PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 79
Offentligt

FOLKESKOLEREFORMEN /

Af og med folket

Folkeskolereformen

- muligheder for det

kulturelle foreningsliv

Med den nye folkeskolereform, der trådte

i kraft i august 2014, lægges der op til et udvidet

forpligtende samarbejde med det omkringlig-

gende samfund – herunder også foreningsli-

vet. Skolerne kan tilrettelægge læringsforløb i

samarbejde med det lokale idræts-, kultur- og

foreningsliv med det mål at bringe virkelighe-

den ind i skolen og skolen ud i virkeligheden.

Den åbne skole

Der manglende både folkelighed og vægtning af

de kulturelle frivillige og amatørerne på Kultur-

mødet 2014 på Mors. Det ville styrke området,

hvis samtalerne om professionel kunst, kulturin-

stitutionerne, det frivillige kulturelle foreningsliv

og amatørerne blev ligestillet - især da de to

sidstnævnte repræsenterer en stor del af befolk-

ningen.

Side 3

Kulturmøde med vokseværk

På Kulturmødet 2014 forsøgte man at samle folk

omkring en fælles passion for kultur. Både de

udøvende, formidlerne, politikerne og alle dem,

der ikke har kultur som arbejde. Ambitionen er,

at alle skal være med i en levende meningsud-

veksling - også dem, der bare er ”almindelige

kulturbrugere”. Men manøvren lykkedes kun

delvist. For selv om der er fuldt hus til de fleste

store debatter, er tiden knap, og rammerne sat,

og til trods for at folk inviteres med i diskus-

sionen, så er det svært at komme i dybden med

problematikkerne.

Side 5

Med folkeskolereformen skal skolerne i langt højere grad

end tidligere åbne sig mod det omgivende samfund og

det lokale kultur-, fritids- og foreningsliv. Det betyder, at

skolerne kan samarbejde med foreninger om projekter

og undervisningsforløb af forskellig karakter. Skolerne

skal sørge for, at eleverne oplever, hvordan det, de lærer i

skolen, bruges i virkeligheden og bliver en del af virkelig-

heden. Eleverne skal have forståelse for, hvad det er for et

samfund, de er en del af. Ved at inddrage de frivillige for-

eninger kan man øge elevernes kendskab til de mulighe-

der og tilbud, de er omgivet af i lokalsamfundet. Eleverne

får dermed indblik i de ressourcer og muligheder, den en-

kelte forening rummer. For at skabe variation i skoledagen

er det oplagt, at en større del af undervisningen lægges

uden for skolen. Her kan de frivillige kulturelle foreninger

spille en væsentlig rolle og bidrage med et kvalificeret

udbud af aktiviteter.

Amatørkulturen til debat

Desværre var hverken amatørerne, det medska-

bende publikum eller den kulturelle frivillighed

for alvor på dagsordenen i de mange ”samtaler”,

der fandt sted på Kulturmødet 2014 på Mors.

Her var det især kulturens økonomi og formid-

ling, det internationale og folkeskolereformen,

der fyldte. Det var således først i en af mødets

absolut sidste samtaler, at det sådan lidt ”Hov for

resten …”-agtigt blev amatørkulturens tur.

Side 8

NR. 11 - oktober 2014

Det om-sig-liggende samfund

Mål, rammer og organisering

I den kommende tid skal kommunerne drøfte mål, ram-

mer og organisering af den åbne skole. Nogle kommuner

tænker i netværk. Andre kommuner tænker konkret i

læring i partnerskaber, hvor parterne bliver enige om,

hvad undervisningen skal indeholde, og hvad alle parter

Forts. side 10

I den nye skolereform er målsætningen, at fol-

keskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

dygtige, som de kan, mindske betydningen af

deres sociale baggrund og skabe tillid og trivsel.

Det er et lovkrav, at skolerne inddrager lokalom-

rådet og tænker koblinger på tværs af skole og

foreningsliv, så skolen/lærerne kan invitere an-

dre aktører ind i skolen og i samarbejde nytænke

forløb.

Side 13

Stor vilje til at møde skolerne

I forbindelse med Køge Kommunes opfordring

til foreningerne om at lave samarbejdsprojekter

med ”den åbne skole”, formulerede Kulturelt

Samråd Køge nogle ideer til en kulturpasord-

ning. For hver kulturel aktivitet klassen deltager

i, får eleverne et stempel i deres kulturpas.

Side 1

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Leder

Folkeskolereformen trådte i kraft med

indgangen til det skoleår, der gik i gang

i august 2014. Det er en reform med

mange forandringer og en reform, der

har været meget omtalt – både på godt

og ondt. Men det er ikke landsforenin-

gens opgave at forholde sig til form

og indhold af størstedelen af loven.

Derimod bør vi ikke overse, at skolerne

ifølge loven i langt højere grad skal åbne

Hans Rostholm

sig mod det omgivende samfund og

formand,

samarbejde med bl.a. foreningslivet.

kulturellesamraad

@kulturellesamraad.dk

Loven trådte i kraft på samme tid som

Kulturelle Samråd i Danmark skulle

gennemføre 2 pilotforsøg under et af

sine store EU projekter, Culture Guides, hvor personer, der kun lidt

eller slet ikke deltager i kunst- og kulturlivet, via kulturguider skulle

opmuntres til større deltagelse. Det gav os ideen til at gennemføre

EU pilotprojektet med børn og unge fra folkeskolerne, der for en stor

dels vedkommende ikke er deltagere i det kulturelle foreningsliv. Vi

slog altså så at sige to fluer med et smæk!

To kulturelle samråd – Halsnæs og Køge – meldte sig hurtigt til

projektet – begge med deres kommuners opbakning, og som man

kan læse i bladet, er projekterne godt i gang begge steder. Det er

efterfølgende vigtigt, at vi får samlet viden op fra de 2 projekter,

så vi kan kommunikere ideen ud til andre samråd og kommuner,

ligesom kulturguideprojektet kan spredes ud til at omfatte andre

Af og med folket

Folkeskolereformen

persongrupper, der på nuværende tidspunkt ikke

deltager i det kulturelle foreningsliv.

Stormøder

Under overskriften ”Samtale og Oplevelse” samledes en lang ræk-

ke kulturpersonligheder, politikere, kunstnere, presfolk m.fl. til

Kulturmødet på Mors den 21. – 23. august 2014.

I programmet til Kulturmødet lød opfordringen ”Kom og vær med

til en kvalificeret og dybdegående samtale om kunstens og kul-

turens vilkår og muligheder, om deres betydning for udvikling og

vækst og deres betydning for os alle.” Denne opfordring havde

mange reageret på, men man kunne også konstatere, at nogle

områder inden for kunst og kultur ikke var repræsenteret, ligesom

man måtte konstatere, at civilsamfundets kunstneriske og kultu-

relle grupperinger heller ikke i år var kommet ind i varmen.

I løbet af sommeren er der nu hele to stormøder,

der trækker deltagere til for at debattere. Det

drejer sig om Folkemødet på Bornholm, der finder

sted i juni måned, samt Kulturmødet på Mors,

der foregår i august. Begge steder er Kulturelle

Samråd i Danmark til stede, fordi vi mener, at vi

her kan synliggøre vores område.

Som man kan læse i bladet, brugte vi Folkemødet

på Bornholm i juni til at arrangere en debat, der

havde det kulturelle foreningslivs manglende

synlighed i kulturpolitikken som omdrejnings-

punkt. Det var også en debat, vi ønskede tage op

på Kulturmødet på Mors i august, men selv om

der her er tale om et stormøde specielt for kultur

og ikke som på Bornholm med et bredere sigte, er

det meget sværere at komme til orde, og vi måtte

desværre nøjes med en debat, der handlede mere

om den sociale frivillighed, end om kulturen. Men

det viser bare, hvor vigtig det er, at vi bliver ved

med at presse på for at få det frivillige kulturelle

område sat på dagsordenen.

