PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 82
Offentligt

Tal om danske

universiteter 2014

Indhold

Forord

Uddannelse

Forskning

Arbejdsmarkedet

Studiemobilitet og

internationalisering

Økonomi og personale

Udgivet af:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1. th.

1171 København K

www.dkuni.dk

Oplag: 1.000

Redaktion: Peter Dalby Larsen

ISBN: 978-87-90470-62-3

December 2014

Forside og bagside:

Jan Oksbøl Callesen

Denne publikation kan ved tydelig kil-

deangivelse frit kopieres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forord

Kære læser

Du sidder nu med den niende udgave

af “Tal om de danske universiteter” i

hånden. Der er stigende forventninger

til gennemskuelighed i universiteternes

aktiviteter, vilkår og resultater. Det er

forståeligt. Vi bliver betroet store men-

neskelige og økonomiske ressourcer for

at bidrage til at skabe viden, forståelse

og vækst i samfundet, og vi skal selvføl-

gelig kunne vise, at vi bruger de ressour-

cer godt og skaber resultater for dem.

Denne publikation samler dokumen-

tation om universiteterne og Danmark

som vidensnation. Den illustrerer en

række tendenser indenfor uddannelse,

forskning, beskæftigelse, studiemobili-

tet og universiteterne som institutioner.

Publikationen samler tal fra en række

forskellige kilder. For eksempel fra

Danske Universiteters eget Statistiske

Beredskab, OECD, fra Akademikerne og

fra Uddannelses- og Forskningsmini-

steriet.

“Tal om de danske universiteter” er der-

med blot et udvalg af det omfattende,

statistiske materiale, der eksisterer om

universiteterne som institutioner og om

deres virke. Det er en god start til at for-

stå sektoren og dens rammebetingelser

– og vi håber, at publikationen vil vække

læserens nysgerrighed.

Ralf Hemmingsen

Formand for Rektorkollegiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse

Bacheloroptag

Efter en række år med stigninger, sta-

biliserede universiteternes optag sig i

2014. Det samlede optag på universi-

teterne igennem den koordinerede til-

melding var på godt 31.600 - det samme

som i 2013. Heraf blev 28.819 optaget på

bacheloruddannelser

og de øvrige på

professionsbacheloruddannelser.

De stabile tal dækker over enkelte

udviklinger. I 2014 var der for eksempel

et markant fald i antallet af optagne på

humanistiske uddannelser, således at

der i 2014 blev optaget 421 færre stude-

rende på humanistiske bacheloruddan-

nelser end i 2013. Det svarer til et fald

på 5% indenfor humaniora.

Stigningen i optaget har over de sid-

ste mange år hovedsageligt fundet

sted indenfor naturvidenskab og tek-

nisk videnskab. I 2006 udgjorde disse

to fagområder tilsammen 20,2% af de

optagne, mens de i 2014 udgjorde 26,7%.

Alle andre fagområder udgør i dag en

forholdsmæssigt mindre andel af opta-

get end i 2006.

Samfundsvidenskab står dog stadig for

den største andel af optaget med 36,2%

i 2014.

Ifølge Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriet blev 3.898 kvalificerede ansø-

gere afvist ved deres ansøgning til en

bacheloruddannelse på et universitet

over den koordinerede tilmelding. Der

afvises forholdsmæssigt flest ansøgere

på de sundhedsvidenskabelige studier,

mens der afvises meget få på de tekni-

ske uddannelser (3%)

Fig. 1. 30. juli-optag på universiteternes bacheloruddannelser, 2007-2014

Humaniora

Teknisk Videnskab

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

Kilde: Den Koordinerede Tilmelding (ekskl. universiteternes professionsbacheloruddannelser)

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Naturvidenskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 2. Optagne på universiteternes kandidatuddannelser, 2007-2013

Humaniora

Teknik og Naturvidenskab

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

Samfundsvidenskab

Sundhedsvidenskab

Kandidatoptag

Sideløbende med et øget optag på bache-

loruddannelserne er optaget på kandi-

datuddannelserne steget tilsvarende

med tre til fire års forskydning. I 2013

blev der optaget 24.128 studerende på

universiteternes kandidatuddannelser.

Hovedområdernes andel af kandidato-

ptaget afspejler generelt set fordelingen

i bacheloroptaget

Siden 2013 har universiteterne opgjort

uddannelsesbaggrunden for de optag-

ne på kandidatuddannelserne. Det

er blandt andet sket for at tilgodese

den øgede interesse for mobiliteten i

uddannelsessystemet og for at belyse

Fig. 3. Rekruttering til universiteternes kandidatuddannelser, 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Humaniora Samfund

Sundhed

Tek/Nat

I alt

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

Andet

Bachelorer fra udlandet

Andres

professionsbachelorer

Andres

universitetsbachelorer

Egne

professionsbachelorer

Egne

universitetsbachelorer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 4. Universitetsbachelorernes overgang til kandidatuddannelse,

dimittendårgang 2012

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0,9 %

Igang med en

kandidatuddannelse

Har afbrudt en

kandidatuddannelse

0,1 %

Har fuldført en

kandidatuddannelse

Ej påbegyndt en

kandidatuddannelse

14 %

85 %

Kilde: Danmarks Statistik

overgangsmulighederne mellem bache-

lor- og kandidatstudierne i Danmark.

