PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 (1. samling)
FIV Alm.del Bilag 78
Offentligt

04. september 2012

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

Bilag 7. FPU Strategi for ph.d.

Resumé af strategien

I det næste årti er brug for et systematisk og mærkbart løft i antallet af

forskningskvalificerede undervisere i professionshøjskolesektoren. Professi-

onshøjskolerne vil arbejde for at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstil-

linger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at

mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne indenfor det

kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Det forudsætter en sam-

menhængende strategi for



Videreuddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer til

ph.d. niveau.



Rekruttering af nye undervisere med ph.d. niveau til professionshøjsko-

lerne.



En finansieringsmodel.

Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren

med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviser-

korps. Det er ambitionen i Professionshøjskolernes Rektorkollegium at hæ-

ve dette antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d.

baggrund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps. Der-

med skal ca. 1800 personer over en 10 årig periode hæves til ph.d. niveau

ved at kombinere videreuddannelse af egne ansatte og ny-rekruttering.

Professionshøjskolernes Rektorkollegiums strategi har tre bærende ele-

menter:



En model for

sam-ph.d.-uddannelse

af professionshøjskoleansatte

adjunkter/lektorer, hvor underviseren er ansat på en professionshøj-

skole og indskrives som ph.d. studerende ved et universitet. (Pendant

til erhvervs-ph.d. ordningen)

Professionshøjskolernes Rektorkollegium anbefaler en

treårig eller fire-

årig model,

hvor medarbejderen er ansat på professionshøjskolen og

indskrevet ved et universitet. Arbejdsværdien i form af pligtigt under-

visningstimetal, som den ph.d.-studerende skal præstere som led i

ph.d. uddannelsen tilfalder professionshøjskoen.

En selvstændig ph.d.-økonomi i professionshøjskolesektoren

til

finansiering af videreuddannelse på ph.d.-niveau blandt professionshøj-

skolernes eget underviserkorps. Professionshøjskoler bør tildeles en an-

del af den statslige ph.d.-finansiering

Professionshøjskolernes Rektorkollegium anbefaler, at der tildeles pro-

fessionshøjskolesektoren øremærkede midler til den sammenhængende

og målrettede opkvalificeringsstrategi for at sikre, at 50 pct. af undervi-

serkorpset har kvalifikationer på ph.d. niveau i 2022. Midlerne skal ud-

møntes til sektoren som en selvstændig øremærket bevilling.



Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 1 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Indflydelse på universiteternes ph.d. produktionen,

så ph.d. di-

mittendernes relevans og uddannelsesnærhed ift. professionshøjskoler-

nes aktivitetsfelt kan sikres.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium anbefaler, at det sker f.eks.

ske gennem Aftagerråd, Ph.d. råd, Forpligtende dialog og samarbejde

om ph.d. opslag, Behovsanalyser m.m.

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

Økonomien i opkvalificeringsindsatsen

Kollegiets beregninger viser, at den samlede strategi over en 10 årig perio-

de vil koste 1.5 mia. kr., hvis den udmøntes i en kombination af videreud-

dannelse af eksisterende undervisere og ny-rekruttering af undervisere

med ph.d. niveau i takt med personaleomsætningen i sektoren.

På længere sigt vil der være brug for en moderniseret stillingsstruktur med

eksempelvis docentstillinger og post-doc’s, der kan fastholde de forsk-

ningskvalificerede og sikre arbejdsdeling, sammenhæng mellem og ledelse

af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelsesmiljøerne.

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 2 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I. Strategi for Rektorkollegiets 2022-ph.d.opkvalificering

Evnen til at skabe og omsætte målrettede og relevante forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter til uddannelsen af professionelle skal i stigende grad væ-

re professionshøjskolernes adelsmærke. Ikke for at dyrke FoU i sig selv,

men som et middel til endnu bedre professionsuddannelser i tæt samarbej-

de med aftagere og professioner. Til det formål er der brug for en målrettet

kapacitetsopbygning. Et væsentligt element i denne kapacitetsopbygning er

forskningskvalificering af en betydelig del af underviserne på professions-

højskolerne.