Udgivet af

Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark

Vartov, Farvergade 27D, 3. • 1463 København K

Tlf. 33 93 13 26 • Fax 33 93 13 21

[email protected]

www.kulturellesamraad.dk

ISSN: 1903 - 2854

Redaktion:

Bente Schindel (redaktør)

Formand Hans Rostholm (ansv.)

Jacob Løve

Layout:

Fotos:

Grafisk Signathur

Bente Schindel, Mette Vesterbæk Mortensen,

Amalie Samsing, Vibeke Sontag Larsen,

Susan Fazakerley og Kulturmødet

Tryk:

Zeuner Grafisk a/s

Oplag:

2.000

Indleveringsfrist for næste nr.: 15. november 2014

Artikler eller dele deraf må gengives med

redaktørens samtykke og med angivelse af kilde.

Debatterne lanceredes som samtaler, og

der blev i programmet i høj grad lagt op

til dialog med publikum. Men desværre

Projektmedarbejder,

Kulturelle Samråd i Danmark

kom konceptet ikke til at fungere i prak-

[email protected]

sis. I salen sad kulturpinger og repræ-

sentanter for kulturens interesseorgani-

sationer og kulturinstitutioner - og det

Bente Schindel

var dem, der rakte hånden i vejret, når

sekretariatsleder,

der blev inviteret til spørgsmål fra salen.

Kulturelle Samråd i Danmark

Scenariet var, at der blev stillet et spørgs-

[email protected]

mål fra salen, som efterfølgende blev

besvaret, og så gik man videre til næste

spørgsmål eller emne. Og med lange

spørgsmål, der ofte var af intern kultu-

radministrativ art, samt lange svar, var der ikke tid til at nå i dybden

med de mere generelle kulturpolitiske spørgsmål. Derfor blev der

hverken debat eller diskussion ud over scenen og derved forsvandt

noget af det folkelige.

For der var fyldt godt op på stolerækkerne af lokale folk, som var

kommet for at se de kendte og overvære en debat om kulturen, og

det bekræfter, at der er interesse for at diskutere kulturen. Men når

det folkelige mest kom til udtryk i tilstedeværelse af folk, skulle man

måske fremover tænke i en kortere vej fra menigmand til oplægshol-

der? Det kan fx være ved at arbejde med andre former for samtalefora

såsom rundbordsdiskussioner og lignende. Man kan også overveje

emnernes relevans for den almene borger.

Mette Vesterbæk

Mortensen

det viste sig på dagen, at mødet alligevel ikke lod

sig gennemføre, da samtidige møder i den store

sal tiltrak sig stor opmærksomhed pga. deltagelse

af kendisser, og fordi arrangementer med musik

på pladsen umuliggjorde det. Arrangørerne har

åbenbart ikke ment. at indholdet var så interes-

sant, at det skulle debatteres i ”primetime” fra

hovedscenen. I år måtte de to organisationer så

atter presse på for at få en plads til en debat eller

en ”samtale”, som det hed. Og også i år blev de to

Kendisser på den store scene tiltrak publikum i den

grad, så andre arrangementer, der ikke blev fundet

vigtige nok til at blive diskuteret her, kun var meget

tyndt besøgt

Hvor er de frivillige kulturelle foreninger i debatten

kultur.dk udgives med støtte fra Kulturministeriets Tips- og lottomidler

En ting var den manglende folkelighed, en anden ting den meget

ringe vægtning af de kulturelle frivillige og amatørerne, som på Kul-

turmødet bliver ganske stedmoderligt behandlet. Både Amatørernes

Kunst og Kultur Samråd, AKKS, og Kulturelle Samråd i Danmark fik på

Kulturmødet 2013 efter meget benarbejde tilkæmpet sig en mulig-

hed for at lave et arrangement, hvor områderne blev debatteret. Men

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Af og med folket...

forts. fra side 3

Kulturmøde med vokseværk

organisationers arrangementer lagt om lørdagen,

hvor der samtidig var en samtale om et profes-

sionelt område i salen. Det betød henholdsvis 15

og 16 deltagere til arrangementerne, der yder-

mere lå på samme tidspunkt, så man ikke kunne

nå dem begge. Og godt nok handlede Kulturelle

Samråd i Danmarks arrangement om frivillighed,

men arten af frivillighed var ikke defineret, og ar-

rangementet var derfor præget af de sociale frivil-

lige, uden at kulturen kom til orde i noget oplæg.

Vibeke Sonntag Larsen

Koordinator

Kulturhusene i Danmark

[email protected]

Af og med folket

Billedtekst

Kulturelle Samråd i Danmark

på Kulturmødet 2014

Sekretariatsleder i Kulturelle Samråd i Danmark,

Bente Schindel, deltog i Kulturmødet 2014 i samtalen

”Hvad har du med? – frivillighed under forandring”.

Samtalen fandt bl.a. sted med oplæg af Frederik Boll,

direktør i firmaet Ingerfair, der arbejder med at ud-

vikle bæredygtige frivilligmiljøer, samt Nadja Pass,

stifter af samfundslaboratoriet Borgerlyst. Samtalens

temaer centrerede sig fortrinsvis om andelen af frivil-

lige, stigning i frivilliges gennemsnitsalder, om frivil-

lige er blevet mere flyvske, om hvordan de frivillige

fastholdes, samt hvordan man får fat i de mennesker,

som gerne vil engagere sig, men ikke ved hvordan.

Mange af emnerne relaterede sig til frivillige på det

sociale områder og er ikke særligt aktuelle på kultu-

rens område. Bente Schindel stod for den generelle

opsamling ved afslutningen af mødet.

Så taget i betragtning, at ¾ mio. personer er ak-

tive i det kulturelle foreningsliv som amatør eller

frivillig, og at Kulturmødet bryster sig af at være

folkeligt, er det bemærkelsesværdigt, at der ikke

er plads i samtalerne til den kultur, som er af og

med ”folket”. Det vil styrke området, hvis samta-

lerne om professionel kunst, kulturinstitutionerne,

det frivillige kulturelle foreningsliv og amatørerne

blev ligestillet, især da de to sidstnævnte repræ-

senterer så stor en del af befolkningen. Rigtigt

mange mennesker går ikke kun i de etablerede

teatre og museer eller til koncerter, arrangeret af

professionelle arrangører, men er også publikum

til den professionelle kunst, som frivillige i kultur-

formidlende foreninger indenfor musik, teater, bil-

ledkunst mv. står for og uden hvilke, store dele af

landet ville være kunstnerisk ”lagt øde”. Derfor bør

området også være en del af den kulturpolitik, der

kommer til debat på møder som dette.

Tidligere kulturminister Uffe Elbæk (Alternati-

vet) kom i debatten ”Hvad kan politikerne gøre

for kulturen?” med en vigtig pointe. Nemlig den,

at det ikke kun drejer sig om støttekroner og

økonomi, men også om, at politikerne skal melde

klart ud, at kunst og kultur er vigtig.

Dette skal ikke kun gælde på det professionelle

område, men også på det frivillige kulturelle om-

råde og inden for amatørkunsten. Det vil være en

begyndelse med politisk anerkendelse af amatø-

rerne og af de frivillige kulturelle foreninger, der

organiserer, koordinerer, formidler og i det hele

taget skaber rammerne for, at der kan opleves et

bredt spektrum af kulturelle tilbud rundt omkring

i landet. Tænk hvis politikerne, både under kultur-

mødet og i hverdagen, turde bevæge sig op på

et metaplan og diskutere kunstens og kulturens

virkelige ”vilkår og muligheder” og være ambi-

tiøse på kulturens vegne.

Kulturmødet på Mors blev sat i verden for et år siden. Dengang

en spæd begyndelse - født i skyggen af en dominerende born-

holmsk storebror. I august 2014 var det anden gang, Kulturmø-

det blev afholdt, og det står nu på sine egne to ben. Kulturmødet

har sin egen identitet og sin egen profil, og det vokser støt og

roligt.