Tallene viser, at 40% af de optagne

kommer fra en bachelor- eller profes-

sionsbacheloruddannelse på en anden

institution end den, hvor kandidatud-

dannelsen finder sted. Næsten 11% af

de optagne på en kandidatuddannelse

havde baggrund i en professionsbache-

loruddannelse. Andelen er dog større

på humaniora og på teknik- og natur-

videnskab. Derudover blev 18% optaget

på baggrund af en udenlandsk bache-

lorgrad.

Langt de fleste bachelorer fortsætter

på en kandidatuddannelse. 85% af de

studerende, der fuldførte deres bache-

lorgrad i 2012, var i gang med en kan-

didatuddannelse i 2013, mens knap én

procent havde påbegyndt en kandidat-

uddannelse og var stoppet igen.

Den store overgang til kandidatud-

dannelserne kan hænge sammen med,

at der ikke er tradition for at ansætte

bachelorer på det danske arbejdsmar-

ked.

I forhold til uddannelsernes forløb er

gennemførselsprocenter en vigtig fak-

tor for at vurdere uddannelsernes evne

til at fastholde de studerende igennem

et helt forløb. Af figur 5 fremgår, at både

bachelor- og kandidatuddannelser gene-

relt har pæne gennemførelsesprocenter.

Generelt har vi set en lille stigning siden

2003, dog har gennemførselsprocenten

været stabil siden 2008.

Et øget optag og stabile gennemførsels-

procenter betyder også et øget antal

færdiguddannede bachelorer og kan-

didater. Efter et mindre fald i bache-

lorproduktionen i 2011 (som følge af

fald i bacheloroptaget i 2008), blev der i

2013 uddannet i alt 17.412 bachelorer og

16.040 kandidater fra de danske univer-

siteter. Det største hovedområde, set i

forhold til bachelor- og kandidatproduk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 5. Gennemførselsprocenter på universiteternes bachelor- og kandidatud-

dannelser, 2003-2013

Bachelor

90%

85%

80%

75%

70%

65%

60%

55%

50%

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bacheloruddannelser og delte kandidat-

uddannelser)

Kandidat

Fig. 6. Bachelor- og kandidatproduktion fordelt på hovedområder

Samfundsvidenskab

20.000

18.000

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Humaniora

Teknik og Naturvidenskab

Sundhedsvidenskab

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Bachelorproduktion

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Kandidatproduktion

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel F)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 7. Gennemsnitlig studietid (mdr.) for bachelor- og kandidatdimittender,

2003-2013

Bachelor

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kandidat

Kilde: Undervisningsministeriets databank (akademiske bachelorer og delte kandidater)

tion, er samfundsvidenskab. I 2013 kom

40,3% af de nyuddannede kandidater fra

samfundsvidenskabelige studier.

Det efterspørges fra flere sider, at stu-

derende bliver hurtigere færdige. Det

har blandt andet ført til tiltag som

ændringer i SU-systemet og til en stu-

diefremdriftsreform. Figur 7 viser, at

der i mange år har været en tendens til

et fald i færdiggørelsestiderne. Siden

2003 er gennemførselstiden for bache-

lorer således faldet ca. fire måneder og

for kandidater ca. seks måneder, som

følge af universiteternes fokus på områ-

det. Dette er sket inden implemtering af

fremdriftsreformen.

I regeringsgrundlaget fra 2011 blev der

fastsat en politisk målsætning om, at

60% af en ungdomsårgang skal have

en videregående uddannelse og 25% en

Fig. 8. Forventet uddannelsesniveau 25 år efter 9. klasse, pct. af årgang 1990-

2012

Kort videregående

30%

25%

20%

15%

10%

Mellemlang videregående

Lang videregående

Kilde: Profilmodellen, Undervisningsministeriets databank

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 9. Tilgang og tildelte ph.d.-grader fordelt på hovedområder, 2007-2013

Teknik og Naturvidenskab

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Tilgang

Tildelte ph.d.-grader

Sundhedsvidenskab

Samfundsvidenskab

Humaniora

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel I)

lang videregående uddannelse. Dette

måles igennem den såkaldte profilmo-

del. Den målsætning har indebåret et

pres på universiteterne for at optage

flere studerende. Dette er lykkes og

ved sidste kørsel viste profilmodellen,

at 29% forventes af få en lang videregå-

ende uddannelse og i alt 62% forventes

af få en videregående uddannelse.

De sidste syv år har der vist sig en

markant stigning i tilgangen til ph.d.-

uddannelserne. Det skyldes især Glo-

baliseringsaftalen fra 2006, hvor det

blev aftalt at fordoble tilgangen til

ph.d.-uddannelsen til et årligt optag på

ca. 2.400 i 2010. Den målsætning blev

indfriet, og tilgangen har i både 2012 og

2013 ligget over de 2.400 optagne.

