaner og blive bedre til at planlægge

deres tid.

Uddannelsesinstitutioner, som ikke tilbyder studieteknik-kurser i undervis-

ningen, bør tilbyde førsteårsstuderende ECTS-udløsende studieunderstøttende

kurser udviklet til denne særlige målgruppe.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kke

-udd

ann

Et længere forsknings-

perspektiv på social

uddannelsesmobilitet

i de videregående

uddannelser

påb

enne

fører

Forskningen inden for området social

mobilitet og videregående uddannelse

dokumenterer en ret klar sammen-

hæng mellem familiebaggrund og

chancen for at opnå en videregående

uddannelse. For årgang 1980 er det

kun 23,8 pct. af de personer, hvis

forældre har en grundskole som højst

fuldførte uddannelse, der er i gang

med eller har opnået en videregående

uddannelse, mens det gælder for 79,9

pct. af børn med akademiske forældre

(kandidat eller ph.d. som højest fuld-

førte uddannelse). I forhold til at opnå

en lang videregående uddannelse er

det over halvdelen af akademiker-

børnene, der er i gang med eller har

opnået dette, mens det kun gælder for

ca. 5 pct. af børn fra ikke-uddannel-

sesvante hjem (ufaglærte)

Forskningen siger derimod ikke så

meget om mekanismer og mulige ka-

naler til at løsne op for den forholds-

vise stærke sammenhæng. Der findes

international litteratur om social

mobilitet i uddannelsessystemet, men

koblingen til forskning i mønsterbrud

og erfaringen hermed er i vid ud-

strækning fraværende i Danmark.

Uddannelses- og Forskningsministeriet (2014): Sammenhænge mellem studerende og forældres uddannelsesniveau

på

Hvis der skal sættes varigt ind for at understøtte flere mønsterbrydere i det vide-

regående uddannelsessystem, så bør forskningsindsatsen understøttes med en

stærkere institutionel forankring, hvor der tilvejebringes mere forskningsbaseret

viden om, hvilke familiære, samfundsmæssige, værdimæssige og pædagogiske

forhold, der har betydning for om unge fra ikke-uddannelsesvante hjem søger

ind på og gennemfører en videregående uddannelse. Der er desuden behov for at

vide mere om, hvordan fastholdelsen af studerende fra ikke-uddannelsesvante

hjem på de videregående uddannelser kan styrkes.

Forskning i social mobilitet bør opprioriteres og ske i et større koordineret

samspil, da det vil være med til at styrke det danske uddannelsessystem og

sikre et højt uddannelses- og kompetenceniveau, og medvirke til at flere med

talent og motivation får en kompetencegivende uddannelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mønsterbryderkorpset blev nedsat af uddannelses- og forskningsministeren den 1.

september 2014 for at inspirere ministeren og de videregående uddannelsesinstitutio-

ner til initiativer og tiltag, der kan tiltrække og fastholde flere unge fra hjem, hvor der

ikke er en stærk tradition for uddannelse.

Korpset har i forbindelse med arbejdet besøgt følgende uddannelsessteder sammen

med uddannelses- og forskningsministeren:

UC Sjælland, Campus Nykøbing Falster

Nykøbing Katedralskole

CPH West

Erhvervsakademi Aarhus

Maskinmesterskolen i Fredericia

Syddansk Universitet i Slagelse

UC Nordjylland

Aalborg Universitet

Læs mere her:

ufm.dk/moensterbrud

Anbefalinger fra

Mønsterbryder-

korpset

December 2014