I år havde mødet ca. 10.000 besøgende. Det var ca. dobbelt så

mange som sidste år, og det tre dage lange møde er også vokset

på andre måder.

Udover 40 debatter fordelt på 48 timer byder Kulturmødet nu også

på over 200 smagsprøver på kulturoplevelser. Musik med både

veletablerede navne og lokale bands, installationer kreeret til lejlig-

heden, børneaktiviteter, udstillinger og events. Som for eksempel

”Kunsten flytter ind hos Mona”, hvor kendte værker af bl.a. Freddie og

Kvium er pillet ned fra væggene på Kunsten i Aalborg og hængt op

på det blomstrede tapet i stuen i Monas lille byhus i Nykøbing.

På kulturmødet forsøger man at samle folk omkring en fælles

passion for kultur. Både de udøvende, formidlerne, politikerne og

alle dem, der ikke har kultur som arbejde. Ambitionen er, at alle skal

være med i en levende meningsudveksling - også dem, der bare er

”almindelige kulturbrugere”.

Tematisk genbrug

Manøvren lykkes kun delvist. For selv om der er fuldt hus til de fleste

store debatter, er tiden knap, og rammerne sat, og til trods for at folk

inviteres med i diskussionen, så er det svært at komme i dybden med

problematikkerne.

Og når man kigger ned over programmet og efterfølgende lytter

til, hvad der bliver sagt under de forskellige debatter både fra scenen

og fra salen, kan man undre sig over, at der ikke er mere nyt under

solen. Var det ikke det samme, der var til debat sidste år: Kulturens

økonomi, der er under pres? Børnene, der skal have kulturen ind med

modermælken? Samarbejdet med erhvervslivet, der skal stimuleres?

Det Kongelige Teaters og Danmarks Radios pligt til at servicere Ud-

kantsdanmark? De livsvarige ydelser og kunstnernes arbejdsvilkår?

En del af forklaringen skal måske findes i det faktum, at det er

svært at lave store, gennemgribende ændringer i dansk kulturpolitik.

I debatten ”Hvad kan politikerne gøre for kulturen?” kunne politikere

fra begge sider af folketingssalen - her repræsenteret ved Kulturmini-

ster Marianne Jelved (R), tidligere kulturminister Uffe Elbæk (Alterna-

tivet) og medlem af Europaparlamentet Morten Messerschmidt (DF)

- hurtigt blive enige om, at alt det, man i teorien kunne have lyst til

at lave om, er svært at få gennemført i praksis. Så

når Clement Kjærsgaard indledte debatten med

følgende udfordring: ”Der har været en atom-

krig, og kulturpolitikken skal bygges op helt fra

grunden, hvad gør du?”, så var alle tre politikere

tydeligvis klar over, at et sådant eksperiment

er og bliver hypotetisk. Hvor fristende det end

måtte være, fx at tage alle pengene fra de rige

og give dem til de fattige, så er det ikke noget,

der lader sig gøre i praksis. Strukturer, bevillinger,

kontrakter, overenskomster, traditioner - og ind

imellem måske også en portion sund fornuft - gør

det svært at lave drastiske ændringer i politikken.

”Det er svært at lukke noget og lave noget nyt”,

havde Uffe Elbæk måttet sande i sin ministertid.

Den træghed kan føles svær at arbejde med, men

er måske samtidig med til at sikre en vis stabilitet

og arbejdsro.

Skolereform i centrum

Når det er sagt, så bærer de centrale debatter

alligevel præg af, hvad der rører sig i tiden, og

hvad den siddende kulturminister har valgt som

sine mærkesager. Landet er midt i en skolereform,

og da ministeren sideløbende har lanceret en

strategi for børns og unges møde med kulturen,

bliver sammenkædningen mellem børn og kultur

et naturligt omdrejningspunkt.

Emnet er heller ikke uinteressant i et kulturhus-

perspektiv. De fleste af Kulturhusene i Danmarks

medlemshuse har aktiviteter for børn, unge og

familier og bidrager allerede til, at børn får pirret

deres nysgerrighed og får opbygget et naturligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kulturmøde med vokseværk...

forts. fra side 5

forhold til kulturen. Der finder også allerede samarbejde sted mel-

lem kulturhuse og lokale skoler flere steder, og nogle steder endda i

formaliseret form via webbaserede platforme.

Problemet kan ligge i at få dette synliggjort over for politikerne i

en tid, hvor organisationer og institutioner står i kø for at byde ind

på dette nye ”marked”. Med nye strategier og mål følger jo som regel

også både midler og muligheder.

På samme måde forholder det sig i og for sig med udkantsproble-

matikken, hvor der diskuteres magtbalance mellem øst og vest og by

og land. Men i diskussionen, om hvorvidt nordjyderne får nok ud af

millionbevillingerne til Det Kongelige Teater, glemmer man måske de

små, borgernære kulturinitiativer, som rent faktisk virker, og som kul-

turhusene hører til blandt. Velfungerende og vellidte kulturhuse er

nemlig ikke kun et københavnerfænomen, men findes i hele landet.

Et andet af de store debatemner er forholdet

mellem den statslige lovgivning og kommuner-

nes selvbestemmelsesret. De fleste kan nemlig

blive enige om, at såkaldt ”skal-lovgivning” har

en positiv betydning for, hvor meget støtte og

opmærksomhed en given institution får. Derfor

er det ikke kun de helt store, tunge institutioner

såsom Statens Museum for Kunst, Det Kongelige

Teater og DR, der modtager statsstøtte på adskil-

lige millioner, der er genstand for misundelse.

Der er også en udpræget følelse af, at de mindre

og kommunalt finansierede institutioner, der har

en statslig lovgivning i ryggen, altid er et skridt

”Skal-lovgivning” til debat

På kulturmødet forsøger man at samle folk omkring en fælles passion for kultur. Både de udøvende, formidlerne, politikerne og alle dem,

der ikke har kultur som arbejde. Ambitionen er, at alle skal være med i en levende meningsudveksling - også dem, der bare er ”alminde-

lige kulturbrugere”.

foran. Når kommunerne er forpligtede til at drive musikskoler og

biblioteker, kan det godt være, at disse presses og oplever skrappe

nedskæringer - men de forsvinder ikke fra landkortet.

Dertil kommer diverse statslige refusionsordninger - såkaldt gule-

rodslovgivning - som giver fx. egnsteatre og regionale spillesteder et

forspring i kampen om de kommunale midler.

Skal-lovgivningen er dog ikke synderligt populær blandt politiker-

ne - hverken i Folketinget eller i byrådene. For jo mere der af den, jo

flere penge skal der som regel spyttes i kassen fra statens side, og jo

mere bundet bliver økonomien også i kommunerne. ”Vi vil gerne lade

kommunerne selv sætte dagsordenen”, sagde den socialdemokrati-

ske kulturordfører, Flemming Møller Mortensen. Og her er han helt på

linje med den radikale kulturminister, Marianne Jelved, der udtalte, at

kommunerne skal bindes op på deres ansvar, snarere end på lovgiv-

ning. Der skal altså tales til den kommunale samvittighed, snarere

end piskes på de kommunale rygstykker, i det Marianne Jelved kaldte

et ”bottom up”-samfund.

Kulturhusene har som bekendt alle dage befundet sig på den

forkerte side af plankeværket. Sammen med de små museer, lokalar-

kiver, billedskoler, de små teatre og spillesteder og flere andre er de

derfor i den situation, at deres eksistens alene afhænger af de lokale

kommunale kulturstrategier og byrådspolitikernes velvilje, og derfor

er debatten vigtig set med kulturhusbriller.

Mere fokus på kulturen

Billedtekst

Selvom det kan være svært at få øje på, hvordan

eller hvor meget et årligt kulturmøde på Mors

rykker, så betyder det utvivlsomt noget, at der

er etableret et forum, hvor kulturen er i centrum.