Det er en proces, der er påbegyndt af professionshøjskolerne i samarbejde

med universiteter; dels ved anvendelse af globaliseringsmidler tildelt mel-

lem 2010-12, dels og i væsentlig mindre omfang via ph.d.-rådets stipen-

dieordninger for læreruddannelsen.

I det næste årti er der imidlertid brug for et systematisk og mærkbart løft i

antallet af forskningskvalificerede undervisere i professionshøjskolesekto-

ren. Professionshøjskolerne vil arbejde for at mindst 1/3 af alle ansatte i

underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professi-

onsfelt, og at mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne

indenfor det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Der lægges

således op til en betydelig vækst i antallet af forskningskvalificerede.

Det forudsætter en sammenhængende strategi for de to centrale redskaber

i opkvalificeringsindsatsen:



Videreuddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer til

ph.d. niveau.



Rekruttering af nye undervisere med ph.d. niveau til professionshøjsko-

lerne.

Det forudsætter endvidere:



En finansieringsmodel.

Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren

med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviser-

korps.

Det er ambitionen i Professionshøjskolernes Rektorkollegium at hæve dette

antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d. bag-

grund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps.

Dermed skal ca. 1800 personer over en 10 årig periode hæves til ph.d.

niveau ved en kombination af videreuddannelse af egne ansatte og ny re-

kruttering af ph.d.’ere.

Den hensigtsmæssige kombination af videreuddannelse hhv. ny-rekrutte-

ring er kompleks og beror på flere forhold:



Tidsperspektiv:

Det taqer minimum 3 år at videreuddanne en under-

viser til ph.d. niveau. Det tager ingen tid at rekruttere en underviser

med ph.d. grad. Strategien må tage hensyn til kapacitet og potentiale i

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 3 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksisterende underviserkorps og til talentmasse blandt nyuddannede

ph.d.’ere ift. kompetencebehovet i professionshøjskolesektoren.



Økonomi:

Et ph.d. forløb kan ikke gennemføres som videreuddannelse

af voksne i erhverv således som f.eks. et masterforløb. Det er nødt til

at blive tilrettelagt som et videreuddannelsesforløb, hvor der må sup-

pleres med erstatningsarbejdskraft i uddannelsesperioden. Derfor er et

videreuddannelsesforløb dyrere end at ny-rekrutterer ph.d. dimittender.

Relevans:

Strategien skal udformes, så opkvalificeringen samlet set

sikrer det bedst mulige match mellem de ph.d. kompetencer, der tilve-

jebringes og professionshøjskolernes uddannelses- og fagområder samt

den anvendelsesorienterede profil, som er sektorens kendemærke. Det

er ikke nok at være ph.d. uddannet, det skal også være inden for et

felt, som er relevant ift. en professionshøjskoleansættelse.

Underviserkorpset demografi:

Det er antagelsen, at det navnlig vil

være yngre medarbejdere, som vil være interesserede i at indgå i et

fastlagt videreuddannelses-ph.d. forløb.

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01



II. Professionshøjskolernes Rektorkollegiums strategi for

opkvalificering af underviserkorpset, så 50 pct. har ph.d.-

kvalifikationer i 2022

Med et systematisk og målrettet løft af professionshøjskolernes forsknings-

og udviklingskompetencer vil sektoren kunne løfte kvaliteten i professions-

højskolernes uddannelsesportefølje og sikre, at et flertal af undervisere er

involveret i forsknings- og udviklingsprojekter. Professionshøjskolernes

Rektorkollegiums strategi har tre bærende elementer:



En model for

sam-ph.d.-uddannelse

af professionshøjskoleansatte

adjunkter/lektorer, hvor underviseren er ansat på en professionshøj-

skole og indskrives som ph.d. studerende ved et universitet. (Pendant

til erhvervs-ph.d. ordningen)

En selvstændig ph.d.-økonomi i professionshøjskolesektoren

til

finansiering af videreuddannelse på ph.d.-niveau blandt professionshøj-

skolernes eget underviserkorps. Professionshøjskoler bør tildeles en an-

del af den statslige ph.d.-finansiering

Indflydelse på universiteternes ph.d. produktionen,

så ph.d. di-

mittendernes relevans og uddannelsesnærhed ift. professionshøjskoler-

nes aktivitetsfelt kan sikres. Det kan f.eks. ske gennem Aftagerråd,

Ph.d. råd, Forpligtende dialog og samarbejde om ph.d. opslag, Behovs-

analyser m.m.