Som et resultatet af stigningen i optaget

har der de sidste år også være en stig-

ning i antallet af tildelte ph.d.-grader,

som er steget fra 1.036 grader i 2007 til

1.898 grader i 2013.

I modsætning til bachelor- og kandidat-

uddannelserne, hvor samfundsviden-

skab er det dominerende hovedområde,

er teknik og naturvidenskab langt det

største område indenfor ph.d.-uddan-

nelser. Ca. halvdelen af alle tildelte

ph.d.-grader i 2013 lå indenfor dette

hovedområde. De traditionelt “våde”

områder (teknik, naturvidenskab og

sundhedsvidenskab) stod for i alt 82%

af de tildelte ph.d.-grader i 2013, mens

samfundsvidenskab og humaniora til

sammen stod for de sidste 18%.

Udover universiteterne udbyder en række kunstneriske institutioner bacheloruddannelser. Disse optog i 2014

558 studerende.

Ved Den Koordinerede Tilmelding skelnes imellem “afmeldte” og “afviste” ansøgere. Afmeldte ansøgere dækker

over ansøgere, som ikke ville være blevet optaget uanset antallet af uddannelsespladser – for eksempel fordi de

ikke lever op til de formelle krav eller har indsendt en ufuldstændig ansøgning. “Afviste” ansøgere lever op til de

formelle krav, men afvises fordi deres adgangsgivende eksamen ikke havde et tilstrækkligt højt gennemsnit til at

sikre optagelse på en af de søgte uddannelser.

Bemærk at stigningen i kandidatoptaget på sundhedsvidenskabelige uddannelser i 2014 til en hvis grad skyl-

des omstruktureringer på Københavns Universitet, hvor en række uddannelser er skiftet fra naturvidenskab til

sundhedsvidenskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskning

Fig. 10. Forskningsinvesteringer i pct. af BNP, 2011 eller senest tilgængelige år

Schweiz

USA

Slovenien

Estland

Tjekkiet

Storbritan…

Storbritannien

Sverige

Kilde: Forskningsbarometer 2013 (figuren inkluderer lande, der investerer mere end 1,5 pct. af

BNP i forskning og udvikling)

I 2006 blev der indgået en politisk aftale

om at øge de offentlige investeringer i

forskning til mindst 1% af BNP. Aftalen

hang sammen med en fælles europæ-

isk målsætning om, at landene i EU i

2010 skulle investere mindst 3% af BNP

i forskning og udvikling, heraf en tred-

jedel via offentlige investeringer.

Målsætningen har haft stor betydning

for udviklingen over de seneste år. Den

har ført til, at Danmark er det EU-land,

som investerer tredjemest i forskning -

kun overgået af Finland og Sverige. Som

det kan ses af figuren, er det ikke kun

inden for EU, at Danmark ligger godt –

også i sammenligning med de øvrige

OECD-lande har Danmark har et højt

niveau af investeringer i forskning.

Uddannelses- og Forskningsministeri-

ets tal for 2011 viser, at Danmark brugte

3,04% af BNP på forskning og udvikling.

Sammenligner vi os med forsknings-

tunge regioner i stedet for lande, er der

et gab i forhold til forskningsinveste-

ringerne, blandt andet fordi der er stor

forskel på investeringerne mellem regi-

oner internt i en række af de lande, vi

normalt sammenligner os med. Disse

interne regioner er ofte på størrelse

med – eller større end – Danmark, og

hvis Danmark skal være godt place-

ret i det globale videnkapløb, bør man

også sammenligne os med de førende

regioner i for eksempel USA, Tyskland

og Asien.

Af figur 11 fremgår det, at de danske

forskningsinvesteringer halter et stykke

efter de førende forskningsregioner.

Hvis vi alene ser på de danske univer-

siteter, beløber forskningsindtægterne

sig til cirka 15,8 mia. kroner, hvilket er

en stigning på ca. 3,3 mia. siden 2008.

Belgien

Nederland…

Nederlandene

Frankrig

Australien

Israel

Sydkorea

Finland

Japan

Island

Danmark

Tyskland

Canada

Irland

Norge

Østrig

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 11. Udvalgte regioners investeringer i forskning og udvikling som pct. af

BNP, senest tilgængelige år

Kilde: OECD Stat

Fig. 12. Udvikling i universiteternes forskningsindtægter, opgjort i mio. kr.,

2008-2013

Basismidler

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Eksterne midler

Forskningsbaseret myndighedsbetjening

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab. Forskningsbaseret myndighedsbetjening består af

nøgletal A.2.1.B og A.4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 13. Tilskud fra EU’s 7. rammeprogram (euro pr. indbygger), 2007-2014

250

200

150

100

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Det er især et produkt af den førnævnte

politiske aftale i 2006. Næsten 42% af

indtægterne til forskning i 2013 var af

eksterne midler til forskning – det vil

sige forskningsmidler hentet fra danske

forskningsråd, danske virksomheder

eller EU’s forskningsprogrammer.