Flere af de politikere, der har dedikeret deres

opmærksomhed til kulturen, har gennem tiden

efterlyst en mere central plads på den politiske

scene til dét, der ellers betragtes som en luksus.

Så tematisk genbrug til trods er der stadig en

god pointe i at bakke op om et kulturmøde, som

er helt sit eget. Som måske ikke helt har fundet

sin form endnu og bevist sin berettigelse, men

som trods alt belyser den store værdi, kulturen

har, uanset om man er barn eller voksen, udøver

eller nyder, øst eller vest, kant eller udkant.

Kulturmødet ser ud til at være kommet for at

blive, og hvem ved, hvad det kan blive til, når det

engang bliver voksent.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Amatørkulturen til debat

En ny fortælling om amatørkulturen

Hvad er det for en betydning, amatørkulturen har? Og

hvordan bliver den mere synlig? Skal amatørkulturen

genopfinde fortællingen om sig selv, finde en fæl-

les instrumentalisering over for politikerne eller bare

lade være med at klynke, fordi alting går fantastisk.

De spørgsmål forsøgte et panel at besvare på Mors i

en debat med titlen ”Amatørkulturen – fra kulturens

stedbarn til aktiv medspiller i kulturlivet”.

Susan Fazakerley

Sekretariatsleder i AKKS -

Amatørernes Kunst & Kultur

Samråd

[email protected]

Årsagen til denne mangel på anerkendelse er ifølge Karen Louise

Erichsen i høj grad, at vi ”ikke har noget vokabularium” til at sætte

ord på, hvad det er, amatørkulturen kan og gør, mens det for Anders

Hind handler om en fundamental mangel på respekt for amatørerne.

I forlængelse heraf havde panelet og publikum mange bud på, hvad

der kan gøres for at styrke amatørkulturens anseelse og status - lokalt

såvel som nationalt.

Der blev talt om behovet for at nedbryde grænserne mellem

professionelle og amatører, at bruge de næste fem år på at insistere

på at fortælle om amatørkulturens fortræffeligheder, at få sat ord på

alle de ting, vi ved, amatørkulturen kan og gør i forhold til kulturlivet,

folkeoplysningen og lokalsamfundene, at organisere os bedre og at

stå sammen, at forske i området og at få pressen til at skrive andre

historier om amatører end dem, der handler om

”Vejen til stjernerne” eller ”fra zero til hero”.

Det fik Ulla Tofte til at konkludere, at der er et

behov for en ny fortælling om amatørkulturen

- en fortælling, der er mere ”attraktiv” end den

nuværende med dens uheldige associationer til

ordet ”amatør”.

Alle for en instrumentalisering

På kulturmøde på Mors i august

2014 var der en hel del kunstakti-

viteter, der arbejdede med ideen

om et medskabende publikum

og egendeltagelse: Man kunne f.eks. strikke på et kollektivt strikketøj

med designer Karin von Schantz og beundre et skulpturprojekt skabt

i et samarbejde mellem lokale morsingboer og tekstilkunstner Isabel

Berglund. Man kunne også høre unge ”sing and song writers” tage

portrætfotoer af hinanden, lave lamper af tang og opleve et børne-

kor.

Men desværre var hverken amatørerne, det medskabende pub-

likum eller den kulturelle frivillighed for alvor på dagsordenen i kul-

turmødets mange ”samtaler”. Her var det især kulturens økonomi og

formidling, det internationale og ”folkeskolereformen”, der fyldte. Det

var således først i en af mødets absolut sidste samtaler, at det sådan

lidt ”Hov for resten …”-agtigt blev amatørkulturens tur.

Hov for resten …

Det var en vedtagelse, der dengang skabte

store forventninger om et øget nationalt fokus på

amatørerne og den frivillige kultur – forventnin-

ger, der imidlertid aldrig blev indfriet. Tværtimod

mistede amatørkulturen i årene derefter i al stil-

hed sine nationale puljemidler og forsvandt stort

set helt fra den kulturpolitiske dagsorden.

Men på Mors går det godt

Man ville os det godt …

Det skete i en samtale, der med titlen ”Amatørkulturen – fra kulturens

stedbarn til aktiv medspiller i kulturlivet” var lagt i hænderne på di-

rektøren for Golden Days Ulla Tofte og et panel bestående af Anders

Hind, landsformand for Landsforeningen for dramatisk virksomhed,

DATS, Lauge Larsen, formand for Morsø Kommunes børne- og kul-

turudvalg, Karen Louise Erichsen, kulturchef i Thisted Kommune, og

undertegnede, Susan Fazakerley, sekretariatsleder i AKKS – Amatører-

nes Kunst & Kultur Samråd.

Samtalen tog sit afsæt i Folketingets enstemmige vedtagelse fra

2004, hvori det hedder at: ”Folketinget tillægger det frivillige arbejde

inden for kunst og kultur stor værdi. Arbejdet har stor betydning for

borgernes udfoldelsesmuligheder, for udviklingen af forpligtende

fællesskaber, for indsigt i den skabende proces og for den kunstneri-

ske fødekæde. Det frivillige kulturelle område spiller en stor rolle for

den lokale og regionale kulturpolitik”.

Samtalen illustrerede dog heldigvis hurtigt, at

der er forskel på national og lokal politik. Lauge

Larsen beskrev et spirende og frodigt amatør-

kulturliv på Mors. ”Det står stærkere end nogen-

sinde”, lød budskabet. Karen Louise Erichsen

pointerede, at der i Thy er gode samarbejdsflader

mellem kulturelle institutioner og amatører, stor

velvillighed blandt kommunalpolitikere og en

forståelse for amatørkulturens betydning som

f.eks. identitetsskaber.

For amatørorganisationernes repræsentanter

var det imidlertid ikke et genkendeligt billede i

alle 98 kommuner i Danmark. De oplever deri-

mod store forskelle i de lokale prioriteringer af

amatørkulturen - ofte i skarp konkurrence med

især idrætten. Lauge Larsen ville da også gerne

medgive, at det efter hans erfaring er nemmere

at opnå enighed om tilskud til idrætten end til

amatørkulturen i Morsø Kommune, og alle i pa-

nelet var enige om, at det nok skyldtes idrættens

konkurrenceelement og dens eminente evne til

at fremstå som sundhedsfremmende.

Til sidst spurgte Ulla Tofte retorisk, om det er

muligt at finde én ting, som amatørkulturens folk

kan være enige om at stå sammen om over for

politikerne for at sikre området politisk gennem-

slagskraft. Blandt buddene var en række forslag

fra mental sundhed, livsduelighed og amatørkun-

stens kunstneriske egenværdi til rum for åbenhed

og refleksion. To ting var der dog enighed om i

panelet, nemlig at amatørerne ultimativt er aktive

af lyst, og at den folkelige kreativitet ikke kan slås

ned.

Anders Hind understregede i den forbindelse,

at det handler om ligeværdighed og respekt,

mere end det handlede om penge, hvilket tyde-

ligt viste sig ved uddelingen af prisen til ”Årets

AmatørKulturKommune”, der blev uddelt for

første gang på Folkemødet på Bornholm i 2014.

Det var nemlig de lokale foreninger, der havde

indstillet kommunerne, og det var tydeligt, at

det for dem handlede mere om den gode dialog

mellem kommune og amatører end om kroner

og øre. Fra salen lød det da også, at det var på

tide at få skrevet den folkelige selvdeltagelse ind i

kulturlovgivningen, ligesom det er tilfældet i Den

Norske Kulturlov.