Videreuddannelse af adjunkter/lektorer til ph.d. niveau finder allerede sted

i professionshøjskolesektoren. Professionshøjskoler har siden deres etable-

ring og på eget initiativ indgået aftaler med universiteter og selv finansieret

eller medfinansieret videreuddannelse af medarbejdere på ph.d.-niveau;

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 4 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ofte i samarbejde med en partner på relevant beskæftigelsesfelt (kommu-

ne, region, virksomhed). Det er sket efter flere forskellige modeller.

Skal de enkeltstående og spredte initiativer styrkes i en sammenhængen-

de, målrettet indsats er der brug for ”standardmodel(ler)” a la erhvervs-

ph.d.-ordningen, som nemt og effektivt kan administreres i både professi-

onshøjskole- og universitetsregi. Samtidig er der brug for, at professions-

højskolerne får indflydelse på, at ph.d.-udbuddet også er målrettet den

kapacitetsopbygning og faglige profil, som der er brug for i professionshøj-

skolerne, som vil blive en væsentlig aftager af ph.d. uddannede. Endelig er

der brug for en selvstændig finansiering af opkvalificeringsstrategien, som

kan ske ved, at en andel den statslige ph.d. økonomi målrettes og udmøn-

tes i professionshøjskolesektoren.

På lidt længere sigt vil en moderniseret stillingsstruktur med eksempelvis

docentstillinger, post-doc’s og på sigt professorstillinger være nødvendige

stillingskategorier udover timelærere, adjunkter og lektorer for at sikre en

organisering, der kan fastholde de forskningskvalificerede og sikre arbejds-

deling, sammenhæng mellem og ledelse af forsknings- og udviklingsaktivi-

teter i uddannelsesmiljøerne.

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

III. Regeringens satsning på ph.d. uddannelse

Regeringen fastholder den ambitiøse satsning på ph.d.-uddannelse, selvom

globaliseringsaftalen udløber. Det fremgår af udmeldinger fra Uddannel-

sesministeriet op til fremlæggelsen af regeringens finanslovforslag 2013.

Der er sket en fordobling af ph.d.-optaget fra 2003-2010. Denne kraftige

satsning, der blev gennemført med globaliseringsstrategien, ønsker rege-

ringen at videreføre på kommende finanslovsforslag. Uddannelsesministe-

ren satser på, ”at universiteterne fortsat kan optage 2.400 ph.d.-studeren-

de årligt.”(www.fivu.dk).)

Professionshøjskoler som jobmarked for ph.d. uddannede

En undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har gennemført for Uddan-

nelsesministeriet, viser, at der ved en fortsat øgning af ph.d. uddannelse

vil være balance i udbuddet af og efterspørgslen på ph.d.er frem til 2030.

Ph.d.’er beskæftiges i dag primært på universiteterne, hvor de løfter dansk

forskning, og på det private arbejdsmarked. Ph.d.erne er en drivkraft for

forskning og innovation og en del ph.d.-ansatte er beskæftiget med udvik-

ling og innovation.

I Epinions undersøgelse af jobmarked for ph.d.’uddannede indgår også pro-

fessionshøjskolesektoren. På baggrund af interview blandt forskningsdirek-

tører mv. på University Colleges vurderer Epinion, at ser man alene på un-

derviserstaben, så er maksimumsskønnet, at man om 10 år vil have en

situation, hvor over 20 pct. har en forskeruddannelse.

Det understreges i de interviews, som Epinion har foretaget med folk fra

sektoren, at de efterspurgte ph.d.er bør have en praktikerprofil, så de ken-

der sektoren og har kompetencer, som kan bruges i udviklingen af under-

visningen af sygeplejersker, lærere, pædagoger mv.

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 5 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hospitaler og professionshøjskoler antages samlet at ville ansætte ca.

3.000 flere fordelt med 1/3, dvs. 2000 til professionshøjskoleområdet.