Generelt er de danske forskere gode

til at hente midler hjem fra EU’s forsk-

ningsprogrammer. Der er endnu ikke

tal for Horizon 2020-programmet, der

fra 2014 erstatter det hidtidige 7. ram-

meprogram. Men fra 2007-14 har Dan-

mark været det tredjebedste land til at

tiltrække tilskud i EU’s 7. rammepro-

gram set i forhold til landets størrelse

– kun overgået af Schweiz og Holland. I

alt har Danmark tiltrukket 971 mill euro

over perioden.

Horizon 2020 kommer til at uddele i alt

592 mia. kroner over årene 2014-2020.

Styrelsen for Forskning og Innovation

udarbejder hvert år et forskningsbaro-

meter, hvor antallet af publikationer og

citationer bliver sammenlignet på tværs

af lande. Opgørelsen viser, at danske

forskere står stærkt, både hvad angår

antallet af publikationer per indbyg-

ger og antallet af citationer per publi-

kation. De danske forskere publicerer

altså meget – og får deres publikationer

citeret andre steder. I 2013 lå Danmark

således nr. 3 ud af OECD- og BRIK-lande-

ne. I 2008-12 skrev danske forskere i alt

62.177 publikationer, svarende til over

11.000 per million indbyggere – det tal

blev kun overgået af Schweiz og Island.

Derudover bliver publikationerne meget

ofte citeret. I 2008-12 blev publikatio-

nerne citeret 8,42 gange per publikation,

hvilket igen bringer Danmark ind på en

tredjeplads, hvis man måler antallet af

citationer per publikation. Kort sagt:

Forskerne producerer et stort antal pub-

likationer og disse bliver i høj grad brugt

af andre forskere.

Forskningssamarbejde med eksterne

partnere er et vigtigt aspekt ved forsk-

ningsaktiviteterne. I 2013 indgik univer-

siteterne 4334 forskningssamarbejds-

aftaler - en væsentlig stigning over de

sidste fire år. Stigningen er især drevet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 14. Antal videnskabelige publikationer pr. mio indbyggere, top 25 af OECD-

og BRIK-lande, 2008-2012

Slovenien

New Zealand

Storbritannien

Holland

USA

Canada

Estland

Sverige

Belgien

Irland

Grækenland

Luxembourg

Australien

Schweiz

Danmark

Tyskland

Frankrig

Spanien

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forskningsbarometer 2013

Fig. 15. Antal citationer pr. videnskabelig publikation, top 25 af OECD- og BRIK-

lande, 2008-2012

Storbritannien

Holland

USA

New Zealand

Canada

Australien

Estland

Sverige

Belgien

Irland

Luxembourg

Schweiz

Danmark

Tyskland

Finland

Frankrig

Italien

Norge

Portugal

Island

Østrig

Spanien

Ungarn

Israel

Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Forskningsbarometer 2013

Portugal

Tjekkiet

Norge

Finland

Island

Østrig

Israel

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af en vækst i samarbejdsaftaler med

private virksomheder.

Et andet element i samarbejdet med

erhvervslivet er kommercialiseringen

af forskningsresultateter. Den årlige

kommercialiseringsstatistik fra Uddan-

nelses- og Forskningsministeriet måler

udviklingen i offentlige forskningsin-

stitutioners indsats og resultater med

teknologioverførsel. Den illustrerer der-

med universiteternes evne til at under-

støtte nyttiggørelsen af institutionernes

forskningsresultater. Derudover afspej-

ler statistikken, at forskerne får adgang

til viden om praksis og problemstillin-

ger i et samarbejde med potentielle afta-

gere til en opfindelse. Over de seneste år

er antallet af licens-, salgs og options-

aftaler steget markant – og 110 aftaler i

2013 er et foreløbigt højdepunkt.

Fig. 17. Antal licens, salgs og

optionsaftaler, 2007-2013

120

100

2007

2008

2009

Fig. 16. Universiteternes forsknings-

samarbejdsaftaler, 2010-2013

Samarbejdsaftaler med private

virksomheder

Samarbejdsaftaler med forskningsråd mv.

med inddragelse af private virksomheder

Samarbejdsaftaler med offentlige

myndigheder

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2010

2011

2012

2013

2010

2011

2012

2013

Fig. 18. Antal spin-out virksomheder, 2007-2013

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde figur 16, 17 og 18: Kommercialiseringsstatistikken

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet har de sidste mange

år været præget af krisen. Det gælder

også arbejdsmarkedet for højtuddan-

nede.

Men på trods af, at arbejdsløsheden steg

i kølvandet på krisens start i 2008-09, er

den gennemsnitlige bruttoledighed for

akademikere stadig et stykke under den

samlede gennemsnitlige bruttoledig-

hed. Så selvom alle er ramt, har krisen

været mere nænsom ved akademikerne.

Ledigheden for akademikere var i 2014

på niveau med ledigheden i starten af

2007.

Internationale sammenligninger viser,

at højtuddannede er markant bedre

stillet på arbejdsmarkedet i kriseti-

der. Figur 20 viser, at det for alle lande

gælder, at personer med en lang- eller

mellemlang videregående uddannelse

er markant bedre stillet i forhold til

beskæftigelse, end tilsvarende perso-

ner med en kortere eller ingen videregå-

ende uddannelse. Internationalt er der

altså tale om samme tendens, uanset

hvordan uddannelsessystemet i øvrigt

er indrettet.