Fremtiden

Onsdag den 21. januar 2015 er amatørkulturen og

dens behov for en national strategi igen på dags-

ordenen ved et visionsforum på Christiansborg,

arrangeret af AKKS og DATS. Hertil har vi inviteret

kulturpolitikere fra Folketinget og kommunerne

samt embedsfolk fra ministerium, kommuner og

KL foruden repræsentanter fra den brede vifte

af kulturaktiviteter, der foregår hver dag under

amatørkulturorganisationernes paraplyer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKESKOLEREFORMEN /

Folkeskolereformen...

forts. fra forsiden

spændende mulighed for øget samarbejde, men ser også flere uaf-

klarede spørgsmål og udfordringer ved den nye reform. I hele retorik-

ken omkring skolereformen ligger der en forventning om, at skolen

åbner sig mod det omkringliggende samfund og samarbejder med

foreningerne. Dog er der ikke sat rammer for de mulige samarbejder,

hvilket kan være både godt og skidt, dels da det giver mulighed for

at lave tiltag og forløb, som passer skolen og foreningerne uden at

være topstyret af bestemte retningslinjer, dels fordi det jo også kan

være medvirkende til, at det kan være svært for de enkelte lærere og

foreningerne at komme i gang. Med en så diffus beskrivelse som at

”skolen skal åbne sig mod det omliggende samfund og samarbejde

med foreningslivet” ligger en klar forventning til samarbejdet, men

set fra Kulturelle Samråd i Danmarks side, mangler der en definition

af rammerne og en klar italesættelse af forventninger til de frivillige

kulturelle foreninger. Derfor har Kulturelle Samråd i Danmark iværk-

sat 2 pilotprojekter, som skal kortlægge samarbejdsmulighederne

mellem de frivillige foreninger og skolerne ved at skabe et rum, hvor

de to parter kan mødes og finde et fælles fodslag, lære hinanden at

kende, forventningsafstemme og arbejde med samarbejdsaftaler.

Kun fantasien sætter grænser

får ud af det. Mens andre igen tænker

i at udarbejde deciderede skabeloner

for mål, indhold, aktiviteter, proces og

opfølgning for partnerskaber. Det er en

stor udfordring at åbne folkeskolen mod

omverdenen og at omdefinere og bryde

den generelle forståelse af skolen og

dens virksomhed ned.

Den understøttende undervisning kan

bruges til at supplere og understøtte

Projektmedarbejder,

Kulturelle Samråd i Danmark

den teoretiske del af undervisningen.

[email protected]

Den understøttende undervisning

ligger ud over fagene og skal netop

bruges til at koble teori og praksis.

Derudover giver den mulighed for at

inddrage eksterne samarbejdspartnere

for at gøre undervisningen mere praksisorienteret. Den praktiske og

anvendelsesorienterede undervisning giver eleverne mulighed for at

se en sammenhæng mellem teorien i skolebøgerne og det samfund,

de ellers færdes i. Det sætter elevernes faglige, sociale og alsidige

kompetencer i spil. Derudover skal inddragelsen understøtte elever-

nes læring, kreativitet og evner og koble teori og praksis sammen.

Det skal kort sagt være motiverende og sjovt at lære.

I dette forløb bliver de kulturelle foreninger en vigtig medspiller.

De kan nemlig undervise og understøtte elevernes teoretiske viden

med praktiske opgaver og eksempler, som giver eleverne mulighed

for at bruge et bredere udsnit af deres evner. De kulturelle foreninger

kan vise eleverne alsidigheden inden for kunst og kultur, og voksne

ildsjæles engagement viser børnene, at det kan være en personlig

gevinst at engagere sig i det lokale kulturelle foreningsliv, hvis man

interesserer sig for teater, musik, billedkunst, historie m.v.

Mette Vesterbæk

Mortensen

Den understøttende

undervisning

ny undersøgelse fra Frivilligrådet viser, at 65 % af

befolkningen bakker op om den nye folkeskoles

øgede fokus på samarbejde med frivillige for-

eninger - eksempelvis kulturelle foreninger. For-

eningernes præsentation af et fagspecifikt om-

råde eller emne som en del af undervisningen får

dermed opbakning i befolkningen, ligesom frivil-

lige foreningers samarbejde med folkeskolelæ-

rerne om undervisningen bliver godt modtaget.

Opbakningen vil forhåbentlig stige i takt med,

at lokale succeshistorier kommer frem i pressen,

og når kendskabet til initiativernes fordele bliver

kendt i den brede offentlighed.

Fokus på kultur

Der er ingen tvivl om, at de kulturelle foreninger

har noget særegent at byde på - også i forhold til

de fleste kulturelle institutioner, der har velfunge-

rende skoletjenester. En helt væsentlig fordel ved

de kulturelle foreninger er fleksibiliteten og mu-

ligheden for at indgå i et længerevarende samar-

bejde samt muligheden for at komme ud på den

enkelte skole eller tage på udflugt med eleverne.

Mange af de frivillige i de kulturelle foreninger er

desuden ældre og ofte i pensionsalderen, hvilket

gør det muligt for dem at komme på skolerne i

skoletiden.

Det er oplagt, at det enkelte kulturelle sam-

råd udarbejder en form for inspirationskatalog,

som synliggør for skolerne, hvilke tilbud, de kan

give, og oplyser dem om, hvilke kulturelle for-

eninger der er i de kulturelle samråd. De enkelte

foreninger i de kulturelle samråd kan også - som

Kompetencer og fagspecifik viden

De frivillige kulturelle foreninger kan være den samarbejdspartner,

der understøtter det bredere undervisningsbegreb og giver eleverne

et større kendskab til kunst og kultur, som reformen af folkeskolen

lægger op til. Kulturelle Samråd i Danmark er af den overbevisning,

at foreningerne i det kulturelle felt har meget at byde ind med, og at

de evner at formidle viden, indsigt og oplevelser. Aktiviteterne kan på

forskellig vis supplere den traditionelle undervisning og bidrage til

at understøtte målet om en mere varieret skoledag for eleverne. De

frivillige i landets kulturelle foreninger besidder en række kompeten-

cer og en fagspecifik viden, som kan indgå i både den almindelige og

den understøttende undervisning og give eleverne en anden vinkel

på stoffet. Selvom der har været meget kritik af skolereformen i den

offentlige debat, gør det sig ikke gældende, når det drejer sig om de

frivillige kulturelle foreningers øgede engagement og samarbejde. En

”Kultur og kreativitet styrkes i reformen” sagde

kulturminister Marianne Jelved på Kulturmøde

2014 på Mors og fortsatte: ”Skolereformen har

fokus på børns møde med kunst og kultur, et

møde der spiller ind på resten af livet.” Mødet

med kunst og kultur handler ikke bare om at

lære, men også om at opleve. Oplevelser, som

giver fantasien kraft, inspirerer os til at lære mere

om emnet. De kulturelle oplevelser kan i høj

grad tilgodese de børn, som er bogligt svage, og

derfor har brug for andre læringsstile og vinkler

på stoffet. Viden og dannelse hænger uløseligt

sammen og styrkes gennem kendskab til historie,

samfund, kunst mm. Formålet er at gøre børnene

fortrolige med dansk kultur og historie, give dem

forståelse for andre lande og kulturer, bidrage

til deres forståelse for menneskets samspil med

naturen og give dem viden om, hvad det vil sige

at bo i et land med demokrati. Alle børn skal have

mulighed for at møde kunsten og kulturen og

reflektere over oplevelsen. Elevernes innovative

og kreative kompetencer skal styrkes, så de kan

udtrykke sig kreativt. På det frivillige forenings-

niveau får eleverne ikke blot oplevelser og nye

vinkler på det faglige stof, men også et indblik i

hvad det vil sige at være en del af et kreativt sam-

fund. Det er gennem de kunstneriske og kultu-

relle fag, at livets ”store” spørgsmål udforskes.

Uafklarede spørgsmål

i forhold til forventningsniveau

Samarbejde mellem skoler og foreningsliv er

blevet særlig aktuelt og nævnes igen og igen

som en af grundpillerne i skolereformen. Kultu-

relle Samråd i Danmark ser skolereformen som en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKESKOLEREFORMEN /

Folkeskolereformen...

forts. fra side 11

Det om-sig-liggende samfund

man i de kulturelle foreninger kan brænde for et

emne og arbejde demokratisk. Når skolerne ind-

drager de lokale frivillige kulturelle foreninger i

undervisningen, styrker det desuden elevernes

kendskab og tilhørsforhold til lokalsamfundet og

foreningslivet, og der vil derfor utvivlsomt være

en øget mulighed for, at eleverne på et senere

tidspunkt bliver aktive i disse foreninger.