Epinions analyse giver ikke en prognose på hovedområder med henvisning

til, at professionshøjskolerne er meget fokuseret på tværfaglighed”. I den

samlede beregning indgår professionshøjskolerne derfor i en overordnet

fremskrivning af beskæftigelsesandelene på hovedsektorer in casu under-

visningssektoren.

En af de hindringer der anføres for en kraftig stigning i ph.d.-andelen i pro-

fessionshøjskolesektoren er de økonomiske hensyn. Epinion har estimeret,

at behovet for ph.d. uddannede undervisere i professionshøjskolesektoren

ligger et sted mellem to scenarier, hvor det ene antager, at 10 pct. af den

samlede stab vil have ph.d. uddannelse i 2020 og 20 pct. i 2030, mens et

maksimumscenarium antager, at man allerede i 2020 vil have en efter-

spørgsel, som svarer til at 20 pct. skal have en ph.d. uddannelse og 35 pct.

i 2030.

I andre nordiske lande er andelen af undervisere med ph.d. baggrund i

högskolesektoren højere. Ifølge det svenske Högskoleværkets hjemmeside

er andelen af disputerede forskere og undervisere på de svenske högskoler

ca. 40 pct. af medarbejderstaben inden for FoU og undervisning.

Tilsvarende data findes ikke umiddelbart for Norge, men ifølge en rapport

fra EVA i 2005 skal minimum 35 pct. af underviserne på en højskole have

en ph.d. ved udbud af masteruddannelser. Ifølge samme rapport havde 46

pct. af første-lektorerne på Finlands AMK’ er(polytekniske læreranstalter og

university of applied sciences ) en Ph.d.-grad som minimum i 2003. Det

gældende ansættelseskrav for første-lektorer (docent) er en Ph.d.-grad.

For lektorer er kravet en mastergrad.

Konkret er der inden for læreruddannelsen i de forskellige nordiske lande

opstillet mål for graden af undervisernes forskningsbaserede kompetencer.

Således fremhæves i EVA-rapporten Muligheder for fællesnordisk lærerud-

dannelse på kandidatniveau (p. 16, 2010):

”Både det norske kvalitetssikringsorgan NOKUT og det svenske Högskole-

verket har sat tydelige mål for undervisernes kvalifikationer på lærerud-

dannelsen. I Sverige opererer Högskoleverket i 2008-evalueringen med et

generelt krav om at mindst 30 % af undervisningen i læreruddannelsen

gennemføres af forskeruddannede undervisere. NOKUT har anbefalet at

mindst 20 % af underviserne har en ph.d.-grad.”

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

IV. Udmøntning af opkvalificeringsstrategien

Med opskrivning af regeringens ph.d.-målsætning, der i højere grad ind-

drager professionshøjskolesektoren som et relevant ph.d.-jobmarked, et

fornyet finansieringsgrundlag samt en bevidst rekrutteringspolitik på pro-

fessionshøjskolerne er det kollegiets vurdering, at det vil være realistisk

http://www.hsv.se/statistik/statistikomhogskolan/personal.4.6df71dc

d1157e43051580001770.html

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 6 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med et løft i underviserkorpset til 50 pct. af undervisere med ph.d. kvalifi-

kationsniveau i løbet af det kommende ti-år.

Demografi

En stikprøveanalyse af undervisningskorpset alderssammensætning på pro-

fessionshøjskolen Metropol viser bl.a., at knap halvdelen (45 %) af under-

viserne findes i alderssegmentet over 51 år. En del af dette medarbejder-

segment må forventes at gå på efterløn/pension inden for det kommende

tiår og en ph.d.-satsning fim. ny rekruttering af undervisere vil dermed

være relevant. Det skal understreges, at ligesom på landsplan er der på

Metropol tale om store forskelle i aldersspredningen fra uddannelse til ud-

dannelse.

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

Aldersfordeling blandt undervisere

(%) på Metropol

20%

18%

16%

14%

12%

10%

26-30 31-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65 66+

Underviserkorpsets alderssammensætning varierer fra professionshøjskole

til professionshøjskole og fra uddannelse til uddannelse; men overordnet

tegner sig der sig et billede af en demografi med et ældre underviserkorps.