I Danmark er der en stigning i antallet af

akademikere ansat i den private sektor

– særligt efter 2004, selvom tendensen

stagnerede en kende i begyndelsen af

finanskrisen.

Fig. 19. Udvikling på arbejdsmarkedet 2008-2014

Gns. bruttoledighed for akademikere

1. januar

2008

Gns. bruttoledighed for alle

1. januar

2009

1. januar

2010

1. januar

2011

1. januar

2012

1. januar

2013

1. januar

2014

Kilde: Akademikernes ledighedsstatistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 20. Beskæftigelsesrater for 25-64-årige, 2012

Mellemlang og lange videregående uddannelser samt ph.d.-uddannelser

Lavere sekundære uddannelser

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Island

Norge

Schweiz

Sverige

Tyskland

Holland

Østrig

Danmark

Letland

Brasilien

Slovenien

Israel

Luxembourg

Polen

Belgien

Australien

Finland

Frankrig

New Zealand

Tjekkiet

Rusland

Estland

Portugal

Canada

Mexico

USA

Slovakiet

Irland

Ungarn

Italien

Spanien

Korea

Tyrkiet

Grækenland

Kilde: Education at a Glance 2014

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd viser, at akademikere klarer sig

bedre end øvrige ansatte i den private

sektor. Her er andelen af akademikere

i forhold til andre ansatte fortsat sti-

gende.

Finanskrisen har ikke ramt alle aka-

demikere lige meget. Det er særligt

de nyuddannede kandidater, som har

været ramt af besparelserne i både den

offentlige og den private sektor.

Fig. 21. Akademikernes beskæftigelse fordelt på sektor, 2000-2010

Offentlig

130.000

120.000

110.000

100.000

90.000

80.000

70.000

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Privat

Kilde: Beregninger på tal fra Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 22. Indekseret udvikling i antal fuldtidsstillinger i

den private sektor, 2008-2012

Øvrige ansatte

115

110

105

100

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: DeFactos analyse over tal fra AE-rådet, september 2013

Akademikere

Siden 2008 er ledigheden blandt dimit-

tendersteget. Det kan ses på ”indfasnin-

genskurven” i figur 23, som beskriver

ledighedsgraden for dimittenderne for

kvartalerne efter deres dimission. I 2007

var indfasningen på arbejdsmarkedet

væsentligt hurtigere og det ses tydeligt,

hvordan krisen har betydet en længe-

re indfasningen for de efterfølgende

årgange, men de ender også på omkring

5% ledighed.

Fig. 23. Udviklingen i ledighedsgraden for kandidatårgangene fra 2007-2013 i

hvert kvartal efter dimission

2007

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Kvartaler efter dimission

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

2008

2009

2010

2011

2012

2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 24. Mangel på arbejdskraft i 2020, fordelt på uddannelse (i 1000 personer)

-20

-40

-60

-80

-100

Ufaglært

Gymnasialt

Faglært

KVU

MVU

LVU

Kilde: AE-rådet, 2013: Danmark i krisetid - Velstand kræver uddannelse

Generelt er tendensen også, at der bli-

ver et større behov for personer med en

videregående uddannelse, herunder en

lang, videregående uddannelse. Analy-

ser fra for eksempel Arbejderbevægel-

sens Erhvervsråd viser, at allerede i 2020

vil der mangle højtuddannet arbejds-

kraft, og særligt den private sektor vil

efterspørge flere højtuddannede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Studiemobilitet og

internationalisering

Studiemobilitet på tværs af landegræn-

ser har været et stigende fokusområde

for mange parter. Ikke mindst sættes

som mål, at danske studerende skal

have international erfaring for at øge

udbyttet af deres studieforløb og deres

arbejdsmarkedsparathed.

Ved seneste opgørelse fra Uddannelses-

og Forskningsministeriet var mobili-

tetsfrekvensen for universiteterne på

27,9% - det vil sige, at mindst 27,9% af

de universitetsstuderende har været på

studieophold i udlandet i løbet af deres

studietid. Tallet er reelt højere, da det

ikke inkluderer for eksempel praktik-

ophold i udlandet.

Den udgående studentermobilitet er

generelt steget siden 2007. Da var 3.662

studerende på udlandsopholds, men

tallet i 2013 var på 7.017 – en stigning

på næsten 92% over seks år. Det domi-

nerende område, samfundsvidenskab,

stod for 45% af den udgående studie-

mobilitet i 2013. Dette er mere end sam-

fundsvidenskabs andel af indskrevne

studerende, som i samme år var på 36%.

Set i forhold til de andre videregående

uddannelser er universitetsstuderende

dem, der er mest rejselystne. Ifølge den

senere opgørelse fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet havde professi-

onsbachelorerne en mobilitetsfrekvens

på 7,6% og erhvervsakademiuddannel-

serne havede en på 4,1%.