Kulturelle Samråd i Danmark nærer derfor in-

gen tvivl om, at den åbne skole, hvor kommunen

er forpligtet til at sikre et samarbejde mellem

skolerne og det lokale foreningsliv, og hvor sko-

lerne skal skabe større kendskab til de mulighe-

der, som det danske samfund byder på, kan blive

en stor gevinst for både foreningslivet, skolerne

og samfundet.

det er sket i Halsnæs Kommune (se andetsteds i bladet) - udarbejde

forslag, som præsenteres for skolerne med henblik på samarbejde.

Samarbejde kan lyde som et stort og tidskrævende ord, men det er

op til den enkelte skole og forening at definere rammerne, som kan

indrettes efter det, man har ressourcer til. Der kan både være tale om

et længere forløb og en enkeltstående aktivitet. Den største udfor-

dring ved samarbejdet er ikke at putte relevant indhold i projekterne

og forløbene, men at skabe rammerne og komme i gang. Og det kan

både være den enkelte skole og foreningen, der tager kontakt og

igangsætter samarbejdet.

- folkeskolereformen som pilotprojekt i Kulturelt Samråd Halsnæs

”Win-win” situation

”Hvad får vi som forening ud af samarbejdet?”, kan nogle samråd

måske tænke. Kulturelle Samråd i Danmark mener, man skal se sam-

arbejdet som en udveksling, hvor skolen får spændende aktiviteter

og ny viden, og hvor foreningerne kommer bredt ud og møder en

ny målgruppe, som normalt kan være svær at få i tale. Det er vist det,

man populært kalder en win-win situation. De kulturelle foreninger

kan bidrage til at øge elevernes faglige niveau og bidrage med kunst-

neriske og kulturelle oplevelser. Desuden kan man vise eleverne, at

De kulturelle foreninger i Halsnæs har taget skolereformens

opfordring til øget samarbejde mellem foreningerne og skolerne

op og tilbyder nu deres aktiviteter til skolerne gennem konkrete

samarbejder.

Den største udfordring ved samarbejdet er at skabe

rammerne og komme i gang

I den nye skolereform er målsætningen,

at folkeskolen skal udfordre alle elever,

så de bliver så dygtige, som de kan,

Projektmedarbejder,

Kulturelle Samråd i Danmark

mindske betydningen af deres sociale

[email protected]

baggrund og skabe tillid og trivsel.

Det er et lovkrav, at skolerne inddrager

lokalområdet og tænker koblinger på

tværs af skole og foreningsliv, så skolen/

lærerne kan invitere andre aktører ind i

skolen og i samarbejde nytænke forløb. Både i forbindelse med den

åbne skole og i den understøttende undervisning kan de kulturelle

foreninger således tænkes ind.

Mette Vesterbæk

Mortensen

Pilotprojekter for folkeskolereformen og i EU-regi

Kulturminister Marianne Jelved udtalte i Politiken i marts 2013 i

forbindelse med skolereformen, at det handler om at ”arbejde med

det om-sig-liggende samfund”. Den udtalelse fangede interessen hos

medlemmerne af Kulturelt Samråd i Halsnæs, som nedsatte en ar-

bejdsgruppe, der resulterede i projekt ”Kulturgyngen”, hvor 10 lokale

kulturelle foreninger meldte sig til at deltage. Kulturgyngens formål

er, at børn og unge i Halsnæs skal møde kunst og kultur i foreninger-

ne, som på deres side gerne vil være med til at vække børn og unges

interesse for kunsten og kulturen. Projektet blev samtidig et pilotpro-

jekt for Kulturelle Samråd i Danmark – både i forhold til at indsamle

viden til samrådenes fremtidige samarbejde med folkeskolen og som

en del af et EU projekt. EU-projektet ”Culture Guides” handler om at

skabe øget deltagelse i kunst- og kulturlivet for grupper i samfundet,

der ikke deltager i større omfang – herunder børn og unge.

Kulturgyngens idé

•

At børn og unge i Halsnæs skal møde

kunst og kulturliv.

At de skal møde voksne med kompe-

tencer, ressourcer og værdier.

At de lærer foreningslivet som demo-

kratisk udtryk at kende.

At de bliver mere opmærksomme på

kommunens mange tilbud.

At give lærere og pædagoger gratis

tilbud, samt mulighed for spændende

nye samarbejder.

Det kulturelle foreningsliv bliver kendt

Lokalt tjener pilotprojektet som ”en undersøgelse af mulighed for

samarbejde”, som formanden for Halsnæs Kulturelt Samråd, Kirsten

Møller, formulerer det. Målet er at styrke børn og unges adgang til

kunst, kultur og foreningsliv, at gøre det kulturelle foreningsliv

Se mere om Kulturelt Samråd Halsnæs og

Kulturgyngen på www.halsnaeskultur.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKESKOLEREFORMEN /

Det om-sig-liggende...

forts. fra side 13

kendt og interessant for målgruppen (børn og unge i folkeskoleregi),

at tage opfordringen til at foreningslivet bør samarbejde med skolen

alvorligt og at skabe øget samarbejde mellem foreninger, skoler og

kommuner. I foreningerne findes folk med passion for et emne, som

de gerne vil dele og give videre, og børnene lærer gennem mødet

med kunst og kultur og ved mødet med voksne ildsjæle med enga-

gement i foreningslivet. Kulturelle Samråd i Danmark mener, at kunst

og kultur binder samfundet sammen, giver tilhørsforhold, dannelse

og viden, som er grundlaget for udvikling af mennesker. Derfor er et

øget samarbejde mellem samrådene, deres medlemsorganisationer

og folkeskolerne yderst relevant for alle parter, da det giver rig mulig-

hed for udvikling i fællesskaber.

I august 2014 afholdt Kulturelle Samråd i Danmark og Kulturelt

Samråd Halsnæs et arbejdsseminar om lokale samarbejder. Delta-

gerne kom fra Kulturelt Samråd i Halsnæs og medlemsforeningerne i

samrådet. Desuden deltog lærere, pædagoger og repræsentanter fra

kommunen. Seminaret var kulminationen på en lang række møder

mellem Kulturelt Samråd Halsnæs, Kulturforvaltningen, Skolefor-

valtningen og Kulturelle Samråd i Danmark og startskuddet på et

øget samarbejde mellem de lokale skoler og kulturelle foreninger.

Samarbejdet involverer Vævekredsen, Frederiksværk Kunstforening,

Foreningen Land og By, Frederiksværk Historiske Forening, Danmarks

Naturfrednings Forening, Fiskeriets og Havnens

Hus, Hundested Kunstforening og GDV Hunde-

sted (Folkedansere).

Projekter inden for pilotprojektet

Fiskeriets og Havnens Hus og 3. klasse:

- eksempler på samarbejder mellem skoler og foreninger

nødvendigt med en overordnet reguleret plan?”

Sammen bruger klassen og en repræsentant

fra foreningen byen som afsæt for at diskutere

demokrati og struktur både på skolen og på

udflugter.

Sikring af konkret samarbejde

På seminaret sporede man sig ind på hinandens

ønsker og kompetencer, og man indgik aftaler,

så projektet kunne munde ud i konkrete samar-

bejder om undervisningsforløb mellem skoler/

lærere og foreninger. Aftalerne blev efterfølgende

nedfældet med beskrivelse af ansvarsområder,

projektindhold, målgruppe, tidsplan, sted for

gennemførelse og præsentationsform til slutar-

rangementet. Det er projektets mål, at de enkelte

undervisningsforløb præsenteres samlet på en

udstilling den 5. november 2014.

Hvad er der i havet?