Det betyder, at der vil skulle ny-rekrutteres undervisere til sektoren inden

for de næste 10 år i forbindelse med naturlig afgang. Samtidig vil der være

plads til en målrettet videreuddannelsesindsats, hvor eksisterende medar-

bejdere løftes til ph.d. niveau i fastlagte uddannelsesforløb. Investeringer i

ph.d.-opkvalificeringer af undervisningskorpset vil derfor både kunne ske

ved rekruttering af nye medarbejdere samt ved opkvalificering af eksiste-

rende medarbejdere

Uddannelsesmodeller for opkvalificering af undervisere til ph.d.

niveau

Professionshøjskolernes Rektorkollegium anbefaler, at videreuddannelse af

professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer på ph.d.-niveau tilrettelæg-

ges i en af flg. to modeller:

En treårig model,

hvor medarbejdere er ansat på professionshøjskolen

og indskrevet ved et universitet. Professionshøjskolen afholder lønudgift

og udgift til vikardækning. Professionshøjskole og medarbejder aftaler

udgiftsfordeling af studieafgift til universitet for ph.d. uddannelse. Ar-

bejdsværdien i form af pligtigt undervisningstimetal, som den ph.d.-

studerende skal præstere som led i ph.d. uddannelsen tilfalder profes-

sionshøjskoen. Dvs. at den ph.d.-studerendes undervisningstimetal skal

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 7 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

modregnes vikardækningen. Den ph.d.-studerende er i et tæt samspil

undervejs med professionshøjskolen; men af tidsmæssige årsager for-

melt set arbejder mindre end i modellen ovenfor på en professionshøj-

skole.

En fireårig model,

som er identisk med den treårige, men hvor det læn-

gere u

danne

sesforløb giver rum for en større årlig arbejdsværdi til

professionshøjskolen i form af et pligtigt timetal.

Fra Ph.d.-baseline 2012 til 50 pct. i 2022

I dag har ca. 200 undervisere i professionshøjskolesektoren en ph.d.-grad

svarende til knap 5 pct. af det samlede underviserkorps. Hertil kommer

undervisere, som er forskningskvalificerede ad anden vej samt forsknings-

kvalificerede, der ikke er ansat i underviserstillinger (fx som leder, prode-

kan el. lign.). En opgørelse fra foråret 2011 viser, at der var godt 100

ph.d.-studerende i gang på professionshøjskolerne. Alle tal dækker over en

meget stor spredning mellem professionshøjskolerne og mellem uddannel-

sesmiljøerne på de enkelte professionshøjskoler.

Hvis der ikke gøres en målrettet og systematisk indsats, så vil andelen af

undervisere med en ph.d. grad med det nuværende tempo i løbet af 10 år

måske stige til over 10 pct.; med andre ord med en al for beskeden ha-

stighed.

I takt med der uddannes flere ph.d. ’er fra universiteterne kan stigning-

skurven måske øges. Det kan også have en positiv effekt, at professions-

højskolerne i højere grad betoner ansættelse af personer med forskerkvali-

fikationer.

Der er brug for en målrettet indsats og en egentlig investering, hvis stig-

ningstaksten skal ændres afgørende og 50 pct.-målsætningen nås i løbet af

det næste tiår.

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

V. Økonomi i ph.d. opkvalificeringsstrategien

I modellen nedenfor beregnes mere præcist behovet for tilførsel af under-

visere med ph.d. niveau end de runde tal i strategiens indledning og øko-

nomien i tre forskellige modeller for opkvalificeringen.

Fig. 1. Beregning af behovet for tilførsel af medarbejdere med ph.d. niveau

Medarbejdere/undervisere/

Antal ansatte i sektor

(kilde: UC-hjemmesider)

Andel af ansatte til undervisningens gennemførelse.

(kilde: 2010-regnskaber)

Antal ansatte til undervisnings gennemførelse.

Andel undervisere

(kilde: Estimat v. UC-dk/sekr.)

Beregning af be-

hovet

7.295

66 pct.

4.849

75 pct.

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 8 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Antal undervisere

Ønsket andel Ph.d.

Ønsket antal Ph.d.

Nuværende antal

(kilde: Epinion samt rundspørge v. UC-dk/sekr).

Behov for ekstra

3.637

50 pct.