De danske universiteter har traditionelt

været populære blandt internationale

studerende, men over de sidste to år er

universiteterne blevet mødt med krav

om at begrænse den indgående studie-

mobilitet - det såkaldte balancekrav.

Fig. 25. Udgående studiemobilitet på universiteterne, 2007-2013

Samfundsvidenskab

Teknik og Naturvidenskab

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Udenfor hovedområde

Sundhedsvidenskab

Humaniora

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien ’udenfor hovedområde’ i 2007-

11 dækker over studerende på CBS inden for samfundsvidenskab og humaniora. I 2013 dækker

den over, at KU ikke fordeler 516 udlandsstipendier på hovedområder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 26. Indgående studiemobilitet på universiteterne, 2007-2013

Samfundsvidenskab

Teknik og Naturvidenskab

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Uden for hovedområde

Sundhedsvidenskab

Humaniora

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel H). Kategorien ’udenfor hovedområde’ dæk-

ker over studerende på CBS inden for samfundsvidenskab og humaniora. Det er årsagen til faldet

på disse hovedområder mellem 2007 og 2008

Dette afspejler sig i, at den indgående

studiemobilitet nu er faldet over to år,

og i 2013 er på det laveste niveau siden

2008 med 5.812 studerende.

Langt de fleste udvekslingsstuderende

i Danmark kommer for at tage fag på

kandidatuddannelserne. I 2013 var over

90% af de udvekslingsstuderende i Dan-

mark indskrevet på kandidatuddannel-

ser. Derudover kom to tredjedele af det

samlede antal udvekslingsstuderende

fra Norden eller det øvrige Europa.

Ligeledes er der en del udenlandske full-

degree studerende på især de danske

kandidatuddannelser. Dette dækker

over studerende, som er indskrevet som

normale studerende ved institutionen.

I 2013 blev der optaget 4.349 studerende

på kandidatuddannelser i Danmark på

baggrund af en bachelor fra udlandet –

dette kan dog også dække over danske

studerende, som har taget en bachelor

i udlandet. Tilsvarende blev der optaget

1.182 bachelorstuderende på baggrund

af en adgangsgivende eksamen fra

udlandet (ud af 31.000 optagne).

Fig. 27. Udvekslingsstuderende i Danmark efter område og uddannelsesniveau,

2013

Kandidat

Afrika

Latinamerika & Caribien

Australien, New Zealand & Stillehavsøerne

Asien

USA & Canada

Øvrige Europa

Norden

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

Bachelor

Kilde: Danmarks Statistik

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomi og personale

Indtægter

Universiteternes indtægter kan opdeles

i seks kategorier:

•

Forskning: Basistilskud samt bevil-

linger til universiteternes forskning

fra sektorministeriet

•

Uddannelse: Taxametertilskud til

heltids- og deltidsuddannelse

•

Eksterne midler: Hovedsageligt

tilskudsfinansieret forskningsvirk-

somhed, for eksempel fra de danske

forskningsråd

•

Myndighedsbetjening: Tilskud til

forskningsbaseret myndighedsbe-

tjening

•

Øvrige tilskud: Tilskud til blandt

andet museer, biblioteker, samlin-

ger, haver mv.

•

Øvrige indtægter: Finansielle

indtægter, lejeindtægter, mindre,

supplerende virksomhed mv.

Universiteternes samlede indtægter i

faste priser er steget fra ca. 21,3 mia. kr.

i 2007 til godt 26,7 mia. kr. i 2013. Tilvæk-

sten har især været et resultat af Globa-

liseringsaftalen fra 2006, af de midler

der blev afsat til at videreføre globali-

seringsindsatsen fra 2013 og frem, samt

af et stigende antal studerende på uni-

versiteterne.

Universiteterne finansieres hoved-

sagligt af offentlige midler. I 2013

udgjorde de direkte offentlige tilskud

til uddannelse og forskning 62% af uni-

versitetssektorens samlede indtægter.

Herudover blev de eksterne midler til

forskning, svarende til 29% af de sam-

lede indtægter i 2013, vundet i konkur-

rence med andre forskningsinstitutio-

ner. Disse midler stammer fra blandt

andet private virksomheder, de danske

forskningsråd og EU’s forskningspro-

grammer.

Fig. 28. Universiteternes indtægter i mio. kr., opgjort i faste priser

2007

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statististiske Beredskab (tabel A)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samlet set stod forskning for 62% af uni-

versiteternes samlede indtægter i 2013,

og uddannelse for godt 29%.

Af figur 28 fremgår det, at de tre store

indtægtskategorier er steget jævnt siden

2007, hvor stigningen er størst indenfor

begge kategorier for forskning.

Stigningen i indtægterne for uddan-

nelse afspejler først og fremmest en

øget aktivitet – det vil sige flere aktive

studerende, der optjener ECTS-point,

hvilket udløser taxameterbevillinger

til universiteterne. Dette billede dæk-

ker dog over, at universiteterne i praksis

oplever et fald i taxametertilskuddene

for den enkelte studerende - altså at

enhedsbevillingerne per studenterårs-

værk er aftagende. Det skyldes til dels

en besparelse, som hvert år flytter 2% af

taksterne over i en omstillingsreserve,

som eventuelt senere vil blive udmøntet

i sektoren.