Eleverne skal lære om havets dyreliv, de skal fange fisk, partere dem

og spise dem. De skal lære om de forskellige arter, og hvem der spiser

hvem i havet. De skal også lære om de fysiske forhold i havet som

saltindhold og strømme. Endeligt laver eleverne film og billeder af

fisk og deres oplevelser med havet.

Kunstforeningen Frederiksværk

og 6. klasse:

Vævekredsen og 3. klasse:

Matematik i kunsten

Klassen arbejder med matematiske figurer. En re-

præsentant fra foreningen kommer ud på skolen

og fortæller om det gyldne snit. Eleverne laver

skitser af udvalgte værker enten fra Kunstforenin-

gens aktuelle udstilling eller af kendte værker og

finder geometriske figurer i motivet. Figurerne

tegnes op/farvelægges, fotograferes og udstilles.

Skole og væv

Eleverne skal lave et årstidshjul, hvor de væver med årstidernes farver

på hjul fra cykler, barnevogne mm. Dette ligger i forlængelse af, at

klassen har arbejdet med månederne og årets inddeling. Der kan

ligeledes tales om farveskala. Repræsentanter fra foreningen kommer

ud på skolen og fortæller og demonstrerer. Projektet munder ud i en

udstilling af hjulene.

De kulturelle foreninger og lærerne sporede sig ind

på hinanden på et seminar i september 2014

Frederiksværk Historiske Forening og 9. klasse:

Besættelsens Frederiksværk 40-45

Klassen har arbejdet med den historiske periode på et generelt plan

og skal nu arbejde med den lokale historie. En repræsentant fra

foreningen kommer i klassen og fortæller og viser materiale/effekter

fra perioden. Eleverne skal lære om en kildekritisk tilgang til historien.

Udflugt til Mindelunden og byvandring med foreningens repræsen-

tant. Eleverne laver video dokumentation on locations af lokalhisto-

risk interesse.

Frederiksværk Historiske Forening

og 7. klasse:

Frederiks”værk” og vandkraft

Klassen arbejder med lokalområdets niveaufor-

skydning og skal besøge Krudtværksmuseet og

på byvandring med en repræsentant for forenin-

gen og høre om Frederiksværks historie med

fokus på udgravning af kanalen og vandkraft.

Eleverne skal sidenhen selv bygge motorer og

arbejde med tandhjul i LEGO. Eleverne laver korte

videoer eller collager, hvor de forklarer om tekni-

ske detaljer eller om vandkraftens indvirkning på

byens historie.

Foreningen By og Land og 5. klasse:

By, handel og udvikling

Klassen arbejder med, hvordan huse ser ud og beskrives i litteraturen

samt evt. forskellige byggestile. En repræsentant fra foreningen vil

fortælle om lokale huse og om både byrummet og de enkelte huse i

byen. Der arrangeres en cykeltur med repræsentanten for foreningen

for at se på bevaringsværdige huse.

Danmarks Naturfrednings Forening

og indskolingselever:

Hvad er der i vandhullet?

Eleverne skal på udflugt med repræsentant for

foreningen og lære om de dyr, de kan finde i et

vandhul, deres kendetegn og livscyklus. Dyrene

kan evt. tages med tilbage til skolen og studeres

nærmere. Eleverne dokumenterer med fotos, som

senere udstilles.

Foreningen By og Land og 8. klasse:

Byudvikling og byplanlægning

Klassen arbejder med samfundsstruktur og lærer om opdeling i stat

og kommune – hvem bestemmer hvad og hvordan? Klassen ser på,

hvad en planlov er ud fra spørgsmål som eksempelvis ”Hvorfor er der

ikke huse/nogen der bor i skoven/på stranden?” og ”Hvorfor er det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FOLKESKOLEREFORMEN /

Stor vilje til at møde skolerne

- pilotprojekt i Køge

Pilotprojektet ”Kulturpas” løber af stablen i Køge i forbindelse med

den nye folkeskolereform. Samarbejdet mellem de frivillige kulturelle

foreninger og skolerne skal styrke elevernes faglige udvikling og vise

dem, at der er mennesker, der besidder andre ekspertiser, som kan

byde ind med ”noget andet” gennem en ”anden” faglighed.

I forbindelse med Køge Kommunes

opfordring til foreningerne om at lave

samarbejdsprojekter med ”den åbne

Projektmedarbejder,

skole”, formulerede Kulturelt Samråd

Kulturelle Samråd i Danmark

Køge nogle ideer til en kulturpasord-

[email protected]

ning. For hver kulturel aktivitet klassen

deltager i, får eleverne et stempel i deres

kulturpas, og den klasse, der ved pro-

jektperiodens udløb har flest stempler,

vinder en teateroplevelse. Aktiviteterne

tager udgangspunkt i de pågældende foreningers kompetenceområ-

der. Foreningerne og de læringsforløb, som tilbydes, kan understøtte

elevernes udvikling og trivsel og være med til at gøre undervisningen

mere virkelighedsnær. Gennem mødet med foreningerne skabes der

sammenhæng mellem det, eleverne lærer i den åbne skole og den

generelle læring.

Mette Vesterbæk

Mortensen

Læringsforløb

Kulturpasordningen er i opstartsfasen, hvor skoler

og foreninger mødes og forventningsafstemmer.

Derfor er projektet et læringsforløb for alle – også

for foreningerne, som skal lære skolernes hverdag

at kende og se deres egne forcer i forhold til den

åbne skole. Foreningerne kommer også til at lære

ved at se på egne aktiviteter gennem mødet med

børn og unge. Den vigtigste opgave er at skabe

kontakten mellem skolerne og de kulturelle ak-

tører. Det handler grundlæggende om at få de to

verdener til at mødes og tale samme sprog. Kul-

turelle Samråd i Danmark mener, der kan komme

mange nye samarbejder i stand, når skoleverde-

nen og foreningsverdenen mødes.

Et øget kendskab til de muligheder, der er i det lokale fritids- og

foreningsliv, kan give børn og unge, som normalt ikke gør brug af

foreningslivet, mulighed for at deltage aktivt og møde kunst og

kultur. Og da det er planen også at inddrage elevernes forældre og

bedsteforældre som deltagere i projektet, spredes kunst og kultur på

den måde ud til en større del af befolkningen og kan dermed på sigt

få flere med i det kulturelle foreningsliv, ligesom det i højere grad kan

åbne foreningerne mod det omgivende samfund.

Strukturen

Ved at indgå konkrete aftaler kan rammerne for samarbejdet struk-

tureres. Da der i den nye skolelov ikke er en klar definition af samar-

bejdets karakter og rammer, men blot skrevet, at kommunerne er for-

pligtet til at samarbejde med foreningslivet, kan den enkelte forening

selv være med til at definere, hvordan og inden for hvilke rammer

samarbejdet skal bygges op. De enkelte forløb dokumenteres af klas-

sen gennem skrift, foto, film, maleri, eller hvad der passer til det givne

projekt, og præsenteres ved et fælles afslutningsarrangement i Ejby

Medborgerhus den 21. november 2014.

Halsnæs, er en ekstrem fleksibilitet og vilje til at

møde skolerne. En udfordring i de to pilotprojek-

ter har været at få lærerne i tale og få dem til at

deltage i møderne, da de har været travlt optaget

af implementeringen af skolereformen og de

daglige ændringer, det medfører. Vi er, fra flere

sider, blevet mødt med spørgsmålet, om ikke vi er

sent ude i forhold til planlægning og opbygning

af relationer mellem skoler og foreninger. Faktisk

mener vi, at vi er tidligt ude, da det vil tage nogen

tid for skolerne at finde den endelige form og

finde overskud til at indgå i konkrete samarbej-

der. En reform i dette omfang bliver ikke imple-

menteret fra dag til dag, så hvis foreningerne kan

Vi er tidligt ude

Kulturelle Samråd i Danmark mener, at de lokale kulturelle ressour-

cer kan bidrage positivt til den åbne skole, og at der i de kulturelle

samråd og foreninger, der deltager i pilotprojekterne i både Køge og

Skoleudviklingskonsulent Julie Katlev bad foreningerne have

lidt tålmodighed i forhold til skolerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Stor vilje...

forts. fra side 17

Hvor er de frivillige i kulturpolitikken?