1.819

200

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

1619

1. Ph.d. strategiens økonomiens bestanddele

I universitetsregi består ph.d.-økonomien af udgifter til den ph.d. stude-

rendes løn og uddannelse, og indtægter i form af det statslige ph.d. taxa-

meter og den studerendes arbejdsværdi form af pligtigt undervisningstime-

tal/år. En Ph.d.-studerende har pligt til at lægge 840 arbejdstimer indenfor

undervisning eller anden form for vidensformidling.

I professionshøjskoleregi består ph.d.-økonomien af udgifter til

studieafgif-

ten

til det universitet, hvor medarbejderen indskrives,

løn

til medarbejde-

ren, og

vikardækning

for medarbejderen. Indtægterne består af den ar-

bejdsværdi, som den ph.d. studerende medarbejder skal lægge, jf. oven-

for: 840 arbejdstimer indenfor undervisning eller anden form for videns-

formidling.

For en professionshøjskole er det en investering at uddanne en medarbej-

dere til ph.d., for universitetet er det en forretning at uddanne den stude-

rende til ph.d.

Til beregning af udgifter forbundet ved opgradering af undervisere ved pro-

fessionshøjskolerne til Ph.d. niveau indgår (2012 priser):



Uddannelsesafgift til universiteter pr. Ph.d. studerende: 126.650 kr./år.

(svarer til gennemsnit af de to vejledende satser for hhv. SUND, TEK,

NAT og HUM, SAMF.)

Gennemsnitlig vikarløn for dækning af undervisere i uddannelsesforløb:

Løntrin 5 + adjunkttillæg i alt 405.844 kr. inkl. pension/år. Et arbejdsår

indeholder 1924 arbejdstimertimer. Ved et uddannelsesforløb over fire

år er der 840+1924 arbejdstimer ved professionshøjskolen.



Nedenfor regnes der på 3 modeller:



Model 1) En underviser opgraderes til Ph.d. i løbet af tre år. Under ud-

dannelsesforløbet undervises der på professionshøjskolen i 840 timer.

Model 2) En underviser opgraderes til Ph.d. i løbet af fire år. Under ud-

dannelsesforløbet undervises der på professionshøjskolen i 2764 timer.

Model 3) Rekruttering af nyuddannet Ph.d. fra universiteterne uden det

samlede underviserkorps øges.



Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 9 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enhedsomkostninger ved model 1 og model 2:

Kr. (2012-tal)

Model 1 (3 år)

Model 2 (4 år)

Uddannelsesafgift

Vikardækning

Udgift i alt

Arbejdsværdi

I alt

Pr. år

379.950

1.217.532

1.597.482

177.188

1.420.294

473.431

506.600

1.623.376

2.129.976

583.032

1.546.944

386.736

J.NR.: 2011-1.10-0086

Model 3.

Rekruttering

I model 3 er der

ingen udgift for pro-

fessionshøjskolen til

uddannelse til Ph.d.-

niveau, da der ikke

er tale om opkvalifi-

cering af eksiste-

rende personale.

Udgiften til Ph.d.-

uddannelsesforløbet

vil ligge hos univer-

sitetet.

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

2. Grundlæggende antagelser i beregningsmodellerne

I modellerne indgår som grundlæggende antagelse, at der ikke er et frafald

på Ph.d. uddannelsen, et frafald vil øge omkostningerne, og at uddannel-

sen gennemføres på planlagt tid, en forlængelse vil øge omkostningerne.

Der foreligger ikke en opgørelse over frafald blandt professionshøjskoleun-

dervisere, som påbegynder ph.d. uddannelse.

Ser man på den samlede ph.d.-produktion i perioden 2004-2009 ligger

fuldførelsesprocenten på ca. 70-75 pct.

Det forventes, at professionshøj-

skolernes tal vil følge denne tendens, når antallet af ph.d.-studerende når

det niveau, der forudsætter strategiens 50 pct.-målsætning frem mod

2022.