Figur 29 viser, at bevillingen for hver

studerende, der gennemfører fag på

universiteterne svarende til 60 ECTS-

point, er faldet 10% på 5 år. Mens den

gennemsnitlige enhedsbevilling i 2009

var på 77.900 kr., er den i 2014 faldet til

70.200 kr., når vi tager højde prisudvik-

linger. Fra 2015 forventes denne udvik-

ling at stabilisere sig. Dog vil vi se et dyk

i enhedsbevillingerne for samfundsvi-

denskab og humaniora i 2018, hvis ikke

man fra politisk hånd forlænger taxa-

meterløftet.

Faldet i enhedsbevillingerne er blandt

andet sket fordi den førnævnte omstil-

lingsreserve er gået til at finansiere

den øgede studieaktivitet på univer-

siteterne. Det har betydet en de facto

takstnedsættelse, eftersom den større

aktivitet finansieres ved at nedsætte

taksterne for alle. Derudover blev der i

2012 indført administrative besparelser

på heltidsuddannelse, som fuldt indfa-

set sparer 260 mio. kr. om året.

Fig. 29. Enhedsbevillinger pr. studenterårsværk i kr.

Naturvidenskab

Samfundsvidenskab

120.000

110.000

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Forslag til finanslov 2015 og egne beregninger

Teknisk videnskab

Humaniora

Sundhedsvidenskab

Gennemsnit

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 30. Omkostninger fordelt på formål i mia. kr., 2013

4,1 %

3,9 %

7,4 %

30 %

55 %

Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelsesministeriet

Hvad figurerne ikke viser er effekterne

af studiefremdriftsreformen, som vil

kunne straffe universiteterne økono-

misk. Der varsles et potentielt bortfald

af bevillinger på op til 943,6 mio. kr. i

2020, hvis de studerendes gennemfør-

selstid ikke reduceres i overensstem-

melse med de politiske målsætninger.

Da opgørelsesmetoden for udgifter

blev ændret i 2012, er det endnu ikke

meningsfuldt at vise fordelingen af

omkostninger over tid. Dog kan der

knyttes nogle enkelte kommentarer

hertil.

Langt størstedelen af universiteternes

omkostninger går til aktiviteter inden-

for forskning og uddannelse. I 2013 gik

22,7 mia. kr. til disse formål, hvilket sva-

rer til 85 pct. af de samlede omkostnin-

ger. Det er udtryk for en mindre stigning

i forhold til 2012. Udgifter til generel

ledelse, administration og service er

faldet en smule til 7,4 pct. af omkost-

ningerne i 2013.

Det skal bemærkes, at de formålsfor-

delte omkostninger ikke kan sammen-

holdes med universiteternes indtægter,

da der for eksempel ikke gives særskilte

tilskud til bygningsdrift eller til generel

Omkostninger

Udgiftssiden fordeler sig som det ses på

figur 30. Hvert år indberetter universite-

terne årets omkostninger til ministeriet,

fordelt på de fem hovedformål: uddan-

nelse, forskning, formidling og viden-

udveksling, forskningsbaseret myn-

dighedsbetjening og generel ledelse,

administration og service. De samlede

udgifter beløb sig på 26,8 mia. i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ledelse og administration. Samtidig er

der modregnet lejeindtægter og refusio-

ner vedr. bygningsvedligehold i omkost-

ningsopgørelsen, så den er ikke direkte

sammenlignelig med indtægtssiden.

Figur 31 viser omkostningernes forde-

ling på hovedområder, og at de tradi-

tionelle ’våde’ områder trækker flest

ressourcer. Udgifter til sundhedsviden-

skab, naturvidenskab og teknik udgør

knap 65% af de samlede omkostninger,

og de traditionelle ’tørre’ samfundsvi-

denskabelige og humanistiske områder

udgør 25%. Den resterende del er opgjort

udenfor hovedområde (UFH) og dækker

hovedsagligt over fællesomkostninger

til bygninger og administration.

Indenfor de tørre områder svarer de

samlede uddannelsesudgifter omtrent

til de samlede udgifter til forskning. På

de våde områder er det særligt forsk-

ningen, der fylder. Samlet set trækker

de våde områder 75% af forskningsom-

kostningerne i sektoren, og teknik- og

naturvidenskab står for størstedelen

heraf.

Af de samlede udgifter til uddannelse

er det ligeledes det teknisk/naturvi-

denskabelige område, der trækker den

største andel. Omvendt udgør det sund-

hedsvidenskabelige område den mind-

ste andel heraf, hvilket kan henføres til,

at optaget på medicinuddannelserne er

underlagt ministerielle begrænsninger.