Et positivt biprodukt af arbejdsseminaret i

Køge var, at lærerne ikke kun mødte foreninger-

ne, men også mødte hinanden på tværs af skoler

og fik lavet aftaler om, at flere skoler etablerede

samarbejde med samme forening.

have ”lidt tålmodighed i forhold til skolerne”, som udviklingskonsu-

lent i Køge, Julie Katlev, udtrykker det, vil skolerne gerne være med.

Hun gav på et seminar afholdt i september 2014 udtryk for, at det er

et spørgsmål om tid, og at skolerne på sigt nok skal få de to verdener

til at mødes og finde fælles fodslag.

”Hvorfor er det frivillige kulturelle område ikke en del af kultur-

politikken” var det spørgsmål, tre politikere blev stillet på Kultu-

relle Samråd i Danmarks og Det Frivillige Kulturelle Foreningsnet-

værks debatarrangement på Folkemødet 2014 på Bornholm.

Bente Schindel

Sekretariatsleder,

Kulturelle Samråd i Danmark

[email protected]

Projekter inden for

pilotprojektet ”Kulturpas”

- eksempler på samarbejder mellem skoler og foreninger

Kulturforeningen Apollonaris

Titel:

Teater og debat

Målgruppe:

7. klasse (klasser fra flere skoler deltager)

Beskrivelse af samarbejdet:

Teaterstykket ”What the f…” vises og lægger op til efterfølgende

debat om mobning. Ud fra det tilhørende materiale arbejdes der

videre med emnet på skolen. Målet er at øge interessen for fælles-

skabets muligheder, og at eleverne bliver bedre til at sætte ord på

følelser, handlinger og oplevelser, og derigennem får styrket deres

mentale evner og udvikler deres forståelse for hinandens kultu-

relle baggrund.

Præsentation:

Der laves dokumentationsmateriale og indsamles elevudsagn,

som udstilles i Ejby Medborgerhus.

Ejby Medborgerhus

Den lokale modstandsgruppe

under 2. verdenskrig

Målgruppe:

3. og 8. klasse

Titel:

Beskrivelse af samarbejdet:

Repræsentant for historisk forening kommer ud

i klassen og fortæller om den lokale modstands-

gruppe i Borup i forbindelse med, at klassen

arbejder med perioden på et generelt plan.

Oplægget tilpasses klassetrinnet.

Danmarks Samfundet

Titel:

Flag og faner

Målgruppe:

8. klasse

Beskrivelse af samarbejdet:

Kulturforeningen KIS

Titel:

Fortælle koncert ”Peter og Ulven”

Målgruppe:

1. og 2. klasse

Beskrivelse af samarbejdet:

En fløjtenist spiller og fortæller historie. Det er efterfølgende bør-

nenes opgave at digte videre på historien og lave en ny slutning.

Det kan de gøre med ord og tegninger, som resulterer i en udstil-

ling for kulturforeningens medlemmer.

Præsentation:

Elevernes produkter vises frem for offentligheden i Borup Kulturhus.

En repræsentant fra foreningen kommer ud på

skolen og fortæller om flag og faner, herunder

Dannebrogs historie og den måde, vi i dag bruger

flag og faner.

Det skortede hos de tre politikere -

Troels Ravn, MF, Socialdemokraterne,

Jørgen Arbo-Bæhr, MF, Enhedslisten

og Carl Christian Ebbesen, Køben-

havns kultur- og fritidsborgmester,

Dansk Folkeparti – ikke på ros til de

frivillige, men der var ikke rigtig nogen forklaring på, hvorfor man

ikke tilgodeser området kulturpolitisk fra statslig side. Der blev talt

rigtigt meget om vigtigheden af at have frivillige, men der var fra

de tre oplægsholderes side ikke rigtigt styr på de forskellige former

for frivillighed. Så de, der går til hånde til fx Melodi Grand Prix eller

på Roskilde Festivalen (eventsfrivillige, som ordstyrer Tom Ahlberg

kaldte det), og de frivillige, der - ofte gennem mange år - er organi-

seret i kulturelle foreninger, og som formidler og arrangerer inden

for teater, musik, kunst, museer, litteratur osv. med professionelle

kunstnere og i kulturinstitutionerne blev nævnt i flæng og uden

bevidsthed om forskellen hos oplægsholderne.

På en kommentar fra salen om, at kommunerne ikke skal tro,

at de med de frivillige blot får gratis arbejdskraft, svarede Troels

Ravn, at politikerens opgave i forhold til de frivillige er at sørge for,

at deres kompetencer bliver synliggjort, og at bureaukratiet bliver

begrænset, men at de frivillige ikke kan inddrages i forhold til

arbejdsnormer. Han understregede dog samtidig, at det er vigtigt

at uddanne de frivillige.

Jørgen Arbo-Bæhr mente, at det kulturelle foreningsliv kan være

med til at bryde den negative sociale arv ved i højere grad at få

børn og unge til at deltage i kulturen. Derudover mente han, at de

kommunale institutioner må være klar til at modtage de frivillige.

Carl Christian Ebbesen nævnte, at proble-

met i kommunerne også er, at mange puljer

hvert år løber ud, så man ikke kan bygge noget

langvarigt på dem. Han mente, at man alt for

meget har koblet kommuner og foreningsliv

sammen, og at det derfor er godt, at der nu er

Der var fra de tre oplægsholderes side ikke rigtig styr

på de forskellige former for frivillighed.

En slags § 18 til kultur

Fra salen blev det nævnt, at der er asymmetri i politikken, når det

drejer sig om idræt og kultur, og at politikerne på Christiansborg

burde arbejde for fastere rammer for det kulturelle område. Det

kunne fx være at lave en ordning med en slags § 18 midler til de

kulturelle foreninger. Det var et forslag, der vandt genklang hos

samtlige tre medlemmer af debatpanelet. Her var der enighed om,

at der skulle sikres gode kommunale rammer til det frivillige kultu-

relle område, og at man måske skulle se på, om der skulle laves en

§ 18 pulje til området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvor er de frivillige...

forts. fra side 19

service, hvorefter kommunerne skal samar-

bejde med frivillige sociale organisationer

og foreninger og årligt afsætte et beløb til

støtte af det frivillige sociale arbejde.

Hele debatten kan ses streamet, idet den er

optaget af et medlem af Det Frivillige Kul-

turelle Foreningsnetværk, nemlig Sammen-

slutningen af Lokale Radio- og TV-stationer,

SLRTV.

Se https://www.youtube.com/

watch?v=pMauk4MrZyI

Se også Danmarks Teaterforeningers om-

tale af debatten på

http://www.dk-teaterforeninger.dk/aktuelt-

at-kunne-samle-frivillige-er-en-styrke.html

§ 18

er den paragraf i Lov om social

Ordstyrer Tom Ahlberg introducerede ordet

”eventfrivillige” om dem, der er frivillige

i f.eks. Melodi Grand Prix eller på Roskilde Festival

dannet et netværk af landsforeninger inden for

det frivillige kulturelle område.

Mulighederne for foreningslivet i skolere-

formen blev også berørt under debatten, som

fx hvordan man sikrer, at samarbejdet bliver

reelt. Alle tre oplægsholdere var enige om, at

der er en mangfoldighed af muligheder i den

understøttende undervisning, men at den

enkelte forening selv skal byde ind. Det blev dog

fra salen nævnt, at der også i forbindelse med

folkeskolereformen er store forskelle på idræt

og kultur, bl.a. fordi idrætten har pengestærke

landsorganisationer, hvilket der kunne ændres

på, hvis man på området havde en national

politik, der tilgodeså også det frivillige kulturelle

netværk. Det var alle tre oplægsholdere i noget

omfang enige i.