3. Beregning af årlig omkostning ved opkvalificering af 1619 un-

dervisere til ph.d. niveau over 10 år

Nedenfor i model 1 vises merprisen pr. år ved at videreuddanne de 1619

undervisere til ph.d. niveau over 10 år:

Model 1. Nuværende undervisere opgraderes til ph.d.-niveau

ÅR

Andel af undervisere med

Merpris pr. år (mio. kr. 2012

Ph.d. grad

priser)

2013

5,5 %

123,5

2014

2015

2016

5,5 %

11,9 %

247,1

370,6

384,2

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Rigsrevisionen, Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-

uddannelse, maj 2011.

Fuldførelsesprocenten er opgjort af andelen af ph.d.-studerende, der har fær-

diggjort deres uddannelse 6 år efter påbegyndelsen.

Side 10 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2017

2018

2019

2020

2021

2022

I alt

18,3 %

24,6 %

31,0 %

37,4 %

43,8 %

50,2 %

397,8

411,3

424,9

314,9

204,9

95,0

2.974,2

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

Model 2. viser merprisen pr. år, når 50 pct.-målsætningen opfyldes ved at

professionshøjskolerne rekruttere 1619 undervisere med ph.d. grad. I den-

ne rent teoretiske model erstatter 1619 medarbejdere med ph.d. 1619 un-

dervisere uden ph.d. baggrund.

Model 2. Andelen af underviserene med Ph.d.-grad ved ny ansættelse

ÅR

Andel af undervisere med

Merpris pr. år (mio. kr. 2012

Ph.d. grad

priser)

2013

10,0 %

9,5

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

I alt

14,4 %

18,9 %

23,3 %

27,8 %

32,2 %

36,7 %

41,1 %

45,6 %

50,0 %

18,9

28,4

37,9

47,4

56,8

66,3

75,8

85,3

94,7

521,0

Model 3 beskriver den årlige omkostning, når 50 %-målsætningen opfyldes

ved at kombinere, så halvdelen af opgraderingen sker ved uddannelse af

eksisterende medarbejdere til ph.d.-niveau, og den anden halvdel af op-

graderingen sker ved rekruttering af allerede ph.d.-uddannede.

Model 3. Kombinationsmodel af Model 1 og Model 2

ÅR

Andel af undervisere med Ph.d. grad

Merpris pr. år (mio. kr. 2012 priser)

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

8,1 %

10,8 %

13,4 %

18,7 %

24,0 %

29,3 %

34,5 %

39,8 %

56,7

113,5

170,2

181,4

192,7

203,9

215,1

175,2

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 11 af 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2021

2022

I alt

45,1 %

50,4 %

135,3

95,4

1.539,4

J.NR.: 2011-1.10-0086

Sagsbeh.: sds, mc, ch

Mail: [email protected]

Telefon: 33 38 22 01

VI. Finansiering af ph.d. opkvalificeringsstrategien

Professionshøjskolernes Rektorkollegium anbefaler, at der tildeles professi-

onshøjskolesektoren øremærkede midler til den sammenhængende og mål-

rettede opkvalificeringsstrategi for at sikre, at 50 pct. af underviserkorpset

har kvalifikationer på ph.d. niveau i 2022.

Midlerne skal udmøntes til sektoren som en selvstændig øremærket bevil-

ling.

Herved sikres den mest fornuftige målretning af professionshøjskolernes

kapacitetsopbygning og forbindelsen til relevante professionsuddannelser

styrkes. Det er af afgørende betydning, at det sikres, at ph.d.er har en

stærk praktikerprofil, hvor de kender sektoren og har kompetencer, som

kan bruges i udviklingen af undervisningen af sygeplejersker, lærere, pæ-

dagoger mv.

For at sikre stabile læringsmiljøer med høje faglige dimittendprofiler er der

desuden behov for at udvikle karriere- og specialiseringsveje på professi-

onshøjskolerne, der er understøttet af stillingsstrukturer samt løn- og an-

sættelsesforhold, der gør det muligt at fastholde og tiltrække de dygtigste

talenter. Heraf forslaget om etablering af stillinger som docent og udvik-

lingsfunktion som post.-doc.

Etablering af rammer og vilkår for sådanne stillinger fastlægges ved og på

baggrund af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område.

Professionshøjskolerne

Ny Vestergade 17 st.tv.

1471 København K.

Tlf. 33 38 22 00

Fax 33 38 22 09

[email protected]

www.uc-dk.dk

Side 12 af 12