Fig. 31. Omkostninger fordelt på formål og hovedområde i mio. kr., 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ledelse af administration

Myndighedsbetjening

Formidling og vudenudveksling

Uddannelse

Forskning

Tek/nat

576

645

495

2.734

7.815

Sund

201

338

1.241

3.201

Hum

148

1.334

1.376

Samf

195

103

1.756

1.690

UFH

867

359

901

628

Kilde: Universiteternes indberetninger til Uddannelsesministeriet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fig. 32. Udviklingern i universiteternes personaleårsværk, 2007-2013

1. VIP

35.000

30.000

25.000

20.000

15.000

10.000

5.000

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C) - ét studenterårsværk svarer til 1924

timer.- ét studenterårsværk svarer til 1924 timer.

2. DVIP

3. TAP

Figur 31 viser også, at størstedelen af

den forskningsbaserede myndigheds-

betjening foregår ved de våde områder.

Personale

De universitetsansatte kan opdeles i

tre overordnede grupper:

•

’VIP’ er det fuldtidsansatte, viden-

skabelige personale , dvs. forskere

og undervisere. Kategorien dækker

for eksempel ph.d.-stipendiater,

post.doc., adjunkter, lektorer og

professorer. Kategorien udgør lidt

over 50% af universiteternes sam-

lede årsværk, svarende til 17.000

fuldtidsansatte forskere i 2013.

•

’DVIP’ er det deltidsansatte, viden-

skabelige personale, for eksempel

eksterne lektorer, undervisningsas-

sistenter mv. Denne kategori udgør

ca. 5%. af universiteternes samlede

årsværk.

•

’TAP’ er det tekniske og

administrative personale,

som blandt andet udgøres af

laboranter, studievejledere,

økonomimedarbejdere mv.. Denne

kategori udgør lige under 44% af

universiteternes samledes årsværk.

Antallet af ansatte på universite-

terne måles i årsværk - det vil sige

1924 arbejdstimer svarende til ét års

fuldtidsansættelse. I alt er antallet af

ansatte steget fra 25.207 i 2007 til 33.450

i 2013, hovedsageligt med en stigning

indenfor VIP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Siden 2007 er antallet af VIP-årsværk

steget med 5218, hvilket er en stigning

på over 44%, mens antallet af TAP-års-

værk i samme tidsrum er steget med

21,8%. Størstedelen af væksten i univer-

sitetssektorens personale, svarende til

63% af den samlede tilvækst, er sket

indenfor de fuldtidsansatte forskere,

som udfører selve forskningen og den

forskningsbaserede undervisning.

Ved at fordele universitetspersonalets

indsats i seks faglige formål, viser Uni-

versiteternes Statistiske Beredskab,

hvordan universiteternes aktiviteter

understøttes af personalesiden.

I figur 33 er vidensformidling og myn-

dighedsbetjening slået sammen, og

ligeledes er bygningsdrift slået sammen

med generel ledelse og administration,

da der henføres relativt få årsværk til

disse formål.

Figuren viser, at det fuldtidsansatte

videnskabelige personale næsten ude-

lukkende beskæftiger sig med forskning

og uddannelse, mens det deltidsansatte

videnskabelige personale hovedsageligt

varetager uddannelse. Indsatsen for det

tekniske og administrative personale

fordeler sig mere mere ligeligt imellem

en række formål. Dog ses også her en

overvægt indenfor uddannelse og forsk-

ning.

Ud af de samlede personaleårsværk

henføres 51% til forskning, 31% til

undervisning, 10% til administration

og 7,5% til formidling og myndigheds-

betjening.

Fig. 33. Universiteternes formåslfordelte personaleårsværk i 2013

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Bygninger, ledelse & administration

Formidling & myndighedsbetjening

Uddannelse

Forskning

VIP

675

4704

11598

DVIP

1453

291

TAP

3264

1831

4236

5278

Kilde: Universiteternes Statistiske Beredskab (tabel C)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Universiteter er de otte danske

universiteters interesseorganisation.

På Danske Universiteters hjemmeside

www.dkuni.dk

kan du blandt andet

finde Universiteternes Statistiske

Beredskab, samt en elektronisk udga-

ve af “Tal om de danske universiteter

2014”, samt den tilsvarende publika-

tion fra tidligere år.

Ved eventuelle spørgsmål er du vel-

kommen til at rette henvendelse til

Danske Universiteters sekretariat:

Danske Universiteter

Fiolstræde 44, 1.th.

1171 København K

Tel. +45 33 36 98 00

E-mail:

[email protected]

www.dkuni.dk

Du kan læse mere om de otte danske

universiteter på nedenstående hjem-

mesider:

Københavns Universitet

www.ku.dk

Aarhus Universitet

www.au.dk

Syddansk Universitet

www.sdu.dk

Roskilde Universitet

www.ruc.dk

Aalborg Universitet

www.aau.dk

Danmarks Tekniske Universitet

www.dtu.dk

Copenhagen Business School

www.cbs.dk

IT-Universitetet I København

www.itu.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Universiteter er

de danske universiteters

interesseorganisation.

Organisationen fremmer

universiteternes indbyrdes

samarbejde og universitets-

sektorens synlighed og

gennemslagskraft i ind- og

udland.

Danske Universiteter

Fiolstræde 44

DK-1171 København K

www.dkuni.dk

December 2014